Tiltrædelsesforelæsning

Transkript

1 Tiltrædelsesforelæsning 23. januar 2015 Fagdidaktik og it hvor skal vi hen? Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Slides på

2 Hvor kommer vi fra? Pædagogik og almendidaktik Medier og it Fagdidaktik

3 Hvor kommer vi fra? Pædagogik og almendidaktik

4 Hvor kommer vi fra? I Pædagogik og didaktik Pragmatismen Dewey Reformpædagogerne Illeris Projektpædagogikken C.Aa. Larsen Wolfgang Klafki Schnack Almendidaktikken dannelse og handlekompetence

5 Hvor kommer vi fra? Medier og it

6 Hvor kommer vi fra? II Medie- og it-pædagogik Mediepædagogikken Skole og medier. Byggesæt til de levende billeders pædagogik (1995) Medier på begyndertrinnet: - i et mediedidaktisk perspektiv (1995) Computeren i børns legekultur:computerspil som børnekulturelt fænomen (1999) It-pædagogisk, antropologisk og kulturforskning Det er bare noget der er lavet : Børn, computerspil, vold og virkelighed (2000) Børns brug af interaktive medier i et fremtidsperspektiv Birgitte Holm Sørensen Carsten Jessen Tv på tavlen (Zig-zag-modellen) (1998/2007) Computerspil i fritidslivet Birgitte Tufte Produktion af film og tv Det hele kører parallelt (2001) Chat (2001)

7 Spørgsmål og metoder Hvordan anvender børn teknologi i skolen og hverdagslivet? Hvordan undervise med film? Antropoligiske metoder Observation, interview Didaktisk design

8 Hvor kommer vi fra? III It-didaktik ITMF mio. bl.a. på udviklingsarbejde med forskning ITMF-rapporter Fokus på potentialer, ikke barrierer Medier og it læringspotentialer (2005) Lisa Gjedde Leif Gredsted Helle Mathiasen Bente Meyer Ingelise Flensborg Mie Buhl Lars Birch Andreasen Pernille Rattleff Lone Audon Søren Langager Mikala Hansbøl Bent B. Andresen Kristine Andersen Claus Witfelt m.fl.

9 Spørgsmål og metoder Hvordan understøtter it læring? Antropoligiske studier Casestudier Hvordan kan it integreres i undervisningen? Deltagende undervisningsudvikling Hvordan udvikler lærerne kompetencerne?

10 Hvor kommer vi fra? Fagdidaktik

11 Hvor kommer vi fra? IV Fagdidaktik Faglige områder Elisabeth Hansen Processkrivning Vibeke Hetmar Litteraturdidaktik Mundtlighedsdidaktik Mads Haugsted Læsedidaktik (indkulturering) Kjeld Kjertmann Gitte Ingerslev Ellen Krogh m.fl. Perspektiver på fag og undervisning Forestillinger om dansk Kommunikationsformer (i dansk)

12 Hvor kommer vi fra? V Fagdidaktik i dag Yderligere faglige områder Børnelitteratur Retorik Anna Karlskov Skyggebjerg Helle Pia Laursen Bergthora Kristiansdottir Karen Lund Christina Matthiesen Sprogteori Ulf Dalvad Berthelsen Genrepædagogik Helle Rørbech Jesper Bremholm Bettina Buch Kristine Kabel Liv Fabrin Louise Molbæk Uffe Ladegaard Marie Dahl Rasmussen Stine Reinholt Hansen m.fl. Dansk som andetsprog Yderligere perspektiver på undervisning Identitetsskabelse og -medskabelse Kultur og kulturmøde

13 Fagdidaktik og it

14 Fagdidaktik og it To reviews Illum-Hansen & Misfeldt (2014): Prototypiske effekter i didaktisk forskning: en sammenlignende fagdidaktisk analyse af it-didaktik Elf, Erixon, Hanghøj, Skaar (submitted): Media and Technology in L1: A Review of Empirical Research Projects in Scandinavia

15 Grundlaget lægges Bidrag til danskfagets it-didaktik (2005) Towards semiocy? (2008) Jeppe Bundsgaard Nikolaj Frydensberg Elf Playful knowledge (2009) Thorkild Hanghøj

16 Spørgsmål og metoder Hvad skal eleverne lære i et videns- og netværkssamfund? Hvordan kan it understøtte og indgå i elevernes udvikling af kompetencer? Fokus på potentialer og barrierer Aktionsforskning Design based research

17 Medieområdet En venskabs -disciplin Medier og læring i skolens danskundervisning (2005) Sven Erik Henningsen Medieforestillinger. En historisk, diskursteoretisk og -analytisk undersøgelse af pædagogiske tekster i og omkring mediedimensionen i gymnasiets danskfag i perioden (2012) Jesper Tinggaard Svendsen Hvilken rolle spiller medie -tekster (aviser, tv, film osv.) i undervisningen? Hvordan har medier indgået i undervisningen? Folkeskole og gymnasium

18 Læremiddelfokus Læremiddel.dk Læremiddelcheck Thomas Illum Hansen Evalueringsmodeller Jens Jørgen Hansen Udvikling af sprog om læremidler Marie Falkesgaard Slot Viden om typer af læremidler, marked for læremidler, læremiddeludvikling osv. Dorthe Carlsen Stig Toke Gissel Digitale læremidler spiller central rolle

19 Læremiddeludvikling Webparlament, Dynamitbogen Interaktive assistenter Tematavlen Praksisstilladserende interaktive platforme Ekstra Bladet Redaktionen Future City Spil Spillet om magten Velkommen på forsiden Læseapp'en WriteReader ilitt, iskriv KMD Education Børnenes u-landskalender om Myanmar Målpilen Elevbarometer

20 Spørgsmål og metoder Hvordan omsætte viden om progressiv undervisning til læremidler? Hvordan kan læremidler stilladsere lærere og elevers processer? Design based research Brugerdreven innovation Forskningsinformeret didaktisk design

21 Generalisering af læremiddeludvikling Collaborative Learning Modeling Language (CoLeML)

22 Curriculum- og læringsmålsfokus Hvad skal man kunne i et videns- og netværkssamfund Søgning på nettet Kritisk læsning Ansigtsløs kommunikation Multimodal produktion mm. Forenklede Fælles Mål

23 Hvor er vi?

24 Demonstrationsskoleprojekterne Finansieret af Undervisningsministeriet og KL Intervention gennemført af konsulenter Tre tilgange Innovativ undervisning med udgangspunkt i beskrevne forløb Undervisningsdifferentiering og inklusion med it Fagdidaktik og it på baggrund af sparring med konsulenter Samt organisatorisk indsats

25 Spørgsmål og metoder Hvordan kan innovativ undervisning igangsættes og fastholdes? Hvordan støtte en organisation i forandringsarbejde? Intervention Kvantitative effektstudier Kvalitative studier Observation interviews casestudier Produktanalyser analyser af organisationer mv.

26 Input Modifikatorer Skoletyp e Interventioner Elevgrundl ag Land/by Region Teknologiske Effekter Skolekult ur Infrastru ktur Netværk Konservati v Båndbredd Prøvende e Integreren Computere Tavler de Innovativ Skolekontekst Organisa tion LMS ITsupport Pæd. Support Teamstruk tur Didaktiske 21. årh. kompetenc er Frigjort tid Innovativ undervisnin g Læringsmiljø Organisatori ske Innovativ skolekultur Lærertyp e Linjefag Itdidaktiske kompetenc er Typiske UVformer Formidling Øvelse & refl. Undersøge lse Fagforstå else Basisfaglig Redskabsf ag Kompeten Elevtype Engageme nt Grad af selvstændighe d Bundsgaar d og Hansen

27 Det femte demonstrationsskoleprojekt Udvikling af målstyret undervisning med Forenklede Fælles Mål Udvikling af digitalt redskab til at understøtte arbejdet Effektmåling Survey, kompetencetest

28 Hvor er vi? Igangværende ph.d.-projekter Lærerkompetenceudvikling Multimodalitet Læseteknologier Undervisningsdifferentiering Simon Fougt Rasmus Fink Lorentzen Helle Bundgaard Dorthe Carlsen

29 Spørgsmål og metoder Hvad er og hvordan kan lærere understøttes i udvikling af progressiv undervisning med it? Hvordan kan it anvendes til inklusion og undervisningsdifferentiering? Kvantitative surveys Kvalitative observationer, interviews, casestudier aktionsforskning, design based research Deltagende intervention/ participatory intervention

30 Hvor er vi? Hvad virker? Hattie Hvad virker hvor, for hvem? OECD Whole system reform Hvad er status? PISA, The Nature of Learning, Innovative learning environments Fullan ICILS 2013

31 En kvantitativ status: ICILS 2013

32 Fordeling af elevernes CIK-score

33 Hvad synes de selv? Piger og drenges egenoplevede kompetencer til basal brug Piger og drenges egenoplevede kompetencer til teknisk brug Piger og drenges interesse i og glæde ved computerarbejde

34 Hvilken undervisning bruges it til? Elevernes aktiviteter Traditionelle undervisningsmetoder Læreren: Præsenterer information som led i din fremlæggelse Eleverne: Arbejder individuelt med undervisningsmateriale i deres eget tempo Undersøgelsesorienterede undervisningsmetoder Læreren: Støtter undersøgende læring Eleverne: Behandler og analyserer data Samarbejdsorienterede og kommunikative undervisningsmetoder Læreren: Støtter elevers samarbejde med hinanden Eleverne: Kommunikerer om projekter med elever på andre skoler Projektorienterede Læreren: Igangsætter elevstyrede præsentationer og diskussioner på klassen Eleverne: Arbejder med længerevarende projekter (dvs. i flere uger) Lærernes aktiviteter

35 Status

36 Status Spørgsmål og metoder Hvad skal eleverne lære (i dansk)? Hvordan kan lærere og skoler understøttes i udvikling af progressiv undervisning med it? Interventionstilgange Deltagende Færdigdesignede Overvejende kvalitative undersøgelser Antropologiske Deltagende Tekstanalyserende Terminologiskabende Begyndende kvantitative undersøgelser Effektstudier og statusstudier Storskalakompetence-evaluering Surveys

37 Status Viden og indflydelse Forsknings- og udviklingsbaseret viden om: Progressive undervisningsmetoder Væsentlige kompetencer i det 21. århundrede Potentialer og barrierer for fagdidaktisk kvalificeret integration af it Elevers kompetencer og oplevelser Læremidler Skoler og tilhørende kontekst Skoleudvikling Indflydelse gennem formidling og sparring på Læreruddannelser Lærerefteruddannelser Læremiddeludvikling Beslutningstagere i ministerier, KL, kommuner, uddannelser

38 Status Samarbejde Internationalt Norden Verden Nationalt Universiteter Professionshøjskoler Forskning Ph.d.-uddannelse Udviklingsarbejde Undervisning Feltet Offentligt Skoler, lærere, konsulenter Ministerier, KL Erhvervsliv Forlag, itvirksomheder, interesseorganisationer

39 Hvor skal vi hen?

40 Hvor skal vi hen? Projektdesign Udvikle (bedre) metoder til at undersøge barrierer og potentialer Didaktisk design Udvikle og generalisere Skabe sprog om didaktisk design Udvikle interventioner mhp. opskalering Deltagende intervention Færdigdesignede interventioner

41 Whole system reform Skabe forståelse af skolekontekster Skabe forståelse af læremiddelproduktion (Kvalificere) udvikling af læremidler, undervisningsforløb Bidrage til udvikling af forfatterværktøjer (fx visuelt designsprog)

42 Hvor skal vi hen? Viden om elever og processer Skabe, samle og visualisere data Elevernes kompetencer og målopfyldelse Befindtlighed & stemthed Arbejdsprocesser (sted, retning, tempo) Samarbejdspraksis og -status Big Data Konstruktiv, kritisk etiske perspektiver I samarbejde Virksomheder Big data-forskere Datavisualiseringsforskere Lærere, konsulenter, kommuner

43 Hvor skal vi hen? Genbrug Sekundære analyser af kvantitative og kvalitative data ICILS, demonstrationsskoleprojekterne m.fl. projekter

44 Hvor skal vi hen? Vi skal bidrage til at skabe en god skole hvor eleverne Udvikler sig som hele mennesker Oplever meningsfuldhed Engagerer sig Deltager i at skabe en bedre verden.

45 Tak!