Byliv og infrastruktur
|
|
- Mathilde Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag Version 2 Byliv og infrastruktur Strategi
2 Byliv og infrastruktur Strategi er udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med COWI A/S og Gehl Architects. Sønderborg Kommune Teknik og Miljø Rådhustorvet Sønderborg T post@sonderborg.dk 2 Byliv og infrastruktur
3 Forord I Sønderborg Kommune ønsker vi at udvikle bylivet og fremme turismen, blandt andet ved at det skal være nemt at komme rundt til byens mange aktiviteter. Vi forventer derfor en stigende trafikmængde, og da vi samtidig har en ambition om at være en CO 2 -neutral kommune i 2029, giver det en række trafikale udfordringer. En af disse udfordringer er udviklingen af et sammenhængende netværk af byrum, der kan tilbyde et udvalg af oplevelser og sammenkæde de forskellige dele af byen. Det er vort ønske at få bymidten til at hænge trafikalt sammen samtidig med, at vi sikrer en gnidningsfri trafikafvikling. Dette kræver en god infrastruktur, der tilgodeser både bilister, cyklister og gående. Den nye trafikplan er derfor baseret på en lang række analyser, som f.eks. undersøgelser af trafikstrømninger i byen. Med planen Strategi for byliv og infrastruktur sætter vi disse analyser i perspektiv til de bæredygtige principper for byudvikling og CO 2 -reduktion. Projekterne i trafikplanen er et skridt på vejen, men det er vigtigt, at vi også tænker nyt, finder alternative ruter og ændrer vores trafikvaner. Med trafikplanen ønsker vi at skabe grundlaget for et spændende byliv både for vores borgere og gæster og understøtte, at Sønderborg bliver en bæredygtig og tilgængelig by. Det skal være nemt og sikkert at besøge byen. Frode Sørensen Teknik- og miljøudvalgsformand Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Hvordan har byen udviklet sig siden Bylivsanalyse og -strategi for Sønderborg bymidte 12 Byens handelsliv, status og perspektiver 14 Den trafikale infrastruktur 17 Hvordan kommer byen til at ændre sig i de kommende år 18 Oversigt over projekter Bymidten Aktivering af areal for enden af Brogade Arealer omkring Sønderborg Slot Omdannelse af Rønhaveplads og forbindelsen til Mølledammen Trafik i den sydlige del af bymidten Boligområder trafiksikres Forbindelse mellem Alsion og bymidten Bedre adgang til Nordhavnen Cyklister fra opland til midtbyen Mere byliv ved Sønderborghus og Vingården Kollektiv trafik 30 Vil du vide mere 3 Byliv og infrastruktur
4 Indledning Alle byer forandrer sig i disse år, og der er stor konkurrence om at tiltrække nye indbyggere, ny handel, nye aktiviteter og flere besøgende. Sønderborg by tager udfordringen op, og med denne strategi for byliv og infrastruktur tager vi skridtet hen imod en by, som har en større grad af tiltrækningskraft på alle punkter. Strategien går hånd i hånd med en række initiativer, som allerede er sat i søen af enten kommunen eller interesseorganisationer, foreninger eller et samarbejde imellem disse. Det er vigtigt at understrege, at virkeliggørelse af strategien vil fordre, at alle parter trækker i samme retning og bakker op om strategien. Liv i byen er altafgørende. Hvis der ikke er liv i gaderne og hvis ikke byen tilbyder sig med aktiviteter, kultur, sport, events mv, er byen ikke attraktiv at leve eller opholde sig i. Sønderborg har alle forudsætninger for at klare sig godt i konkurrence med andre byer, byen har et naturligt godt afsæt for at blive endnu mere attraktiv, hvis udfordringerne angribes i tide og på den rigtige måde. Trafik i en by er en nødvendighed, for ellers er den ikke tilgængelig og inviterende. Sønderborg har et godt trafiknet, man kan som bilist finde ind i byen og finde frem til en parkeringsplads i nærheden af sin destination uden problemer. For cyklister og gående er der udfordringer der skal findes løsninger på. Der er ikke skabt den optimale vægtning imellem tilgængeligheden for de forskellige transportformer. Hvis man ankommer med tog eller bus er der ligeledes problemstillinger som denne strategi kommer med løsninger på. Strategien er udfordrende, man kan ikke forestille sig ændringer i en by som ikke har såvel tilhængere som modstandere. En strategi skal være udfordrende, for uden forandringer bliver byen stillestående, og uden udvikling vil byen sygne hen. Nu er tiden inde til at tænke i nye baner og træffe beslutninger, som løfter byen til det næste niveau. Strategien indeholder projekter som kan gennemføres over de nærmeste år, og der er desuden skitseret muligheder længere fremme. Den er blevet til i en demokratisk proces, hvor interessenter er inviteret til bordet og har givet deres input til strategier. Strategien bygger videre på politiske visioner som er formuleret i den kommunale planlægning, så den står ikke alene. Alle forslag i strategien kan gennemføres uden at gå på kompromis med den nuværende kommunale planlægning 4 Byliv og infrastruktur
5 Hvordan har byen udviklet sig siden 2007 Nyere byrum Rådhustorvet Torvet er blevet lukket for den almindelige trafik og det er blevet muligt for restauranterne at bruge det centrale torvområde til servering. Det er rigtigt populært i sommerperioden. I bymidteprojektet indgår torvet med nye belægninger. Bryggertorvet Første del af bymidteprojektet, udført i , er udført med ny granitbelægning og riste for regnvand. Renoveringen af belægning har skabt en visuel helhed over torvet. Kongevejsparken Parken er tilført nye legeredskaber, der er mere attraktive og opfordrer til mere aktiv leg. Nørrebro 1, skøjtebanen Der er i 2014 vedtaget lokalplan, der sikrer, at pladsen kan benyttes som skøjtebane om vinteren og til sportslige aktiviteter, boldspil mv. om sommeren. Pladsen har en synlig beliggenhed og bidrager til liv på havnefronten, især i den mørke tid, hvor den fremtræder flot med belysning. Apotekerhaven Er anlagt på ny i Stier og grønne græsflader spiller nu bedre sammen og medvirker til en øget brug af området. Stierne forbinder på fin vis vigtige gålinjer og de grønne græsarealer danner modvægt til de store granitbelagte arealer. Med tiden vil Apotekerhaven fremstå endnu mere grøn, når træer og buske har fået fat. Haven har betydet, at der er åbnet op for en vigtig passage via Wohlenberg til Perlegade. Endelig har det været muligt, med fjernelse af bunkeren, at tilgodese de nærmeste ejendomme med bedre tilkørsel til Østergade. Rønhaveplads Pladsen er ændret med opholdsarealer og scene. Den en del af bymidteprojektet, men endnu ikke fastlagt nærmere. 5 Byliv og infrastruktur
6 FOTO INDSÆTTES Tiltag i Sønderborg indre by på Trafikområdet I perioden fra 2007 til 2014 har Sønderborg Kommune etableret følgende trafikale ændringer i Sønderborg midtby: Ved Apotekerhaven I forbindelse med etablering af handelslivet omkring Apotekerhaven er der sket trafikale ændringer/omlægninger på de omkringliggende veje for at sikre trafikafviklingen i den del af gågaden. På Østergade er der sket en vejomlægning så der samtidig med at trafikken kan afvikles i begge retninger er mulighed for at køre til og fra Borgens parkeringskælder ad en rampe midt på vejen. Stykket af Kastanie Alle mellem Østergade og Jernbanegade blevet ændret med gågade-belægning, men med mulighed for at køre til parkeringspladsen ved Broager Sparekasse. Østergade I forbindelse med plan for renovering af bymidten/gågaderne, er strækningen af Østergade mellem Perlegade og Kastanie Alle blevet ensrettet fra Perlegade mod Kastanie Alle. Samtidig er der lavet cykelsti i nordsiden, som tillader at cyklister fortsat kan køre i begge retninger på strækningen. Mariegade Med ensretningen af Østergade er der sket ændringer på Mariegade, så den på det sydlige stykker er blevet ensrettet fra Æblegade mod nord. Byrådet besluttede allerede før 2007, at Z-aksen (Jernbanegade-Perlegade-Østergade) skulle ensrettes mod Østergade. Ensretningen på Mariegade er etableret for at sikre at bl.a. taxi har mulighed for at komme til Kong Chr. X bro. Parkeringshenvisning I foråret 2014 er der etableret parkeringshenvisning til de større centrale parkeringspladser i bymidten, for at sikre trafikstrømmen i den indre by, samt minimere forgæves/ unødvendig trafik til disse, og for at brugerne nemt og hurtigt kan finde en parkeringsplads. Rosengade I forbindelse Borgens åbning blev der udført et forsøg med ensretninger i bymidten, herunder på Rosengade. Under og efter forsøgsperioden efter borgerdialog og ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt blev det besluttet, at opsætte midlertidige chikaner i nordsiden af Rosengade, så trafikken bliver flyttet ca. 1 m. væk fra indgangene til husene. Nørre Havnegade Vejforløbet fra Helgolandsgade til Verdens Ende er blevet omlagt som del af den fremtidige bydel på havnen. 6 Byliv og infrastruktur
7 Arnkilgade For at øge trafiksikkerheden er der foretaget en ombygning af Arnkilgade, så der er cykelsti og fortov i begge vejsider. Samtidig er der etableret buslommer i begge vejsider ved Sydvang, for at sikre adgang til Sønderborg Sygehus fra den offentlige transport. Alsgade / Lavbrinkevej Udkørslen fra Lavbrinkevej til Alsgade blevet lukket for kørsel med biler for at øge trafiksikkerhedsarbejdet. Cyklister og gående kan fortsat passere. Alsgade / Centerpassagen Krydset er blevet ombygget til et regulært 4-benet kryds, for at øge trafiksikkerheden og sikre udkørsel fra de ejendomme, som ligger umiddelbart syd for signalanlægget. FOTO INDSÆTTES 7 Byliv og infrastruktur
8 BYLIVSANALYSE OG -STRATEGI FOR SØNDERBORG BYMIDTE BYLIVSANALYSE Bylivsanalysen påviser en række udfordringer både for de mennesker, som færdes og opholder sig i Sønderborgs bymidte, og for oplevelsen af Sønderborgs herlighedsværdier. Analysens hovedtemaer peger på behovet for målrettede strategier, som kan forbedre de bløde trafikanters frie bevægelse, orientering og oplevelse af byen. BYLIVSSTRATEGI Strategien skal medvirke til at styrke Sønderborgs identitet, aktivitet og byliv. Sønderborgs herlighedsværdier udnyttes i dag ikke fuldt ud. Der skal skabes et mere sammenhængende netværk for gående, som forbinder destinationerne. Bymidten i Sønderborg er karakteriseret ved, at gågaden udgør byens hovedpulsåre med det største antal gående. Her er byens detailhandel koncentreret. 8 Byliv og infrastruktur
9 I bymidten findes desuden en række vigtige destinationer både for besøgende og for daglige brugere. Bylivets udfordring er, at der i dag er svage koblinger mellem gågaden og byens mange destinationer. Det gælder i særdeleshed koblingerne til: Havn og promenade. Slottet. Byens boligområder i umiddelbar nærhed til bymidten. Stationen og Alsion. Det er nemt at komme til Sønderborg med forskellige transportformer, men som fodgænger og cyklist er det vanskeligt at finde vej og komme frem i byen. Som fodgænger er ankomsten til bymidten præget af: Store skilte henvendt til biler. Byens bagside, der ikke tydeligt kommunikerer vejen til centrum. Parkeringsarealer, der ikke signalerer byliv. Resultatet er, at meget få mennesker færdes til fods på de veje, der omkranser bymidten. Sønderborg har med sine mange skoler og uddannelsesinstitutioner mange børn og unge til stede i byen året rundt, hvilket udgør et godt grundlag for byliv. Men der er relativt få skoler eller ungdomsboliger tæt ved bymidten, hvilket medvirker til at de unges hverdagsliv ikke giver liv og aktivitet til bymidten. 99 Byliv og og infrastruktur
10 Bymidtens offentlige rum har desuden relativt få tilbud målrettet leg og ophold for børn; byens legepladser ligger generelt udenfor Ringgade. Fodgængeraktiviteten i bymidten relaterer sig mest til handel der er folk på gaden, når butikkerne er åbne, og på de steder, hvor café/restaurationslivet er aktivt om aftenen, hvilket især er på Sdr. Havnegade. Bymidten indgår ikke i pendlernes bevægelsesmønster idet myldretiden ikke kan aflæses på fodgængertællingerne, se forrige side. Sønderborg rummer mange attraktioner tæt på bymidten, men de bidrager ikke til byens liv. En række af byens vigtige destinationer er forholdsvis usynlige og er ikke velintegrerede i byen. De bidrager dermed ikke i tilstrækkelig grad til byens liv. Det skyldes en række udfordringer såsom: attraktionerne er svære at komme til barriereeffekt. attraktionerne befinder sig i introverte bygninger. attraktionerne understøttes ikke af gode byrum. 10 Byliv og infrastruktur
11 Sønderborg har gode, men ensartede byrum. Sønderborg er en by med en menneskelig skala med mange byrum og store parkområder. Parkerne ligger dog afskåret fra bymidten og mange af byrummene i bymidtens periferi er optaget af parkering. Desuden inviterer mange af byrummene ikke i tilstrækkelig grad til ophold og aktivitet; de mangler diversitet og et program, som inviterer til andet end passivt ophold. 11 Byliv og infrastruktur
12 Byens handelsliv, status og perspektiver Sønderborg Kommune er netop i gang med at udarbejde en detailhandelseanalyse for hele kommunen. Dette afsnit er et uddrag af de foreløbige konklusioner, der vedrører Sønderborg by. Sønderborg er kommunens naturlige handelscenter. I kraft af byens centrale beliggenhed, størrelse og tradition som købsstad trækker byen kunder til fra hele kommunen. I efteråret 2013 åbnede Borgen med ca. 50 butikker. Borgen har haft og vil fortsat få en betydelig indflydelse på detailhandlen i Sønderborg. Detailhandlens rammebetingelser De næste år forventes indbyggertallet i Sønderborg Kommune at falde og dermed vil det samlede forbrugsgrundlag i Sønderborg Kommune ligeledes falde. De seneste 5 år er e-handlen fordoblet. Det betyder, at de fysiske butikker i stigende grad bliver konkurrenceudsat fra internetbutikkerne. Med kort afstand til grænsebutikkerne og Flensborg spiller grænsehandlen en rolle for detailhandlen i Sønderborg. På den anden side har de mange turister en positiv effekt for detailhandlen. Fortsat koncentration af udvalgsvarebutikkerne vil betyde, at butikkerne i Sønderborg bymidte i endnu højere grad placerer sig centralt i bymidten eller i Center Øst. Udviklingen I perioden er detailhandlen i Sønderborg Kommune under ét reduceret med % målt på antal butikker og omsætning. På landsplan har reduktionen været ca. 10 % i perioden. Det faldende indbyggertal og grænsehandelen vil fortsætte denne udvikling. Borgen og det fortsatte arbejde med at skabe en attraktiv bymidte vil få positiv betydning for udviklingen af Sønderborgs handelsliv. Sønderborg som handelsby Detailhandlen i Sønderborg by er opdelt på to centrale handelsområder: Center Øst med de store butikker med pladskrævende varer og gågaden med de mindre udvalgsvarebutikker og det hyggelige handelsmiljø. De ca. 20 butikker i Center Øst omsatte i 2013 for i størrelsesordenen 800 mio. kr. Til sammenligning omsatte de ca. 115 butikker i bymidten også for i størrelsesordenen 800 mio. kr. i Med åbningen af Borgen er den samlede attraktivitet af Sønderborg som handelsby steget. Flere kædebutikker flyttet til nye lokaler i Borgen, og det har efterladt Perlegade og Jernbanegade med flere tomme butikslokaler. Borgen har kun eksisteret siden slutningen af 2013, og den fulde effekt af butikscentret vil formentlig vise sig de kommende år. 12 Byliv og infrastruktur
13 Vigtigheden af attraktive ankerfunktioner I bymidten udspænder Perlegade og Jernbanegade handelsmiljøet. Detailhandlen er afhængig af et dagligt kundeflow, og med stærke ankerfunktioner i hver ende af gågademiljøet kan der skabes grundlag for et stærkt handelsliv. Føtex har siden starten af 1990 erne været ankerpunkt i den nordlige del af Perlegade. Borgen åbnede i 2013 som et stærkt ankerpunkt i den sydøstlige del af gågade-området. Med et ankerpunkt i den vestlige del af Jernbanegade vil der på sigt være mulighed for et bedre kundeflow gennem hele gågadeområdet. 13 Byliv og infrastruktur
14 DEN TRAFIKALE INFRASTRUKTUR Den præcise fællesbetegnelse for veje, gader, stier, fortove, pladser og den kollektive trafik er den trafikale infrastruktur. I daglig tale dækker begrebet infrastruktur over de samme områder. I denne strategi bruges sidstnævnte betegnelse. Sønderborg Kommune har allerede udarbejdet forskellige planer omhandlende trafikken i Sønderborg. I dette afsnit redegøres der for de foreliggende planer, herunder beskrives vej- og stinettet og dets klassificering. Det skal bemærkes, at alle planerne er levende dokumenter, der løbende justeres. F.eks. har motorvejen betydet, at nogle cykelstier er blevet prioriteret højere end tidligere vurderet. Der skelnes imellem 4 vejklasser, hhv. gennemfartsveje, fordelingsveje, lokalveje og sekundære lokalveje (boligveje). Den overordnede vejstruktur i Sønderborg er defineret af 4 ringforbindelser og 5 indfaldsveje. I forbindelse med de projekter der er nævnt i denne strategi er det nødvendigt med små justeringer af klassificeringen af vejene ved havnen, fra Sønderborg Slot og op til den nye vejforbindelse imellem Nørre Havnegade og Nordvang. BYMIDTEN Bymidten gennemgår lige nu en omfattende omdannelse. Bymidtens handelsgader og pladser fornyes med nyt design, belægninger, inventar og beplantning. I forhold til trafikken er foretaget mindre ændringer for at få en bedre bevægelse igennem bymidten for både de kørende, cyklende og gående. VEJKLASSER I Vejklassificeringsplanen er der foretaget en ny klassificering af vejnettet, som følge af kommunesammenlægningen i Vejklassificeringen danner baggrunden for administrationen på vejområdet og bidrager endvidere til en langsigtet planlægning, der angiver hvilke mål og intensioner Sønderborg Kommune vil arbejde hen imod på vejområdet. Formålet med vejklassificeringen er at angive nogle overordnede retningslinjer for, hvilken funktion vejene i hver enkelt vejklasse skal have og hvordan vejene bør udformes og indrettes. Vejklassificeringen er foretaget med udgangspunkt i en udpegning af vejnet for hhv. pendlere, turister og tung trafik. 14 Byliv og infrastruktur
15 TRAFIKSIKKERHED Sønderborg Kommunes Trafiksikkerhedsplan fra 2012 er baseret på en kortlægning af de trafikuheld, som er sket på kommunens vejnet, en dialog med interessenter og skoler samt en inddragelse af borgerne. Sønderborg Kommune har valgt en trafiksikkerhedsmålsætning, der strækker sig frem til og med år Inden udgangen af 2017 er det målet, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne er reduceret med 50 %. CYKLISTER Sønderborg Kommune har, som en del af trafiksikkerhedsplanen, udarbejdet en cykelruteplan med det formål at give et overblik over cykelrutenettet i Sønderborg Kommune, samt at danne grundlaget for de kommende års udvikling af cykelrutenettet. Cykelruteplanen indeholder målsætninger for det fremtidige cykelrutenet, herunder den fremtidige udbygning. Målet med cykelruteplanen er at sikre både nær- og fjerntrafik en god og sikker afvikling med fokus på de bløde trafikanter og miljøet. HASTIGHED Hastighed er et af indsatsområderne i Sønderborg Kommunes trafiksikkerhedsplan. Derfor har Sønderborg Kommune lavet en hastighedsplan. Målsætningen i hastighedsplanen er at ingen kommuneveje må have en gennemsnitshastighed, der er højere end hastighedsgrænsen. Hastighedsplanen angiver hvilke hastighedsgrænser Sønderborg Kommune de kommende år vil arbejde mod at etablere på vejnettet. Udgangspunktet er en systematisk tilpasning af hastighedsgrænsen til vejens udformning, dens funktion, omgivelserne og de trafikanter som færdes der. Et af hastighedsplanens hovedelementer er således etablering af 30/40 km/t hastighedszoner i boligog centerområder. Sønderborg by er inddelt i et antal hastighedszoner hvor der kan arbejdes aktivt med hastighedsdæmpning. Sønderborg Kommunes Cykelhandlingsplan er udarbejdet i 2010 gennem et tværfagligt samarbejde i kommunen med eksterne interessenter. Cykelhandlingsplanen koordinerer det fremadrettede arbejde med at få flere til at cykle i Sønderborg Kommune og derved opnå målsætningen om at Sønderborg Kommune skal være Syddanmarks mest cyklende kommune. 15 Byliv og infrastruktur
16 16 Byliv og infrastruktur
17 Hvordan kommer byen til at ændre sig i de kommende år På de kommende sider kan du læse om, hvad der helt konkret bliver gennemført af trafik- og bylivsprojekter i Sønderborg. Projekterne har til formål at understøtte bylivet og skabe bedre mulighed for bevægelse i bymidten. De har også til formål at fremme bæredygtige trafikformer og forbedre trafiksikkerheden for både bilister og bløde trafikanter. Det er samtidig vores hensigt i videst muligt omfang at få biler uden ærinde væk fra boligkvartererne. De beskrevne projekter i denne strategi har til formål at skabe en by, hvor tingene hænger bedre sammen og hvor der er åbnet op for mere liv i det offentlige rum. Trafikken afvikles på en roligere måde, og de store trafikmængder er flyttet ud på de store veje rundt om byens centrum. EFFEKTEN AF OMBYGNINGERNE Vi har for hvert enkelt projekt vurderet, hvilken effekt projektet har i forhold til byliv, bilister, cyklister, fodgængere og trafiksikkerhed. Vurderingen bygger på en 5-trins skala, og ved alle effektvurderinger sammenlignes der med situationen i dag. 0 er det neutrale og betyder, at projektet for den givne kategori ikke giver anledning til ændringer. BYLIV Vi vurderer ændringer i byens liv og muligheder for udfoldelse af forskellige aktiviteter i det offentlige rum. Negative effekter er for eksempel et projekt, der medfører mere unødvendig trafik igennem et ellers fredeligt byrum. Positiv effekt kan være, at der skabes bedre betingelser for udeliv og aktiviteter i det offentlige rum BILISTER Vi vurderer på bilisternes fremkommelighed i et kryds og/ eller på en strækning. For eksempel vil forbedret fremkommelighed give en positiv effekt, mens omvejskørsel giver en negativ effekt. Parkeringspladser, der fjernes, vil også veje på negativ-skalaen. CYKLISTER I forhold til cyklister vurderer vi, om der er sikrere og tryggere forhold for cyklister. Også bedre fremkommelighed vejer på positiv-siden. FODGÆNGERE Med hensyn til fodgængere vurderer vi, om der er en forbedret tilgængelighed, bedre mulighed for oplevelser, mulighed for ophold eller pause, nye fodgængerforbindelser, eller større tryghed for fodgængere. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed TRAFIKSIKKERHED Vi vurderer generelt på, om projekterne er med til at forbedre eller forværre trafiksikkerheden. Det er hensigten, at ingen af projekterne må veje på negativ-siden. UDGIFTSSKØN Ved hvert forslag er der angivet et skøn over udgifterne til at etablere det pågældende projekt. Skønnet er et groft skøn baseret på erfaringspriser fra andre projekter samt enhedspriser. Af samme grund er der en meget grov inddeling i priskategorier. 0-0,5 0, mio. kr. 17 Byliv og infrastruktur
18 OVERSIGT OVER PROJEKTER 1. Bymidten. 2. Aktivering af areal for enden af Brogade. 3. Arealer omkring Sønderborg Slot. Vestermark 4. Omdannelse af Rønhaveplads og forbindelsen til Mølledammen. Dybbølgade 8 Arnkilgade Ringgade Kongevej Alsgade 9 9 Søndre Landevej 5. Trafik i den sydlige del af bymidten. 6. Boligområder trafiksikres. 7. Forbindelse mellem Alsion og bymidten. 8. Bedre adgang til Nordhavnen. 9. Cyklister fra opland til midtbyen. 10. Mere byliv ved Sønderborghus og Vingården. 11. Kollektiv trafik. 18 Byliv og infrastruktur
19 1. BYMIDTEN Trafikken kommer meget tæt ind i den centrale by, og vejene som omkranser byen opleves som væsentlige barrierer, når man har forladt bilen og bevæger sig rundt til fods. Byen har fået tilført Borgen. Det skaber behov for at trafik kommer helt ind i byen, da der i centeret tilbydes omkring 600 parkeringspladser. Trafikken igennem byen ad Jernbanegade/Perlegade/ Østergade er nødvendig for at kunne betjene de centrale dele af byen. Jernbanegade vil kun have cykeltrafik som i dag, og ensretningen af Østergade bibeholdes. For at tilgodese tilgængeligheden åbnes der op for, at taxa kan benytte Jernbanegade på strækningen fra Kastanie Allé til Perlegade fra kl ,5 0, mio. kr. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed Ved en ombygning af krydset Kongevej / Goethesgade vil trafikanterne naturligt blive ledt ud til Ringgade, idet Kongevej kobles på krydset som sidevej med vigepligt. For at øge kapaciteten på denne strækning etableres et lyssignalanlæg ved Sundsmarkvej/Ringgade. Bymidten trafikdæmpes ved at indrette denne zone til 30 km/t. Zonen afgrænses af Kongevej/Lerbjerg/Løkken. Hastighedsgrænsen understøttes af fysiske fartdæmpninger. 19 Byliv og infrastruktur
20 2. Aktivering af areal for enden af Brogade Forbindelsen mellem Rådhustorvet og havnepromenaden og slottet skal styrkes. Især strækningen gennem Brogade trænger til nye funktioner og destinationer for at blive en attraktiv og levende forbindelse for gående mellem by og havn. For enden af Brogade ligger en tom byggegrund, som kunne rumme en levende attraktion og destination på strækningen. Indtil et evt. byggeri igangsættes på grunden kan midlertidige indretninger henvendt til de unge være med til at styrke forbindelsen til Rådhustorvet, hvor mange unge mennesker opholder sig i dag. Dette vil endvidere styrke de unges brug af og tilstedeværelse i bymidten. Læringen fra et midlertidigt projekts indretning og program kan være med til at udfylde programmet for et mere permanent byggeri på grunden. Således vil de midlertidige tiltag kvalificere en mere langsigtet strategi for at få et mere varieret byliv, boliger og unge ind i bymidten. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. 20 Byliv og infrastruktur
21 3. Arealer omkring Sønderborg Slot Sønderborg Slot er en af byens store attraktioner, til glæde for både borgere og turister. Området omkring slottet skal åbnes op og byde borgere og turister velkommen. Alle tiltag sker i samarbejde med Museum Sønderjylland og Styrelsen for Slotte og Ejendomme. Der er ikke en naturlig forbindelse for gående mellem bymidten og slotsområdet. Der kan derfor etableres en trappe i forlængelse af Slotsgade, der sikrer en mere naturlig adgang ned til Sønderborg Slot. Trappen skal forbindes med det nuværende stisystem og føre hen til parkeringspladsen og der etableres en brostenssti frem til slotsindgangen. Trappen inviterer samtidig slottets gæster til at gå en tur op gennem de gamle bygader op mod gågaden. Indkørslen til grusarealet ved slottet skal gøres bredere og mere synlig, så bilister bliver opmærksomme på indgangen. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. Ekskl. havnebad Parkeringspladsen uden for slottet vil blive rykket væk fra ringriderbanen, for at skabe mere plads omkring ringriderbanen. Der bliver dermed også skabt gangsti rundt om hele slottet. De enkelte parkeringsbåse bliver synliggjorte. De grønne arealer omkring slottet har en stor herlighedsværdi og indbyder til ophold, hvor borgere og turister kan nyde naturen. Her opstilles borde og bænke til fri afbenyttelse, hvor man kan opholde sig. I årets mørkeste måneder og ved særlige lejligheder skal slottet oplyses. Lyset vil også gøre slottet til en attraktiv destination i den koldeste tid på året. 21 Byliv og infrastruktur
22 4. Omdannelse af RønhavePlads og forbindelsen til Mølledammen Gågaden kobles til et sammenhængende fodgængernetværk ved at skabe forbindelse til Nordhavnen via Rønhaveplads og Helgolandsgade et strøg som forventes at blive en fremtidig primær forbindelse for bløde trafikanter til Nordhavnen. Se projekt 8, side 26, for mere information om Nordhavnen. En omdannelse af pladser og gangforbindelser i den nordlige del af Perlegade vil styrke denne del af gågaden, som i dag ikke rummer opholdsaktiviteter. Der skabes desuden en ny rute gennem byen, idet gågaden kobles på et af byens attraktive rekreative områder, Mølleparken. Herved gøres parken mere synlig og tilgængelig fra bymidten, og byens grønne områder og herlighedsværdier bringes bedre i spil. En ny indretning af Rønhaveplads med legende elementer vil medvirke til at gøre bymidten mere børnevenlig. Børnefamilier vil inviteres til at benytte bymidten som en destination. Indretning vil kun blive gennemført i enighed med Sønderborg Handel. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. En omdannelse af Rønhaveplads kan omfatte: En mulig reducering af nuværende parkering, idet der kan etableres erstatningspladser ved Reimerskolen. Legende elementer. Bevaring af parkeringspladser forbeholdt handikappede og gangbesværede. Forbindelsen til Mølledammen omfatter: Bedre belysning. Indikation af grøn rute. Skiltning. Legende elementer i tunnelen og i Mølleparken. 22 Byliv og infrastruktur
23 5. trafik i den sydlige del af bymidten Vejstrækningen langs med havnekajen er allerede indrettet til lav hastighed, men der er et ønske om at anvendelsen af området fokuserer endnu mere på ophold til forskellige formål. Sønder Havnegade er et unikt sted til ophold, og denne funktion vil blive understøttet. Sønder Havnegade indrettes med mulighed for afspærring, i kortere eller længere perioder i forbindelse med arrangementer på havnen. Afspærring vil blive udført med pullerter, i princippet som det findes på rådhustorvet, suppleret med variable skilte i strategisk udvalgte kryds. For at forhindre uvedkommende trafik i at køre ad Rosengade ensrettes gaden i vestlig retning på strækningen fra Strandvej/Slotsbakken og frem til Stjernegade. Denne strækning er smal og derfor ikke egnet til mere trafik end i dag. Ved at ensrette denne strækning opnås, at der vil være færrest mulige gener fra trafikken i området (Slottet, hotellet, teateret). Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. 23 Byliv og infrastruktur
24 6. BoligområdeR trafiksikres I forbindelse med kommunens trafikplanlægning er byen opdelt i en række hastighedszoner, primært større områder præget af beboelse og afgrænset af større og kapacitetsstærke veje. Det er hensigten at vi over en årrække vil gennemgå og understøtte samtlige zoner og gennemføre de tiltag der findes nødvendige for at sikre at unødvendig trafik ikke belaster boligområderne. Det første område er den zone, der omkranses af Ringgade/Alsgade/Lerbjerg/Arnkilgade. Projekter gennemføres efter inddragelse af beboere og andre interessenter i området. Vores oplæg er, at hele zonen indrettes til 40 km/t, og at denne grænse understøttes af fartdæmpende foranstaltninger. Desuden ændres Damgade. To muligheder vurderes: Damgade lukkes umiddelbart nord for Møllevang Damgade spærres delvist med dobbeltrettet trafik fra Ringgade til Møllevang / Damparken og ensrettes fra Alsgade mod Ringgade. Fartdæmpning og gennemkørselsforbud har indtil nu ikke haft den tilsigtede virkning Ny zone oprettes i området Helgolandsgade/Kirke Allé/ Asylvej/Jomfrusti. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. 24 Byliv og infrastruktur
25 7. Forbindelse mellem Alsion og bymidten Stationen og området omkring Alsion er en af Sønderborgs aktive destinationer med mange daglige rejsende til og fra stationen, unge menneskers færden til og fra deres uddannelse samt kulturbesøgende på Alsion. Ankomsten til området er i dag præget af veje og parkering, og som fodgænger eller cyklist er det vanskeligt at orientere sig og bevæge sig mellem området og bymidten f.eks. er der kun fortov på den ene side af Kong Chr. X s bro. Det er behov for bedre skiltning samt bedre forhold for fodgængere på strækningen. Skiltningen skal både informere om, og vise vej til, byens destinationer. Kong Chr. X s bro er et vigtigt landemærke og forbindelsesled i byen, som bør fejres både visuelt og oplevelsesmæssigt. Ankomsten til Sønderborg og forbindelsen mellem Alsion/ station og bymidte skal forbedres for bløde trafikanter. Dette sker gennem: Forbedrede fodgænger- og cykelforbindelser mellem Alsion og bymidten. Skiltning, belysning, bemaling og digitale platforme, som informerer og viser vej. Gøre Kong Chr. X s bro mere synlig samt attraktiv for fodgængere med lys, læ og fortov i begge sider, i dialog med Kulturarvsstyrelsen og Søfartsstyrelsen. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. Ekskl. projekter på broen 25 Byliv og infrastruktur
26 8. Bedre adgang til Nordhavnen Nordhavnen er i en proces frem imod at blive et nyt attraktivt område i byen. Der er allerede opført nye bygninger i forlængelse af den planlægning kommunen har gennemført over de senere år. Nørre Havnegade er omlagt i nyt forløb på visse delstrækninger, og der er i planerne lagt op til at promenaden langs med vandet fortsætter nord for Kong Chr. X bro. Det er en væsentlig forudsætning for levedygtigheden af den nye havn, at der er en god tilgængelighed for alle, og at sammenhængen med den sydlige del af havnen og bymidten samtidig sikres. Med vejnettets nuværende udformning er trafik til den nye Nordhavn henvist til at anvende Nørre Havnegade, Helgolandsgade og Nørrebro. Hvis der ikke gennemføres forbedringer af tilgængeligheden for bilister, vil belastningen på især Helgolandsgade stige voldsomt. Det er ikke hensigtsmæssigt, da denne vej primært er en boligvej og vil få en væsentlig funktion som forbindelse imellem nordhavnen og byens nordlige del for fodgængere og cyklister, se iøvrigt projekt 4 side 22. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed I forlængelse af Ringgade forløber Nordvang ned imod havnen men kun frem til Prins Henriks Avenue. Imellem denne og Nørre Havnegade ligger et grønt område/atletikstadion som tilhører kasernen. Muligheden for at koble Nordvang med Nørre Havnegade bliver udnyttet, fordi der nu åbnes for en umiddelbar og tiltrængt styrkelse af nordhavnens infrastruktur. Ved at gennemføre projektet bliver det trafikale tryk på byen fra nordhavnen reduceret mærkbart, til fordel for bylivet. Der kan på denne måde åbnes for at ombygge Helgolandsgade til en boligvej med gode cykel- og fodgængerforhold. Dette projekt implementeres inden hotel/vandland og multikulturhus åbnes. 0-0,5 0, mio. kr. Ekskl. jordkøb FOTO INDSÆTTES 26 Byliv og infrastruktur
27 9. Cyklister fra opland til midtbyen De to tidligere banestrækninger, der er udlagt som stier, slutter i dag meget brat ved hhv. Grundtvigs Allé og Ringgade. Cykelruterne føres videre langs vejstrækninger mod midtbyen for at opnå sammenhæng med stierne og målene inde i byen. Den nordlige rute foreslås fortsat ad Sundsmarksvej på cykelstier. Det er her vigtigt, at der etableres sikre krydsninger ved Grundtvigs Allé og Ringgade. I krydset ved Ringgade sikres cyklister naturligt i forbindelse med at krydset ombygges til signalregulering. Den sydlige sti fortsættes ad Goethesgade/Vølundsgade som cykelgade og møder den nordlige sti ved Sundsmarksvej. Videre mod busstationen går ruten via den grønne kile bag Kongevej og føres under Kongevejskrydset igennem den gamle jernbanetunnel. For at gøre ruterne mere indbydende og rige på oplevelser vil vi arbejde for, at Kongevejsparken åbnes for cykeltrafik, således at ruterne kan forløbe igennem parken på stier med passende fast belægning. Der vil blive taget hensyn til at bevare Kongevejsparken som et sikkert sted at færdes til fods. Begge ruter har en stort naturligt opland, men de trænger til forbedringer i form af fjernelse af tung beplantning, forbedring af stibelysningen og belægningen samt forbedring af skiltningen. Begge ruter har potentialet til at blive supercykelstier, hvor der er en høj grad af fremkommelighed, tryghed, sikkerhed og komfort for cyklisterne. 0-0,5 0, mio. kr. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed Byliv og infrastruktur
28 10. mere byliv ved sønderborghus og vingården Vingårdens parkering er i dag et af byens vigtigste ankomst-arealer det er her mange kommer til bymidten og parkerer deres bil, men området har karakter af bagside, og der er dårlige fodgængerforhold fra parkeringen og videre ud i byen. Nær ved parkeringen ankommer buspassagerer til busstationen i et område med svage fodgængerforbindelser. Forslaget vil byde bedre velkommen til byen med byrum og fodgængerforbindelser, som skaber oplevelser og attraktive strøg. Desuden vil en udvikling af fodgængerlandskabet og byrum i området også forbinde Sønderborghus til fodgængernetværket og skabe byrum, der kan danne ramme for aktiviteter relateret til Sønderborghus. Således indskrives hele området i en større sammenhæng, der favner en stor del af midtbyens kultur- og ungdomsaktiviteter samt busstationen og gågaden. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed ,5 0, mio. kr. Omdannelsen af Vingårdens parkering vil omfatte en række tiltag: Reducere parkering i kortere eller længere perioder i samråd med Sønderborghus, se kortet øverst til højre. Det lille byrum nord for Sønderborghus vil fremover have en dobbeltfunktion. Skabe fortov/fodgængerforbindelse på tværs og på langs af området - eventuelt i sammenhæng med det nuværende grønne areal langs Jernbanestien. En af de tværgående fodgængerforbindelser gøres til hovedforbindelse mellem Perlegade, Sønderborghus, busstationen og videre mod biblioteket og skolerne/ uddannelsesinstitutionerne. Mulighed for at butikkerne langs Perlegade etablerer åbne facader mod det nuværende parkeringsareal. 28 Byliv og infrastruktur
29 11. Kollektiv trafik Effektiv kollektiv trafik er en af de væsentlige forudsætninger for en velfungerende by. I Sønderborg udgøres den kollektive trafik af et net af busruter i byen og ud i byens opland. Fra banegården beliggende ved Alsion er der jævnlige forbindelser med tog til det øvrige Danmark og udlandet. Vi vil arbejde for at buslinjerne i og omkring Sønderborg tilpasser sig de ændrede behov, som er en naturlig følge af byudviklingen. Som eksempel kan det store projekt ved Nordhavnen nævnes. Her skal der over tid sørges for god dækning, i takt med at byen udvikles i dette område. Busdriften i Sønderborg er karakteriseret ved det store omstigningspunkt ved Busstationen for enden af Jernbanegade, tæt på gågadesystemet og andre væsentlige trafikmål. Ved at ændre på ruterne vil buskørsel bort fra Busstationen forløbe via Herman Bangs Gade i stedet for Løngang, for at belaste by- og trafikmiljøet mindre. Det store garageanlæg ved busstationen lukkes, og der etableres et nyt anlæg ved Ragebøl. Her vil der også blive opført et gasanlæg, så busdriften efterhånden baseres på miljøvenlige gasdrevne busser. Den nuværende busstation vil blive bevaret som et såkaldt super stoppested, et sted hvor mange ruter mødes, og hvor omstigning derfor er en mulighed. Det har været drøftet, at også busterminalen flyttes ud i nærheden af Ragebøl, for at aflaste midtbyen for unødig kørsel med store busser. Effekter for Byliv Bilister Cyklister Fodgængere Trafiksikkerhed Vi arbejder også frem imod at kunne tilbyde cykelmedtagning på nogle af buslinjerne, først og fremmest den væsentlige rute 223 imellem Gråsten og Nordborg. Garageanlæg og gasfyldestation ved Ragebøl 29 Byliv og infrastruktur
30 Vil du vide mere Spørgsmål vedr. trafik Veje & Trafik T vejeogtrafik@sonderborg.dk Spørgsmål vedr. byplanlægning PLAN T planafdeling@sonderborg.dk LÆS MERE Læs mere om trafikken i Sønderborg Kommune Trafiksikkerhedsplan Hastighedsplan Vejklassificeringsplan Cykelruteplan Cykelhandlingsplan 30 Byliv og infrastruktur
31
32 Byliv og infrastruktur Sønderborg Kommune Teknik og Miljø Rådhustorvet Sønderborg T post@sonderborg.dk
Byliv og infrastruktur
Forslag Byliv og infrastruktur Strategi Byliv og infrastruktur Strategi er udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med COWI A/S og Gehl Architects. Sønderborg Kommune Teknik og Miljø Rådhustorvet
Læs mereGenerelle kommentarer til projekterne I det følgende kommenteres forhold, der vedrører hele planen eller flere af projekterne.
Byliv og infrastruktur 1. Forord Dette høringssvar til Byliv og infrastruktur er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Fælleslisten. Fælleslisten er en tværpolitisk liste, som har til formål at varetage
Læs mereVurdering af vej- og trafikforhold i forbindelse med ny lokalplan for omdannelse af Varbergparken i Haderslev
Haderslev Kommune Acadreafdeling Rådhuscentret 7 6500 Vojens Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 21. december 200910 Sagsident: 08/27575 Sagsbehandler: Majken Kobbelgaard
Læs mereAARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard
AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.
Læs mereBornholms Regionskommune Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling
Campus Bornholm & Åvangsskolen Trafikal vurdering sammendrag og anbefaling NOTAT/Styregruppe November 2017 1 Baggrund De videregående uddannelser på Bornholm har hidtil været fordelt på flere adresser
Læs mereNIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Læs mereSivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade. Forslag - Januar 2015
Sivegadeforsøg Fredensborg bymidte - Jernbanegade Forslag - Januar 2015 Wiedeveltsvej Fredensborg Bymidte - Jernbanegade Slotsgade Jernbanegade Rådhushaven Kronprinsessevej Østrupvej Jernbanegade Rosingsvej
Læs mereBorgermøde 6.juni 2017
Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens
Læs mereaarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å PAKHUS OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER aarhus' nye havnefront - ændringer i trafikken kystvejsstrækningen
Læs mereSamlet uddrag af trafikanalyser.
Samlet uddrag af trafikanalyser. Den 17. maj 2017 tiltrådte Økonomiudvalget indstillingen om, at der for Galten-Skovby og Ry skulle udarbejdes trafikanalyser på projektniveau og for Hørning en trafikstrukturanalyse
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 8. januar 2013 Levende bymidter eller butiksdød! Eksempler fra Hjørring bymidte Dagligvarer på
Læs mereBemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober J.nr. 14/7590
Bemærkninger til: Forslag til Vej- og Trafikplan, dateret 30. oktober 2014 J.nr. 14/7590 Forslaget har været i offentlig høring fra den 12. november 2014 til den 7. januar 2015 Den 8. januar 2015 var der
Læs mereMarts 2018 TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY
FO Marts 2018 R SL AG TRAFIKALE VIRKEMIDLER FOR BEDRE BYRUM I RANDERS MIDTBY 1 Kampen om arealerne Randers bymidte er unik i forhold til at de oprindelige middelalder gadestrukturer stort set er bevaret.
Læs mereFuresø Kommune. 0 Indholdsfortegnelse. Farum bymidteanalyse Strategi. NOTAT 20. juni 2011 RAR
Farum bymidteanalyse Strategi NOTAT 20. juni 2011 RAR 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 1.1 Strategi... 2 1.1.1 Vejklassificering... 3 2 Frederiksborgvej... 4 2.1 Tværsnit af Frederiksborgvej...
Læs mereAARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN EUROPAHUSET AARHUS Å Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET AARHUS DOMKIRKE
Å-UDLØB MULTIMEDIEHUSET EUROPAHUSET AARHUS Å OPHOLDSNIVEAUER TOLDBODEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN AARHUS DOMKIRKE OPHOLDSNIVEAUER OPHOLDSNIVEAUER AARHUS' NYE HAVNEFRONT - ÆNDRINGER I TRAFIKKEN KYSTVEJSSTRÆKNINGEN
Læs mereAALBORG ØST. Trafik & Miljø
AALBORG ØST Trafik & Miljø AALBORG KOMMUNE April 2002 Udgivet af: Aalborg Kommune Trafik & Veje Rådgiver: Nordlandsvej 60, 8240 Risskov, Telefon 8210 5100 - Fa 8210 5155 Forord I et moderne samfund er
Læs mereVEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2
RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund
Læs mereHørsholm Kommune ønsker at gennemføre trafiksanering af Område A i den vestlige del af kommunen. Området er vist på figur 1.
NOTAT Projekt Trafiksanering Område A Kunde Hørsholm Kommune Notat nr. 01 Dato 2016-06-15 Til Johanne Leth Nielsen Fra Lars Testmann 1. Trafiksanering af Område A Hørsholm Kommune ønsker at gennemføre
Læs mereBILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg
BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE Trafikstyrelsen Gammel Mønt 4 1117 København K Mrk. Fremkommelighedspuljen By- og Kulturforvaltningen Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereIndholdsfortegnelse. Hastighedsplan for Svendborg Kommune. Svendborg Kommune. Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By.
Svendborg Kommune Hastighedsplan for Svendborg Kommune Strategi for hele kommunen og realisering i Svendborg By COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereHASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune
Vinderup Sevel Thorsminde Holstebro Mejrup Vemb Nr. Felding Tvis Staby Ulfborg HASTIGHEDSPLAN Holstebro Kommune Holstebro Kommune Hastighedsplan Godkendt d. 18. august 2009 Udarbejdet af Holstebro Kommune
Læs mereElev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat
Notat Elev Bakker, Trafik og veje baggrundsnotat 27. oktober 2010 Udarbejdet af jii Kontrolleret af Godkendt af 1 Turgeneration og turrater...2 2 Turmønster...3 3 Trafikafvikling...4 3.1 Kortlægning af
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereTRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN INDHOLD. 1 Baggrund 2. 2 Beskrivelse Eksisterende forhold Fremtidige forhold 3
ELLA THOR EJENDOMME APS. TRAFIKVURDERING AF NYT BOLIGOMRÅDE I ALKEN ADRESSE COWI A/S Stormgade 2 6700 Esbjerg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Beskrivelse 2 2.1
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereTrafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport
Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport Indledning I foråret 2008 igangsatte Ikast-Brande Kommune udarbejdelsen af en samlet trafikplan indeholdende delplaner for trafiksikkerhed,
Læs mereSide 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik
Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter
Læs mereDato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereNotat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby
Notat om trafikale tiltag for realisering af Politik for Skanderborg Midtby Som led i en realisering af Politik for Skanderborg Midtby, er der igangsat forprojektering af trafikomlægninger i midtbyen.
Læs mereUDKAST. Glostrup Kommune. Den regionale cykelpulje Forslag til projekter. NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO
UDKAST Glostrup Kommune Den regionale cykelpulje Forslag til projekter NOTAT 10. januar 2014 MKK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Cykelstier på Herstedøstervej... 3 2 Cykelsti på Birkeskoven... 4 3 Cykelstier
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereSønderborg Kommune. Hastighedsplan. Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro
Hastighedsplan Sønderborg Kommune Hastighedsplan Udarbejdet af Sønderborg Kommune i samarbejde med Grontmij Carl Bro 2 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1.1 Hvad er en hastighedsplan? 1.2 Målsætning 5 6 7
Læs mereVISION FOR SKANDERBORG MIDTBY
VISION FOR SKANDERBORG MIDTBY VISION FOR - SKANDERBORG MIDTBY - En by vil ikke vil hjem fra - Indbydende gennem iscenesættelse af gaden - Fælles vi - Attraktiv for børnefamilier - Byens skal samles for
Læs mereVejledning For kommuner. 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER. midttrafik.dk
Vejledning For kommuner 1. udgave, november 2012 TOPPE STEDER 1 midttrafik.dk STOPPESTEDER I MIDTTRAFIK Stoppesteder i Midttrafik Vejledning for kommuner 1. udgave, november 2012 2 indhold Indledning 4
Læs mereEKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE
VESTER VOLDGADE UDKAST TIL HELHEDSPLAN NOTAT 05.05.2009 EKSISTERENDE FORHOLD OG POTENTIALE Vester Voldgade som tidligere var middelalderbyens kant mod det grønne voldterræn opleves i dag som en ren trafikgade,
Læs mereKvalitets- og Designmanual. Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Del 3
Kvalitets- og Designmanual Trafiksikkerhedsmæssige foranstaltninger i Nordfyns Kommune Indhold Formål... 3 Generelt... 4 1. Byporte... 6 1.1 Visuel Byport specieldesignet i metal... 6 1.2 Visuel Byport
Læs mereRedegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm
Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af 10 19.11.2018 Sag nr.: 118.7059 Indhold 1. Baggrund og formål... 1 2. Læsevejledning... 2 3. Sammenfatning... 3 4. Gældende planforhold... 5 5. Redegørelse
Læs mereGlostrup Kommune. Trafiksaneringsplan for Nordvang
Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Januar 2015 Glostrup Kommune Trafiksaneringsplan for Nordvang Udarbejdet i samarbejde med Via Trafik Dato: Januar 2015 2 Indhold 1 INDLEDNING... 4 2 NUVÆRENDE
Læs mereTemamøde 19. september 2012
Brønderslev bymidte Temamøde 19. september 2012 Aktuelle udfordringer 110 105 100 95 90 85 80 2000M01 2000M07 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07
Læs mereRudersdal Kommune Birkerød Bymidte Synlighed og tilgængelighed
Birkerød Bymidte Synlighed og tilgængelighed NOTAT 25. marts 2014 STS/JVL Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 2 1.1 Eksisterende forhold... 2 2 Vurdering af forslag fra interessenter... 3 3 Forslag til samlet
Læs mereCYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Læs mereNørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik nicols@tmf.kk.dk I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
Læs mereByens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv
HELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv Helhedsplan Stationsvej/Kulturtorv Måløvringen fra udviklingplanen af Tredie Natur fra 2016 HELHEDSPLAN - REGISTRERING & ANALYSE HELHEDEN & SKALAEN MÅLØV HOVEDGADE
Læs mereDetailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller
Detailhandel - Levende bymidter eller butiksdød? Handelsbyernes konkurrence og roller Kristian Bransager, 25. oktober 2012 Detailhandlen på Fyn Odense 160.000 indbyggere Svendborg 27.000 indbyggere Nyborg
Læs mereStatus. Mål. Kolding bymidte er afgrænset af nogle af byens væsentligste gennemfartsveje, som udgør ringgadesystemet.
Mål gens barriereeffekt skal nedbrydes og der skal skabes nye forbindelseslinjer og sammenhænge på tværs af bymidten. Parkering i midtbyen skal under- bringe udledningen af CO 2 og primært ske i større
Læs mereNotat om forskellige løsninger for etablering af cykelstier på Bülowsvej
Sagsbehandler: MHS/NS/AML Dok.nr.:2012/0070324-184 6. marts 2013 Vej- og Parkafdelingen Sagsnr. 2012/00770324 Notat om forskellige løsninger for etablering af cykelstier på Bülowsvej Indhold: 1. Indledning
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereDet overordnede mål er at fredeliggøre
KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.
Læs mereWORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE
WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2
Læs mereInput til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
Læs mereStationsbyer i forandring
Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg
Læs mere21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade
21-05-2014 14/20650 Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade Tid: tirsdag den 3. juni 2014 kl. 19:30 21:00 Sted: Biblioteket, Kongevej 19 udstillingssalen ud mod Ahlmannsvej. Denne indbydelse
Læs mereKommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden
Kommuneplan 2009 Udvidelse af bymidteafgrænsningen i Ringe med kolonihavegrunden I forbindelse med revision af kommuneplanen i Faaborg-Midtfyn Kommune ønsker kommunen at udvide bymidten med et område,
Læs mereSTENSBJERGVEJ VURDERING AF FOR- HOLD FOR LETTE TRA- FIKANTER
Til Køge Kommune Dokumenttype Vurdering af forhold for lette trafikanter Dato Januar 2017 STENSBJERGVEJ VURDERING AF FOR- HOLD FOR LETTE TRA- FIKANTER STENSBJERGVEJ VURDERING AF FORHOLD FOR LETTE TRAFIKANTER
Læs mereListe over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen
BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne
Læs mereForslag til opgradering af Langmarksvej
Forslag til opgradering af Langmarksvej Forord Horsens vokser år for år, og det betyder flere biler på vores veje. For at vejnettet ikke skal sande til, vedtog Horsens Byråd i 2017 en ambitiøs trafikplan,
Læs mereBæredygtig trafik i Køge Kyst
1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter
Læs mereMobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse
Indstilling Til Byrådet via Magistraten Fra Afdelingen for Teknik og Miljø Dato 25. april 2017 Mobilitetsplan for Aarhus Midtby - offentlig fremlæggelse En ny Mobilitetsplan for Aarhus Midtby skal understøtte
Læs mereOmbygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé
Notat Dato: 29.03.2019 Projekt nr.: 1010242 T: +45 2880 4964 E: jeli@moe.dk Projekt: Hvidovre Hospital Emne: Notat nr.: 1 Ombygning af signalreguleret kryds på Kettegård Allé Rev.: 0 1 Formål og baggrund
Læs mereDEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte
DEBATOPLÆG Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte Høringsperiode fra den 11. oktober 2018 til den 1. november 2018 Hjo rte spr ing Herlev Rin Herlev
Læs mereBymidteprojekter 2015-2018
Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede
Læs mereTrafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd 24-10-2013 Ringsted Kommune
NOTAT Projekt Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Kunde Ringsted Syd Notat nr. Dato 24-10-2013 Til Ringsted Kommune Dato 24-10-2013 Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereMidlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen
By- og Kulturforvaltningen Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen Byudvikling Byrum og Mobilitet By- og Kulturudvalget har på udvalgsmøde 12. januar 2016 bedt By- og Kulturforvaltningen
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereGLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG
GLESBORG BY OG TRAFIKPLAN VISIONER FOR FREMTIDENS GLESBORG INDHOLD INTRO 2 Indhold / Intro 3 Vision: Trygge rammer for handel og hverdagsliv 4 Eksisterende forhold 5 Udfordringer i Glesborg 6 Hovedgreb:
Læs mereReferat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan
Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem
Læs mereVi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis.
Vi tester ideer til klimatilpasning i Søgade! For at finde ud af, om ideerne til klimatilpasning kan fungere i praksis. Kære beboer i Søgade For snart et år siden inviterede vi alle jer i gaden til et
Læs mereKonklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008
Konklusion.. Forslag til principbeslutninger februar 2008 Forslag til principbeslutninger INDHOLD Vision og strategier Forslag ved Thomas B. Thriges Gade - Byrum med letbane - Trafik- og mobilitet Letbane
Læs mereForslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner
Lyngby-Taarbæk/Rudersdal lokalafdeling November 2016 Forslag til opgradering af National Cykelrute 9 og Strandvejen i Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner https://www.cyklistforbundet.dk/find-din-afdeling/find-dit-lokale-cyklistforbund/hovedstaden-og-
Læs mereOplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby
Oplæg til Plan for omdannelse af Galten Midtby 1. Baggrund Som følge af Budgetaftalen 2013 er der over tre år afsat 4 mio. kr. til fornyelse og renoveringer af Galten Bymidte. På baggrund af denne bevilling
Læs mereRoskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).
Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen
Læs mereVallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har
Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej
Læs mereFlere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.
Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende
Læs mereHELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL
HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet
Læs mereNotat. Modtager: MBU, ØU, KB. Trafikbestilling - Løsningsforslag til busbetjening af sundhedshuset
Notat Modtager: MBU, ØU, KB Trafikbestilling - Løsningsforslag til busbetjening af sundhedshuset Baggrund I dagsordenspunkt om trafikbestilling 2017 indstiller forvaltningen, at der indgås aftale med Movia
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereFORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan
FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses
Læs mereJuni Den smarte vej frem. Platform
Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen
Læs mereMILJØSCREENING AF FORSLAG TIL STRATEGI FOR BYLIV OG INFRASTRUKTUR
SEPTEMBER 2014 SØNDERBORG KOMMUNE MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL STRATEGI FOR BYLIV OG INFRASTRUKTUR ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SEPTEMBER
Læs mereRødovre Kommune. Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag. Notat Udgave
Notat Udgave 5 05.04.2018 Rødovre Kommune Kortlægning af behov for cykelstier Screening og forslag til tiltag Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk
Læs mereNotat om trafikregulerende foranstaltninger
NOTAT 05.01.45-P00-1-17 Notat om trafikregulerende foranstaltninger på J. F. Willumsensvej. Notat om trafikregulerende foranstaltninger på J. F. Willumsensvej. Jf. anlægsloven for Fjordforbindelsen skal
Læs mereGodkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025
Punkt 8. Godkendelse af Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg Midtby 2025 2018-060931 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Liv i Centrum, Strategi - udvikling af Aalborg
Læs mereUDKAST. Vordingborg Kommune. Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat. NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO
UDKAST Vordingborg Kommune Busomlægning Chr. Richardtsvej Notat NOTAT 22. september 2013 TFK/TVO Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Buslinjer... 4 2.2 Trafikafvikling
Læs mereOpsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer
Opsamling på noter fra borgermødet 26. juli samt efterfølgende kommentarer Boligudvikling og infrastruktur Emne Bemærkninger Plancher med tegninger fra borgermødet Blåt scenarie Fordele: Meget attraktivt;
Læs mereTRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020. Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011
TRAFIKKEN i Esbjerg Kommune 2020 Esbjerg Kommune Teknik & Miljø Maj 2011 Trafikken i Esbjerg hvordan i 2020? Biltrafikken i Esbjerg er steget gennem mange år, og særligt i en række store vejkryds opleves
Læs mereBUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1
REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende
Læs mereTil Teknik- og Miljøudvalget (TMU) Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOUNE Teknik- og iljøforvaltningen Center for Trafik Bilag 4 NOTAT Til Teknik- og iljøudvalget (TU) 28-02-13 Sagsnr. 2013-5760 Jernbanegade muligheder for fremtidig udformning uden busser i
Læs merePå ingen af disse veje er der cykelsti eller -bane.
Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6898 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Allerød - faglig sparring Trafikanalyse i Horsemosen 8. juni 2010 Projekt: 21.8344.01
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14
U D V I K L I N G S F OR S L A G F OR JON S T R U P C E N T R U M S. 3 15 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 5 Aktiviteter 6 Jonstrup i dag 8 Fremtidens Jonstrup 10 Skitse 12 Visualisering 14 Dato : 22.02.2017
Læs mereOpsummering fra workshop om Brinken - Kystvejen i Stevns Kommune
STEVNS KOMMUNE Opsummering fra workshop om Brinken - Kystvejen i Stevns Kommune ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk WORKSHOP AFHOLDT 8.
Læs mereTrafikplan - Bredebro
Trafikplan - Bredebro April 2013 TRAFIKPLAN FOR BREDEBRO 2014-2018 PROJEKT Projekt nr. 1100009782 Version 2 Udarbejdet af JKD Kontrolleret af MNSS Godkendt af JKD Teknik og Miljø Team Plan, Byg og Trafik
Læs mereBILAG 8. Banegårdspladsen
BILAG 8 Banegårdspladsen idéskitse, Januar 2004 S TA D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K TA F D. M A G I S T R AT E N S 2. A F D Banegårdens hovedindgang - eksisterende cykelparkering Banegårdspladsen
Læs mereHELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017
HELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017 HVORFOR EN HELHEDSPLAN? FORMÅLET MED EN HELHEDSPLAN Virum er en attraktiv grøn bydel bygget op omkring stationen og Virum Torv efter en byplan fra 1930 erne.
Læs mereFLERE GÅR MERE. Debatoplæg om fodgængerstrategi for København
FLERE GÅR MERE Debatoplæg om fodgængerstrategi for København INTRODUKTION Kære fodgænger... Debatoplægget er en mini-udgave af Flere går mere, en fodgængerstrategi for Københavns Kommune. Teknik- og Miljøudvalget
Læs mere