Lokal udviklingsplan for

Transkript

1 Lokal udviklingsplan for Tranbjerg Dagtilbud

2 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Fælles indsatser i Område Horsensvej Vores lokale indsatsområder Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet Fællesskaber/inklusion Natursamarbejde Forældresamarbejde 1 Børneintra Forældresamarbejde 2 video/arbejdshypoteser Pædagogisk It Ipad Sproglig udvikling - førmatematik Overgange Nedbringelse af sygefravær Ledelse

3 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor? Den lokale udviklingsplan (LUP) er en samlet beskrivelse af de særlige indsatsområder, vi som dagtilbud vil arbejde med i Med LUP en gives et indblik i, hvor vi er på vej hen, og hvordan vi vil sikre, at vi når der til. Rammen for vores lokale udviklingsplan er først og fremmest de udviklings- og tilsynspunkter, som vi ved vores kvalitetssamtale i foråret 2014 har besluttet, at vi vil stille skarpt på. Men planen har samtidig til formål at tydeliggøre sammenhængen mellem vores lokale indsatsområder og de overordnede mål og rammer for Horsensvej og for Børn og Unge under ét. 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge Med vedtagelsen af Budget 2015 og Kvalitetsrapporten for 2013 har byrådet besluttet, at Børn og Unge som samlet organisation skal investere i og styrke de tidlige, forebyggende indsatser 0-18 år samtidig med at vi skal effektivisere. Kvalitetsrapporten for 2013 viser, at de indsatser, Børn og Unge iværksætter i dag, gavner langt hovedparten af de aarhusianske børn og unge men samtidig, at der fortsat er en mindre gruppe børn og unge, hvis sociale baggrund har væsentlig negativ betydning i forhold til deres chancer senere i livet. Som supplement til Folkeskolereformen og Erhvervsskolereformens fokus på 6-18-årsområdet har byrådet derfor besluttet, at vi skal have et tilsvarende stærkt fokus på 0-6-årsområdet, hvor børnenes forudsætninger for at trives og fastholde en alderssvarende udvikling hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet bliver grundlagt. Hvis alle børn skal have disse forudsætninger, er forældrene helt afgørende - og de forældre, der har brug for det, skal derfor have hjælp til selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig skal Børn og Unge styrke det tidlige, forebyggende arbejde med en endnu mere målrettet understøttelse af børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder. Det indebærer en tidligere og mere systematisk opsporing af de børn, der har brug for hjælp, fælles mål for de 0-6-årige børns udvikling, samt indsatser, som i højere grad end i dag baseres på viden om og opfølgning på, hvad der virker. Endelig skal Børn og Unge iværksætte en forstærket og målrettet indsats for de udskolingselever, der allerede har eller forventes at få sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse heriblandt de unge, som vil blive udfordret af de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Parallelt her med har byrådet med Budget 2015 besluttet, at Børn og Unge (lige som resten af Aarhus Kommune) hen over skal finde effektiviseringer for gennemsnitligt 1 pct. om året, hvoraf vi som samlet afdeling kan beholde den halve pct. til geninvestering eller intern omprioritering. Hvis vi på én gang skal indfri disse politiske beslutninger, skal såvel effektiviseringer som geninvesteringer og omprioriteringer vælges med blik for kravet om, at vi samtidig investerer i og styrker de tidlige, forebyggende indsatser. 3

4 Samlet set ændrer disse politiske beslutninger ikke ved de overordnede mål, Børn og Unge arbejder efter: Alle børn og unge skal fortsat trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af. Med andre ord er vores opgave fortsat at sikre, at alle børn og unge bliver så dygtige som de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Men det kræver, at vi i højere grad prioriterer og målretter de ressourcer, vi har til rådighed, at vi styrker den tidlige opsporing og det forebyggende arbejde, og at vi følger mere systematisk op på, hvad der kommer ud af vores indsatser. Endelig kræver det et tættere tværfagligt samarbejde om kerneopgaven både internt i Børn og Unge, og på tværs i Aarhus Kommune. 2.2 Fælles indsatser i Område Horsensvej Ud over vores egne lokale udviklingsambitioner samarbejder vi ligeledes med de øvrige dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud i Område Horsensvej på følgende punkter: Videreføres fra OUP : Natur for alle Sprog, herunder forældreinddragelse Inklusion Pædagogisk IT Fremadrettet fokus : Forældresamarbejde og kommunikation med sigte på at styrke den tidlige indsats og mindske betydningen af social baggrund Sygefravær: Opfølgning på strategien og de særlige indsatser 2.3 Vores lokale indsatsområder I forbindelse med opfølgning på vores kvalitetsrapport for 2013 har vi besluttet, at vi fremover vil sætte et særligt fokus på følgende i vores dagtilbud: Udviklings- og tilsynspunkter for 2014: Bestyrelsen skal involveres i udarbejdelse og evaluering af den pædagogiske læreplan. Tilsynspunkt Legetøj skal altid være godkendt til aldersgrupperne, der benytter det. Tilsynspunkt Pædagogiske læreplaner. Udviklingspunkt Overgange. Udviklingspunkt Fortsat arbejde med arbejdshypoteser, med særligt fokus på indsatsens effekt på forældrekommunikation og forældretilfredshed. Udviklingspunkt Bestyrelsen skal involveres i udarbejdelse og evaluering af den pædagogiske læreplan: Bestyrelsen har løbende været involveret i de pædagogiske læreplaner. Indtil nu har det ikke været systematiseret, når det gælder evaluering af læreplansarbejdet, men dette arbejde er nu lagt ind i en årsplan. Denne årsplan er vedlagt som et bilag (se bilag 1). 4

5 Legetøj skal altid være godkendt til aldersgrupperne, der benytter det: Der er nu udarbejdet en legetøjspolitik, der beskriver, hvilke regler vi følger vedrørende indkøb af alderssvarende legetøj. Politikken er godkendt på MED udvalgsmøde og i teamledelsen. Samtidig har det været et punkt på personalemøder i alle afdelinger i dagtilbuddet. Politikken er vedlagt som et bilag (se bilag 2). Pædagogiske læreplaner: Dagtilbuddet har udarbejdet fælles beskrivelser for, hvorledes vi arbejder med alle 6 læreplanstemaer (se bilag 3, SMTTE bliver løbende opdateret). I teamledelsens årsplan ligger det fast, hvornår de forskellige læreplanstemaer bliver evalueret. Dette foregår via oplæg og video optagelser fra de pædagogiske ledere, der har været undersøgende i egen afdeling i forhold til, hvorledes der bliver arbejdet med læreplanerne. 2 lederkollegaer har til opgave at forholde sig til, om oplægget samtidig afspejler det, vi har beskrevet i det fælles materiale. Vi har valgt at sætte yderligere fokus på læreplanstemaerne i forhold til, at medarbejderne i langt højere grad skal beskrive deres arbejde. Som opstart bliver der nedsat arbejdsgrupper inden for de udviklingsområder, vi har valgt at sætte særlig fokus på i dagtilbuddet. Første gruppe, der er nedsat, er sproggruppen, her deltager en sprogvejleder/sprogpædagog fra hver afdeling. Denne gruppe beskriver, hvorledes vi vil arbejde med sprog de kommende 2 år i dagtilbuddet. Overgange: Dagtilbuddet er sammen med skolen og FU indgået i et forpligtende samarbejde omkring Ny Nordisk. Her tænkes et 0-18 års perspektiv ind, samt at vi gensidigt har forpligtiget os til at arbejde for, at alle børn og unge bliver så dygtige de kan, at den negative betydning af deres sociale baggrund mindskes, og at de trives undervejs. Det betyder, at vi har sat fokus på at videreudvikle det samarbejde, vi allerede nu har i forhold til overgange fra dagtilbud til skole. Det handler både om forventninger, forældresamarbejde, overlevering af børn med særlige behov og udsatte børn. Vi har vedtaget, at vi skal forsøge os med en anden overlevering fra forår 2015, hvor personalet fra henholdsvis skole og dagtilbud fysisk flytter ind på hinandens matrikler. Vi har lavet de første tiltag med bestyrelserne, hvor de er mødtes og kommet tættere på hinanden. Formændene har haft de første møder og lavet brainstorm på snitflader. Disse møder vil blive udbygget over de næste 2 år. FU, skole og dagtilbud er ved at udarbejde en fælles pjece for Tranbjerg, som bl.a. skal beskrive, hvordan vi arbejder med overgange, og hvilke forventninger man kan have til os. Fortsat arbejde med arbejdshypoteser, med særligt fokus på indsatsens effekt på forældrekommunikation og forældretilfredshed: I Tranbjerg dagtilbud har alle ledere og medarbejdere været på efteruddannelse i brugen af video og arbejdshypoteser som en metode til at kunne fokusere på egen praksis, blive skarpere og få øje på de blinde pletter, man kan have i forhold til egen pædagogiske praksis. Metoden bliver også brugt til forældresamarbejdet, bl.a. til forældemøder, hvor personalet fortæller om baggrunden for, hvorfor der arbejdes med forskellige temaer. Her er intensionen bl.a. at finde ud af, om dette vil give forældre en større indsigt i den pædagogiske praksis i hverdagen. De sidste tilfredshedsundersøgelser har peget på, at forældre ikke har fået nok viden om deres barn. Vi har en hypotese om, at vi med dette tiltag/denne metode vil give forældrene den indsigt, som de efterspørger og dermed en større tilfredshed. 5

6 Ovenstående udviklingspunkter passer godt i tråd med de temaer, byrådet peger på, i forhold til tidlig indsats og opsporing. I Tranbjerg har vi en fælles rød tråd fra 0-18 år med en fælles indsats omkring forældresamarbejde, overgange, forventningsbeskrivelse og et tættere bestyrelsesarbejde, og de tiltag, som er beskrevet ovenfor, er med til at understøtte ønsket om, at børn og unge skal udvikle sig, trives og blive så dygtige, de kan. 3 Vores lokale indsatsområder nærmere beskrevet 3.1 Fællesskaber/inklusion Forskning viser, at fællesskabet har utrolig stor betydning for børns trivsel, læring, udvikling og selvværd. Man skal have mulighed for at føle sig inkluderet og ikke bare rummet/være til stede ingen trives med at være på tålt ophold. Alle kan lære noget ved at være sammen med børn med særlige behov, fordi de bidrager til andre børns alsidige liv og udvikling: De lærer at sige fra, håndtere konflikter, samarbejde, tolerance. At arbejde inkluderende er et grundlæggende menneskesyn ikke bare en metode. E: Den ønskede effekt Indsatsen er rettet mod alle børn i dagtilbuddet og skal styrke en tidlig forebyggende indsats ved at skabe rammer for, at alle børn i dagtilbuddet indgår i et fællesskab og føler sig som en del af en gruppe. Mål: Alle børn i dagtilbuddet skal have et tilhørsforhold og føle sig som en del af et fællesskab. Alle børn har mindst 1 ven. Alle børn har en tryg relation til en voksen. Evaluering: Vi vil evaluere arbejdet med fællesskaber 1 gang årligt i personalegrupperne og i teamledelsen. Personalet skal udarbejde venskabsskema/relationsskema (matrix). Indsatsen er knyttet til det politiske fokus på tidlig indsats og 95 % målsætningen og relaterer til Strategi for Rummelighed. Indsatsen matcher det fælles indsatsområde Inklusion for område Horsensvej. Opdatering af introduktionsbrev om fællesskaber/inklusion til forældrene, så forældreinformationen gøres mere konkret med eksempler. Fortsæt sende flere medarbejdere på Specialpædagogisk grundkursus, så de dygtiggør sig i arbejdet med fællesskaber. Hver afdeling udarbejder SMTTE model over arbejdet med inklusion. Afdelingerne benytter muligheden for at få sparring med dagtilbuddets 2 inklusionsvejledere. Ledelsen understøtter arbejdet med fællesskaber, bl.a. ved at sikre tid på personalemøder, stuemøder og andre sammenhænge, hvor det give mening. O: Organisering af indsatsen Pædagogisk leder i afdelingerne er ansvarlig for implementeringen. Ledelsen arrangerer oplæg, fælles uddannelse, kurser for personalet. Personalet er ansvarlig for løbende at arbejde med fællesskabet og styrkelse af dette, at holde sig opdateret med nye tiltag og få sparring af inklusionsvejledere. 6

7 Dagtilbuddets to inklusionsvejledere står til rådighed for sparring (se bilag 4, beskrivelse af indsats for inklusionsvejledere). Ønske om i højere grad at tilegne os specialviden via oplæg/sparring/uddannelse. Økonomi: Der sættes penge af til kurser, specialpæd. grundkursus, foredragsholder. Tid: Der kan gives timer til tidsbegrænset indsats i de forskellige afdelinger efter behov, her tænkes fx på sparring med inklusionsvejlederne (se bilag 4, beskrivelse af indsats for inklusionsvejledere). 3.2 Natursamarbejde Hvordan skaber vi spændende uderum, der giver mulighed for læring og oplevelser, der tilgodeser børn og unge 0-18 år, i forhold til læreplanstemaet Natur og naturfænomener. Vi ønsker et tæt samarbejde på tværs af dagtilbud, skole og Ung i Aarhus omkring natur og har derfor sammen etableret Naturcenter Tranbjerg, beliggende bag Tranbjerg Centeret. Naturcentret har et mindre dyrehold, mark, stald og indendørsfaciliteter samt en fælles bålhytte ved søen. For denne indsats gælder det, at stien bliver til, mens vi træder den. E: Den ønskede effekt Indsatsen skal give alle børn 0-18 år i Tranbjerg mulighed for at komme tæt på og lære om naturen i og omkring Tranbjerg i et anderledes læringsrum, hvor der er højt til loftet, og hvor børn og unge bliver udfordret og nysgerrige på naturen (se bilag 5, projektbeskrivelse). Indsatsen skal styrke samarbejdet i Ny Nordisk Tranbjerg og den røde tråd i et 0-18 års perspektiv. Mål: At alle afdelinger i dagtilbuddet har kendskab til naturcentret og de muligheder og aktiviteter, stedet tilbyder, og at de jævnligt benytter sig af stedet. Evaluering: Det første år evalueres projektet en gang i kvartalet ved rundspørge blandt brugere og medarbejdere. I forbindelse med spørgeskemaevaluering i maj/juni 2015 tages stilling til, om projektet skal fortsætte. Der evalueres på antallet af gennemførte aktiviteter ifht. planlagte aktiviteter. Der evalueres på, om stedet bliver brugt efter hensigten, og hvad børnene har fået ud af undervisningen/læringen. Der evalueres på, om de økonomiske rammer holder i forhold til de forventninger, vi har. Der evalueres på projektkoordinators jobfunktioner. Indsatsen er knyttet til læreplanstemaet Natur og naturfænomener, og relaterer til Strategi for Læring og Udvikling. Indsatsen matcher det fælles indsatsområde Natur for Alle for område Horsensvej. Der bliver løbende udviklet og opsamlet emnemateriale, som medarbejderne kan bruge i forbindelse med læring og oplevelse med børnene. Der er etableret grejbase til udlån med alt i materialer til udeliv. De indendørsfaciliteter kan bruges til undervisning og naturrelaterede eksperimenter. Et stykke jord er sået til med forskellige kornsorter. På sigt etableres en urtehave/nyttehave. Dyreholdet udvides løbende. 7

8 Der er ansat en projektkoordinator på fuld tid (foreløbig ansat for et år ad gangen), som kan hjælpe medarbejderne i forhold til konkrete emner, som vi ønsker at udforske sammen med børnene. Der er nedsat en styringsgruppe bestående af repræsentanter fra dagtilbud, skole og Ung i Aarhus, som bl.a. skal fungere som sparringspartner for projektkoordinatoren. O: Organisering af indsatsen Organiseringen af Naturcenter Tranbjerg består af en styregruppe bestående af FU leder /Fritidsleder i Ung i Aarhus Tranbjerg, skoleleder og dagtilbudsleder. Ved 2 årlige møder tages stilling til naturcenterets drift, arrangementer og projekter, spørgsmål vedr. udarbejdelse af PR materiale og beslutning om driftsmæssige spørgsmål. Sparring og ledelseskontaktopgaven varetages af dagtilbudsleder: - Sparring i forhold til de overordnede beslutninger, der er, tages af styregruppen. - Kontakten til resten af styregruppen. Den personalemæssige ledelse varetages af Fritidsleder i Ung i Aarhus Tranbjerg: - Udbetaling af løn, sygemeldinger, registrering af vagtplan, sparring om personalemæssige forhold. MUS. Projektkoordinator er ansvarlig for den daglige drift af naturcentret og fører desuden tilsyn med bålhytten. Projektkoordinator er ansvarlig for løbende dokumentation via statusrapporter og nyhedsbreve. Projektkoordinator er behjælpelig, hvis medarbejderne har idéer til aktiviteter. Arbejdsgruppen følger projektet tæt og er ansvarlig for evaluering. Økonomi: Der er afsat midler til aflønning af projektkoordinator (udgiften deles ml. dagtilbud, skole og Ung i Aarhus). Der er afsat et beløb på kr. pr. afdeling (skole, dagtilbud, FU) pr. år til daglig drift af naturcentret. Tid: Opstart af naturcentret august Projektkoordinator er ansat 37 timer, for ét år af gangen. Der tages stilling til, om projektet fortsætter, inden sommerferien Opsigelse af samarbejdsaftalen kan af alle parter ske med seks måneders varsel. 3.3 Forældresamarbejde 1 Børneintra Hvordan får vi forældre og personale til at føle ejerskab for brugen af Børneintra, som er den kanal, vi sammen med bestyrelsen har besluttet at bruge som primær informationsplatform. Efter at have brugt tid og ressourcer på at få alle informationer lagt ud på Børneintra, og på at få forældre til at benytte Børneintra, bl.a. via udlevering af postkort med info om log in mv., kan vi se, at en stor gruppe af forældre fortsat ikke logger på. Samtidig kan vi på forældretilfredshedsundersøgelsen se, at forældre ikke synes, at de får de informationer, som de har behov for. E: Den ønskede effekt Indsatsen er rettet mod forældre og personale, som endnu ikke bruger intra. Indsatsen skal styrkes yderligere ved, at den pædagogiske leder følger nye forældre tæt i en 3 mdrs. indkøringsperiode, hvor der følges op på, om de bruger intra, og evt. får den hjælp, de har behov for. 8

9 Indsatsen skal medvirke til, at forældrene oplever, at de får den information, de skal, via Børneintra. Indsatsen skal udvikle personalets kompetencer i brugen af Børneintra, så de kan guide forældrene. Mål: At 75 % af både forældre og personaler er logget på intra minimum en gang om ugen inden udgangen af Evaluering: Midtvejs evaluering juni 2015 af teamledelsen. Endelig evaluering af indsatsen i december 2015 af teamledelse, bestyrelse og forældreråd. Evalueringen skal se på, om forældre og personaler logger på intra. Dette kan ses i statistik funktionen på Børneintra. Indsatsen relaterer til Strategi for Forældresamarbejde og matcher det fælles indsatsområde Forældresamarbejde og kommunikation for område Horsensvej. I forbindelse med opstart af ny institution har vi set, at ved konsekvent brug af Børneintra og ved at følge nye forældre tæt de første 3 mdr., bliver Børneintra en naturlig del af kommunikationen med forældrene. Derfor vil vi indføre en 3 mdr. indkøringsperiode for nye forældre i alle afdelinger, så vi sikrer, at forældrene får kendskab til Børneintra og kender vores forventninger og krav til kommunikationen samtidig med, at de kan få vejledning af den pæd. leder til log in mv. Børneintragruppen (1-2 medarbejdere fra hver afdeling) indkaldes til et møde, hvor en handleplan for udvikling af personalets kompetencer udarbejdes. Efterfølgende skal gruppen i samarbejde med de pæd. ledere implementere handleplanen i afdelingen. I forbindelse med dagtilbudslederens samtale med nye medarbejdere, får vedkommende en kort introduktion til Børneintra af dagtilbuddets kommunikationsmedarbejder. Materialet Forventninger til forældre skal fortsat indgå i opstartssamtalen med nye forældre. O: Organisering af indsatsen De pæd. ledere er ansvarlige for at følge nye forældre i en 3 mdr. opstartsperiode, med start fra januar Dagtilbudsleder og kommunikationsmedarbejder er ansvarlige for at indkalde og afholde et møde for Børneintragruppen i januar Børneintragruppen og de pæd. ledere er løbende ansvarlige for at implementere handleplanen for udvikling af personalets kompetencer i egen afdeling. Bestyrelsesmedlemmer og forældrerådsmedlemmer skal bruge intra. Dagtilbudsleder, pæd. leder og kommunikationsmedarbejder er ansvarlige for, at dagsordener og referater sendes via intra. Økonomi: Der afsættes ikke ekstra midler til denne indsats. Tid: Der afsættes timer til, at Børneintragruppen kan mødes. Der afsættes tid til, at personalet kan deltage i relevante kurser i Børneintra (KMD). 3.4 Forældresamarbejde 2 video/arbejdshypoteser Hvis vi som personale bruger video/arbejdshypoteser ud fra en anerkendende tilgang i forældresamarbejdet, tror vi, at vi får et værdifuldt udgangspunkt for samarbejdet med forældrene om deres barn. 9

10 I dagtilbuddet har personalet været på kursus i brug af video/arbejdshypoteser for at blive fokuseret på deres personlige pædagogiske praksis. Vi vil bruge metoden som et redskab, der kan supplere den daglige, mundtlige kommunikation, når personalet vurderer, at det kan kvalificere samarbejdet med forældrene. E: Den ønskede effekt Indsatsen er målrettet alle forældre i dagtilbuddet og skal styrke forældresamarbejdet. Indsatsen skal medvirke til, at personale og forældre får en fælles forståelse af barnet, og at vi oplever et mere nuanceret samarbejde om det enkelte barn. Mål: At vi oplever en større tilfredshed i kommunikationen og samarbejdet med forældrene om det enkelte barn. Vi har en formodning om, at dette vil afspejle sig i næste forældretilfredshedsundersøgelse. Evaluering: Midtvejsevaluering juni 2015 i egen afdeling + i teamledelsen i forhold til, om og hvordan metoden bruges i de enkelte afdelinger. Endelig evaluering efter næste forældretilfredshedsundersøgelse (efterår 2015) i forhold til, om personalets indsats vil afspejle sig i forældrenes tilfredshed i samarbejdet. Indsatsen relaterer til Strategi for Forældresamarbejde, og matcher det fælles indsatsområde Forældresamarbejde og kommunikation for område Horsensvej. Alle afdelinger har vist video i forbindelse med forældremøde med stor succes. Dette vil vi fortsætte med. Fra 2015 vil vi bruge metoden i forbindelse med forældresamarbejdet, hvor det giver mening og kvalificerer samarbejdet. Fra 2015 vil vi bruge video/arbejdshypoteser i arbejdet med læreplanstemaer (eller andre temaer) på forældrerådsmøder, hvis det giver mening. O: Organisering af indsatsen Den pæd. leder er ansvarlig for at introducere personalet for ROYE model over arbejdet i januar 2015, og for at afsætte tid til arbejdet på fx personalemøder. Den pæd. leder er ansvarlig for, at der vises video i forbindelse med forældremøder. De pæd. ledere er ansvarlige for at introducere forældrerådet for metoden og brugen af den i Ledelsen er ansvarlig for at organisere afholdelse af opfølgningsdage for personalet for at holde gryden i kog og øve og udvikle metoden. Økonomi: Der er ikke umiddelbart brug for at afsætte midler til denne indsats. Tid: Til opfølgningsmøder for personalet afsættes en halv dag pr. hold. 3.5 Pædagogisk It Ipad Hvordan sikrer vi, at alle børn i Tranbjerg Dagtilbud har lige mulighed for at blive fortrolige med It og Ipad, samt at de voksnes brug af Ipad kvalificeres og udbygges. Børn bliver i dag født ind i en mediekultur, hvor det er naturligt at være omgivet af digitale medier fra morgen til aften. Alle pædagoger og nogle dagplejere har nu Ipads, som bruges i forskellige arbejdsrelaterede sammenhænge og i forskellig grad. 10

11 E: Den ønskede effekt Indsatsen skal styrke personalets viden i forhold til at kunne guide og lære børn at bruge Ipads, herunder de forskellige apps, så børnene bliver medskabere og nysgerrige på at udforske på egen hånd. Indsatsen skal udbygge de voksnes brug af Ipad som arbejdsredskab. Mål: At alle børn har lige mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige former for It og bliver guidet i brug af Ipad i hverdagen. At børnene bruger Ipads i leg og læring - de eksperimenterer med spil, foto, skriftsprog og film i samarbejde med de voksne og i samarbejde med andre børn. At personale bruger It, fx Ipad, til forberedelse af samtaler, henvisning til PPR, planlægge og dokumentere på Børneintra mv. Evaluering: Vi vil i slutningen af 2016 undersøge om brugen af Ipad har lettet og udviklet personalets arbejde i forhold til at bruge fx Børneintra, sprogvurderinger og dokumentation. I forhold til børnene vil vi se på, om de er medskabere sammen med andre i brugen af Ipad, fx laver små spil, film mm. Indsatsen relaterer til Strategi for Læring og Udvikling, og matcher det fælles indsatsområde Pædagogisk IT for område Horsensvej. Indkøb af 2 Ipads til hver afdeling i løbet af , så alle børn har adgang til dette digitale medie. 1-2 personer fra hver afd. deltager i CFL s kurser omkring Ipads som arbejdsredskab/pæd. redskab. De 2 pæd. ledere med pæd. it som ansvarsområde indkalder en pædagog fra hver afd. til at udarbejde retningslinjer og diskutere hvad er pæd. it, og hvordan bruges det i den pæd. praksis. Evt. ekskursion til dagtilbud, som har arbejdet med pæd. it over længere tid. Vi forventer, at tiltagene og indsatserne inspirerer og giver personalet mulighed for at få større viden om de muligheder, Ipads giver. Denne viden bruges til at motivere og guide børnene til at blive nysgerrige og kreative medskabere. O: Organisering af indsatsen Pæd. it ansvarlige ledere er ansvarlige for at udarbejde overordnede rammer for børnenes brug af ipad og for, at de apps, der indkøbes, giver børnene mulighed for at eksperimentere og være medskabere. Pædagoger/dagplejere bruger Ipad som pæd. redskab og skal sammen med børnene skabe rammer for, at alle børn introduceres og guides i Ipadens muligheder i forhold til leg, læring og vidensøgning. Personalet inddrages i udvalg til udarbejdelse og til at støtte op om de retningslinjer, der udarbejdes for brugen af Ipad i forhold til børnene. Personalet inddrages i udvalg til at bruge Ipads som pæd. redskab. Pæd. it ansvarlige ledere indkalder til møde og evt. besøg inden for Personale sendes på CFL s kurser i løbet af Økonomi: Det prioriteres, at der er 2 Ipads til børn i alle afdelinger, som indkøbes over en 2-årig periode. Der afsættes ressourcer til personaledækning ved kurser. Tid: Der afsættes tid til, at personale kan deltage i CFL s kurser og i udvalg. 11

12 3.6 Sproglig udvikling - førmatematik Hvordan understøtter vi børnenes sproglige udvikling med særligt fokus på det førmatematiske og de før-faglige ord. Matematisk opmærksomhed er en vigtig del af børns kognitive udvikling, og børn udvikler mange matematiske kompetencer i deres første leveår. Børn forholder sig helt naturligt til matematikken i deres verden og omgivelser, og forskning viser, at en stærk tidlig matematisk udvikling har betydning for børnenes senere matematiske formåen. Alle 3-årige børn i Tranbjerg Dagtilbud bliver sprogvurderet. E: Den ønskede effekt Indsatsen er rettet mod alle børn i dagtilbuddet. Indsatsen skal understøtte dels den tidlige indsats, dels en langsigtet indsat i forhold til 95 % målsætningen med særligt fokus på barnets sproglige udvikling, det førmatematiske sprog og førfaglige ord. Mål: At børnene gennem en større førmatematisk forståelse får lettere ved at tillære sig viden om matematik og geometri. At børnene bruger førmatematiske begreber i hverdagen. Evaluering: Teamledelsen vil følge op via en tilbagemelding fra skolen om, hvorvidt børnene har og kan bruge de førfaglige matematiske begreber. Dette vil være et emne på det tilbagemeldingsmøde om skolestart og overlevering, som skole og dagtilbud holder i efteråret (dato endnu ikke fastlagt). Indsatsen relaterer til Strategi for Læring og Udvikling og er knyttet til det politiske fokus på tidlig indsats og 95 % målsætningen. Indsatsen matcher det fælles indsatsområde Sprog for område Horsensvej. Involvere og udfordre børnenes tanker på det matematiske område i hverdagen, f.eks. borddækning, hulebyggeri, oprydning og kategorisering. Udvikling af børnenes forståelse af mål og vægt. F.eks. stor, større, størst. Hvor lang er en blåhval? Hvad er tungest, veje på en simpel vægt af to spande og en pind. Give børnene kendskab til modsætninger lille/stor, lang/kort osv. Arbejde med terninger for bl.a. at øve børnenes evne til subitizing (hurtigt at kunne bedømme en mængde blot ved at se den). Tæller, og lægger i orden. Brug af puttekasser med geometriske figurer til de yngste. Benævnelse af tingenes former i dagligdagen, f.eks. at en tallerken er rund og et vindue er firkantet. Disse aktiviteter indgår i det arbejde, vi i forvejen gør. Vi ved, at vi derved udvider børnenes førmatematiske begreber og førmatematiske forståelse. Opfordre forældrene til at støtte op omkring de matematiske begreber. En opfordring med 3 gode grunde til at arbejde med matematik (eksperimentere og udforske matematikkens verden gennem leg, kendskab til før-faglige ord, talforståelse) lægger på Børneintra. Særlig opmærksomhed på vores tosprogede børn, som kan have særligt svært ved overordnede begreber og de førfaglige ord, som ofte har to betydninger. Vigtigt, at vi forklarer de førfaglige ords betydning, fx at trække fra kan betyde at trække gardinet fra eller trække to tal fra hinanden. Opmærksomhed på, om de tosprogede børn er alderssvarende i deres sproglige udvikling. 12

13 O: Organisering af indsatsen Sprogvejlederne deltager i tema arrangementer og er ansvarlige for at brede deres viden ud til det øvrige personale på et efterfølgende personalemøde. Sprogvejlederne er ansvarlige for udarbejdelse af en årskalender. De pæd. ledere er ansvarlige for, at der arbejdes målrettet med barnets sproglige udvikling og det førmatematiske sprog i egen afdeling. Økonomi: Det er vores ønske, at der er en uddannet sprogvejleder i alle afdelinger i dagtilbuddet (vi har pt. 6 uddannede sprogvejledere). Der afsættes en pulje på kr. til dækning af indkøb af bøger og evt. uddannelse af nye sprogvejledere. Tid: Sprogvejlederne skal have tid til at deltage i tema arrangementer. 3.7 Overgange Kvalificering af viden eksisterende samarbejde. Hvordan kvalificerer vi (skole og dagtilbud) vores samarbejde om overgange. E: Den ønskede effekt Indsatsen er rettet mod alle kommende skolebørn. Vores ønske er, at børnene trives at de er glade, motiverede og trygge og kan genkende de voksne, der er omkring dem. De nye børnehaveklasser karakteriseres som velfungerende klasser af såvel forældre som ansatte. I forældretilfredshedsundersøgelsen giver forældrene udtryk for, at de er tilfredse med tilbuddet, og at deres børn trives. Mål: At børnenes overgang fra dagtilbud til skole bliver tryg, og at de efter overgangen hurtigt kan fokusere på indlæring. At opfølgning og videndeling blandt personalet ligger i en fast struktur. Evaluering: Fremgår af vores arbejdsdokument. Indsatsen relaterer til det politiske fokus på at styrke tidlige, forebyggende indsatser. Formaliseret samarbejde ml. skole, dagtilbud og FU. Procesplan fra ledelsen. Struktur. Tydelighed omkring ansvarsfordeling. O: Organisering af indsatsen Ledelsen tager initiativ til, at arbejdsgruppens arbejde sættes i gang. Arbejdsgrupper laver de konkrete aftaler. Opstart kort efter sommerferien for børn med særlige udfordringer. Metoder: Status-udviklingsmateriale, overgangspapirer, samarbejdsaftale for 4+8 (10). Økonomi: Der er ikke umiddelbart behov for at afsætte økonomiske midler til denne indsats. Tid: Der afsættes den nødvendige tid fra såvel medarbejdere som ledelse. 13

14 Der er behov for, at vi får etableret en fælles kommunikationsplatform. 3.8 Nedbringelse af sygefravær Ved at sætte fokus på den enkelte medarbejders trivsel, via tæt samarbejde mellem medarbejder og leder, ønsker vi at nedbringe sygefraværet i Tranbjerg Dagtilbud med 1 dag pr. medarbejder i gennemsnit inden for det næste år. E: Den ønskede effekt Indsatsen er rettet mod alle medarbejdere i dagtilbuddet. Mål: At reducere det gennemsnitlige sygefravær for hele dagtilbuddet med 1 dag pr. medarbejder i gennemsnit. Nedbringelse med en halv dag vil også være en succes. Der er afsat 1 år til at nå målet. Evaluering: Ledelsen og lokalt MED-udvalg laver evaluering og status i oktober Indsatsen relaterer til Strategi for Personale og matcher det fælles indsatsområde Sygefravær for område Horsensvej. Følgende skal være tydeligt og klart for alle medarbejdere: o Vil, kan og skal opgaver i tilfælde af sygdom o Klare aftaler om vikarindtag (institutioner) o Hurtig opfølgning fra lederen o Kontinuerlig synlighed for den enkelte medarbejder i forhold til, hvor mange sygedage vedkommende har. Dette kan fx synliggøres i forbindelse med trivselssamtale. Der indføres ½ times trivselssamtale med nærmeste leder for alle medarbejdere 2 gang om året (se bilag 6, vejledning til trivselssamtale). Vi forventer, at denne alene tid med lederen, hvor der primært er fokus på den enkelte medarbejders trivsel, vil have en gunstig indvirkning på trivselen og dermed også på sygefraværet. Evt. tiltag med massør. I efteråret 2014 har vi haft mulighed for at tilbyde alle fastansatte 2 gratis behandlinger hos en massør. Den kommende evaluering af tiltaget i MED udvalg og teamledelse vil vise, om ordningen skal fortsætte i 2015, med delvis egenbetaling. O: Organisering af indsatsen Nærmeste leder informerer om tiltaget og er ansvarlig for at strukturere og indkalde til trivselssamtalerne. Pæd. leder er ansvarlig for at sætte kan, vil og skal opgaver på dagsordenen til personalemøder i egen afdeling. Teamledelse og MED-udvalg er ansvarlige for evaluering og status. Økonomi: Hvis ordningen med massør fortsætter, skal den nødvendige økonomi hertil afsættes. Ellers afsættes der ikke ekstra midler til tiltaget. Tid: Tiltaget sættes i gang fra og kører frem til Der afsættes ½ time til hver samtale både for leder såvel som for medarbejder inden for normal arbejdstid. 14

15 3.9 Ledelse Udvikling af processtyring og procesopfølgning til understøttelse af personalets faglige udvikling. Dagtilbuddet har været igennem et uddannelsesforløb, med afsæt i det personlige lederskab. Her har ledernes egen praksis været igennem et forløb med fokus på eget lederskab, med video og arbejdshypoteser som redskaber. Disse redskaber har ledelsen valgt, at personalerne også skal gøre brug af i deres pædagogiske praksis. De fleste medarbejdere har været på uddannelse i 4 dage i brugen af metoderne. Dette medfører, at lederne skal kunne mestre at lave opfølgning og sparring i forhold til personalet. E: Den ønskede effekt Indsatsen er rettet mod de pæd. ledere. Lederne vil opleve, at det bliver lettere at sætte andre processer i gang i deres egen afdeling, fordi de i langt højere grad kan følge op på de processer, de sætter i gang. Indsatsen skal styrke personalets oplevelse af, at deres indsatser bliver taget alvorligt, og de vil opleve ledere, der evner at støtte, sparre og udfordre dem fagligt, så de bliver endnu dygtigere i deres pædagogiske arbejde. Samtidig vil personalet opleve en kontinuitet i de projekter, der bliver søsat, fordi der er fokus på opsamling. Mål: Målet er, at alle lederne bliver trænet i at styre processer, som dette år vil have særlig fokus på at understøtte personalets udvikling i brugen af video og arbejdshypoteser. Lederne skal trænes i lave opfølgning, der understøtter personalets udvikling. Lederne skal kunne iagttage, om der er behov for at iværksætte nye eller andre initiativer for at holde processen i gang. Vi har investeret rigtig mange resurser i personaleudviklingen inden for denne arbejdsmetode. Projektets succes er afhængig af ledelsens opbakning og insisteren på, at personalet bruger metoden. Indsatsen relaterer til Strategi for Ledelse. Lederne er blevet undervist i processtyring og opfølgning i efteråret Herefter er de blevet opdelt i 2-mandsgrupper, hvis opgave er at understøtte de forskellige personalehold (de hold der har været på uddannelse sammen) med sparring og opfølgning på planlagte opfølgningsdage, og evt. sætte en proces i gang med holdet i forhold til specifikke udfordringer. Der er planlagt en opfølgningsdag i foråret 2015 for lederne, hvor de kan vidensdele deres erfaringer. Her skal der tages stilling til, hvordan det kan blive en af vores faste ledelsesopgaver. O: Organisering af indsatsen De pædagogiske ledere bliver undervist i processtyring og opfølgning via 2 uddannelsesdag i oktober 2014 med Mette Møller. Der er udarbejdet årsplan for, hvornår, hvem og med hvilke personaler de pædagogiske ledere skal arbejde med processtyring og opfølgning. Dagtilbudsleder er ansvarlig for fastsættelse af strukturen og de overordnede rammer via årsplanen. De pædagogiske ledere er ansvarlige for selve udførelsen med klare aftaler og tidsfrister for, hvordan og hvornår det træder i kraft. 15

16 Evaluering: Teamledelsen skal evaluere på, om bedre processtyring og opfølgning giver bedre resultater både i implementering af nye pædagogiske tiltag og i forhold til personalets udvikling. Økonomi: Der er foretaget de nødvendige reserveringer i budgettet. Tid: Der skal afsættes den nødvendige tid til at gennemføre processtyring og opfølgning. Til opfølgningsmøder for personalet afsættes en halv dag pr. hold. 16