Læreplan Hillerød Kommune

Transkript

1 Læreplan Hillerød Kommune

2 Indhold Lovgrundlaget side 3 Målgruppe side 3 Indledning side 4 Værdigrundlag side 5 Læringssyn side 9 Læringssynets betydning for side 11 - institutionens indretning - institutionens daglige struktur - børnenes sociale liv med hinanden - de voksnes opgave i institutionen Udsatte børn side 14 - hvilke faktorer spiller ind, når vi taler om, at et barn er udsat MÅL FOR DE SEKS KOMPETENCEOMRÅDER side 15 Sociale kompetencer side 15 Personlig udvikling side 16 Sprog side 17 Krop og bevægelse side 18 Naturen og naturfænomener side 19 Kulturelle udtryksformer og værdier side 21 Barneperspektivet side 23 - praksisfortællinger, eksempler på læring Dokumentation og evaluering side 25 2

3 Lovgrundlaget Den 1. august 2004 blev det et lovkrav, at alle dagtilbud med børn op til skolealderen skal udarbejde pædagogiske læreplaner. Lærerplansbestemmelserne er formuleret i 8 a i Serviceloven og i Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner Uddrag fra Bekendtgørelse om temaer og mål i pædagogiske læreplaner: 2. Der skal i alle dagtilbud efter Serviceloven udarbejdes en pædagogisk læreplan, der behandler temaerne: 1) Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2) Sociale kompetencer 3) Sprog 4) Krop og bevægelse 5) Naturen og naturfænomener 6) Kulturelle udtryksformer og værdier Stk. 2. Den pædagogiske læreplan skal ikke nødvendigvis struktureres efter temaerne. Der kan anvendes andre inddelinger. Kommunen og dagtilbuddet kan lokalt supplere med andre inddelinger. Målgruppe Internt arbejdsredskab i Klostervangen Institutionens forældre og andre interessenter 3

4 Indledning I Klostervangen er vores pædagogiske udgangspunkt tankerne bag Den Integrerende Baggrund (nærmere beskrevet i vores forældrefolder) og KRAP kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik. Det betyder, at der er to afgørende perspektiver i spil: Barne og voksenperspektivet Barneperspektivet er det perspektiv, der beskriver barnets eller børnenes oplevelser, intentioner, forståelse og mening. Vi voksne kan søge at få øje på barneperspektivet, men det kræver: At vi søger efter det, der er betydningsfuldt og giver mening for børnene At vi har blik for, hvor børnenes engagement er At vi indgår i dialog med børnene Vi voksne møder barnet med anerkendelse og respekt og med en opfattelse af, at barnet er den egentlige specialist i, hvordan det er at være barn samt med blik for dets styrker, potentialer, behov, aktuelle interesser og engagementer. Arbejdet med børns kompetenceudvikling i et børneperspektiv forudsætter et veldefineret fagligt, pædagogisk voksenperspektiv. Det betyder, at det er det pædagogiske personales rolle at drage omsorg for barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse. Barnets dannelse af personlig, social og kulturel identitet sker i kommunikationen og samspillet med omverdenen. Institutionen er en væsentlig verden for barnet og forudsætningen er derfor, at vi som pædagogisk personale er bevidst om de værdier, mål og intentioner, vi møder barnet med. Det ene perspektiv skal ikke dominere det andet, men der skal etableres et fællesskab, der har betydning for såvel barn og voksen og som rummer trivsels- og udviklingsinteresser for barnet og altid med den voksne som den ansvarlige. 4

5 Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi finder vigtige at give børnene med på deres vej gennem livet som en ballast i mødet med omverdenens mange krav og forventninger. Vi tror på, at værdierne langsomt vil afspejle sig i børnenes måde at tænke og agere på. Værdidannelsen er ikke tilendebragt, når barnet forlader Klostervangen som 6 årig, men i lyset af at barnets første leveår er fundamentale for den videre dannelse, og at børnene tilbringer en væsentlig tid i dagtilbud, så er det vigtigt med nogle klare og tydelige værdier i disse år. Vi er bevidste om, at vi som voksne i alle forhold er rollemodeller. Vi kan ikke vise børnene, hvilke værdier der er vigtige, hvis de ikke kan aflæse det på os i vores samvær med dem og hinanden. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Klostervangens 5 grundværdier: Individ i et fællesskab Det betyder: Barnet skal kunne tage ansvar for sig selv ved at sætte personlige grænser, bevare sin egen integritet, så individet ikke forsvinder i fællesskabet. Samtidig skal barnet kende eller kunne aflæse andres grænser I dagligdagen hjælper vi børnene med at passe på deres egne grænser og sætte ord på, hvad de vil være med til, ligesom de lærer at aflæse andres grænser De får samtidig nogle værktøjer til selv at forsøge sig med konfliktløsning. Det er vigtigt at være bevidst om egne ressourcer og om egen betydning for fællesskabet men også omvendt: fællesskabets betydning for én selv. Vi hjælper barnet med at få øje på egne ressourcer, men også at gøre brug af andre børn, når der er behov for det. Ved at arbejde ud fra Den integrerende Baggrund får børnene indflydelse og ejerskab på deres hverdag og derved opleves anerkendelse af dem som individer og af det, de bidrager med til fællesskabet. Herved fremmes engagementet og ansvarsfølelsen. At være sig selv, stå fast på sine holdninger, men samtidig kunne respektere andres har stor betydning. Vi anerkender barnets følelser, sætter ord på, bakker op om, at det er i orden at være uenig. I et fællesskab er det godt at turde tage udfordringer op, turde tage initiativ, være handlekraftig og vedholdende. Vi opfordrer børnene til at prøve nye ting, turde byde ind i en leg. Støtter og hjælper dem med ikke at gi op overfor en svær opgave og med at udvikle nye kompetencer. 5

6 For at et fællesskab kan fungere, kræves også en vis portion selvstændighed og evne til at træffe valg. Vi giver børnene valgmuligheder, som de kan overskue - hvor de har et reelt valg. Vi lærer dem også, at valg kan have konsekvenser. Til tider uforudsete konsekvenser. Alle børn er ikke lige modige og frembusende. Derfor er det vigtigt at vi lærer børnene at være lyttende og tålmodige, så der også bliver plads til de lidt mere stille børn. Vi bestræber os på at skabe rammerne hvor børnene kan lytte, se interesseret på osv., og det stille barn kan komme til. At kunne indgå i relationer og skabe venskaber er altafgørende. Venskaber er livets salt. Venskaber giver tryghed. Et venskab er også en bekræftelse af mig. Venskaber giver en tro på at kunne noget særligt sammen med en anden/andre. Venskabet er et frirum, hvor man tør sende prøveballoner op og tør få et modspil. At kunne etablere og bevare venskaber kræver, at man kan fordybe sig sammen med kammeraterne, at man kan blive i legen og ikke lade sig forstyrre/distrahere af alt det, der foregår udenom. Vi voksne skal tage børns venskaber alvorligt. Vi kan ikke skabe venskabsgrupper for børn, men vi kan støtte dem i at bevare venskaberne og i at udvikle nye. Det er hårdt arbejde for børnene. Venskaber skal man øve sig i at kunne etablere og barnet øver sig hver dag fra 1. dag. Rammer kan vi skabe. Vi kan ud fra vores fysiske forudsætninger forsøge at etablere rum til såvel fordybelse som udfoldelse og vi kan give plads til venskaber på tværs af grupperne. Vi kan også opfordre børn og forældre til at invitere en ven hjem. Venskab kræver nogle gange tilbagetrækning fra fællesskabet, for at fortroligheden får mulighed for at vokse. Derfor er tosomhed også legalt, at man for en stund ikke har lyst til at lukke andre ind i legen. Respekt for andre mennesker og deres forskelligheder Det betyder: Alle har lige ret til at være en del af fællesskabet. Børn er forskellige og kan have forskellig baggrund og betingelser. Vi arbejder bevidst med forskelligheder, taler åbent med børnene om det. Vi ser forskelligheder som en berigelse, en force. Det er vores opgave at gennemskue, at et svagt barn også har styrker, og hjælpe til med at vise det over for de andre børn. Samtidig er det også vores opgave at vise, at det er i orden, at man ikke er lige god til alting. Man behøver f.eks. ikke være en ringere kammerat eller mindre værd af den grund. Respekt handler også om at kunne aflæse andres grænser, og handle derefter. Vi guider børnene til at se/høre, hvilke budskaber andre børn sender og handle hensigtsmæssigt derpå. 6

7 Der er mange børn sammen, og ofte har de samtidige og modstridende ønsker og behov. Derfor forsøger vi at lære dem nødvendigheden af at kunne udsætte egne behov, når situationen kræver det, gå på kompromis, vente på tur og tage hensyn til andre. Vi anerkender den frustration det ofte vil medføre og sætter ord på den. Empati Det betyder: Empati handler om at kunne leve sig ind i, forstå og forholde sig til andres tanker, følelser, behov, sindstilstand. Det kræver også, at man er i stand til at aflæse og forstå en andens signaler. Vi hjælper barnet med at skifte perspektiv, når det skal sætte sig i en andens sted, dvs. sammenligner med noget barnet genkender: kan du huske dengang Sammen med barnet sætter vi ord på egne og andres følelser. Vi hjælper barnet med at få øje på, når det gør et andet barn glad, bange eller ked af det, reflekterer sammen med barnet og viser om nødvendigt andre handlemuligheder. Det er vigtigt, at børnene får en god situationsfornemmelse, at de får en hensigtsmæssig adfærd i den sammenhæng de aktuelt færdes i. Vi viser og anviser børnene, hvordan man kan agere i forskellige situationer, rum og sammenhænge. Empati er en forudsætning for den ægte omsorg. Vi opmuntrer og støtter, når børnene viser omsorg og empati for hinanden. når de får øje på, at andre har brug for hjælp, viser hensyn til andre, f.eks. hjælper en kammerat med lynlåsen eller lytter og trøster. Åbenhed Det betyder: Dialogen er altafgørende i samspillet mellem mennesker. Her tænkes på både den verbale og nonverbale dialog. Derfor er det så vigtigt, at børn også lærer at aflæse andres signaler i form af f.eks. mimik, kropssprog betoning. Under samlinger, hvor det snakkes og alle får taletid, øves sprog og lytning. I konfliktsituationer guides børnene til at bruge dialogen som redskab til at løse problemet. I et fællesskab er det godt for den enkelte at turde stå frem og vise både følelser, formåen og det, der er svært. Børnene opfordres og hjælpes til gennem leg, rytmik og samlinger at stå frem. De voksne kan hjælpe barnet på vej med det, der er svært, ved at sætte ord på, vise eller lege følelsen. Børn har en naturlig nysgerrighed og videbegærlighed. Gennem vores daglige arbejde skal vi støtte disse egenskaber ved at deltage på lige fod, dvs. lade os rive med af nysgerrigheden, undersøge, dele ud af den relevante viden, vi har. Vi skal fremme nysgerrigheden yderligere gennem engagement og begejstring. Den voksnes egen formåen og drive til at undersøge ukendte ting smitter af på børnene. 7

8 Fleksibilitet, at kunne agere i forskellige foranderlige sammenhænge er en vigtig evne at udvikle. Som barn skal man kunne klare omstillinger med baggrund i en tryg og forudsigelig rytme og hverdag. I hverdagen forbereder vi børnene, før der skal ske noget nyt, meget bliver gentaget og bliver en tryg rutine, omstillingen sker oftest i de trygge og kendte sociale rammer. Vi voksne er meget betydningsfulde rollemodeller. Kan vi finde ud af at agere roligt og få noget ordentligt ud af de uforudsigelige og pressede situationer, vi ofte står i, så er sandsynligheden, for at børnene også kommer til at magte det, meget større. Humor Det betyder: Hele vores måde at arbejde med børnene på understøtter udvikling af selvværd. Et ordentligt selvværd skaber grobund for humor og modet til ikke altid at tage sig selv højtideligt. Det er nemmere at begå sig og håndtere livets modstand, hvis humoren er med. Børnene oplever voksne, der bruger humor og ikke er særlig selvhøjtidelige og de spejler sig i dem. Samtale, spil, leg og handlinger er med til at lære børnene at udtrykke og forstå humoren. Lige som vi i mange andre sammenhænge hjælper børnene med at aflæse andre mennesker og situationer, er det også her en forudsætning for at kunne vurdere, om humor er passende i den aktuelle situation. Vi er meget opmærksomme på, at humor skal omgås med opmærksomhed og ansvarlighed, men kan man forvalte humoren med en sådan ansvarlighed hvad enten man er barn eller voksen så opleves mange situationer lettere. 8

9 Læringssyn Læring er knyttet til forandring og udvikling med den lærende som aktiv part. Ved at være aktiv og motiveret er man med til at skabe sin egen læring Man kan ikke forestille sig, at der læres ret meget, hvis man ikke er aktiv/ motiveret. Man skaber derved sin egen læring. Forandringer sker hos alle involverede inkl. den voksne Når barnet får nye erfaringer, lærer nyt og på den måde forstår verden på nye måder, så er man som voksne nødt til at forandre synes på barnet, man er nødt til at forstå og handle ud fra barnets nye måder I denne proces skulle der også gerne ske en forandring i ens måde at se sig selv på. Alle parter lærer/udvikler sig Læring opfattes som en proces hvor de involverede børn og voksne er i centrum for de læreprocesser, der knytter sig til barnets udvikling Læring er knyttet til barnets udvikling og til samspillet med andre børn og voksne Relationer mellem børn og mellem barn og voksen er centrale for læreprocesser Små børns læreprocesser er dybt afhængige af relationer til voksne. - løsrivelse - udforskning af verdenen - progression og regression, dvs. to skridt frem i udvikling og måske ét tilbage - Vigtigt at blive forstået og at den voksne er en del af barnets udviklingsproces Relationer til andre børn har en anden betydning - legen er central - man leger med vennerne - børnene betyder noget for hinanden - de sociale og kulturelle kompetencer udvikles - vi ved fra forskellige undersøgelser, hvor meget børns venskaber og relationer betyder. Leg og læring hænger uløseligt sammen legen er altid en læreproces I børns leg foregår læring på mange planer Der foregår rigtig mange sociale og kulturelle læreprocesser mellem børnene, hvorigennem det enkelte barn lærer normer og sociale adfærdsregler i denne sammenhæng også kaldet legekoder. Børn - kommunikerer - etablerer venskaber - skaber relationer 9

10 - lærer noget om sociale spilleregler for samvær med andre - får prøvet sig selv af i forhold til omverdenen - får prøvet grænser og muligheder - forhandler Gennem legen lærer barnet altså, hvordan det skal begå sig blandt andre børn /mennesker Læring er noget, der altid er til stede hvis vi kigger efter I hverdagslivet i alle mulige situationer Vi skal forholde os bevidst til læringsbegrebet holde fast i, at læringen sker i en småbørnspædagogisk sammenhæng og ikke undervisningslignende Vi skal finde en passende balance mellem at tage udgangspunkt i de spor børnene viser os, selv lægge spor ud og sikre at vi - stadig med DIB og KRAP som vores pædagogiske baggrund kommer rundt om alle kompetenceområder Vi skal være bevidst om, at voksnes rolle også er at åbne døre for verdens muligheder, at pirre børnenes nysgerrighed, at inspirere til at prøve nye udfordringer at lære børnene at lære. Vi skal både gå forrest og være inspirator med nye idéer og viden, gå bagved og være observerende og afventende og gå ved siden af og være understøttende og opmuntrende. Alle roller er lige vigtige Vi skal være bevidste om, hvornår det er vigtigt at indtage hvilken rolle Opgaven ligger deri, at børns behov, interesser og nysgerrighed skal dækkes men også vækkes Det er ikke lige meget, hvad børn lærer. Dårlig læring som vi kan se skal vi forholde os til og handle på. I alle sammenhænge børn er i, lærer de noget oftest positivt Det er dog ikke altid det gode, de lærer heller ikke selvom hensigten fra den voksne har været den bedste. I samspillet/samværet med de andre børn, kan de også lære noget, der ikke er hensigtsmæssigt. Det, vi kan se tydeligt, skal vi forholde os til og handle på og vi skal have en holdning til, at alt ikke er lige godt at lære. Men ret beset så kan vi jo ikke præcis vide, hvad børn lærer i forskellige situationer ej heller styre det. F.eks. ville hele legens væsen jo gå fløjten, hvis vi strukturerede legeforløb med en bestemt læringshensigt. Så kunne man i hvert fald ikke kalde det leg, idet det ikke ville indeholde legens elementer og processer. 10

11 Læringssynets betydning for - institutionens indretning - institutionens daglige struktur - børnenes sociale liv med hinanden - de voksnes opgave i institutionen Institutionens indretning Huset har store og få rum. Vi prøver at kompensere ved at lave små rum i rummet til fordybelse og på den måde udnytte hver en krog. Vi har opsat støjabsorberende tavler, har støjdæmpende voksdugunderlag og sivkurve til legetøj. Leg og aktiviteter fordeles over hele huset og legepladsen bruges som et rum På denne måde har vi mindsket støjniveauet ganske betragteligt. I store dele af huset har vi fået udskiftet belysning til mere lege- og arbejdsmiljøvenligt lys. I vuggestuen har vi taget udgangspunkt i, hvad børnene interesserer sig for og er optaget af samt hvad vi ser, der er behov for og har købt legetøj derefter. I børnehaven har vi købt legetøj og spil efter en vurdering af, hvad der er vigtigt for børnene at lære men også set på, hvad børnene er optaget af. Børn ved ikke altid, hvad de har brug for at lære. Derfor skal de voksne til tider beslutte, hvad der skal indkøbes. Udendørs er der mulighed for at lege vildt, udfordrende og uden for synsvidde. Vuggestuebørnene kan få fat i næsten alt legetøj på stuerne. Børnehavebørnene kan få fat i legetøj, spil, bøger og andet, der ikke udgør en risiko for mindre børn. Materialer der bruges i særligt pædagogisk øjemed (f.eks. tosprogsmaterialer) er stillet uden for rækkevidde eller fjernet fra børnerum. Institutionens daglige struktur Uden tryghed er det svært at lære nyt. Vi forsøger at skabe en grundlæggende tryghed ved at have faste daglige rutiner f.eks. samling, frugt, faste rammer omkring frokost mv. Til samling er der mulighed for at lære at formulere sig, synge, lytte, vente på tur, finde på en sang, tælle (hvor mange børn er vi i dag), farveleg (den med f.eks.: rødt tøj sætter sig til bords), navne, hvordan kom vi i vuggestue i dag, hvem mangler vi osv. Til måltider lærer man at dække bord, øse op, bede om ting, række ting videre, bruge bestik, smag og lære nye madvarer at kende, vælge mad (.f.eks. til smør selv ). I børnehaven holder vi bordskik, rydder op efter os selv, har dialog med hinanden på kryds og tværs. Man kan lære om forskellige regler i forskellige familier. Planlagte aktiviteter giver f.eks. mulighed for at lære finmotorisk, kreativt, få viden om særlige emner, farver, tal, deles om ting osv. Når vi har rytmik tilgodeser det grovmotorikken og kropsbevidsthed. Der øves i at turde være på, genkende fra gang til gang. Fri for Mobberi lærer børnene noget om empati, formuleringsevne osv. 11

12 I de frie perioder udfordres fantasien. Der læres noget om at lave regler, indordne sig, forhandle, være fleksibel, omsorgsfuld, idéskabende samt noget om selvforvaltning. I puderummet finder motorisk træning sted og modet sættes også på prøve. Også udendørs er de motoriske udfordringer i centrum. Der er mulighed for at udforske naturen og selvstændigheden trænes også. De voksne er ikke altid lige ved hånden og de mindste børn tager mod til sig og bevæger sig mere og mere væk fra de voksne. På ture og udflugter kan læres noget om trafik, om hvordan man tager med offentlig transportmiddel, om at passe på naturen (f.eks. tage madpapiret med hjem, ikke rive grene af træerne) og årstidernes vekslen opleves. Man lærer også at rette sig efter anvisninger, holde i hånd og passe på hinanden. I vores hus har børnene nogle frie valg f.eks. til frugt, men frokosten spiser alle sammen. Ved de fleste voksenstyrede aktiviteter er der frit valg, men vi opfordrer alle til at være med og gør en indsats for at det sker. En holdaktivitet som rytmik kan barnet ikke fravælge Det er ikke blot en pædagogisk opgave at dække børns behov men også at vække dem. Barnet forstår ikke på sigt konsekvensen af sit fravalg Barnet kan en enkelt dag fravælge tur. Er det gentagne gange, tages der hånd om at finde årsagen til fravalget og hjælpe barnet til igen at finde motivationen. Egely kan ikke fravælges af barnet. Barnet er i turnus på Egely og der er knyttet personalenormering til et bestemt antal børn, der er af sted. Under særlige omstændigheder, kan pædagogerne i samråd med forældrene vurdere, at barnet for en afgrænset periode holder pause fra Egely. Børnenes sociale liv med hinanden Vi har indrettet os, så der er små rum i rummet, hvilket giver plads og ro til fordybelse. Vi deler os op i mindre grupper ude og inde, hjemme og på ture. Vi har prioriteret, at der skal være tid til børnenes egen leg, men lige så vigtig er den tid, hvor den voksne byder ind med emner/aktiviteter, som gruppen/enkelte børn har brug for. Børn lærer af hinanden, f.eks. praktiske færdigheder, sociale og kulturelle kompetencer, fællesskabsfølelse, regler, legekoder, omsorg, humor, forskelligheder, hvordan man begår sig i en gruppe. Venskaber giver et trygt læringsrum. Venskaber lærer børnene noget om forpligtende relationer, tolerance, at kunne indgå kompromis. Gennem venskaber læres også troen på sig selv og andre, noget om ens eget værd. Gennem venskaber får børnene en oplevelse af at være noget særligt, at de er noget særligt betydningsfuldt for hinanden. I værdigrundlaget er tydeligt beskrevet, hvad venskaber betyder for børns udvikling og læring og vi voksnes betydning for udvikling af venskaber. Børnene hjælper hinanden på tværs af alder og grupper. Konflikthåndtering: Vuggebørn er mere afhængige af guidning og hjælp. De har ikke sproget til hjælp og kan ikke umiddelbart behovsudskyde. Nogen børn kan forhandle og løse konflikter, oftest de sprogligt og socialt kompetente 12

13 Ofte forholder vi os afventende, dels for at give os selv en chance for at se, hvad det handler om, dels for at give børnene en chance for at løse tingene selv. Vi griber ind, når vi kan se, at et barn har svært ved at komme igennem eller for at forhindre forulempelse. De voksnes opgave i institutionen Vi skal være åbne og lydhøre over for børnenes interesser. Vi tager udgangspunkt i børnenes spor. Vi planlægger og gennemfører udfordrende aktiviteter, vi lytter til børnene, reflekterer og evaluerer Sociale spilleregler øves også ved måltiderne. De voksne placerer sig ud fra pædagogiske overvejelser. Vi er opmærksomme på, at den voksne ikke er for målstyret men lader sig indfange i, hvad børnene er optaget af. De voksne kan byde ind med idéer til videreudvikling af legen. Vi planlægger ture til bestemte udvalgte mål ud fra børnenes interesser. Spontane ture, hvor de voksne hurtigt bestemmer turens mål, er vigtige. Vi griber nuet, når omstændighederne tillader det. Det er vigtigt, at vi voksne er åbne for børnenes nysgerrighed og søger viden samt viser engagement. Vi viser respekt for det enkelte menneske barn som voksen. Vi forsøger at skabe et miljø med plads til forskelligheder og med respekt for andre (børn som voksne). Vi skaber trygge rammer at udvikle sig i. Omgangstonen er humoristisk, respektfuld og faglig. Personalet udarbejder handlingsplaner ud fra observationer og/ eller pædagogiske overvejelser. Et godt forældresamarbejde er vigtigt! Også ved problemstillinger. Det er ligeledes vigtigt med gensidig tillid og åbenhed og at vi arbejder i samme retning omkring barnet. 13

14 Udsatte børn - hvilke faktorer kan spille ind, når vi taler om, at et barn er udsat Børn der lever i ressourcesvage familier Børn som i en længere eller kortere periode har det svært, specielt i sociale sammenhænge. Det er ikke altid til at få øje på, hvad årsagen er. Børn der lever i umiddelbart ressourcestærke familier, hvor forældrene har svært ved at tage barnets perspektiv og se dets behov Manglende erhvervsuddannelse i sammenhæng med dårlig økonomi Disharmoniske familieforhold, herunder vold og misbrug Langvarig arbejdsløshed Psykiske forstyrrelser/ sygdomme Etnisk familiebaggrund, især i familier hvor begge forældre tilhører indvandrergenerationen Pludselig social begivenhed som f.eks. alvorlig sygdom, dødsfald eller skilsmisse Hårdt belastede lokalmiljøer Handlinger omkring udsatte børn: I samarbejde med forældre og evt. andre fagpersoner støttes op omkring barnet. I vores fælles samarbejdspapir beskrives barnets udfordringer og ressourcer samt handleplan for, hvordan voksne omkring barnet skal arbejde for barnets videre trivsel og udvikling. I barnets gruppe planlægges og indtænkes aktiviteter og leg, der kan styrke barnet. Det er et fælles anliggende i hele huset at støtte op omkring børn, der af den ene eller anden grund har det svært. Derfor skal alle i huset indvies i aftaler og særlige handlemåder omkring barnet, således at alle handler på samme måde. 14

15 Mål for de seks kompetenceområder Vuggestue- og børnehavegruppe Vi er en integreret institution med et fælles værdigrundlag, som vores pædagogiske praksis bygger på. Handlingerne, der er knyttet til læringsmålene, tager naturligvis udgangspunkt i barnets udviklingstrin men ligger tæt op ad hinanden i både vuggestue og børnehave. Sociale kompetencer Mål Handlinger Indgå i sociale fællesskaber Daglig samling, blive set, hørt, vente på tur, lytte til andre Spotte fælles interesser og sætte lege og aktiviteter i gang Ture i smågrupper Rytmik Fælles måltider i mindre grupper Fællesskab og samvær omkring sovetid for de børn, der sover inde: Ren ble på, afslappende sovemusik Aflæse de sociale spilleregler og bidrage med nye Blive i stand til at kunne udskyde egne behov og ønsker Hjælpe og drage omsorg for andre Vi hjælper og støtter barnet til at komme ind i lege, løse uenigheder ved f.eks. at vise eller spørge ind til handlemuligheder Vi guider og har dialog med børnene om alm. omgangsformer f.eks. under måltider, når man er med bus, møder andre mennesker Via dialog give plads til at børnene er aktive i proces-sen, når der skal formuleres nye sociale spilleregler, f.eks. når nye børn kommer ind i gruppen: hvilke hensyn skal der tages, og hvordan skal de nye børn hjælpes til rette Vise at vi anerkender det enkelte barns behov Tale med børnene om, hvilke behov og ønsker de andre børn viser/giver udtryk for Samtaletavler fra Fri for Mobberi Vi opfordrer børnene til at vise omsorg og hjælpe hinanden og viser, hvordan man kan Anerkender barnet, når vi ser, det kan eller gør forsøg på det. Kunne bede om hjælp Vi opfordrer til at bede om hjælp hos et andet barn eller en voksne, hvis noget er for svært Kunne respektere hinandens forskelligheder Vi voksne er imødekommende, når børnene stiller nysgerrige spørgsmål, og vi bruger det som en anledning til at tale om forskelligheder Vi taler om, at vi er forskellige både kulturelt og m.h.t. færdigheder, og at det er interessant, at vi er det 15

16 Personlig udvikling Mål Handlinger Kende egne grænser og respektere andres Anerkendelse af følelser også under konfliktløsning Dialog. Hjælpe barnet med at skifte perspektiv, se tingene fra et andet barns synspunkt Samtaletavler fra Fri for Mobberi Selvværd Anerkendelse af barnet som den person det er Oplevelse af at gøre en forskel, være betydningsfuld: det har betydning, at man er her Indflydelse på egen hverdag Støtte barnet i etablering og bevarelse af venskaber Prioritere børns venskaber ved tilrettelæggelse af aktiviteter Barn i fokus. Være på til samling, valgt af den voksne. Selvstændighed Passende udfordringer Inddrage børnene i dagligdags gøremål Give tid til at øve sig på lige meget hvad Blive støttet i at turde stå frem, f.eks. til samling Dialog omkring at løse en opgave / opnå noget. Løs-ningen serveres ikke, men der snakkes om muligheder, som barnet selv kan være med til at formulere Vise/lære børnene at det er Ok at være uenige, at man har sin egen mening. Vi viser børnene, at vi altid er parate til at hjælpe dem, hvis de har brug for det, ikke selv kan derfor er det ikke så farligt at forsøge selv Kende og handle i forhold til egne ressourcer Anerkende barnet for de færdigheder og den viden, det har Skabe rum til, at barnet kan formidle dets viden til kammeraterne Vi udfordrer barnet i en positiv ånd, når vi kan se dets potentiale for udvikling Lader barnet afprøve nogen ting, som vi ved, det endnu ikke mestrer og anerkender derefter forsøget som noget positivt 16

17 Sprog Mål Blive i stand til at kommunikere nuanceret verbalt og nonverbalt Barnet oplever, at forskellige sproglige udtryk rummer muligheder i samspil med andre Kendskab til symboler, tal, bogstaver og ord Vi taler ordentligt til og med hinanden Handlinger Rim og remser, fagter, der understøtter talesprog Hjælp til at aflæse/ forstå mimik Visuelle tegn, herunder tegn til tale i vuggestuen talesprog understøttes af tegn Samling som et forum, hvor der øves i at fortælle om oplevelser med start i vuggestuen, hvor den voksne giver stikord og hjælper undervejs i fortællingen Billeddokumentation og tegninger skaber dialog Sportavler i børnehaven giver anledning til dialog under tilblivelsen og efterfølgende, når der kommenteres og stilles nysgerrige spørgsmål. Når der er brug for det, viser vi barnet, hvordan det kan bruge sproglige udtryk til at sige fra, komme ind i leg, komme ligeværdigt ud af en konfliktsituation m.v. Henleder barnets opmærksomhed på, når det har virket at bruge sproget til f.eks. at komme ind i en leg eller løse en konflikt Symboler, navne, billeder rundt omkring i huset Puslespil og spil i mange genre til alle aldre Leg med sprog for de ældste børnehavebørn Sang og højtlæsning Historiefortælling Dialogisk læsning Tælle i mange forskellige daglige sammenhænge Opfordre til at skrive / tegne eget navn Lege hvor det at skrive indgå Vi voksne er et godt forbillede Vi guider og blander os, hvis vi oplever, at børnene ikke taler ordentligt til eller med hinanden. 17

18 Krop og bevægelse Mål Børnene opleverr glæden ved at bruge kroppen og får kendskab til dens funktoner Handlinger Rytmik, sanglege og løbehold En motorisk udfordrende legeplads Mulighed for fysiske udford-ringer på Egely Vi har puderum til tumlelege Lege der kræver brug af kroppen Selvhjulpenhed Ture Gennem dialog, leg og brug af sanser vise kroppens funktioner Musik og dans Turde udfordre sig selv kropsligt Opleve, sanse og erfare kropsligt Kendskab til hvad der er sundt og usundt for kroppen m.h.t. kost og motion Tilrettelægge fysiske aktiviteter, så de er udfordrende for alle deltagere Støtte barnet i gradvist at flytte dets grænser for, hvad det tør og kan Lege med forskellige materialer f.eks. sand, vand, mudder, sæbeskum, mad, naturmaterialer Skære frugt/ grønt, bage Sanglege og rytmik Oplevelser på ture: Hvad ser, hører, lugter, mærker vi? Egely, naturen, dyrene Hvor meget og hvilket tøj skal vi have på i dag? Løbende dialog som understøtter vores holdning til vigtigheden af kropslige udfoldelser og kostens betydning. Måltiderne i huset giver anledning til dialog om sund/usund kost. 18

19 Naturen og naturfænomener Mål Mulighed for at opleve og sanse forskelligartet natur Give mulighed for kendskab til årstiderne Vise respekt for og værne om naturen Kendskab til naturens elementer (regn, blæst, sol m.v.) Handlinger Ture til strand, skov, park, mose, eng Lave aktiviteter på ture, på Egely og på legepladsen, hvor børnene får brugt deres sanser Samle materiale som kan bruges hjemme i huset I vuggestuen bruges BellaBikes til at komme ud i naturen Være ude i al slags vejr Opleve årstidernes skiften på samme sted Vise og tale om sammen-hængen mellem påklædning og vejr / årstider Vise, tale om, skærpe op-mærksomheden omkring årstidernes kendetegn Hjælpe til at børnene kan orientere sig i og se sammenhænge i forhold til årstider: traditioner, højtider, fødselsdage Vi voksne er et godt eksempel Bruge konkrete situationer til at tale om, hvordan vi skal agere i forhold til natur og miljø, tale om sammenhænge og konse-kvenser Være ude i al slags vejr Inspirere og give børnene mulighed for at mærke / op-dage naturens elementer: lege i sne, vandpytter, mudder, mærke varme, kulde og blæst Bruge naturen som legeplads Give tid til undren og fordybelse Udnytte de motoriske udfordringer, naturen giver Give plads til den naturlige lyst/ trang som børn har til at undersøge og prøve af Mulighed for at opleve/ opdage dyr i deres naturlige element Få en fornemmelse af sammenhænge i naturens kredsløb Egely Se på kryb i skoven også i vores egen På ture i skoven og til søen m.v. Sortere brugt papir til genbrug Spare på papir/ genbruge Spare på vand (og el), tale om hvorfor Skærpe opmærksomheden omkring sammenhænge i naturen: se et frø spire, se hvordan/ hvornår en død fugl går i forrådnelse, hvordan svampe og bænkebidere nedbryder en træstub osv. Lave egne eksperimenter 19

20 Kendskab til at man kan søge ny viden om natur naturfænomener i bøger og andre medier Et bredt udvalg af relevante bøger i eget hus Vi undrer os sammen med børnene. Når børnenes nysgerrighed giver spørgsmål, vi ikke kan svare på, taler vi om, at det kan undersøges: sammen ved f.eks. at gå på biblio-teket, gå på internettet eller ved at vi voksne finder oplysninger og bringer dem tilbage til børnene. 20

21 Kulturelle udtryksformer og værdier Mål Handlinger Give kendskab til en bred vifte af kulturelle udtryksformer samt mulighed for at afprøve dem Børnene kan bevare og udfolde deres egen kultur Læse, tage foto, fortælle historier, synge, spille musik, opsøge og spille teater, tegne, male mv. Musik fylder særligt meget i huset, både guitarspil hvor børnene synger med og dans til musik fra CD Vi bruger et bredt udvalg af materialer, så børnene har mulighed for eksperimenter Vi respekterer børnenes egen kultur ved f.eks. at spille musik, de har med hjemmefra, lade dem tage legetøj med i institutionen, lade dem have deres hemmeligheder Vi er opmærksomme på og respekterer, at der eksisterer både drenge- og pigekultur. Vi kan lave særlige aktiviteter og ture for hhv. drenge og piger og ved ind imellem at lave Egelyhold, der er delt i drenge og piger Sørge for rammer der giver mulighed for, at børnenes egen kultur kan udfolde sig, dvs. både plads til fysiske udfoldelser og fordybelse Al kultur er ikke accepteret. Vi blander os, hvis vi ikke synes den er i orden f.eks. talemåder eller negativ og ekskluderende adfærd Give kendskab til den danske kulturarv Kendskab til, nysgerrighed og åbenhed over for andre kulturer Positiv og tolerant tilgang i mødet og omgangen med andre mennesker Vores frokostmåltid er basis for almen dannelse omkring fælles måltider Sange/ sanglege, lege, musik Rim og remser Spil Fortælle historier og eventyr Holde traditioner i hævd Fejre højtider Madkultur Vi taler om andre kulturer. Derved bliver det også tydeligt, hvad der kende-tegner dansk kultur Vi taler om de kulturer, der er repræsenteret blandt børn og personale i huset Børnenes nysgerrighed griber vi som anledning til at tale om forskelle men ikke mindst om ligheder Vi guider børnene omkring normer og omgangsformer Vi voksne er gode rollemodeller Vi ser og hører det enkelte barn og giver det omsorg, så det føler sig værdifuldt/ værdsat Vi guider i, hvordan man samtaler rundt om et bord: vente på, at man kan komme til at sige noget, ikke råbe fra den ene ende af bordet til den anden. Samværet under et måltid bruges til at tale om lidt af hvert: 21

22 Børnene får grundlagt en bevidsthed om, at al mad ikke er lige sund. børnenes oplevelser, voksnes oplevelser, hvad skal ske i den kommende tid osv. Maden omtales på en ordentlig måde Selvhjulpenhed øves: Børnene øser selv mad op, hælder drikke op og øver i brug af kniv og gaffel. Når man rejser sig fra bordet, skraber man evt. rester ned i skraldespanden og stille sin tallerken og kop på køkkenbordet/rullebordet Børnene sender maden rundt og derved øves såvel selvhjulpenhed som det at vente på tur. Når man skal have mere mad henvender man sig direkte til den kammerat, der sidder tæt på fadet frem for uden adressat - at råbe på mere mad ud over bordet Børnene opfordres til at hjælpe hinanden, f.eks. med at skære maden ud, hvis én har svært ved det. Man bliver siddende ved bordet til de fleste er færdige med at spise Der tilberedes sundt og indbydende mad i Klostervangens eget køkken Under måltiderne tales der om den mad, der serveres. Samtaler om mad bruges til at tale om, hvad der er sundt/ ikke sundt, hvad kroppen har brug for og hvad der sker, hvis den ikke får, hvad den har brug for Børnene får lyst til at smage nyt Det respekteres hvis børnene ikke har lyst til at smage. Der tales positivt om maden Alle skal tage en lille smule af maden op på tallerkenen, opmuntres til at smage men skal ikke. Kendskab til og respekt for forskellige mad- og måltidskulturer Vi har børn med forskellig kulturel eller blandet kulturel baggrund. Under måltidet er det ofte naturligt at tale om deres madkultur og tale om forskelle og ligheder mellem dansk og andre madkulturer. Vi taler om de forskelle, der er i familierne også i danske familier. 22

23 Barneperspektivet - praksisfortællinger, eksempler på læring Børnehavebørnene er i gang med at spise frokost. Børnene sidder i mindre grupper og spiser sammen med en voksen. Ved det ene bord sidder en gruppe på 6 børn og spiser sammen med pædagogen Rikke. I weekenden har det været fastelavn og snakken falder først på, hvordan børnene har været klædt ud og om, hvad de ellers har lavet i weekenden. Derefter spørger Caroline. Hvad skal vi lave, når vi har spist? Vi skal ud at lege på legepladsen i det fine solskinsvejr, svarer jeg Er det solskin?, spørger Julie Prøv at se ud af vinduet, så kan I se, solen skinner, svarer jeg Er det sommer?, spørger Julie Nej for man skal stadigvæk have hue og handsker på, siger Johannes. Jeg spørger Johannes, om han ved, hvilken årstid det er, når man skal have hue og handsker på. Johannes svarer, at det er om vinteren, for så er det koldt. Mor sagde det var frost i nat og så er det ikke sommer endnu, siger Emilie Vi snakker om, at solen godt kan skinne selvom det er rigtig koldt uden for. Vi snakker videre om, hvordan man kan se, at først foråret og derefter sommeren er på vej at der først skal blade på træerne og at der skal komme blomster op af jorden, før det er sommer. Jeg har to fine sommerkjoler. Dem skal jeg have på, når det bliver sommer. Den ene er der en klokkeblomst på, siger Emilie. Jeg skal ikke have kjole på til sommer, griner Malte. Det er kun piger, der har kjole på Hvad skal du så have på?, spørger jeg. Han skal have sådan en kort trøje på og bukser, der når hertil siger Aske og peger på sine lår. Og Malte nikker og griner og er helt enig i den påklædning. Vi slutter snakken af og derefter får børnene lov til at rejse sig og gå over med deres tallerkener på bakken. Derefter er det tid til at tisse og få overtøj på, så man kan komme ud og lege i det dejlige solskinsvejr. Kompetenceområder Natur og naturfænomener Sociale kompetencer Læring At lære forskellige årstider og vejrfænomener at kende At lære hvilken påklædning man børn have på til de forskellige årstider At indgå i et socialt fællesskab omkring et måltid At man kan få viden og lære af andre børn Vores fire løbecykler er meget populære. Der bindes megen energi i at få fat i én af dem og dernæst holde fast og ikke afgive den. 23

24 En lille gruppe store vuggestuebørn er på legepladsen med pædagog Line. Pelle kører rundt på én af løbecyklerne sammen med Andreas, som også har én. Frederik vil gerne have den cykel, som Pelle kører på. Jeg taler med Frederik om, hvor glad han er for lige netop den cykel og hvor svært det er at vente. Jeg foreslår en anden løbecykel, som er ledig, men det SKAL være lige netop den cykel, som Pelle har. Jeg siger til Frederik, at han kan spørge Pelle, om han må få en tur. Han siger. Du skal hjælpe. Skal jeg hjælpe med at spørge? Det vil jeg gerne. Ved fælles hjælp får vi spurgt Pelle. Han siger: Lige om lidt. Så Frederik må vente må vente lidt. Det kræver lidt snak og trøst. Da Pelle har kørt lidt mere, minder jeg ham om, at han har lovet Frederik en tur. Pelle stiger straks af cyklen og Frederik sætter sig op. Jeg foreslår, at Frederik kan køre 2 gange rundt og så aflevere cyklen til Pelle igen. Det aftaler vi så og begge drenge ser tilfredse ud. Uden yderlig hjælp fra mig kører Fredrik 2 runder og afleverer så cyklen til Pelle igen. Jeg taler efterfølgende med Frederik og Pelle om, hvor dejligt det var, at Frederik måtte låne cyklen. Kompetenceområder Sociale kompetencer Personlig udvikling Sprog Læring At udsætte behov, når det er nødvendigt At bruge sproget til at udtrykke behov og følelser Sociale spilleregler: vente på tur, spørge om lov, det kan gi bonus at vente og spørge - og man kan dele. At sproget kan bruges til at lave aftaler Vi er på stuen med store vuggebørn og små børnehavebørn og pædagog Mette Anna står ved døren ud til børnehaven. Hun græder og siger: Ud til min Clara. Hun vil ud til Clara, som leger ude i børnehaven. Anna kan ikke selv åbne døren. Jeg sidder i den anden ende af rummet med et mindre vuggebarn. Jeg spørger Esther. Kan du ikke lige hjælpe Anna, hun kan ikke selv åbne døren. Jo, siger Esther og løber hen til døren. Så,så, Anna, siger hun i et trøstende tonefald og åbner døren. Jeg siger til Esther: Hold da op, Anna var ked af det.det var godt, du lige kunne hjælpe hende. Ja, jeg sagde bare så,så Sofie. Kompetencer Sociale kompetencer Personlig udvikling Sprog Læring Empati hjælpe hinanden, kunne give og modtage hjælp Opmærksomhed på andres behov. Lære noget om kulturen/ måden vi er sammen på Kunne bruge sproget til at udtrykke behov og få hjælp 24

25 Dokumentation og evaluering Dokumentation Dokumentation skal sammen med refleksionen over den pædagogiske praksis danne grundlaget for en vurdering af, hvorvidt de opstillede læringsmål nås i praksis, dvs. danne grundlag for vores løbende evaluering. Dokumentation handler derfor om at konkretisere og fastholde momenter i den pædagogiske proces og synliggøre arbejdet med de pædagogiske mål. Vi er bevidste om, at det kun er dele/ momenter af praksis, det er muligt at dokumentere og at vi har udvalgt disse dele. Dokumentation kan antage mange former, men fordi det hænger godt sammen med vores DIB dokumentation, har vi valgt, at hovedvægten lægges på: Fotodokumentation Praksisfortællinger Evaluering Evalueringen forgår på to planer: Personalets løbende evaluering af praksis, mål og indsatser på baggrund af analyse- og refleksionsredskabet Forældrebestyrelsens årlige evaluering af læreplanen. Denne evaluering foretages på baggrund af bearbejdning af den løbende evaluering. Når vi taler om evaluering i læreplanssammenhæng, så skal den forstås som en vurdering af vores pædagogiske praksis set gennem den indsamlede dokumentation. En sådan evaluering kan aldrig give et nuanceret billede på livet i institutionen, og hvad der læres, fordi dokumentationsmaterialet blot er et udsnit. For at få så meget med som muligt har det derfor stor betydning, at vi ikke blot har fokus på målopfyldelsen. Vi skal også holde øje med det, vi har fravalgt at dokumentere. Dagligdagen rummer megen aktivitet og forskellige oplevelser, og vi kan opdage ting, der fylder og har betydning. Sjældent kan man måle succes alene på opfyldelse af mere snævre mål. Når vi evaluerer, skal to perspektiver medtænkes: Det bagudrettede som har fokus på målopfyldelse, men også på evt. andre ting, der måtte vise sig vigtige Det fremadrettede som har fokus på vores egen læring af praksis, og på hvordan denne læring skal have betydning for det fremtidige arbejde 25