lærervejledning VI SKAL PÅ SVIR K S O M H E D S B E Ø G karriere A/S

Transkript

1 lærervejledning VI SKAL PÅ Ø G SVIR K S O M H E D S B E karriere A/S

2 karriere A/S lærervejledning SIDE 2 Indhold side Introduktion 3 VI SKAL PÅ Ø G SVIR K S O M H E D S B E Trinmål og slutmål 4 Tidsforbrug 5 Gennemgang af arbejdshæftet 6 Samarbejdet med virksomheden 14 Afsluttende præsentation 14 Supplement og videre arbejde 15 Planlægnings- og aftaleskema 16

3 karriere A/S lærervejledning SIDE 3 Introduktion Kære lærer Karriere A/S Vi skal på virksomhedsbesøg er tænkt som et lettilgængeligt og overskueligt forberedelsesforløb til virksomhedsbesøg, hvor eleverne arbejder med afklaring af egne færdigheder og egenskaber samt arbejdsmarkedet generelt, og hvor de får mulighed for at arbejde i dybden med den virksomhed, de skal besøge. Materialet består af et arbejdshæfte til eleverne, en lærervejledning og en virksomhedsvejledning. Det kan bruges til de fleste typer private virksomheder. Det er gratis at bestille arbejdshæftet på skole. di.dk/butik. Her kan man også downloade nærværende lærervejledning samt en vejledning til virksomheder. Arbejdshæftet er primært udarbejdet til elever på 7. klassetrin til undervisningen i dansk og UEA. Afhængigt af ambitioner og klassens niveau i øvrigt, kan det også benyttes på 8. klassetrin, hvor det vil være relevant at inddrage samfundsfag. Klassen skal bruge ca lektioner på projektet, inkl. virksomhedsbesøg. Materialet er udviklet af DI Skolekontakt i samarbejde med tre lærere og en vejleder fra UU-Roskilde. På DI Skolekontakts hjemmeside skole.di.dk findes oversigten Mød en virksomhed med virksomheder, der er interesseret i kontakt med skoler. Mød en virksomhed er en service til både grundskoler og gymnasier, og derfor kan der være virksomheder, der foretrækker at samarbejde med ungdomsuddannelser frem for grundskoler. Ønsker du at kontakte en af virksomhederne på Mød en virksomhed, kan du ringe eller skrive en mail til virksomhedens kontaktperson. Materialet Karriere A/S Vi skal på virksomhedsbesøg kan med fordel suppleres med vejledningsmaterialet Min Plan på dk og med websitet dk, som informerer om uddannelsesmuligheder i industrien. Nedenfor følger en nærmere gennemgang af, hvordan materialet kan bruges i undervisningen samt en beskrivelse og vejledning til elevernes arbejdshæfte. God fornøjelse!

4 karriere A/S lærervejledning SIDE 4 Trinmål og slutmål Materialet Karriere A/S Vi skal på virksomhedsbesøg er velegnet til undervisningen i UEA og dansk. I UEA giver det mulighed for at arbejde med følgende trinmål: Trinmål UEA efter 9. klassetrin Det personlige valg Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende viden om egne kompetencer og forudsætninger gøre rede for samspillet mellem kompetenceudvikling, karriere og livslang uddannelse anvende faglige begreber, som har relation til karriereplanlægning udarbejde en personlig uddannelsesplan Uddannelse og erhverv Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke viden om sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder beskrive erhvervsmuligheder lokalt, nationalt og internationalt kende til internationalisering i uddannelse og erhverv forholde sig til innovation og iværksætteri Arbejdsmarkedet Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at analysere arbejdsmarkedsforhold, herunder vilkår for medarbejdere og selvstændige kende til muligheder for at etablere og drive egen virksomhed kende til det globale arbejdsmarked anvende regler om undervisnings- og arbejdsmiljø

5 karriere A/S lærervejledning SIDE 5 Tidsforbrug Emne Sider i arbejdshæftet Lektioner Drømme, færdigheder og personlige egenskaber Side Arbejdsmarkedet og arbejdspladsen Side Forberedelse til virksomhedsbesøg Side Temaarbejde, virksomhedsbesøg og efterbehandling Side Evaluering Side Tidsforbrug i alt 10-15

6 karriere A/S lærervejledning SIDE 6 Gennemgang af arbejdshæftet Side 4: Mine drømme Formålet med opgaverne er at lade eleverne tage stilling til, hvilket voksenliv og arbejdsliv de drømmer om. Det er en god øvelse at gøre, inden de skal tage stilling til egne færdigheder og personlige egenskaber og til arbejdsmarkedet generelt, så de efterfølgende kan se, om ønsker og kompetencer/planer om uddannelse passer sammen. Side 5: Færdig med skolen og hvad så? Efterfølgende skal de tage stilling til, hvordan man kan træffe et uddannelsesvalg. Lad dem foretage prioriteringen alene. Derefter kan de diskutere i grupper, hvorfor de har givet point, som de har indskærp, at de ikke behøver være enige; der er ikke facit til denne opgave. Side 6 og 7: Hvad er jeg god til? Formålet med disse sider er dels at fortælle, hvordan skolegang og videre uddannelse giver dem nogle færdigheder, dels at få dem til at tage stilling til deres egne stærke og svage sider. Det er nogle svære begreber, der arbejdes med i dette afsnit. Det kan derfor være en god idé at sikre sig, at eleverne forstår, hvad færdigheder og egenskaber er. Færdigheder er noget man kan lære: Man kan også lære at cykle, at drible med en bold, at skrive sms er osv. Egenskaber er noget iboende i den enkelte person, noget man ikke nødvendigvis kan tillære sig på samme måde som færdigheder, men som dog selvfølgelig kan trænes. Hvis de har svært ved at forstå de personlige egenskaber i cirklen, kan du forklare egenskaberne med disse eksempler: HUMOR: De fleste synes sikkert, de har humor, men her menes i en form, så andre synes man er sjov. Det er godt at gøre opmærksom på, at ikke al form for humor er lige passende alle steder. Fx er det ikke sikkert, at det, ens venner synes er sjovt, også er sjovt for ens forældre (her gælder det om at kunne VURDERE, hvem der synes, hvad er sjovt). KREATIV: At finde på nye ting og nye måder at gøre tingene på. Det kan være at udvikle et spil, så det bliver endnu sjovere. ANDRE PERSONLIGE EGENSKABER: Måske kommer eleverne i tanke om personlige egenskaber, de har, som ikke er nævnt her. OMSTILLE SIG: At have nemt ved at gøre tingene på nye måder og ikke være afhængig af rutiner. Fx have det fint, selvom klassen skiftede skema hver uge. INITIATIV: At være den, der sætter ting i gang/ sørger for, at der sker noget. Fx være den, der sætter en fodboldkamp i gang eller arrangerer, at klassen skal holde fest. SAMARBEJDE: At være god til at arbejde sammen med andre, fx som i fodbold og håndbold. Man spiller ikke bare bolden selv ned mod målet, men sørger for at inddrage de andre, så holdet kan score i fællesskab.

7 karriere A/S lærervejledning SIDE 7 VURDERE: At kunne forholde sig til situationer og oplysninger og sætte det i relation til en sammenhæng. Fx vide, hvornår en ven har brug for hjælp eller for at være i fred og at vide, hvordan det vil være bedst at tale til andre. SELVSTÆNDIG: Selv at kunne arbejde med en opgave, også når man bliver i tvivl om noget. Fx selv at sørge for at få læst lektier. KOMMUNIKERE: At kunne tale med andre, dvs. både lytte til dem og sige tingene, så andre forstår det. SERVICEMINDED: At kunne lide at hjælpe andre fx ved at holde døren. ÅBEN: At have nemt ved at tale med andre mennesker og at turde fortælle om sig selv. Hvis de har svært ved at løse opgaven, kan man bede dem tænke på sig selv, når de laver gruppeog projektarbejde. Hvilken rolle har de typisk i gruppearbejde? Side 8 og 9: Her kommer du til at arbejde Formålet er at give eleverne et overblik over arbejdsmarkedet og få dem til at relatere det til deres hverdag. Find sammen forskellige jobtyper og lav en fælles liste på tavlen. Du kan evt. bede eleverne tænke på deres forældres eller andre voksnes job. Introducer herefter illustrationen og tal om arbejdspladserne. De seks arbejdspladser er eksempler fra hhv. det private og det offentlige arbejdsmarked. Illustrationen er langt fra et fyldestgørende billede af hele arbejdsmarkedet, men I kan bruge det til at relatere til arbejdspladser i jeres lokalområde. De private arbejdspladser Transport A/S. En vognmandsvirksomhed, som kører varer rundt i landet. Her arbejder lastbilschauffører, som kører bilerne, men også folk, der kan tale med udenlandske kunder på fx tysk og engelsk, og som er gode til at finde ud af, hvordan man smartest kører flere ting ud på én gang, så varerne kommer hurtigt ud til kunderne, samtidig med at vognmandsvirksomheden sparer tid. IT A/S. En virksomhed, som ikke leverer et fysisk produkt, men som arbejder med it. Det kan fx være et firma, som hoster andre virksomheders hjemmesider, eller et firma, der udvikler software. I gang ApS. En iværksættervirksomhed i dette tilfælde med to personer, der har opfundet et produkt, sat det i produktion og sælger det i Danmark og Holland. Når man er iværksætter, får man ikke fast løn, som man gør, når man er ansat. Som iværksætter er man afhængig af, at ens virksomhed giver overskud. Produktion A/S. En virksomhed, der producerer en fysisk vare. Her arbejder medarbejderne med produktion, produktudvikling, kundekontakt mm. De offentlige arbejdspladser Rådhuset. På rådhuset sidder borgmesteren og andre kommunalpolitikere og bestemmer bl.a., hvordan kommunens penge skal bruges. Men tal gerne om, at der også er mange andre typer job, fx administrativt personale. Hospitalet. Eleverne vil typisk tænke på læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter og portører, når de tænker på et hospital. Men I kan evt. tale om, at der på et hospital også er medarbejdere, der arbejder med it, kontorarbejde, rengøring, kantine mm.

8 karriere A/S lærervejledning SIDE 8 Opgave 5: Nedenfor finder du løsningen på opgaven: Personcitat Jeg er økonomimedarbejder og sørger for, at alle skolerne i kommunen får de penge, de skal have. Jeg har tidligere arbejdet i Produktion A/S. Da jeg blev færdig som industritekniker, arbejdede jeg i tre år med at styre produktionen. Siden har jeg uddannet mig til ingeniør og er nu med til at finde den smarteste måde at producere vores varer. Jeg er uddannet datatekniker. Til daglig sørger jeg for, at alle vores servere virker, som de skal. Lige da jeg blev færdig med min uddannelse, arbejdede jeg på rådhuset. Jeg arbejder som sosu-assistent og hjælper patienterne med at få mad og med deres hygiejne. Jeg overvejer, om jeg skal læse videre til sygeplejerske. Jeg er uddannet lageroperatør og har ansvaret for, at alle de varer, vi skal fragte rundt i landet, kommer de rigtige steder hen og til rette tid. Jeg har været med til at opfinde en ny smart cykellygte. Den bliver produceret i Kina og solgt i Danmark og Holland. Før i tiden arbejdede jeg med produktudvikling på Produktion A/S. Arbejdsplads Rådhuset Produktion A/S IT A/S Hospital Transport A/S I gang ApS Måske kan I også placere nogle af jobtyperne fra fælleslisten på illustrationen af arbejdsmarkedet. Opgave 6: Lad eleverne, evt. i grupper, interviewe en forælder eller en anden voksen person, de kender, om job og uddannelse. De kan fx spørge dem om: Har du en uddannelse? Hvilken? Hvilket arbejde har du i dag? Hvor arbejder du? Bruger du din uddannelse i dit arbejde? Hvilke personlige kvalifikationer bruger du i dit arbejde? Hvilke arbejdsopgaver har du? Hvor har du arbejdet før? Hvor mange kolleger har du? Hvad er det sjoveste ved dit arbejde? Hvad ville du gerne være, da du var på vores alder? Evt. uddybning af temaer Tal med eleverne om, at det uddannelsesvalg, man træffer, ikke nødvendigvis er valg af job og arbejdsplads for livet. Hvert år skifter personer job i Danmark (svarer til ¼ af den samlede beskæftigelse) mange af dem skifter fra det offentlige arbejdsmarked til det private eller omvendt. Det er også almindeligt at skifte mellem forskellige brancher.

9 karriere A/S lærervejledning SIDE 9 Mange mennesker vælger også at videre- og efteruddanne sig, når de har været på arbejdsmarkedet et stykke tid. Det kan være for at specialisere sig inden for det, de allerede kan, eller for at gå i en helt anden retning. Et godt eksempel er meritlæreruddannelsen, som tiltrækker folk med helt andre baggrunde end den pædagogiske. Et andet eksempel findes i tegningen på side 8 i arbejdshæftet, hvor en kvinde oprindeligt er uddannet industritekniker, men efterfølgende har videreuddannet sig til ingeniør; hun har altså specialiseret sig yderligere. Tal evt. også om de forskellige virksomhedstyper. Når en virksomhed hedder A/S, betyder det, at den er et aktieselskab, dvs. at andre enten privatpersoner eller virksomheder kan købe aktier i virksomheden og dermed være medejer af den. Aktieselskaber har en bestyrelse, som bl.a. bestemmer, hvem der skal være virksomhedens direktør. Iværksættere benytter oftest selskabsformerne ApS eller I/S. I/S (interessentskab) er den selskabsform, som er nemmest at etablere, da den ikke kræver startkapital. Til gengæld hæfter ejeren/ejerne personligt, hvis virksomheden går konkurs. Hvis der er flere ejere af virksomheden, hæfter disse solidarisk, således at en ejer med formue, fx i form af ejendom, hæfter for den anden ejer også selvom denne ikke har formue Hvis man ønsker at starte et ApS (anpartsselskab), kræver det, at man har startkapital. Til gengæld hæfter man ikke personligt, hvis virksomheden går konkurs, men kun med det beløb, man skød i virksomheden. Side 10: Din fremtidige ARBEjdsplads Formålet med opgave 7 og 8 er at gøre eleverne bevidste om deres forventninger til en fremtidig arbejdsplads og at gøre dem bevidste om, at der bliver stillet krav til dem. Diskuter fx i klassen, hvorfor det er vigtigt, at man møder til tiden. Og at en arbejdsgiver som regel er interesseret i at belønne den indsats, som en medarbejder lægger for dagen, så vedkommende ikke finder et andet sted at arbejde, eller går og er utilfreds. Arbejdsgivere er også interesseret i, at medarbejderne kommer med inspiration og input til ting, der kan gøres bedre altså at de brokker sig på en konstruktiv måde. Rund side 4-10 af med at diskutere, om de planer, eleverne skitserede til at starte med, hænger sammen med deres personlige egenskaber, det uddannelsesvalg, de overvejer, og arbejdsmarkedets krav til færdigheder og personlige egenskaber i øvrigt. Side 11: Nu skal vi snart på VIRKSOMHEDSBESØG For at undgå, at besøget på virksomheden bliver uvedkommende og hurtigt glemt, er det vigtigt, at eleverne kommer i dybden med den virksomhed, de skal besøge. Udfyld sammen de generelle oplysninger om virksomheden og lad derefter eleverne arbejde i grupper med temaerne. I første omgang kan de kigge på virksomhedens hjemmeside eller søge på nettet for at finde informationer. Måske har I fået udleveret noget præsentationsmateriale, der kan bruges. Det vil sikkert også blive nødvendigt at hente informationer direkte hos virksomheden. Aftal med virksomhedens kontaktperson, om dette skal gøres inden besøget på telefon eller mail eller under besøget (læs mere i afsnittet Samarbejdet med virksomheden nedenfor). Bruger I materialet i 8. klasse, er der her mulighed for at relatere det til samfundsfag og tale om det private erhvervslivs betydning for samfundet, eksport og import samt BNP.

10 karriere A/S lærervejledning SIDE 10 Side 12-18: Lær VIRKSOMHEDEN at kende I arbejdshæftets sidste afsnit skal eleverne i grupper arbejde med et tema, der relaterer sig til virksomheden. Nogle temaer er lettere at arbejde med end andre, men alle er lige vigtige for at få et samlet billede af virksomheden. Fx er temaet om virksomhedens historie relativt nemt at arbejde med, mens temaet om konkurrenceevne er mere abstrakt. Gennemgå gerne temaerne kort med hele klassen, og lad derefter hver gruppe arbejde med den indledende tekst om temaet. Til hvert tema er der forslag til spørgsmål, som gruppen kan stille virksomheden, og mulighed for selv at tilføje ekstra spørgsmål. Brug gerne virksomhedens hjemmeside til at undersøge, om eleverne kan få svar på nogle af spørgsmålene her. Nedenfor følger en kort uddybende tekst om hvert tema og forslag til uddybende spørgsmål samt hvilke fag, man kan inddrage i temaarbejdet. Tema: Produkt og PRODUKtudvikling Et produkt kan være en fysisk genstand, der produceres på maskiner eller i hånden. Men et produkt er lige så tit en ikke-fysisk genstand, fx en serviceydelse eller en bestemt viden, som virksomheden lever af at videresælge. Mange virksomheder er underleverandører til andre danske eller udenlandske virksomheder. Det kan fx betyde, at de leverer enkelte dele til et større produkt, som samles på en anden virksomhed. Det kan være svært for eleverne at forholde sig til ikke-fysiske produkter, men gode og letforståelige eksempler kan være rengøring og udvikling af hjemmesider. Uddybende spørgsmål Relevante uddybende spørgsmål kan fx være: Bliver produktet produceret i andre lande? (ved fysiske produkter) Har virksomheden en udviklings- eller innovationsafdeling, der udtænker nye ideer til produkter? Andre fag Inddrag evt. matematik og tal om salgsandele i udlandet mm.

11 karriere A/S lærervejledning SIDE 11 Tema: VIRKSOMHEDENS UDVIKLING og HIStorie Virksomhedens udvikling og historie er et lettilgængeligt og meget håndgribeligt tema. Temaet kan være mere eller mindre omfattende afhængigt af, hvor gammel virksomheden er. Uddybende spørgsmål Relevante uddybende spørgsmål kan fx være: Hvordan er virksomhedens ejerskab? A/S, ApS eller andet? Har ejerskabet ændret sig gennem tiden? Hvilken idé bygger virksomheden på? Andre fag Inddrag evt. historie og tal fx om: Hvordan så resten af verden ud, dengang virksomheden blev etableret? Hvordan var arbejdstiden og arbejdsforholdene? Hvor lang skolegang fik man? Brug evt. dvd-sættet Industriens Historie (bestilles på skole.di.dk/butik). Tema: Medarbejdere En virksomheds konkurrenceevne er bl.a. afhængig af medarbejderne. Det er vigtigt, at virksomheden har adgang til det antal medarbejdere, den skal bruge, og at medarbejderne har de rette faglige kvalifikationer altså at de har uddannelser og erfaring, som er relevante for de arbejdsopgaver, de skal udføre. Nogle virksomheder bruger ufaglært arbejdskraft til arbejdsopgaver, der ikke kræver særlig uddannelse. Ufaglært arbejde varetages typisk af personer, der ikke har en uddannelse, men kan også varetages af personer med en uddannelse, der ikke er relevant for de opgaver, der skal udføres. Uddybende spørgsmål Relevante uddybende spørgsmål kan fx være: Hvilke specifikke uddannelser er vigtige for virksomheden? Hvordan er medarbejderne fordelt på alder, køn, etnicitet, uddannelser mm. Har virksomheden medarbejdere i udlandet? Andre fag Inddrag evt. samfundsfag og historie og tal om arbejdsmarkedets udvikling og om hvilke færdigheder og personlige kvalifikationer, der er vigtige i dag i forhold til for fx 25, 50 og 100 år siden. Inddrag evt. matematik, hvis der skal laves statistik over medarbejderfordeling på alder, køn, uddannelse mm.

12 karriere A/S lærervejledning SIDE 12 Tema: Miljø og klima Omfanget af dette tema afhænger af, hvilken type virksomhed klassen samarbejder med. Nogle virksomheder har farligt affald, de skal skille sig af med på en forsvarlig måde. Hvad angår CO 2 -udledning, er el-producerende virksomheder samt produktionsvirksomheder af en vis størrelse underlagt CO 2 -kvotesystemet. Det betyder, at virksomheden kun må udlede en bestemt mængde CO 2. Alle virksomheder altså også virksomheder, der ikke arbejder med deciderede skadelige materialer eller har et meget højt energiforbrug har dog både et samfundsmæssigt og økonomisk incitament til at tænke over, hvor meget energi den bruger, og hvordan den håndterer materialer, der kan genbruges. Det samme har vi som privatpersoner, og derfor kan det her være relevant at tale med eleverne om, hvad de selv gør for at skåne miljø og klima. Husker de at slukke lyset, når de går ud af et lokale? Tager de korte bade? Sørger de for at smide affald i skraldespanden og ikke på gaden? Uddybende spørgsmål Et relevant uddybende spørgsmål kan fx være: Anvender eller overvejer virksomheden at anvende energi fra alternative energikilder, fx vind- og solenergi? Andre fag Inddrag gerne fysik/kemi og biologi og tal om opbygningen af CO 2 -molekyler og div. stoffers indflydelse på miljøet. Tema: Konkurrence Alle virksomheder er udsat for konkurrence. Konkurrenterne kan både være danske og udenlandske virksomheder. Der er flere parametre, der har betydning for en virksomheds konkurrenceevne, altså i hvor høj grad den er i stand til at sælge sit produkt: Løn, produktivitet, kvalitet, nærhed til kunden, tillægsydelser til produktet er bare nogle af dem. Hvilke parametre, der er vigtige for den virksomhed, klassen samarbejder med, er meget afhængigt af, hvilken type virksomhed det er. Har den fortrinsvis sit marked i Danmark eller udlandet? Er dens produkt en serviceydelse, viden eller fysiske produkter? Hvilken type arbejdskraft bruger den primært? Danske fremstillingsvirksomheder er i de fleste tilfælde i international konkurrence. I Danmark har vi svært ved at konkurrere på pris typisk fordi vi har et meget højt lønniveau, som er en stor omkostning for virksomhederne. Til gengæld er innovation et særdeles vigtigt konkurrenceparameter for danske virksomheder. Innovation i denne sammenhæng er, når man formår at tilføre et nyt eller eksisterende produkt nogle egenskaber, der gør, at det har værdi for kunden. Mange danske produkter er kendt for design, kvalitet og god funktionalitet tænk bare på Danfoss termostat, LEGO s klodser og Velux ovenlysvinduer. Også produktivitet er et vigtigt parameter for danske virksomheder i international konkurrence og har i sidste ende indflydelse på den pris, virksomheden kan tage for produktet.

13 karriere A/S lærervejledning SIDE 13 Uddybende spørgsmål Et relevant uddybende spørgsmål kan fx være: Hvilke medarbejdere i virksomheden er med til at sikre, at virksomheden er konkurrencedygtig, fx ved at udvikle nye produkter? (Kan besvares i samarbejde med den gruppe, der arbejder med Medarbejdere som tema) Andre fag Med dette tema er det oplagt at tale om lønninger og levestandard i Danmark vs. andre lande. Inddrag fx geografi og samfundsfag. Der er også mulighed for at arbejde med valutakurser i matematik. Hvis virksomheden fx importerer råvarer fra et andet land, vil udsving i det pågældende lands valutakurs have indflydelse på, hvad virksomheden skal betale for råvarerne. Tema: Markedsføring Når en virksomhed markedsfører sit produkt, fører den produktet til markedet. Virksomheder opererer i forskellige markeder. En B2B-virksomheds (business to business) kunder er andre virksomheder, en B2C-virksomheds (business to consumer) kunder er forbrugere, altså privatpersoner. B2C-virksomheder markedsfører ofte sine produkter via reklamer i aviser, blade, i fjernsynet, på busser og i tog alle de steder, hvor deres kunder kommer. B2B-virksomheder markedsfører sine produkter, der hvor andre virksomheder orienterer sig: På messer, i fagblade, på brancherelevante hjemmesider. Der er stor forskel på, hvor meget en virksomhed gør ud af markedsføring. Nogle virksomheder hyrer reklamebureauer og ansætter egne marketingmedarbejdere til at lave omfattende kampagner, mens andre virksomheder måske nøjes med at lave en hjemmeside og en præsentationsfolder, fordi de skaffer og plejer deres kunder via netværk. Uddybende spørgsmål Relevante uddybende spørgsmål kan fx være: Har virksomheden særlige kampagner, I kan undersøge? Hvilke erfaringer har virksomheden med markedsføring? Hjælper det på salget? Andre fag Andre fag: Dansk er et oplagt fag at bruge her, da man kan analysere virksomhedens markedsførings materialer. Side 22-23: Evaluering Ved evalueringens sidste to spørgsmål om samarbejdet i gruppen er det relevant at diskutere de personlige egenskaber, som de forskellige gruppers medlemmer har, jf. opgave 4 på side 6-7. Diskussionen kan være med til at illustrere, hvordan personer med forskellige personlige egenskaber kan supplere hinanden, men at det også kan skabe konflikter, hvis man prioriterer forskelligt eller ikke forstår hinandens måde at arbejde på. Det samme vil eleverne opleve, når de en dag kommer ud på arbejdsmarkedet, hvor de skal arbejde sammen med mange forskellige typer mennesker, og derfor er det naturligvis rigtig godt at få erfaring med det at samarbejde med andre allerede i skolen.

14 karriere A/S lærervejledning SIDE 14 Samarbejdet med virksomheden Inden I går i gang, er det meget vigtigt at få afstemt forventninger til projektet med virksomheden og få aftalt detaljer såsom besøg, hvornår eleverne må kontakte virksomhederne, særlige forholdsregler ved besøget mm. Brug skemaet til sidst i denne vejledning til at få planlagt hele forløbet. Gennemgå gerne den første del af arbejdshæftet, så virksomheden er bekendt med den kontekst, som besøget indgår i. For en travl virksomhed er det en stor ting at bruge tid og ressourcer på at tage imod en klasse. Derfor er det vigtigt, at virksomheden føler, at besøget bliver taget seriøst, og at eleverne får noget ud af det. Virksomheden skulle meget gerne have mod på at tage imod andre klasser senere hen. Indskærp over for eleverne at klassen er blevet inviteret, og at man er gæst hos virksomheden at man selvfølgelig hører efter, hvad virksomhedens medarbejdere fortæller at man ikke piller ved noget, man ikke har fået lov til at man slutter op om den person, der viser rundt I vejledningen til virksomheden fremgår det, at det er vigtigt, at virksomheden prøver at være i øjenhøjde med eleverne, fx ved at bruge yngre medarbejdere til at vise rundt. Det bliver også påpeget, at det er vigtigt, at eleverne føler sig velkomne, at de føler, at de bliver taget seriøst, og at der er tid til dem. Samarbejdet lykkes som bekendt bedst, når alle parter er engagerede og velforberedte. Afsluttende præsentation Gruppearbejdet kan udmunde i et produkt, fx en mundtlig fremlæggelse, plancher, Power Pointpræsentation eller en avis. Arranger gerne, at eleverne præsenterer deres produkt for virksomheden. Lad fx et par medarbejdere lytte med ved en mundtlig fremlæggelse, eller lad eleverne skrive en historie til virksomhedens intranet eller personaleblad.

15 karriere A/S lærervejledning SIDE 15 Supplement og videre arbejde Undervisningsmateriale: Min Plan Hvis klassen ønsker at arbejde videre med job og uddannelse, kan man bruge undervisningsmaterialet Min Plan, som er udviklet til klasse. Materialet består af en undervisningsmappe og hjemmesiden Med Min Plan får eleverne viden om, hvilke karriere- og uddannelsesmuligheder en moderne fremstillingsvirksomhed kan tilbyde. På hjemmesiden er der links til 39 film om forskellige uddannelser. Vejledningsmateriale: Spil Dine Kort Rigtigt Industriens Uddannelser har udviklet et website med information og eksempler på uddannelses- og karrieremuligheder inden for de erhvervs faglige uddannelser. Undervisningsmateriale: Industriens Historie Industriens Historie på dvd består af 3 dvd er, der viser den fascinerende historie om Danmarks industrialisering. Den særlige undervisningsboks indeholder desuden en dvd på 30 minutter med sammenklip fra de tre dvd er. Undervisningsboksen kan kun bestilles af skoler på skole.di.dk/butik og koster 50 kr. ekskl. moms og ekspedition.

16 karriere A/S lærervejledning SIDE 16 Planlægnings- og aftaleskema Dette skema bruges af læreren og virksomhedens kontaktperson med henblik på at få afklaret forventninger og praktiske aftaler i arbejdet med Karriere A/S Vi tager på virksomhedsbesøg og selve virksomhedsbesøget. Kontaktoplysninger Skole: Virksomhed: Adresse: Adresse: Telefonnummer: Telefonnummer: Web: Web: Klasse: Ansvarlig kontaktperson: Antal elever: adresse: Ansvarlig lærer: Telefonnummer: adresse: Telefonnummer:

17 karriere A/S lærervejledning SIDE 17 Forventninger til SAMARBEjdet Klassens forventninger: Hvad forventer klassen af virksomheden? Aktiviteter Hvilke aktiviteter skal indgå i projektet (sæt kryds): En repræsentant fra virksomheden besøger klassen Eleverne ringer til virksomheden for at undersøge de temaer, de arbejder med Eleverne mailer til virksomheden for at undersøge de temaer, de arbejder med Hvad forventer klassen at få ud af at besøge virksomheden med udgangspunkt i materialet Karriere A/S Vi skal på virksomhedsbesøg? Klassen besøger virksomheden Klassen viser et evt. slutprodukt til virksomheden Andre aktiviteter Virksomhedens forventninger: Hvad forventer virksomheden af klassen? Hvad forventer virksomheden at få ud af samarbejdet og klassens besøg?

18 karriere A/S lærervejledning SIDE 18 Tidsplan I hvilken periode skal klassen arbejde med Karriere A/S Vi skal på virksomhedsbesøg? Datoer for konkrete aktiviteter: Evt. besøg af virksomhedsrepræsentant i klassen: Evt. periode forud for besøget, hvor klassen må kontakte virksomheden*: *Hvis den forudgående kontakt sker via , så husk også at aftale, hvornår eleverne kan forvente at få svar på deres mails. Kontaktpersoner Når eleverne skal til at arbejde med temaerne, der relaterer sig til virksomheden, er det vigtigt, at hver gruppe ved, hvem deres kontaktperson på virksomheden er, og at virksomheden ved, hvilke elever der er i gruppen. Skriv også kontaktoplysninger, fx tlf-nr. og adresse, ved kontaktpersonerne Tema: Produkt og produktudvikling Kontaktperson på virksomheden: Klassen besøger virksomheden: Evt. dato for klassens fremvisning af slutprodukt: Elever i gruppen: Klassen evaluerer forløbet: Lærer og virksomhed evaluerer forløbet: Andre vigtige datoer:

19 karriere A/S lærervejledning SIDE 19 Tema: Virksomhedens udvikling og historie Kontaktperson på virksomheden: Tema: Miljø og klima Kontaktperson på virksomheden: Elever i gruppen: Elever i gruppen: Tema: Medarbejdere Kontaktperson på virksomheden: Tema: Konkurrence Kontaktperson på virksomheden: Elever i gruppen: Elever i gruppen:

20 karriere A/S lærervejledning SIDE 20 Tema: Markedsføring Kontaktperson på virksomheden: Elever i gruppen: Noter:

21 Virksomhedsvejledning VI SKAL PÅ Ø G SVIR K S O M H E D S B E karriere A/S

22 karriere A/S virksomhedsvejledning SIDE 2 Indhold side Introduktion 2 VI SKAL PÅ Ø G SVIR K S O M H E D S B E Indhold 3 Forløb 3 At tage imod en skoleklasse 4 Samarbejde med læreren 4 Planlægnings- og aftaleskema 5 Introduktion Et virksomhedsbesøg er en god måde for unge mennesker at få indsigt i, hvad der foregår på en privat virksomhed og blive inspireret til uddannelse og karriere inden for det private erhvervsliv. For virksomheden giver dét at tage imod elever fra lokale skoler mulighed for at blive positivt kendt i lokalmiljøet samt tiltrække fremtidige medarbejdere. Materialet Karriere A/S Vi skal på virksomhedsbesøg er med til at sikre, at både elever og virksomhed får et godt og konkret udbytte af samarbejdet om et virksomhedsbesøg. Materialet Karriere A/S Vi skal på virksomhedsbesøg er et undervisningsmateriale til 7. og 8. klassetrin, der har indgået aftale med en virksomhed om at komme på besøg. I klassen bruges materialet primært i UEA- (uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering) og i danskundervisningen. Her arbejder eleverne med at afdække egne ønsker om fremtidig uddannelse og karriere, kompetencer og forventninger til arbejdslivet. Der til indeholder Karriere A/S en del, hvor eleverne forbereder sig konkret på virksomhedsbesøget og undersøger den virksomhed, de skal besøge.

23 karriere A/S virksomhedsvejledning SIDE 3 Indhold Karriere A/S Vi skal på virksomhedsbesøg består af tre dele: Nærværende vejledning til virksomheder En vejledning til læreren Et arbejdshæfte til eleverne Arbejdshæftet til eleverne er inddelt i følgende kapitler: Mine drømme: Om egne drømme om uddannelse, job, familie og bolig Færdig med skolen og hvad så?: Om de mange valgmuligheder efter skolen Hvad er jeg god til?: Om færdigheder og personlige egenskaber Her kommer du til at arbejde: Om arbejdsmarkedet Dine forventninger: Om elevens og en fremtidig arbejdsgivers gensidige forventninger Nu skal vi snart på virksomhedsbesøg: Om det private erhvervslivs betydning for samfundet Lær virksomheden at kende: Eleverne arbejder i grupper med følgende temaer: Produkt og produktudvikling, Virksomhedens udvikling og historie, Medarbejdere, Miljø og klima, Konkurrence, Markedsføring. For nogle virksomheder kan det være aktuelt at udelade nogle af temaerne og evt. arbejde med temaer, som ikke fremgår af arbejdshæftet. Dette aftales med klassens lærer. Evaluering Arbejdshæftet bestilles gratis på skole.di.dk/ butik. Det vil som regel være lærerens ansvar at bestille hæfterne til eleverne. I lærervejledningen, som downloades gratis på skole.di.dk/butik, findes en mere detaljeret gennemgang af arbejdshæftet. Forløb Materialet lægger op til, at eleverne arbejder med hæftets første sider, side 4-10, i klassen. Da disse kapitler handler om eleverne selv og arbejdsmarkedet, lægges der ikke op til, at virksomheden involveres i denne fase, men det står selvfølgelig lærer og virksomhed frit for at aftale et andet forløb. Nogle ønsker måske at indlede forløbet med, at en repræsentant for virksomheden besøger klassen og fortæller om virksomheden. Virksomheden vil senest blive inddraget, når klassen skal i gang med at arbejde med de to afsnit Nu skal vi snart på virksomhedsbesøg og Lær virksomheden at kende, side Her skal eleverne undersøge forskellige ting om virksomheden dette kan gøres under selve besøget eller inden, alt efter hvad der aftales.

24 karriere A/S virksomhedsvejledning SIDE 4 At tage imod en skoleklasse Når man har en skoleklasse på besøg, er det rimeligt at forvente, at eleverne opfører sig som gæster, at de er engagerede, og at de overholder de regler, som virksomheden har for besøg. Omvendt er det også vigtigt, at man som virksomhed udviser ægte interesse og engagement i besøget. Engager gerne nogle medarbejdere, der er i øjenhøjde med eleverne, fx i kraft af deres alder. Det kan være elever, lærlinge eller andre yngre medarbejdere. Hus at sætte jer i elevernes sted. Når man er år, kan det være svært at forstå komplicerede produktionsprocesser og visionære strategier. Fortæl i stedet nogle gode historier det kan være om virksomhedens sommerfester, om hvordan man fik en stor ordre, eller om hvad man som medarbejder skal kunne for at bidrage til produktudvikling. Samarbejdet lykkes som bekendt bedst, når alle parter er engagerede og velforberedte. Samarbejde med læreren Det er vigtigt, at man indgår konkrete aftaler med læreren om praktiske ting såsom, hvornår besøget skal finde sted, om eleverne må ringe eller maile til virksomheden forud for besøget, hvor ofte de må kontakte virksomheden. Brug aftaleskemaet til sidst i denne vejledning til at sikre, at du og læreren er enige om, hvordan samarbejdet skal forløbe. Det skaber de bedste rammer for et vellykket forløb. Mange virksomheder sælger produkter eller ydelser, som det er svært for udenforstående at forholde sig til. Hvis eleverne skal forstå, hvad virksomheden laver, er det vigtigt, at læreren også forstår det. Tal med læreren om jeres produkt/ ydelse forud for besøget, og find på en måde at gøre det konkret for eleverne. Ofte vil det lette forståelsen, hvis man kan sætte konkrete billeder på et abstrakt produkt, hvis man kan sætte produktet eller ydelsen ind i en større sammenhæng. Prøv at forklare, hvilken betydning produktet eller ydelsen har for elevernes hverdag, eller i hvilken sammenhæng i øvrigt det gør en forskel.

25 karriere A/S virksomhedsvejledning SIDE 5 Planlægnings- og aftaleskema Dette skema bruges af læreren og virksomhedens kontaktperson med henblik på at få afklaret forventninger og praktiske aftaler i arbejdet med Karriere A/S Vi tager på virksomhedsbesøg og selve virksomhedsbesøget. Kontaktoplysninger Skole: Virksomhed: Adresse: Adresse: Telefonnummer: Telefonnummer: Web: Web: Klasse: Ansvarlig kontaktperson: Antal elever: adresse: Ansvarlig lærer: Telefonnummer: adresse: Telefonnummer:

26 karriere A/S virksomhedsvejledning SIDE 6 Forventninger til SAMARBEjdet Klassens forventninger: Hvad forventer klassen af virksomheden? Aktiviteter Hvilke aktiviteter skal indgå i projektet (sæt kryds): En repræsentant fra virksomheden besøger klassen Eleverne ringer til virksomheden for at undersøge de temaer, de arbejder med Eleverne mailer til virksomheden for at undersøge de temaer, de arbejder med Hvad forventer klassen at få ud af at besøge virksomheden med udgangspunkt i materialet Karriere A/S Vi skal på virksomhedsbesøg? Klassen besøger virksomheden Klassen viser et evt. slutprodukt til virksomheden Andre aktiviteter Virksomhedens forventninger: Hvad forventer virksomheden af klassen? Hvad forventer virksomheden at få ud af samarbejdet og klassens besøg?

27 karriere A/S virksomhedsvejledning SIDE 7 Tidsplan I hvilken periode skal klassen arbejde med Karriere A/S Vi skal på virksomhedsbesøg? Datoer for konkrete aktiviteter: Evt. besøg af virksomhedsrepræsentant i klassen: Evt. periode forud for besøget, hvor klassen må kontakte virksomheden*: *Hvis den forudgående kontakt sker via , så husk også at aftale, hvornår eleverne kan forvente at få svar på deres mails. Kontaktpersoner Når eleverne skal til at arbejde med temaerne, der relaterer sig til virksomheden, er det vigtigt, at hver gruppe ved, hvem deres kontaktperson på virksomheden er, og at virksomheden ved, hvilke elever der er i gruppen. Skriv også kontaktoplysninger, fx tlf-nr. og adresse, ved kontaktpersonerne Tema: Produkt og produktudvikling Kontaktperson på virksomheden: Klassen besøger virksomheden: Evt. dato for klassens fremvisning af slutprodukt: Elever i gruppen: Klassen evaluerer forløbet: Lærer og virksomhed evaluerer forløbet: Andre vigtige datoer:

28 karriere A/S virksomhedsvejledning SIDE 8 Tema: Virksomhedens udvikling og historie Kontaktperson på virksomheden: Tema: Miljø og klima Kontaktperson på virksomheden: Elever i gruppen: Elever i gruppen: Tema: Medarbejdere Kontaktperson på virksomheden: Tema: Konkurrence Kontaktperson på virksomheden: Elever i gruppen: Elever i gruppen:

29 karriere A/S virksomhedsvejledning SIDE 9 Tema: Markedsføring Kontaktperson på virksomheden: Elever i gruppen: Noter: