Evaluering af Nordjyske projekter

Transkript

1 Evaluering af Nordjyske projekter Videnspredningsaftalen Udarbejdet af LB Analyse for Region Nordjylland Oktober 2013

2 Indhold 1 Resumé af fremdrift af projektet Evalueringens hovedkonklusioner Fokus i evalueringen... 6 a. Evalueringsspørgsmål Beskrivelse af projektet Formål og baggrund Projektets initiativer og aktiviteter Projektets relevans Projektets kvalitet styring af projektet a. Videnspredningsaftalens strategiske ramme b. Opfølgning på midtvejsevalueringen Fremdriftsbedømmelse Indledning Opfyldelse af aktivitetsmål Planlagte aktivitetsmål Opfyldelse af resultatmål - Survey af virksomhedernes samarbejde med Aalborg Universitet Beskrivelse af survey Frafaldsanalyse Deltagernes karakteristika og adgangsveje til samarbejdet Tilfredshed med forløbene Har samarbejdet åbnet nye muligheder for virksomhederne? Har samarbejdet ført til ændringer i måden virksomheden drives på? Har samarbejdet forbedret virksomhedens forretningsgrundlag? Har samarbejdet på nuværende tidspunkt bidraget til at skabe vækst i virksomhederne? Har samarbejdet styrket mulighederne for et samarbejde med Aalborg Universitet på et senere tidspunkt Kritiske faktorer og anbefalinger Anbefalinger

3 1 Resumé af fremdrift af projektet LB Analyses hovedkonklusioner på evalueringen af projektet Videnspredningsaftalen er opsummeret i nedenstående boks. Først følger en boks med fakta om evalueringens genstandsfelt vedrørende projektet Videnspredningsaftalen. Boks 1.1. Fakta om projektet Videnspredningsaftalen Videnspredningsaftalen er en aftale mellem Aalborg Universitet, Vækstforum Nordjylland og Region Nordjylland om styrket viden samarbejde mellem Aalborg Universitet og det nordjyske erhvervsliv. Begrundelsen for projektet er, at der er behov for at skabe en bedre infrastruktur for videndeling, videnopbygning og samarbejde med erhvervslivet. Projektets formål er, at virksomhederne i de nordjyske kommuner, ikke mindst SMV erne og især i yderkantsområder kommer til at se Aalborg Universitet som en samarbejdspartner for udvikling, innovation, kompetenceudvikling og forbedring af konkurrenceevnen. Målgruppen for indsatsen er virksomheder og især SMV ere, der kan se et potentiale i at indgå et udviklingssamarbejde med Aalborg Universitet. Ligeledes er udvalgte studerende/kandidater en målgruppe, da disse kan bidrage med relevant viden til virksomhederne. Til det formål er der igangsat aktiviteter inden for 15 indsatsområder. Denne slutevaluering har fokus på om virksomhederne (slutbrugerne) har opnået en effekt af at deltage i et af følgende fire indsatsområder: Studenterpraktik, studenterprojekter, Solutions Camp og Forskningssamarbejde. Disse indsatsområder er valgt, da de virker repræsentative for indsatserne i det samlede projekt, og fordi de alle er kendetegnet ved at være afsluttet, så det giver mening at se på effekterne af indsatsen. 2.1 Evalueringens hovedkonklusioner Den gennemførte indsats forventes at leve op til de fastsatte formål. Det betyder, at de gennemførte indsatsområder har medvirket til at øge kendskabet til samarbejdsmulighederne med Aalborg Universitet, samt at der er opnået konkrete erfaringer med at få viden bragt fra Aalborg Universitet ud i virksomhederne i hele Region Nordjylland. Helt overordnet er projektet nået flot i mål med de ønskede resultater. Projektet har således gennemført det de sagde de ville. Projektets omdrejningspunkt har været matchmaking- sekretariatet, placeret på Aalborg Universitet. Matchmakingsekretariatet har formået at få etableret en god infrastruktur både indad på Aalborg Universitet og udad gennem samarbejdsaftaler med bl.a. eksterne matchmakere, der har haft til opgave at knytte kontakterne mellem virksomhederne og Aalborg Universitet. Det er lykkes at få flere virksomheder i regionens yderområder til at indgå i samarbejde med Aalborg Universitet, idet det bemærkes, at der fortsat børe være fokus på dette område, da det kræver en vedvarende indsats at skabe en situation, hvor virksomhederne tænker Aalborg Universitet ind som en naturlig samarbejdspartner. De gennemførte aktiviteter har ifølge deltagerne været relevante i forhold til at nå de ønskede mål. Det betyder, at deltagerne finder den gennemførte indsats relevant og brugbar i forhold til, at få tilført viden til virksomhederne. Går vi videre og ser på hvad virksomhederne har opnået af resultater, som følge af deres deltagelse 3

4 i de gennemførte aktiviteter, fremkommer der følgende billede. Virksomhedernes adgang til projektet er primært sket via en aktiv opsøgende indsats fra særligt Matchmakingsekretariatet (både interne og eksterne matchmakere). Det er karakteristisk, at den største effekt er kommet via den personbårne indsats. Derudover har virksomhederne også fået kendskab til samarbejdsmulighederne via netværk og erhvervspolitiske arrangementer. Virksomhederne er generelt meget tilfredse med den vejledning, de har modtaget om samarbejdsmulighederne. Det bemærkes, at mere end halvdelen af virksomhederne har erfaringer med erhvervspolitiske projekter, hvilket vidner om at parterne i et vist omfang har kontaktet virksomheder, de kender i forvejen. Dermed når projektet ikke umiddelbart en stor ny målgruppe, som ikke i forvejen er kendt af erhvervsfremmesystemet. 3 ud af 4 af virksomhederne er tilfredse med kvaliteten af de gennemførte forløb. Det betyder, at deltagerne vurderer, at de har modtaget viden, som er relevant i forhold til virksomhedernes behov. Ca. 1 ud af 10 virksomhed vurderer, at kvaliteten af de gennemførte forløb er for ringe. Den største tilfredshed med forløbene på tværs af de fire samarbejdstyper finder vi blandt virksomheder, der har deltaget i forskningssamarbejder og Solution Camps. Går vi videre og ser på om den relevante viden også har givet virksomhederne nye indsigter og muligheder viser resultatet, at mere end 8 ud af 10 har fået et positivt udbytte af samarbejdet i form af nye indsigter og muligheder. Modsat er det ca. 1 ud af 10, der svarer, at samarbejdet ikke har medført nye muligheder. Igen er det især forskningssamarbejder og Solution Camps, der fremhæves. For 1 ud af 3 virksomheder har samarbejdet medført ændringer i den måde virksomheden drives på, dvs. det kan være i form af ændrede prioriteringer, ændret forretningsmæssigt fokus, ændret strategi eller ændret organisering el. lign. Det vurderes umiddelbart at være positivt at hver tredje af virksomhederne vurderer, at samarbejdet har ført til forandringer i virksomheden. Dette skal ses i nøje sammenhæng med samarbejdets karakter, hvor virksomheden reelt tilføres viden udefra i tre af fire samarbejdsprojekter, mens det alene er i forskningssamarbejdet at virksomheden selv er mere vedvarende involveret. Det er også særligt forskningssamarbejder, der har en positiv indflydelse på virksomhedernes forretningsmæssige fokus. Går vi et skridt videre svarer 4 ud af 10 virksomheder, at samarbejdet har ført til forbedringer i virksomhedens forretningsgrundlag, det kan være i form af adgang til nye kundegrupper, større effektivitet i virksomhedens drifts, nye produkter eller ydelser mv. Kun 7 pct. svarer at samarbejdet slet ikke har ført til et forbedret forretningsgrundlag. Det vurderes umiddelbart at være meget positivt at så stor en andel af virksomhederne vurderer, at samarbejdet har haft en mere eller mindre positiv effekt på virksomhedens forretningsgrundlag. Hver fjerde virksomhed vurderer, at samarbejdet på nuværende tidspunkt har ført til vækst i virksomheden, mens 1 ud af 4 vurderer, at samarbejdet kun i mindre grad har ført til vækst i virksomheden. Samlet vurderes det som et meget positivt resultat, når der tages højde for samarbejdsprojekternes karakter og længde samt det faktiske forhold at hovedparten af samarbejdsprojekterne er gennemført i 2012 og Det kan således forventes, at der vil blive flere positive resultater på længere sigt, da viden overførsel til virksomheder typisk har en lidt længere tidshorisont inden de omsættes til resultater i virksomheder end fx 1-1 rådgivning af virksomhederne, hvor der typisk kan måles en umiddelbar effekt af rådgivningsydelsen. Tilbagemeldingerne fra virksomhederne er, at der både er tale om ansættelse af flere medarbejdere, øget omsætning og særlig en styrkelse af særlige kundesegmenter. Det er ikke 4

5 muligt med nærværende analyse at opgøre de eksakte resultater, men helt overvejende er der ifølge virksomhederne tale om en positiv tendens, hvor flere peger på, at der kan forventes vækst i virksomheden på sigt som følge af samarbejdsprojekterne. Afsluttende viser analyse, at 8 ud af 10 i høj grad eller nogen grad vil indgå i samarbejde med Aalborg Universitet næste gang virksomheden står over for en konkret udfordring. Det understøttes af, at mere end 75 pct. af alle virksomheder er parate til at anbefale andre virksomheder også at indgå i samarbejde med Aalborg Universitet. Der er ikke den store variation mellem samarbejdstyperne, idet der på tværs af alle samarbejdstyper er stor villighed til at søge kontakt med Aalborg Universitet om et samarbejdsprojekt. Samlet er det evaluators vurdering, at det både er lykkes med projektet at skabe øget kendskab, bedre kontakt og samarbejde mellem virksomheder og Aalborg Universitet samt at gennemføre konkrete samarbejdsprojekter, som virksomhederne overvejende oplever som værdifulde med konkrete resultater, som på kort og længere sigt vil forbedre virksomhedernes bundlinje. I den forbindelse skal det fremhæves, at virksomhederne især peger på to kritiske faktorer, der har betydning for både når samarbejdet lykkes og når samarbejdet går mindre godt. For det første er det særligt vigtigt med en fælles forventningsafstemning mellem virksomhed og universitet, og for det andet skal begge parter være parate til at indgå i et ligeværdigt samarbejde. 5

6 2 Fokus i evalueringen Denne evaluering har primært fokus på om virksomhederne har opnået en effekt af at deltage i samarbejdet med Aalborg Universitet. Derfor er alene følgende fire elementer i Videnspredningsaftalen vurderet at være egnet sig til et være genstand for en slutevaluering. 1. Studenterprojekter 2. Studenterpraktik 3. Forskningssamarbejde 4. Solutions Camps Disse elementer er valgt så de virker repræsentative for indsatserne i den samlede Viden spredningssatsning, og fordi de alle er kendetegnet ved at være afsluttet eller er så langt i gennemførelsen, at det giver mening at se på effekterne af indsatsen. De 11 øvrige indsatsområder vil alene blive vurderet i forhold til om de er kommet i mål i forhold til de aktivitetsmål, der er opsat ved projektstart a. Evalueringsspørgsmål Delevalueringen fokuserer på, i hvilket omfang projektet via de gennemførte indsatsområder og konkrete aktiviteter har været i stand til at øge antallet af samarbejder mellem Aalborg Universitet og virksomhederne, således at virksomhederne har fået styrket deres innovation, kompetenceudvikling og konkurrenceevne. Med udgangspunkt i ovenstående vil vi undersøge den hidtidige målopfyldelse ved i denne del af evalueringen at undersøge og besvare seks spørgsmål: Hvordan er det faktisk gået med rekrutteringen af virksomhederne og studerende/kandidater til projektet? I hvilket omfang har virksomhederne opnået viden via et samarbejdsprojekt, der har styrket grundlaget for deres konkurrenceevne? På hvilken måde er konkurrencegrundlaget blevet styrket, fx i form af viden om ny teknologi, og/eller nye processer, og/eller nye samarbejdsformer, og/eller i forhold til markedet? Hvilke konkrete resultater kan der identificeres i forhold til projektets opstillede resultatkrav? Hvilke forklaringsfaktorer er der på den faktiske målopfyldelse? 6

7 3 Beskrivelse af projektet 3.1 Formål og baggrund Videnspredningsaftalen er en aftale mellem Aalborg Universitet, Vækstforum Nordjylland og Region Nordjylland om styrket viden samarbejde mellem Aalborg Universitet og det nordjyske erhvervsliv. Med Videnspredningsaftalen blev det muligt at videreføre det arbejde som var blevet startet i 2006, hvor matchmaking blev introduceret på Universitet. Videnspredningsaftalen blev introduceret som et redskab til kulturudvikling i forhold til innovation og samarbejde mellem virksomheder og universitet (det 3. ben). Initiativtager til projektet er Aalborg Universitets innovationsenhed AAU Innovation. Begrundelsen for projektet er, at der er behov for at skabe en bedre infrastruktur for videndeling, videnopbygning og samarbejde med erhvervslivet. Projektets formål er, at virksomhederne i de nordjyske kommuner, ikke mindst SMV erne og især i yderkantsområder kommer til at se AAU som en samarbejdspartner for udvikling, innovation, kompetenceudvikling og forbedring af konkurrenceevnen. Der er indgået samarbejdsaftaler med samtlige nordjyske kommuner samt Væksthus Nordjylland. Målgruppen for indsatsen er virksomheder og især SMV ere, der kan se et potentiale i at indgå et udviklingssamarbejde med AAU. Ligeledes er udvalgte studerende/kandidater en målgruppe, da projektet også omfatter Erhvervsph.d forløb og studenterprojekter og praktik. Rekrutteringen af deltagere til projektet er lagt i hænderne på AAU og ikke mindst Væksthus Nordjylland og kommunerne og deres erhvervsråd. Rationalet er, at de lokale erhvervsråd og Væksthuset har en daglig kontakt til virksomhederne, og derfor vil have gode muligheder for at screene de rette virksomheder til projektet. AAU Innovation ansøgte EU's Regionalfond og Vækstforum om støtte til projektet, med start i september 2008, for en fireårig periode og med de første to år som pilotfase. Vækstforum gav tilsagn om støtte til projektet, idet det blev besluttet at dele projektet op i faser, så ansøger på baggrund af erfaringer og resultater skulle anmode Vækstforum om frigivelse af midler fase for fase: Projektet faser Pilotfasen (2 år) Fase (1 år) Fase (1 år) Universitetets matchmakingsekretariat brugte opstartsperioden til at indsamle og organisere data og viden, etablere basisorganisationen, indgå aftaler med primære samarbejdspartnere, påbe- gynde markedsføring og synliggørelse samt opstille resultatmål og indikatorer for interne resultatmålinger. Der blev etableret en følgegruppe, repræsenterende AAU, de nordjyske kommuner, erhvervslivet, Væksthus Nordjylland og Region Nordjylland, og herunder en arbejdsgruppe. Det har været indbygget i projektet, at der efter hver fase skulle afrapporteres til Vækstforum, som grundlag for en vurdering af om projektet skulle fortsætte til næste fase og hvor mange midler projektet skulle tildeles. Projektet har haft et samlet budget på ca. 24 mio. kr. for hele perioden. 7

8 3.2 Projektets initiativer og aktiviteter Projektets hovedfokus har været at styrke kendskabet og mulighederne for at styrke samarbejdet mellem Aalborg Universitet og de nordjyske virksomheder herunder særligt at styrke kendskabet til universitet i de nordjyske yderområder. Til det formål er der igangsat aktiviteter inden for 15 indsatsområder, jf. nedenstående oversigt. 15 indsatsområder i Videnspredningsaftalen Netværk mm. Studenterprojekter Studenterpraktik Erhvervs Ph.d. Forskningssamarbejde Kommercialisering Forskningsbaserede videns serviceydelser Karriererådgivning og fastholdelse af arbejdskraft Uddannelse Matchpoints Solutions Camps Interne og eksterne matchmakere Internationale matchmakere Denne delevaluering omfatter alene følgende fire indsatsområde, hvor det er muligt at identificere slutbrugerne for at kortlægge deres nytte af indsatsen, som nærmere præsenteres nedenfor: Studenterprojekter Studenterpraktik Forskningssamarbejde Solutions Camps Studenterprojekter Rationale: En stor del af indlæringen på AAU foregår gennem det problembaserede projektarbejde. Her får de studerende mulighed for at arbejde med konkrete praktiske problemstillinger, samtidig med at erhvervslivet får adgang til den viden universitetet sidder med. Formål: Øge kendskabet blandt virksomheder og studerende om muligheden for at indgå samarbejder om studenterprojekter, samt øge antallet af indgåede samarbejder. Initiativer: - Styrke information til de eksterne matchmakere, til netværksdeltagerne, via diverse arrangementer og konferencer og via Netværkscenterets nyhedsbreve. - Oprettelse af forskellige kampagner i forbindelse med studiestart i september og 8

9 februar, diverse brochuremateriale, plakater og infoskærme rundt på campus samt en dynamisk hjemmeside. Gennemførelsen af samarbejdsprojekter. Et typisk projekt strækker sig over 4-5 måneder i enten et forårs- eller efterårssemester. Specialer kan dog strække sig over længere perioder, og nogle studerende og samarbejdspartnere er så tilfredse med samarbejdet at de vælger at fortsætte over flere semestre. For de studerende foregår projektarbejdet som oftest i grupper af varierende størrelse, men typisk består en gruppe af to til syv studerende. At der er flere om at løse en opgave betyder at de studerende har overskud til at give sig i kast med problemstillinger af anseelig størrelse. Studenterpraktik Rationale: Et praktikforløb er en god måde for små og mellemstore virksomheder at opnå ny viden og innovation på, uden at det koster penge. Den studerendes forløb kan således betragtes som en investering i fremtiden både for den studerende og for virksomheden. Formål: At øge kendskab til praktikmuligheder for både studerende og virksomheder. Initiativer: - Styrke information til de certificerede matchmakere, til netværksdeltagerne og via Netværkscenterets nyhedsbreve, som sendes til ca ansatte i virksomheder og 1800 ansatte på uddannelsesinstitutioner og andre institutioner. - Udbredelse af kendskabet blandt de studerende på AAU til muligheden for at komme i praktik i en nordjysk virksomhed eller organisation. Dette gøres ikke mindst via Karriere- centeret men også studenterorganisationerne på AAU. - Gennemføre konkrete studenterpraktikker. Forskningssamarbejde Rationale: Forskningssamarbejder kan sikre, at ny forskning og viden forankres og anvendes i de nordjyske virksomheder. Formål: At styrke forskningssamarbejdet med det nordjyske erhvervsliv gennem projekter, som virksomhederne anser for at være relevante (da de ved projektet f.eks. kan få styrket en bestemt kompetence). Initiativer: - Ved hjælp af AAU s eksterne matchmakere skal markedsføring af denne samarbejdsform intensiveres. Via AAU s tværfaglige centre, der har et erhvervsmæssigt sigte og som fokuserer på anvendt forskning til umiddelbar nytte for virksomheder vil der også kunne skabes flere forskningssamarbejdsprojekter, da disse allerede har tæt kontakt til erhvervslivet samt ofte en bestyrelse med repræsentanter fra erhvervslivet. 9

10 Det drejer sig om centre som fx: CISS Center for Indlejret Software CIP Center for Industriel produktion CHAT Centre for Human Appliances and Technology Apex Centre for Applied Experience Economy V- CHI Virtuelt Center for Sundhedsinformatik Solutions Camps Rationale: Virksomheder kan få adgang til anvendelse af viden gennem deltagelse i en solution camp. Formål: Solution Camp er et koncept der går ud på at lade grupper af studerende på tværs af studieretninger komme med nye løsningsmodeller til en virksomheds konkrete problemstilling. Solutionen Campen gennemføres ved hjælp af en coaching fra AAU s kreativitetslaboratorium, der igennem processer hjælper de studerende og virksomheder med at tænkte nyt og kreativt over problemstillingen. Initiativer: For at deltage i en Solution Vamp skal virksomheden stille med en idé eller et ønske om et nyt produkt eller koncept. Kravet til den stillede opgave er at den ikke har en kendt løsning samt at den kræver radikal idéudvikling at løse den. I nedenstående oversigt præsenteres indholdet af en Solution Camp: Varighed Sted Antal studerende Antal virksomheder Indhold 7-8 timers idéudvikling På virksomheden studerende 1-2 virksomheder Virksomheden får adgang til universitets viden gennem de studerendes kreative problemløsning. De studerende arbejder sammen for at udvikle på et problem/koncept. Giver virksomheden god mulighed for at få nye vinkler på et problem/koncept. Slutprodukt Resultatet er konkrete produkt- eller konceptideer, som virksomheden kan 10

11 arbejde videre med. Forberedelse Virksomheden skal finde en skarp problemstilling som de studerende kan arbejde- og idégenere med. Derudover skal virksomheden forberede en kort præsentation af virksomheden og problemstillingen til selve campen. 3.3 Projektets relevans Med relevans forstås, hvorvidt de gennemførte aktiviteter har været velegnede til at løse de opgaver, som projektet skulle løse? Var de relevante aktører inddraget? Fokus er på om det i praksis har været muligt at koble de i ansøgningen opstillede resultatforventninger med de gennemførte aktiviteter. Dette er interessant, da erfaringer fra tidligere evalueringer viser, at et projekt godt kan være gennemført tilfredsstillende, men der er ikke opnået de ønskede resultater. En typisk forklaringsfaktor er, at overliggeren fra begyndelsen er sat for højt med hensyn til resultatkrav i forhold til de aktiviteter, der rent faktisk gennemføres i projektet. Derfor spørges der ind til deltagernes vurdering af relevansen af de igangsatte aktiviteter Forudsætningen for at lykkes med projektet er, at det var muligt at inddrage de relevante aktører i gennemførelsen af projektet. Målgruppen for projektet har været at tilskynde og motivere virksomhederne til at søge kontakt til Aalborg Universitet. Derudover har målgruppen været studerende og forskere som gerne skulle stille anvendelig viden til rådighed for erhvervslivet. Det har været kendetegnende for indsatsen at den særligt har haft til opgave at styrke kendskabet til Universitet og dennes videnbase. Det betyder også, at varigheden af de gennemførte initiativer har været af kortere varighed. Udover egentligt forskningssamarbejde og ph.d.- forløb har projektets præmis været at tage mange virkemidler i brug for både at vise universitetets muligheder, men også for at få erfaringer i hvilke virkemidler og samarbejdsmodeller, der er mest succesfulde med hensyn til at nå virksomhederne. Et vigtigt delmål i projektet har derfor været at få etableret en god og sammenhængende infrastruktur mellem de mange aktører i projektet. Det gælder både projektets udbudsside (Universitet) og projektets efterspørgselside i form af virksomhederne. Som brobygger og videnformidler har Universitets matchmakingsekretariat etableret både en intern matchmakingfunktion på Universitet, der skulle sikre gennemsigtighed og opbakning på universitet til de gennemførte initiativer og en ekstern matchmakingfunktion omfattende medarbejdere, der er tæt på virksomhederne i de lokale erhvervsråd. Rationalet har været at skabe et servicesystem, der både kendte til Universitet og forskerne og de studerendes dagligdag og til virksomhedernes kultur, udfordringer og muligheder. Projektet har således også haft til opgave at tilskynde begge målgrupper at kunne se mulighederne i et samarbejde, og sikre at samarbejdet rent faktisk blev initieret og gennemført. Med hensyn til relevansen af de gennemførte aktiviteter, så er det tydeligt, at de har været relevante for opnåelsen af projektets mål. Gennemførelsen af de forskellige aktiviteter har været i overensstemmelse med den plan og strategi, der var lagt for gennemførelsen af projektet. Der er 11

12 gjort en stor indsats for at nå begge målgrupper. Gennem aktivt opsøgende indsats og støtte fra matchmakingsekretariat er det lykkes at få en god infrastruktur op at stå, og der er gennemført konkrete aktiviteter inden for alle de områder, som det var planlagt ved projektstart. Virksomhederne vurderer ifølge den gennemførte survey, jf. afsnittet om opfyldelse af resultatmål, at der har været tale om meget relevante aktiviteter. Når de gennemførte aktiviteter vurderes i forhold til deltagelse af målgruppen står det hurtigt klart, at det har været muligt i stort omfang at inddrage relevante parter i gennemførelsen af delprojektet. Delprojektet har ifølge deltagerne fra uddannelsesinstitutionerne muliggjort etablering af et åbent vindue over for relevante lokale virksomheder. Det fremhæves fra flere af projektdeltagerne, at delprojektet har medvirket til at styrke netværk og samarbejde mellem virksomheder og universitetet, som giver en god platform for et fortsat fremtidigt samarbejde mellem parterne. På den anden side bør det også fremhæves at virksomhederne har engageret sig i varierende omfang. Udfordringerne knytter sig primært til, at jo længere vi kommer fra Aalborg desto vanskeligere er det at få virksomhederne til at indgå i samarbejde med universitetet. Der er gjort en stor indsats fra bl.a. matchmakingsekretariatet og de eksterne matchmakere til at få virksomhederne motiveret til at indgå i samarbejde med universitetet. Dette er også lykkes i en lang række tilfælde, men det vurderes, at der fortsat er behov for en markant indsats fremadrettet, hvis omfanget af samarbejder, skal øges i de kommende år. Deltagernes samlede vurdering er, at de gennemførte aktiviteter alle har været yderst relevante i forhold til, at nå de ønskede mål med indsatsen. 3.4 Projektets kvalitet styring af projektet Med kvalitet forstås om delprojekterne har været godt ledet. Har der været styr på den praktiske gennemførsel af aktiviteterne og har de været gennemført med tilstrækkelig kvalitet til at de kan få den ønskede effekt? Det er erfaringen, at det er en stor opgave at lede regionale projekter. Oftest er det en omfattende opgave at samle de rette parter og deltagere om gennemførelsen af et konkret projekt. Derfor ses ofte, at når et projekt enten løber ind i problemer med at gennemføre et projekt inden for den fastsatte tidsramme eller har problemer med at rekruttere de nødvendige deltagere til projektet så skyldes det problemer i projektledelse. Derfor sættes fokus på projektledelsen, som en kritisk faktor for om et projekt lykkes eller ikke lykkes. Midtvejsevalueringen af videnspredningsaftalen, som er gennemført af konsulentfirmaet PLUSS Leadership har en meget fin og dækkende beskrivelse af gennemgangen af styringen af projektet. Midtvejsevalueringen pegede på en række udfordringer i forhold til styringen af projektet. Denne evaluering forsøger alene efter en kort gennemgang af projektets strategiske ramme at adressere disse udfordringer. Hvordan er det gået med at håndtere de kritikpunkter, der blev rejst i midtvejsevalueringen og evt. implementere forslag fra herfra i den konkrete praksis. Det er således evaluators vurdering, at midtvejsevalueringen er ganske dækkende for en forståelse af styringen af projektet. 12

13 a. Videnspredningsaftalens strategiske ramme Initiativets strategiske ramme er formuleret i forskellige plandokumenter, her især: Videnspredning mellem erhvervslivet og AAU, Videnspredningsaftalen, januar 2008 Administrationsgrundlaget for en aftale mellem AAU og Vækstforum Nordjylland om videnspredning mellem AAU og erhvervslivet, juni 2008 Samarbejdsaftale mellem Vækstforum Nordjylland og AAU om strategisk udvikling af regionen, revideret september Ansøgning om nyt projekt som opfølgning på midtvejsevaluering. I Administrationsgrundlaget slås det fast, at Videnspredningsaftalen er en rammeaftale, inden for hvilken AAU kan iværksætte aktiviteter under de af Vækstforum godkendte indsatsområder uden særlig ansøgning om godkendelse og finansiering. Aktiviteterne omfatter formidling mellem virksomheder og universitetsmiljøerne af indledende, kontaktetablerende karakter. Hensigten er, at AAU gives mulighed for at fremme videnformidling til og samarbejde med erhvervslivet i bred forstand uden hele tiden at spørge om lov, og at administrationsprocedurer smidiggøres i forbindelse med godkendelse af projekter, hvor forskere og studerende allerede er i kontakt med en virksomhed. Videre fastslås, at AAU aktivt skal involvere samtlige relevante forskningsmiljøer på universitetet. Til at gennemføre intentionerne i administrationsgrundlaget etableres Matchmakingsekretariatet, som er organisatorisk hjemmehørende på AAU med primær reference til AAU Innovation, universitetets overordnede viden- og erhvervsenhed i forhold til de organisatoriske enheder Kommercialisering, SEA og Netværkscenteret. Sekretariatet har fysisk base i forskerparken NOVI og er som sådan en aktiv del af det omfattende udviklingsmiljø omkring universitetet. Matchmakingsekretariatet har 14 medarbejdere svarende til 11 årsværk. Syv af disse er Matchmaking- konsulenter, herunder projektlederen. Fire er administrative medarbejdere og en er sælger. Projektlederen har selvstændige beføjelser i forhold til projektet, og sekretariatet fungerer som en selvstændig enhed i en løst koblet netværkskonstruktion. Til projektet er knyttet en følgegruppe og (som delmængde heraf) en arbejdsgruppe, der systematisk følger op på projektets fremdrift og varetager kommunikationen til Vækstforum. Følgegruppen består af repræsentanter for AAU, de nordjyske kommuner, erhvervslivet, Væksthus Nordjylland og Region Nordjylland. De primære samarbejdspartnere er henholdsvis de 11 kommuner og her især kommunernes øverste ledelse (borgmester og kommunaldirektør) og erhvervs- og udviklingscheferne, samt universitetet og de 22 institutter. Videre er udviklingsmiljøer som Væksthus Nordjylland m.fl. interessenter og samarbejdspartnere. Projektets styringsredskaber består af samarbejds- og rammeaftaler med de primære samarbejdspartnere, kommunerne og universitetet. Der er indgået samarbejdsaftale med samtlige kommuner, gældende for hele projektperioden, og der er løbende udarbejdet etårige handlingsplaner, der mere konkret beskriver aktiviteter og samarbejde for det forestående år. Samarbejdet med universitetet baserer sig på rammeaftaler med de enkelte institutter. Udmøntningen af projektet er funderet i sekretariatet og bygger på tre elementer: Interne matchmakere. Ideen er, at der skal være 1-2 interne matchmakere på hvert institut. Der er ifølge oplysninger fra sekretariatet aktuelt 26 interne matchmakere. 13

14 Eksterne matchmakere. Korpset af eksterne består af hhv. kommunale erhvervs- og udviklingschefer, virksomhedskonsulenter og nøglepersoner i Væksthus Nordjylland samt et mindre antal nationale og internationale nøglepersoner med særlig interesse for/tilknytning til Nordjylland. Ved seneste afrapportering der 84 eksterne matchmakere. Matchpoints. Der er ifølge oplysninger fra sekretariatet aktuelt 13 fysiske matchpoints i regionen. b. Opfølgning på midtvejsevalueringen Nedenfor præsenteres midtvejsevalueringens vurderinger af kvaliteten af og udfordringerne ved projektets styring. Herefter drøftes opfølgning fra projektledelsen vedrørende de fremhævede udfordringer. Midtvejsevalueringen fremhæver følgende vurderinger af kvaliteten af projektets styring Der er stor ros fra alle parter til kvaliteten i delprojektet herunder særligt til det høje faglige niveau i gennemførelsen af delprojektets mange aktiviteter Set- uppet vurderes at være godt Samarbejdsaftaler og handleplaner vurderes som et godt instrument for at fremme samarbejde Dygtig projektleder med mange nye positive tiltag som fremmer samarbejdet og minimere administrativt bøvl Fordel for projektet at der hentet en sælgerprofil ind i projektet God struktur med matchmakere og matchpoints I midtvejsevalueringen fremhæves der følgende udfordringer, som særligt retter sig mod forståelsen af virksomhedernes behov og potentiale: Midtvejsevalueringen fremhæver følgende opmærksomhedspunkter ved projektets styring Flere af de kommunale erhvervsfremmeaktører peger på vigtigheden af kendskabet til virksomhedernes behov og potentiale og fremhæver, at dette bør udnyttes bedre. Der er behov for at styrke koordinationsindsatsen til Erhvervscheferne i kommunerne så der undgås ukoordinerede henvendelser til virksomhederne. Behov for en sanering i matchmakerkorpset. 14

15 Overordnet anbefaler midtvejsevalueringen, at Videnspredningsaftalen videreføres i et generation 2 projekt, hvor der blandt andet arbejdes med anbefalingerne og videreudviklingen af AAU Matchmaking konceptet med henblik på at skabe endnu bedre rammer for Videndeling og samarbejde med det nordjyske erhvervsliv. Med det udgangspunkt ønsker Aalborg Universitet at igangsætte et udviklingsprojekt under titlen Matchmaking Generation 2. Af projektbeskrivelsen for Matchmaking Generation 2 fremgår der følgende om intentionerne med en videreførelse af projektet, der tager udgangspunkt i de anbefalinger, der er peget på i midtvejsevalueringen: Projektet vil have en styrket indsats over for projektet fokusgrupper, SMV er og Yderområder samt et fokus på samarbejde med andre erhvervsfremmeaktører på området f.eks. Væksthuset. Et øget samarbejde med andre erhvervsfremmeaktører og andre relevante instanser og interessenter forventes at medvirke til at øge indsatsen over for fokusgrupper samt at I højere grad koordinere, samarbejde og nå SMV er. Der vil i Matchmaking Generation 2 være et øget fokus på SMV er, dertil vil AAU stadig samarbejdet bredt med en bred vifte af virksomheder og brancher, som også er relevante for projektets udvikling, resultater samt formål og vision. I udviklingen af Matchmaking Generation 2, vil der ligeledes være en samling af indsatser i klynger. Dette er også blandt anbefalingerne fra den eksterne evaluering, idet en samling vil skabe overblik og forenkle mulighederne for virksomheder og forskere og studerende. Det vil give den ønskede udvikling af transparent og overskuelig, og samle indsatser i fornuftige klynger. Derved arbejdes der i et Matchmaking Generation 2 udviklingsprojekt med 4 klynger: Klynge 1 Højtuddannet arbejdskraft, Klynge 2 Forskning og Udvikling, Klynge 3 Udvikling, Analyse og Samarbejde og Klynge 4 Marketing og Administration. Klynge 1 omhandler initiativer, samarbejder, og andre aktiviteter og tilgange til studerende, virksomheder og instanser. Klynge 2 omhandler Forskningssamarbejder, PhD/ErhvervsPhD oplysning, Netværk og netværks aktiviteter, kommercialisering samt andre aktiviteter med fokus på forskere, forskningsmiljøger, virksomheder og samarbejder. Klynge 3 omhandler en stor del af de udviklingsundersøgelser og samarbejdsudviklinger som AAU ønsker at lave for at udvikle AAU Matchmaking og Matchmaking Systemet, og tage hånd om flere af de udviklingspunkter og anbefalinger, der blev givet i den eksterne evaluering af Videnspredningsprojektet. Klynge 4 omhandler de anbefalede marketingstiltag og udviklingspunkter samt administration af Matchmaking Generation 2 udviklingsprojektet. Den eksterne midtvejsevaluering anbefalede en øget indsats igennem marketing og kommunikation, og der vil i denne klynge udvikles og arbejdes med tiltag som har til formål at styrke kendskabet, samlingen af information, fokusgrupper og andre tiltag, der støtter det overordnede projektformål. Den eksterne midtvejsevaluering anbefaler også den positive udvikling ved at samle udviklingstiltag i en klynge 3, hvor AAU vil arbejde med videreudviklingen af synliggørelse og marketing af muligheder over for både interne og virksomheder, samt udviklingen af projektet og samarbejderne med andre erhvervsfremmeaktører og de nordjyske kommuner. Denne klynge vil således både inkludere marketing, udvikling o.l., som vil bidrage til en intern kulturændring samt optimere kendskab og samarbejde. AAU Matchmaking ønsker at udvikle AAU Matchmaking og Matchmaking systemet i et udviklingsprojekt. Projektet vil have en høj grad af udvikling og analyse jfr. midtvejsevalueringens anbefalinger. En udvikling af AAU Matchmaking og systemet vil bidrage aktivt og positivt til det overordnede formål; nemlig at bygge bro mellem Universitetet og det nordjyske erhvervsliv med 15

16 henblik på at universitetet og de nordjyske virksomheder på sigt vil se hinanden som naturlige samarbejdspartnere. Det er udtryk for at der er sket en god forankring af projektet, da der er taget hånd om de anbefalinger, der blev rejst i midtvejsevalueringen. Som det vil fremgå af gennemgangen af resultaterne på brugerniveau i nærværende evaluering, så bekræftes midtvejsevalueringens helt overvejende positive vurdering af projektet. Derfor kan evaluator helt overordnet støtte den videreudvikling af projektets kvalitet og forankring af projektet, som der er igangsat fra Universitetets side. 16

17 4 Fremdriftsbedømmelse 4.1. Indledning Med målopfyldelse forstås om projekterne har opnået de resultater, som det er forudsagt i ansøgningen. Dette afklares på virksomhedsniveau i form af virksomheders vurdering af den gennemførte indsats. Der operereres med en effektkæde, hvor der er en række kritiske punkter, som der skal være fokus på, når resultaterne skal opgøres. For det første giver deltagelsen i projektet virksomhederne et række nye indsigter og kompetencer, som giver virksomheden en række nye muligheder for at ændrer strategi og/eller prioriteter og dermed muligheden for i praksis at gøre noget anderledes. Hvis denne forandring omsættes i praksis er der reelt mulighed for at virksomheden kan opnå en forbedring i form af fx et forbedret forretningsgrundlag, som igen kan skabe grundlag for at opnå en forbedring af virksomhedens performance på både kort og lang sigt. Fokus er derfor i evalueringen at søge at klarlægge på baggrund af opstillede indikatorer, hvor langt de enkelte virksomheder er kommet i effektkæden og hvilke typer af resultater, der kan opgøres i de enkelte led Opfyldelse af aktivitetsmål Afsnittet indeholder en redegørelse for de aktivitetsmålsætninger, der er opstillet i projektansøgningen samt en beskrivelse af fremdriften for aktiviteterne Planlagte aktivitetsmål Der er i forbindelse med projektansøgningen opstillet følgende projektspecifikke mål for effekter af projektprogrammet. Det bemærkes, at disse resultatmål, som de er angivet i projektansøgningen er at betragte som aktivitetsmål (jf. LB Analyses effektkæde), altså mål som projektet ønsker at opnå via gennemførelsen af sine aktiviteter. Nedenfor præsenteres de resultater, som deltagerne har opnået af den gennemførte indsats. Tabel 4-1 Målsætninger og målopfyldelse for Videnspredningsaftalen (projektspecifikke) Indsatsområder Nulpunkt Opnået Pilot Mål Fase 2 Opnået Fase 2 Mål Fase 3 Opnået Fase 3 Studenterprojekter pr. semester Studenterpraktik pr. semester Forskningssamarbejde pr. semester Solutions Camps pr. semester Kilde: Ansøgning til Region Nordjylland Antallet af studenterprojekter er et udtryk for både øget fokus på projektsamarbejde med virksomheder, stor forskerinvolvering for at fremme dette samarbejde samt et naturligt voksende fokus hos universitetets studerende. Derved er alle de afholdte og opsatte aktiviteter som solution camps, Tour de Kommune, samt karrierecentret involvering skabt gode resultater bredt over hele 17

18 universitetet. Det skal bemærkes, at det er særligt er i den sidste fase at det er lykkes at få igangsat flere studenterprojekter end det målsatte. Det vidner om at de mange initiativer, der er taget af matchmakingsekretariatet har fået effekt i projektets afslutning. Antallet af studenterpraktik er opgjort fra Karrierecentret, og er et udtryk for kendte tilbagemeldinger fra studerende. Her tegner der sig det samme billede som ved studenterprojekter, idet det er lykkes at tredoble antallet af studenterpraktik i den sidste fase. Antallet af forskningsprojekter pr. semester er opgjort på baggrund af aktiviteter og timeregistreringer. Resultatet er fint afstemt med målet. Projektet har oplevet en stor tilgang og efterspørgsel på Solution camps. Derved har projektet også fint nået målet med gennemførelsen af otte solutions camps per semester. Samlet har projektet øget aktivitetsniveauet i projektets sidste fase, hvilket kan tage som udtryk for at det har været muligt at motivere både virksomheder og på universitet især de studerende til at se nytten af et gensidigt samarbejde. Resultaterne bekræfter også at det er lykkes fra ledelsen af projektet at få skabt et åbent vindue til virksomhederne gennem en hensigtsmæssig infrastruktur, således at der nu er etableret gode kanaler mellem universitetet og virksomhederne Opfyldelse af resultatmål - Survey af virksomhedernes samarbejde med Aalborg Universitet Formålet med denne evaluering er, at kortlægge, i hvilket omfang samarbejdet med Aalborg Universitet har givet virksomhederne indsigt og/eller kompetencer, som de ikke havde før deres deltagelse. Derudover er det søgt belyst, om virksomhederne kan omsætte den nye viden til ændret adfærd og et forbedret forretningsgrundlag i deres virksomheder. Evalueringen bygger på en survey blandt knap 200 virksomheder, der har deltaget i samarbejde med Aalborg Universitet. Hovedkonklusioner: Virksomhedernes adgang til projektet er primært sket via en aktiv opsøgende indsats fra særligt Matchmakingsekretariatet (både interne og eksterne matchmakere). Det er karakteristisk at den største effekt er kommet via den personbårne indsats. Derudover har virksomhederne også fået kendskab til samarbejdsmulighederne via netværk og erhvervspolitiske arrangementer. Virksomhederne er generelt meget tilfredse med den vejledning de har modtaget om samarbejdsmulighederne. Det bemærkes, at mere end halvdelen af virksomhederne har erfaringer med erhvervspolitiske projekter, hvilket vidner om at parterne i et vist omfang har kontaktet virksomheder, de kender i forvejen. Dermed når projektet ikke umiddelbart en stor ny målgruppe, som ikke i forvejen er kendt af erhvervsfremmesystemet. 3 ud af 4 af virksomhederne er tilfredse med kvaliteten af de gennemførte forløb. Det betyder at deltagerne vurderer, at de har modtaget viden, som er relevant i forhold til virksomhedernes behov. Ca. 1 ud af 10 virksomhed vurderer, at kvaliteten af de gennemførte forløb er for ringe. Den største tilfredshed med forløbene på tværs af de fire samarbejdstyper finder vi blandt virksomheder, der har deltaget i forskningssamarbejder og Solution Camps. Går vi videre og ser på om den relevante viden også har givet virksomhederne nye indsigter og 18

19 muligheder viser resultatet, at mere end 8 ud af 10 har fået et positivt udbytte af samarbejdet i form af nye indsigter og muligheder. Modsat er det ca. 1 ud af 10, der svarer, at samarbejdet ikke har medført nye muligheder. Igen er det især forskningssamarbejder og Solution Camps, der fremhæves. For 1 ud af 3 virksomheder har samarbejdet medført ændringer i den måde virksomheden drives på, dvs. det kan være i form af ændrede prioriteringer, ændret forretningsmæssigt fokus, ændret strategi eller ændret organisering el. lign. Det vurderes umiddelbart at være positivt at hver tredje af virksomhederne vurderer at samarbejdet har ført til forandringer i virksomheden. Dette skal ses i nøje sammenhæng med samarbejdets karakter, hvor virksomheden reelt tilføres viden udefra i tre af fire samarbejdsprojekter, mens det alene er i forskningssamarbejdet at virksomheden selv er mere vedvarende involveret. Det er også særligt forskningssamarbejder, der har en positiv indflydelse på virksomhedernes forretningsmæssige fokus. Går vi et skridt videre svarer 4 ud af 10 virksomheder, at samarbejdet har ført til forbedringer i virksomhedens forretningsgrundlag, det kan være i form af adgang til nye kundegrupper, større effektivitet i virksomhedens drifts, nye produkter eller ydelser mv. Kun 7 pct. svarer at samarbejdet slet ikke har ført et forbedret forretningsgrundlag. Det vurderes umiddelbart at være meget positivt at så stor en andel af virksomhederne vurderer at samarbejdet har haft en mere eller mindre positiv effekt på virksomhedens forretningsgrundlag. Hver fjerde virksomhed vurderer, at samarbejdet på nuværende tidspunkt har ført til vækst i virksomheden, mens 1 ud af 4 vurderer at samarbejdet kun i mindre grad har ført til vækst i virksomheden. Samlet vurderes det som et meget positivt resultat når der tages højde for samarbejdsprojekternes karakter og længde samt det faktiske forhold at hovedparten af samarbejdsprojekterne er gennemført i 2012 og Det kan således forventes, at der vil blive flere positive resultater på længere sigt, da viden overførsel til virksomheder typisk har en lidt længere tidshorisont inden de omsættes til resultater i virksomheder end fx 1-1 rådgivning af virksomhederne, hvor der typisk kan måles en umiddelbar effekt af rådgivningsydelsen. Tilbagemeldingerne fra virksomhederne er, at der både er tale om ansættelse af flere medarbejdere, øget omsætning og særlig en styrkelse af særlige kundesegmenter. Det er ikke muligt med nærværende analyse at opgøre de eksakte resultater, men helt overvejende er der ifølge virksomhederne tale om en positiv tendens, hvor flere peger på at der kan forventes vækst i virksomheden på sigt som følge af samarbejdsprojekterne. Afsluttende viser analyse, at 8 ud af 10 i høj grad eller nogen grad vil indgå i samarbejde med Aalborg Universitet næste gang virksomheden står over for en konkret udfordring. Det understøttes af at mere end 75 pct. af alle virksomheder er parate til at anbefale andre virksomheder også at indgå i samarbejde med Aalborg Universitet. Der er ikke den store variation mellem samarbejdstyperne, idet der på tværs af alle samarbejdstyper er stor villighed til at søge kontakt med Aalborg Universitet om et samarbejdsprojekt. Samlet er det evaluators vurdering at det både er lykkes med projektet at skabe øget kendskab, bedre kontakt og samarbejde mellem virksomheder og Aalborg Universitet samt at gennemføre konkrete samarbejdsprojekter, som virksomhederne overvejende oplever som værdifulde med konkrete resultater, som på kort og længere sigt vil forbedre virksomhedernes bundlinje. 19

20 Hvis projektet skal bidrage til at imødegå de udfordringer det nordjyske erhvervsliv står over for, er det helt afgørende, at de aktiviteter der igangsættes, fører til den forventede effekt. Denne evaluering har til formål, at afdække om et evt. samarbejde mellem virksomheder og Aalborg Universitet fører til et styrket videngrundlag i virksomhederne, som kan danne grundlag for et styrket forretningsgrundlag, som på længere sigt kan forbedre virksomhedernes vækst og beskæftigelse. Generel effektkæde for erhvervsudviklingsprojekter Derfor er det afgørende for kortlægningen af de undersøgte projektforløb, at afdække, om de virksomheder, der angiver at have opnået ny viden gennem samarbejde, også har omsat disse til ændret adfærd. Vores forståelse af et erhvervsudviklingsprojekt kan udtrykkes i en såkaldt effektkæde, der er illustreret i figur 1. Denne del af evalueringen beskæftiger sig konkret med relationen mellem muligheder, forandring og forbedring. I forhold til muligheder er det springende punkt, i hvilket omfang aktiviteterne har givet virksomhederne viden eller indsigter, som de ikke havde før deres deltagelse i programmet. Det næste skridt i kæden, relationen mellem muligheder og forandringer, om deltagerne kan omsætte den nye viden til ændret adfærd i deres virksomheder. Og endelig det sidste led i kæden, relationen mellem forandringer og forbedring, om virksomhederne får skabt en forbedring i forretningsgrundlaget som et resultat af projektet. De virksomheder der når frem hertil er efter interessante at vurdere om forandringer, så medfører nye resultater på virksomhedens bundlinje. For at kortlægge disse sammenhænge er udsendt et elektronisk spørgeskema udarbejdet og distribueret via Rambølls SurveyXact. Kapitlet har følgende struktur. Indledende introduceres kort den gennemførte survey. Dernæst præsenteres en frafaldsanalyse for at give et overblik over omfanget af respondenter og hvem der ikke har svaret. Derefter gennemgås resultaterne af surveyen. Indledningsvis gives en karakteristika 20

21 af de virksomheder, der har svaret og hvilke adgangsveje de benyttet sig af for at komme i kontakt med Aalborg Universitet. Derefter vendes blikket mod virksomhedernes vurdering af kvaliteten af de samarbejdsforløb, som de har deltaget i. Dernæst følger analysen af hvad virksomhederne vurderer de har fået ud af at samarbejde med Aalborg Universitet. Først søges det kortlagt om samarbejdet ført til ændringer i måden virksomheden drives på? Dernæst fokuseres på om samarbejdet har forbedret virksomhedens forretningsgrundlag? Og videre om samarbejdet på nuværende tidspunkt har bidraget til at skabe vækst i virksomhederne? Kapitlet afsluttes med virksomhedernes vurdering af om samarbejdet har styrket mulighederne for et samarbejde med Aalborg Universitet på et senere tidspunkt Beskrivelse af survey Surveyens respondentliste udgøres af virksomheder som matchmakingsekretariatet (198 virksomheder eller som én ekstern matchmaker i Hjørring og Jammerbugt Kommuner (24 virksomheder) har noteret som virksomheder, der har indgået samarbejde med Aalborg Universitet inden for én eller flere af neden for aktiviteter: Studenterprojekter Studenterpraktik Solutions Camp Forskningssamarbejde. Da spørgeskemaet udsendes elektronisk, er en yderligere forudsætning for at indgå i spørgeskemaundersøgelsen, at der foreligger e- mailadresse på virksomheden. Det giver i alt en respondentgruppe på 222. Et link til spørgeskemaet blev sendt til respondenterne den 9. september Da det ikke kan afvises, at respondenterne har deltaget i flere forskellige projekter i perioden, er der i distributionsmailen gjort opmærksom på, hvilket projekt der henvises til. For at maksimere svarprocenten, blev der den 12. september og den 16. september 2013 udsendt en påmindelsesmail til deltagere, der endnu ikke havde besvaret spørgeskemaet. Den 24. september 2013 blev målingen lukket. Tabellen nedenfor præsenterer de overordnede resultater af dataindsamlingen. Antal respondenter Ikke besvaret % Besvaret % I alt % Procentandel En svarprocent på 27 er tilfredsstillende i denne slags undersøgelser, men den reelle svarprocent er muligvis endnu højere. En af de største udfordringer ved den gennemførte spørgeskemaundersøgelse er således sandsynligheden for, at en del af de e- mailadresser deltagerne har angivet Universitet eller eksterne matchmaker ikke længere er aktive, som følge af jobskifte eller lignende. Ydermere vil deltagelsen i aktiviteterne for nogle af respondenterne ligge noget tilbage i tiden. Hele 34 returmails indikerer da også, at disse forhold har spillet en rolle i indeværende survey. For at få et retvisende billede af de 162 respondenter, der ikke har besvaret spørgeskemaet, gennemførtes en frafaldsanalyse, hvor returmailene er gennemgået Frafaldsanalyse Først og fremmest bemærkes det, at hovedparten af returmails (21) skyldes at modtagere ikke var til stede i undersøgelsestidspunktet. Der har været få respondenter, der ikke har ønsket at deltage 21