Center for Ejendomme og Intern Service

Transkript

1 Budgetnotat

2 Budgetnotat

3 Budgetnotat Centerets formål Formål: Formålet med centeret er, at optimere anvendelsen af kommunens bygninger, anlæg og arealer samt skabe en samlet professionel driftsorganisation omkring rengøring, sikkerhed, intern rådhusservice, udlejning, køb og salg. Centerets primære opgaver er: Rådgivning, projektering og gennemførsel af større anlægsarbejder og renoveringsprojekter. Energioptimering og styring. Køb og salg af fast ejendom, forpagtninger, udlejninger, forsikring og risikostyring. Drift af de kommunale bygninger herunder rengøring. Politiske udvalg: Planudvalget og Økonomiudvalget 2 Strategi og resultatmål Centeret vil være professionelle og effektive, så brugerne i højere grad kan fokusere på deres kerneopgaver og bruge mindst mulig energi på ejendomsadministration. Centeret vil implementere mulighederne for innovativ samskaben og hvor service, samarbejde og dialog er bærende og gennemgående elementer. Centeret vil optimere de ressourcer, der bruges på at bygge, drifte, vedligeholde og administrere kommunens ejendomme. Centeret skal inden for den aftalte økonomi sikre, at både nybyggeri og den eksisterende bygningsmasse opføres, vedligeholdes og energiforbedres med vægt på funktionalitet og brugervenlighed samt energi- og miljømæssig bæredygtighed. Centeret skal indenfor de økonomiske rammer sikre velfungerende bygninger og lokaler, der er anvendelige for såvel eksterne som interne brugere, og som bidrager til medarbejdernes arbejdsglæde og effektivitet. Særlige fokusområder: Drift af det nye rådhus og sundhedscenter At optimere udnyttelsen og driften af de kommunale bygninger. Finansielle mål: Budgetoverskridelse på maksimalt 2 % Ikke-finansielle mål: 3 Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Tabel 1 viser Center Ejendomme og Intern Services bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter. Tabel 1 Driftsbudget for Center Ejendomme og Intern Service fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) 1) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) Korrigeret Budget 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Centerets nettobevilling i alt

4 Budgetnotat Tabel 2 Driftsbudget for fordelt på udvalg Beløb i kr. 1) 1. Center for CEI 1) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i priser) Korrigeret budget ) Økonomiudvalget Planudvalget - PU Centrets nettobevilling i alt Tabel 3 Driftsbudget for fordelt på rammer Beløb i 1000 kr. 1) 1) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) Korrigeret Budget 2) Fælles administration Intern Service Forsikringer og risikostyring Centerets nettobevilling i alt Driftsbudgettet er reduceret på rammen for Forsikringer og risikostyring, idet beredskabet effektiviseres i forbindelse med, at det udskilles i et tværkommunalt selskab. Desuden er der reduceret på intern services ramme i forbindelse med energieffektiviseringer. 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Bygningsdriftsareal Egedal Kommune har et bygningsdriftsareal på m2, samt et kælderareal på m2, der skal driftes. Udvidelse af bygningsdriftsarealet vil være udgiftsdrivende. 2. Funktionsændringer af driftsareal 3. Ældre bygningsmasse. Funktionsændringer, det vil sige ændringer af bygningernes anvendelse og formål vil være udgiftsdrivende, hvis lokaler anvendes i et længere tidsrum eller af flere brugere. Desuden kan nye opgaver, nye tiltag eller udvidelse af eksisterende opgaver virke udgiftsdrivende, eksempelvis udvidelse af antallet af flygtninge, der kommer til kommunen. Da bygningsmassen i Egedal Kommune er ældre, er den omkostningsfuld at drifte i forhold til indvendig og udvendig vedligeholdelse. Der vil oftere forekomme akutte opståede skader, der vil være mere omkostningsfulde set i forhold til at kunne foretage forebyggende vedligehold. 4. Energi På energiområdet er de primære drivere: Energipriser/-aftaler, graddage, forbrugsmønstre, antal bygninger samt bygningernes energiniveau. 2

5 Budgetnotat Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter 2016 Løn Fordelingen af løn i 2016 forventes samlet set at være jævnt fordelt henover året, på nær et udsving i april måned, når der udbetales særlig feriegodtgørelse og 6. ferieuge. Øvrige udgifter Øvrig drift forventes samlet at være jævnt fordelt på nær et højere aktivitetsniveau i starten af året. Dette skyldes, at eksempelvis betaling af forsikringspræmien for kommunens samlede bygningsmasse falder først på året. Figur 2 Forventet indtægtsniveau for Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Indtægter Indtægter Indtægter forventes at variere henover året og samlet set med et højere indtægtsniveau i starten af året. Dette er baseret på indtægts-fordelingen i

6 Budgetnotat Risici Centrets største risici i forhold til at overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Egedal Kommune har en ældre bygningsmasse 2. Energi: Solcelleanlæg - Årsnettomålerordningen og afregning af merkapacitet Der er en ældre bygningsmasse i Egedal Kommune, hvilket udgør en risiko for akutte og dyre skader, der optager en del af budgettet for bygningsvedligeholdelse. Fordelingen af akutvedligehold og planlagt vedligehold er 70% akut og 30% planlagt vedligehold. Årsnettomålerordningen - Energistyrelsen har afvist samtlige kommuners ansøgninger om dispensation fra kravet om at udskille solcelleanlæg i selvstændige selskaber. Forudsætningen for investeringer i en række større solcelleanlæg har været forventningen om, at få dispensation for nye solcelleanlæg, der er etableret i forbindelse med større renovationsarbejder (eksempelvis nyt tag). Hvis kommunerne skal udskille anlæggene i selvstændige selskaber vil det få en betydelig driftsøkonomisk påvirkning. 1 mio. kr. i 2016 og i de efterfølgende år. I forbindelse med Parat til fremtiden er der sat et projekt i gang om energioptimering af tekniske anlæg, der som målsætning har at minimere vedligeholdelsesomkostningerne samt de akutte skader på de tekniske anlæg. Eventuelt juridiske tiltag. Anke afgørelse til Energiklagenævnet. Center for Ejendomme og Intern Service Center for Ejendomme og Intern Service 4

7 Budgetnotat Anlægsbudget 4.1 Anlægsbudget Tabel 4 angiver de planlagte anlægsinvesteringer for Tabel 1 Anlægsbudget for fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) 1) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr ultimo maj 2015 (i 2015-priser) Korrigeret Budget 2) Ejendomsvedligeholdelse Energistyring Ejendomsrenovering - skole Ejendomsrenovering - Dagtilbudsområdet Øvrige Fagcenterets anlægsbudget i alt Tabel 2 Anlægsbudget for Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret Budget 2) Økonomiudvalget Planudvalget Centerets nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) For uddybning se anlægsbilag. 4.2 Primære anlægsinvesteringer og deres forudsætninger De primære anlægsinvesteringer Investering Beskrivelse 1. Ejendomsrenovering Projekt Ejendomsrenoveringer Der er i 2016 afsat 15 mio. kr. til ejendomsrenovering, hvoraf de 8,3 mio. kr. er tilført fra Solcelleanlæg fase 2, jf. Byrådsbeslutning 27. august Energistyring Projekt Energistyring/besparelse Projektet er en fortsættelse af tidligere projekt om energiledelse, og projektet fortsættes i nyt projekt Energistyring/besparelse Under projektet er ansat en energikoordinator til varetagelse af opgaverne vedr. energibesparelser og energistyring. 5

8 Budgetnotat Periodiseret anlægsbudget Figur 3 Periodiseret anlægsbudget Periodiseret anlægsbudget 1. Ejendomsvedligeholdelse Anlægsprojektet er periodiseret ud fra en forventning om, at forbruget falder i marts, juni, august og december. 2. Energistyring Anlægsbudgettet forventes fordelt med ekstra betalinger i marts, august, november og december. 6

9 Fælles administration Fælles administration 1. Fælles administrations primære aktiviteter Primære aktiviteter: I gruppen fast ejendom, forsikring og administration er de primære aktiviteter køb og salg af fast ejendom, forpagtning, udlejning samt diverse administrative opgaver. I gruppen byg, teknik og energi er de primære aktiviteter rådgivning, projektering og udførsel af større anlægsarbejder og renoveringsarbejder. Her er endvidere opgaverne energioptimering og energistyring i samtlige kommunale ejendomme forankret. 2. Resultatmål Finansielle mål: Ikke-finansielle mål: 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser Fælles Administrations budget fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser driftsbudgettet fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Fælles administration fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i kr. 1) CEI-fælles administration 1) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) Korrigeret budget ) 2016 Løn, lønrefusioner, samt fælles administrative omkostninger i Center for Ejendomme og Intern Service, der understøtter de øvrige fagområder i udførelse af opgaveporteføljen. Nye opgaver samt udvidelse af eksisterende opgaver, som eksempelvis intensivering af køb og salgsopgaven vil være udgiftsdrivende Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt CEI-fælles administration nettobevilling i alt Primære udgiftsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Omkostninger til løn og fælles administrative understøttende funktioner på de øvrige fagområder Forudsætninger 7

10 Fælles administration 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Løn Øvrige udgifter Indtægter Løn Lønudgifterne er periodiseret med 1/12-dele på nær april måned, hvor særlig feriegodtgørelse udbetales. Indtægter Indtægter fra blandt andet leje falder i 1/12-dele. 3.4 Risici Her beskrives fælles administrations største risici i forhold til at overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Lønbudget Nye opgaver samt udvidelse af eksisterende opgaver, som eksempelvis intensivering af køb og salgsopgaven vil være udgiftsdrivende. Center for Ejendomme og Intern Service 8

11 Fælles administration 4. Driftsbudget for Fælles Administration I dette afsnit beskrives budgettet og budgetforudsætningerne på det styringsrelevante niveau. 4.1 Fælles Administration Aktivitetsbudget for Fælles Administration 2016 Tabel 2 viser aktivitetsbudgettet for Fælles Administration Tabel 2 Aktivitetsbudget for Fælles Administration Beløb i kr. 1) Mængde Enhedspris Fælles Administration Budget Fælles administration Fælles administration - ejendom Forudsætninger for aktiviteter, jf. tabel 3 1. Fælles administration 2. Fælles administration ejendomme Aktiviteten er budgetlagt med udgangspunkt i Aktiviteten er budgetlagt med udgangspunkt i Periodiseret budget for Fælles Administration Figur 2 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet 2016 i kr. Fælles administration Udsvinget i april måned skyldes udbetaling af særlig feriegodtgørelse samt 6. ferieuge. Fælles administration - ejendomme Udsvinget i april måned skyldes udbetaling af særlig feriegodtgørelse samt 6. ferieuge. 9

12 Fælles administration 10

13 Intern Service Intern Service 2. Resultatmål Forbedret overblik over grunddata samt øget datanøjagtighed. At øge andelen af kloge m2. Fastholdelse af kommunens realkapital. Alle eksisterende kommunale bygninger skal gradvist øges og fastholdes på et kvalitetsniveau mellem 2,5 3,5. Kommunens nuværende udvendige vedligeholdelsesbehov/efterslæb skal reduceres med 20 % inden En reduktion af energiforbruget og CO2 udslippet i egne bygninger på % i perioden Finansielle mål: Ikke-finansielle mål: 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser Intern Service s budget fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser fagområdets driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Intern Service fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i kr. 1) Korrigeret budget ) Intern Service s primære opgaver De primære aktiviteter er arbejdet med at holde kommunens bygninger og ejendomme i en god funktionel stand, sikre at lovkrav om bygningsdrift overholdes, styre det daglige energiforbrug samt kommunens rengøringsfunktion. Desuden varetages vedligeholdelse af udenomsarealer Intern service Løn: Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt: Intern Service nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) Tabel 2 Driftsbudget for Intern Servicefordelt på områder Beløb i kr. 1) 1. Intern service 1) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) Korrigeret budget ) Ejendomsadministration (873) Energi Ejendomsdrift Nettobevilling i alt

14 Intern Service 3.2 Primære udgiftsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Bygningsdriftsareal. Egedal Kommune har et bygningsdriftsareal på m2, samt et kælderareal på m2, der skal driftes. Jo større areal, der skal driftes, desto mere omkostningsfuldt. 2. Funktionsændringer af driftsareal 3. Ældre bygningsmasse. Funktionsændringer, det vil sige ændringer af bygningernes anvendelse og formål vil være udgiftsdrivende, hvis lokaler anvendes i et længere tidsrum eller af flere brugere. Desuden kan nye opgaver, nye tiltag eller udvidelse af eksisterende opgaver virke udgiftsdrivende, eksempelvis udvidelse af antallet af flygtninge, der kommer til kommunen. Da bygningsmassen i Egedal Kommune er ældre, er den omkostningsfuld at drifte i forhold til indvendig og udvendig vedligeholdelse. Der vil oftere forekomme akutte opståede skader, der ofte vil være mere omkostningsfulde set i forhold til at kunne foretage forebyggende vedligehold. 4. Energi På energiområdet er de primære drivere: energipriser/-aftaler, graddage, forbrugsmønstre, antal bygninger samt bygningernes energiniveau. 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter 2016 i kr. Løn Løn er placeret under CEI- fælles administration. Øvrige udgifter: Der er i årets første tre måneder et lavere omkostningsniveau, idet de større vedligeholdelsesopgaver forberedes. Hoveddelen af budgettet forbruges i de resterende 9 måneder. Indtægter Der er ikke budgetlagt med indtægter. 12

15 Intern Service Figur 2 Forventede udgifter pr. område 2016 i kr. Ejendomsadministration Budgettet er periodiseret i 1/12-dele. Energi Budgettet er periodiseret i 1/12-dele. Ejendomsdrift Der er i årets første tre måneder et lavere omkostningsniveau, idet de større vedligeholdelsesopgaver forberedes. Hoveddelen af budgettet forbruges i de resterende 9 måneder. Figur 3 Forventede indtægter pr. område 2016 i kr. Ejendomsadministration Lejeindtægterne er periodiseret med 1/12-dele. Energi Der budgetteres ikke med indtægter. Ejendomsdrift Der budgetteres ikke med indtægter. 13

16 Intern Service 3.4 Risici Største risici i forhold til at overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Ældre bygningsmasse Bygningsmassen er ældre, hvilket indebærer, at bygningerne er dyre at vedligeholde og, at de akutte skader bliver flere og dyrere. Fokus på tidligt at vurdere bygningernes stand og vedligeholde i en prioriteret rækkefølge. Byg og Teknik 2. Udvidelse af driftsareal 3. Energi: Solcelleanlæg - Årsnettomålerordningen og afregning af merkapacitet. En række aktivitetsændringer, der besluttes i øvrige centre har afsmittende driftsmæssig påvirkning på ejendomsområdet. Udvides antallet af m2, der skal driftes, indebærer det en driftsøkonomisk risiko, medmindre det aktivitetsudvidende fagcenter har belyst de fulde driftsmæssige konsekvenser af udvidelserne. Årsnettomålerordningen - Energistyrelsen har afvist samtlige kommuners ansøgninger om dispensation fra kravet om at udskille solcelleanlæg i selvstændige selskaber. Forudsætningen for investeringer i en række større solcelleanlæg har været forventningen om, at få dispensation for nye solcelleanlæg, der er etableret i forbindelse med større renovationsarbejder (fx. I forbindelse med nyt tag). Hvis kommunerne skal udskille anlæggene i selvstændige selskaber vil det få en betydelig driftsøkonomisk påvirkning. Afregningsprisen vil falde fra 1,6 kr. pr. kwh til 0,6 kr. pr. kwh., hvis der Afhænger af den konkrete driftsudvidelse. 1 mio. kr. i mindreindtægt. I forbindelse med Parat til fremtiden er der sat et projekt i gang om energioptimering af tekniske anlæg, der som målsætning har at minimere vedligeholdelsesomkostningerne samt de akutte skader på de tekniske anlæg. Særligt fokus på afledte driftsøkonomiske konsekvenser af nye tiltag. Samarbejde om udvidelsesforslag. Eventuelt juridiske tiltag i form af klage til Energiklagenævnet. Egedal Kommunes fagcentre Center for Ejendomme og Intern Service 14

17 Intern Service ikke kan afregnes efter nettomålerordningen. Det betyder 1 kr. mindreindtægt pr. kwt 1 mio. kwt. 4 Driftsbudget for Ejendomme og Intern Service pr. område I dette afsnit beskrives budgettet og budgetforudsætningerne på det styringsrelevante niveau. 4.1 Ejendomsadministration Aktivitetsbudget for ejendomsadministration 2016 Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for Ejendomsadministrationens område Tabel 3 Aktivitetsbudget for Ejendomsadministration (873) Beløb i kr. 1) Mængde Enhedspris Ejendomsadministration (873) Budget Ejendomsadministration (873) -856 Forudsætningerne for aktiviteterne, jf. tabel 3 1. Ejendomsadministration Huslejeindtægter er budgetlagt ud fra indtægterne i Periodiseret budget for ejendomsadministration Figur 4 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet 2016 i kr. Ejendomsadministration Indtægter og udgifter forventes at falde i 1/12-dele. 15

18 Intern Service 4.2 Energi Aktivitetsbudget for energi 2016 Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for Energiområdet Tabel 4 Aktivitetsbudget for Energi Beløb i kr. 1) Mængde Enhedspris Energi Budget Energi Forudsætninger for aktiviteter, jf. tabel 4 1. El Der er budgetlagt med 7,3 mio. kwh. Enhedspris er i gennemsnit 1,67 kr. pr. kwh., hvilket giver 12,2 mio. kr. 2. Vand Der er budgetlagt med m3 og en enhedspris er i gennemsnit 67 kr. pr. m3., hvilket giver 3,4 mio. kr. 3. Varme Der er budgetlagt med 25,5 mio. kwh. Enhedspris er i gennemsnit 0,6 kr. pr. kwh., hvilket giver 15,3 mio. kr. Dertil kommer en fast afgift (fjernvarme) pr. m2 på ca. 3 mio. kr Periodiseret budget for energiområdet Figur 4 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet 2016 i kr. Energi Budgettet forventes at falde i 1/12-dele. 16

19 Intern Service 4.3 Ejendomsdrift Aktivitetsbudget for ejendomsdrift 2016 Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for Ejendomsdrifts område Tabel 5 Aktivitetsbudget for Ejendomsdrift Beløb i kr. 1) Mængde Enhedspris Ejendomsdrift (m2 x kr. pr. m2) Budget Ejendomsdrift - skoler Ejendomsdrift - dagtilbud, børn Ejendomsdrift - adm.bygn Ejendomsdrift - idrætsanlæg 892 Ejendomsdrift - biblioteker 365 Ejendomsdrift - kulturhuse 339 Forudsætninger for aktiviteter, jf. tabel 5 1. Ejendomsdrift Egedal Kommunes samlede bygningsmasse er opgjort til m2. Der er afsat omkring 110,7 kr. pr. m2 til ejendomsdrift, hvilket er i alt 24,18 mio. kr. Budgettet er fordelt mellem skoler, dagtilbud, børn og unge, administrationsbygninger, idrætsanlæg, biblioteker og kulturhuse. Omkostningsfordelingen i forhold til drift af bygningsmassen vil løbende blive vurderet og justeret Periodiseret budget for ejendomsdrift Figur 4 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet 2016 i kr. Ejendomsdrift samtlige bygninger Budgettet til ejendomsdrift er fordelt således, at der i løbet af årets tre første måneder forventes at være et lavere omkostningsniveau, idet vedligeholdelsen af bygningsmassen planlægges. Dermed forventes det resterende budget at blive anvendt i løbet af årets sidste 9 måneder. Der er højere udgifter til de større udvendige vedligeholdelsesarbejder i vintermåneder på grund af ekstra omkostninger til afdækning, mens renoveringsarbejderne er i gang, hvilket fører til højere aktivitet fra marts til efteråret. 17

20 Intern Service 18

21 Forsikring og risikostyring Forsikring og risikostyring 1. Forsikring og Risikostyrings primære opgaver Primære aktiviteter: Forestå sagsbehandlingen af alle forsikringsmæssige opgaver. Sikring af de kommunale bygninger med hensyn til adgangskontrol, tyverisikring, overvågning m.v. Desuden indgår betaling til beredskabet under dette område. 2. Resultatmål Målet for forsikring- og risikostyringsområdet er, at nedbringe antallet af forsikringsskader gennem udmøntning af kommunens nye forsikrings- og risikostyringspolitik. Finansielle mål: Reducere udgifterne i 2016 til forsikringsskader med kr. i forhold til niveauet i 2014 (2 mio. kr.). Ikke-finansielle mål: 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er Forsikring og Risikostyrings driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser budget fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser driftsbudgettet fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Forsikringer og risikostyring fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i kr. 1) 1. Forsikringer og risikostyring 1) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i priser) Korrigeret budget ) Budgetfoslag 2019 Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Forsikringer og risikostyring i alt Primære udgiftsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Antallet af skader, specielt glasskader, autoskader samt bygningsog løsøreskader. 2. Udviklingen i antallet af bygninger og m2, der forsikres. Forudsætninger Der var omkostninger for 2 mio. kr. i udbetalte forsikringsskader i 2014 på tre omkostningsfulde skadesområder: Glasskader, autoskader og bygnings- og løsøreskader. Aktivitetsændringer på de øvrige forsikringsområder slår igennem ved afgang eller tilgang af bygninger. Forsikringspræmien justeres efter en samlet vurdering af ejendomsporteføljens sammensætning. 19

22 Forsikring og risikostyring 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter og indtægter 2016 i kr. Løn Løn er budgetlagt under Fælles Administration. Øvrige udgifter Der vil være en større aktivitet i starten af året, i det forsikringspræmien for kommunens samlede bygningsmasse falder i starten af året, og som er justeret for til- og afgang af forsikrede bygninger (køb og salg). Indtægter Indtægter forventes i 1/12-dele. 3.4 Risici Største risici i forhold til at overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Skadesudvikling glas, auto- og bygnningsog løsøreskader. 2. De selvforsikrede områder samt områder med høj selvrisiko Udbetaling af forsikringsskader for glas-, auto- og bygnings- og løsøreskader udgør en betydelig skadesomkostning i kommunen, og et øget antal skader vil øge skadesomkostningerne. Der er en selvrisiko på bygningsskader på kr., og nogle få store skader vil udgøre en væsentligt øget omkostning for kommunen. Selvrisiko for autoskader er kr., mens kommunen er selvforsikret for glasskader. Omkostningerne på 2. mio. kr. i 2014 forventes reduceret med % frem til Det svarer til kr kr. pr. skade - bygn.- og løsøre kr. pr. autoskade. Selvforsikret for glasskader. Der bliver i 2015 implementeret nyt forsikringssystem, der giver bedre rapportering af skadestyper. Forberedelse af forsikringsudbud i forår Der implementeres nyt risikostyringssystem i løbet af 2015 og Center for Ejendomme og Intern Service Center for Ejendomme og Intern Service 20

23 Forsikring og risikostyring 3. Ny lovgivning ift. sikkerhedsforanstaltninger for bygninger På området for risikostyring vil ændringer i lovgivning, der regulerer i hvilket omfang, der eksempelvis skal opsættes ABA (automatiske brandalarmeringsanlæg) og lignende tekniske anlæg, påvirke udgiftsniveauet på området for risikostyring. Opdaterede bygningsoplysninger, så grundviden om sikkerhedsteknisk standard på bygningerne forefindes. Center for Ejendomme og Intern Service 4 Driftsbudget for forsikring of risikostyring I dette afsnit beskrives budgettet og budgetforudsætningerne på det styringsrelevante niveau. 4.1 Forsikring og risikostyring Aktivitetsbudget for forsikring og risikostyring 2016 Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for forsikring og risikostyring Tabel 3 Aktivitetsbudget for Forsikringer og risikostyring Beløb i kr. 1) Mængde Enhedspris Forsikringer og risikostyring Budget Beredskab Forsikringer Risikostyring Forudsætninger for aktiviteter, jf. tabel 3 1. Beredskabet Betaling til det mellemkommunale selskab forventes at faldet i kvartalsvise betalinger. Budgettet er lagt med udgangspunkt i budgettet for 2015 og fratrukket 1,15 mio. kr. i effektivisering, som er Egedal Kommunes andel af effektiviseringsgevinsten som følge af aftalen om oprettelse af maksimalt 20 beredskabsselskaber på landsplan. 2. Forsikringer Der betales en samlet præmiesum for kommunens bygningsmasse. Præmiesummen justeres årligt som følge af til- og afgang af bygninger, der enten er købt eller solgt i løbet af det foregående år. 3. Risikostyring Lovgivningsmæssige forhold justerer i hvor stort et omfang ABA-anlæg og andre tekniske anlæg er lovpligtige samt krav fra forsikringsselskaber. 21

24 Forsikring og risikostyring Periodiseret budget for forsikringer og risikostyring Figur 2 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet 2016 i kr. Beredskab Betaling til det mellemkommunale selskab, der oprettes pr. 1. januar 2016 forventes betalt i 1/12-dele. Forsikringer Forsikringspræmien, der udgør størstedelen af budgettet betales i starten af året. Risikostyring Udgifterne falder i 1/12-dele. 22

25 Anlæg Anlæg 1 Anlægsbudget 1.1 Anlægsbudget Tabel 1 viser s anlægsbudget fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Tabel 1 Anlægsbudget for fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) 1) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) Korrigeret Budget 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Centerets nettobevilling i alt Anlægsinvesteringer og deres forudsætninger Tabel 2 angiver de planlagte anlægsinvesteringer for Tabel 2 Anlægsbudget for Beløb i 1000 kr. 1) Korrigeret Budget 2) Økonomiudvalget Nedrivning af kommunale ejendomme Salg af Smørum Rådhus, Flodvej 77, Smørum Salg af Ølstykke Rådhus Rådhus Allé 1, Ølstykke Planudvalget 1) Beløbene i tabellen er alle i 2015-priser 2) Det korrigerede budget 2015 er pr. ultimo maj 2015 (i 2015-priser) Ejendomsrenovering - Skoler Ejendomsrenovering - Dagtilbudsområdet Kvalitetsfondsprojekter Ejendomsrenovering Energistyring Energistyring Fagcentrets anlægsbudget i alt Økonomiudvalget Projekt Projekt salg af Ølstykke Rådhus, Rådhus Allé 1, Ølstykke Byrådet vedtog den 25. juni 2014 at sælge Ølstykke Rådhus, bestående af ejendommen matr.nr. 3 Udlejre. Der er samtidig afsat rådighedsbeløb og frigivet anlægsbevilling i 2016 på 22,5 mio. kr. til indtægter og 4,4 mio. kr. til udgifter. Der er samtidig tilført kunstpuljen 0,4 mio. kr. i