Center for Ejendomme og Intern Service

Transkript

1 Center for Ejendomme og Intern Service

2

3 Center for Ejendomme og Intern Service 1. Centerets formål, primære opgaver og politiske udvalg Formål: Formålet med centeret er, at optimere anvendelsen af kommunens bygninger, anlæg og arealer samt skabe en samlet professionel driftsorganisation omkring rengøring, sikkerhed, intern rådhusservice, udlejning, køb og salg. Centerets primære opgaver er: Rådgivning, projektering og gennemførsel af større anlægsarbejder og renoveringsprojekter. Energioptimering og styring. Køb og salg af fast ejendom, forpagtninger, udlejninger, forsikring og risikostyring. Drift af de kommunale bygninger herunder rengøring. Politiske udvalg: Planudvalget og Økonomiudvalget. 2. Strategi og resultatmål Centeret vil drifte bygningsmassen professionelt og effektivt, så brugerne i højere grad kan fokusere på deres kerneopgaver i gode fysiske rammer. Centeret vil optimere de ressourcer, der bruges på at drifte, vedligeholde og administrere kommunens ejendomme. Centeret skal inden for den aftalte økonomi sikre, at både nybyggeri og den eksisterende bygningsmasse opføres, vedligeholdes og energiforbedres med vægt på funktionalitet og brugervenlighed samt energi- og miljømæssig bæredygtighed. Centeret skal indenfor de økonomiske rammer sikre velfungerende bygninger og lokaler, der er anvendelige for såvel eksterne som interne brugere, og som bidrager til medarbejdernes arbejdsglæde og effektivitet. Centeret skal med udgangspunkt i brugernes behov sikre, at arealerne anvendes og fordeles ud fra en helhedsorienteret betragtning. Desuden skal centeret fremme, at lokaler deles og anvendes af flere forskellige brugergrupper. Centeret skal via øget implementering af Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) understøtte centerets hovedmål. Særlige fokusområder: At optimere udnyttelsen og driften af de kommunale bygninger. Finansielle mål: Beskrivelse af mål Måltal Ikke-finansielle mål: overskridelse på maksimalt 12% i forhold til den månedsvise periodisering. Beskrivelse af mål Understøtte kommunens primære aktiviteter og kerneopgaver ved at sikre gode fysiske rammer i de kommunale bygninger. Drive udviklingen mod mere en energivenlig bygningsmasse. Koordinere, at kommunens m2 anvendes med udgangspunkt i brugernes behov og samtidig ud fra en helhedsorienteret betragtning. 12 % Måltal 1

4 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Tabel 1 Driftsbudget for Center for ejendomme og intern service fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) 2) forslag forslag Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) Tabel 2 Driftsbudget for Center for ejendomme og intern service fordelt på udvalg Beløb i 1000 kr. 1) 2) Økonomiudvalget Planudvalget Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) Tabel 3 Driftsbudget for Center for ejendomme og intern service fordelt på rammer Beløb i 1000 kr. 1) 2) CEI fælles administration CEI - fælles administration - Ejendomme Intern service Redningsberedskab og Risikostyring Forsikringsområdet Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) Aktivitetsopdelingen i Center for Ejendomme og Intern Service er under ombrydning. Rammen for Intern Service bliver fra delt på Ejendomsadministration, Vedligeholdelse samt Energi. Rammen for Forsikringer og Risikostyring vil fra hedde Beredskab, Risiko og Forsikring og indeholder de to aktiviteter Beredskab samt Forsikring og Risikostyring. Disse aktivitetsopdelinger vil blive indarbejdet inden budgetvedtagelsen. 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Bygningsdriftsareal Egedal Kommune har et bygningsdriftsareal på m2 samt m2 kælderarealer, der skal driftes. Omfanget af driftsareal er udgiftsdrivende (antal m2). 2. Udvidelse af driftsarealer og ny anvendelse af bygningerne. Nye opgaver, nye tiltag eller udvidelse af eksisterende opgaver virke udgiftsdrivende, eksempelvis etablering af midlertidige flygtningeboliger, og dermed udvidelse af driftsarealet. 2

5 3. Vedligeholdelsesefterslæb og en ældre bygningsmasse. Bygningsmassen i Egedal Kommune er omkostningsfuld at drifte, idet bygningerne er ældre og der er et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, der stadig øges. Der vil oftere forekomme akutte opståede skader, og skaderne vil være mere omkostningsfulde. Desuden kan der opstå følgeskader, hvilket også er omkostningsdrivende. 4. Energi På energiområdet er de primære drivere: Energipriser/-aftaler, graddage, forbrugsmønstre, antal bygninger samt bygningernes energiniveau. 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Løn B Løn B Øvrige udgifter B Øvrige udgifter B Fordelingen af løn i forventes samlet set at være jævn henover året, på nær udsving i april måned, når der udbetales særlig feriegodtgørelse og 6. ferieuge. Øvrige udgifter Øvrig drift forventes samlet set jævnt fordelt på nær et højere aktivitetsniveau i starten af året, midt på samt ved og ved årets slutning. Dette skyldes, at eksempelvis betaling af forsikringspræmien for kommunens samlede bygningsmasse falder først på året. Figur 2 Forventet indtægtsniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Indtægter B Indtægter B Indtægter Indtægter forventes at variere henover året og samlet set med et højere indtægtsniveau i starten af året. Dette er baseret på indtægts-fordelingen i 2015 og. 3

6 3.4 Risici Centrets største risici i forhold til at overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Vedligeholdelsesefterslæb og en ældre bygningsmasse 2. Energi: Solcelleanlæg - Årsnettomålerordningen og afregning af merkapacitet Der er et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb og en ældre bygningsmasse i Egedal Kommune, hvilket udgør en risiko for akutte og dyre skader, der optager en del af budgettet for bygningsvedligeholdelse. Fordelingen af akutvedligehold og planlagt vedligehold er 70% akut og 30% planlagt vedligehold. Akut vedligeholdelse er dyrere, da der ofte opstår følgeskader. Årsnettomålerordningen - Energistyrelsen har afvist samtlige kommuners ansøgninger om dispensation fra kravet om at udskille solcelleanlæg i selvstændige selskaber. Forudsætningen for investeringer i en række større solcelleanlæg har været forventningen om, at få dispensation for nye solcelleanlæg, der er etableret i forbindelse med større renovationsarbejder (eksempelvis nyt tag). Hvis kommunerne skal udskille anlæggene i selvstændige selskaber vil det få en betydelig driftsøkonomisk påvirkning. 1 mio. kr. i og i de efterfølgende år. Hvis dette bliver med tilbagevirkende kraft vil det dreje sig om 2-3 mio. kr. I forbindelse med Parat til fremtiden er der sat et projekt i gang om energioptimering af tekniske anlæg, der som målsætning har at minimere vedligeholdelsesomkostningerne samt de akutte skader på de tekniske anlæg. Eventuelt juridiske tiltag. Anke afgørelse til Energiklagenævnet. Center for Ejendomme og Intern Service Center for Ejendomme og Intern Service 4

7 4. Anlægsbudget 4.1 Anlægsbudget Tabel 4 angiver de planlagte anlægsinvesteringer for. Tabel 4 Anlægsbudget fordelt på anlægsrammer Beløb i 1000 kr. 1) 2) Serviceareal - 72 plejeboliger Ejendomsrenovering - Skoler Sundhedscenter - anlægsprojekt Ejendomsrenovering - Dagtilbudsområdet Kvalitetsfondsprojekter Egedal Rådhus - anlægsprojekt Ejendomsrenovering Energistyring Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) Tabel 5 Anlægsbudget fordelt på udvalg Beløb i 1000 kr. 1) 2) Økonomiudvalget - ØU Planudvalget - PU Social- og Sundhedsudvalg - SSU Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) Økonomiudvalget Projekt Egedal Rådhus anlægsprojekt. Det nye Rådhus og Sundhedscenter ved Egedal Station blev indviet i november Der er derved frigjort lokaler på 8 forskellige adresser, hvor kommunen har haft administration. Byggeriet er fuldt finansieret ved at bruge en del af kommunens egne frie midler i SOLTprojekterne (Sælg-og-lej-tilbage). Pengene tilbageføres i SOLT-depotet gennem driftsreduktioner som følge af mindre transport, lavere energiforbrug og reducerede personaleomkostninger. Der blev ved anlægsrevisionen i foråret udskudt et restbudget på 5,250 mio. kr. fra til til de forventede sidste betalinger. Planudvalget Projekt Ejendomsrenovering skoler På baggrund af efterslæbet af vedligeholdelsesstandarden på de kommunale bygninger blev der i forbindelse med budgetvedtagelsen 2014 afsat rådighedsbeløb til løbende ejendomsvedligeholdelse på samlet 3,5 mio. kr. i 2015 og 4,3 mio. kr. i og. De afsatte beløb er fordelt mellem ejendomsrenovering skoler og ejendomsrenovering dagtilbudsområdet, således at der på ejendomsrenovering skoler er afsat rådighedsbeløb på 2,2 mio. kr. i årene og. tet for på 2,2 mio. kr. blev ved anlægsrevisionen i foråret udskudt til. Der er ikke givet anlægsbevilling til den del af projektet der ligger i. Projekt Ejendomsrenovering dagtilbudsområdet Jf. projektet ovenfor er der på dagtilbudsområdet afsat 2,1 mio. kr. i årene og. tet for på 2,1 mio. kr. blev ved anlægsrevisionen i foråret udskudt til. Der er ikke givet anlægsbevilling til den del af projektet der ligger i. 5

8 Projekt Kvalitetsfondsprojekter der fordeles senere Beløbet vil blive fordelt ud fra en prioriteret rækkefølge på kvalitetsfondsområder indenfor skoler, idræt, institutioner og ældre. Der er i budget,, og afsat 6,8 mio. kr. hvert år. Der er ikke givet anlægsbevilling til projektet. Projekt Ejendomsrenoveringer I investeringsoversigten er der til brug for generel ejendomsrenovering afsat 6,985 mio. kr. i alle år fra til. I er i alt afsat 9,649 mio. kr. da der ved anlægsrevisionen i foråret blev overført 2,6 mio. kr. i prisniveau til. Projekt Energistyring/besparelse -20 Projektet er en fortsættelse af Energistyring/besparelses-projektet Det handler om fortsættelse af projektet om energiledelse i Egedal Kommune, der blev startet i Der blev i 2008 under projektet ansat en energikoordinator til varetagelse af opgaverne vedr. energibesparelser og energistyring. Udgiften til løn til energikoordinatoren indgår i rådighedsbeløbene i de enkelte budgetår. Eksisterende ELO-rapporter og energimærkninger har dannet grundlag for forslag til energibesparende foranstaltninger. Der er afsat rådighedsbeløb på 6,4 mio. kr. i årene, og. Projektet fortsætter til og med et rådighedsbeløb i hvert af årene på 6,3 mio. kr., hvoraf en del udgør udgift til energikoordinator. Der er ikke givet anlægsbevilling til projektet. Social- og Sundhedsudvalget Projekt Serviceareal 72 plejeboliger Opførelse af serviceareal til 72 nye plejeboliger. Servicearealet opføres på forskellig vis i første og anden etape. Servicearealet til første etape er placeret i Sundhedscenteret, mens servicearealet til etape to består af et rum på hver af de tre etager i plejeboligbyggeriet. Byrådet vedtog den 17. december 2014 at give anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til brug for opførsel af servicearealer i etape to, der udgør ca. 203 m². Der blev ved anlægsrevisionen i foråret overført 3,075 mio. kr. til til de sidste udgifter. Projekt Sundhedscenter - anlægsprojekt Sundhedscenteret er opført ved det nye Rådhus ved Egedal Station. Det indeholder 20 midlertidige boliger, sygepleje- og misbrugsklinik, træningsfaciliteter, kontorarbejdspladser, base for sygepleje og vagthold samt vagt- og depotfaciliteter for plejecenteret. Sundhedscenteret har været budgetlagt med 85,9 mio. kr. (fordelt med 24,1 mio. kr. i 2013, 57,3 mio. kr. i 2014, 3,3 mio. kr. i 2015 og 1,2 mio. kr. i ) Endvidere henvises til projekt Serviceareal til 40 plejeboliger, hvoraf det fremgår at der herfra indgår 8 mio. kr. i finansieringen af Sundhedscenteret. Der er overført et restbudget på 1,794 mio. kr. til til de sidste udgifter. 4.2 Risici Aktivitet Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Servicearealer 72 plejeboliger 2. Ejendomsrenovering skoler - udskudt Der blev ved anlægsrevisionen i foråret flytte 3 mio. kr. til tet i på 2,2 mio. kr. blev ved anlægsrevisionen i foråret flyttet fra til. Det forventes at få konsekvenser for forbruget i og frem i form af et større bygningsefterslæb og flere akutte skader, at der ikke er budget til renovering i. 3,075 mio. kr. CEI Projektbudget i på 4,494 mio. kr. Anlægsbudgettet skal frigives i (=anlægsbevilling) så de mest presserende projekter kan planlægges og i gangsættes primo. 3. Sundheds- Hele budgettet er på nuvæ- Projektbudget i CEI CEI 6

9 center - anlægsprojekt 4. Ejendomsrenovering - dagtilbudsområdet - udskudt 5. Kvalitetsfondsprojekter 6. Egedal Rådhus - anlægsprojekt 7. Ejendomsrenovering rende tidspunkt forbrugt eller disponeret. Erfaringerne fra anlægsprojektet viser dog, at der stadig kan opstå udgifter, som på nuværende tidspunkt ikke er forudset, hvilket udgør en risiko i forhold til budgetoverskridelse. tet i på 2,2 mio. kr. blev ved anlægsrevisionen i foråret flyttet fra til. Det forventes at få konsekvenser for forbruget i og frem i form af et større bygningsefterslæb og flere akutte skader, at der ikke er budget til renovering i. Beløbet vil blive fordelt ud fra en prioriteret rækkefølge på kvalitetsfondsområder indenfor skoler, idræt, institutioner og ældre. tet i er opstået ved en budgetflytning fra til. Dette er foranlediget dels af hensyn til anlægsrammen i og dels som følge af en forventning om udgifter der først falder i. Hele budgettet er på nuværende tidspunkt enten forbrugt eller disponeret. Erfaringerne fra anlægsprojektet viser dog, at der stadig kan opstå udgifter, som på nuværende tidspunkt ikke er forudset, hvilket udgør en risiko i forhold til budgetoverskridelse. blev ved anlægsrevisionen reduceret med 5 mio. kr. Det risikerer at få afledte effekter for renoveringsbehovet de kommende år, da bygningsstandarden forværres og risikoen derved øges for, at der opstår akutte og dyrere skader på bygningerne som følge af vedligeholdelsesefterslæbet. på 1,794 mio. kr. Projektbudget i på 4,433? mio. kr. Projektbudget i på 6,782 mio. kr. Projektbudget i på 5,250 mio. kr. Projektbudget i på 9,649 mio. kr. Anlægsbudgettet skal frigives i (=anlægsbevilling) så de mest presserende projekter kan planlægges og i gangsættes primo. Midlerne bør frigives (=anlægsbevilling) til de mest kritiske anlægsopgaver på området. Midlerne bør frigives (=anlægsbevilling) til de mest kritiske anlægsopgaver på området. CEI CEI CEI CEI 8. Energistyring -20 Egedal Kommune er en klimakommune. Heraf følger målet om, at reducere energiforbruget og CO2 udslippet i egne bygninger på % i perioden Anlægsprojektets gennemførelse i perioden -20 er Projektbudget på 6,576 mio. kr. Midlerne bør frigives (=anlægsbevilling) til at opfylde kommunens mål om at leve op til kravene om reduktion i energiforbruget som følge af, at CEI 7

10 en forudsætning for opfyldelse af dette mål. Egedal er en klimakommune. 4.3 Periodiseret anlægsbudget Figur 3 Periodiseret anlægsbudget Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Serviceareal - 72 plejeboliger Ejendomsrenovering - Skoler Sundhedscenter - anlægsprojekt Ejendomsrenovering - Dagtilbudsområdet Kvalitetsfondsprojekter Egedal Rådhus - anlægsprojekt Periodiseret anlægsbudget 1. Servicearealer 72 plejeboliger Betaling forventes at finde sted i første halvår henholdsvis januar, marts, maj og juni. 2. Ejendomsrenovering skoler Betalinger forventes at løbe fra maj til november. Periodiseringen er baseret på hensynet til skolernes drift og ferie samt vejrliget. 3. Sundhedscenter Betalingen af de sidste 1,8 mio. kr. vedrørende Sundhedscenteret er placeret fra oktober og frem. 4. Ejendomsrenovering - Betalinger forventes at løbe fra maj til november. Periodiseringen er dagtilbudsområdet baseret på hensynet til institutionernes drift og ferie samt vejrliget. 5. kvalitetsfondsprojekter Kvalitetsfondsprojekterne forventes at løbe forholdsvis jævnt over hele dog med lidt mindre aktivitet primo. 6. Egedal Rådhus De sidste betalinger til Rådhuset er placeret sidst på året. 8

11 Center for Ejendomme og Intern Service Fællesadministration 1. Fællesadministrations primære aktiviteter Primære aktiviteter: I gruppen Fast ejendom, forsikring og administration er de primære aktiviteter køb og salg af fast ejendom, forpagtning, udlejning samt diverse administrative opgaver. I gruppen Byg, teknik og energi er de primære aktiviteter rådgivning, projektering og udførsel af større anlægsarbejder og renoveringsarbejder. Her er endvidere opgaverne energioptimering og energistyring i samtlige kommunale ejendomme forankret. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Ikkefinansielle: Der er maksimalt en budgetoverskridelse på 12% i forhold til den månedlige periodisering af omkostningsbudgettet. Beskrivelse af mål Der arbejdes i mod at kortlægge og kvalitetssikre periodiseringen af indtægtsbudgettet. 12% Måltal 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser rammens bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser rammens driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Cei - fælles administration - ejendomme fordelt på løn, øvrige Beløb i 1000 kr. 1) 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) Tabel 2 Driftsbudget for CEI - fælles administration - ejendomme fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Fælles administration - ejendom Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) 9

12 Tabel 3: Aktivitetsbudget for Fælles Administration Udviklingen i mængden Antal helårspersoner budget Fælles administration Fælles administration - ejendom Udviklingen i enhedsprisen i kr. Fælles administration Fælles administration - ejendom Udviklingen i kr. Fælles administration Fælles administration - ejendom Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Omkostninger til løn og fælles administrative understøttende funktioner på de øvrige fagområder Forudsætninger Løn, lønrefusioner, samt fælles administrative omkostninger i Center for Ejendomme og Intern Service, der understøtter de øvrige fagområder i udførelse af opgaveporteføljen. Nye opgaver samt udvidelse af eksisterende opgaver vil være udgiftsdrivende. Eksempelvis vil udvidelse af driftsarealer, herunder etablering af midlertidige flygtningeboliger vil udvide driftsarealerne og dermed være udgiftsdrivende. 3.3 Periodiseret budget til Fællesadministration Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Løn Øvrige udgifter Indtægter Løn Lønudgifterne er periodiseret med 1/12-dele. Indtægter Indtægter fra blandt andet leje falder i 1/12-dele. 10

13 3.4 Risici Her beskrives fælles administrations største risici i forhold til at overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Lønbudget Udvidelse i stedet for reduktion af driftsarealer vil være udgiftsdrivende. Eksempelvis er der boliger, der var udset til at blive solgt fra ejendomsporteføljen, der blev omdannet til midlertidige flygtningeboliger, hvilket har ført til et udvidet bygningsareal, der skal driftes og sat pres på de personalemæssige ressourcer. Center for Ejendomme og Intern Service 4.Driftsbudget for Fællesadministration 4.1 Fællesadministration Aktivitetsbudget for Fællesadministration og Fællesadministration - Ejendomme Forudsætninger for aktiviteter 1. Fælles administration 2. Fælles administration ejendomme Aktiviteten er budgetlagt med udgangspunkt i. Aktiviteten er budgetlagt med udgangspunkt i Periodiseret budget for Fællesadministration Figur 5 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Fælles administration Fælles administration Udsvinget i og efter maj måned skyldes en mindre fejl i de tekniske korrektioner 1. runde vedr. budget til byfornyelse. Dette bliver rettet inden budgetvedtagelsen.. 11

14 4.1.3 Periodiseret budget for Fællesadministration - Ejendomme Figur 5 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Fælles administration - ejendom Fælles administration - ejendomme Rammen indeholder lønudgift til personalet. 12

15 Center for Ejendomme og Intern Service Intern Service 1. Intern Services` primære aktiviteter Hovedformålet er at sikre gode fysiske rammer for kommunens kerneydelser. De primære aktiviteter er at drifte kommunens bygninger og ejendomme effektivt og holde bygningerne i en god funktionel stand, sikre at lovkrav om bygningsdrift overholdes, styre det daglige energiforbrug samt kommunens rengøringsfunktion. Desuden varetages vedligeholdelse af udenomsarealer. Intern Service varetager rådgivning, projektering og gennemførsel af større renoveringsarbejder og ved nybyggeri. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Ikkefinansielle: Forbedret overblik over grunddata samt øget datanøjagtighed. Med udgangspunkt i brugernes behov skal centeret sikre, at bygningerne deles (flere brugere om samme lokaler) og derved nedbringe antallet af m2, der skal driftes. Fastholde kommunens realkapital. Alle eksisterende kommunale bygninger skal gradvist øges og fastholdes på et kvalitetsniveau mellem 2,5 3,5. Kommunens nuværende udvendige vedligeholdelsesbehov/efterslæb skal reduceres med 20 % inden. Reduktion af energiforbruget og CO2 udslippet i egne bygninger på % i perioden Beskrivelse af mål Hovedmålet er at sikre gode fysiske rammer for kommunens kerneaktiviteter, velfungerende lokaler og bedst muligt fysisk arbejdsmiljø indenfor de givne økonomisk begrænsede rammer. Reduktion på 20% af energiforbruget og CO2 udslippet i perioden Måltal 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser rammens bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser rammens driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for intern service fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) 13

16 Tabel 2 Driftsbudget for Intern service fordelt på områder Beløb i 1000 kr. 1) 2) Ejendomsadministration energi teknisk service bygningsvedligeholdelse Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) Aktivitetsopdelingen i Center for Ejendomme og Intern Service er under ombrydning. Rammen for Intern Service bliver fra delt på aktiviteterne Ejendomsadministration, Vedligeholdelse samt Energi. Rammen for Forsikringer og Risikostyring vil fra hedde Beredskab, Risiko og Forsikring og indeholder de to aktiviteter Beredskab samt Forsikring og Risikostyring. Disse aktivitetsopdelinger vil blive indarbejdet inden budgetvedtagelsen. 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Bygningsdriftsareal. Egedal Kommune har et bygningsdriftsareal på m2 samt m2 kælderareal, der skal driftes. Jo større areal, der skal driftes, desto mere omkostningsfuldt. 2. Udvidelse af driftsareal og ændret anvendelse af eksisterende bygninger 3. Vedligeholdelsesefterslæb og en generelt ældre bygningsmasse. Nye opgaver, nye tiltag eller udvidelse af eksisterende opgaver er udgiftsdrivende, eksempelvis ved etablering af flygtningeboliger, og dermed udvidelse af driftsarealet. Fjernes et driftsbudget ved fraflytning af lokaler, så skal midlerne tilføres igen, hvis nye aktiviteter i gangsættes i lokalerne. Desuden er tomgangsudgifter udgiftsdrivende, hvis driftsbudgettet blev fjernet ved fraflytning. Der er et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, og da ejendomsporteføljen i Egedal Kommune generelt er ældre, er den omkostningsfuld at drifte. Der vil oftere forekomme akutte opståede skader, der er mere omkostningsfulde set i forhold til at kunne foretage forebyggende vedligehold. Desuden vil der være øget risiko for følgeskader. 4. Energi På energiområdet er de primære drivere: energipriser/-aftaler, graddage, forbrugsmønstre, antal bygninger samt bygningernes energiniveau. 14

17 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Løn Øvrige udgifter Indtægter Løn Løn er placeret under CEI - fælles administration. Øvrige udgifter: Der er i årets første tre måneder et lavere omkostningsniveau, idet de større vedligeholdelsesopgaver forberedes. Hoveddelen af budgettet forbruges i de resterende 9 måneder. Indtægter Der er ikke budgetlagt med indtægter. Figur 2 Forventede udgifter pr. område i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ejendomsadministration teknisk service energi bygningsvedligeholdelse Ejendomsdrift samtlige bygninger tet til ejendomsdrift er fordelt således, at der i løbet af årets tre første måneder forventes at være et lavere omkostningsniveau, idet vedligeholdelsen af bygningsmassen planlægges. Dermed forventes det resterende budget at blive anvendt i løbet af årets sidste 9 måneder. Der er højere udgifter til de større udvendige vedligeholdelsesarbejder i vintermåneder på grund af ekstra omkostninger til afdækning, mens renoveringsarbejderne er i gang, hvilket fører til højere aktivitet fra marts til efteråret. 15

18 3.4 Risici Største risici i forhold til at overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Vedligeholdelsesefterslæb og en ældre bygningsmasse 2. Udvidelse af driftsareal og ændret anvendelse af eksisterende bygninger 3. Energi: Solcelleanlæg - Årsnettomålerordningen og afregning af merkapacitet. Bygningsmassen er ældre, hvilket indebærer, at bygningerne er dyrere at vedligeholde og, at de akutte skader bliver flere og dyrere. Der vil oftere forekomme akutte opståede skader, der er mere omkostningsfulde set i forhold til at kunne foretage forebyggende vedligehold. Desuden vil der være øget risiko for følgeskader. Nye opgaver, nye tiltag eller udvidelse af eksisterende opgaver er udgiftsdrivende, eksempelvis ved etablering af flygtningeboliger, og dermed udvidelse af driftsarealet. Hvis et driftsbudget fjernes ved fraflytning af lokaler, så skal midlerne tilføres i gen, hvis nye aktiviteter i gangsættes i lokalerne. Desuden er tomgangsudgifter udgiftsdrivende, hvis driftsbudgettet blev fjernet ved fraflytning. Årsnettomålerordningen - Energistyrelsen har afvist samtlige kommuners ansøgninger om dispensation fra kravet om at udskille solcelleanlæg i selvstændige selskaber. Forudsætningen for investeringer i en række større solcelleanlæg har været forventningen om, at få dispensation for nye solcelleanlæg, der er etableret i forbindelse med større renovationsarbejder (fx. I forbindelse med nyt tag). Hvis kommunerne skal udskille anlæggene i selvstændige selskaber vil det få en betydelig driftsøkonomisk påvirkning. Afregningsprisen vil falde fra 1,6 kr. pr. kwh til 0,6 kr. pr. kwh., hvis der ikke kan afregnes efter net- Afhænger af den konkrete driftsudvidelse. 1 mio. kr. i mindreindtægt. Hvis afgørelsen får tilbagevirkende kraft vil risikoen være på 2-3 mio. kr. Flere midler bør afsættes til de større anlægsprojekter, som eksempelvis nye tage og kloakrenoveringer. I forbindelse med Parat til fremtiden er der sat et projekt i gang om energioptimering af tekniske anlæg, der som målsætning har at minimere vedligeholdelsesomkostningerne samt de akutte skader på de tekniske anlæg. Særligt fokus på afledte driftsøkonomiske konsekvenser af nye tiltag. Samarbejde om udvidelsesforslag. Eventuelt juridiske tiltag i form af klage til Energiklagenævnet. Byg og Teknik Kom- fag- Egedal munes centre Center for Ejendomme og Intern Service 16

19 tomålerordningen. Det betyder 1 kr. mindreindtægt pr. kwt 1 mio. kwt. 4. Driftsbudget for Ejendomme og Intern Service pr. område I dette afsnit beskrives budgettet og budgetforudsætningerne på det styringsrelevante niveau. 4.1 Ejendomsadministration Aktivitetsbudget for Intern Service Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for Intern Service Tabel 3: Aktivitetsbudget for Intern Service Udviklingen i mængden Antal helårspersoner budget Ejendomsadministration #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Energi Ejendomsdrift - skoler Ejendomsdrift - dagtilbud, børn Ejendomsdrift - administrationsbygninger Ejendomsdrift - idrætsanlæg Ejendomsdrift - biblioteker Ejendomsdrift - kulturhuse Udviklingen i enhedsprisen i kr. Ejendomsadministration #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Energi Ejendomsdrift - skoler Ejendomsdrift - dagtilbud, børn Ejendomsdrift - administrationsbygninger Ejendomsdrift - idrætsanlæg Ejendomsdrift - biblioteker Ejendomsdrift - kulturhuse Udviklingen i kr. Ejendomsadministration #I/T #I/T #I/T #I/T #I/T Energi Ejendomsdrift - skoler Ejendosmdrift - dagtilbud, børn Ejendomsdrift - administrationsbygninger Ejendomsdrift - Idrætsanlæg Ejendomsdrift - biblioteker Ejendomsdrift - kulturhuse Note: På grund af ombrydning af aktivitetshierarkiet kan ovenstående tabel først udfyldes efter 3. runde tekniske korrektioner ti budgetforslaget. Forudsætninger for aktiviteter, jf. tabel 3 1. El Der er budgetlagt med 6,232 mio. kwh. Enhedspris er i gennemsnit 1,66 kr. pr. kwh., hvilket giver et elbudget på 10,345 mio. kr. mio. kr. 2. Vand Der er budgetlagt med m3 og en enhedspris er i gennemsnit 67 kr. pr. m3., hvilket giver et budget 3,8 mio. kr. 3. Varme Der er budgetlagt med 20 mio. kwh. Enhedspris er i gennemsnit 0,6 kr. pr. kwh., hvilket giver 12,0 mio. kr. Dertil kommer en fast afgift (fjernvarme) pr. m2 på ca. 2,25 mio. kr. 17

20 4.1.2 Periodiseret budget for Intern Service Figur 5 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet i kr Vedligehold Ejendomsdrift Energi Periodiseringen er vist ift. det nye aktivitetshierarki der vil gælde fra. Periodiseringen er ikke endelig på plads. Dette vil finde sted frem mod budgetvedtagelsen. tet til ejendomsdrift er fordelt således, at der i løbet af årets tre første måneder forventes at være et lavere omkostningsniveau, idet vedligeholdelsen af bygningsmassen planlægges. Dermed forventes det resterende budget at blive anvendt i løbet af årets sidste 9 måneder. Der er højere udgifter til de større udvendige vedligeholdelsesarbejder i vintermåneder på grund af ekstra omkostninger til afdækning, mens renoveringsarbejderne er i gang, hvilket fører til en generelt højere aktivitet fra marts til efteråret. 18

21 Center for Ejendomme og Intern Service Beredskab, Risiko og Forsikringer 1. Beredskab, Risiko og Forsikringers primære aktiviteter Primære aktiviteter: Forsikringsområdets primære aktiviteter omfatter forsikring af kommunens værdier, herunder tegning af ansvar-, auto-, bygnings- og entrepriseforsikringer. Området omfatter sagsbehandling af alle forsikringsmæssige opgaver. Risikostyring omfatter forebyggende tiltag til sikring af de kommunale bygninger gennem adgangskontrol, tyverisikring, overvågning, vagtordning m.v. Desuden indgår betaling til det fælleskommunale selskab Frederiksborg Brand og Redning under dette område. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Ikkefinansielle: Målet for forsikring- og risikostyringsområdet er, at nedbringe antallet af forsikringsskader gennem udmøntning af kommunens nye forsikrings- og risikostyringspolitik. Beskrivelse af mål Forebygge uhensigtsmæssig adfærd gennem udmøntning af den nye forsikrings- og risikostyringspolitik, der udløser en selvrisiko for opståede skader. Understøtte en hensigtsmæssig forebyggende adfærd på institutioner i forhold til indbrud. Antallet af skader reduceres med 5%. Måltal 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser rammens bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser rammens driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Redningsberedskab og risikostyring fordelt på løn, øvrige udgifter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) Tabel 2 Driftsbudget for Redningsberedskab og risikostyring fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Beredskab Forsikringer Risikostyring Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) 19

22 Aktivitetsopdelingen i Center for Ejendomme og Intern Service er under ombrydning. Rammen for Intern Service bliver fra delt på aktiviteterne Ejendomsadministration, Vedligeholdelse samt Energi. Rammen for Forsikringer og Risikostyring vil fra hedde Beredskab, Risiko og Forsikring og indeholder de to aktiviteter Beredskab samt Forsikring og Risikostyring. Disse aktivitetsopdelinger vil blive indarbejdet inden budgetvedtagelsen. 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Antallet af skader, specielt glasskader, autoskader samt bygningsog løsøreskader. 2. Udviklingen i antallet af bygninger og m2, der forsikres. Forudsætninger Der var omkostninger for 2 mio. kr. i udbetalte forsikringsskader i 2014 på tre omkostningsfulde skadesområder: Glasskader, autoskader og bygnings- og løsøreskader. Med den nye forsikrings- og risikostyringspolitik ønskes dette beløb reduceret. Aktivitetsændringer på de øvrige forsikringsområder slår igennem ved afgang eller tilgang af bygninger. Forsikringspræmien justeres efter en samlet vurdering af ejendomsporteføljens sammensætning. 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Løn Øvrige udgifter Indtægter Løn Løn er budgetlagt under rammen for Fællesadministration. Øvrige udgifter Der vil være en større aktivitet i starten af året, i det forsikringspræmien betales for kommunens samlede bygningsmasse. Præmien justeres årligt for til- og afgang af forsikrede bygninger (køb og salg). Betalinger til Beredskabet er periodiseret ud fra det forventede betalingstidspunkt. Indtægter Indtægter forventes i 1/12-dele. 20

23 3.4 Risici Største risici i forhold til at overholde budgettet Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Skadesudvikling glas, auto- og bygnings- og løsøreskader. 2. De selvforsikrede områder samt områder med høj selvrisiko 3. Ny lovgivning ift. sikkerhedsforanstaltninger for bygninger Udbetaling af forsikringsskader for glas-, auto- og bygnings- og løsøreskader udgør en betydelig skadesomkostning i kommunen, og et øget antal skader vil øge skadesomkostningerne. Der er en selvrisiko på bygningsskader på kr., og nogle få store skader vil udgøre en væsentligt øget omkostning for kommunen. Selvrisiko for autoskader er kr., mens kommunen er selvforsikret for glasskader. På området for risikostyring vil ændringer i lovgivning, der regulerer i hvilket omfang, der eksempelvis skal opsættes ABA (automatiske brandalarmeringsanlæg) og lignende tekniske anlæg, påvirke udgiftsniveauet på området for risikostyring. Omkostningerne på 2. mio. kr. i 2014 forventes reduceret med % frem til. Det svarer til kr kr. pr. skade - bygn.- og løsøre kr. pr. autoskade. Selvforsikret for glasskader. Der er i 2015 implementeret nyt forsikringssystem, der giver bedre rapportering af skadestyper. Forsikringsudbud pågår i. Der implementeres nyt risikostyringssystem i løbet af 2015 og. Opdaterede bygningsoplysninger, så grundviden om sikkerhedsteknisk standard på bygningerne forefindes. Center for Ejendomme og Intern Service Center for Ejendomme og Intern Service Center for Ejendomme og Intern Service 4.Driftsbudget for Forsikring og Risikostyring pr. område 4.1 Forsikring og Risikostyring 4.1.1Aktivitetsbudget for Forsikring og Risikostyring Tabel 3: Aktivitetsbudget for Beredskab, Risiko og Forsikringer Udviklingen i mængden Antal helårspersoner budget Beredskab Forsikringer Risikostyring Udviklingen i enhedsprisen i kr. Beredskab Forsikringer Risikostyring Udviklingen i kr. Beredskab Risiko og Forsikring

24 4.1.2 Periodiseret budget for Beredskab, Risikostyring og Forsikringer Figur 2 Forventede udgifter pr. styringsrelevant aktivitet i kr Beredskab Risikostyring og Forsikringer Beredskab Betaling til det mellemkommunale selskab forventes at falde i 2 halvårlige betalinger. tet er lagt med udgangspunkt i det oprindelige budget reduceret med de forventede dut-effektiviseringer ved samling af beredskaberne i større enheder. Forsikringer Forsikringspræmien, der udgør størstedelen af budgettet betales i starten af året. Der betales en samlet præmiesum for kommunens bygningsmasse. Præmiesummen justeres årligt som følge af til- og afgang af bygninger, der enten er købt eller solgt i løbet af det foregående år. Risikostyring Udgifterne forventes at falde jævnt over året. Lovgivningsmæssige forhold justerer i hvor stort et omfang ABA-anlæg og andre tekniske anlæg er lovpligtige samt krav fra forsikringsselskaber. 22

25 Center for Ejendomme og Intern Service Anlægsprojekter 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal 1. Servicearealer -72 plejeboliger Anlæggelse af servicearealer i relation til de 72 nye plejeboliger ved Egedal Rådhus og Sundhedscenter. Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål Måltal 3. Anlægsbudget 3.1 Anlægsbudget Nedenfor er anlægsprojektets anlægsbudget præsenteret. Tabel 1 viser anlægsprojektets anlægsbudget på aktiviteter. Tabel 1 Anlægsbudget for projekt Servicearealer - 72 boliger fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Serviceareal - 72 plejeboliger Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) Social- og Sundhedsudvalget Projekt Serviceareal 72 plejeboliger Opførelse af serviceareal til 72 nye plejeboliger. Servicearealet opføres på forskellig vis i første og anden etape. Servicearealet til første etape er placeret i Sundhedscenteret, mens servicearealet til etape to består af et rum på hver af de tre etager i plejeboligbyggeriet. Byrådet vedtog den 17. december 2014 at give anlægsbevilling på 5,0 mio. kr. til brug for opførsel af servicearealer i etape to, der udgør ca. 203 m². Der blev ved anlægsrevisionen i foråret overført 3,075 mio. kr. til til de sidste udgifter. 3.2 Risici Aktivitet Beskrivelse Beløb Forebyggelse 1. Servicearealer 72 plejeboliger Der blev ved anlægsrevisionen i foråret flytte 3 mio. kr. til 3,075 mio. kr. 23

26 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Serviceareal - 72 plejeboliger Betaling forventes at finde sted i første halvår henholdsvis januar, marts, maj og juni. 24

27 Center for Ejendomme og Intern Service Anlægsprojekter 1. Ejendomsrenovering skoler tet skal dække løbende og planlagt renovering af skolerne i Egedal. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål Måltal 3. Anlægsbudget 3.1 Anlægsbudget Nedenfor er anlægsprojektets anlægsbudget præsenteret. Tabel 1 viser anlægsprojektets anlægsbudget på aktiviteter. Tabel 1 Anlægsbudget for projekt Ejendomsrenovering - skoler fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Ejendomsrenovering - Skoler Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30,. Maj (i -priser) Planudvalget Projekt Ejendomsrenovering skoler På baggrund af efterslæbet af vedligeholdelsesstandarden på de kommunale bygninger blev der i forbindelse med budgetvedtagelsen 2014 afsat rådighedsbeløb til løbende ejendomsvedligeholdelse på samlet 3,5 mio. kr. i 2015 og 4,3 mio. kr. i og. De afsatte beløb er fordelt mellem ejendomsrenovering skoler og ejendomsrenovering dagtilbudsområdet, således at der på ejendomsrenovering skoler er afsat rådighedsbeløb på 2,2 mio. kr. i årene og. tet for på 2,2 mio. kr. blev ved anlægsrevisionen i foråret udskudt til. Der er ikke givet anlægsbevilling til den del af projektet der ligger i. 3.2 Risici Aktivitet Beskrivelse Beløb Forebyggelse 1. Ejendomsrenovering skoler - udskudt tet i på 2,2 mio. kr. blev ved anlægsrevisionen i foråret flyttet fra til. Det forventes at få konsekvenser for forbruget i og frem i form af et større bygningsefterslæb og flere akutte skader, at der ikke er budget til renovering i. Projektbudget i på 4,494 mio. kr. Anlægsbudgettet skal frigives i (=anlægs-bevilling) så de mest presserende projekter kan planlægges og i gangsættes primo. 25

28 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ejendomsrenovering - Skoler Betalinger forventes at løbe fra maj til november. Periodiseringen er baseret på hensynet til skolernes drift og ferie samt vejrliget. 26

29 Center for Ejendomme og Intern Service Anlægsprojekter 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal 1. Sundhedscenter - anlægsprojekt tet dækker de sidste forventede omkostninger ved byggeriet af Egedal Kommunes nye Sundhedscenter. Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål Måltal 3. Anlægsbudget 3.1 Anlægsbudget Nedenfor er anlægsprojektets anlægsbudget præsenteret. Tabel 1 viser anlægsprojektets anlægsbudget på aktiviteter. Tabel 1 Anlægsbudget for Sundhedscenteret fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Sundhedscenter - anlægsprojekt Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) Social- og Sundhedsudvalget Projekt Sundhedscenter - anlægsprojekt Sundhedscenteret er opført ved det nye Rådhus ved Egedal Station. Det indeholder 20 midlertidige boliger, sygepleje- og misbrugsklinik, træningsfaciliteter, kontorarbejdspladser, base for sygepleje og vagthold samt vagt- og depotfaciliteter for plejecenteret. Sundhedscenteret har været budgetlagt med 85,9 mio. kr. (fordelt med 24,1 mio. kr. i 2013, 57,3 mio. kr. i 2014, 3,3 mio. kr. i 2015 og 1,2 mio. kr. i ) Endvidere henvises til projekt Serviceareal til 40 plejeboliger, hvoraf det fremgår at der herfra indgår 8 mio. kr. i finansieringen af Sundhedscenteret. Der er overført et restbudget på 1,794 mio. kr. til til de sidste udgifter. 3.2 Risici Aktivitet Beskrivelse Beløb Forebyggelse 1. Sundhedscenter - anlægsprojekt Hele budgettet er på nuværende tidspunkt forbrugt eller disponeret. Erfaringerne fra anlægsprojektet viser dog, at der stadig kan opstå udgifter, som på nuværende tidspunkt ikke er forudset, hvilket udgør en risiko i forhold til budgetoverskridelse. Projektbudget i på 1,794 mio. kr. 27

30 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Sundhedscenter - anlægsprojekt Betalingen af de sidste 1,8 mio. kr. vedrørende Sundhedscenteret er placeret fra oktober og frem. 28

31 Center for Ejendomme og Intern Service Anlægsprojekter 1. Ejendomsrenovering - Dagtilbudsområdet tet skal dække løbende og planlagt renovering af børneinstitutionerne i Egedal. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål Måltal 3. Anlægsbudget 3.1 Anlægsbudget Nedenfor er anlægsprojektets anlægsbudget præsenteret. Tabel 1 viser anlægsprojektets anlægsbudget på aktiviteter. Tabel 1 Anlægsbudget for ejendomsrenovering - Dagtilbudsområdet fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Ejendomsrenovering - Dagtilbudsområdet Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) Planudvalget Projekt Ejendomsrenovering dagtilbudsområdet Jf. projektet ovenfor er der på dagtilbudsområdet afsat 2,1 mio. kr. i årene og. tet for på 2,1 mio. kr. blev ved anlægsrevisionen i foråret udskudt til. Der er ikke givet anlægsbevilling til den del af projektet der ligger i. 3.2 Risici Aktivitet Beskrivelse Beløb Forebyggelse 1. Ejendomsrenovering - dagtilbudsområdet - udskudt tet i på 2,2 mio. kr. blev ved anlægsrevisionen i foråret flyttet fra til. Det forventes at få konsekvenser for forbruget i og frem i form af et større bygningsefterslæb og flere akutte skader, at der ikke er budget til renovering i. Projektbudget i på 4,433? mio. kr. Anlægsbudgettet skal frigives i (=anlægs-bevilling) så de mest presserende projekter kan planlægges og i gangsættes primo. 29

32 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Ejendomsrenovering - Dagtilbudsområdet Betalinger forventes at løbe fra maj til november. Periodiseringen er baseret på hensynet til institutionernes drift og ferie samt vejrliget. 30

33 Center for Ejendomme og Intern Service Anlægsprojekter 1. Kvalitetsfondsprojekter til kvalitetsfondsprojekter ved skoler, idræt, institutioner og ældre. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål Måltal 3. Anlægsbudget 3.1 Anlægsbudget Nedenfor er anlægsprojektets anlægsbudget præsenteret. Tabel 1 viser anlægsprojektets anlægsbudget på aktiviteter. Tabel 1 Anlægsbudget for kvalitetsfondsprojekter fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Kvalitetsfondsprojekter Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) Planudvalget Projekt Kvalitetsfondsprojekter der fordeles senere Beløbet vil blive fordelt ud fra en prioriteret rækkefølge på kvalitetsfondsområder indenfor skoler, idræt, institutioner og ældre. Der er i budget,, og afsat 6,8 mio. kr. hvert år. Der er ikke givet anlægsbevilling til projektet. 3.2 Risici Aktivitet Beskrivelse Beløb Forebyggelse 1. Kvalitetsfondsprojekter Beløbet vil blive fordelt ud fra en prioriteret rækkefølge på kvalitetsfondsområder indenfor skoler, idræt, institutioner og ældre. Projektbudget i på 6,782 mio. kr. Midlerne bør frigives (=anlægs-bevilling) til de mest kritiske anlægsopgaver på området. 31

34 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Kvalitetsfondsprojekter Kvalitetsfondsprojekterne forventes at løbe forholdsvis jævnt over hele dog med lidt mindre aktivitet primo. 32

35 Center for Ejendomme og Intern Service Anlægsprojekter 1. Egedal Rådhus til de sidste omkostninger ved byggeriet af Egedal Rådhus. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål Måltal 3. Anlægsbudget 3.1 Anlægsbudget Nedenfor er anlægsprojektets anlægsbudget præsenteret. Tabel 1 viser anlægsprojektets anlægsbudget på aktiviteter. Tabel 1 Anlægsbudget for Egedal Rådhus fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Egedal Rådhus - anlægsprojekt Nettobevilling i alt ) Beløbene i tabellen er alle i -priser 2) Det korrigerede budget er pr. 30. maj (i -priser) Økonomiudvalget Projekt Egedal Rådhus anlægsprojekt. Det nye Rådhus og Sundhedscenter ved Egedal Station blev indviet i november Der er derved frigjort lokaler på 8 forskellige adresser, hvor kommunen har haft administration. Byggeriet er fuldt finansieret ved at bruge en del af kommunens egne frie midler i SOLTprojekterne (Sælg-og-lej-tilbage). Pengene tilbageføres i SOLT-depotet gennem driftsreduktioner som følge af mindre transport, lavere energiforbrug og reducerede personaleomkostninger. Der blev ved anlægsrevisionen i foråret udskudt et restbudget på 5,250 mio. kr. fra til til de forventede sidste betalinger. 3.2 Risici Aktivitet Beskrivelse Beløb Forebyggelse 1. Egedal Rådhus - anlægsprojekt tet i er opstået ved en budgetflytning fra til. Dette er foranlediget dels af hensyn til anlægsrammen i og dels som følge af en forventning om udgifter der først falder i. Hele budgettet er på nuværende tidspunkt enten forbrugt eller disponeret. Erfaringerne fra anlægsprojektet viser dog, at der stadig kan opstå udgifter, som på nuværende tidspunkt ikke er forudset, hvilket udgør en risiko i forhold til budgetoverskridelse. Projektbudget i på 5,250 mio. kr. 33