Evaluering af bycykelordningen

Transkript

1 Evaluering af bycykelordningen i Århus Oktober 2006

2 side I Formål med evalueringen Resumé Det overordnede formål med nærværende evaluering er at tilvejebringe et grundlag for Århus Byråds forestående beslutningstagning om evt. videreførelse af bycykelordningen i Århus Kommune. Evalueringen er gennemført af DMA/Research A/S (DMA). Vurdering af ordningens drift Driftsomkostninger for bycykelordningen: Resultatopgørelsen for 2005 viser budgetbalance, hvilket også forventes i 2006 og I opgørelserne er fratrukket personale- og lokaleomkostninger, som ikke udelukkende lader sig henføre til bycykelordningen. Udgiften pr. aktiverede (årsplads) i 2006 er kr. Muligheden for at øge reklameindtægterne samt at sammenlægge driften giver en estimeret besparelse på kr. pr. årsplads. En årspladspris på kr. ligger under gennemsnitsniveauet for Projekt- og Vejledningsafdelingens (POV) øvrige beskæftigelsesprojekter. Sandsynligvis vil sammenlægningen ydermere styrke fællesskabsfølelsen i projektet. Kørselsstatistiker: Det reelle svind i bestanden af bycykler er faldet fra 16% til 8%, men øges intervallet for registrering af cykler med 1 måned til 3 måneder, kan man i 2006 konstatere et reelt svind på 5%. Andelen af cykler, der privatiseres (midlertidigt ude af drift) er samtidig faldet fra 34% i 2005 til 24% i Disse tal afspejler en lignende udvikling, som pågår for bycykelordningen i Købehavn. Udlicitering af reklamesalg: Statistik fra borgerundersøgelsen viser, at 49% af de adspurgte borgere svarende til 149 respondenter - har lagt mærke til reklamerne på bycyklerne, mens 6% aldrig har hørt om selve bycykelordningen. Der registreres en positiv sammenhæng mellem borgernes bevidsthed om en annoncør og antallet af bycykler, som indgår i reklamefremstødet. Det er fortrinsvis mænd i alderen år,

3 side II der lægger mærke til reklamerne. Concept Tryk betaler årligt kr. desuagtet antallet af solgte reklamepladser. Det vurderes fra både projektleders og indehaver af Concept Tryks side, at denne indtægt til bycykelordningen kan forøges ved udbud til en større reklameslagsvirksomhed, men dette vil ske på bekostning af Concept Tryks adgang til promovering af bycykelordningen i forbindelse med professionelle cykelløb så som CSC Classic og Colliers Classic. Samarbejdet mellem POV og Concept Tryk har været positivt. Image og tilfredshed internt såvel som eksternt Borgerundersøgelse af tilfredshed med bycykelordningen: Der indgår 305 respondenter i undersøgelsen. Der er et udbredt kendskab til bycykelordningen blandt Århus Kommunes borgere. 94% kender til ordningen, og 19% benytter sig af ordningen. Det er hovedsageligt unge brugere og borgere bosiddende i Århus C, der benytter sig af tilbuddet. 93% af borgerne er enten enige eller helt enige i, at bycykelordningen bør fortsætte. 80% er enten enige eller helt enige i, at bycyklerne bidrager til et billede af Århus som en ung by, mens 85% er enten enige eller helt enige i, at det giver byen et grønt image. Brugerundersøgelse af tilfredshed med bycykelordningen: Der indgår 150 brugere i undersøgelsen. De primære brugere af bycykelordningen er studerende (43%), hvilket stemmer overens med resultaterne fra brugerundersøgelsen fra Andelen af hhv. danske og udenlandske turister, der benytter sig af ordningen er på 27%. Bycyklerne løser både et planlagt og pludseligt opstået transportbehov. 54% af brugerne benytter sig af ordningen mindre end én gang om ugen. 97% af brugerne er enten tilfredse eller meget tilfredse med bycykelordningen overordnet set. Deltagerundersøgelse af tilfredshed med bycykelordningen: Der er i undersøgelsen inddraget 10 ud af samlet set 17 aktive deltagere i Projekt Bycykel. De 10 fordeler sig med 2 i værkstedsafdelingen og 8 i kørselsafdelingen.

4 side III Overordnet set giver deltagerne udtryk for, at de har været godt informerede om projektets indhold, inden de har påbegyndt forløbet. De har endvidere udtrykt stor tilfredshed med forløbet, ikke mindst fordi arbejdet bl.a. havde en værdi for andre samtidig med, at man fik et formål med dagen. Deltagerne i alderen år fremhæver desuden, at forløbet virker opkvalificerende i fht. efterfølgende uddannelses- og/eller jobmuligheder. 9 ud af 10 er enten tilfredse eller meget tilfredse med det samlede udbytte af projektet. Samme andel mener, at projektet bør fortsætte. Interessentundersøgelse af tilfredshed med bycykelordningen: Dansk Cyklist Forbund (DCF), Århus Politi og Visit Århus er inddraget som interessenter på området. DCF ser bycykelordningen som en fantastisk god reklame for cyklisme. Det skaber et øget fokus på sundhed og miljø. Samtidig bidrager det til billedet af Århus som en by med overskud, der giver alle borgere lige adgang til brugen af cykler. Visit Århus giver en tilsvarende begrundelse for deres tilfredshed med bycykelordningen. Både DCF og Visit Århus understreger, at en høj vedligeholdelsesstandard for cyklerne er en forudsætning for det positive indtryk, som ordningen giver byen. Århus Politi har ikke oplevet en stigning i det samlede antal af anmeldelser for hærværk og tyveri som følge af bycykelordningens etablering. Undersøgelse af det interne og eksterne samarbejde blandt involverede parter: Det interne samarbejde mellem 1. og 2. magistrat karakteriseres som særdeles velfungerende og gnidningsfrit, hvor begge magistrater har et fælles mål for øje - udviklingen af bycykelordningen. Samarbejdet mellem projektkoordinator og lederne ved hhv. værksteds- og kørselsafdelingen vurderes ligeledes at være meget tilfredsstillende. Det eksterne samarbejde mellem Århus Kommune (POV) og Concept tryk har overordnet set været tilfredsstillende, dog registreres nogle få men overkommelige kommunikationsproblemer. Til trods for enkelte problemer med levering af reservedele er både CIOS og POV meget positive i deres udlægninger af samar-

5 side IV bejdet. Videreførelse af ordningen Muligheder for videreførelse: Der er overordnet to mulige modeller for videreførelse af bycykelordningen: 1) Et kommunalt drevet beskæftigelsesprojekt og 2) hel eller delvis udlicitering til tredje part. Vurdering af fortsat kommunal drift og videreførelse af tredje part: Der er foretaget en analyse af mulighederne for videreførelse af bycykelordningen af tredje part. Ordningen har tidligere været sat i EU-udbud, uden at kommunen modtog økonomisk forsvarlige tilbud på driften af bycykelordningen. Undersøgelser foretaget blandt brugere og interessenter har vist, at det positive billede af bycykelordningen er betinget af en fortsat høj vedligeholdelsesstandard. Skal dette niveau fastholdes antages det, at det vil være nødvendigt med etableringen af et betalingssystem, førend der er en mulighed for at licitation vil være interessant (økonomisk rentabel). Betalingssystemet skal således sikre, at omfanget af svind, privatisering og/eller hærværk minimeres. Dette vil dog have en negativ konsekvens for bycykelordningens tilgængelighed, som man kender den i dag. En direkte videreførelse af den nuværende kommunale ordning af tredje part, hvor der benyttes et depositumssystem, vil sandsynligvis ikke medføre en driftsøkonomisk besparelse. Det skal samtidig understreges, at overvejelser om videreførelse af tredje part ikke bør ske uden forudgående markedsundersøgelser. Evaluators vurdering Anbefalinger: DMA anbefaler, at byrådet overvejer at sætte reklamesalget i udbud. Provenuet fra reklameindtægter kan sandsynligvis hæves, men det vil ske på bekostning af de muligheder, som Concept Tryk har for at promovere bycykelordningen i forbindelse med professionelle cykelløb. Videreførelse af ordningen af tredje part bør kun ske efter dybdegående markedsundersøgelser. Det er således særdeles usikkert, hvorvidt omkostningerne til bycykelordningen vil falde som følge af udlicitering. Samtidig er det

6 side V usikkert, hvorvidt der er operatører, der er interesserede i at overtage ordningens drift. Videreføres ordningen i kommunalt regi, anbefales det at ordningens to driftselementer, kørselsordningen og værkstedsdelen, sammenlægges, herved kan Århus Kommune rationalisere udgifter til personale og lokaler samt skabe et mere helhedsorienteret projekt.

7 side VI Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål og baggrund for evalueringen Rapportens opbygning Vurdering af ordningens drift Driftsomkostninger for bycykelordningen Kørselsstatistikker Udlicitering af reklamesalg Statistik fra borgerundersøgelse (bevidsthed om reklamer) Parternes vurdering af reklamesalget Image & tilfredshed (internt og eksternt) Borgerundersøgelse (image) Brugerundersøgelse (tilfredshed) Deltagerundersøgelse (tilfredshed) Interessentundersøgelse (tilfredshed) Undersøgelse blandt involverede aktører (samarbejde) Opsummering på ordningens drift samt intern og ekstern tilfredshed Videreførelse af ordningen Muligheder for videreførelse Lovgivningen i forhold til modellerne Vurdering af fortsat kommunal drift og videreførelse af tredje part Opsummering udliciteringsanalyse Evaluators vurdering Anbefalinger Appendiks: Metodisk fremgangsmåde Desk research Spørgeskemaundersøgelse blandt brugere og deltagere Telefoninterview blandt borgere i Århus Kommune Kvalitative interview blandt involverede aktører, interessenter og videnspersoner... 46

8 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 1 1 Indledning 1.1 Formål og baggrund for evalueringen Formål med evalueringen Det overordnede formål med nærværende evaluering er at tilvejebringe et grundlag for Århus Byråds forestående beslutningstagning om evt. videreførelse af bycykelordningen i Århus Kommune. Evalueringen fokuserer overordnet på følgende parametre: 1. Brugernes/interessenternes tilfredshed med ordningen 2. Borgernes generelle opfattelse af ordningen 3. De lediges tilfredshed med at være aktiverede i bycykelordningen 4. Hvordan ordningen med udlicitering af salg af reklamer har fungeret 5. Samarbejdet mellem de to medvirkende forvaltninger (1. magistrat og 2. magistrat) 6. Hvordan driftsopgaven er blevet løst i Beskæftigelsesforvaltningen 7. Hvorvidt ordningen kan videreføres helt eller delvist af tredje part Baggrund for evalueringen Århus Byråd besluttede i perioden , at mulighederne for at gennemføre et bycykelprojekt i Århus skulle undersøges, for at man hermed kunne understøtte Århus image som grøn storby. I efteråret 2003 besluttede et flertal i byrådet, at bycykelordningen skulle etableres i en toårig forsøgsperiode med start i 2005 og afslutning i efteråret I perioden 1. maj til 31. oktober sættes 400 gratis cykler på gaden til fri afbenyttelse for borgere og turister. Der er etableret i alt 56 bycykelparkeringssteder. Med benyttelse af en 20 kr. mønt kan cyklen frigøres fra stativet. Mønten udgør et depositum, som brugeren får igen, når cyklen hensættes i et stativ. Magistratens 1. afdeling (Projekt- og Vejledningsafdelingen) blev ansvarlig for opstart og drift af bycykelordningen. Driften består af en værkstedsafdeling på Center for Erhvervskompetence og en kør-

9 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 2 selsafdeling på Århus Kommunes Erhvervstræningsskole, hvor de daglige arbejdsopgaver varetages af ledige kontanthjælpsmodtagere som en del af det jobrettede tilbud om vejledning og afklaring, som disse modtager. Design og opstilling af cykelstativer er foregået i samarbejde med Magistratens 2. afdeling med Vejmyndighederne og Stadsarkitektens kontor som tovholdere. 1.2 Rapportens opbygning Afrapporteringen er præsenteret med grundlæggende tabeller. Hjørnetallene summerer ikke altid til 100, idet alle andele er afrundet. I forbindelse med de enkelte kvantitative undersøgelsesspørgsmål er signifikante forskelle på baggrundsvariable rapporteret. Rapporten er opbygget emnevist. Afsnit 2 vurderer ordningens drift ud fra bl.a. regnskaber og kørselsstatistikker. Afsnit 3 måler tilfredshed, image og samarbejde for borgere, brugere, deltagere, interessenter og involverede aktører. Afsnit 4 vurderer mulighederne for videreførelse af bycykelordningen. Afsnit 5 indeholder en samlet vurdering og anbefalinger, mens undersøgelsens metodiske fremgangsmåde er beskrevet i et appendiks afsnit 6. Hvert underafsnit er fulgt af en kort opsummering markeret med grå skravering.

10 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 3 2 Vurdering af ordningens drift Dette afsnit fremstiller oplysninger, der er beskrivende for driften af ordningen. Disse oplysninger er grundlæggende for forståelsen af de resultater, der er fremkommet ved DMA s undersøgelser, og vil derfor også blive refereret i evalueringsrapportens senere afsnit. Oplysningerne omfatter: Driftsomkostninger Kørselsstatistikker - herunder tal for privatisering og svind Disse oplysninger bliver løbende kvalificeret med relevante udsagn fra de kvalitative interview med involverede aktører. Derudover indeholder afsnittet en vurdering af udlicitering af reklamesalget, som er baseret på: Resultater fra borgerundersøgelsen vedr. bevidsthed om reklamer på bycyklerne Interview gennemført med Jesper Tikiøb, medejer, Concept Tryk og Verner Stein, Projektkoordinator, Århus Kommune 2.1 Driftsomkostninger for bycykelordningen De faktiske reelle driftsomkostninger for et projekt af denne karakter er vanskelige at opgøre præcist. Dette skyldes, at der i forbindelse med ordningens drift, medgår udgifter, som ikke kan siges udelukkende at lade sig henføre til bycykelordningen. Det handler om: Medarbejdertimer og følgeudgifter, der bidrages med via driften af bycykelværkstedet på CEK og kørselsordningen på Erhvervstræningsskolen (konteret under de to enheders faste udgifter) Lokaleomkostninger Der korrigeres for personaleog lokaleomkostninger Der kan derfor argumenteres for, at disse udgifter også burde indgå i en opgørelse over de reelle driftsomkostninger forbundet med bycykelordningen. Af denne grund er der nedenfor opstillet tre resultatopgørelser, hvor omtalte udgiftsposter er fratrukket.

11 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 4 Budgetresultat for ordningens 1. år (2005) Driftsudgifterne for 1. år (2005) indeholder udgifter til indkøb af cykler, produktion og opstilling af stativer, samt udgifter til konsulentydelser fra Stadsarkitektens afdeling og Vejkontoret. De samlede udgifter og indtægter for 2005 fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1 Bycykelordningen - resultatopgørelse Finansieringsgrundlag: Århus Byråd Kr ,00 Kr ,00 Beskæftigelsesforvaltningen Kr ,00 Reklameindtægter Kr ,00 Udgifter: Etablering/vedligehold Kr ,00 Kr ,00 Lønudgifter Kr ,00 Drift Kr ,00 Information Kr ,00 Evaluering Kr. 0,00 Budgetresultat Kr. 0,00 Kilde: POV Der blev bevilget 1,9 mio. kr. til projektperiodens første år, mens Beskæftigelsesforvaltningen afholdte en udgift på 1,05 mio. kr. På salg af annoncer og t-shirts indtjente projektet ca kr. Det samlede finansieringsgrundlag for 2005 beløber sig til mio. kr., hvilket modsvarer udgiftsposterne etablering/vedligehold, løn, drift, information og evaluering. Dermed balancerer resultatopgørelsen for Budgetresultat for ordningens 2. år (2006) Der er i 2006 afsat kr. til vedligeholdelse af bycykelordningen, mens de resterende udgiftsposter samlet udgør ca. 1.7 mio. kr. Det er beskæftigelsesforvaltningens vurdering, at driften af bycykelordningen med den nuværende udgiftsstruktur kan holdes inden for rammerne af bevillingen for 2006 på kr. 1 Som det fremgår af tabel 2, så påregner man ligeledes budgetbalance i I modsætning til det første år er hovedparten af etableringsomkostningerne nu afholdt, og samtidig er reklameindtægterne steget fra godt kr. i 2005 til kr. i Notat, Beskæftigelsesforvaltingen: Økonomisk status på bycyklerne, den 22. juni Sagsnummer: M1/2006/

12 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 5 Tabel 2 Bycykelordningen estimeret resultatopgørelse Finansieringsgrundlag: Århus Byråd Kr ,00 Kr ,00 Beskæftigelsesforvaltningen Kr ,00 Reklameindtægter Kr ,00 Udgifter: Etablering/vedligehold Kr ,00 Kr ,00 Lønudgifter Kr ,00 Drift Kr ,00 Information Kr ,00 Evaluering Kr ,00 Budgetresultat Kr. 0,00 Kilde: POV Ovenstående resultatopgørelse for 2006 medregner engangsudgifter til evaluering og holdningsbearbejdende kampagne. Årspladspris 2006 Ved interview med projektkoordinatoren blev det klarlagt, at nettoudgiften i 2006 pr. aktiverede i ordningen er p.a. Heri er fratrukket reklameindtægter. I prisfastsættelsen antages det, at der er 20 årspladser. Prisen afspejler, at der er afholdt udgifter til evaluering samt fortsatte etableringsudgifter til stativer og nye cykler. Tabel 3 Bycykelordningen estimeret resultatopgørelse Finansieringsgrundlag: Århus Byråd Kr ,00 Kr ,00 Beskæftigelsesforvaltningen Kr ,00 Reklameindtægter Kr ,00 Udgifter: Etablering/vedligehold Kr ,00 Kr ,00 Lønudgifter Kr ,00 Drift Kr ,00 Information Kr ,00 Evaluering Kr. 0,00 Budgetresultat Kr. 0,00 Kilde: POV Budgetresultat for ordningens 3. år (2007) Ovenstående tabel baserer sig på estimater for 2007, hvor POV forventer at øge reklamefinansieringen samt at reducere lønudgifterne. Dette rationaliseringspotentiale beskrives nedenfor. På denne baggrund forventes der derfor også budgetbalance for Rationaliseringsmuligheder Rationaliseringspotentialet består ifølge projektkoordinatoren i at samle ordningens to driftselementer; værkstedsdelen på CEK og kørselsordningen på Erhvervstræningsskolen. Herved kan omkostninger til lokaleleje samt personale sænkes. Ved interview med lede-

13 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 6 ren af Erhvervstræningsskolen og værkstedslederen ved CEK erklærede begge interviewpersoner sig enige i denne udlægning. med positiv betydning for deltagerne Begge gav i denne forbindelse endvidere udtryk for, at en sammenlægning af ordningens to driftselementer ydermere kunne få positiv betydning for fællesskabsfølelsen i projektet, hvilket igen kan forventes at få positiv betydning for udslusningsfrekvensen. Årspladspris 2007 Iberegnet ovenstående rationaliseringsgevinst samt udsigten til en stigning i reklameindtægterne estimerer POV en årspladspris i 2007 på kr., hvilket ligger under gennemsnitsniveauet på kr. for de beskæftigelsesprojekter, der hører under POV. Opsummering Resultatopgørelsen for 2005 viser budgetbalance, hvilket også forventes i 2006 og I opgørelserne er fratrukket personale- og lokaleomkostninger, som ikke udelukkende lader sig henføre til bycykelordningen. Udgiften pr. aktiverede (årsplads) i 2006 er kr. Muligheden for øge reklameindtægterne samt at sammenlægge driften giver en estimeret besparelse på kr. pr. årsplads. En årspladspris på kr. ligger under gennemsnitsniveauet for Projekt- og Vejledningsafdelingens (POV) øvrige beskæftigelsesprojekter. Sandsynligvis vil sammenlægningen ydermere styrke fællesskabsfølelsen i projektet. 2.2 Kørselsstatistikker Svind og privatisering et debatemne i Århus Byråd Forud for etableringen af ordningen var et af debatemnerne i Århus Byråd, hvorvidt det ville være forsvarligt at igangsætte et projekt, hvor erfaringer fra bl.a. Bycyklen i København viste et markant svind (10% af cyklerne) samt omfattende privatisering forstået som midlertidig tilegnelse af cyklerne. Ydermere var det en overvejelse om, der ville være store omkostninger forbundet med ordningen som en konsekvens af hærværk. 2 Registrering af bycykler Efter igangsættelse af ordningen har medarbejdere på Bycykelservice, som er kørselsafdelingen på Erhvervstræningsskolen, dagligt registreret bycyklerne ved besøg på samtlige bycykelstationer i by- 2 Jf. fx Århus Byråds møde den 3. december 2003, punkt nr. 15

14 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 7 en. Alle bycykler har et unikt nummer, som muliggør registrering af: Hvilke cykler, der står i stativerne Hvilke cykler, der bringes til reparation på CEK Hvilke cykler, der efter reparation igen sættes på gaden Disse registreringer er anvendt til at oprette to statistikker, som dækker over problematikkerne om svind og privatisering. Privatisering: 14-dages statistik 1) Antal bycykler, der ikke er registreret tilstede i bycykelstativerne de seneste 14 dage Det, som er karakteristisk for de cykler, der registreres i denne kategori er, at der ikke er tale om de samme bycykler, som registreres uge efter uge. Der er således et flow i denne kategori, der betyder, at cyklerne er midlertidigt ude af cirkulation. De privatiseres midlertidigt af borgere, der anvender dem som om, det var deres private pendlercykel, fra hjem og til arbejdssted/uddannelsessted. Århus Politi betragter ikke dette som tyveri, men som brud på Århus kommunes reglement for brug af bycyklerne, som det er kommunens egen opgave at håndhæve. Omkring 1/3 af bycyklerne har i 2005 i gennemsnit været registreret i denne kategori. 3 Svind: 2 mdr. statistik 2) Antal bycykler, der ikke er registreret tilstede de seneste 2 måneder Denne kategori udgør en delmængde af de ovenfor nævnte. Af de bycykler, der ikke er registreret de seneste 14 dage, er cyklerne i denne kategori heller ikke registreret de seneste 2 måneder. I denne gruppe kan der konstateres flow, men dog betydeligt mindre end i kategori 1. Ca. 62 bycykler i gennemsnit befandt sig i denne kategori i % svind i bycykelbestanden Lige før den fremrykkede sæsonstart i april 2006 manglede omkring 12% af cykelbestanden svarende til 52 bycykler. Men i løbet af maj måned kunne det konstateres, at 33 af disse bycykler alligevel duk- 3 Notat, Beskæftigelsesforvaltningen: Antal bycykler til rådighed for turister og borgere, den 26. juni, Sagsnummer: M1/2006/

15 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 8 kede op i bycykelstativerne. Det reelle svind var altså på ca. 5% svarende til 19 bycykler, hvilket kan opfattes som det reelle svind i bycykelbestanden. Til sammenligning er det reelle svind 10% for bycykelordningen i København. Udvikling i svindet I denne sammenhæng er det naturligvis interessant, hvordan privatisering og svind kan forventes at udvikle sig i fremtiden i tilfælde af, at ordningen fortsættes. Leder af Bycyklen i København gav i forbindelse med interview udtryk for at svindet og privatiseringen i København har været for nedadgående, i de 10 år projektet har eksisteret. Spørgsmålet i forlængelse heraf er, hvorvidt samme tendens kan forventes i Århus. Der er i sagens natur ikke omfattende statistik til undersøgelse af dette, da ordningen p.t. er under 2 år gammel. Erfaringer fra København og tabellen nedenfor giver dog et fingerpeg om, i hvilken retning udviklingen går. Tabel 4 Udvikling i svind og privatisering af bycykelbestanden , bycykelordningen, Århus gennemsnit for juli-november Privatisering* Svind** Cykler på gaden Antal Procent Antal Procent Antal % 62 16% gennemsnit for maj-juni 96 24% 30 8% 400 Kilde: Notat, Beskæftigelsesforvaltningen: Antal bycykler til rådighed for turister og borgere, den 26. juni, Sagsnummer: M1/2006/ * Bycykler der ikke er registreret seneste 14 dage **Bycykler, der ikke er registreret seneste 2 mdr. Note: Svindet på 8% adskiller sig fra det reelle svind på 5%. Af hensyn til sammenligneligheden mellem 2005 og 2006 er det ikke det reelle svind men 2 mdr. registreringen, der er afrapporteret i tabel 4. Det fremgår af tabel 4, at der fra 2005 til 2006 kan registreres et fald på 10 procentpoint i privatisering (fra 34% til 24%) og et fald på 8 procentpoint i svindet (fra 16% til 8%) for de definerede perioder. Allerede et år efter ordningens etablering kan man således se samme nedadgående tendens i omfanget af privatisering og svind som også registreret i København.

16 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 9 Opsummering Det reelle svind i bestanden af bycykler er faldet fra 16% til 8%, men øges intervallet for registrering af cykler med 1 måned til 3 måneder, kan man i 2006 konstatere et reelt svind på 5%. Andelen af cykler, der privatiseres (midlertidigt ude af drift) er samtidig faldet fra 34% i 2005 til 24% i Disse tal afspejler en lignende udvikling, som pågår for bycykelordningen i Købehavn. 2.3 Udlicitering af reklamesalg Udlicitering af reklamesalg udgør en indtægt for bycykelordningen. Hjulkapslerne på bycyklerne har fra opstarten i 2005 fungeret som annonceplads. Reklamesalget har i projektperioden været udliciteret til reklamebureauet Concept Tryk. I nærværende afsnit fokuseres på to aspekter i denne sammenhæng: Hvordan cyklerne fungerer som reklamestandere (afsnit 2.3.1) Hvorvidt den indtægt som bycykelordningen får ved at udlicitere reklamesalget er rimelig (afsnit 2.3.2) Statistik fra borgerundersøgelse (bevidsthed om reklamer) I forbindelse med DMAs borgerundersøgelse (jf. afsnit 6.3) er der via telefoninterview blevet spurgt til, hvorvidt borgerne har lagt mærke til reklamerne på bycyklerne i Århus. Det skal i denne sammenhæng understreges, at alle borgere, som har et kendskab til bycykelordningen, men som ikke nødvendigvis har benyttet en bycykel i Århus, er inddraget i denne undersøgelse. Tabel 5 Kendskab til reklamer på bycykler i Århus. DMA, borgerundersøgelse 2006 Har du lagt mærke til reklamerne på bycyklerne i Århus? Antal Procent Ja % Nej % Kender ikke til bycykelordningen 17 6% Total %

17 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 10 49% har lagt mærke til reklamerne på bycyklerne Af tabellen ovenfor fremgår det, at 49% af respondenterne har lagt mærke til reklamerne på bycyklerne. Derudover fremgår, at bycykelordningen har en klar plads i folks bevidsthed. Således er der kun 6% af respondenterne, der ikke har kendskab til bycykelordningen i Århus. I samme undersøgelse er der blevet spurgt til, hvorvidt borgerne erindrer hvilke firmaer/organisationer, der reklamerer på bycyklerne. Undersøgelse af kendskab skal tages med forbehold, da der ikke er noget sammenligningsgrundlag Resultatet af denne undersøgelse er præsenteret i tabellen nedenfor. Det skal i denne sammenhæng understreges, at denne type undersøgelse skal tages med forbehold, da der ikke eksisterer nogen undersøgelse at sammenligne med. Der kan således ikke konkluderes noget om, hvorvidt omfanget af kendskab blandt borgerne er højt eller lavt før en evt. gentagelse af undersøgelsen. Samtidig forholder det sig sådan inden for annonceringsundersøgelser, at blot det, at modtageren har opfattet, at der er en reklame, ofte kan være et argument for at reklamepladsen er pengene værd. Dette skyldes, at modtageren til tider ubevidst modtager signalet, uden navnet på firmaet/organisationen huskes. Tabel 6 Oversigt over hvilke reklamer borgerne kan huske fra bycyklerne kontrolleret for hhv. reklamens varighed og omfang (antal cykler) Annoncører Antal Procent Varighed Antal cykler MetroExpress 31 21% 2 år 230 Aarhus Stiftstidende 9 6% 1 år 100 Århus Sporveje 9 6% 2 år 90 Arriva 2 1% 2 år 50 Århus Amt 1 1% 2 år 50 Radisson SAS 0 0% 1½ år 20 Randstadt 0 0% ½ år 25 RSMplus 0 0% 2 år 20 Note: Undersøgelsen skal hovedsageligt bruges til evt. fremtidig sammenligningsgrundlag n = 149

18 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 11 Eksponeringsgraden og gennemslagskraft hænger nøje sammen Ud af de 149 respondenter, der har lagt mærke til reklamerne på bycyklerne i Århus er det 5 firmaer/organisationer, som borgerne har været i stand til at huske - vel at mærke uden assistance fra intervieweren. De reklamer, som borgerne husker, er samtidig de reklamer, der er eksponeret på flest bycykler. Af tabellen ovenfor fremgår det, at MetroExpress er den reklame, der først og fremmest har fæstnet sig i borgernes hukommelse. 21% af de adspurgte nævner således MetroExpress som én af de reklamer, de har set på bycyklerne. Derudover husker borgerne Aarhus Stiftstidende (6%), Århus Sporveje (6%), Arriva (1%) og Århus Amt (1%) Hovedsageligt unge mænd lægger mærke til reklamerne Undersøgelsen viser samtidig, at det hovedsageligt er borgere i alderen samt mænd, der er mest opmærksomme på reklamerne. Dette giver sig bl.a. udslag i, at 61% af de borgere, der ikke har lagt mærke til reklamerne er kvinder 4. Opsummering 49% af de adspurgte borgere har lagt mærke til reklamerne på bycyklerne, mens 6% aldrig har hørt om selve bycykelordningen. Der er en positiv sammenhæng mellem borgernes bevidsthed om en annoncør og antallet af bycykler, som indgår i reklamefremstødet. Det er fortrinsvis mænd i alderen år, der lægger mærke til reklamerne Parternes vurdering af reklamesalget Fast indtægt for bycykelordnin-gen på kr. Det private reklamebureau, Concept Tryk, har købt retten til at sælge annoncepladsen på cyklerne i projektperioden. Aftalen blev justeret inden 2006, således vilkårene for aftalen er, at Concept Tryk betaler en fast pris på kr. for reklamepladsen på samtlige cykler. Aftalen er gældende, uanset hvor mange reklamepladser Concept Tryk får solgt. I forbindelse med interview med projektkoordinatoren og medejer af Concept Tryk er indholdet af reklamesalget blevet undersøgt. 4 Det er udelukkende i fht. dette spørgsmål, at køn har en udslagsgivende (signifikant) effekt på svarafgivelsen.

19 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 12 Samarbejdet med Concept Tryk har skabt et godt image Projektkoordinatoren er således blevet stillet spørgsmålet: Har samarbejdet med Concept Tryk været til fordel for Kommunen? Specielt for bycykelordningens image synes samarbejdet med Concept Tryk at have været en fordel, idet Concept Tryk står som arrangør af professionelle cykelløb: Projektkoordinatoren: Ja helt sikkert - samarbejdet har været til fordel for kommunen. Vi har været glade for samarbejdet med Concept Tryk, og jeg er overbevist om, at samarbejdet har betydet meget for profileringen af bycykelordningen. Her tænker jeg specielt på åbningen af sæsonen begge år, som har foregået i regi af CSC Classic det første år og Colliers Classic andet år. Koblingen mellem professionel elitesport og bycykler er med til at styrke bycykelordningens image, som noget der er gang i. Vanskeligt at vurdere, om indtægten for reklamesalget er rimeligt Det er imidlertid sværere at fastslå, hvorvidt den indtægt som bycykelordningen får ved at udlicitere reklamesalget er rimelig. Det er dog projektkoordinatorens vurdering, at indtægten under alle omstændigheder udgør et væsentligt element i budgettet for bycykelprojektet, der muliggør indkøb af ekstra cykler m.m....men det bør afprøves, hvis ordningen fortsættes Det er samtidig projektkoordinatorens vurdering, at indtægten ved reklamesalg kan forøges i tilfælde af, at ordningen fortsættes. Reelt var det kun Concept Tryk, der udviste interesse i forbindelse med det begrænsede udbud, der blev gennemført forud for projektstart. Men efter 2 år med positiv omtale af bycykelordningen, så burde det ifølge projektkoordinatoren efterprøves, om man kunne få en mere gunstig økonomisk aftale. Fx sælges reklamepladsen på bycyklerne i København til en betydeligt højere pris sammenlignet med Århus. Det er vurderingen, at man dog ikke kan påregne at få det samme prisniveau i Århus, da det formentligt er mere interessant at annoncere på bycykler i København sammenlignet med Århus. Realistisk set skulle man nok kunne hæve indtægten for bycykelordningen ved at sætte den i udbud, så det ville da være en fornuftig ting at gøre, om ikke andet for at sikre sig at vi får den bedst mulige økonomiske dækning (projektkoordinator)

20 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 13 God forretning for Concept Tryk Ved interview med medejer af Concept Tryk blev det tilkendegivet, at det har været en god og forholdsvis uproblematisk forretning at sælge reklamepladsen. Formentlig muligt med højere pris for reklamepladsen Samtidig tilkendegav Concept Tryk også, at Århus Kommune formentlig kunne sælge reklamepladsen til en højere pris, men at det i så fald ville være en helt anden type virksomhed, som ville vinde en evt. udbudsrunde. Ifølge Concept Tryk ville der sandsynligvis være tale om en mastodont inden for reklamesalg, der ville have mulighed for at kombinere reklamepladsen på bycyklerne med andre forretningsområder og derved skabe stordriftsfordele. Denne mulighed har Concept Tryk ikke, da det er en lille virksomhed i denne sammenhæng. I stedet lagde man vægt på, at aftalen med Concept Tryk gjorde det muligt for bycykelordningen at profilere sig gennem professionelle cykelarrangementer et aspekt som også projektkoordinator identificerede som særdeles givtigt for ordningen. Opsummering Concept Tryk betaler årligt kr. desuagtet antallet af solgte reklamepladser. Det vurderes fra både projektleders og indehaver af Concept Tryks side, at denne indtægt til bycykelordningen kan forøges ved udbud til en større reklameslagsvirksomhed, men dette vil ske på bekostning af Concept Tryks adgang til promovering af bycykelordningen i forbindelse med professionelle cykelløb så som CSC Classic og Colliers Classic. Samarbejdet mellem POV og Concept Tryk har været positivt.

21 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 14 3 Image & tilfredshed (internt og eksternt) I dette afsnit behandles bycykelordningens image blandt borgerne samt tilfredsheden med ordningen blandt brugere, deltagere og interessenter. Endelig vurderes samarbejdet i ordningen internt og eksternt. 3.1 Borgerundersøgelse (image) 305 borgere indgår i undersøgelsen Der indgår 305 borgere i undersøgelsen, og heraf er 56% kvinder, hvilket betyder en mindre overrepræsentation af kvinder i undersøgelsen på 5 procentpoint 5. Denne mindre afvigelse fra den reelle kønsfordeling i Århus har ikke betydning for, hvorvidt man kan drage generelle slutninger fra undersøgelsens resultater. Alle generelle udsagn i rapporten baserer sig på signifikanstest 6, der skal sikre, at man kan slutte fra gruppen af adspurgte til befolkningen i Århus som hele. Omfang og image Dette afsnit vil undersøge, i hvilket omfang borgerne i Århus benytter sig af bycykelordningen, og hvilken betydning ordningen har for byens image. I relation til spørgsmålet om ordningens signalværdi for Århus, vil der blive foretaget en kort sammenligning af sammenlignelige resultater fra en lignende borgerundersøgelse fra Udbredt kendskab til bycyklerne 94% af de adspurgte kender til bycykelordningen, mens 19% af byens borgere bruger bycyklerne aktivt, dvs. lige fra dagligt til mindre end én gang om ugen (jf. tabel 7). 5 I 2006 er andelen af kvinder i Århus 51,1% (kilde: Danmarks Statistik). 6 Der er anvendt et 95% konfidensinterval for det valgte sammenhængsmål - Pearson korrelation. Sammenhængsmålet bruges kun i de tilfælde, hvor variablene er normalfordelte. 7 Det har eksempelvis været nødvendigt at opdele spørgsmålet vedr. borgernes billede af Århus som en ung og grøn storby fra 2005-undersøgelsen. Man kan ikke nødvendigvis sætte lighedstegn mellem det at være en hhv. ung og grøn storby. Her er tale om to separate spørgsmål.

22 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 15 Tabel 7 Har du nogensinde brugt en bycykel i Århus? Svar Antal Procent Ja, jeg bruger dagligt bycykler 2 1% Ja, jeg bruger bycykler flere gange om ugen 2 1% Ja, jeg bruger bycykler 1-2 gange om ugen 1 0% Ja, jeg bruger bycykler mindre end én gang om ugen 52 17% Nej, jeg har aldrig brugt en bycykel % Har ikke svaret 17 6% I alt % Unge brugere bosiddende i Århus C De primære brugere af bycyklerne findes generelt set blandt borgere i alderen år, hvilket stemmer overens med brugerundersøgelsen (afsnit 3.2). Gruppen af aktive brugere er for 32% af borgernes vedkommende bosiddende i Århus C. Figur 1 Borgernes indtryk af bycyklernes betydning for Århus image Er du enig 70% eller uenig i, 60% 53% 57% 60% 50% 42% 49% 44% 40% 30% 23% 25% 20% 10% 0% 1% 2% 1%...at gratis bycykler er et godt tilbud til borgere og besøgende i Århus? 11% 10% 8% 4% 1% 1%...at bycyklerne er med til at st yrke billedet af Århus som en "ung" by?...at bycyklerne er med til at st yrke billedet af Århus som en "grøn" by? 2% 3% 2%...at gratis bycykler fortsat bør være et tilbud til borgere og besøgende i Århus? Ved ikke Helt uenig Uenig Enig Helt enig n=305 Stigende tilslutning til en gratis bycykelordning Sammenlignet med borgerundersøgelsen fra 2005 er andelen af borgere, der enten er enige eller helt enige i, at gratis bycykler er et godt tilbud til borgere og besøgende i Århus steget fra 89% til 95% i 2006.

23 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 16 Bycyklerne giver fortsat Århus et ungt og grønt image Af ovenstående figur fremgår det endvidere, at hhv. 80% og 85% er enten enige eller helt enige i, at bycyklerne er med til at styrke billedet af Århus som en ung og grøn by. Samme tendens ses i undersøgelsen fra 2005 dog med det forbehold, at spørgsmålsformuleringen ikke er fuldstændig enslydende i de to undersøgelser. Borgerne mener, at ordningen bør fortsætte Tabellen viser samtidig, at 44% er helt enige i, at bycykelordningen bør fortsætte, mens 49% erklærer sig enige i dette udsagn. Det kan ikke afgøres om disse tal har ændret sig siden 2005, idet man ikke tidligere har spurgt borgerne om dette forhold. Opsummering Der er et udbredt kendskab til bycykelordningen blandt byens borgere. 94% kender til ordningen, og 19% benytter sig af ordningen. Det er hovedsageligt unge brugere og borgere bosiddende i Århus C, der benytter sig af tilbuddet. 93% af borgerne er enten enige eller helt enige i, at bycykelordningen bør fortsætte. 80% er enten enige eller helt enige i, at bycyklerne bidrager til et billede af Århus som en ung by, mens 85% er enten enige eller helt enige i, at det giver byen et grønt image. 3.2 Brugerundersøgelse (tilfredshed) Der indgår i alt 150 brugere i tilfredshedsundersøgelsen, hvoraf langt størsteparten er studerende (44%). Den primære brugergruppe har således ikke ændret sig siden brugerundersøgelse fra Her svarede andelen af studerende til 43%. I 2005 var 68% af de adspurgte brugere mænd. Nærværende undersøgelse har til sammenligning opnået en mere ligelig fordeling mellem mandlige og kvindelige brugere. 61% af brugerne i undersøgelsen er således mænd. Primær brugergruppe: Studerende og undersøgelsen ikke direkte sammenlignelige Der vil ikke blive draget yderligere paralleller til brugerundersøgelsen fra 2005 i dette afsnit, da 2005-undersøgelsen udelukkende beskæftiger sig med hvem, der bruger bycyklerne i Århus. Brugernes tilfredshed med bycykelordningen berøres i modsætning til undersøgelsen ikke i 2005-undersøgelsen.

24 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 17 Midtbyen har taget ordningen til sig I tabellen nedenfor kan man se, at brugerne hovedsageligt er bosiddende i det område, hvor man finder den største koncentration af bycykelstativer - Århus C, hvilket er i overensstemmelse med resultaterne fra borgerundersøgelsen. Tabel 8 Antallet af brugere fordelt på bopæl Brugere Antal Procent Udenlandsk turist 23 15% Dansk turist 19 12% Århus C 60 40% Århus - forstæder % I alt % 40% af brugerne har således bopæl i Århus C, mens 32% kommer fra forstæderne til Århus. De resterende 28% fordeler sig ganske jævnt på hhv. danske og udenlandske turister. Disse opgørelser skal dog tages med et vist forbehold, da interviewene hovedsageligt var koncentreret omkring bycykelstativer i Århus midtby. Bruges ligeligt i alle ugens dage Der er ikke nogen betydelig forskel på, hvornår på ugen brugerne anvender bycyklerne. 74% benytter sig af ordningen i hverdagene, mens 78% bruger cyklerne i weekenden. Løser også et planlagt transportbehov På undersøgelsestidspunktet (august måned) bruges bycyklerne først og fremmest i forbindelse med ærinder, besøg, møder og/eller aftaler. Dette svarer hele 85%. På undersøgelsestidspunktet bruges bycyklen i mindre grad som decideret transportmiddel til/fra arbejde eller uddannelsessted (27%). Dette tal forventes at være markant højere efter den generelle studiestart i september måned. I godt 22% af tilfældene bruges cyklerne i forbindelse med skovtur eller sightseeing. Bycyklen er oprindeligt tænkt og designet som et transportmiddel, der kan bringe en person fra A til B over korte afstande og som oftest i forbindelse med et pludseligt opstået transportbehov. På den baggrund kan det virke overraskende, at brugerne for godt 27% vedkommende benytter sig af ordningen i forbindelse med transport 8 Inkluderer også Århus N og V, da antallet af cykelstativer koncentrerer sig om borgere bosiddende i Århus C.

25 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 18...men kun i begrænset omfang til/fra arbejde eller uddannelsessted, fordi der her er tale om et fortløbende og planlagt transportbehov, som skal dækkes. Kontrollerer man for, hvor ofte brugerne tager bycyklen i brug (se figuren nedenfor), viser det sig da også, at 81% bruger cyklen mindre end én gang om ugen. Det er kun i 11% af tilfældene, at bycyklen løser et dagligt transportbehov. Tabel 9 Hvor ofte bruger du bycykel? Svar Antal Procent Dagligt 17 11% Flere gange om ugen 15 10% 1-2 gange om ugen 37 25% Mindre end én gang om ugen 81 54% I alt % At 48% bruger bycyklen i forbindelse med besøg, møder og/eller aftaler afspejler sig også i, på hvilke tidspunkter af døgnet, at bycyklerne som oftest anvendes. Tabel 10 Gennemsnitlige anvendelsestidspunkt målt i procent Anvendelsestidspunkt Procentvise fordeling Kl % Kl % Kl % Kl % Nat 29% n = 150 Bruges fortrinsvis mellem kl Som det fremgår af ovenstående tabel, så er bycyklerne hyppigst brugt i dagtimerne fra og sekundært i tidsrummet Forbrugsmønstret er generelt set uafhængig af de sociale baggrundsvariable (køn, alder, beskæftigelse, boligform og bopæl). 29% ønsker mere synlighed/ øget tilgængelighed Adspurgt om borgernes tilfredshed med antallet af bycykler på gaden eller i stativerne svarer 68%, at de er enten tilfredse eller meget tilfredse. 29% mener dog, at antallet er enten utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende - jf. tabel 11. De 29% er en indikator for, hvor stort et problem privatiseringen af bycyklerne udgør for ordningen.

26 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 19 Tabel 11 Hvor tilfreds er du med antallet af bycykler på gaden/i stativerne? Svar Antal Procent Meget tilfreds 22 15% Tilfreds 80 53% Utilfreds 40 26% Meget utilfreds 4 3% Ved ikke 4 3% I alt % Dette fund blev verificeret i forbindelse med interview med projektkoordinator, som vurderer, at der bør være 150 yderligere cykler i stativerne for at opfylde det nuværende behov. Spørger man brugerne om deres tilfredshed med antallet af stativer, tegner der sig et stort set identisk billede. 32% finder det enten utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende, mens 63% giver en positiv vurdering. Tabel 12 Hvor tilfreds er du med antallet af bycykel-stativer Svar Antal Procent Meget tilfreds 13 9% Tilfreds 81 54% Utilfreds 44 29% Meget utilfreds 4 3% Ved ikke 8 5% I alt % Problemer med hærværk men overordnet vurderes vedligeholdelsen positivt Af tabellen nedenfor fremgår det, at 18% af brugerne finder vedligeholdelsen af bycyklerne utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Dette tal afspejler bl.a. de problemer, der er med hærværk mod bycyklerne. Omvendt er 21% meget tilfredse med vedligeholdelsen og hele 59% erklærer sig tilfredse.

27 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 20 Tabel 13 Hvor tilfreds er du med vedligeholdelsen af cyklerne? Svar Antal Procent Meget tilfreds 32 21% Tilfreds 88 59% Utilfreds 26 17% Meget utilfreds 2 1% Ved ikke 2 1% I alt % Borgernes vurdering af den samlede tilfredshed, som fremgår af nedenstående tabel, synes dog at være upåvirket af deres vurderinger i forhold til antallet af bycykler og antallet af stativer. Tabel 14 Hvor tilfreds er du alt i alt med bycykelordningen? Svar Antal Procent Meget tilfreds 95 63% Tilfreds 51 34% Utilfreds 2 1% Meget utilfreds 0 0% Ved ikke 2 1% I alt % 97% er tilfredse/ meget tilfredse med ordningen Samlet set er 97% af brugerne enten meget tilfredse eller tilfredse med bycykelordningen. Denne udbredte tilfredshed med ordningen blandt brugerne findes på tværs af køn, alder, beskæftigelse og bopæl. De problemer, der kan spores i form af hærværk og begrænset tilgængelighed som følge af bl.a. privatisering, synes dermed ikke at påvirke brugernes samlet set meget positive opfattelse af bycykelordning. Som det fremgår af tabel 14, så er 1% utilfredse med ordningen alt i alt, mens ingen er meget utilfredse.

28 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 21 Opsummering De primære brugere af bycykelordningen er studerende (43%), hvilket stemmer overens med resultaterne fra brugerundersøgelsen fra Andelen af hhv. danske og udenlandske turister, der benytter sig af ordningen er på 27%. Bycyklerne løser både et planlagt og pludseligt opstået transportbehov. 54% af brugerne benytter sig af ordningen mindre end én gang om ugen. 29% af brugerne ønsker en mere synlig/tilgængelig ordning, mens 18% finder vedligeholdelsen af bycyklerne for enten utilfredsstillende eller meget utilfredsstillende. Desuagtet disse mindre forbehold så svarer 97% af brugerne, at de overordnet set er enten tilfredse eller meget tilfredse med bycykelordningen. 3.3 Deltagerundersøgelse (tilfredshed) 10/17 aktive projektdeltagere indgår i undersøgelsen I alt 42 personer har været aktiveret i bycykelprojektet fra starten i april 2005 til nu. Yderligere 6 personer har været henvist, men er aldrig dukket op. 17 af de 42 er aktuelt aktiverede i bycykelordningen heraf 8 i kørselsafdelingen og 9 i værkstedsafdelingen. Grundet sprogproblemer samt sygefravær fra projektet, har det ikke været muligt at inddrage flere end 10 aktive deltagere i nærværende undersøgelse af projektdeltagernes tilfredshed med arbejdet i hhv. værksteds- og kørselsafdelingen. Disse ti deltagere udgør dog en markant andel af de reelle deltagere på undersøgelsestidspunktet svarende til 59%. 9 Udsagnene i dette afsnit kan ikke generaliseres til det totale antal deltagere (42 personer), men skal derimod ses som en indikation af tilfredsheden blandt deltagerne. Alle 10 deltagere i undersøgelsen er mænd. Af tabellen nedenfor fremgår det, hvorledes de 10 deltagere fordeler sig på hhv., hvilken afdeling de arbejder i, samt hvilken aldersgruppe de tilhører. Det mest bemærkelsesværdige ved denne fordeling er, at gruppen af de år er dominerende i undersøgelsen. Der vil derfor blive taget højde for, om denne gruppe skiller sig særligt ud i relation til de mål 9 I udgangspunktet skulle både aktive og tidligere projektdeltagere inddrages i undersøgelsen, men grundet praktiske problemer med at opspore tidligere deltagere inddrages udelukkende aktive projektdeltagere.

29 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 22 for tilfredshed, som der er blevet opstillet i undersøgelsesdesignet. I situationer, hvor dette er tilfældet, vil der blive kommenteret herpå. Tabel 15 Det samlede antal deltagere i undersøgelse fordelt på hhv. afdeling og alder. Alder Hvilken afdeling arbejder du i? Værkstedsafdelingen Kørselsafdelingen I alt år år år år Total Høj bevidsthed om arbejdets indhold i udgangspunktet Samlet set var 7 ud af 10 adspurgte enten nogenlunde eller helt klar over, hvad deres arbejde i projektet ville indebære inden de påbegyndte projektet. Deltagernes alder havde i denne sammenhæng ingen betydning for svarafgivelsen. Kontrollerer man derimod for sammenhængen mellem viden om projektets indhold forlods, og hvilken afdeling deltagerne arbejder i, viser det sig, at de syv, der svarer hhv. nogenlunde eller helt klar over arbejdets indhold inden projektets start, alle er beskæftiget i kørselsafdelingen. Tabel 16 Hvor meget vidste du om, hvad dit arbejde i projektet ville indebære, inden du startede på projektet? Svar Kørselsafdelingeafdelingen Værksteds- I alt Jeg var helt klar over, hvad mit arbejde ville indebære Jeg var nogenlunde klar over, hvad mit arbejde ville indebære Jeg vidste kun lidt om, hvad mit arbejde ville indebære Jeg vidste intet om, hvad mit arbejde ville indebære Ved ikke Total

30 Evaluering af bycykelordningen i Århus Kommune side 23 Kontakten til sagsbehandleren vurderes positivt Fire af deltagerne havde ikke haft et møde med en sagsbehandler inden påbegyndelsen på projektet, hhv. 1 fra værkstedsafdelingen og 3 fra kørselsafdelingen. Ud af de 6, der havde et forudgående møde med en sagsbehandler var 5 enten tilfredse eller meget tilfredse med mødet. Den sjette svarede ved ikke. Deltagerne i alderen år vurderer, at projektet øger deres mulighed for job/uddannel se Gruppen af meget tilfredse er alle i alderen år, og det er fortrinsvis denne gruppe af deltagere (4 personer), der samtidig mener, at projektet forbedrer deres mulighed for at få et job efterfølgende. De to årige er derimod mere orienteret mod de muligheder, som de mener projektet byder på i fht. en efterfølgende uddannelse. Samlet set, er det dog kun to, der er nået til en afklaring af fremtiden, og begge kommer fra kørselsafdelingen. Samtidig er der kun én, der mener, at projektdeltagelsen har styrket hans selvtillid. Tabel 17 Hvad er det bedste ved at deltage i Projekt Bycykel? Svarafgivelse Andet ( Ledelsen burde sætte deltagerne bedre ind i tingene ) 1 Jeg får styrket min selvtillid 1 Jeg forbedrer mine muligheder for at få et arbejde 2 Jeg forbedrer mine muligheder for at tage en uddannelse 2 Jeg har fundet ud af, hvad jeg vil 2 Der bliver stillet krav til mig 3 Jeg lærer en masse nyt 3 Jeg er sammen med en masse rare mennesker 3 Jeg har fået nye venner 3 Arbejdslederen er god/rar/inspirerende/motiverende 4 Det giver mig stor tilfredshed at lave et nyttigt stykke arbejde 5 Jeg har noget at stå op til 6 Jeg laver et stykke arbejde til gavn for mange mennesker 6 n = 10 Projektets styrkesider Som det fremgår af ovenstående tabel, så noterer mere end halvdelen af deltagerne, at det bedste ved at deltage i projektet er, at have noget at stå op til, samt at man laver et stykke arbejde til gavn for mange mennesker. Følelsen af, at man bidrager til at løse et ellers udækket behov er overordnet set udslagsgivende for deltagernes positive tilgang til projektet.