Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 3. maj Århus Kommune

Transkript

1 Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 3. maj 2010 Århus kandidatur til Europæisk Kulturhovedstad 2017: Valg af visionstemaer til bearbejdning i projektets visionsfase samt konsolidering af det regionale samarbejde. Århus Kommune Kulturforvaltningen Kultur og Borgerservice 1. Resume Byrådet har besluttet, at Århus er kandidat til Europæisk Kulturhovedstad, når en dansk by i 2017 skal have titlen. Byrådet vedtog i januar 2009 en handlingsplan for forberedelsesårene dvs. årene frem mod, at der træffes beslutning om hvilken dansk by, der får titlen. Visionstemaer Fase 1 i handlingsplanen de kulturelle kortlægninger er nu gennemført og skal danne grundlag for fase 2 visionsfasen hvor et antal temaer skal bearbejdes grundigt med henblik på at danne grundlag for fastlæggelsen af projekter og programmer/aktiviteter, der kan indgå i den endelige ansøgning. Vestergade Århus C M4/2009/ Sagsnummer M4/2009/02383 Sagsbehandler Line Wagener Telefon Direkte telefon E-post kultur@aarhus.dk E-post direkte lw@aarhus.dk Der er udarbejdet forslag til 13 meget bredt dækkende visionstemaer, der tager udgangspunkt i kortlægningerne, i eksisterende politikker og udviklingsstrategier samt i de formelle krav fra EU til kulturhovedstadsprojekter. Der er samtidig lagt vægt på, at relevante samarbejdspartnere og aktører kan se sig selv i projektet, samt at det henvender sig til mange forskellige målgrupper. Regionalt samarbejde Byrådet vedtog i januar 2009, at Kultur og Borgerservice skulle undersøge mulighederne for at indgå et samarbejde om 2017-projektet med dels Region Midtjylland, dels relevante kommuner i regionen med udgangspunkt i en løs netværksmodel. Dette samarbejde er nu etableret med regionen og størsteparten af kommunerne i regionen. Samarbejdet ønskes konsolideret og udviklet i det videre forberedelsesarbejde, hvilket anses at ville styrke Århus ansøgning om titlen som Europæisk Kulturhovedstad betragteligt.

2 Økonomi Det er ikke et formelt krav fra EU, at der foreligger et forpligtende økonomisk tilsagn fra værtsbyen på ansøgningstidspunktet (dvs. medio 2011). Men omvendt vil fremsendelsen af en ansøgning indebære en økonomisk forpligtigelse for Århus Kommune, idet det er vanskeligt at forestille sig, at en kandidatby trækker sin ansøgning. Samtidig vil et økonomisk forpligtende tilsagn fra Århus Kommunes side på et så tidligt tidspunkt som muligt være af væsentlig betydning for at kunne påbegynde seriøse drøftelser om medfinansiering med såvel Region, øvrige kommuner og staten som med sponsorer og fonde. Kultur og Borgerservice gennemfører i øjeblikket i samarbejde med Borgmesterens Afdeling - en analyse af de økonomiske konsekvenser ved en gennemførelse af 2017-projektet, såfremt Århus får titlen som Europæisk Kulturhovedstad. 2. Beslutningspunkter At 1) de 13 visionstemaer (som er beskrevet i afsnit 5.1 og bilag 1) godkendes som grundlag for 2017-projektets visionsfase. At 2) kulturhovedstadsprojektet i den resterende del af forberedelsesårene ( ) samt i selve projektperioden ( ) søges gennemført i et tæt og inddragende regionalt samarbejde, så projektet sikres en stærk regional dimension (jævnfør afsnit 6). At 3) finansieringen af Århus Kommunes forventede bidrag til projektet henvises til kommende budgetdrøftelser (jf. afsnit 7). 3. Baggrund Byrådet har besluttet, at Århus er kandidat til Europæisk Kulturhovedstad, når en dansk by i 2017 skal have titlen. Byrådet vedtog i januar 2009 en handlingsplan for forberedelsesårene dvs. årene frem mod, at der træffes beslutning om hvilken dansk by, der får titlen. Handlingsplanen fastlagde, at processen skulle gennemføres i fire hovedfaser; se figur 1. Side 2 af 14

3 Figur 1: Kulturhovedstad hovedfaser i forberedelsesårene Fase 1: Kulturel kortlægning af Århus Fase 2: Visioner Fase 3: Projekt- og ideværksteder Fase 4: Ansøgning og projektforslag for Århus 2017 Marts Marts 2010 August 2010 September 2010 Januar 2011 Marts 2011 Marts 2011 Medio 2012 Formål: At afdække Århus og regionens styrker og svagheder, potentialer og udviklingsmuligheder. Samt at identificere Århus karakteristika og kendetegn. Formål: At udvikle visioner for projektet og byen/kommunen i øvrigt Formål: At udvikle konkrete projektideer og initiativer, som kan indgå i programmet for 2017 Formål: Udarbejdelse af selve ansøgningen og programforslaget for Århus kandidatur. Samt efterfølgende bedømmelse og udpegning Milepæl: Fastlæggelse af strategi for forberedelsesårene (Handlingsplan vedtaget af Byrådet 14. januar 2009 Milepæl: Fastlæggelse af temaer for visioner (Denne byrådsindstilling) Milepæl: Fastlæggelse af temaer for programmet Milepæl: Beskrivelse af projekter og programelementer/aktiviteter til brug for ansøgningen Milepæl 1: Fremsendelse af ansøgning (medio 2011) Milepæl 2: Fremsendelse af ansøgning nr. 2 (2012) Milepæl 3: Udpegning (medio/ultimo 2012) ) Status: Fase 1 (de kulturelle kortlægninger) er nu afsluttet. Projektet befinder sig derfor ved en væsentlig milepæl, der fordrer politisk stillingtagen, inden fase 2 igangsættes. Dette er baggrunden for fremsendelsen af denne indstilling. Kortlægningerne og herunder de gennemførte SWOT-analyser er blevet præsenteret ved en offentlig udstilling i Ridehuset i Århus i perioden 25. marts 11. april Ca personer besøgte udstillingen, og mange benyttede lejligheden til selv at give deres input til projektet. Der vil i sommeren 2010 udkomme en samlet rapport med afrapportering af kortlægningens resultater. Resultaterne af kortlægningen ligger til grund for forslaget om valg af 13 visionstemaer til bearbejdning i den kommende fase 2, hvor der afholdes visionsseminarer i august-september Side 3 af 14

4 4. Den forventede effekt Indstillingen bidrager til at realisere visionen om at gøre Århus til Europæisk Kulturhovedstad i Dette sker gennem en statuering af projektets regionale forankring og en klarlæggelse af de økonomiske forudsætninger for projektet. Herudover tager valget af visionstemaer afsæt i den gennemførte kortlægning, der er sket gennem en omfattende inddragelsesproces og dermed fokuserer på temaer af relevans for borgerne, lige som valget af temaer afspejler gældende kommunale og regionale politikker og udviklingsstrategier, hvorved projektet vil understøtte disse. Endelig styrkes muligheden for at opnå udpegning som Europæisk Kulturhovedstad 2017 gennem indstillingens oplæg til at fokusere på temaer, der opfylder EU s tildelingskriterier. 5. De planlagte ydelser Med denne indstilling fremlægges forslag til 13 visionstemaer, som skal danne rammen om projektets fase 2. Valget af visionstemaerne er ensbetydende med en indholdsmæssig og strategisk afgrænsning af projektet. I afsnit 5.1 præsenteres de 13 visionstemaer. I afsnit 5.2 beskrives sammenhængen mellem visionstemaerne og den officielle ansøgning, der skal fremsendes i midten af I afsnit 5.3 gives en kort beskrivelse af hvad et kulturhovedstadsprogram er, og hvordan et kulturhovedstadsprogram kan opbygges. I afsnit 5.4 beskrives baggrunden for udvælgelsen af de 13 visionstemaer. I afsnit 5.5 redegøres for, hvordan visionstemaerne er blevet kvalificeret i dialog med relevante parter. 5.1 De 13 visionstemaer Det foreslås, at følgende 13 visionstemaer danner rammen om projektets visionsfase (fase 2): Side 4 af 14

5 1. Vision om den skabende kunsts forandringskraft 2. Vision om den kreative by 3. Vision om den åbne og levende by; byrum der giver byen puls, genererer fællesskab for byens borgere og fungerer som kulturelle arenaer 4. Vision om den europæiske by 5. Vision om en bæredygtig/grøn kultur 6. Vision om mangfoldighed og interkulturalitet i byen og i kulturen 7. Vision om den engagerede/kompetente borger 8. Visionære fortidsbilleder, der beriger vores fremtidsvisioner 9. Vision om den digitale by 10. Vision om den legende by 11. Vision om en by hvor ungdom giver byens profil kant og er en kulturel drivkraft for byen 12. Vision om visionære børn 13. Vision om kulturlandskaber som en fornyelse i det fremtidige samfund. Kultur/natur. Visionstemaerne er nærmere beskrevet og udfoldet i bilag Sammenhængen mellem visionstemaer og ansøgningen I midten af 2011 skal ansøgningen om at blive kulturhovedstad afleveres. Ansøgningen skal bl.a. indeholde et programforslag og en detaljeret projektbeskrivelse. Programforslaget opbygges med afsæt i en række programtemaer. Da Byrådet vedtog 2017-handlingsplanen i januar 2009 blev det besluttet, at der i fase 2 skulle formuleres en række visioner, før de konkrete programtemaer blev fastlagt. Dette sker for at sikre, at kulturhovedstadsprojektet får et fremadrettet perspektiv. Kulturhovedstadssatsningen skal præge fremtiden ikke blot afspejle fortiden og nutiden. Dette skal ses i modsætning til et projekt, der primært baserer sig på historien og/eller det eksisterende. Det er endvidere et krav fra EU, at projektet er fremtidsorienteret og nyskabende, og at kulturhovedstadsprogrammet er en del af byens langsigtede strategi for kulturel og social udvikling. I fase 1 (de kulturelle kortlægninger) har mange aktører desuden betonet projektets fremadrettede perspektiv som afgørende for deres engagement. Herigennem kan der skabes nye muligheder, nye projekter, nye samarbejdsformer. Deltagelse i projektet kan understøtte Side 5 af 14

6 enkeltpersoners og kunstneres såvel som institutioners og organisationers udvikling. Valget af de 13 visionstemaer er således ensbetydende med den første væsentlige indholdsmæssige og strategiske afgrænsning af det kulturhovedstadsprojekt, som skal præsenteres i den officielle ansøgning, som skal fremsendes medio Figur 2 nedenfor illustrerer sammenhængen mellem de 13 visionstemaer; og den endelige ansøgning (med programtemaer, projekter og aktiviteter). Figur 2: Illustration af sammenhæng mellem visionstemaerne og programtemaer, projekter og aktiviteter/arrangementer visionstema 1 visionstema 2 visionstema 3 visionstema 4 Etc. VISIONSTEAMER Et visionstema er et afgrænset område, hvorinden for der skal formuleres en fremtidsvision. Programforslaget i ansøgningen om at blive kulturhovedstad Programtema Projekt Programtema Programtema Programtema Etc. Etc. Etc. PROGRAMTEMAER Et programtema er et tematisk afgrænset felt. Hvert programtemaerne samler et antal projekter. PROJEKTER Et projekt kan f.eks. være en kunstudstilling eller musikfestival. Ét projekt vil bestå af et antal aktiviteter/arrangementer AKTIVITETER/ ARRANGEMENTER En aktivitet/arrangement kan være en konkret koncert eller en enkelt udstillingsdag At der skal formuleres visioner, og at der skal udarbejdes et fremadrettet projekt har visse konsekvenser for processen. Dels giver det en vis uforudsigelighed - processen er afsøgende, åben og udviklende. Dels betyder det, at både forberedelsesårene ( ) og årene efter en eventuel udpegning ( ) skal anvendes til bl.a. udvikling, eksperimenter og læring. Nøgleord er skabelse, fornyelse, forandring og udvikling. Side 6 af 14

7 5.3 Hvad er et kulturhovedstadsprogram? Opbygningen af et program til et kulturhovedstadsår er omfattende og kompleks. Programmet omfatter både de aktiviteter, der finder sted i selve året, (2017) og de aktiviteter, der finder sted i årene op til ( ). Tidligere kulturhovedstæder har valgt forskellige tilgange, når de har fastlagt deres program. Nogle byer inkluderer stort set alt, hvad der finder sted i byen/regionen i det pågældende år. Andre byer arbejder mere stringent og tager afsæt i en programprofil/programtemaer og medtager kun de projekter, som specifikt udvikles hertil, eller som har en tematisk eller indholdsmæssig kvalitet, der gør, at de kan medtages. Der findes selvfølgelig forskellige tilgange imellem disse to yderpunkter. Figur 3 nedenfor illustrerer dette spektrum. Figur 3: Forskellige programtyper (kulturhovedstadsprogram) Et meget åbent program Programmet omfatter alt hvad der (tilfældigvis) foregår i byen og regionen i det pågældende år Et stramt styret program Programmet omfatter alene de projekter, som er udviklet specifikt til kulturhovedstadsåret, og de projekter som godkendes tematisk, indholdsmæssigt og kvalitetsmæssigt og som falder ind under programprofilen I handlingsplanen vedrørende 2017-satsningen, som Byrådet vedtog i januar 2009, blev der lagt op til, at Århus arbejder efter en model, der bygger på principperne i figurens højre side. Altså at der udvælges et antal programtemaer, og at programmet kun medtager projekter og aktiviteter, som falder inden for temaerne. Antal programtemaer? Det er næppe hensigtsmæssigt at vælge ét programtema, der dækker hele kulturhovedstadsprojektet. Erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder viser, at ingen byer har valgt at opbygge deres program over ét tema. De fleste arbejder med 3-10 programtemaer. Nogle byer har et mindre antal hoved-programtemaer og en række undertemaer, der er programstyrende. (Eksempelvis valgte København i 1996 tre gennemgående tværgående temaer med henholdsvis fire, fem og ti Side 7 af 14

8 undertemaer. Rotterdam havde i 2001 ti sideordnede temaer; City of words, City of symbols osv.). Nogle byer vælger dog sammen med temaerne at have et overordnet slogan (f.eks. Stavanger 2008: Open Port ) som kan danne ramme for branding og markedsføring. Som det fremgik af afsnit 5.1 foreslås det, at Århus 2017-projektet arbejder videre med 13 visionstemaer. På denne baggrund (dvs. i forlængelse af fase 2) udvælges efterfølgende et antal programtemaer. 5.4 Baggrund for valg af visionstemaer Udvælgelsen og afgrænsningen af de 13 visionstemaer er sket med afsæt i en række formelle krav og hensyn. Der er taget højde for følgende: EU-krav til et kulturhovedstadsprogram Kulturhovedstadsprogrammet, som skal beskrives i ansøgningen, skal opfylde en række krav mht. kunstnerisk og kulturel kvalitet. Kravene falder inden for to hovedområder: 1) Den europæiske dimension (der stilles bl.a. krav til projektets europæiske og internationale elementer) og 2) By og borgere (dette vedrører krav om borgerinddragelse; krav om at fremme deltagelse samt at kulturhovedstadsprojektet indgår som del af byens langsigtede strategi for den kulturelle og sociale udvikling) Viden, erfaringer og anbefalinger fra de kulturelle kortlægninger (fase 1) De undersøgelser, der blev foretaget i fase 1, har genereret ny viden. Erfaringer og anbefalinger herfra udgør et væsentligt fundament for udvælgelsen og afgrænsningen af de 13 visionstemaer. Hensynet til samarbejdspartnere Relevante samarbejdspartnere og aktører (kulturinstitutioner, foreninger, organisationer, virksomheder, øvrige offentlige myndigheder mv.). skal kunne se sig selv i projektet og dermed ønske at deltage og bidrage inden for projektets tematiske områder både med aktiviteter og ressourcer. Visionstemaerne er således også afgørende for hvilke partnere, der vil finde det interessant at deltage i projektet, og hvilke finansieringsmuligheder projektet har. Side 8 af 14

9 Koblingen til byens og regionens langsigtede strategi Temaerne er udformet, så de understøtter relevante strategiske indsatser og mål i kommunen og regionen. Det er således et mål, at kulturhovedstadssatsningen bliver en del af byens og regionens strategiske udvikling. At forskellige målgrupper indtænkes 2017-projektet skal gennemføres, så projektet indfanger en bred række af forskellige målgrupper. 5.5 Kvalificering af visionstemaerne Udkast til de 13 visionstemaer er drøftet i Kulturudvalget inden fremsendelsen af indstillingen. I maj og i starten juni er der planlagt temadrøftelser i de øvrige politiske udvalg, hvor der bl.a. vil ske en drøftelse af de visionstemaer, som er særligt relevante for det pågældende udvalgs arbejdsområde. Både den kommunale 2017-følgegruppe, der består af repræsentanter fra alle kommunens magistratsafdelinger, og den regionale styregruppe, der har repræsentanter fra Region Midtjylland og kommunerne i regionen, har drøftet visionstemaerne i starten af maj. I maj og juni behandler det eksterne videns- og kontaktforum, som består af 60 repræsentanter fra byens og regionens erhvervsliv, kulturliv, videns- og uddannelsesinstitutioner og øvrige civilsamfund visionstemaerne m.h.p. en viderebearbejdning af temaerne. Forummet vil også kvalificere oplæg til, hvorledes de konkrete visionsseminarer inden for hvert tema gennemføres. 6. Organisering af indsatsen Byrådet vedtog i januar 2009, at Kultur og Borgerservice skulle undersøge mulighederne for at indgå et samarbejde om 2017-projektet med dels Region Midtjylland, dels relevante kommuner i regionen med udgangspunkt i en løs netværksmodel. Kultur og Borgerservice fik samtidig bemyndigelse til at indgå relevante samarbejdsaftaler med disse parter. Et samarbejde er nu etableret, og dette ønskes konsolideret og udviklet i det videre forberedelsesarbejde, hvilket anses at styrke Århus ansøgning om titlen som Europæisk Kulturhovedstad betragteligt. Side 9 af 14

10 6.1 Det etablerede regionale samarbejde Herunder følger en kort beskrivelse af det allerede etablerede samarbejde mellem Århus Kommune og hhv. Region Midtjylland og kommunerne i regionen. Bilag 2 indeholder en uddybende beskrivelse. Regionsrådet i Region Midtjylland har i 2009 bevilliget i alt 1,5 mio. kr. til 2017-projektets forberedelse i årene 2009 og 2010 på baggrund af en indstilling fra Vækstforum. Regionen har herudover stillet en medarbejder fra afdelingen Regional Udvikling til rådighed for projektet. På baggrund af bevillingerne er der indgået en formel samarbejdsaftale mellem Region Midtjylland og Århus Kommune om kulturhovedstadsprojektet i 2009 og Med afsæt i byrådsbeslutningen fra januar 2009 er der endvidere etableret samarbejde om 2017-projektet med størsteparten af de øvrige kommuner i regionen. Samarbejdet er opbygget i tre klynger, der tager afsæt i eksisterende samarbejdskonstellationer kommunerne imellem: 1. De større bykommuner (Randers, Viborg, Silkeborg, Holstebro, Horsens, Herning); 2. Kulturring Østjylland (de seks østjyske kommuner omkring Århus: Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Odder og Samsø) 3. De øvrige midt- og vestjyske landkommuner (Lemvig, Struer, Ringkøbing-Skjern, Ikast-Brande). Samarbejdet med Region Midtjylland og kommunerne er forankret i en Regional Styregruppe. Erik Seiersen (afdelingsleder i Regional Udvikling i Region Midtjylland) er formand. Kulturchef i Århus Kommune, Ib Christensen, er formandssuppleant. Kommunerne er repræsenteret på kulturchefniveau i styregruppen. Hver af de seks store bykommuner (ad 1) har en repræsentant i gruppen. Kommunerne i hhv. Kulturring Østjylland (ad 2) og De øvrige midt- og vestjyske landkommuner (ad 3) har udpeget én fælles repræsentant fra hver klynge. Styregruppens opdrag er at sikre en regional dimension i projektets overordnede udviklingsplan; at inddrage relevante regionale kultur-, videns- og erhvervsorganisationer og netværk i processen; at iværksætte fælles tiltag, som vil gavne de deltagende kommuner, den midtjyske region og Århus 2017-projektet (herunder kortlægninger, seminarer og konferencer), samt at udarbejde tilhørende budget og ende- Side 10 af 14

11 lig at udarbejde grundlaget for en indstilling til samme kommuner om deltagelse i den endelige ansøgning til EU i Det fremadrettede regionale samarbejde Det foreslås med denne indstilling, at kulturhovedstadsprojektet - i den resterende del af forberedelsesårene ( ) samt i selve projektperioden ( ) - søges gennemført i et tæt og inddragende regionalt samarbejde, så projektet sikres en stærk regional dimension. Dette indebærer, at 2017-projektet er forankret i Århus; at Århus er afsender af den ansøgning, der skal fremsendes medio 2011, samt at en evt. titel som Europæisk Kulturhovedstad tilfalder Århus projektet gennemføres dog med en stærk regional dimension og med aktivt samarbejde fra Region Midtjylland og kommunerne i regionen. Erfaringer fra tidligere kulturhovedstæder viser, at størstedelen af tidligere og kommende kulturhovedstæder samarbejder om projektet i en regional kontekst. Det indebærer en række fordele for Århus at gennemføre et samarbejde om projektet, der rækker ud over kommunegrænsen: Projektet opnår et væsentligt større befolkningsmæssigt grundlag: Publikumsgrundlaget er derved større. Kredsen af potentielle samarbejdspartnere (kulturinstitutioner, organisationer, uddannelsesinstitutioner, virksomheder mv.) er ligeledes større. Mulighederne for at gennemføre større projekter og aktiviteter øges således. Projektets synlighed øges regionalt, nationalt og internationalt I en konkurrencesituation med andre byer/områder i Danmark om at opnå titlen som kulturhovedstad vil det styrke Århus kandidatur, at projektet har en bred geografisk og befolkningsmæssig forankring. Finansieringsmæssigt indebærer det store fordele: Kredsen af offentlige bidragsydere er større. Der må ventes et større økonomisk bidrag fra Region Midtjylland, såfremt projektet omfatter hele regionen. Det statslige bidrag forventes at være større, såfremt projektet har et større geografisk og større lokaløkonomisk grundlag. Dertil kommer, at kredsen af potentielle pri- Side 11 af 14

12 vate sponsorer øges betragteligt, ligesom mulighederne for at opnå fonds- og EU-midler styrkes. Alt andet lige forventes det således, at Århus Kommunes andel af den samlede projektøkonomi bliver mindre, såfremt projektet har regional rækkevidde frem for alene at omfatte Århus Kommune. Forudsætningen for et fortsat regionalt samarbejde er naturligvis, at der fortsat er ønske herom i Regionen og kommunerne. Kultur og Borgerservice vil i efteråret 2010 fremsende en byrådsindstilling om den fremtidige organisering af kulturhovedstadsprojektet, såfremt titlen tilfalder Århus. Forud for byrådsindstillingen vil Kultur og Borgerservice - i tæt samarbejde med den regionale styregruppe undersøge og vurdere den mest hensigtsmæssige regionale samarbejdsmodel. 7. Konsekvenser for ressourcer Ansøgningen om at blive Europæisk Kulturhovedstad skal fremsendes i midten af Herefter følger en udpegningsproces i to runder, og en endelig udpegning forventes at ske i Afklaring af de økonomiske konsekvenser Det stilles ikke som et krav fra EU, at der foreligger et forpligtende økonomisk tilsagn fra værtsbyen på ansøgningstidspunktet (dvs. medio 2011). Men omvendt vil fremsendelsen af en ansøgning indebære en økonomisk forpligtigelse for Århus Kommune, idet det er vanskeligt at forestille sig, at en kandidatby trækker sin ansøgning. Endvidere må Århus Kommune - som initiativtager til projektet og værtsby - forventes at påtage sig en betydelig del af udgifterne for kulturhovedstadsprojektet. Samtidig kan Århus Kommune også forvente at få den største aktivitet og økonomiske effekt ved en eventuel gennemførelse af 2017-projektet. Et økonomisk forpligtende tilsagn fra Århus Kommunes side vil være af væsentlig betydning for at kunne påbegynde seriøse drøftelser om medfinansiering med såvel Region, øvrige kommuner og staten som med sponsorer og fonde. Side 12 af 14

13 Kultur og Borgerservice har derfor - i samarbejde med Borgmesterens Afdeling - nedsat en analysegruppe, der analyserer de økonomiske konsekvenser ved en eventuel gennemførelse af 2017-projektet. Analysegruppen kortlægger - bl.a. med udgangspunkt i erfaringerne fra tidligere kulturhovedstadsprojekter - de mulige økonomiske konsekvenser ved et 2017-projekt mv. Det indstilles, at finansieringen af Århus Kommunes forventede bidrag til 2017-projektet henvises til kommende budgetdrøftelser. Marc Perera Christensen / Ib Christensen Bilag Bilag 1: Visionstemaer (kopi til alle/+ elektronisk) Bilag 2: Det regionale samarbejde om 2017-projektet (kopi til alle/+ elektronisk) Tidligere beslutninger 2007: Budgetforliget for Budget Byrådet besluttede, at Århus skal kandidere til titlen som Europæisk Kulturhovedstad i 2017 og der afsættes midler til ansættelse af en projektleder 2008: Kulturforliget Kulturen på Skinner frem mod 2017 fra 31. januar Her afsættes 6 mio. kr. i årene til 2017-projektet 2008: Indstilling Kulturpolitik vedtages af Århus Byråd den 5. marts : Indstillingen Handlingsplan Århus som Europæisk Kulturhovedstad 2017 vedtages af Århus Byråd 14. januar Her fastlægges en samlet strategi for, hvorledes forberedelses- Side 13 af 14

14 processen i årene skal gribes an dvs. frem mod, at der er truffet beslutning om, hvorvidt titlen tilfalder Århus. Side 14 af 14