Notat. Introduktion til projektet Århus Kandidat til Europæisk Kulturhovedstad. Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad Introduktion

Transkript

1 Notat Emne: Århus 2017 Europæisk Kulturhovedstad Introduktion Til: Kulturudvalget Kulturudvalgsmøde 2. februar Temadrøftelse om Europæisk Kulturhovedstad 2017 Den 22. februar 2010 Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice Introduktion til projektet Århus Kandidat til Europæisk Kulturhovedstad Det er vedtaget i EU, at Danmark skal være værtsland for Europæisk Kulturhovedstad i Byrådet har besluttet, Århus er kandidat til titlen. Dette notat indeholder en introduktion til 2017-projektet: Kulturforvaltningen Vestergade 55 Postboks Århus C Sagsnummer M4/2009/02581 Sagsbehandler Line Wagener Notatets indhold: 1. Temadrøftelse i Kulturudvalget 2. marts Tidligere politiske beslutninger 3. Hvad er Europæisk Kulturhovedstad? 4. Hvorfor skal Århus være Kulturhovedstad? 5. Projektets rækkevidde ikke kun kultur i snæver forstand 6. Projektets overordnede faser 7. Offentlig præsentation af 2017-projekt og resultater fra den kulturelle kortlægning 8. Strategisk samarbejde 9. Væsentlige politiske beslutninger Telefon Direkte telefon E-post kultur@aarhus.dk E-post direkte lw@aarhus.dk

2 1. Temadrøftelse i kulturudvalget 2. marts 2010 Den 2. marts 2010 afholdes en temadrøftelse om 2017-projektet i Kulturudvalget. Formålet er at give kulturudvalgets medlemmer en grundlæggende indsigt i projektet samt mulighed for at diskutere strategiske elementer i projektet. 1.1 Materiale Ud over dette notat henvises til den udvalgsmappe, som blev udleveret på udvalgsseminaret i starten af februar. Heri findes: Byrådsindstillingen Handlingsplan Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 (vedtaget januar 2009) Bilag til byrådsindstillingen: Handlingsplanen 1.2 Program for temadrøftelsen 1. En kort præsentation af 2017-projektet, 2. Workshop med fokus på en drøftelse af overordnede målsætninger i forhold til et kulturhovedstadsprojekt 2. Tidligere politiske beslutninger Byrådet har tidligere truffet følgende beslutninger om satsningen: Efterår 2007: Budgetforlig Beslutning om, at Århus skal kandidere til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i Der afsættes midler til ansættelse af en projektleder. Primo 2008: Kulturpolitik vedtages Den overordnede kulturpolitiske vision for Århus Kommune er at blive Europæisk Kulturhovedstad i 2017 Der afsættes i alt 6 mio. kr. i perioden til aktiviteter mv. i forbindelse med 2017-projektet Primo 2009: Handlingsplan Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 vedtages Byrådet vedtager en omfattende handlingsplan, der bl.a. fastlægger proces, organisering, økonomi, geografiske rammer for projektet heri udmøntes også de 6 mio. kr. Side 2 af 9

3 3. Hvad er Europæisk Kulturhovedstad?? Europæisk Kulturhovedstad har eksisteret siden 1985, og 40 byer har hidtil haft titlen. 3.1 Formål Formålet med hvert år at udpege en Europæisk Kulturhovedstad er blandt andet at fremhæve den europæiske kulturrigdom og mangfoldighed. Den Europæiske Kulturhovedstad får mulighed for at vise sit rige kulturudbud til glæde for byen, regionens borgere og byens besøgende. Europæisk Kulturhovedstad har nu eksisteret i 25 år. Der er sket en markant udvikling i måden hvorpå byerne tilrettelægger deres projekter: I dag anvendes projektet i langt højere grad som katalysator for langsigtede satsninger og som drivkraft i byudvikling generelt. 3.2 Udpegningen hvordan? Værtslandene for Europæisk Kulturhovedstad er udpeget frem til I 2017 skal både Danmark og Cypern huse begivenheden. Udpegningen af Europæiske Kulturhovedstæder foretages af Rådet for Den Europæiske Union. Den danske og cypriotiske kulturhovedstad udpeges inden udgangen af 2012 efter en national konkurrence, der foregår i to etaper. Danske kandidatbyer skal fremsende en officiel ansøgning medio Ansøgningerne behandles af en udvælgelsesjury der består af 13 personer. Syv af disse bliver udpeget af EU og seks af Danmark. Efter første udvælgelsesrunde peger juryen på, hvilke byer, der skal gå videre til anden udvælgelsesrunde, og som skal videreudvikle deres programforslag og ansøgning. Den endelige beslutning om, hvilken dansk by, der får titlen som Europæisk Kulturhovedstad, træffes inden udgangen af Budgetter De Europæiske Kulturhovedstæders budgetter varierer betydeligt! Eksempelvis havde Reykjavik (Island) i 2000 et af de laveste budgetter på 58 mio. kr.. Lille (Frankrig) budgetterede i 2004 med 545 mio. kr. Liverpool (England) havde i 2008 et budget på godt 1 mia. kr. Budgetterne dækker program (kulturaktiviteter), administration, PR og marketing. Dertil kommer anlægsbudgetter til eksempelvis byudvikling, infrastruktur og nye kulturinstitutioner (museumsbygninger, koncerthaller ect). Side 3 af 9

4 Finansieringsmæssigt er der også store forskelle byerne i mellem. Gennemsnitligt fordeler indtægterne sig således: 78 % af midlerne fra offentlige kasser (lokale, regionale, statslige samt EU), 13% af budgettet finansieres via private midler og 10% kommer fra andre kilder. Århus Kommune har endnu ikke truffet beslutninger om projektøkonomien. Af den vedtagne handlingsplan fremgår dog, at et budget for Århus 2017 kunne være i størrelsesordenen mio. kr. Der afvikles en temadrøftelse i kulturudvalget om økonomien i projektet i løbet af foråret. 4. Hvorfor skal Århus være kulturhovedstad? Med vedtagelsen af Handlingsplanen for 2017-satsningen lå et ønske om, at kulturen er et centralt og bærende element i byens identitet og fremtid. Med Kulturpolitik besluttede Byrådet, at satsningen på at blive Europæisk kulturhovedstad i 2017 er den overordnede kulturpolitiske vision. 4.1 Gevinster og effekter Europæisk Kulturhovedstad er den mest prestigefyldte og synlige europæiske kulturbegivenhed. Undersøgelser viser, at begivenheden har store positive effekter for byen og den omkringliggende region kulturelt, socialt, økonomisk og turistmæssigt: Blandt de typiske gevinster er: Kulturhovedstadsåret giver byens borgere og besøgende spektakulære, nyskabende og anderledes kulturoplevelser, og nye publikumsgrupper opstår. Kreativitet, deltagelse og aktivitet blandt byens borgere øges Byerne kan konstatere markante stigninger i antallet af turister og antallet af overnatninger. Begivenheden bidrager til øget vækst og beskæftigelse. Begivenheden styrker byens image og brand Kuturhovedstæderne oplever øget national og international opmærksomhed og medieomtale. Side 4 af 9

5 5. Projektets rækkevidde ikke blot kultur i snæver forstand Kulturhovedstad 2017 er ikke kun et kunst- og kulturprojekt. Der skal bl.a. arbejdes med byudvikling og byrummenes æstetik og bedre brug af byens rum integration erhvervsudvikling bred og folkelig deltagelse turisme infrastruktur udvikling af internationale samarbejder. Kulturbegrebet er altså meget bredt og rækker langt videre end den kultursektoren i snæver forstand. 6. Projektets overordnede faser Projektet gennemføres i fire hovedfaser: 1. Kulturel kortlægning (2009-marts 2010) 2. Visioner (august-sept. 2010) 3. Ide- og projektværksteder (januar-marts 2011) 4. Programforslag og ansøgning (januar juni 2011) Faserne er fastlagt i Handlingsplanen for 2017-projektet, som Byrådet vedtog i januar FASE 1: Kulturel kortlægning Formålet med kortlægningen er at afdække Århus styrker og svagheder, potentialer og udviklingsmuligheder. Og at identificere Århus karakteristika og kendetegn. Kortlægningerne gennemføres inden for en række områder/temaer: Kultursektoren (musik, teater, litteratur, billedkunst mv.). Over 500 kulturinstitutioner, foreninger, biblioteker mv. indgår i kortlægningen, som bl.a. foretages ism. Århus Universitet. Den kreative sektor (arkitektur, design, nye medier mm.) virksomheder er registreret og 670 indgår i analysen, som laves i samarbejde med NyX. Den fysiske by har fokus på byens fysiske rum, ruter og forbindelser. Eksterne partnere er bl.a. Arkitektfirmaet Metopos, År- Side 5 af 9

6 hus Arkitektskole og Århus Universitet. Der samarbejdes med Teknik og Miljø om flere delkortlægninger og projekter. Den mangfoldige by, Den demokratiske by og Den bæredygtige by. Disse tre kortlægninger sætter fokus på Århus som den moderne storby i forhold til tidens bærende temaer. Århus set indefra og Århus set udefra belyser Århus fra borgernes individuelle synsvinkler, samt udefra fra turisternes, tilflytternes og nye virksomheders synsvinkler. Århus strategiske styrker er en kortlægning, der sammenligner Århus med en række danske og europæiske byer, bl.a. de danske 6-byer, Malmö, Utrecht, Linz, Göteborg m.fl. Kortlægningerne Århus som børneby og Århus som ungdomsby gennemføres sideløbende med visionsfasen. To hovedkortlægninger (kultursektorkortlægning og kortlægning af den kreative sektor) gennemføres for hele Region Midtjylland. Når de sidste kortlægninger er afsluttet, forventes flere end personer at have bidraget til analyserne via interviews, spørgeskemaer, workshops mv. Kortlægningsresultaterne er den væsentligste grundsten, når bl.a. visionerne for 2017-projektet skal formuleres, og ansøgningen skal udformes. Resultaterne af kortlægningen præsenteres for offentligheden fra 25. marts 2010 se afsnit 7. Fase 2: Visioner for Århus visionsseminarer Projektets anden fase består af en række visionsseminarer. Her skal der blandt andet pba. kortlægningerne udvikles visioner for 2017-projektet og byen/kommunen i øvrigt. Det forventes, at der gennemføres seminarer i augustseptember 2010, hvor hvert seminar har fokus på et emne/tema. Fase 3: Århus 2017 Idéværksteder Projektets tredje fase igangsættes i januar I denne fase arbejdes med udvikling af konkrete projekter og initiativer, som kan indgå i programmet for 2017, og som skal danne baggrund for gennemførelse af projektet i årene (f.eks. finansiering, organisering mv.) Fase 4: Projektforslag Fase fire omfatter udarbejdelsen af selve ansøgningen og programforslaget for Århus kandidatur. Ansøgningsfristen er endnu ikke fastlagt, men forventes at blive medio Side 6 af 9

7 7. Offentlig præsentation af 2017-projekt og resultater fra den kulturelle kortlægning Ridehuset danner i perioden 25. marts 11. april 2010 ramme for en præsentationsudstilling af Århus kandidatur og resultaterne fra kulturkortlægningen. I hele perioden vil der dels være en udstilling, dels gennemføres en række aktiviteter (workshops, foredrag mv.) Diverse relevante samarbejdspartnere inviteres til den officielle åbning kl Umiddelbart forinden afvikles et særligt arrangement for Byrådets medlemmer. 8. Strategisk samarbejde 8.1 Region Midtjylland Der er indgået et formelt samarbejde med Region Midtjylland om projektet foreløbigt for årene 2009 og Aftalen indeholder bl.a. en undersøgelse af det regionale vækstpotentiale i forbindelse med 2017 projektet samt tre regionale kortlægninger. Region Midtjylland har bevilget i alt 1,5 mio. kr. til de regionale initiativer. 8.2 Øvrige kommuner i Region Midtjylland Samarbejdet med kommunerne i regionen foregår i tre klynger: De seks store bykommuner (Randers, Holstebro, Herning, Horsens, Viborg og Silkeborg), de østjyske kommuner ( Kulturring Østjylland : Odder, Favrskov, Samsø, Skanderborg, Syddjurs og Norddjurs) og de midt- og vestjyske kommuner. Der er nedsat en regional styregruppe på administrativt niveau. Her er de seks store kommuner hver repræsenteret på kulturchef-niveau. De to andre grupper har hver en repræsentant i styregruppen. I alt er 17 af regionens 19 kommuner involveret i projektet. Den regionale styregruppes opdrag er at tage initiativer til aktiviteter, der kan sikre det regionale perspektiv i 2017 projektet samt at fungere som sparringsgruppe og koordinator i forhold til regionale aktiviteter. Side 7 af 9

8 8.3 Eksternt Videns- og kontaktforum Der er netop nedsat et eksternt Videns- og Kontaktforum med repræsentanter fra centrale sektorer: erhvervslivet, kulturlivet videns- og uddannelsesinstitutioner medier det øvrige civilsamfund Forummet har ca. 55 medlemmer - fra hele regionen - og mødes første gang d. 3. marts Det eksterne Videns- og Kontaktforum er en strategisk sparringspartner og en krumtap i det store netværk omkring projektet. Gruppen skal bidrage med at kvalificere beslutninger i processen, bidrage med viden og indsigt fra de relevante sektorer og på sigt fungere som ambassadører for projektet. 8.4 Internationalt samarbejde Der arbejdes løbende på at opbygge relevante internationale kontakter. Rencontres, Nordic City Network, Eurocities Kulturforum, Union of the Baltic Cities, Creative Clusters og andre europæiske netværk forventes bl.a. at holde årsmøder i Århus inden udgangen af Samtidig er der dialog med tidligere og kommende kulturhovedstæder, bl.a. Stavanger 2008, Liverpool 2008, Linz 2009, Marseilles 2013 og Umeå En selvstændig 2017-organisation Inden udgangen af 2010 skal Århus Byråd tage stilling til, hvilken organisation, der skal have ansvaret for at gennemføre projektet, hvis titlen tilfalder Århus. Organisationen skal senest være i drift ved udgangen af Side 8 af 9

9 9. Politiske beslutninger og aktiviteter i 2010 og Kommende byrådsbeslutninger I løbet af det kommende år skal Byrådet træffe en række væsentlige beslutninger i 2017-projektet. Blandt disse er: Implikationer af kortlægninger + hvilke visionsseminarer skal gennemføres? Økonomi (Projektets samlede økonomi og den kommunale finansieringsdel) Den fremtidige organisation: Hvem skal stå for projektet i fald Århus får titlen herunder organisationform mv. 9.2 Temadrøftelser i Kulturudvalget Der forventes gennemført flere temadrøftelser om 2017 i det kommende år. De førstkommende er: April: Implikationer af kortlægningerne og kommende visionsseminarer Maj: Økonomien i 2017-projektet 9.3 Øvrige aktiviteter for Byrådsmedlemmer Byrådets medlemmer vil bl.a. blive inviteret til 25/3 2010: Snigpremiere på Ridehus-udstillingen - Præsentation af resultaterne af den kulturelle kortlægning (er udsendt) August/September: Visionsseminarer Side 9 af 9