3 Orientering om ejendomsstrategi i Silkeborg Kommune

Transkript

1 3 Orientering om ejendomsstrategi i Silkeborg Kommune Bilag: Ejendomsstrategi for perioden DokumentID:

2 Ejendomsstrategi

3 Dynamiske ejendomme i en dynamisk kommune Hvad er en ejendomsstrategi? I Silkeborg Kommune vil vi give vores ejendomme større værdi for fællesskabet. Vi ønsker, at Silkeborg Kommunes bygninger skal bruges mere og bruges bedre, så de er til større glæde for flere. Vi ser vores ejendomme som en fysisk ramme omkring kommunens kerneopgaver, som for eksempel læring, omsorg, sundhed, kulturformidling og fritidstilbud. En ramme, der tilpasser sig opgaven og ikke omvendt. For at leve op til dette i fremtiden skal vi arbejde markant anderledes på to områder: Vi skal ruste vores ejendomme til konstant forandring i kerneopgaven. Vi skal styrke samarbejdet på tværs Konstant forandring Vi skal arbejde med forandring som en konstant faktor. Silkeborg Kommune er en dynamisk enhed, der hele tiden bevæger sig og ændrer sig. Vi finder nye og bedre måder at lede på, at lære på og at organisere os på. Befolkningssammensætningen ændrer sig. Nye samfundstendenser og ny teknologi banker på og ændrer vores behov. Derfor skal ejendomsporteføljen være dynamisk og til enhver tid tilpasse sig de aktuelle behov. i samspil med behovene i lokalsamfundene. Samarbejde på tværs At bygge den skole, der understøtter det pædagogiske arbejde bedst nu og på sigt, at ombygge et plejecenter, så det matcher en ny generation af ældre eller at bygge den sportshal, der skaber mest liv og samling i lokalområdet, kræver meget mere end blot mursten og byggeplaner. En bygning, der skaber værdi for brugerne, er bygget på viden og indlevelse. Derfor skal vi styrke samarbejdet mellem Ejendomme og kommunens øvrige afdelinger - og samarbejdet driftsafdelingerne imellem. Vi skal udvikle ejendomme i fælleskab og turde udfordre organisationsstrukturen og tænke på tværs. Derfor er kommunens ejendomsstrategi interessant og forpligtende for hele Silkeborg Kommune, lige fra politikere og ledelse til kommunens medarbejdere. En kommunal bygning bidrager kun til fællesskabet, hvis den understøtter kerneopgaven bedst muligt. Derfor er den kommunale kerneopgave omdrejningspunktet i Silkeborg Kommunes ejendomsstrategi. Denne ejendomsstrategi giver Silkeborg Kommune et fælles sigtepunkt, som vi sammen kan pejle efter, når vi træffer bæredygtige beslutninger for kommunens ejendomme og dermed skaber rammerne for fremtidens kerneopgaver. Ejendomsstrategien er bygget op af: en mission og vision, som sætter retning for ejendomsporteføljens udvikling tre strategiske spor, der hver rummer en række indsatsområder, som vi har særligt fokus på i arbejdet med kommunens ejendomme handlinger, som sikrer, at vi opnår visionen Ejendomsstrategien er vigtig, fordi Silkeborg Kommunes ejendomme er vitale for kerneopgaven. Bygningerne udgør de fysiske rammer for kerneopgavens aktiviteter og udviklingsmuligheder. Derfor skal vi i fællesskab skabe langsigtede løsninger, så ejendomsporteføljen så vidt muligt er tilpasset kerneopgavens behov og samtidig skaber værdi i lokalsamfundet. Det gør vi ved at udvikle og gennemføre ejendomsstrategier, som understøtter kerneopgavens udviklingsstrategier. Samt ved altid at have kommunens overordnede mål for øje i styringen af ejendomsporteføljen. Det er vigtigt, at vi internt i Silkeborg Kommune forpligter os til at arbejde efter strategien, for at bevare gennemslagskraft og troværdighed. 2 3

4 Ejendomsporteføljen understøtter kommunens aktiviteter og værdier med fokus på de kommunale kerneopgaver Mission Missionen for ejendomsstrategien i Silkeborg Kommune er at understøtte kommunens aktiviteter og værdier altid med fokus på kerneopgaven. Derfor er det Silkeborg Kommunes overordnede vision for kerneopgaven, der er styrende for beslutninger vedrørende ejendomme. Det betyder, at udviklingen af ejendomsporteføljen rækker ud over afdelingen Ejendomme og er et arbejde, der inddrager hele kommunen. Kommunale ejendomme er intelligente, potentielle og bæredygtige. De understøtter kerneopgavens aktuelle behov med udgangspunkt i den demografiske udvikling og skaber god balance i lokalområder. Vision Visionen er vores fremtidsdrøm og et mål, vi drømmer om at nå. [God balance i lokalområder] En kommunal ejendom er en vigtig del af sit lokale område, og denne dimension tager vi hensyn til i drift, udvikling og afvikling af kommunale ejendomme. [Potentiel] En ejendom med potentiale er en ejendom med overskud af muligheder. En ejendom som her og nu er multifunktionel, og som potentielt kan bruges til andre formål, og dermed understøtte den konstante forandring i kerneopgaven og være forberedt på fremtiden. En potentiel bygning er bygget til at løse en kerneopgave, men er indrettet til flere funktioner. Silkeborg Kommunes ejendomme forventes at kunne tilbyde denne variation. [Udgangspunkt i demografisk udvikling] Demografien har stor betydning for kommunens kerneopgaver i fremtiden. Derfor tænker vi altid fremad og sørger for, at kommunens bygninger både under støtter aktuelle behov og er forberedt på fremtiden. [Bæredygtig] I Silkeborg Kommune skal bygninger være bæredygtige. Både hvad angår teknologi, arbejdsflow og energiforbrug. [Intelligent] Intelligente ejendomme er bygninger, der gennem deres fysiske design og it-installationer er reaktive, fleksible og tilpassende i forhold til forskellige behov hos deres brugere. 4 5

5 Strategisk spor 1: Udvikling gennem dialog Vi skal styrke dialogen internt i kommunen og udvikle sammen. Udviklingen af Silkeborg Kommunes bygninger skal ske i samskabelse, hvor kommunale afdelinger, medarbejdere, eksperter og borgere bidrager med ekspertise og idéer på tværs. Det giver helhedsorienterede løsninger, fælles forståelse og ejerskab. Hvad er samskabelse? Samskabelse er en ny måde at samarbejde på. Det er en proces, hvor forskellige aktører sammen udvikler nyt. Hvor de organisatoriske søjler nedbrydes, så viden kan flyde frit. Hvor man sammen definerer problemet og udvikler handlinger. Et dynamisk rum, hvor flere deltager, bidrager og tager initiativ og ejerskab. Handlingsplan Tværkommunalt koncept Vi skal udvikle et tværkommunalt koncept for, hvordan vi sikrer dialog og samskabelse i udvikling af kommunens ejendomme. Anlægsprocedure Vi skal udvikle en moderne procedure for anlægsarbejde, som klarlægger nye roller og som har fokus på at understøtte samskabelse. Intern dialog og samarbejde Vi skal sikre, at vi kan se udover målene for vores egen funktion og fokusere på de mål, der er fælles på tværs af faglige funktioner og afdelinger. Vi skal handle klogt. Liv i lokalsamfundet Vi skal skabe balance i lokalsamfundene, så de kommunale ejendomme understøtter liv og vækst og er åbne for andet end kernefunktionen. Vi skal sammen sikre, at Silkeborg Kommunes ejendomsportefølje leverer de rette ressourcer på det rigtige sted til det rigtige tidspunkt og til det rette formål. Hvorfor? Bæredygtig udvikling af kommunens bygninger kræver stor viden om de aktuelle og fremtidige behov. Hvor bevæger den pædagogiske læring sig hen? Hvad betyder det i praksis? Hvordan udvikler ældreplejen sig? Et tættere og mere forpligtende samarbejde Et styrket samarbejde internt i kommunen mellem afdelingerne Et styrket samarbejde med innovative leverandører om intelligente løsninger Hvilke nye teknologier er på vej? Hvilken betydning har en kommunal bygning i lokalsamfundet? Denne viden ligger spredt i kommunen hos afdelinger, institutioner, eksterne eksperter og i lokalsamfundene og den viden skal vi have i spil gennem dialog. 6 7

6 Strategisk spor 2: Bæredygtig bygningsdrift Vi skal arbejde bæredygtigt i både udvikling og drift af kommunens ejendomme. Bæredygtigt i bred forstand: Energiforbrug, design, arbejdsflow og vedligehold skal være så langtidsholdbart og intelligent som muligt. Vi tænker totaløkonomisk, så ejendommen understøtter både kommunens aktiviteter og værdier. Hvorfor bæredygtigt? En kommunal bygning er mere end mursten. Den er rammen om en kerneopgave, og derfor skal udviklingen og driften af den enkelte bygning tænkes i et totaløkonomisk perspektiv, hvor bygningen er en del af en dynamisk helhed. Handlingsplan Totaløkonomi i driften Driften af bygningerne såvel som driften i bygningerne skal tænkes ind i det samlede økonomiske billede. Når vi bygger om eller bygger nyt, skal vi sikre, at vi indretter os som vi vil arbejde i Silkeborg Kommune både i forhold til bygningsdrift og i forhold til kerneopgavens drift. Vedligeholdelse Vi skal vedligeholde vores bygninger, så de ejendomme, der tilfører mest værdi til Silkeborg Kommunes kerneopgave, får mest opmærksomhed. Intelligent energi Bygninger skal være intelligente og indrette sig efter forskellig anvendelse. For eksempel skal lys og varme i en idrætshal kunne indrette sig efter, hvem der bruger lokalerne, hvor mange der er i bygningen, og hvordan klimaet er udenfor. Hvad betyder det i praksis? Arkitekturen skal både tage højde for sin beliggenhed i lokalsamfundet og for det arbejdsflow, der er i bygningen Arkitekturen skal være fleksibel og potentiel i forhold til fremtidige behov Driften og energiforbruget skal optimeres ved hjælp af intelli gente løsninger for optimal udnyttelse af ressourcerne Bygningsdrift og løbende ved lige hold skal være forebyggende og langtidsholdbart 8 9

7 Strategisk spor 3: Kloge kvadratmeter Vi vil være bedre til at udnytte vores kommunale bygninger smartere og skabe kloge kvadratmeter. Vi skal udvikle fleksible lokaler til multifunktionel anvendelse. Enhver kommunal ejendom er tilpasset sin kerneopgave, men skal samtidig have potentiale til at blive udnyttet fleksibelt, multifunktionelt og tværfagligt. Vi skal ændre fokus fra volumen til kvalitet. Hvorfor kloge kvadratmeter? Hver kvadratmeter koster dyre driftspenge og bruger ressourcer også selvom den kun bruges kort tid hver dag. Derfor vil vi bruge hver kvadratmeter bedre. Multifunktionelle kvadratmeter er samtidig mere bæredygtige kvadratmeter, fordi ressourcer udnyttes bedre. Handlingsplan En ambition om at give kommunale bygninger flere funktioner og udnytte de eksisterende kvadratmeter bedre er en kulturændring. Det skal være en naturlig måde at tænke på for alle i kommunen. Derfor har dette strategiske spor ikke konkrete handlinger, der skal udføres i strategiperioden, men i stedet en række hensigter, som vi stræber efter. Silkeborg Kommune ejer bygninger til faste kerneopgaver Hvad betyder det i praksis? Vi skal tænke anderledes i udviklingen af kommunens ejendomme: Kan et lokale bruges af forskellige brugere på forskellige tidspunkter af døgnet? Kan flere funktioner samles i samme lokale? Kan vi undgå at bygge nyt ved at udvikle de kvadratmeter, vi allerede har? lejer bygninger til tidsbegrænsede aktiviteter har færrest mulige tomme bygninger Kan vi lave en bygning, der kan flyttes alt efter, hvor i kommunen der er behov? har færrest mulige udlejede bygninger opkøber ikke jord til bygninger før det er aktuelt Kan vi bruge intelligent teknologi til at give bygningerne flere funktioner og et bedre arbejdsflow? vedligeholder indvendigt når klimaskærmen er tæt optimerer ejendomsporteføljen 10 11

8 Fra strategi til resultater Denne ejendomsstrategi er første skridt mod at give de kommunale bygninger mere værdi for fællesskabet. At skabe en mere bæredygtig, intelligent og potentiel ejendomsportefølje kræver en ny kultur omkring udviklingen af ejendomme i Silkeborg Kommune. Det første vi skal have fokus på er at samarbejde, samskabe og snakke på tværs af afdelinger og fag. Vi skal løfte blikket fra egne kortsigtede målsætninger. Vi skal se, at alle afdelinger i kommunen har samme overordnede mål, og det mål skal vi stræbe efter i et nært samarbejde. Der udarbejdes et appendiks til ejendomsstrategien med konkrete handlinger. Appendiks indeholder ligeledes konkrete mål for de prioriterede strategiske spor og skal således medvirke til at strukturere arbejdet med ejendomsstrategien. Appendiks vil være forankret i Ejendomme. Silkeborg Kommune ejer, driver og servicerer ca m 2 - fordelt på ca. 400 bygninger. Layout: Ejendomme_

9 4 Behandling af opfølgning på høring af forslag til skolestrategi Bilag: Bilag_Notat_skolebestyrelsernes_høringssvar DokumentID:

10 Notat: Sammenskrivning af udtalelserne fra skolebestyrelserne i forbindelse med høring af skolestruktur pr. 24. november 2015 Skoleafdelingen, 5. januar 2016 Side 1 af 7

11 1. Indledning Ifølge Folkeskoleloven har skolebestyrelserne en særlig rolle i forbindelse med en ny skolestruktur, idet der skal der indhentes udtalelse fra bestyrelserne ved de berørte skoler, inden en ny skolestruktur kan vedtages. Alle de 27 berørte folkeskoler har indsendt en udtalelse. Derudover har skolebestyrelsen for Ungdomsskolen og Dybkær Specialskole, som ikke indgår i forslaget til ny struktur, indsendt høringssvar. Udover udtalelserne fra skolebestyrelser har forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer fra 22 skoler indsendt et fælles høringssvar, ligesom skolebestyrelserne i Gjessø, Frisholm og Bryrup har indsendt et fælles høringssvar. Dette notat har som formål at give et oveblik over skolebestyrelsernes udtalelser. Notatet vil indeholde udvalgte temaer fra de indsendte udtalelser, hvilket langt fra vil yde den grundighed, som mange bestyrelser har lagt i udarbejdelsen af udtalelserne, fuld retfærdighed. Der vil være mange nuancer og detaljer i forslagene, som ikke kan rummes i notatet, og det anbefales at læse enkelte udtalelser, som findes på kommunens hjemmeside: Skolebestyrelserne har mange bekymringer og indsigelser i forhold forslaget til ny struktur. Bestyrelsernes bekymringer deles af de øvrige interessenter. Disse bekymringer er grundigt beskrevet i Sammenskrivning af høringssvar. Dette notat vil derfor have fokus på bestyrelsernes fremadrettede anbefalinger i forlængelse at bekymringerne. Skolebestyrelsernes anbefalinger opdelt i tre hovedafsnit. Første hovedafsnit omfatter anbefalinger, hvis der ikke gennemføres skolefællesskaber for alle. Andet hovedafsnit omfatter anbefalinger, hvis der gennemføres skolefællesskaber for alle skoler. Tredje hovedafsnit omfatter anbefalinger til ændring af, hvem skolerne knyttes sammen med i skolefællesskaber eller som samarbejdspartnere. 2. Anbefalinger hvis der ikke gennemføres skolefællesskaber Hovedparten af bestyrelserne på folkeskolerne anbefaler, at det fremlagte forslag om skolefællesskaber med ét skoledistrikt, én økonomi, én skolebestyrelse og fælles ledelse forkastes. Undtagelsen herfra er skolebestyrelserne på Kjellerup, Sjørslev og Vinderslev skoler. Skolebestyrelsernes begrundelser for at anbefale forslaget forkastet svarer i opsummeret form til de bekymringer, som borgerne har i forhold til det fremlagte forslag: Utydelighed i forhold til konsekvensen af forslaget Bekymring i forhold til elevernes trivsel og læring Bekymring om samarbejdet mellem familier og skolen Bekymring i forhold til skolens ledelse og medarbejdere Bekymring i for lokalområderne og tiltrækning af nye borgere Bekymring for skolens kultur og værdier Bekymring i forhold til forslagets grundlag Side 2 af 7

12 Bekymring i forhold til økonomien Bekymring i forhold til processen Udover de bekymringer, som de øvrige interessenter giver udtryk for, har skolebestyrelserne et særligt fokus på reduktionen i antallet af skolebestyrelser i det fremlagte forslag. Skolebestyrelserne er bekymret for, hvad det vil betyde for forældrenes lyst til at deltage i skolebestyrelsesarbejdet, hvis skolebestyrelsen skal beskæftige sig med flere skolematrikler end den, de har en tilknytning til via deres børn. De frygter, at skolebestyrelserne vil få mindre indflydelse, hvilket vil gøre det vanskeligere at rekruttere medlemmer til skolebestyrelsen og på sigt reducere forældrenes opbakning til folkeskolen. Som alternativ til det fremlagte forslag har skolebestyrelserne en række anbefalinger, som i hovedtræk kan opsummeres under følgende overskrifter: Invester i skolerne, frivilligt samarbejde mellem selvstændige skoler, aldersintegreret undervisning, kun ændret struktur hvor det er nødvendigt, frisættelse af skolerne, forskellige løsninger til forskellige aldersgrupper af elever, inddragelse af forældrebestyrelserne i udarbejdelse af løsninger og større synlighed omkring konsekvenser. De første seks anbefalinger vedrører alternative løsninger, mens de sidste to vedrører anbefalinger til processen. 2.1 Invester i skolerne Selvom cirka halvdelen af bestyrelserne anerkender Børne- og Ungeudvalget for at se fremad på den økonomiske udfordring for skolerne, så anbefaler størstedelen også, at Silkeborg Byråd i stedet for at spare på skolerne bør investere i skoleområdet som alternativ til skolefællesskaber. En investering i skoleområdet skal gøre de lokale skoler økonomisk robuste, så der ikke er behov for en strukturændring. Anbefalingen begrundes med, at Silkeborg har meget lave udgifter til folkeskolen, når man sammenligner på landsplan. Flere bestyrelser ser endvidere økonomisk robuste lokale skoler som et vigtigt parameter, når der skal tiltrækkes tilflyttere. 2.2 Frivillige samarbejder Som alternativ til ny skolestruktur, hvor skolernes samles økonomisk og organisatorisk i fællesskaber, anbefaler hovedparten af bestyrelserne, at et samarbejde mellem skolernes skal være frivilligt mellem selvstændige skoler. Flere bestyrelser bruger begreber som forpligtende eller formaliseret som beskrivelse af samarbejdet mellem skolerne, men det er ikke yderligere beskrevet, hvad der skal forstås herved. Enkelte bestyrelser anbefaler, at Skoleafdelingen er med til at facilitere eller rammesætte samarbejderne og f.eks. Virklund Skoles bestyrelse anbefaler møder og fora mellem bestyrelser og ledere, der kan understøtte og udvikle samarbejdet. Der er ligeledes forskellige forslag til indholdet i samarbejdet. De fleste nævner et samarbejde, der udmønter sig på elevplan, f.eks. fælles valgfag, faglige forløb for eleverne eller brug af hinandens faciliteter. Flere foreslår samarbejde på medarbejderplan om f.eks. læringsfællesskaber eller delte serviceopgaver. Side 3 af 7

13 2.3 Aldersintegreret undervisning En femtedel af skolebestyrelserne anbefaler at se på aldersintegreret undervisning som en måde at skabe robuste klasser på. Aldersintegreret undervisning kan ved en elevtalsbaseret tildelingsmodel gøre det lettere at få økonomien til at hænge sammen på skoler med små årgangsklasser. Hovedparten af bestyrelserne, som foreslår aldersintegreret undervisning, kommer fra de mindre skoler. Begrundelserne for aldersintegreret undervisning er at holde fast i den nære relation mellem den lokale skole og eleverne, hvilket bestyrelserne betragter som en forudsætning for elevernes trivsel, forældrene engagement i børnenes skolegang og lokalmiljøets overlevelse. 2.4 Ændret struktur kun hvor det er nødvendigt Selvom hovedparten af skolebestyrelserne er imod det foreliggende forslag, er der dog flere, som kan se fordele ved at sammenlægge nogle af de nuværende skoledistrikter i skolefællesskaber. Cirka en femtedel af bestyrelserne formulerer således, at der skal ske ændringer der hvor det er nødvendigt. En enkelt af disse anbefaler, at det sker ved skolelukning. Hovedparten af de skolebestyrelser, som anbefaler strukturændringer, der hvor det er nødvendigt, er fra de større skoler. Enkelte skolebestyrelser på mindre skoler, som anbefaler, at det foreliggende strukturforslag forkastes, er dog positive overfor fælles ledelse. Det gælder Resenbro Skoles bestyrelse og Gødvadskolens bestyrelse. Begge skoler lægger dog vægt på, at det skal være baseret på frivillighed. 2.5 Sæt skolerne fri Flere af skolebestyrelserne anbefaler i højere grad at sætte skolernes fri til at finde løsninger, der passer til deres lokalområde. I hovedtræk går anbefalingen ud på at stille klare krav til elevernes præstation og trivsel, men lade metoden og organiseringen til at opnå disse være op til den enkelte skole. Der er flere vinkler på denne anbefaling. En vinkel tager udgangspunkt i et ressourceperspektiv med en ændring af tildelingsmodellen, så alle får tildelt samme beløb pr. elev. En anden vinkel tager udgangspunkt i en lokalområde-tankegang, hvor lokalområdet får mulighed for i langt højere grad at tage del i at skabe gode lærings- og trivselsmiljøer for hele 0-16 års området. De bestyrelser, som ønsker en højere grad af frisætning til at involvere lokalområdet og tænke 0-16 års området sammen, kommer hovedsagligt fra landsbyskoler - Buskelundskolen er dog en undtagelse herfra. 2.6 Forskellige løsninger for forskellige aldersgrupper Cirka en femtedel af bestyrelserne anbefaler at se på forskellige løsninger til forskellige aldersgrupper af elever. Disse bestyrelser kan godt se potentiale i større distrikter for de ældste elever i overbygningen. De ældste elever vil kunne nyde godt af flere valgmuligheder, få glæde af større fællesskaber og blive modnet til ungdomsuddannelserne. Ulempen med større afstande vil ikke være så udtalt for de ældste elever, som selv vil kunne transportere sig Side 4 af 7

14 rundt. Flere bestyrelser peger på, at større distrikter i overbygningen kan kræve nogle investeringer. 2.7 Inddrag forældrebestyrelserne i at finde løsninger Cirka en femtedel af skolebestyrelserne anbefaler, at skolebestyrelserne og andre interessenter involveres i at finde alternativer til det fremlagte forslag. Flere ser en øget inddragelse som en forudsætning for en lokal forankring og implementering. Skolebestyrelserne har ikke konkrete anbefalinger til inddragelsen, men lægger vægt på en åben og konstruktiv dialog. 2.8 Tydelighed om konsekvens ved et nyt forslag Knap en tredjedel af bestyrelserne anbefaler, at et forslag til ny struktur skal indeholde en grundigere analyse og beskrivelse af konsekvenserne af en ny struktur. Bestyrelserne anbefaler, at indholdet i analysen dels omfatter økonomien og dels forventede konsekvenser for de forskellige interessenter. Bestyrelserne peger på, at de økonomiske analyser bør omfatte udgifter til befordring, hvor mange ressourcer de enkelte skoler vil få til rådighed/besparelsesmuligheder, følgeudgifter såsom befordring af medarbejdere etc. Analyserne af konsekvenser for interessenter kan omfatte konsekvenser for elevers herunder inklusionselevers læring og trivsel, konsekvenser for lokalområdet, konsekvenser for medarbejdernes trivsel etc. Der er forskellige forventninger til analysens grundlag. For eksempel anbefaler bestyrelsen på Gjern Skole, at analysen skal baseres på en pålidelig elevtalsprognose, mens bestyrelsen på Langsøskolen anbefaler, at analysen skal indregne det politiske mål om vækst i indbyggertal. 3. Anbefalinger ved gennemførelse af en struktur med skolefællesskaber Knap halvdelen af skolebestyrelserne har givet konkrete anbefalinger til ændringer, hvis byrådet beslutter at vedtage en struktur med skolefællesskaber bestående af ét distrikt, en fælles ledelse, fælles økonomi og fælles bestyrelser. Mange af de øvrige bestyrelsers indsigelser mod det fremlagte forslag kan dog genfindes i de anbefalinger, som halvdelen af bestyrelserne har til tilpasning af det fremlagte forslag. Anbefalingerne vedrører fordeling af elever, kompetencer og bemanding af de forskellige positioner, sammensætning af skolefællesskaber og proces ved indførelse af skolefællesskaber. 3.1 Fordeling af elever på skoler Få bestyrelser har accepteret skoledistrikter med flere undervisningssteder som en reel mulighed og beskrevet anbefalinger til håndtering af udfordringen med fordeling af elever på skoler i skolefællesskabet. Som udgangspunkt anbefaler disse bestyrelser, at robuste Side 5 af 7

15 klassestørrelser også kan etableres ved aldersintegreret undervisning især for de mindste elever. Ved fordeling af elever lægger de vægt på, at forældrene skal have mulighed for at vælge/ønske undervisningssted indenfor skolefællesskabet. 3.2 Forældreorganisering Cirka en femtedel af skolebestyrelserne anbefaler, at organiseringen af forældrene i en ny struktur skal sikre, at forældre fra alle skoler i fællesskabet får indflydelse i skolebestyrelsen. De mindre skoler anbefaler lige indflydelse pr. skole. Derudover anbefaler flere, at der etableres lokale forældreorganiseringer nogle kalder dem skoleråd der giver forældrene indflydelse på egen skole i fællesskabet. Flere lægger vægt på, at kompetencefordelingen mellem skolebestyrelsen og de lokale forældreorganiseringer skal være tydelig, og at forældreorganiseringen på den enkelte skole i fællesskabet skal have reel indflydelse på kerneopgaven. 3.3 Skoleledelsen Tre af skolebestyrelserne anbefaler, at der i et skolefællesskab sikres en lokal forankret ledelse på alle skoler i fællesskabet. Den lokale leder skal være til stede i dagligdagen, have råderum til at være kulturbærer og beslutningskompetence i forhold til kerneydelsen. En enkelt skole har fokus på, at der sikres en specialisering og opgavefordeling mellem lederne i skolefællesskabet, der understøtter ledelsesopgaven. Endvidere ønsker to skolebestyrelser at beholde den nuværende skoleleder som lokal leder i skolefællesskabet. Begrundelsen herfor er at sikre kontinuiteten i arbejdet med implementering af skolereformen, herunder indførelse af den åbne skole og de opbyggede relationer i lokalområdet samt undgå endnu en omvæltning for medarbejderne. Flere bestyrelser lægger vægt på, at der skal sikres en høj grad af decentral kompetence i et skolefællesskab. Tre bestyrelser anbefaler dog direkte, at kompetencen til at lukke en skole i fællesskabet ikke skal forankres lokalt. Bestyrelserne anbefaler, at lukning af en skole også fremover skal forankres i byrådet efter de retningslinjer, der gælder for lukning af en selvstændig skole. 3.4 Sammenhæng mellem skole og fritid Tre skolebestyrelser har peget på vigtigheden af, at der også i skolefællesskaber sikres sammenhæng mellem skole og fritid, hvilket betyder, at børn går i SFO samme sted, som de går i skole, og at de går i skole et sted, som giver dem mulighed for at engagere sig i foreningslivet i deres lokalområde. 3.5 Implementeringsproces Cirka en femtedel af skolebestyrelserne anbefaler, at der gives stor opmærksomhed til processen for implementering af skolefællesskaber. Der skal være tydelighed og involvering af forældre og andre interessenter i implementeringsperioden samt tilstrækkelig tid og ressourcer. En bestyrelse peger på, at der bør sættes mål for elever og medarbejderes Side 6 af 7

16 resultater og trivsel i implementeringsperioden og løbende følges op på disse i implementeringsperioden for at sikre, at kursen holdes. 4. Sammensætning af skolefællesskaber eller samarbejder Otte af skolebestyrelserne anbefaler at se på sammensætningen af skoler i fællesskaber eller samarbejder. Fem af skolebestyrelserne anbefaler at se på størrelsen af skolefællesskaberne. Anbefalingen kommer fra to skoler, som indgår i fællesskaberne Sjørslev/Thorning/Kjellerup/Ans/Vinderslev og to skoler, som indgår i skolefællesskabet Kragelund/Funder/Skægkær. Disse skolebestyrelser er bekymret for den geografiske afstand i skolefællesskabet. Dette gælder ligeledes Gødvadskolens bestyrelse, der er bekymret for afstanden til Grauballe. Skægkærskolen og Funder/Kragelund Skoler ser på grund af afstanden og transportmulighederne mellem disse områder ikke hinanden som naturlige samarbejdspartnere. Skægkærskolens bestyrelse peger på Balleskolen som en naturlig samarbejdspartner. Funder/Kragelund Skolers fælles bestyrelse peger på Hvinningdalskolen og Vestre Skole som naturlige samarbejdspartnere for dem. Langsøskolens bestyrelse anbefaler, at en ny struktur skal bygge videre på det nuværende samarbejde mellem dem og Voel Skole. I det fremlagte forslag er de to skoler i hver deres fællesskab. Gjessø Skoles bestyrelse anbefaler, at samarbejdet mellem skolerne om overbygning skal give endnu flere muligheder for valg i overbygningen end det fremsendte forslag. Gjessø Skoles bestyrelse anbefaler at lave fælles overbygningsdistrikt for Bryrup/Frisholm/Gjessø og Vestre/Virklund. Vestre Skoles bestyrelse peger også på muligheden for at optage elever fra andre omkringliggende skoler i overbygningen, for eksempel fra Gjessø, hvilket også hænger sammen med dagtilbudsstrukturen. Skægkærskolens og Vestre Skoles bestyrelser anbefaler endvidere, at en ny struktur er en anledning til at se på de nuværende distriktsgrænser. Side 7 af 7

17 4 Behandling af opfølgning på høring af forslag til skolestrategi Bilag: Bilag_Opsamling_på_høringssvar_i_temaer DokumentID:

18 Opsamling på temaer i høringssvar (Bilaget omfatter ikke høringssvar fra skolebestyrelserne). Indhold Indledning... 2 Generelle og konkrete forslag til ændringer i forslaget... 3 Generelle forslag til ændringer af den foreslåede struktur:... 3 Konkrete forslag til ændringer af den foreslåede struktur:... 4 Opsamling på høringssvarene udlagt i forskellige temaer ) Bekymring i forhold til utydelighed af konsekvensen af den nye struktur ) Bekymring i forhold til elevernes trivsel og læring ) Bekymring om samarbejdet mellem familier og skolen ) Bekymring i forhold til skolens ledelse og medarbejdere ) Bekymringer for lokalområderne og tiltrækning af nye borgere ) Bekymring for skolens kultur og værdier ) Bekymring i forhold til grundlaget (høringsmaterialet, prognoser og evidens) ) Bekymring i forhold til økonomien ) Bekymringer i forhold til processen Side 1 af 14

19 Indledning Silkeborg Kommunes Byråd sendte den 29. september 2015 et forslag til en ny skolestruktur i høring. Høringsperioden forløb frem til den 24. november Byrådet har modtaget i alt 270 høringssvar, hvoraf 30 svar er fra skolebestyrelser. Skolebestyrelser har en særlig udtaleret, når det gælder ændringer i skolestrukturen, hvorfor høringssvar indsendt af skolebestyrelser vil blive behandlet i et separat bilag. Geografisk set kommer høringssvarene særligt fra områderne Sejs, Bryrup, Gjern, Ans, Sorring og Voel. Ca. 1/3 af alle, som har indsendt svar, kommer fra Sejs skoledistrikt. I 12 skoledistrikter har mellem 1-3 svarere indsendt et høringssvar. 13 svarere har sendt mere end 2 høringssvar, heraf har 2 borgere sendt henholdsvis 11 og 14 høringssvar. 7 svarere har valgt at være anonyme. Høringssvarene er indsendt af forældre, elever, andre borgere, MED-udvalg/faglige klubber på skolerne, skoleledere, de faglige organisationer, private og offentlige institutioner og organisationer, det lokale foreningsliv, lokalråd m.fl., som alle har investeret et stort arbejde i deres høringssvar. Se alle høringssvar på I høringssvarene er der gjort mange overvejelser om fordele og i særdeleshed om ulemper ved forslaget til en ny skolestruktur, ligesom der er indsendt mange forslag til delvise ændringer i forslaget. I flere af høringssvarene giver afsender udtryk for at stå til rådighed for eventuel uddybning. På baggrund af gennemlæsning af høringssvarene er identificeret 9 centrale temaer, som vil blive gennemgået i dette notat. Temasammenskrivningen har til hensigt at give et overblik over hovedindholdet i de 240 høringssvar. Notatets ambition er at nå rundt om alle synspunkter, men der vil være nuancer og detaljer, som ikke er medtaget. Derfor anbefales det at læse høringssvarene igennem for at få det fulde billede af indholdet i de enkelte høringssvar. Temasammenskrivningen skal ses som det brede billede af samtlige indkomne høringssvar med fokus på centrale temaer, der er gået igen i flere af høringssvarene. Notatet indledes med de henholdsvis generelle og konkrete forslag til ændringer, som er indsendt. Herefter fremstilles de punkter i temaer, som de indsendte høringssvar har været kritiske overfor. Der er ikke fremhævet enkeltsager eller et enkelt barns/families problematik i forbindelse med skolestrukturændringerne. Skoleafdelingen, januar 2016 Side 2 af 14

20 Generelle og konkrete forslag til ændringer i forslaget I mange høringssvar anerkendes det, at der er økonomiske og/eller faglige udfordringer på skoleområdet, og flere tilkendegiver ligeledes, at det er godt, at politikerne tager fat på at løse disse. Flere svarere tilkendegiver, at idéerne omkring fælles valgfag i udskolingen er gode, og at det ligeledes kunne give god mening at se på ledelses- og administrationsdelen på skolerne med henblik på at specialisere kræfterne. Mange borgere foreslår imidlertid, at der foretages delvise ændringer af forslaget, at forslaget helt forkastes eller at der startes en ny proces, hvor relevante interessenter involveres på ny. Generelle forslag til ændringer af den foreslåede struktur: 1. Lav kun ændringer på de skoler, som har udfordringer. Forslaget til en ny struktur lægger op til, at alle skoler skal indgå i et skolefællesskab. Mange høringssvar anbefaler, at det i stedet kun er skoler med udfordringer, som skal berøres af ændringer. Nogle af svarene stiller spørgsmål ved, om prisen for, at få skoler kan opnå robusthed, kan blive for høj for alle de andre, som ligeledes bliver berørt at ændringerne. 2. Aldersintegreret undervisning eller samlæsning Mange høringssvar foreslår samlæsning eller aldersintegreret undervisning som en mulighed for at få flere elever sammen i robuste klasser og som et alternativ til at flytte børn mellem skoler. Der henvises til Buskelundskolen som det gode eksempel. 3. Luk de skoler, som ikke er økonomisk rentable Selvom lukning af skoler her er taget med som et forslag til ændringer, er det dog et tema, hvor høringssvarene peger i modsatrettede retninger. En retning i høringssvarene peger på lukning af ikke-rentable skoler som en mulighed for at skabe en bedre økonomi. Enkelte siger desuden, at de foretrækker, at den nærmeste skole lukker og dermed transportere sit barn til en anden skole frem for at leve med uvisheden omkring, hvor deres barn skal gå i skole. En anden retning i høringssvarene udtrykker stor tilfredshed med, at den nye struktur sikrer, at der er undervisning på de 27 nuværende skoler og dermed sikrer, at de mindre samfund fortsat har et samlingssted og stadig kan lokke nye borgere til. Flere er dog bekymrede for, at undervisningsstederne alligevel med tiden bliver lukket, hvis eleverne kan flyttes. Side 3 af 14

21 4. Tiltræk flere borgere til kommunen Mange høringssvar opfordrer til, at der sættes ind med en større indsats for at få nye borgere til. Der opfordres bl.a. til at udstykke billige grunde, lave flere almennyttige boliger, investere i skolerne, brande kommunen på skolernes faglige formåen, mm. 5. Lad være med at spare investér i stedet for i skoleområdet Flere høringssvar gør opmærksom på nøgletal, hvor det fremgår, at udgifterne til skolevæsenet i Silkeborg Kommune er billigere pr. elev i forhold til andre kommuner. Mange høringssvar opfordrer derfor til enten ikke at spare og/eller at investere i skolevæsenet. 6. Lav frivillige samarbejder mellem skoler Nogle høringssvar opfordrer til, at fællesskaber mellem skoler skal være frivillige i stedet for obligatoriske, sådan som forslaget til en ny struktur lægger op til. Enkelte høringssvar opfordrer til, at det er de udfordrede skoler, der skal gå sammen med naboskolen. 7. Se på om nye skoledistrikter kan give bedre elevtal Enkelte høringssvar opfordrer til at der ses på, hvorvidt skoledistriktsgrænserne kan ændres med henblik på at få fordelt eleverne bedre i skoledistrikterne. 8. Skolerne skal tilbyde forskellige måder at undervise på Enkelte høringssvar opfordrer til, at skolerne skal tilbyde forskellige måder at undervise på og dermed have forskellige profiler, så forældrene kan vælge et specifikt skoletilbud til deres børn. Tesen er, at det vil få forældre til at flytte sine børn naturligt efter skolens tilbud og dermed give ikke-robuste skoler mulighed for at tiltrække flere elever. Konkrete forslag til ændringer af den foreslåede struktur: 1. Skægkærskolen er ikke en oplagt overbygningsskole til Funder/Kragelund 2 høringssvar. Svarerne er bekymrede for, at midtbyskolerne i så fald foretrækkes, da de ligger lige så tæt på og har busforbindelser. 2. Gødvadskolen og Dybkærskolen bør danne et skolefællesskab sammen 4 høringsvar forslår, at de to skoler kan gå sammen. 3. Buskelundskolen bør udgøre et selvstændigt skolefællesskab pga. sin stærke faglige profil 1 høringsvar. Side 4 af 14

22 4. Balleskolen bør udgøre et selvstændigt skolefællesskab, da den allerede er og forbliver robust 2 høringssvar. Flere høringssvar stiller spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at Sølystskolen og Balleskolen indgår i det samme skolefællesskab. 5. Sølystskolen bør udgøre et selvstændigt skolefællesskab, da den er robust Flere høringssvar stiller spørgsmålstegn ved, om skolen bør indgå i et skolefællesskab. 6. Sejs Skole bør udgøre et selvstændigt skolefællesskab, da den er robust og veldrevet 1 høringssvar. Flere høringssvar stiller spørgsmål ved det hensigtsmæssige i at Sejs Skole indgår i et skolefællesskab med Resenbro Skole og Langsøskolen. 7. Område Nord er for stort og bør deles i to 1 høringssvar. Flere høringssvar beskriver afstanden som stor. 8. Voel Skole bør have overbygning på Langsøskolen og ikke på Fårvang skole 1 høringssvar. 9. Cykelafstanden/cykelforholdene mellem Gjern Skole og Voel Skole er ikke hensigtsmæssige 2 høringssvar. 10. Resenbro Skole og Voel Skole bør indgå i et skolefællesskab. 1 høringssvar. Side 5 af 14

23 Opsamling på høringssvarene udlagt i forskellige temaer 1) Bekymring i forhold til utydelighed af konsekvensen af den nye struktur I rigtig mange høringssvar efterspørges konkrete svar på, hvordan forslaget til den nye struktur skal folde sig ud i praksis. I flere af høringssvarene opstilles eksempelvis en række konkrete spørgsmål, som går på flere af de beskrevne bekymringstemaer i dette notat. Der gives generelt udtryk for, at hverken høringsmaterialer, de afholdte orienteringsmøder eller senere udmeldinger har givet svar på, hvad den nye struktur helt konkret vil betyde for den enkelte elev, familie eller medarbejder. Nogle høringssvar udtrykker bekymring for, om Børne- og Ungeudvalgsformanden og Skolechefen/Skoleafdelingen har de konkrete svar, eller om beslutningskompetencen i sidste ende kommer til at ligge hos skolelederne. Flere høringssvar siger direkte eller indirekte, at det netop er manglen på svar og konkretisering, der giver den største utryghed i forhold til forslaget til den nye skolestruktur, og at det er den, som får dem til at reagere. Høringssvarene giver generelt indtryk af, at de forskellige interessentperspektiver ikke får svar på deres største bekymringer: Forældrene omkring, hvor deres børn skal gå i skole, medarbejderne omkring, hvor de skal arbejde næste år, foreningslivet omkring, hvorvidt de har tilstrækkeligt mange voksne og børn tilknyttet til at drive foreningen, skolelederne omkring, om de kommer til at sidde med de største beslutningsmæssige aber m.fl. 2) Bekymring i forhold til elevernes trivsel og læring I langt de fleste høringssvar fylder spørgsmålene omkring børns trivsel og hverdag meget. Forældrene er generelt rigtigt bekymrede for, om deres børn kan komme til at gå i skole et andet sted end sine kammerater, sine søskende og langt fra sit hjem, så logistikken for familien bliver svær at få til at gå op. En stor bekymring er, om enkelte elever skal skilles fra sine kammerater og sit lokalområde. Høringssvarene anbefaler generelt, at der skal skabes sikkerhed for særligt de mindre børn omkring deres undervisningssted, så forældrene ikke skal være i tvivl om, hvor barnet skal starte og gå i skole. I høringssvarene er der generelt en stor bekymring for flytningen af eleverne: En del af bekymringen går på selve transporten: Svarerne er bekymrede for, at eleverne får for lange skoledage oven i skolereformens udvidelse af skoledagen. Svarerne er også bekymrede for, om transporttiden kan bruges fornuftigt, for om tiden går fra elevernes læringstid og frikvarterer, for om der er opsyn med eleverne, for om der bliver mere trafik generelt mm. Side 6 af 14

24 En anden del af bekymringerne går på elevernes trivsel og læring: Svarerne er bekymrede for elevernes læringsbetingelser i forhold til, at klasserne bliver for store, at de skal have en hverdag på flere matrikler og med forskellige kammerater og medarbejdere, som de måske ikke er så trygge ved. Høringssvarene påpeger også forskellige konsekvenser ved, at børnene ikke er i eget lokalområde. Der ytres stor bekymring for børns sociale tilhørsforhold, hvis de ikke kan gå i den lokale SFO eller være en del af fritidslivet med de lokale kammerater. Der er også bekymring for, at det ikke giver mening for børn og forældre at betale for, at børnene skal gå i SFO, eller for om det lokale fritidslivs har mulighed for at eksistere i de lokale samfund, hvis eleverne får længere dage. Derudover påpeges det, at det vil have negative sociale konsekvenser for børnene imellem, at deres kammerater bor længere væk og vil have sværere ved at besøge hinanden. I flere høringssvar udtrykkes der særlig bekymring for inklusionsbørnene. Svarerne er bekymrede for, om inklusionsbørn vil kunne håndtere at blive flyttet mellem matrikler, kammerater og medarbejdere, da der vil blive andre vilkår for trygheden og den sociale sikkerhed i nye klassesammenhænge. Der udtrykkes også bekymring for, at et nyt pres på sårbare elever vil udløse en række afledte omkostninger til ekstra støtte. 3) Bekymring om samarbejdet mellem familier og skolen I flere høringssvar udtrykkes bekymring for, hvordan samarbejdet mellem forældrene og skolen skal foregå både om det enkelte barn og i skolebestyrelsessammenhæng. Forældrene er bekymrede for, om de stadig kan have en daglig og personlig kontakt med en lærer om deres barn, når barnet går på en anden matrikel eller læreren underviser flere steder. De frygter, at det vil blive sværere at få den daglige snak, og at det vil blive sværere at have gode relationer mellem lærere og elev. Lærerne bekymrer sig på den anden side om forældrenes engagement i skolen, hvis den kommer for langt væk fra deres lokalområde, og hvis de ikke får deres gang på skolen. Ligesom de bekymrer sig omkring forældrenes formelle engagement i skolebestyrelserne, som for dem har en stor betydning i at forme skolens kultur og skolens som arbejdssted. De er bekymrede for, om skolebestyrelserne kommer til at mangle ejerskab og tilhørsforhold, hvis de bliver for store og ensrettede. Der er ligeledes stor bekymring for retten til at bestemme, hvor ens barn skal gå i skole både hvad angår det frie skolevalg i de store nye distrikter ved optag og beslutninger omkring at flytte elever undervejs i skoleforløb. Svarere er bekymrede Side 7 af 14

25 for om hensyn til økonomien kommer til at veje højere end elevernes trivsel ved eksempelvis sammensætning af klasser og i planlægningen af skoleåret. 4) Bekymring i forhold til skolens ledelse og medarbejdere Medarbejderne: Overordnet anføres i høringssvarene, at timingen med at indføre en ny skolestruktur i forhold til skolereformen, en ændring i lærernes arbejdstidsaftale og implementeringen af nye fælles mål er dårlig. Fra lærernes side anføres, at så vidtrækkende ændringer virker som en helt urimelig udfordring at gabe over nu. De frygter, at den foreslåede struktur vil føre til dalende arbejdsglæde, manglende oplevelse af overblik og i sidste ende sygemeldinger. I mange høringssvar både fra forældre og medarbejdere udtrykkes der betænkelighed ved, at lærerne eller pædagogerne skal arbejde på flere matrikler. Bekymringerne går på flere ting: Relationen som en læringsbetingelse: Flere høringssvar beskriver, at de er bekymrede for, om der kan opbygges tætte og nære relationer mellem de voksne og eleven, hvilket har stor betydning ikke bare for elevernes almindelige ve og vel men også for elevernes faglige resultater. Der henvises bl.a. til John Hatties forskning. Relationen til kollegaer: Medarbejderne er bekymrede for, hvordan de kan få et tilhørsforhold til en skole og kollegaer, hvis de skal arbejde på flere matrikler. Medarbejdernes arbejdsvilkår: Medarbejderne er bekymrede for det psykiske arbejdsmiljø, hvis de ikke har sikkerhed for, hvor de skal arbejde det næste skoleår og frygter lærerflugt fra skolerne i Silkeborg Kommune samt en markant stigning i personalets sygefravær. Pædagogerne udtrykker særligt bekymring for, at deres faggruppe vil blive brugt på flere matrikler i løbet af en dag. Transporttiden som spildtid: Medarbejderne udtrykker bekymring for om transporttid mellem matrikler vil kunne tage for meget af den sparsomme tid til kerneopgaven og/eller til forberedelse. Samarbejdet om eleven: I høringssvarene udtrykkes bekymring for om der går grundlæggende viden tabt om den enkelte elev eller klassen, hvis eleven og/eller medarbejderne skal skifte matrikel. MED-strukturen Særligt de forskellige faggrupper har bekymringer omkring MED-stukturen. Der savnes generelt svar på, hvordan den skal se ud fremover mht. TR, AMIR og lokal- MED. Ligesom der udtrykkes bekymring for om MED kommer for langt væk fra den enkelte matrikel og derved vil have mindre lokalt kendskab og indflydelse. Side 8 af 14

26 Lederne I mange høringssvar tilkendegives, at ledelse på skoleområdet er en vigtig faktor både i forhold til at lykkes med skolereformen og til at få veldrevne skoler. I høringsforslaget lægges der op til at etablere en samlet overordnet ledelse for flere undervisningssteder. Flere høringssvar fra medarbejderne udtrykker bekymring for, at den øverste leder ikke har de fornødne muligheder for at være tæt på de pædagogiske processer i undervisningen. De er bekymrede for, at skolederen reelt set ikke kan fungere som leder og sparringspartner med hensyn til at udvikle lærernes pædagogiske, didaktiske samt faglige grundlag og værktøjskasse. Medarbejderne udtrykker også bekymring for, om opsplitningen af ledernes opgaver vil give forsinkelser i handling fra ledelsen pga. koordineringstid og generelt give øgede omkostninger til ledelse. Ligesom de er bekymrede for, hvorvidt lederen på matriklen har den reelle beslutningskompetence. Mange høringssvar udtrykker også en bekymring for, at deres skoleleder skal flyttes til en anden matrikel og med dem kendskabet til skolen, det gode forhold mellem leder og medarbejdere og de værdier, som lederen står for. Skolelederne udtrykker selv glæde over at kunne styrke skolen ledelse med en specialisering i forskellige kompetencer men fastholder, at der mindst skal være de samme ledelsesressourcer fremover. 5) Bekymringer for lokalområderne og tiltrækning af nye borgere Bekymring for lokalområderne fylder meget i høringssvarene. Svarene påpeger samstemmende, at skolen er en vigtig forudsætning for et velfungerende lokalsamfund. Mange beskriver på den ene side, hvordan det har været af stor betydning for deres valg af bosætning i lokalområdet, at der var en velfungerende skole. Andre beskriver på den anden side, hvor vigtig skolen er for profileringen af et lokalområde. Mange høringssvar giver udtryk for, at usikkerheden omkring konsekvenserne af den nye skolestruktur vil gøre mange skoledistrikter mindre attraktive for nye indbyggere. I en stor del af høringssvarene er der bekymring for, at usikkerheden mht. at flytte elever mellem skoler får de attraktive familier til at bosætte sig i andre skoledistrikter eller uden for kommunen. I nogle enkelte høringssvar gives der også udtrykt for, at de måske vil finde det nødvendigt at flytte, hvis deres børn vil få det for svært i den nye struktur. En del høringssvar fra mindre lokalområder giver udtryk for, at de bekymrer sig for deres lokale skoles fremtid. De er bekymrede for, at skolen på sigt alligevel vil lukke, og at denne usikkerhed vil få færre til at flytte til området. De vil gerne have, at politikerne vil sikre et skoletilbud i lokalområderne, så der fremover er mulighed for at bo i mindre byer i kommunen. Side 9 af 14

27 Rigtig mange af høringssvarene anbefaler, at kommunen arbejder endnu mere med bosætningsstrategier, der skal tiltrække flere borgere til alle områder af kommunen. 6) Bekymring for skolens kultur og værdier I rigtig mange høringssvar udtrykkes både direkte og indirekte en stor bekymring for, om alle de gode ting, som findes på netop på deres lokale skole, kan bevares, når skolen skal lægges sammen med andre skoler. Mange høringssvar kommer med gode eksempler på, hvordan hverdagen foregår på deres lokale skole. Flere udtrykker, at en skole over lang tid har udviklet sin egen kultur, pædagogik og fokusområder og ofte har ansat en ledelse til at understøtte denne. Ligesom mange medarbejdere og forældre har søgt om at komme til den bestemte skole på bagrund af skolens kultur og pædagogiske metodikker. De frygter, at en strukturændring kan ødelægge den kultur og de traditioner, der tegner den enkelte skole og dermed også den opbakning, som den enkelte skole har blandt ledere, lærere, forældre og elever, der har et personligt forhold til skolen. I flere høringssvar gives der udtryk for, at de er bange for, at der sker en ensretning af skolerne i kommunen, hvor skolerne mister det lokale præg og mangfoldighed i kommunens skoletilbud herunder også forældres mulighed for at vælge mellem forskellige skoletilbud, der passer deres barns behov. 7) Bekymring i forhold til grundlaget (høringsmaterialet, prognoser og evidens) I mange høringssvar er der undring over grundlaget, som Byrådet vælger at fremlægge forslaget på baggrund af. De vurderer, at det ikke er grundigt nok gennemarbejdet i forhold til den store beslutning, som der skal træffes på baggrund af materialet. Grundlaget kan opdeles i: 1) Høringsmaterialet og 2) prognoser og 3) evidens. Ad 1) Høringsmaterialet Mange høringssvar undrer sig over, at forslaget er belyst i prosaform og mangler analyser, beregninger og vurderinger særligt indenfor økonomien. Der henvises til, at materialet ikke modsvarer den økonomiske dagsorden, som politikerne selv har iværksat. Der efterspørges bl.a.: Cost-benefitanalyse Risikonanalyse Beregninger på omkostningssiden herunder transportudgifter, tidsforbrug til transport for både børn og voksne, m.fl. Analyse af afledte konsekvenser og omkostninger Side 10 af 14