KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR BESKRIVELSE AF DAGTILBUDDET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7

Transkript

1 MALLING

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 BESKRIVELSE AF DET 4 SIDEN SIDST 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 LÆRING OG UDVIKLING 9 BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING 10 BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING 11 SPROGVURDERINGER 12 KULTUR OG KREATIVITET 14 NATUR OG MILJØ 15 TRIVSEL OG SUNDHED 16 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED 17 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE 18 FORÆLDRENES TILFREDSHED 19 RUMMELIGHED 20 BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER 21 FORÆLDRENES TILFREDSHED 22 SBESTYRELSENS UDTALELSE 24 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for dagtilbud i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale i dagtilbuddet med deltagelse af dagtilbuddets ledelsesteam samt repræsentanter for forældre og medarbejdere. Ved kvalitetssamtalen vil rapportens oplysninger blive drøftet med henblik på at indkredse et eller flere udviklingspunkter, hvor der i dagtilbuddet vil blive iværksat en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne vil efterfølgende blive indskrevet i dagtilbuddets lokale udviklingsplan. Udover at danne afsæt for en drøftelse af kvaliteten i dagtilbuddet er kvalitetsrapporten ligeledes et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem dagtilbuddet og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra dagtilbuddets supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere i dagtilbuddet. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i en høj kvalitet i dagtilbuddet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for dagtilbuddet også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i dagtilbuddet. Baggrundsoplysninger om dagtilbuddet Malling dagtilbud ligger i det geografiske område, som i Børn og Unge går under navnet Område Oddervej. Malling dagtilbud består af 0 vuggestuer, 0 børnehaver og 4 integrerede institutioner samt 0 dagpleje. 69 Børn i alderen 0-2 år er indskrevet i dagtilbuddet. 138 Børn i alderen 3 år - skolestart er indskrevet i dagtilbuddet. 0 Af dagtilbuddets børn (bhv. - skolestart) har dansk som andetsprog. 1 Af børnene i dagtilbuddet har et handicap. Malling dagtilbud Ajstrupvej 47 Tlf.: Dagtilbudsleder: Jane Kilt jaki@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om dagtilbuddets ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 BESKRIVELSE AF DET Sådan er vi: Malling dagtilbud er et dagtilbud, som består af fire integrerede 0-6 års institutioner med medarbejdere ansat i hver institution. Vi har pt. 69 vuggestuebørn i alderen år og 138 børnehavebørn i i alderen 2.11 år - 6 år. De fire institutioner i Malling dagtilbud arbejder ud fra et fælles værdigrundlag og en fælles læringsforståelse. Institutionerne i dagtilbuddet har hver deres særpræg og har et særligt fokus hver i sær, som de lægger vægt på. Det er vores vision, at vi vil medvirke til at give det enkelte barn en god barndom og et godt fundament for at ruste det til at begå sig godt i livet. Vi vil være med til at skabe sammenhæng i barnets opvækst fra 0-18 år. Vores mission er at skabe de bedste betingelser for børnenes trivsel og udvikling fra 0-6 år. I Malling dagtilbud bygger vores vigtigste værdi på den danske filosof K.E. Løgstrups ord: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i hans hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være så forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte om den andens liv lykkes eller ej. Vi tager afsæt i relationen til den enkelte og har en anerkendende tilgang. Vi ser hver enkelt individ som unikt og værdifuldt. Vi udvikler os i samspil med hinanden. Vi mener, at det er vigtigt, at være mod andre som du ønsker andre skal være mod dig. I vores samfund stilles der store krav til den enkelte om at være kreativ, engageret, kunne tage initiativ og foretage valg, samt at kunne være omstillingsparat. For at kunne udnytte alle disse muligheder og opleve sammenhæng i sit liv, er det vigtigt, at man føler sig som en del af et fællesskab. Vi tror på fællesskabet: For at finde sig selv må man være en del af et fællesskab. Et fællesskab som børnene er medskabere af, og hvor de udvikler sociale færdighed, som at lytte til hinanden og respektere hinanden. Kender de sociale spilleregler og bliver i stand til at agere i dem, så man forbliver en del af fællesskabet. s fire institutioner er beliggende i hver sin ende af byen, og er alle placeret tæt på Malling skole. s fire institutioner er alle beliggende i børnevenlige omgivelser op til grønne områder og stisystemer, tæt på skov og strand. Forældrene er ressourcestærke med overskud og lyst til at interessere sig for deres børns vilkår, udvikling og trivsel. Forældrene slutter gerne op om dagtilbuddet og har en klar forventning til at kerneydelsen er i orden, og at personalets tilgang er fuldt professionel. 4 KVALITETSRAPPORT

5 SIDEN SIDST UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi i dagtilbuddet følgende udviklingspunkter: 1. Forældreinddragelse - i børnenes læring og udvikling. 2. Styrke den sociale kapital. 3. Hjemmeside / børneintra. OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: 1. Forældreinddragelse i børns læring og udvikling: Alle medarbejdere har gennemført et tre dages aktionslæringsforløb omkring forældreinddragelse i øvebanegrupper, hvor alle medarbejdere har haft egne øvebaner og videndeling i øvebanegrupper på tværs af institutionerne i dagtilbuddet. Der er arbejdet med tydelighed omkring forældrenes deltagelsesmuligheder og relationer til forældrene. Der er arbejdet med organisering og klare samarbejdsaftaler om hvem der har opgaver omkring barnet, dvs. væk fra servicetanken til at forældre og personale øger fokus på børnefællesskaberne kan være en optimal ramme for at børnene trives, lærer og udvikler sig. 2. Styrke den sociale kapital: For at højne den sociale kapital imellem leder/leder, medarbejder/leder, medarbejder/medarbejder har vi fokus på værdier, trivsel og forskellige personligheder i medarbejdergruppen. Kommunikationsformen i ledelsen har betydning på måden vi løser opgaven. Vi har fokus på, at den interne relation har betyding for, om der er pocitiv tilgang til hinanden i en god og rar tone. 3. Hjemmeside/Børneintra: En væsentlig udfordring i institutionerne er, at der blandt medarbejderne er en oplevelse af manglende tid, lyst og engagement til at skrive kontinuerligt på forældre/børne intra. Samt få systemet til at virke i et ikke umiddelbart nemt system. En anden væsentlig udfordring er, at få alle forældre til at benytte forældreintra og give forældrene relevant viden til at benytte sig af forældreintra. Vi har arbejdet med en struktur for, hvordan vi alle får organiseret og implementeret forældre/børneintra i vores hverdag. Vi har arbejdet med fælles holdninger, retningslinjer og udvekslinger til, hvad der lægges ud på henholdsvis forældre/børneintra og dagtilbuddets hjemmeside. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig vist sig ved...: 5 KVALITETSRAPPORT 1. Forældreinddragelse i børns læring og udvikling: Flere forældre føler sig inddraget i børnenes læring og udvikling. Der sker en udvikling i samarbejdet, som er til gavn for børnene. Det er blevet tydeligere for forældre, at det er et fælles ansvar, forældrene kan se, hvordan de kan understøtte deres eget barn i dets læring og udvikling. Vi er sammen om at støtte barnets læring og udvikling. Forældrene har det primære ansvar, og personalet har et ansvar for, at alle børn mødes med høje forventninger og får udfoldet deres potentialer i dagtilbuddet. Forældrene føler sig inddraget i det pædagogiske arbejde i institutionen. Det bygger på, at forældrene er eksperter på deres barn. Forældrene har fået en oplevelse af, at der er en øget opmærksomhed på børnene - også de velfungerende børn. At vi når alle. 2. Styrke den sociale kapital: Arbejdsglæde og trivsel for alle ansatte i dagtilbuddet. Høj faglighed og bevidsthed om eget ansvar, indvirkning og andel i medvirken til høj Social kapital. Alle i dagtilbuddet ved hvad Social Kapital handler om.tilliden i mellem leder/leder ledelse/medarbejder og medarbejder/medarbejder i alle institutioner i dagtilbuddet er styrket.samarbejdsevnen er optimeret i de enkelte institutioner og på tværs af dagilbuddet.medarbejderne føler sig anerkendt og hørt, og de oplever retfærdighed i forhold til beslutningsprocesser.

6 FORÆLDRESAMARBEJDE 3. Hjemmeside/børneintra: Alle medarbejdere i Malling dagtilbud benytter sig af forældre/børneintra, som kommunikationsredskab i Forældrene er aktive brugere af forældre/børneintra.der kommunikeres med forældrene på to plan: God balance imellem information på forældre/ børneintra og den daglige kommunikation/information forældre og medarbejdere imellem i hverdagen. Spændende og interessant hjemmeside og forældre/børne intra i Malling dagtilbud. Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrene er de vigtigste personer i deres barns liv. Derfor er et solidt og nærværende forældresamarbejde en forudsætning, når der skal arbejdes med børn og unges trivsel, læring og udvikling. Af samme grund er forældresamarbejdet et emne, som optager rigtig mange dagtilbud i Aarhus Kommune. Når vi i dagtilbuddet arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... Forældreinddragelse og udvikling: Institutionerne har et særligt ansvar for at tydeliggøre og forventningsafklare ønsket fra forældrene i forhold til kommunikation imellem pædagogerne og forældrene. Forældrenes deltagelsesmuligheder i institutionens liv skal være tydelige. Vi har fokus på arbejdet med relationen til forældrene. Forældreintra, opslag mm. kan understøtte samarbejdet, men fokus skal være mere på relationen og samspillet. Jo mere konkrete vi er, des bedre forstår forældrene os. Forældrene kan nemmere forholde sig til hvordan vi arbejder med relationer i institutionen, frem for f.eks. informationer om robuste børn. Forældresamarbejdet omkring sprogarbejdet styrkes ved to årlige møder omkring barnet sproglige udvikling og omkring sprogarbejdet i dagtilbuddet. Forældrene introduceres konkret i hvordan de i kan understøtte barnets sproglige udvikling i hjemmet eks. delagtiggøres forældrene i f. eks. dialogisk læsning. På Malling dagtilbuds hjemmeside har vi en sprogside hvor forældrene kan finde konkrete forslag til gode bøger og sange der understøtter den sproglige udvikling. Alle medarbejdere i Malling dagtilbud har gennemført et efteruddannelsesforløb omkring Aktionslæring. På uddanelsen er medarbejderen blevet tilført den nyeste viden om forældresamarbejde, som bygger på en inkluderende og anerkendende pædagogisk praksis. Der er arbejdet med viden, erfaringer og værdier. Aktionslæring er reflekteret læring, hvor der er arbejdet med egne personlige og professionelle kompetencer ud fra sine egne faglige, sociale og personlige mål. Som resultat ser vi, at... Flere forældre føler sig inddraget i børnenes læring og udvikling. At der er sket en udvikling i samarbejdet, som er til gavn for børnene. Det er blivet tydeligere for forældre, at det er et fælles ansvar, og at forældrene kan se, hvordan de kan understøtte deres eget barn i dets læring og udvikling. Vi er sammen om at støtte barnets læring og udvikling. Forældrene har det primære ansvar, og personalet har et ansvar for, at alle børn mødes med høje forventninger og får udfoldet deres potentialer i dagtilbuddet. Forældrene føler sig inddraget i det pædagogiske arbejde i institutionen. Det bygger på, at forældrene er eksperter på deres børn. Forældrene har en oplevelse af, at der er en øget opmærksomhed på børnene - også de velfungerende børn. At vi når alle. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde Forældrenes oplevelse af dagtilbuddet er ofte tæt forbundet med den måde, de bliver mødt på, når de afleverer og henter deres barn. Det er blandt andet her, at kimen til et godt og tillidsfuldt samarbejde bliver grundlagt. Forældretilfredshedsundersøgelsen har da også vist en meget tæt sammenhæng mellem forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet og deres tilfredshed med det daglige møde med personalet. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...: Kommunen...kontakten til personalet/dagplejeren 62,0% 80,4% 86,7% 84,4% For at grundlægge et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde er det vigtigt, at man har et klart billede af de indbyrdes forventninger, man har. Er det ikke tilfældet, kan der let opstå misforståelse og frustration, hvilket kan være fatalt for samarbejdet. Andel forældre, der i høj eller meget høj har...: Kommunen...en klar opfattelse af dagtilbuddets forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 53,3% 54,0% 58,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for dagtilbud Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet med dagtilbuddet skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er "tilfredse" eller "meget tilfredse" med...:...deres eget bidrag til samarbejdet med pasningstilbuddet 2009 Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 84,4% 84,8% 87,2% Et godt samarbejde bygger på en ligeværdig og gensidig dialog imellem forældre og institution. Det er derfor, at Aarhus Kommune har som mål, at såvel forældre som institutioner bidrager til samarbejdet, hvor hver part påtager sig et ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er med til at belyse denne gensidige forpligtelse. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet,der er tilfredse eller meget tilfredse med...: samarbejdet mellem pasningstilbud og hjem alt i alt Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 86,7% 86,1% 84,4% 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på Vores udgangspunkt er, at børn er forskellige. De har forskellige forudsætninger for at udfolde sig i kraft af alder, køn og evner. De er forskellige i forhold til, hvad der interesserer og begejstrer dem. Alle børn møder verden kropsligt. De sanser, oplever og forstår verden gennem deres krop. De opnår kontakt med andre, og de får et fællesskab med andre gennem kroppen. Deres generelle udvikling er således afhængig af, at vi giver dem fysiske udviklingsmuligheder, og at vi styrker deres motoriske færdigheder. Læring sker gennem spontane oplevelser og leg, uformel læring, samt ved at den voksne skaber og understøtter situationer, der giver børnene mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring, formel læring. Børn lærer optimalt i trygge rammer hvor tillid, omsorg, respekt, anerkendelse og nærvær er nøgleordene. Børn lærer ved at iagttage og lytte. De bliver inspireret, imiterer og begynder efterhånden at handle mere og mere selvstændigt ud fra de erfaringer, de tilegner sig. Børn lærer i samspil med andre, barn/barn, barn/voksen. Børns læring og udvikling sker i relation med andre, når børn eller børn og voksne undrer sig sammen. Den voksne, eller det store barn, sætter gang i en aktivitet/leg, som det mindre barn selv udvikler eller udvinder læring af. Børnene gør sig erfaringer ved at tale om det, de gør. Børn udvikler sig og tilegner sig nye færdigheder både gennem formel og uformel læring. Den formelle læring foregår både i spontane dagligdags aktiviteter og i de mere planlagte, strukturerede aktiviteter. Børn er opsøgende og vedholdende. De vil lære! Det er derfor vigtigt, at de voksne er bevidste om at skabe optimale rammer for læring. De voksne skal have en stor bevidsthed om hvilke læringsrum, de skaber for børnene. Derfor arbejder vi ud fra tre læringsrum: Læringsrum Voksenperspektivet Voksenskabt læring: hvor den voksne går foran barnet. Læringsrum Barne- og voksenperspektivet Voksenstøttet læring: hvor den voksne går ved siden af barnet. Læringsrum Barneperspektivet Leg og spontanitet: hvor den voksne går bagved barnet. Som resultat ser vi, at... Vi ser at størstedelen af børnene udvikler fantasi, forestillingsevne og situationsafhængigt sprog og sproglig erfaring. Børnene viser interesse for og begynder at eksperimentere med skriftssproget. Vi ser at børnene udvikler forståelse for omverden og sig selv gennem legen, og udvikler sig aktivt og får sociale og kulturelle erfaringer. Børnene føler selvværd og udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person, der selv kan tage initiativ. Børnene udvikler empati og kan mærke egne og andres grænser. 9 KVALITETSRAPPORT Vi ser at børnene udvikler accept og forståelse for deres krop og lærer at se deres egen og andres krop som kommunikationsmiddel. At børnene lærer, hvad der holder deres krop sund i forhold til hygiejne, ernæring, bevægelse og frisk luft. Børnene bliver selvhjulpne i forhold til påklædning, håndvask m.m. Børnene er glade for at

10 bevægelse og frisk luft. Børnene bliver selvhjulpne i forhold til påklædning, håndvask m.m. Børnene er glade for at være ude at lege hver dag. Vi ser at børnene indgår i fællesskaber og lærer almindelig dannelse og leveregler. Børnene udvikler respekt og ligeværdighed Delmål: for hinanden. Børnene udvikler empati og rummelighed over for hinanden og de skaber og indgår i gode relationer til hinanden. Vi ser at børnene "Børn gør sig og erfaringer unge udnytter med egne naturens evner forskellige og potentialer sammenhænge, med henblik der på fører at opnå til viden et højt omkring fagligt natur og naturfænomener. niveau." Børnene kender naturen med alle sanser og oplever naturen som kilde til leg, oplevelser, udforskning og viden. Børnene udviser respekt for naturen og de oplever glæde ved naturen. Vi ser at børnene deltager i og få viden om kunst, kultur, kulturhistorie og traditioner. Børnene er fortrolige med at eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer og de udvikler selvindsigt og forståelse for egen kultur. BØRNENES ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING OG LÆRING Læreplanstema: Alsidig personlig udvikling For at kunne udvikle personlighed er det vigtigt, at børn mødes anerkendende og medlevende af deres omverden. Det betyder, at de skal udfordres og støttes i deres personlige udvikling samtidig med, at de oplever sig værdsat som dem, de er. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes personlige udvikling er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes alsidige personlige udvikling er 1. At børnene udvikler forståelse for omverden og sig selv. At børnene kender de sociale spilleregler og er i stand til at agere i dem, og på den måde bliver en del af fællesskabet. At hovedparten af børnene føler sig værdifuldt, rummet og forstået. 2. At børnene føler selvværd og udfolder sig som selvstændige, stærke og alsidige personer. At børnene er trygge og udtrykker det, de er optagede af. Børnene udtrykker sig gennem æstetiske former som leg, synge, danse, tegne, male, fortælle historier, teater, samtale og venskabet med andre børn. De tager initiativ og er aktivt med i aktiviteter og leg. 3. At børnene udvikler empati og kan mærke egne og andres grænser. At børnene har evnen til at have indføling med hinanden og respektere hinanden. Børnene har mod til at handle og tage ansvar for sine handlinger Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes alsidige personlige udvikling. 10 KVALITETSRAPPORT

11 Forældrenes tilfredshed Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbudets indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets. : Kommunen...indsats til at udfordre det enkelte barn 52,0% 76,0% 74,2% 73,4%...indsats for at stimulere deres barns lyst til at lære Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 69,0% 82,4% 77,1% 81,1% BØRNENES SPROGLIGE UDVIKLING Læreplanstema: Sproglig udvikling Barnets sprog bliver udviklet ved, at barnet bruger det. Sproget spiller en vigtig rolle i det moderne samfund. Det er derfor af afgørende betydning, at barnet i dagligdagen har rige muligheder for at bruge og udvikle sproget. Sproget er et vigtigt fundament for barnets læring, udvikling og sociale samvær. Barnet kan udtrykke sig gennem mange sprog: Talesprog, skriftsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem disse forskellige sprog kan barnet udtrykke sine egne tanker og følelser, formulere sin undren og gennem sin egen forståelse af sproget lære at forstå andre mennesker. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sproglige udvikling er 1. At styrke børnenes evne til bruge sproget situationsuafhængigt. Børnene genfortæller oplevelser og italesætter deres egne tanker og følelser. F.eks når vi samles efter en tur og taler om den tur, vi har været på i går. Eller når børnene fortæller deres egne historier og bruger deres fantasi. 2. At styrke børnenes ordforråd og sproglige opmærksomhed. Børnene øger deres ordforråd og bliver mere sproglige opmærksomme, når vi læser dialogisk, dramatisere, synger og leger rim og remser. 3. At børnene viser interesse for og begynder at eksperimentere med skriftssproget. Børnene øver sig i at skrive deres navn allerede fra 3 års alderen. Børnene eksperimenterer også med andre ord, og vil gerne vide hvordan de skriver dem, eller de er optagede af, at vi skriver historier til deres tegninger. Børnene er også optagede af at læse skilte i institutionen f.eks. på badeværelset. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sprog-lige udvikling SPROGVURDERINGER Mulighederne for at nå et højt fagligt niveau grundlægges tidligt i livet. Børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres fortsatte udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Sproget er fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Men det er også et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger og har derfor stor betydning for barnets mulighed for at deltage i fællesskaber og sociale sammenhænge. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Et af redskaberne til at tydeliggøre barnets sproglige udvikling er Sprogvurderingen. Sprogvurderingen gennemføres, når barnet er omkring 3 år, og tilrettelægges i samarbejde med forældrene. I Aarhus Kommune gives sprogvurderingen dog som et tilbud til alle forældre. Men det er et lovkrav, at der gennemføres en sprogvurdering, hvis der på forhånd er en formodning om, at barnet har behov for støtte i sin sproglige udvikling. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening ved skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 %. Manglende danskkundskaber er for mange børn med dansk som andetsprog en væsentlig barriere for at gennemføre en uddannelse, ligesom det er en barriere for at deltage ligeværdigt på arbejdsmarkedet og i det øvrige danske samfund. Derfor er det i Aarhus Kommune besluttet at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog - både når de er omkring 3 år, og inden de starter i 0. klasse. Dette gøres for at sikre, at børnene får den støtte til at lære dansk, som de måtte have brug for. 1 Antal obligatoriske sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/ Antal sprogvurderinger i alt af 3-årige børn med dansk som modersmål Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/12. 0 Antal gennemførte sprogscreeninger af før skolestart børn med dansk som andetsprog Opgjort for perioden 1/1-31/ KVALITETSRAPPORT

13 Kvalitetsrapport for dagtilbud Andel af 3-årige børn med dansk som modersmål, der er blevet vurderet til at have behov for :...en generel indsats DET KOMMUNEN...en fokuseret indsats...en særlig indsats 94.7% 92.8% Andel af 3-årige børn med dansk som andetsprog, der er blevet vurderet til at have behov for : DET KOMMUNEN...en generel indsats...en fokuseret indsats...en særlig indsats 44.7% 53% Andel børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart er blevet vurderet til at have : DET KOMMUNEN...et uvæsentligt behov for støtte til at lære dansk...et særligt behov for støtte til at lære dansk...behov for basisundervisning i dansk Opgjort for perioden 1/1-31/ % 30.3% 13 KVALITETSRAPPORT

14 KULTUR OG KREATIVITET Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets kompetencer inden for kulturelle udtryksformer og værdier bliver udviklet gennem udfordrende kulturelle aktiviteter. Viden om forskellige kulturelle udtryksformer er vigtige forudsætninger for et rigt og nuanceret liv. Kulturelle oplevelser medvirker ved udvikling af personlig og social identitet. Det er netop i mødet med det anderledes og i anerkendelsen af andre, at vi får mulighed for at erkende vores eget ståsted og udviklingsmuligheder. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier er At børnene oplever at være en del af et kulturelt fællesskab. At børnene udfolder sig kreativt sammen med andre børn og med de voksne igennem de æstetiske former, maler billeder, tegner, synger, danser, laver fortællinger, taler sammen og skaber gode relationer 2. At børnene lærer at deltage i og få viden om kunst, kulturhistorie og traditioner. At børnene oplever kulturelle værdier og kulturhistorie, når vi tager dem med på muset Aros, Moesgård eller den gamle by, hvor børnene får viden om både kunst og hvordan man levede i gamle dage. Børnenes viden kommer efterfølgende til udtryk ved at børnene fortæller, tegner, leger, klæder sig ud og maler billeder. Børnene kommer på besøg hjemme hos hinanden, så børnene kan præsentere deres hjem og egen kultur for hinanden. 3. At børnene lærer at blive fortrolige med at eksperimentere med forskellige kulturelle udtryksformer At børnene aktivt tager initiativ til, sammen med de andre børn og de voksne, at udfolde sig på mange forskellige måder, med de æstetiske former. Eks. børnene og de voksne laver sammen en skulptur af papmache, eller et surfbræt kan blive til en strandet hval i Vejle fjord og meget mere. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til kulturelle udtryksformer og værdier. Forældrenes tilfredshed Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at : Kommunen...stimulere deres barns kreativitet og fantasi 71,0% 85,2% 84,7% 83,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 14 KVALITETSRAPPORT

15 NATUR OG MILJØ Læreplanstema: Natur og naturfænomener Barnets kompetence inden for natur og naturfænomener bliver udviklet gennem aktiv involvering i naturen. Barnet skal opleve naturen. Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturen giver æstetiske oplevelser, erfaring med naturkræfter og motorisk træning. Naturen udfordrer barnet og stiller krav til barnet om at acceptere naturens balance. Naturen vil, som afsæt for aktiviteter om årstider, arter og livscyklus, styrke barnets vigtige evne til at systematisere og kategorisere dets omverden. Mangeartede naturoplevelser udvikler barnets forståelse og ansvarsfølelse for den verden, det er en del af. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med natur og naturfænomener er 1. At børnene udvikler glæde og forundring ved naturen. Børnene er glade og sprudler af energi, når vi tager på tur i skoven og til stranden. Børnene er undersøgende og nysgerrige, når de er i naturen både på ture i skoven og til stranden, men også på legepladsen hjemme i institutionen. 2. At børnene lære at kende naturen med alle sanser og oplever naturen som kilde til leg og oplevelse I naturen er børnene ivrige efter at høre, når de voksne fortæller om dyr, årstidens skiften, planter og materiale. I naturen er børnene meget optaget af insekter, larver, snegle og orme. Børnene udforsker naturens muligheder gennem legen i naturen. 3. At børnene lærer at udvise respekt for naturen. Når børnene færdes i naturen bruger de deres sanser og deres krop. Naturoplevelserne er med til at danne grundlaget for børnenes forståelse af omverdenen og hvordan de forholder sig til naturen. Sammen med de voksne glædes børnene over at være i naturen, passe på naturen og undersøge dens elementer. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj... vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes kendskab til natur og naturfænomener. 15 KVALITETSRAPPORT

16 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børns og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børns sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i dagtilbuddet arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på Vi lægger vægt på indretning ude og inde i institutionerne, da vi ved at det er sundt for børnene at bruge deres krop. Vi er opmærksomme på at tilgodese de enkelte børn så de får motion, men også sanselige, æstetiske og sociale oplevelser. Vi ved også, at børn lærer på forskellige måder, derfor forsøger vi at bringe flere sanser i spil. Vi ønsker, at børnene får styrket deres kropsbevidsthed og grovmotorik, og at de er alderssvarende i deres kropslige udvikling. Da der er sammenhæng mellem ernæring og fysisk aktivitet, ønsker vi at skabe en bevidsthed og kultur, der fremmer børnenes sunde madvaner. Det er vigtigt at spise sund mad i løbet af dagen. Maden giver energi og indeholder vitaminer og mineraler, som er nødvendige for kroppen. Vi understøtter det enkelte barns behov for trivsel og sundhed i samarbejdet med forældrene. Som resultat ser vi, at... Vi ser glade og sunde børn, der trives. Børnene har gode rutiner i forhold til den daglige hygiejne og de får en ernæringsmæssig sund og varieret kost med i deres madpakker. Børnene udviser styrke og sundhed både psykisk og fysisk. Børnene er trygge, de leger og udtrykker det som de er optagede af. 16 KVALITETSRAPPORT

17 BØRNENES TRIVSEL OG SUNDHED Delmål: Børn og unge udvikler sunde vaner. Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst. Det er derfor vigtigt, at der i børnenes hverdag i dagtilbuddene skabes rum for at bruge sin krop og bevæge sig. Læreplanstema: Krop og bevægelse Barnets krop og sanser bliver udviklet gennem udfordring. Barnet skal sikres trygge, udfordrende og aktive miljøer. Barnets krop og sansesystem udgør fundamentet for erfaringer, viden, følelsesmæssige og sociale processer samt kommunikation. Barnets sansesystem skal have rige udviklingsmuligheder. Et vigtigt fundament for barnets udvikling og selvforståelse er tillige dets kropsbevidsthed. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes krop og bevægelse er beskrevet i dagtilbuddets pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med krop og bevægelse er 1. At børnene erfarer glæde ved at bruge deres krop. Børnene sanser, oplever og forstår verden gennem kroppen. Børnene er glade for at bevæge sig, bruge og udfordre deres krop i forskellige lege og aktiviteter. 2. At børnene udvikler kropsbevidsthed og selvhjulpenhed. Børnene er selvhjulpne og tager selv tøj af og på, når vi skal på legepladsen eller på tur. Børnene er bevidste om, hvordan de kan bruge kroppen i legen og ved forskellige aktiviteter. Det kan være i kommunikationen til de andre børn og med de voksne. 3. At børnene bevæger sig mindst 60 minutter om dagen. Børnene har mulighed for at bevæge sig både inde i institutionen og ude på legepladsen. Børnene er ude mindst 1 time hver dag. Når børnene er ude deltager de i forskellige fysiske aktiviterer som f.eks. motionsløb. forboldkamp, der bliver leget kyllinger kyllinger kom hjem, eller andre fangelege. Børnene gynger, klatrer på skrænter, går balancegang på stolper, graver huller i sandet, cykler, bygger sandslotte i sandkassen og leger med mudder. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes brug af krop og bevægelse 17 KVALITETSRAPPORT

18 OVERVÆGT BLANDT BØRNENE Overvægt blandt børn og unge er et stigende problem i hele den vestlige verden og en stor trussel mod børns og unges sundhed og trivsel. Derfor er det vigtigt, at der allerede i tidligt i barnets opvækst bliver stillet skarpt på, om der er en bekymrende udvikling i barnets vægt. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 %. Andel drenge fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 9,1% 9,3% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) Andel piger fra dagtilbud som (ved start) i 0. klasse... DET KOMMUNEN 21,7% 13,8% er overvægtige (på baggrund af BMI) er overvægtige (på baggrund af BMI) 18 KVALITETSRAPPORT

19 Delmål: Børn og unge trives, er robuste og har selvværd. FORÆLDRENES TILFREDSHED At blive anerkendt for sit værd er en væsentlig forudsætning for, at børn og unge udvikler sig til glade og robuste voksne. En vigtig indikator er derfor forældrenes oplevelse af dagtilbuddets evne til at skabe trivsel for barnet. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med...: Kommunen... deres barns trivsel i dagtilbuddet - 93,7% 91,0% 92,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 19 KVALITETSRAPPORT

20 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i vores Børn og Unge-politik arbejder vi i Aarhus Kommune for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i dagtilbuddet arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på At være sammen med nogen, som ikke ligner en selv og samtidig opleve, at man kan noget sammen, det skaber rummelighed. - At være inkluderet, betyder i børneperspektivet: At være med i fællesskabet. Ud fra dette børneperspektiv arbejder vi med inklusion: Vi har fokus på hvilke rammer vi skal skabe, for at alle børn kan være med i fællesskabet? Hvilke relationer vi voksne skal skabe til børnene? Og hvilke relationer mellem børnene skal vi gøde jorden for? Som resultat ser vi, at... Det lykkes at inkludere alle børn ved at have fokus rettet mod de voksne, der omgiver barnet og være meget bevidst om, at de voksne har en stor opgave via deres adfærd i at medvirke til, at alle børn inkluderes i fællesskabet. Vi har som professionelle primært fokus på de rammer for samvær og de læringsmiljøer, vi skaber i dagtilbuddet. Det er nemlig dem, som langt hen af vejen er afgørende for, om børnene oplever sig inkluderet i deres hverdagsliv i dagtilbuddet. 20 KVALITETSRAPPORT

21 Kvalitetsrapport for dagtilbud BØRNENES SOCIALE KOMPETENCER Læreplanstema: Sociale kompetencer Sociale kompetencer udvikler sig i fællesskaber og gennem relationer til andre for eksempel i venskaber, i leg og i gruppesammenhænge. Sociale relationer er en forudsætning for barnets trivsel og udvikling. Anerkendelse fra andre er en forudsætning for barnets eksistens som socialt individ. Dagtilbuddenes arbejde med børnenes sociale kompetencer er beskrevet i dagtilbuddet pædagogiske læreplan. s målsætninger og evaluering af indsatser er kort beskrevet her. De tre væsentligste mål, vi har for vores arbejde med børnenes sociale kompetencer er 1. At børnene lærer at indgå i fællesskaber og lærer almindelig dannelse og leveregler. Børnenes udvikler deres sociale kompetencer i fællesskabet med de andre børn og de voksne. Vi oplever at børnene er gode til at lytte til hinanden, vente på tur og tale ordentligt til og med hinanden. De kan indgå i fælleskab med de andre børn. 2. At børnene udvikler respekt og legeværdighed over for hinanden. Vi oplever at børnene har indfølingsevne, kan tage hensyn til hinanden, hjælpe hinanden og anerkende hinanden. 3. At børnene lærer og indgår i gode relationer. Børnene har udviklet gode sociale kompetencer og kan skabe gode relationer og indgå i de forpligtende fællesskaber, når der er en god stemning, der er præget af sjov og glæde. Når vi ser på den samlede børnegruppe i vores dagtilbud, er det vores vurdering,... Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj...at vores konkrete indsatser ift. læreplanstemaet har haft en positiv effekt på børnenes sociale kompetencer 21 KVALITETSRAPPORT

22 FORÆLDRENES TILFREDSHED Delmål: Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab. Børn og unge har forståelse for og respektere andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i pasningstilbuddet Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 80,3% 85,4% 80,6% Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets indsats for at...:...udvikle deres barns sociale kompetencer(fx vise hensyn, forståelse for andre og hjælpsomhed) Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen 79,0% 90,3% 84,0% 87,2% 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældre, der finder, at dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er i høj eller meget høj mener, at...:...deres barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 2011 Kommunen - 75,8% 70,3% 75,7% Mobning er et gruppefænomen, som er kendetegnet ved, at der i en gruppe sker en systematisk udelukkelse af enkelte individer. Det er desværre noget, som flere børn stifter bekendtskab med i løbet af deres opvækst. Forskning viser imidlertid, at jo før man sætter ind overfor mobning, jo mindre bliver de personlige og samfundsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt allerede i dagtilbud at være opmærksom på, om der er ved at udvikle sig sociale normer og relationer, som kan tyde på mobning. Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % Andelen af forældre til børn i dagtilbuddet, der er tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddets...: Kommunen...indsats for at begrænse mobning 63,0% 80,2% 76,9% 76,2% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelse 23 KVALITETSRAPPORT

24 SBESTYRELSENS UDTALELSE Dagtilbudsbestyrelsens kommentar til kvalitetsrapport for Malling dagtilbud Dagtilbudsbestyrelsen i Malling har gennemgået kvalitetsrapporten for Malling dagtilbud og hæfter sig især ved kvalitetsrapporten for Malling dagtilbuds punkter omkring 1. integration af børn med særlige behov i børnegruppen, 2. skabe det bedst mulige miljø for børnene, 3. aktivt arbejde med pædagogiske værktøjer samt 4. inddragelsen af forældre. Punkterne vil blive gennemgået enkeltvis nedenfor: 1. I den pædagogiske praksis tilgodeses børn med særlige behov ved differentierende læringsmiljøer og i særlig at have opmærksomhed på en stuktur, hvor børnene kan deltage i aktiviteter i mindre grupper af børn ad gangen. I den pædagogiske praksis med en forudsigelig hverdag, anvender institutionerne aktivitetskasse, legetøj til konstruktions lege og sproglige stillads. 2. Der er i Malling dagtilbuds en fokus på at mindske støjen i institutionerne ved, at der er forskellige læringsmiljøer, hvor børnene har mulighed for at lege uforstyrret i mindre grupper ad gangen. Institutionerne i Malling har fokus på læringsmiljøer, hvor børnene har mulighed for at fordybe sig i aktiviteter med de æstetiske former som tegne, male, fortælle historier, lege og med fysisk udfoldelse med krop og bevægelse. Være meget ude i den friske luft og gynge, lege fange lege, spille fodbold, cykle, grave i sandkassen, lave bål m.m. Fokus er på, at der er en struktur, der er forudsigelig og overskuelig for børnene. Der holdes samling hver dag, hvor børnene har mulighed for at komme til orde og lytte til hinanden. Der er faste spisegrupper sammen med en fast voksen. 3. Alle medarbejdere i Malling dagtilbud har gennemført et efteruddannelsesforløb omkring Aktionslæring. På uddannelsen er medarbejderen blevet tilført den nyeste viden om forældresamarbejde, som bygger på en inkluderende og anerkendende pædagogisk praksis. Der er arbejdet med viden, erfaringer og værdier. Aktionslæring er reflekteret læring, hvor der er arbejdet med egne personlige og professionelle kompetencer ud fra sine egne faglige, sociale og personlige mål. 4. Det glæder dagtilbudsbestyrelsen at Institutionerne i Malling påtager sig et særligt ansvar for at tydeliggøre og forventningsafklare med forældrene i forhold til kommunikation imellem pædagogerne og forældrene. Forældrenes deltagelsesmuligheder i institutionens liv ønskes at være tydelige. Arbejdet med relationen til forældrene skabes via forældreintra, opslag mm. Med fokus på relationen og samspillet mellem forældrene og institutionerne. Jo mere konkrete vi er, des bedre forstår forældrene os. 24 KVALITETSRAPPORT