|
|
- Jan Villadsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afsluttende debatoplæg -Videnskonferencen i Ilulissat 8-10 oktober 2013 v/ leder af Forsknings-og udviklingsafdelingen, lektor i socialt- og psykosocialt arbejde ved Pi/SPS, Kåre Halvorsen HVORDAN KAN VI UDVIKLE FORSKNING, VIDENSDELING OG KVALITET SAMT SIKRE SAMARBEJDE PRAKSISNÆRHED OG INTERNATIONALISERING AF PROFESSIONSUDANNELSERNE I GRØNLAND? Overskriften på mit indlæg på denne konference er både lang og ambitiøs ud fra de rådende forhold her i Grønland, men netop derfor er det vigtigt at stille disse spørgsmål. Om jeg ikke kan svare på alle spørgsmålene her og nu, er det vigtigt at kunne reflektere over dem og at professionsuddannelserne selv i fællesskab besvarer de spørgsmål jeg har opstillet eller reflekterer over. Vi har i løbet af konferencen hørt om at den nyeste forskning omkring læring og udvikling sker ved at stille spørgsmål og ikke give svar og at læring sker i relationer og hvis vi overfører dette som en metafor i akademisk tækning og udvikling, så kunne vi sige at forskning, kvalitet og internationalisering i større grad en i dag må ske via samarbejde og vidensdeling og skal den også blive praksisnær og evidensbaseret må forskning og vidensdeling ske i forhold til professionsuddannelsernes praksisfelt og gerne sammen med praksisfeltets aktører. Spørgsmålet bliver således hvordan udvikler vi dette? Grønland er et stort land i geografisk målestok, men lille i forhold til uddannelsesmæssige traditioner og hele uddannelsessektoren, ikke mindst på professionsområdet, mangler både kvantitative og kvalitative ressourcer. Der er gennem de sidste mange år sket en positiv udvikling og der er igangsat en række gode initiativer, men vi må se i øjnene at der fortsat er svært at rekruttere kvalificerede undervisere til de fleste uddannelser her i landet, at der er en alt for stor turn over med andre ord en ustabil lærerstab som påvirker kontinuerlighed, tradition og historie. Herudover, uden at dette skal opfattes negativt, er de uddannelsestraditioner som findes i stor grad baseret på danske traditioner og tit kopier af danske rammer og studieordninger, til trods for at der er uddannelsespolitiske målsætninger om at uddannelserne skal tage udgangspunkt i og implementere grønlandsk sprog, kultur og tradition og samtidigt være international eller global. At forene disse visioner i den virkelighed vi lever i, synes svært, men dog ikke umulig. At uddannelsespolitik- og tradition er forankret i danske traditioner og værdier, er i udgangspunkt ikke underligt historisk set og med baggrund i de tætte relationer der nødvendigvis er mellem Grønland og Danmark. Denne tradition kan ikke siges at være international og langt fra global og dermed ikke befordrende i et udviklingspotentiale hverken nationalt eller internationalt perspektiv. Et andet fænomen som ses i Grønland, er at uddannelsespolitik og uddannelsesstrategier sjældent er bæredygtigt. Når jeg siger bæredygtig i denne forbindelse, mener jeg at de ikke har lang levetid og dermed ikke er robuste. De er tit præget af mangelful planlægning og et ønske om hurtige forandringer fremfor langsigtede mål og sammenhænge. Den samme tendens ser vi i Danmark, hvor nye uddannelsespolitikker og studieordninger nærmest ikke når at blive implementeret før det hele skal laves om, f.eks. pædagoguddannelsen hvor der nu er lanceret en (social)pædagoguddannelse til opstart til efteråret 2014 og dette er den 4. ændring af pædagoguddannelsen på knapt 10 år og det paradoksale er, at man nu vender tilbage til en 3-deling af 1
2 uddannelsen i specialisering, som man tidligere har forladt. Man kan spørge sig om dette sker fordi man ønsker kvalitet i uddannelserne eller fornyelser, eller om det er symbolpolitik og politisk respons når uddannelserne udsættes for kritik eller om der er økonomiske interesserer, som styrer denne type af uddannelsespolitik. Her har både Danmark og Grønland meget at lære af Finland, Norge og Sverige, hvor uddannelserne i langt større grad er bæredygtige og ikke er partipolitisk funderet og dermed også overlever evt. regeringsskifte. Når jeg nævner Finland, Norge og Sverige, så er de også kommet meget længer med hensyn til forskning og evidensbaseret undervisning. Der er satset meget på opgradering af underviserne med hensyn til videreuddannelser og ikke mindst forskerstillinger og muligheder til ph.d. forløb. Dette uanset om professionsuddannelserne fysisk er placeret på højskoler eller universitetet. Samtidigt med dette oprettes der professor og docentstillinger, som er nødvendigt for at bedrive eller lede og udvikle kvalificeret forskning. I Danmark kan man næsten tælle på en hånd professorstillinger i socialt arbejde og socialpædagogik, mens der i Norge og Sverige findes og i Grønland findes der ingen. Dette handler ikke om manglende interesser, ambitioner eller kvalifikationer hos underviserne, men om uddannelsespolitiske prioriteringer og økonomiske bevilliger. Den grønlandske retorik og agenda siger, at vejen til udvikling og selvstændighed er uddannelse, men den vej bliver lang hvis der ikke er kvalificerede undervisere som skal forestå denne udvikling. Universitetet i Nuuk har eksisteret i mange år og der foregår kvalificeret forskning på de klassiske uddannelser og i meget begrænset omfang på professionsuddannelserne. Dog vil jeg sige at institut for sundhedsvidenskab (sygeplejeuddannelsen) er en udtagelse, der de i de sidste mange år har sørget for en bevidst videreuddannelse og opkvalificering af lærerstaben, men som jeg har forstået det, har de også haft bedre økonomi og mulighed for dette inden for sundhedssektoren end i de andre professioner. Det er også et Paradoks, at universitetet nu ikke har en eneste heltidsansat professor, men hvis man går år tilbage i tiden, var der dygtige og faktisk etnisk grønlandske professorer ansat. Ikke alle ønsker en akademisk karriere på ph.d. niveau eller at blive forskere inden for professionsområdet, men tiden må nu være moden for at der tilbydes videre/efteruddannelse på diplom og masteniveau. Udover Inerisaavik som har en særstilling som pægagogisk udviklingsafdeling, er der ingen professionsuddannelser som har diplom- eller masteruddanneler på sit program. Dette kan selvfølgelig begrundes i at der ikke er studerende nok, eftersom Bachelor uddannelserne kun har eksisteret siden 2009, men en anden forklaring kan være at der ikke er bevilget penge til denne type uddannelser. Det undrede mig den gang jeg var leder af socialrådgiveruddannelsen i Nuuk, at bevillinger til videreuddannelser, f.eks. diplomuddannelse ikke kunne ansøges i departementet for uddannelser, men skulle søges fra en pulje som var administreret af socialdepartementet (i dag departementet for familie og justits) og denne ordning eksisterer fortsat uden at jeg kan finde nogen saglig begrundelse for hvorfor dette fagdepartement administrerer og prioriterer videreuddannelser på det social området frem for uddannelsesdepartementet Ved at lade uddannelsesdepartementet administrere dette område kan der bedre sikres faste bevillinger og dermed kontinuitet og sammenhæng i uddannelserne. Efter 2 hold diplomstuderende, stoppede bevillingen eftersom familiedepartementet ville bruge sine midler til andre tiltag og dermed er der nu ingen mulighed for videreuddannelse, indenfor de socialfaglige uddannelser med mindre man tager det i udlandet. 2
3 Jeg anerkender, at der måske i dag ikke er muligt at oprette diplom- eller masteruddannelser på alle professionsuddannelser, men tværfaglige uddannelser, som retter sig mod målgrupper eller problemområder fremfor fagdiscipliner, vil give god mening og vil kunne styrke praksisfeltet og dermed give en øget kvalitet i de professionelle arbejdet. Denne konference har en målgruppe eller tema som omhandler børn og unges læring og udvikling og i denne forbindelse er der også fokuseret på børn og unges opvækstvilkår, levevilkår og livskvalitet. Her findes der desværre mange mangler og udtalte problemer, på det socialfaglige- og sundhedsmæssige området, f.eks. børnefattigdom, familievold og misbrugsproblematik som Børnetalsmandsinstitutionen rengjorde for på konferencens første dag. Diplom eller professionsmasteruddannelser kunne i denne sammenhæng være aktuelt enten rettet mod målgruppen udsatte børn og unge eller mod den mere specifik problematik; misbrug, vold og anden overgreb i familien eller mod børnefattigdom. I forhold til praksisfeltet, er der et behov for opkvalificering av tidligere udannede socialrådgivere, socialrådgivere og lærere til et bachelorniveau. Dette er gennemført på sygeplejeuddannelsen, men der er ikke bevilget penge til et sådant forløb på de øvrige professionsuddannelser. Tværfaglige indsatser er vejen frem. Og at løfte i flok, er et motto som gentagende gange kommer til udtryk i forskningsrapporter, f. eks i Redegørelsen for Børne-og unge strategien, Velfærdskommissionens anbefalinger etc. På samme måde som videre/efteruddannelser med stor fordel kunne være tværfaglige og faktisk også tværsektorielle (skole, sundhed, social) vil jeg også mene at professionsforskning bør ske på samme måde. Vi er få aktører herunder forskere i Grønland og jeg synes, at vi er alt for dårlige til at samarbejde, at dele vores viden med hinanden. Det er nærmest som om, der er vandtætte skod mellem uddannelserne selv der uddannelserne har det samme praksisfelt og nogle ganger får jeg et indtryk af, at det handler mere om konkurrence og interessekonflikter end en reel vilje til samarbejde. Vidensdeling sker normalt via færdige projekt-eller forskningsrapporter og gennem fælles deltagelse i projekt eller forskning. Jeg vil derfor foreslå at der inden for professionsforskning og professionsudvikling oprettes tematiserede netværksgrupper eller forskningsplatforme på tværs af professionsuddannelserne rettet mod fælles målgrupper (brugergrupper) eller problematikker. Praksisfeltet kunne også i større grad inddrages som aktører eller som sparringspartnere eller præmisleverandører. Dette kan ske uden at der skal være et konkurrencemoment eller en diskussion om hvem der er ansvarlig eller tovholder, i og med at de forskellige professionsuddannelser kan være hovedansvarlig for sit/sine respektive forskningsprogrammer og dette kan ske uden at forsker/projektgruppen fysisk må sidde sammen. Styrken i dette er ikke alene det tværfaglige, men i stor grad videns- og erfaringsdeling med udgangspunkt i egen profession men med et tværfagligt og helhedsorienteret handlingsperspektiv. På denne måde vil der også kunne udvikles en fælles forståelse og evt. en tværfaglig evidensbaseret viden. Dette kunne måske også i større grad end nu være med til at underbygge eller styrke forståelsen for den kompleksitet som konferencen har påpeget i forhold til børn og unge eller andre socialt udsatte grupper livsbetingelser, udvikling læringen eller aflæring af negative tanke- og handlingsmønster. Uafhængigt af professionernes monofaglighed må der skabes en helhedsorienteret forståelse og en koordineret indsats. 3
4 Sådanne forskningsprogram eller tværfaglige projekter, kan også være internationale. Hvis Grønland ikke skal blive isoleret må forskningen eller dele af denne foregår i et internationalt perspektiv. Dette kan ske ved at professionsuddannelserne i større grad end nu, deltager i internationale konferencer, forskningsnetværk eller laver komparativ forskning. Alt dette kræver tid, interesse og økonomiske ressourcer og derfor må professionsuddannelserne på samme måde som de klassiske uddannelser få forskning- eller udviklingstid og den enkelte uddannelse må tilføre midler til opkvalificering af lærerstaben. Ligeledes bør alle professionsuddannelser i Grønland få den samme arbejdstidsaftale og stillingsstruktur, noget som ikke er tilfælde i dag og dermed ikke giver samme mulighed for forskning, faglig udvikling eller samarbejde på samme vilkår. Når jeg alligevel befinder mig på den uddannelsespolitiske arena og med henvisning til de nordiske lande, er det underligt at man i Grønland har afskaffet bekendtgørelserne for de professionsrettede uddannelser. Fra departementets side dette været begrundet i at det er styrelsesloven (universitetsloven) som fremover skal regulere de videregående uddannelser dermed er det jo eksplicit også sagt at alle videregående uddannelser skal være universitetstilknyttet. Denne diskussion ønsker jeg ikke at forfølge her, selv om Danmark jo har gået den modsatte vej og har styrket professionshøjskolerne (university college) med en særskilt lov for professionsuddannelserne og nu også tilfører disse uddannelser både forskningsstatus og økonomi til opgradering af underviserne. Min pointe er at afskaffelsen af bekendtgørelser eller rammeplaner som det hedder i Norge og Sverige, gør at man overlader styringen herunder retningen og indholdet i uddannelserne til universitets bestyrelser og godkendelse af studieordninger til universitets akademiske råd, der professionsuddannelserne er underrepræsenteret og den enkelte uddannelse får mindre indflydelse på det faglige indhold. Selv om mange professionsuddannelser i Finland, Norge og Sverige i dag er en del av universiteter, så har de bebeholdt bekendtgørelserne som virker uafhængig men parallelt med universitets loven. Dette er også tilfældet med de få professionsuddannelser som også i Danmark er universitetstilknyttet, således er socialrådgiveruddannelsen på Aalborg universitet ikke reguleret af universitetsloven, men af bekendtgørelsen for socialrådgiveruddannelserne og de er i øvrigt underlagt de samme bestemmelser herunder studieordning, eksamenen og censur, stiillingsstruktur samt akkreditering som de øvrige socialrådgiveruddanneler i Danmark.. Dette gør at samarbejdet på tværs af socialrådgiveruddannelserne og evt. samarbejde med andre professionsuddannelser kan ske indenfor de ramme rammer og med et bedre fælles udgangspunkt. Der bør derfor overvejes, om bekendtgørelserne skal genindføres i Grønland og at man samtidigt laver en lov om professionsuddannelser, som kan virke parallelt med universitetsloven som kan styrke og synliggøre professionsuddannelsernes særlige behov og karakteristika og i større grad end nu styrke samarbejdet mellem professionsuddannelserne og ikke mindst samarbejde med de professionsuddannelser som ikke er fusioneret med universitetet i Nuuk og hvor det dermed åbner mulighed for at oprette professionshøjskoler (university college) i Grønland f.eks. på Pi/SPS eller ingeniørskolen som også er beliggende udenfor Nuuk og som i udgangspunktet ikke ønsker en universitetstilknytning. 4
5 Professionsforskning eller praksisforskning kan også være opdrag forskning, forstået på den måde at myndigheder eller prakisfeltet kan bede om at få udført forskning,, udviklingsprojekter eller evaluering. Sådanne opgaver forsøger vi at udføre på videncenteret her på PI/SPS og når underviserne her er aktører i videncenteret bidrager dette til at underviserne får en faglig udvikling og i nogen udstrækning erfaring og metodiske tilgange i forhold til forskning, udviklingsprojekter og evaluering. Dog er vi begrænset så længe videncenteret ikke er på finansloven og derfor må tage betaling for de opgaver vi løser. Et andet problem er at mange af de opgaver, som skal løses for centrale myndigheder, f.eks. departementer og kommuner, tit gives private firmaer i Danmark eller at de finansieres via fondsmidler, hvor fonden stiller betingelser til og beslutter, hvem der skal udføre opgaven fremfor at opgaven gives til nationale aktører eller lægges ud på udbud. Dette gør det svært at bedrive opdragsforskning her i landet for videncentre og professionsuddannelserne. Dog har vi forståelse for, at det kræver fornødne kompetencer, erfaring og kapacitet til at løfte opgaven. Denne konference har haft fokus på ny viden og forskning om børn og unges læring og udvikling samt professionsuddannelsernes rolle og ansvar i denne sammenhæng. Dette er i sig selv en tværfaglig tilgang, som inkluderer de fleste professionsuddannelser her i landet. Derfor har deltagerne på konferencen afspejlet det tværfaglige og tværsektorielle, dog skal dette udmøntes i praktiske handlinger eller i konkret tværfagligt samarbejde. Jeg har givet et bud på hvordan det tværfaglige kan komme til udtryk via fælles forskning, udvikling af fælles evidens og samarbejde mellem uddannelserne og praksisfeltet. En anden mulighed er et etablere fælles undervisningsforløb, som enten er tematiseret eller målgruppe/faglig orienteret. På denne måde kan der skabes synergieffekt og en bedre udnyttelse af undervisernes erfaringer og faglig kompetencer. Lærerudveksling kunne måske også være en del af et tværsektorielt samarbejde. Konferencen har måske ikke decideret fokuseret så meget på professionsuddannelsernes konkret rolle og ansvar i forhold til konferencens tema eller målgruppe, men der ligger vel implicit en forståelse af at de tilstedeværende professionsuddannelser, alle på hver sin måde og med forskellig indfaldsvinkel i det daglige beskæftigelser sig med børn og unges kompetence, læring og udvikling. Derfor er vigtigt at tilegne sig ny viden og forståelse for nye teorier og udviklingspotentialer, som skal implementeres i de respektive uddannelser. Konferencen har forsøgt at definere udvikling og læring i et bredt perspektiv, som rækker ud over det rent kognitive, emotionelle og kropslige og har fokuseret på læring og udvikling i denne sammenhæng må ses i forhold til børn og unges kultur, livsbetingelser og opvækstmiljø herunder sundhed. I denne sammenhæng er professionsuddannelserne også en læring og udviklingsplatform for forebyggelse og i nogen grad behandlende indsats i forhold børn og unges psykosociale problemer, sundheds adfærd herunder salutogenese og mestringsstrategier. Dette giver professionsuddannelserne og den enkelte underviser nogle ekstra udfordringer, som nogle ganger rækker udover, de faglige kompetencer den enkelte underviser har eller udover det formål som uddannelsen skal varetage. Derfor er også læring og udvikling i nogen udtrækning et tværfagligt projekt, jfr. socialpædagoger der arbejder i skolen eller socialrådgiver, der arbejder i daginstitutionen eller jordmor og sundhedsplejerskens vigtige rolle omkring tidlig indsats. Man kan se at der nu etableres formel forskningsaktivitet på naturvidenskabsområdet og på sundhedsområdet, hvilket er meget positivt, men der mangles forskning på området for børn og unge, handicappede og socialt udsatte i Grønland. Endvidere er det værd at diskutere hvorvidt man skal opbygge 5
6 kandidat- og masteruddannelser i Grønland, eller om det med fordel kan ske i et samarbejde med udenlandske universiteter. Vi her på PI/SPS håber at denne konference kan være starten til en kontinuerlig dialog og et samarbejde omkring konferencens målgrupper på tværs af uddannelserne samt et tættere samarbejde med praksisfeltet. Måske kan denne konference være en kickstart (også et ord fra konferencen) i forhold til fremtidige konferencer hvor forskning, professionsuddannelser, politikere og relevant praksisfelt regelmæssigt kan mødes i et tværfagligt interessefelt og gerne i et nordisk eller internationalt perspektiv eller sammenhæng. I denne sammenhæng vil jeg afslutningsvis nævne at vi her på Pi/SPS til august næste år arrangerer en nordisk konference med titel: Socialpædagogik og socialt arbejde i et interkulturelt og/eller arktisk perspektiv. Samtidig siger jeg på vegne af os på PI/SPS, tak for ren god og lærerig konference og for den store og tværfaglige opmærksomhed som konferencen har fået synliggjort ved den store deltagelse og deltagernes engagement på konference og igen en særlig tak til alle forelæsere og oplægsholdere for jeres bidrag og evnen til uafhængig af hinanden at skabe sammenhæng i konferencen. 6
The missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet
De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske
Læs mereKompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår
Kompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår hvad? Den organisatoriske ramme for adjunkt-kvalificeringen i UCSJ (24/03) Formålet med dagen er at få etableret et netværk af adjunkter i UCSJ og diskutere
Læs mereSEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK
SEKSUEL FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME I DANMARK ANBEFALINGER FRA Høring om Seksuel sundhed i Danmark afholdt på Christiansborg den 19. april 2007 Af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereIlisimatusarfik strategi 2015-2020
Forord Ilisimatusarfik strategi 2015-2020 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet - er anerkendt som et arktisk universitet, der bedriver forskning og uddannelse med arktiske kultur-, sprog-, sundheds- og
Læs mereINDKALDELSE TIL HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 21. og 22. SEPTEMBER 2010
TIL ORIENTERING INDKALDELSE TIL HOVEDBESTYRELSESMØDE DEN 21. og 22. SEPTEMBER 2010 Dagsorden: 1. Referater til underskrift Der forelægger referat til underskrift fra HBM 25.-26.08.10 2. Mødeaktivitet og
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereSpecialpædagogik et nyt fag i en ny læreruddannelse
Aase Holmgaard, Cand. pæd. psych, lektor/udviklingsmedarbejder ved CVU Midt-Vest, Karen Anderskov, Cand. psych., lektor ved CVU Midt-Vest, Mette Molbæk, Kandidat i pædagogisk psykologi, adjunkt ved CVU
Læs mereDebatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne
Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mereI DSR står du stærkere. Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd
I DSR står du stærkere Har du holdninger og ambitioner på vores fags vegne, får du en stærk platform i Dansk Sygeplejeråd I DSR står du stærkere Layout: Dansk Sygeplejeråd 14-92_2016 Foto: Lizette Kabré
Læs mereUdbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet
Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Læs mereJAs uddannelsespolitik
JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.
Læs mereBeskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP
Beskrivelse af DTU s stillings- og karrierestruktur for VIP Personalestyrelsens stillingsstruktur og stillingsstruktur - DTU Diplom giver en udførlig beskrivelse af de enkelte stillinger, inklusive stillingsindhold
Læs mereFTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser
16.04.2009. 08-0924 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Notat Side 1 2 FTF strategi for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser Forord FTF fremlægger
Læs mereGrænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009
Grænser for inklusion 2. Nordiske Konference Center for Høretab Fredericia 12. marts 2009 Niels Egelund Professor i specialpædagogik Medlem af Skolerådets formandskab, Børnerådet og Kvalitetsgruppen Vigtige
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereAC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov
Læs mereMBA PÅ AALBORG UNIVERSITET
Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereUddannelsespuljen 2008 2011
Uddannelsespuljen 2008 2011 Denne pjece præsenterer evalueringen af Uddannelsespuljen 2008-2011. NIRAS har gennemført evalueringen for Center for Frivilligt Socialt Arbejde efter bevilling givet af Social-
Læs mereDynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner
Dynamiske pædagogiske læreplaner - SMTTE-modellen som værktøj til udvikling af pædagogiske læreplaner INDLEDNING I forbindelse med Kvalitetsrapporten 2014 er SMTTE-modellen 1 blevet valgt som værktøj til
Læs mereSOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN 2013-2015
SOCIALPÆDAGOGERNE I FREMTIDEN FAGLIGE MÅL OG HANDLINGSPLAN 2013-2015 2 INTRODUKTION TIL Socialpædagogerne i Fremtiden Socialpædagoger løser vigtige kerneopgaver i det danske samfund. De seneste år har
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereNye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark
Nye institutioner for erhvervsrettet videregående uddannelse Evaluering af erhvervsakademistrukturen i Danmark Jacob Holme, NOKUTs fagskolekonferanse 2015 Det danske videregående uddannelsessystem Erhvervsakademiuddannelse
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereProjektets tertiære målgruppe er professionelle og civile aktører, der ønsker at deltage i udviklingsarbejdet.
Partnerskabet i Urbanplanen ønsker at igangsætte et længerevarende metodeudviklingsprojekt All in i samarbejde med Københavns Kommune. Projektet henvender sig til unge over 18 år, som befinder sig i en
Læs mereLEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER
LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereErhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mereBeskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
Læs mereSundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.
Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring
Læs mereFrivilligrådets mærkesager 2015-16
Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt
Læs mereBekendtgørelse af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde
LBK nr 580 af 01/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 15. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 14/006467 Senere ændringer til forskriften
Læs merePå denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.
Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne
Læs mereBeskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer
Bilag 1 Beskrivelsesramme for uddannelsesfaglige medarbejderes kompetencer Indledning: University College Lillebælt nåede en vigtig milepæl, da HSU i juni 2009 vedtog Kompetencestrategi og politik og med
Læs mereCenter for Anvendt Kunstnerisk Innovation
Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs mereJA s uddannelsespolitik
JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken
Læs mereKandidatuddannelsen i Socialt Arbejde
Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Referat studienævnsmøde Torsdag, den 3. april 2014 kl. 13.00 15.00 (Videokonference) Sted: Aalborg: Kroghstræde 7, lokale 72 København: A. C. Meyers Vænge 15, lokale
Læs mereForslag. Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) til
2011/1 LSF 23 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående
Læs mereDEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereVejledning om ansøgning til puljen sommerferiehjælp og opfølgende aktiviteter 15.75.10.72
Social- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til puljen sommerferiehjælp og opfølgende aktiviteter 15.75.10.72 Ansøgningsfristen er den 10. maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2
Læs mereKvalitet i professionsuddannelser. Evalueringsteknologier i professionsuddannelser. Lektor Jørgen Gleerup, SDU og UC Syddanmark
Kvalitet i professionsuddannelser Evalueringsteknologier i professionsuddannelser. Lektor Jørgen Gleerup, SDU og UC Syddanmark Tiden nu: Tiden er præget af diskurs- og konstitutionskampe Diskurskampe om
Læs mereEt kærligt hjem til alle børn
SOS Børnebyerne programpolitik Et kærligt hjem til alle børn SOS Børnebyernes programpolitik 2 programpolitik SOS Børnebyerne Indhold 1. Den danske programpolitik... 3 2. Del af en international strategi...
Læs mereUdbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord
Udbud af diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Handelsskolen København Nord Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-568/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud
Læs mereA A L B O R G U N I V E R S I T E T 2
M A S T E R I U N I V E R S E LT DESIGN OG TILGÆNGELIGHED W W W. E V U. A A U. D K / M A S T E R / M U DT 2 Å R ( H A LV T I D S S T U D I E R ) FORESTIL DIG! FORESTIL DIG ET BYGGET MILJØ, SOM IKKE UDELUKKER
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereAkkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Syddansk Universitet 2005
Læs mereDU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE
DU giver OS DINE kompetencer. VI giver DIG EN fantastisk UDDANNELSE ADVOKATFULDMÆGTIGUDDANNELSEN 1 Løft blikket TM ADVOKATFULDMÆGTIGUDDANNELSEN Om os Kammeradvokaten/Advokatfirmaet Poul Schmith er et
Læs mereHvad indebærer det at være klinisk underviser/klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende?
Hvad indebærer det at være klinisk underviser/klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende? Indholdsfortegnelse Indledning Rammer for den kliniske undervisers funktioner Den kliniske undervisers
Læs mereLedelsesgrundlaget. Fem grundholdninger til ledelse
Ledelsesgrundlaget Fem grundholdninger til ledelse 2 Indhold 3 Fakta - Ledelsesgrundlaget og visionen................................. 4 Forord..................................................................
Læs mereVIA OUT forsker i udeskole
VIA OUT forsker i udeskole Af Karen Barfod, lektor 74 Hold op mand, han må godt nok ha siddet derinde længe, det er jo megasvært det her siger Jacob, mens han snitter på sin træmand. 4. klasse har et forløb
Læs mereKvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.
Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og
Læs mereUdbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt
Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereMinisteriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K. 6.
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Att.: Minister Morten Østergaard Bredgade 43 1260 København K 6. juni 2013 Pr. e-mail: ui@ui.dk C.c.: Udvalget for Forskning, Innovation
Læs mereKONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID
KONFERENCE SPØRGETID ER BLEVET TIL SØGETID 24.11.2015 SOPHIA Spørgetid er blevet til Søgetid Konference på Vartov, Farvergade, København, Tirsdag, den 24. november 2015, kl. 09.30 16.00 SOPHIA følger nu
Læs mereDANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE. Indledning. 28. april 2006
DANMARKS DESIGNSKOLES OMVERDENSANALYSE Gøsta Knudsen tlf. (+45) 3527 7508 28. april 2006 fax (+45) 3527 7601 gkn@dkds.dk Indledning I erhvervsredegørelser og i regeringens designpolitik fremhæves design
Læs mereFokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Læs mereHøringsskema Kommunerne. Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9
Høringsskema Kommunerne Forebyggelsespakke j.nr. 1-1010-104/9 Ambitionsniveau i forebyggelsespakken I hvor høj grad kan forebyggelsespakken bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme-
Læs mereSeminar Oslo 7.september 2011. Maria Marquard NVL og Nationalt center for kompetenceudvikling
Den nordiske voksenlærer en kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande Seminar Oslo 7.september 2011 Seminarets formål
Læs mereFormål med ressourceteam
Hver dag møder over 30.000 børn og unge op i en af Københavns Kommunes daginstitutioner, fritidsinstitutioner og klubber. Der har vi muligheden for i samarbejde med forældrene at skabe trygge, livsduelige
Læs mereInformation 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine
Information 19.05.2009 1. sektion Side 2 / 3 780 ord artikel-id: e18633d5 Ledende artikel: Mavepine Børnene overlades i alt for høj grad til sig selv i daginstitutionerne. Min vurdering er, at det kommer
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereNy Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser
Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor
Læs mereUCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereProfessionshøjskolen University College Sjælland
Professionshøjskolen University College Sjælland Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette
Læs mereIndhold. Dagtilbudspolitik 2011-2014 3
Dagtilbudspolitik 2011-2014 Indhold Indledning.................................... 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune........... 6 Det anerkendende dagtilbud...................... 7 Visioner for
Læs mereTVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL. Karin Kildedal Aalborg Universitet 2015 MBU.AAU.dk
TVÆRFAGLIGHED SET FRA EN SOCIALFAGLIG VINKEL KARIN KILDEDAL Målet med i dag.. Sundhedsaftalen skal gøres levende, så alle får et fælles grundlag Hvordan man samarbejder (fælles forståelse) på tværs af
Læs mereEn kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til
En kompetencestrategi er fastlæggelse af den vej, Uddannelsescenter Holstebro vil gå, for at visionen for området kan indfries vejen fra mission til vision. Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereRedegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011
SIUMUT ORDFØRERTALE Redegørelse til Folketinget om det nordiske samarbejde og om arktisk samarbejde Folketinget d. 17. november 2011 Doris Jakobsen På Siumuts vegne skal jeg starte med at takke den nye
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereFrivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond
Frivillighedspolitik for Foreningen Den Boligsociale Fond Hillerød maj 2011 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 Tankerne bag Frivillighedspolitikken 4 Organisering og forankring 5 Foreningens visioner
Læs meresektorprogram Social- og sundhedspolitik
sektorprogram Social- og sundhedspolitik Dansk formandskab for Nordisk Ministerråd 2015 Sektorprogram for social- og sundhedspolitik Danmarks formandsskab i Nordisk Ministerråd 2015 ISBN 978-92-893-3924-7
Læs mereE F T E R U D D A N N E L S E
2016 EFTERUDDANNELSE S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T A L T K A N L A D E S I G G Ø R E F O R S K N I N G S B A S E R E T E F T E R U D D A N N E L S E REDAKTIO N Michael Dichow Lund, fuldmægtig Anne
Læs mereTværfaglighed. i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed
i socialt arbejde Oplæg om relationsprofessionernes faglighed og tværfaglighed v/morten Ejrnæs, Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Overvejelser på baggrund af
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereMere specifikt bør Arbejdsmiljørådet fremover fokusere på følgende opgaver:
Den 1. juni 2004 0XOLJHKRYHGOLQLHULHWQ\WSDUWVV\VWHPSnDUEHMGVPLOM RPUnGHW %DJJUXQG Det fremgår af Strukturudvalgsrapporten, at et enigt Strukturudvalg med opbakning fra såvel arbejdsgivere som lønmodtagere
Læs mereFORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16
Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning
Læs mereSagsnr. 2013083548 4488 9344
Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs merePolitikker Handlinger Forventede resultater
Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse
Læs mereTIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering
TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,
Læs mereAkkreditering. Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT
Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Akkreditering Diplomingeniøruddannelsens produktionsretning ved Aalborg Universitet 2005
Læs mere