Notat vedr. kommunens opgaver på flygtninge- og integrationsområdet

Transkript

1 Notat vedr. kommunens opgaver på flygtninge- og integrationsområdet Denne kortlægning af udgifter til flygtninge er resultatet af en tidligere direktionsbeslutning, hvor der skulle udarbejdes et notat indeholdende de samlede merudgifter på tværs af kommunen. Fokus i dette notat er beskrevet og prioriteret ud fra de personafhængige serviceudgifter som f.eks. undervisning, dagtilbud, forsørgelsesudgifter og myndighedsopgaver herunder aktivering. Herudover er udgifter til midlertidige boligplaceringer medtaget. Når en asylansøger eller en familiesammenført udlænding får meddelt opholdstilladelse, overgives udlændingen til integration i en af kommunerne. Den enkelte kommunes opgave i relation til integrationsindsatsen kan overordnet inddeles i tre hovedområder: Boligplacering m.m. Kommunen har til opgave at boligplacere de nyankomne flygtninge, som Udlændingestyrelsen visiterer til kommunen. Det er alene nyankomne flygtninge, som bliver visiteret til kommunen og boligplaceret. Familiesammenførte udlændinge visiteres ikke, da de allerede har en familiemæssig relation til en herboende person. En særlig integrationsindsats i de første 3 år i form af et integrationsprogram, som skal bidrage til at sikre, at de nyankomne flygtninge og familiesammenførte tilegner sig de nødvendige forudsætninger for at kunne begå sig i Danmark, lærer dansk og hurtigst muligt bliver selvforsørgende via beskæftigelse. Øvrige opgaver der bl.a. løftes som led i kommunens generelle indsats på forskellige områder, bl.a. opgaver som undervisning af børn, sundhed, børnepasning, social indsats m.v. Kommunens udgifter og indtægter under ét Kommunens direkte udgifter til nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge under integrationsprogrammet finansieres samlet via statsrefusion, resultattilskud, grundtilskud, bloktilskud (budgetgarantien) m.v. Kommunens udgifter kan opdeles i to udgiftsområder: Overførselsudgifter, i form af forsørgelsesudgifter og danskundervisning Serviceudgifter, i form af daginstitutions- og folkeskoleområdet, ældrepleje, sundhed, midlertidig indkvartering, myndighedsopgaver, administrative opgaver m.v. Sidstnævnte indgår dermed i den serviceramme, som aftales jf. den årlige økonomiaftale mellem Regeringen og KL.

2 Hvilke udgifter dækker staten? Som udgangspunkt dækker staten kommunernes samlede nettoudgifter efter integrationsloven til flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, indvandrere samt øvrige udlændinge i de første 3 år. Der vil være forskelle mellem kommunerne, hvor nogle vil have overskud og andre underskud. Tilskud til flygtninge Langeland kommune modtager tre former for tilskud til flygtninge. Alle tilskud konteres på funktion og indgår i budgetgarantien. Tilskuddene ses i nedenstående tabel: Tilskud til integrationsopgaver Tilskudstype Forudsætning Beløb pr. flygtning (2016) Grundtilskud Ingen kr. pr. måned Tilskud for ordinært arbejde eller uddannelse Personen er i ordinær beskæftigelse eller uddannelse i løbet af de første 3 år i Danmark kr. (engangstilskud) Tilskud for bestået danskprøve Danskprøve skal være bestået i løbet af de første fire år i Danmark kr. (engangstilskud) Efter de første 3 år vil kommunens udgifter afhænge af beskæftigelsessituationen og flygtningenes behov for offentlige ydelser. Størstedelen af kommunernes nettoudgifter til integrationsprogrammer, introduktionsforløb og kontanthjælp under integrationsprogrammer er omfattet af budgetgarantien, dvs. at kommunernes nettoudgifter under ét dækkes enten via tilskud, refusion eller budgetgarantien/bloktilskud. Herudover findes en særlig udligningsordning vedrørende kommunernes merudgiftsbehov ved indvandrere, flygtninge og efterkommere. Antallet af indvandrere og efterkommere indgår forskellige steder i beregningen af tilskud og udligning. Udligningsordning vedrørende udlændinge har til formål at udligne kommunernes gennemsnitlige merudgifter i forbindelse med integration og sprogundervisning m.v. til udlændinge. Kommunerne finansierer denne ordning under ét, således at bidraget fordeles i forhold til kommunens befolkningstal. Kommuner med få indvandrere, flygtninge og efterkommere vil således samlet yde et bidrag til ordningen, mens kommuner med mange indvandrere, flygtninge og efterkommere samlet vil modtage et tilskud. Bloktilskud, udligning og udgiftsgrundlag Finansiering på integrationsområdet er meget kompleks sammensat, da finansiering af området består af mange forskellige parametre, som er afhængig af rigtig mange eksterne faktorer som f.eks. de samlede udgifter i alle landets kommuner, som har betydning for Langeland Kommunes andel af bloktilskuddet. Der vil med baggrund i personsammensætningen være udgifter til forsørgelse, dagtilbud, skole, sundhedsudgifter m.m. Der er således usikkerhed både med hensyn til de kommunale indtægter og udgifter på området. Da Langeland Kommune anvender statsgaranteret udskrivningsgrundlag til budgetlægningen betyder det, at antallet af indbyggere skønnes medio året inden budgetåret. Forsørgelsen i antal flygtninge ankommet i slutningen af f.eks.2015 indgår først i bloktilskuddet fra Der sker en udligning mellem kommunerne efter hvor mange flygtninge, indvandrer og efterkommere kommunen har i forhold til andre kommuner. Her betaler Langeland netto 3,3 mio. kr. om året til andre kommuner 2016). Da beløbet Side 2 af 9

3 ikke har ændret sigvæsentligt, betyder det, at Langeland Kommune har nogenlunde den samme andel af flygtninge, indvandrere og efterkommere som landets øvrige kommuner. Finansiering fordeling af statstilskud: Fordelingen af tilskuddene sker på baggrund af oplysninger om det antal flygtninge, der indgår i de af Udlændingestyrelsen udmeldte kommunekvoter for 2015 og nyligt udmeldte kommunekvoter for 2016 samt oplysninger om kommunernes grundtilskud for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet for 2014 inkl. endelig restafregning. Tilskuddet på 125 mio. kr. til investeringer Tilskuddet på 125 mio. kr. til investeringer er fordelt efter det antal flygtninge, der indgår i de af Udlændingestyrelsen nyligt udmeldte kommunekvoter for Langeland Kommunes tilskud udgør kr. Tilskuddet registreres på funktion Det ekstraordinære integrationstilskud på 200 mio. kr. Integrationstilskuddet på 200 mio.kr. er fordelt på baggrund af oplysninger om grundtilskuddet for udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i regnskabet for 2014 inkl. endelig restafregning for året. Tilskudsbeløbet er omregnet til årspersoner ud fra det månedlige grundtilskudsbeløb og er tillagt det antal personer, der indgår i de af Udlændingestyrelsen udmeldte kommunekvoter for 2016 og Langeland Kommunes tilskud udgør kr. Tilskuddet registreres på funktion Konsekvenser af topartsaftalen vedr. flygtningeområdet Regeringen og KL indgik 18. marts 2016 aftale om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge ( topartsaftalen ). Aftalen giver kommunerne godt en milliard kroner i 2016, hvor langt den største del er til etablering af permanente og midlertidige boliger. Fordeling af milliarden til indsatser kan primært henføres til: 640 millioner kroner til etablering af permanente boliger. Der er tale om et fast tilskud svarende til 75 procent af grundkapitalindskuddet i en billig almen bolig på 40 kvadratmeter. Hvis kommunen vurderer et behov for at opføre andre typer af almene boliger, vil kommunen skulle finansiere en eventuel merudgift. Samtidig er det en forudsætning for at få tilskud, at mindst halvdelen af de boliger, som kommunen ønsker at opføre, er under 55 kvadratmeter. Puljen, hvortil der formentlig skal ansøges, fordeles med udgangspunkt i fordelingen af flygtninge mellem kommunerne og med afsæt i den enkelte kommunes boligbehov. Ikke aktuel for Langeland Kommune. 150 millioner kroner til etablering af midlertidige boliger. Denne pulje kan bruges af kommuner, hvor den eksisterende boligsituation er så presset, at der er akut behov for midlertidige boliger til flygtninge i form af eksempelvis pavilloner eller om- og tilbygninger af eksisterende bygninger. Der skal formentlig ansøges om midler herfra. Side 3 af 9

4 225 millioner kroner til forhøjet grundtilskud til flygtninge. Statens såkaldte grundtilskud til kommunerne pr. flygtning og familiesammenført bliver forhøjet med 50 procent i 2017 og Kommunerne får imidlertid tilført cirka 225 millioner kroner ekstra i integrationstilskud i Langeland Kommune vil modtage ekstra kr. i 2016 til medfinansiering af udgifter på området. 25 millioner kroner i 2016 og 50 millioner kroner i 2017 til en styrket jobindsats for flygtninge. Det er et led i aftalen, at den virksomhedsrettede indsats i forhold til flygtninge skal igangsættes hurtigere end i dag. Til det formål får kommunerne tilført 25 millioner kroner i 2016 og 50 millioner i Fordelingsnøglen kendes pt. ikke, men umiddelbart må kunne forventes tilført ca. 0,1 mio. kr. i Refusion af driftsudgifter til midlertidig indkvartering. Staten refunderer både i 2016 og 2017 halvdelen af de udgifter, som kommunerne har til midlertidig indkvartering, der er dyrere, end flygtningene selv kan betale. Refusionen ydes inden for et loft på kr. pr. måned pr. borger i midlertidig indkvartering, hvilket betyder, at selve refusionen udgør kr. pr. borger. Beskrivelse af driftsudgifter - integrationsområdet: Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø Funktion Omkostninger til midlertidig boligplacering af flygtninge: Pr. 1. juni 2016 havde Langeland kommune 25 midlertidige lejemål. Dette betyder at Langeland kommune lejer boligerne og indkvarterer flygtninge i disse boliger flygtningene skal betale en fastsat husleje på kr pr. måned i Hvis lejemålet har en indretning, der gør det muligt, indkvarteres flere flygtninge sammen. Det er især enlige, der har familie i hjemlandet der indkvarteres midlertidigt, således at den permanente bolig findes når familiesammenføringen er aktuel. Flygtninge har krav på at få en permanent bolig i integrationsperioden. Nogle af de midlertidige boliger overgår til at blive permanente når der er det rigtigt match mellem bolig og flygtning/familie. Hovedparten af boligerne ligger i Rudkøbing eller nærmeste omegn. Efterhånden lejes der flere og flere boliger på hele øen. Der er stadig mange tilbud om ledige lejemål så nem adgang til kollektiv trafik og kommunale institutioner vægtes højt. Med den udmeldte kvote på 52 flygtninge i 2016 anslås en merudgift på i 2016, hvoraf ca. 50 % refunderes i henhold til ny lovgivning. Der vil derfor være behov for en ekstrabevilling på kr. Størrelsen af udgiften er præget af usikkerheden om hvad det er for flygtninge der modtages sidste halvdel af 2016 enlige, par, små eller store familier. Der er ingen kommunale udgifter til permanente boliger. Uddannelses-, Social- og Kulturudvalget Funktion , gruppering 000, Modtageklasser i folkeskolen Side 4 af 9

5 Ørstedskolen har i indeværende skoleår modtaget 45 flygtningebørn. Der er ikke givet ressourcer til denne opgave. Der er oprettet 3 modtageklasser, en for hver afdeling. Alle børnene er tilknyttet en almen klasse, men har samtidig minimum 15 timer om ugen i modtageklassen. Dette betyder, at Ørstedskolen i indeværende skoleår (budget 16) har haft udgifter til 1½ lærerstilling til varetagelse af opgaven i modtageklasser ca kr. Fremadrettet ønskes der er en tildeling på kr., som indregnes i ressourcetildelingsmodellen for folkeskolen. Funktion og , Dagtilbud, forældrebetaling og fripladser Flygtningebørn er medtaget i tilpasningen til børnetal i budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016 af hensyn til beregningen omkring forældrebetaling og fripladser. Det vurderes, at integrationsudgifterne udgør ca kr. vedr. dagtilbud. Der er derfor ikke behov for en ekstrabevilling vedr. dagtilbud i forbindelse med denne sagsfremstilling. Der er i dag 20 flygtningebørn i børnehaverne i Rudkøbing. Der er i dag ansat en pædagog til den ekstra opgave i forhold til det ekstra forældresamarbejde og sprogstimulering. Det er et ønske, at der fremadrettet afsættes ressourcer til varetagelse af opgaven med integration og sprog i børnehaverne. Så man sikrer, at børnene så tidligt som muligt integreres i det danske samfund. Et forslag vil være, at der afsættes kr. til varetagelse af denne ekstra opgave fra 1. juli (5.000 kr. pr. barn) Sundhedsudvalget Generelt Der opleves endnu ikke særlige udfordringer som konsekvens af tilkomne asylansøgere og kvoteflygtninge. Det må forudses, at der på et tidspunkt vil blive behov for ydelser i det traditionelle ældreområde. Med baggrund i det øgede tværfaglige samarbejde mellem jobindsats og sundhedsområdet kan der forudses en øget efterspørgsel efter sundhedsydelser til gruppen. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om det får konsekvenser for antallet af førtidspensionister. Økonomiudvalget Integrationsopgaver i Borgerservice En normering på 1,5 personale i Borgerservice modtager og boligplacerer nye flygtninge, når de anvises til kommunen, enten i midlertidige boliger eller i permanente boliger. I løbet af integrationsperioden skal der anvises en permanent bolig. Boligerne indrettes med en standard bolig/servicepakke. Mange boliger besigtiges for mulig leje: Boligen undersøges for potentiale for skimmelangreb, og boligens beliggenhed vurderes i forhold til adgang til offentlige transportmidler. Der er flest boligplaceret i Rudkøbing, men der er også boliger uden for Rudkøbing, men dette afhænger dels af, om det er enlige, familier med små eller store børn, hvor det logistisk kan lade sig gøre. Personalet har kontakt til asylcentrene og henter flygtningene på asylcentrene, udarbejder ansøgninger om. boligindskudslån, depositum, integrationsydelse, boligstøtte, opretter konto i pengeinstitut m.m. Personalet introducerer nye flygtninge til lokalsamfundet og tager kontakt til det frivillige netværk, hvis flygtninge ønsker dette. Hver torsdag eftermiddag har Borgerservice rådgivning med tolk. Dette for at forsøge at samle henvendelserne til en dag, og for at undgå at flygtninge kommer hver dag med spørgsmål og problemstillinger, idet dette er tidskrævende på grund af de sproglige barrierer. Personalet vejleder og hjælper med ansøgning om enkeltydelser, kontakt til Udbetaling Danmark, Udlændingestyrelsen, og der udarbejdes materiale og afholdes kursus for flygtninge omkring økonomi, det danske samfund m.m. Side 5 af 9

6 Den ene stilling er en fast stilling og 0,5 stilling er tidsbegrænset indtil 31. december (Bevilget af kommunalbestyrelsen den 8. juni 2015). Desuden er der tilknyttet 2 familiekonsulentstillinger fordelt på 3 personer, hvoraf den ene er en fast stilling og den anden er tidsbegrænset indtil 31. december Der er 100 % refusion på disse stillinger. Familiekonsulenternes arbejdsområde er beskrevet i vedlagte pjece. Familiekonsulenterne yder et stort forebyggende arbejde for at undgå, at der opstår sager i familieafdelingen. Med billedet af mange administrative arbejdsgange og en øget opgaveportefølje i kølvandet på det stigende antal flygtninge og disses familier, er det nødvendigt at fastholde de midlertidige stillinger på 1,5 normering, hvoraf 1,0 er dækket af refusion, nettoudgift kr pr. år til at udvikle og øge integrationen i Langeland Kommune. Der forventes yderligere et øget pres på medarbejderne fra 1. juli 2016, hvor integrationsydelsen indføres for alle flygtninge, desuden indføres der kontanthjælpsloft og 225-timers regel med virkning fra 1. oktober Disse begrænsninger i de økonomiske ressourcer lægger yderligere pres på medarbejderne til at finde gode og billigere boliger, og der forventes yderligere ansøgninger om enkeltydelser. Overførselsudgifter udvikling og indsats Aktuelt er der 87 integrationssager. Den oprindelig udmeldte kvote på 52 i 2016 er endnu ikke udnyttet af Styrelsen, og ej heller har vi set det forventede antal familiesammenføringer. Dette skyldes primært forsinkelser i sagsbehandlingen i Udlændingestyrelsen. Dette som følge af, at der er sket mange nyansættelser i Udlændingestyrelsen, hvor de nye medarbejdere er blevet sidemandsoplært. Konsekvensen vil være at kommunerne kan forvente at skulle modtage mange kvoteflygtninge hen over efteråret 2016, når sagsbehandlingen er oppe at køre normalt igen. Gruppen af voksne integrationsflygtninge på Langeland er aktuelt sammensat således: Køn/Nationalitet år år år år år år Hovedtotal Kvinder i alt Eritrea Rusland Somalia Syrien Mænd i alt Eritrea Rusland 1 1 Somalia Syrien Hovedtotal *87 I 2016 er der indtil 1. juni ankommet 15 og de resterende 37 forventes i efteråret Der er for 2017 udmeldt en ny kvote på 50. Det skal bemærkes, at kvoterne indeholder såvel voksne som børn, men ikke forventede familiesammenføringer. Myndighedsopgaven Side 6 af 9

7 Myndighedsopgaverne på nuværende tidspunkt består af følgende: På første møde i Jobcentret vurderes, om integrationsflygtningen er jobparat eller aktivitetsparat. Er vurderingen aktivitetsparat, er der lovkrav om at blive tilknyttet en koordinerende sagsbehandler. Det betyder, at myndighedssagsbehandleren har pligt til at være koordinator for borgerens sag i hele kommunen. Er vurderingen jobparat, startes et intensivt samtaleforløb med henblik på at få borgeren i selvforsørgelse hurtigst muligt. På første møde i jobcentret skal der udarbejdes integrationskontrakt, udfyldes erklæring om aktivt medborgerskab, og der forklares om rettigheder og pligter i forbindelse med at modtage kontanthjælp, samt baggrunden for borgerens visitationskategori skal afklares. Dette er meget tidskrævende, fordi al kommunikation foregår gennem en tolk, og fordi en del flygtninge er meget traumatiserede, og det kan derfor være svært at skulle tale om med en person, som de møder for første gang. På første møde tilbydes GHV (general helbredsvurdering). Hvis borgeren siger ja tak, skal der efterfølgende udfyldes attest med anmodning til lægen om at foretage denne. Hvis borgeren siger nej tak, forsøger myndighedssagsbehandleren at få skriftligt samtykke til at indhente andre lægeoplysninger, der allerede foreligger i borgerens journal. Når borgere henvender sig med spørgsmål, har myndighedssagsbehandleren pligt til at yde relevant råd og vejledning f.eks. i forbindelse med ønske om flytning til anden kommune, SU-regler, muligheden for kurser og uddybelse af baggrunden for sanktioner m.v. Når en borger ikke møder frem til et indkaldt møde eller til planlagt dansk eller aktivering, og der derfor skal tages stilling til eventuel sanktion, skal myndighedssagsbehandler partshøre borgeren inden sanktion. Når fristen for partshøring er nået, eller der er modtaget svar på partshøringen, skal myndighedssagsbehandler sanktionere i de fleste tilfælde, og denne administrative proces er meget tidskrævende. Administrativ sagsbehandling i sagsbehandlersystemet i forbindelse med aktivitetstillæg, tilbud, sanktioner, møder, henvendelser og journalpligt i al almindelighed. Opfølgningssamtaler mindst hver 3. måned med borgeren, hvor integrationskontrakten skal gennemgås på ny og tilrettes med ændringer. Der er møde hver måned, hvis borgeren er jobparat. Såfremt borgeren vurderes at kunne være berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension, skal sagen forberedes til det tværfaglige Rehabiliteringsteam. Dette kræver, at der afholdes flere samtaler, hvor den forberedende del af Rehabiliteringsplanen udfyldes og gennemgås. Dernæst skal alle sagens relevante akter sendes til Rehabiliteringsteamet for gennemgang der, så der på et senere møde med borgers og myndighedssagsbehandlers tilstedeværelse kan udarbejdes en indstilling til kommunens Bevillingsforum, der træffer afgørelse. Uanmeldte henvendelser omhandler oftest praktiske spørgsmål om sanktioner, muligheder for kurser, aktivering, stillingsopslag de har set, digital post, praktiske ting i forhold til at få deres hverdag til at fungere. Samarbejdsmøder med interne og eksterne samarbejdspartnere, f.eks. halvårlige møder med AOF, for at etablere det bedst mulige samarbejde omkring gruppen af borgeren, der deltager i Danskuddannelse ved udbyderen. Side 7 af 9

8 Koordinering mellem borgere, frivillige og andre i borgerens netværk. Der er ofte henvendelser fra borgernes netværkspersoner og andre tilknyttede frivillige, som f.eks. har spørgsmål på en bestemt borgers vegne, eller ønsker at jobcentret tilbyder borgeren en bestemt indsats. Rundbordssamtaler med borgere og f.eks. arbejdsgiver eller AOF, hvis der er meget fravær eller manglende progression. Dette gøres for at afklare mulige tiltag til forbedringer. Kursustilbud (f.eks. AMU, VUC, KCL og Rådhuskælderen), kan gives med forskellige formål. Nogle tilbud kan have sprogudvikling og kulturforståelse som formål, mens andre kan være rettede mod løntilskuds-, ordinære ansættelser, eller senere ordinær uddannelse. Henvisning til virksomhedskonsulent for virksomhedsrettede tilbud sideløbende med Danskuddannelsen. De virksomhedsrettede tilbud har stor betydning for udviklingen af borgerens sprog, kulturforståelse, netværk, ønsker om ordinær uddannelse og muligheden for at blive selvforsørgende hurtigst muligt. Det nuværende antal sager sammenholdt med opgavens beskaffenhed gør, at der her og nu ikke kan være mindre end to ansatte på opgaven. Hvis dette års kvote udnyttes, vil behovet stige, og hvis kvoten i 2017 ligeledes udnyttes inclusive familiesammenføringer, vil behovet øges yderligere. Hovedparten af integrationsflygtningene er kommet i 2015 og 2016, og med et forventet integrationsforløb på 3 år, vil sagsmængden holde sig på dette niveau eller over, afhængig af tilgangen de næste år. Denne opgave myndighedssagsbehandles af to medarbejdere. Heraf er 1½ normering tidsbegrænset. Den hele stilling er udløbet og den ½ stilling udløber Der er behov for at 1½ stilling bliver permanent. Erhvervs-, Turisme- og Beskæftigelsesudvalget Generelt I forhold til vores opgaveløsning på flygtninge- og integrationsområde, så har det stor betydning, hvor mange flygtninge der efter modtagelsen får familiesammenføring med ægtefælle og eventulle børn. Udgifterne og fordelingen af opgaverne mellem kommunens forskellige fagudvalg vil derfor kunne variere afhængig af fordelingen mellem børn og voksne. Ved mange børn, i form af et stort pres på undervisningsområdet / børn- og ungeområdet. Ved mange voksne, og de er typisk i den erhvervsduelige alder, hvor hurtigt kan vi få dem gjort arbejdsparat. Mange ting spiller ind, uddannelse, sprog, analfabetisme m.m. Funktion Integrationsprogram Der vil være merudgifter til danskundervisning. De sidste 3 måneders udgifter (december, januar og februar) til danskundervisning har udgjort i alt 1,3 mio. kr., som alt andet lige vil betyde en merudgift, når antallet af udlændinge som skal modtage danskundervisning vil stige. Aktuelt arbejdes der centralt fra med initiativer for at sætte "Turbo" på den virksomhedsrettede danskundervisning. Danskundervisningen skal moderniseres, være mere effektiv, fleksibel, virksomhedsrettet, jf. KL s bemærkninger om toparts og tre-parts aftalerne. Aktuelt vides det ikke, hvordan dette udmøntes. Afventer nærmere information herom. Som danskundervisningen aktuelt er "skruet sammen", har der i forbindelse med den seneste budgetkontrol pr. 31. marts 2016 været behov for at opjustere budgettet med kr. efter statsrefusion. Igen afhænger det af sammensætningen af de flygtninge vi vil modtage, voksne / børn og på hvilket tidspunkt af året vi vil modtage dem. Hos udlændingestyrelsen er der en vis forsinkelse som ovenfor beskrevet. Side 8 af 9

9 Funktion Integrationsydelse / kontanthjælp til udlændinge Udgifterne til kontanthjælp til udlændinge er ligeledes under pres og vil stige i takt med antallet af flygtninge (kvoten) og familiesammenførte, der modtages fremadrettet. En netop vedtagen lovændring betyder, at målgruppen der skal modtage den lavere integrationsydelse, bliver udvidet til også at omfatte personer (og ikke kun udlændinge), der ikke har haft ophold i Danmark i sammenlagt 7 år ud af de seneste 8 år. Her oplyser ydelsesafdelingen - at ca borgere bliver omfattet af overgangen fra kontanthjælp til integrationsydelse. På trods af en forventning om flere flygtninge og familiesammenførte, så forventer vi, at det nuværende budget holder. Dette også set i lyset af den lavere integrationsydelse. En anden konsekvens af lovændringen er, at der indføres en belønningsordning som betyder, at når en kvoteflygtning har bestået danskprøve 2, vil pågældende modtage et tillæg på kr. månedlig. Får virkning fra 1. juli Uanset handler det om at vores integrationsindsats skal lykkedes. Hvis ikke vil det betyde en udgiftsstigning, som i værste fald vil være lodret, hvis ikke flygtningene / de familiesammenførte bliver selvforsørgende (i arbejde) eller i et ordinært uddannelsesforløb. Refusionstrappen har stor indflydelse på overførselsudgifterne, hvor statsrefusionen falder til kun 20%, hvis flygtningen modtager hjælp ud over 1 år. Den virksomhedsvendte indsats Det er en stor opgave at integrere de mange nye borgere i det danske samfund og ikke mindst på Langeland. Det er særlig vigtigt, at der så hurtigt som muligt skabes kontakt til lokalområdet og til virksomhederne. Hvis det ikke kan ske ved ordinære job og påbegyndelse af ordinær uddannelse, skal det ske gennem praktik, løntilskud eller nyttejob. Forud for dette, skal der gennemføres en komplet kompetenceafklaring af alle de flygtninge vi modtager og som er omfattet af integrationsloven. Af dette arbejde vil også fremgå, i hvilken udstrækning den enkelte kan få merit fra tidligere arbejde eller uddannelse i hjemlandet. Kommende lovgivning øger kravet til kommunen om at få integrationsflygtninge i praktik, job eller uddannelse meget hurtigere end hidtil. Til understøtning af dette vil der blive arbejdet med branchepakkekonceptet. Opgaven vil bestå i at finde virksomhedspladserne, udplacere borgerne, fungere som jobkonsulent og foretage den nødvendige og lovpligtige opfølgning på de virksomhedsrettede indsatser. Branchepakkekonceptet består også af introforløb og danskundervisning. Aftalerne indeholder derudover en lang række yderligere ændringer, som administrationen vil fremlægge til politisk afgørelse, når det er relevant. Økonomi og HR 14. juni 2016 Side 9 af 9