EVALUERING af arbejdet med de pæd. læreplaner i Lisbjerg Dagtilbud, - forår 2014.

Transkript

1 EVALUERING af arbejdet med de pæd. læreplaner i Lisbjerg Dagtilbud, - forår Dagtilbuddets samlede evaluering i arbejdet med de pædagogiske læreplaner, - er sammenskrevet nedenfor. Evalueringen tager dels udg. pkt. i det materiale, der er udarbejdet ved anvendelse af PED- modellen (planlægning + evaluering + dokumentation) og i dialoghjulpet, der bruger ved SUS samtalerne. PED-modellen blev introduceret i afdelingerne i efterår 2011, - og nu godt 2 år efter anvendes den i hverdagen i forbindelse med dokumentation og samlet evaluering af det pædagogiske arbejde. Den er implementeret i såvel vuggestue som børnehave. Udfyldte dialoghjul for de sidste 1½ års SUS samtaler ligger ligeledes til grund for evalueringen, da de samlet set viser, om der er læreplanstemaer som afdelingens samlede børnegruppe scorer lavt på og som derfor fordrer en ekstra opmærksomhed. Dagtilbuddets pædagogiske læreplaner, - der er godkendte i bestyrelsen, tager udgangspunkt i de læringsmål med tilhørende indikatorer, der er kendte fra det materiale, der anvendes i forbindelse med SUS-samtalerne Samtaler der afholdes, når barnet er på vej imod 3 år og på vej imod 6 år. Samtalerne foregår mellem forældre og primærpædagog, - der i samarbejde udfylder et dialoghjul, som synliggør barnets aktuelle udvikling, trivsel og læring. Proceduren er, at der på baggrund af denne samtale, aftales konkrete tiltag, der fremadrettet iværksættes såvel i inst. som i hjemmet for at sikre barnet den mest optimale trivsel, udvikling og læring frem i mod skiftet til enten børnehave eller skole. Som det fremgår af nedenstående kan der sammenfattende konkluderes, at afdelingerne er nået fint omk alle seks læreplanstemaer med gode og rigtig gode indsatser. De i læreplanerne opstillede læringsmål med tilhørende indikatorer opleves som dækkende, hvorfor der ikke vil blive ændret herpå ift. det fremadrettede arbejde. Som noget nyt, er det i afdelingerne besluttet, at der fremadrettet arbejdes specifikt med et læreplans tema af gangen, - dette for at skabe større systematik og fordybelse. I Rønnebo er læreplans arbejdet organiseret ved, at der en måned af gangen er særlig fokus på et læreplanstema, det betyder at de kommer igennem læreplanstemaerne to gange om året. Alle pædagoger laver PED evaluering af hvert tema, ud fra en iagttagelse eller en planlagt aktivitet. Det betyder ikke, at de ikke arbejder med de øvrige temaer i læreplanen i denne periode, det er svært at undgå at komme omkring de seks temaer i dagligdagen, men når de har særlig fokus på et tema, sikrer de at nå igennem alle temaer i et barns vuggestueliv, som loven siger. Arbejdet med det enkelte tema kan bestå af planlagte aktiviteter og iagttagelser af børnenes leg og sociale fællesskaber som udspiller sig i hverdagen.

2 I Rønnebo arbejdes der med temaorienterede aktiviteter, det vil sige, at der i løbet af året er særligt fokus på temaer, som kan udspringe af børnenes leg, voksne der vælger at have et bestemt fokus eller nysgerrige spørgsmål fra børnene. Som eksempel, lavede de sidste år et lille tema om æbler, da de ved samling skar æbler ud til frugt faldt en kerne ud på bordet, et af de store vuggebørn sagde at den bliver til et æbletræ. Det måtte undersøges nærmere, var det virkelig sandt? Kernerne blev lagt i blød natten over. Dagen efter havde den voksne en pottefuld jord med, så frøene kunne plantes. De blev til tre små fine planter. Æbletræ bliver det nok ikke til, men en oplevelse og nogle gode snakke over mange dage som fangede alle aldre. I Gimlehøj er arbejdet med læreplanerne organiseret således, at der arbejdes fokuseret ca. 2 måneder af gangen med hvert af de fire læreplanstemaer: Sprog, kulturelle udtryk og værdier, natur og naturfænomener og krop og bevægelse. De to læreplanstemaer: Alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer ligger som en hætte over de øvrige læreplanstemaer. Det betyder, at de er i spil hele tiden. Den måde hverdagen er struktureret og rammesat på betyder, at de forskellige læreplanstemaer udmærket kan være repræsenteret i flere sammenhænge. De har valgt at fastholde aktivitetsgrupperne gennem ugen, uagtet hvilket tema, der aktuelt arbejdes med. Eksempelvis har gruppen, der går i hallen om torsdagen fokus på motorik, men arbejdes der med læreplanstemaet sprog vil dette læreplanstema også afspejles i indholdet af gruppens aktiviteter. Udover aktivitetsgrupperne vil arbejdet med det enkelte læreplanstema manifestere sig i den øvrige hverdag. Er der tale om læreplanstemaet sprog vil det ses ved, at hverdagens handlinger, hændelser og følelser italesættes. De præsenterer børnene for begreber, former, farver, tal og symboler. De har samling hver dag. De har dialogisk læsning og rim og remser. De synger sange og sanglege. De støtter børnene i at løse konflikter, samt lærer at læse kropssprog og mimik. Når personalet deltager i børnenes leg inde og på legepladsen kan det være her, der øves forholdsord, som: bag ved legehuset, under gyngen etc. I den daglige praksis er der mange omsorgs- og praktiske funktioner. Der spises sammen, der er renlighedstræning, bleskift, børn, der hjælper med praktiske opgaver, som borddækning, tøj skal af og på etc. Her er der rig mulighed for at samtale med barnet og lære det nye ord. Men også i børnenes egen leg og sociale samspil med hinanden udvikles de sproglige kompetencer. De dokumenterer og evaluerer et læreplanstema et af gangen, undtagen de to læreplanstemaer, alsidig personlig udvikling og sociale kompetencer, som der kontinuerligt er fokus på. I de tre familiegrupper udarbejder de tre pædagogteams på skift SMTTEmodeller på læreplanstemaerne. Vi vil derudover dokumentere og evaluere ved hjælp af flere metoder: Fotos, børnenes tegninger/udsagn, I books/i films, observationer og PED.

3 Alsidige personlige udvikling: Barnets alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor det afprøver og udvikler sin identitet. Det forsøger og øver sig i at forstå sig selv. Barnet søgeranerkendelse, spejler sig og tester sig selv. Hvem er jeg og hvad kan jeg?. Barnet er godt på vej til at udvikle en begyndende identitet. Det undersøger nysgerrigt, hvad der sker omkring det, og viser, at det vil ses som det menneske, det er. De alsidige kompetencer kan aflæses som træk i barnets personlighed. Det kan fx afspejle sig i, hvordan det bruger sin intuition, og hvordan det handler i forskellige situationer. På vej mod 3 år: Den psykiske robusthed, evnen til at indleve sig i andre og at handle selvstændigt er en begyndende kompetenceudvikling af barnets alsidige personlige udvikling. På vej mod 6 år: Indlevelse i andre, at tage vare på sig selv samt psykisk robusthed er for barnet kompetencer i dets alsidige personlige udvikling. Pædagogiske læringsmål, at barnet udvikler en begyndende kompetence til: For 0-2 år børn: At have indlevelse i andre At handle selvstændigt At være psykisk robust At have indlevelse i andre At tage vare på egen integritet At være psykisk robust. I hvilken grad oplever vi, at målene er nået. Med udg. pkt. i det, der kan forventes ift. barnets alder/udvikling kan vi samlet set konkludere, at målene delvist eller i høj grad er nået for såvel vores 0-2 år børn som for vores 3-6 års børn. EFFEKTEN: Indikatorer/tegn vi ser børn, der: Uopfordret spørger efter andre Kalder spontant på andre, - og opfordrer til leg Kravler ned fra stolen og samler det tabte op. Smiler, når den voksne giver udtryk for, at det var hyggeligt, at du sang med Smiler ved ros og anerkendelse Trøster dem, som er kede af det og smiler, når andre er glade Kan sige stop, - når legen går for vidt

4 Hjælper til med små praktiske gøremål Accepterer at vente på tur Viser interesse for samspillet med andre Forsøger kropsligt og /eller sprogligt at få sin vilje Giver udtryk for følelser, - glæde, vrede, ked af det mv. evt også med ord. Bruger stigerne op og ned af krybberne og kravler selv op på puslebordet Øver sig i at blive selvhjulpen. Er opmærksom på og hjælpsom ift. andre Venter på tur og kan udsætte egne behov Siger fra og til viser, hvad det vil være med til og ikke med til Fordyber sig målrettet i noget, som det har sat sig for Tager initiativer og eksperimenterer med nye relationer og aktiviteter Giver udtryk for egne følelser og meninger samt forsvarer og står ved dem Deltager aktivt i aktiviteter, lege og indtager læringsmiljøer Er lydhør og viser interesse for andre Viser overskud og inviterer andre med i legen Der er nysgerrige, børn der tør gå nye veje, - og veksler mellem ude og hjemme dimensionen Leger alene og i mindre grupper Er modige og udfordrer sig selv, - fx på klatrestativet Kan sætte sig i en andens sted Kan trøste andre Kan blive i aktiviteten og holde opmærksomheden Kan fordybe sig og miste tid og sted. Etablerer og indgår i relation med andre børn Prøver sig frem og beder om hjælp efter behov Konkrete pædagogiske tiltag vi har bragt i anvendelse, for at nå målene: Til stadighed fokus på selvhjulpenhed Børnene støttes og opmuntres til selv at kravle op/ned på stolen Børnene støttes i selv øse op, hælde vand op fra kander m.m. Fordybe sig med enkelte børn og dele børnene op i mindre grupper i såvel aldersopdelte som integrerede grupper.

5 Arbejde med barnets nærmeste udviklingszone Samtale med børnene omk. dem, der ikke er her i dag. Lære barnet at det at være i centrum og lære det, at lade andre være i centrum Støtte barnet i at indgå i relation med andre børn, - bl. a. ved at skabe gode rammer for legen. Trøste og opmuntre barnet, når det øver sig og bliver usikker på egen formåen Være bevidste om og have forståelse for, at børn er forskellige pædagogikken skal passe til børnene Støtte børnene i at udtrykke følelser, behov og egne grænser Lærer børn at være i centrum og lade andre være i centrum Inddrage redskaberne fra projekt: Fri for mobberi Fremhæver børnenes stærke sider, så de andre børn også ser dem Møder børn med troværdighed, er synlige og anerkendende Bestræber sig på at se, at høre og forstå barnets hensigter Etablere aktiviteter i små og store grupper på tværs, såvel køns- og aldersopdelte som aldersintegrerede Aktiviteter, der kan udfordre og give barnet succes Støtte børn, så de motivers til at søge nye udfordringer Se det enkelte barn og møde det, hvor det er Støtter barnet i konfliktløsning og hjælpe til at forstå årsagsløsning Afdelingernes samlede indsats ift. de opstillede læringsmål: Indsatsen i begge afdelinger vurderes som god, - ligesom det sammenfattende kan konkluderes, at der er arbejdet målrettet Det fremadrettede arbejde med læreplanstemaet: Ovenstående evaluering giver ikke anledning til justering af læreplanens opstillede læringsmål

6 Sociale kompetencer: Barnet realiserer og øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer, og det øger hele tiden sine evner til at samarbejde, lege og håndtere sociale spilleregler. Barnet opbygger sociale kompetencer i samspil med andre, når det udforsker fællesskabet. Det tilegner sig og skaber spilleregler for samvær, lege og aktiviteter. I venskaber mærker barnet, hvad det betyder at være sammen med andre, og det lærer at tage et socialt ansvar. For at gøre sig forståelig i sociale sammenhænge benytter barnet sig både af kropssprog og det talte sprog. Identitet og sociale kompetencer bliver skabt, når barnet er en del af sociale sammenhænge, hvor det kan spejle sig, efterligne andre og få respons fra og give respons til andre mennesker. På vej mod 3 år: Etablering af venskaber, indgåelse i fællesskabet og kommunikation med følelserne er for barnet begyndende færdigheder til udvikling af de sociale kompetencer. På vej mod 6 år Etablering og fastholdelse af venskaber, at indgå i samspil med andre og at handel i fællesskaber er for barnet færdigheder til udvikling af de sociale kompetencer. Pædagogiske læringsmål, at barnet udvikler en begyndende kompetence til: For 0-2 år børn: At etablere venskaber At indgå i fællesskabets sociale spilleregler At kommunikere med følelser At etablere og fastholde venskaber At indgå i samspil med andre At handle i sociale fællesskaber I hvilken grad oplever vi, at målene er nået. Målene er nået delvist eller i høj grad for de 0-2-årige og de 3-6- årige. Sammenfattende vurderes det, at alle børn er på vej mod målene, - dog er der individuelle forskelle, da børns udvikling foregår i ryk. EFFEKTEN: Indikatorer/tegn vi ser børn, der: Udtrykker glæde ved synets af bestemte børn Hjælper og trøster andre, fx ved at ae den anden Spørger og opfordrer andre til leg Kan sige fra, når der er noget, det ikke vil i stedet for at slå Opsøger, efterligner, savner og omtaler andre børn gentagne gange

7 Forsøger at fastholde kontakt med dem, det kender, også på trods af uenigheder og modsætninger Fortæller andre, hvad det må og ikke må Udtrykker følelser med tale og kropssprog Responderer ved at blive bange ved ængstelse og glad ved glæde Fortæller, hvem det har lyst til at lege med i en rolleleg Uopfordret giver kammeraten et knus Viser interesse for at indgå i relation med andre Søger andre og lægger mærke til andre omkring sig Kan lytte til andre Tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege, snakke og være sammen Fortæller om andre børn Hjælper, er loyal, trøster og kan tilgive andre Kan snakke om sine tanker og følelser Lytter, fortæller, svarer og spørger i cirkulære processer Er anerkendende og interesseret i andre Samarbejder, søger løsninger og kan indgå kompromis Forstår nødvendigheden af at overholde regler i lege og spil Kan indgå i forskellige samværsformer Hjælper andre, hvis de moppes, og mopper ikke selv Konkrete pædagogiske tiltag vi har bragt i anvendelse, for at nå målene: Ved at blande børnene på tværs, - ift. alder og udvikling Voksenplanlagte aktiviteter, hvor der anvises en ramme Ved at etablere læringsrum, der gør det muligt for børnene at finde sammen om en leg, - fx i dukkekrogen Ved at lære børnene at vente på tur Ved at anvise handlemuligheder ift. konflikter Ved at etablere små legegrupper Gennem samlingerne på gruppen Give barnet mulighed for at være i centrum og lære det, at andre også kan være det Snakke om, hvem der ikke er her, - samt hvorfor! Ved at være er god rollemodel, - som barnet kan spejle sig i

8 Støtte og guide børnene i at se og respektere hinanden Ved at italesætte, at det er ok, at være forskellige Ved at blande børnene på tværs - ift. alder og udvikling Voksenplanlagte aktiviteter, hvor der anvises en ramme Ved at være behjælpelig med at anvise en mulighed, når det er svært at finde vej Ved at anvise normer for, hvordan man taler til, med og om hinanden Ved at bruge materialet fra projekt fri for mobberi i samspil med børnene Opfordre børnene til at hjælpe og tage hensyn til hinanden Bidrage til at sikre ordentlig omgangstone Snakke med børnene om, hvad en god ven er og hvordan man kan være en anden ven Afdelingernes samlede indsats ift. de opstillede læringsmål Indsatsen i begge afdelinger vurderes som god, - ligesom det kan konkluderes, at der arbejdes målrettet med temaet Det fremadrettede arbejde med læreplanstemaet: Ovenstående evaluering giver ikke anledning til justering af læreplanens opstillede læringsmål

9 Krop og bevægelse: Når barnet er virksomt med sin krop - sine sanser og motorik - får det autentiske erfaringer og viden, som er fundamentet for trivsel, læring og udvikling. Kroppen er et komplekst sammensat neurologisk sansesystem. Sanserne er basis for tilegnelse af erfaring, viden, kommunikation samt følelsesmæssige processer. Barnet lærer og udvikler sig i særlig grad på det motoriske, sanse- og bevægelsesmæssige område, når det er fysisk aktivt og øver sig i at koordinere sine bevægelser. Det skaber grundlaget for et sundt og robust barn. På vej mod 3 år: Selvhjulpenhed i hverdagen, kropsbevidsthed og rutinerede grundbevægelser er for barnet på vej mod en begyndende kompetence til udvikling og koordinering af kroppen og dens bevægelser. På vej mod 6 år: Selvhjulpenhed i hverdagen, at være kropsbevidst samt koordinering af grundbevægelserne er for barnet på vej mod en mestring af kropslige og bevægelsesmæssige kompetencer Pædagogiske læringsmål, at barnet udvikler en begyndende kompetence til: For 0-2 år børn: At være selvhjulpen i hverdagen At være kropsbevidst At være rutineret med sine grundbevægelser: At være selvhjulpen i hverdagen At være kropsbevidst At mestre koordinering af grundbevægelserne I hvilken grad oplever vi, at målene er nået. Målene er i høj grad opnået for såvel de 0-2-årige og som de 3-6- årige. Sammenfattende vurderes det, at alle børn er i god udvikling og godt på vej imod opfyldelse af målene. EFFEKTEN: Indikatorer/tegn vi ser børn, der: Klarer stort set af- og påklædning selv Opnår bevægelsesglæde og kropsbevidsthed På vej imod tre år, viser interesse for toiletbesøg Gerne vil bruge kroppen Der tør bruge kroppen og deltager i fællesskabet Der kravler, kryber, triller, løber, hopper Forstår at handle på begreberne: op, ned, hen, over og under Koncentrerer sig og kan benytte hhv. høre-, smags-, syns-,

10 lugte-, og følesansen Forsøger at efterligne andres bevægelser med kroppen Øver sig i skift mellem højre og venstre ben Cykler og løber Der udfordrer sig selv, - og opnår større motorisk sikkerhed Går over en længere distance uden at give op Klarer selv af- og påklædning Viser interesse for at bruge kroppen Har kendskab til deres krop, - og kan benævne kropsdele Kender kroppen signaler Tør optræde for andre Indtager hallen/dansesalen og er motorisk aktive Er selvstændig ved toiletbesøg Hjælper til med det praktiske, når der skal spises og sættes på plads Er vedholdende i at øve motoriske færdigheder Øver sig såvel finmotorisk som grovmotorisk Siger, hvad der gør ondt, og kan forklare, hvor det gør ondt Beskriver de kropslige fornemmelser af glæde, frygt, vrede og ked-af-det-hed Beskriver sin krops høre-, smags-, syns-, lugte- og følesans Stopper en bevægelse, som er i fart, finter og skifter retning Er udholdende og overvinder en længerevarende fysisk udfordring ved at cykle, gå eller løbe Konkrete pædagogiske tiltag vi har bragt i anvendelse, for at nå målene: Opmuntrer og støtter børnene i at øve og kunne selv Ved at lege med fagtesange og danse til musik Ved at præsentere børnene for forskelligt underlag, - græs, ord, fliser, gulv, sand mv. Ved at støtte og opmuntre børnene i at gå,cykle, løbe, tumle, trave op og ned af bakker, trille og gynge. Ved at udfordre og opmuntre barnet til at øve sig Ved at udfordre uderummet og anvise muligheder hvor der er højt til loftet Ved at gøre det at kunne selv til en succes

11 Ved at vise, at der er tid nok til at øve sig Ved at samarbejde med forældre om vigtigheden af, at barnet får tid til at øve sig og selv gå ind i institutionen Gennem indretningen give plads til tummel og mere pladskrævende lege. Ved at sikre, at leg og bevægelse er en integreret del af hverdagen Ved at muliggøre indretning af pude- og tumlerum Ved at sikre læringsmiljøer, hvor aktiviteter, der styrker finmotorikken tilgodeses, - klippe, klistre, tegne, male mv. Ved at planlægge grovmotoriske aktiviteter i dansesal, hal og i uderummet Sikre at leg og bevægelse indgår i hverdagen At indretningen såvel ud som inde tilgodeser mulighederne for motorisk udfoldelse Fokus på udeliv,der giver både motoriske oplevelser samt oplevelser for sanserne Ved at lege jorden er giftig og bygge forhindringsbaner Ved at muliggøre indretning af pude- og tumlerum Bruge sanglege, der har fokus på kroppen Ture i naturen Ved at samarbejde med forældre om vigtigheden af, at barnet får tid til at øve sig og selv gå ind i institutionen Afdelingernes samlede indsats ift. de opstillede læringsmål Indsatsen i begge afdelinger vurderes som god eller endog rigtig god, - ligesom det kan konkluderes, at der arbejdes målrettet med temaet. Det fremadrettede arbejde med læreplanstemaet: Ovenstående evaluering giver ikke anledning til justering af læreplanens opstillede læringsmål

12 Sproglig udvikling: Et veludviklet sprog er en forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer, er det typisk i kontakt med andre, og det gør også sproget til en vigtig del af de sociale kompetencer. Sproget styrker barnet i at tænke abstrakt. Barnet tænker og regulerer sin adfærd ved hjælp af sprog og udvikler et bevidst forhold til sin omverden. Sproget er med til at sætte viden i system og til at skabe grundlag for erkendelser og overvejelser. Udgangspunktet for det meningsfulde sprog er til stede, når barnet er så bevidst om et emne eller en genstand, at barnet kan bruge det i situationer, hvor eksempelvis genstanden er væk. Så er kompetencen til at danne begreber etableret. På vej mod 3 år: Etablering af sproglig kontakt, kommunikation med omverden og forståelse af sprogets regler er for barnet begyndende færdigheder i dets sproglige udvikling. På vej mod 6 år: Forståelse og brug af sproget, situationsuafhængig kommunikation med omverdenen og eksperimenter med sproget er for barnet færdigheder i at kunne mestre sproget Pædagogiske læringsmål, at barnet udvikler en begyndende kompetence til: For 0-2 år børn: At udvikle en begyndende kompetence til at etablere sproglig kontakt At udvikle en begyndende kompetence til at kommunikere med sin omverden At udvikle en begyndende kompetence til at forstå sprogets regler At udvikle en kompetence til at forstå og bruge sproget situationsafhængigt At udvikle en kompetence til at kommunikere med sin omverden At udvikle en kompetence til at eksperimentere med skriftsproget I hvilken grad oplever vi, at målene er nået. Med udg. pkt. i det, der kan forventes ift. barnets alder/udvikling kan vi samlet set konkludere, at målene delvist eller i høj grad er nået for såvel vores 0-2 år børn som for vores 3-6 års børn. EFFEKTEN: Indikatorer/tegn vi ser børn, der: Henvender sig sprogligt til andre Har udviklende sprogforståelse og øget ordforråd

13 Bruge sproget til at opnå kontakt Siger fra og til, overfor ønskede eller uønskede hændelser Trøstes, glædes eller skælder ud under leg og samvær Synger, rimer og remser, - leger med ordene Kan gøre sig forståelige i relation til såvel voksen som børn Bruger bliver mere verbale og mindre fysiske (bide, slå, skubbe) Deltager aktivt, - synger med og fortæller Kommenterer på det, som andre siger Danser, leger, bruger mimik, fortæller og synger spontant Smiler, eksperimenter og leger med lyde, ordrim og remser Lytter, fortæler og spørger ind, når der læses Fortæller om sine oplevelser og refleksioner i korte sammenhængende sætninger Styrker, øger og nuancerer ordforrådet Viser interesse for at for bruger sproget, - taler meget og gerne Tør stille sig frem og fortælle for andre fx ved samling Smiler, eksperimenter og leger med lyde, ordrim og remser Tager bøger, - og kigger i dem, læser for hinanden samt opfordrer voksne til højtlæsning Skriver sit navn med kruseduller eller lignende Fortæller om sine oplevelser og refleksioner i korte sammenhængende sætninger Benytter mimik, kropsprog og kulturelle udtryksformer Anvender sproget til problem- og konflikthåndtering Spørger interesseret til IT og anden teknologisk kommunikation samt afsøger dets muligheder Kan genfortælle oplevelser og bøger de har læst Leger og lader, som om det skriver og læser Afkoder sit eget navn, navnene på nære personer samt logoer Skriver småord for nogen eller noget, det er optaget af Konkrete pædagogiske tiltag vi har bragt i anvendelse, for at nå målene: I perioden fra er et af udviklingspunkterne i LUP implementering af dialogisk læsning

14 Der rimes og remses Der sætter ord på ting og handlinger Der synges og læses Der bruges fagter, kropssprog, bevægelser, lyde, tonefald babytegn, Der øves mundmotorik Der bruges sprogkasser og kufferter Vi inddrager forældrene og informerer om dialogisk læsning og dets muligheder Vi gør brug af skolens bibliotek Vi holder samlinger Vi har bøger, der er lettilgængelige Taler og synger, rimer og remser, leger med ordene Samtaler, lytter, spørger og viser interesse for det, barnet vil fortælle Anvender sprogkasser, kufferter Gør brug af biblioteket, der ligger lige udenfor vores dør Har bøger der er lettilgængelige Har fokus på specifikke emner indenfor sprog Sætter ord på ting, handlinger og på følelser Inddrager forældrene og informerer om dialogisk læsning og dets muligheder Vi støtter barnets nysgerrighed for bogstaver og tal Afdelingernes samlede indsats ift. de opstillede læringsmål: Indsatsen i begge afdelinger vurderes som rigtig god, - ligesom det sammenfattende kan konkluderes, at der er arbejdet målrettet med temaet Det fremadrettede arbejde med læreplanstemaet: Ovenstående evaluering giver ikke anledning til justering af læreplanens opstillede læringsmål, - vi oplever, at de er dækkende. Dog vil der fra 2014 være fokus på brug af i- pads i sprogarbejdet. Der tænkes primært på fremstilling i- books, små spil, videoklip mv.

15 Natur og naturfænomener: Barnet høster autentiske erfaringer ved at lære om, være og lege i naturen. Det, at barnet oplever og undersøger naturen, er domineret af krops- og sanselighed. Barnet mærker de skiftende årstider, ser på dyr og på planter. Når barnet observerer og eksperimenterer i naturen får det også nogle afgørende erfaringer af eksistentiel karakter, for eksempel om liv og død samt indsigt i menneskets afhængighed af naturen og dens skrøbelighed. Ved at sanse og undersøge, hvordan naturen fungerer og lever sit eget liv, oplever barnet naturen og dens storhed. Dette skaber grundlag for barnets udvikling af æstetiske kompetencer. På vej mod 3 år: Glæden ved naturoplevelser, kendskab til dyr, planter og materialer samt nysgerrighed over for fænomener i naturen styrker barnet i en begyndende viden om og indsigt i naturen og naturfænomener. På vej mod 6 år: Eksperimenter med naturens materialer, indsigt i dyrs og planters livsbetingelser og at efterleve adfærdsreglerne i naturen styrker barnets viden om og indsigt i naturen og naturfænomener. Pædagogiske læringsmål, at barnet udvikler en begyndende kompetence til: For 0-2 år børn: At have glæde ved oplevelser i naturen At have kendskab til dyr, planter og materialer i naturen At være nysgerrig over for naturen og dens fænomener At eksperimentere med naturens materialer At have indsigt i dyr og planters livsbetingelser At efterleve adfærdsreglerne i naturen I hvilken grad oplever vi, at målene er nået. Med udg. pkt. i det, der kan forventes ift. barnets alder/udvikling kan vi samlet set konkludere, at målene delvist eller i høj grad er nået for såvel vores 0-2 år børn som for vores 3-6 års børn. EFFEKTEN: Indikatorer/tegn vi ser børn, der: Oplever og gør sig erfaringer i naturen, - og med naturen Gemmer sig, løber, hopper, ler og snakker i og om naturen Smiler og morer sig ved at klatre op ad skråninger, ned i grøfter og undersøger naturen mange muligheder Begejstres ved at bygge og lege med sand og vand Kigger i bøger om dyr og planter og kommenterer, hvad

16 det ser Genkender og sætter navne eller begreber på nogle dyr og planter Vender sten, kigger under blade og iagttager dyr og deres adfærd Spørger til og kommenterer på vejrets forskellige udtryk, - sol, regn, blæst og sne Er nysgerrige overfor naturen og dens muligheder Er glade for at komme ud i alt slags vejr Er i ro og harmoni i naturen Er undersøgende og eksperimenterende Er bevidste om, - årstiderne, - om sommeren skinner solen om vinteren sner det! Finder smådyr og insekter og kigger nærmere på dem Afprøver og udfordrer uderummets muligheder, - klatrer, balancerer mv. Afprøver, hvad naturens materialer kan bruges til, - og inddrager det gerne i legen. Anvender og forstår begreber som vægt, form, længde og antal Er bevidste om at passe på naturen og har kendskab til, hvad der ikke må smides i naturen Oplever glæde ved at komme ud i naturen. Kender til årstidernes forskelligheder og kommenterer vejret Kan beskrive forskellen på legepladser, parker, marker, haver, skov og strand. Konkrete pædagogiske tiltag, vi har bragt i anvendelse, for at nå målene: Børn ude i alt slags vejr, - regn, sol, sne og blæst Snak om, hvordan vejret mærker, - fx- blæst i hovedet, sol i øjnene osv. osv. Så karse og vande det, - og følge, hvad der sker Legeplads med varieret beplantning, - også gerne noget, der kan spises/smages på Sange og spil om dyr Bøger om dyr, - i nåhøjde Ture i nærområdet, - skoven, langs stien, boldbanen mv. Så og plantning om foråret,

17 Plukke hyldebær og skrælle æbler om efteråret Ude liv i alt slags vejr Vi gør børnene opmærksomme på størrelse, vægt, klima, mængde, farver og former Vi arbejder med årstiderne og vejrfænomener som blæst, regn, sne, orkan Vi bruger naturens materialer såvel i leg som i målrettede aktiviteter Skaber rum for at børnene kan være undersøgende og eksperimenterende i naturen, - gøre dem nysgerrige Kigge i bøger, studere og finde fundne dyr Deltagelse i store-skraldedag Talt om at værne om og passe på naturen Give børnene mod på at være i naturen og røre ved det fundne derude Ture i nærområdet i skoven, i bakkerne omk. skolen, i det levende hegn osv. osv. for at se dyr og insekter Afdelingernes samlede indsats ift. de opstillede læringsmål: Indsatsen i begge afdelinger vurderes som rigtig god, - ligesom det sammenfattende kan konkluderes, at de opstillede mål er nået, og der er arbejdet målrettet med temaet Det fremadrettede arbejde med læreplanstemaet: Ovenstående evaluering giver derfor ikke anledning til justering af læreplanens opstillede læringsmål, - de opleves som dækkende.

18 Kulturelle udtryksformer og værdier: Børns egen kultur er udtryk, der er knyttet til øjeblikket, fx rytmisk lyd, pjat, plagerier, gangarter, mimik og andre kropslige udtryk. Det kan også være lege, fortællinger, sange, tegninger, rim, remser, gåder og vitser. Børn skaber ofte deres særlige kulturelle udtryk i deres egne fællesskaber. De leger med lyd, skrift og computer på forskellige måder og tager diverse medier og fysiske steder i brug på egne betingelser. Hvordan er man venner og uvenner? Hvad er rigtigt og forkert? Det er spørgsmål, som børn hjælper hinanden med at besvare. De lærer af og videregiver hinandens erfaringer og kompetencer. Når børn møder voksenkulturen, dens udtryksformer og æstetik, bliver deres egne erfaringer udfordret. De inspireres og inddrages i samfundets kulturelle fællesskaber. På vej mod 3 år: Ved at være kreativ, opmærksom på egen kultur og ved at deltage i kulturelle fællesskaber skabes grundlaget for, at barnet tilegner sig en begyndende kompetence til at mestre kulturelle udtryksformer. På vej mod 6 år: På vej mod 6 år: Ved at være kreativ, ved at forstå egen og andres kultur og ved forståelse af etiske og moralske emner og dilemmaer skabes grundlaget for, at barnet tilegner sig kulturelle udtryksformer og værdier. Pædagogiske læringsmål, at barnet udvikler en begyndende kompetence til: For 0-2 år børn: At være kreativ At være opmærksom på egen kultur At deltage i kulturelle fællesskaber At være kreativ At forstå egen og andres kulturer Forståelse af etiske og moralske emner og dilemmaer I hvilken grad oplever vi, at målene er nået. Med udg. pkt. i det, der kan forventes ift. barnets alder/udvikling kan vi samlet set konkludere, at målene i almindelig grad er nået for såvel vores 0-2 år børn som for vores 3-6 års børn. EFFEKTEN: Indikatorer/tegn vi ser børn, der: Præsenteres for forskellige materialer, redskaber og mediers muligheder Undersøger og eksperimenterer med materialer til kreativt brug Spørger til det, som er anderledes og fremmed, - fx ved

19 læsning om en sort dreng Ved at nogle har rødt hår og krøller, mens andre har sort og glat hår Leger enkle og traditionelle rollelege og leger med oplevelser fra de nære omgivelser Klæder sig ud og prøver at være andre identiteter Med krop og sprog er aktiv i motoriklege, hvor går på tæer, kralver, ruller mv. Deltager i traditioner og eftersprøger dem Ved at nisser hører til julen osv. Viser med mimik, fagter og deltagelse i sanglege og sange at kende til traditioner og højtider Deltagelse i mini-leage Deltager i og igangsætter rollelege, regellege og andre aktiviteter inspireret fx eventyr og med forskellige virkemidler, udklædninger samt handlinger Udtrykker sig gennem billedkunst, musik, dans, teater samt former i ler, tegner, fortæller historier Frembringer og beskriver forskellige visuelle udtryk Leger regellege og Husker traditioner og glæder sig til dem Er nysgerrige på, hvorfor nogle ser anderledes ud end andre Er bevidste om andre kulturer, hvad andre spiser, hvordan de snakker m.m. Kan veksle mellem digitale spil og bræt-spil Ved kig på verden, hvor Danmark, - og hvor Aarhus og Lisbjerg ligger. Kan fortælle, hvor de har været på ferie, - og hæfter sig ved noget, der var anderledes der, end herhjemme. Er rummelige overfor andre kulturer Er nysgerrige og interesserede i digitale medier Klæder sig ud og afprøver forskellige roller i legen Synger og danser Fortæller om mad fra andre lande. Fortæller om og viser sin interesse for og nysgerrighed efter at deltage i kulturelle aktiviteter Gennem adfærd kan skelne mellem godt og ondt, mellem rigtigt og forkert og mellem sandhed og løgn Er spørgende til, reflekterende over og filosoferende om livet og døden

20 Spørger til og snakker om retfærdighed og rimelighed Konkrete pædagogiske tiltag vi har bragt i anvendelse, for at nå målene: Fastholde forskellige traditioner og det der følger med Sange og bøger der fortæller hvad der er kendetegnene ved de forskellige lande Teater og drama, - både som tilskuer og som aktiv udførende Gennem forskellige motoriklege, være en anden og gøre forskelligt Hatte, sko og tasker tilgængelige, så der kan afprøves roller Kende til udenlandsk mad Digitalskærm med billeder, - der fortæller om dagens aktiviteter Fotos, der viser hvem man bor sammen med, går i vgst. med Sanglege Tilgang til musikinstrumenter Hænge kunstværker op og lave udstilling Aktivitetsværksted med tag selv materialer Sikre deltagelse i mini-leage Teater Indspilning af cd Introducerer børnene for forskellige former for musik Forskellige eksperimenter a la den lille fysiker Fastholde traditioner og det der hører med Fokus på kultur og samværsformer Snakker med børnene om deres oplevelser, når de har været på ferie Teater og drama, - både som tilskuer og som aktiv udførende Gennem forskellige motoriklege, være en anden og gøre forskelligt Tilgængeligt og inspirerende udklædningstøj Tilgang til musikinstrumenter Digitalskærm med billeder, - der fortæller om dagens aktiviteter Hæng kunstværker op som laver udstilling

21 Afdelingernes samlede indsats ift. de opstillede læringsmål: Indsatsen i begge afdelinger vurderes som god - ligesom det sammenfattende kan konkluderes, at der er arbejdet målrettet med temaet. Det fremadrettede arbejde med læreplanstemaet: Ovenstående evaluering giver ikke anledning til justering af læreplanens opstillede læringsmål, - de vurderes som dækkende. Fremadrettet vil der fra primo 2014 være fokus på brug af i-pads. Der tænkes primært på fremstilling i-books, små spil, videoklip mv.