Tjek-begreber. Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Progression Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet

Transkript

1

2 Tjek-begreber Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Prgressin Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet De første tre parametre vurderes primært i relatin til elevens muligheder fr at lære med læremidlet. Er det tilgængeligt, er der prgressin frem md målene fr elevens læring, g giver læremidlet mulighed fr at nå disse mål på frskellige måder? Under de næste parametre vurderes primært i relatin til læreren. Støtter læremidlet læreren i at planlægge, gennemføre g evaluere undervisningen g elevernes læring? Er der en indre sammenhæng i læremidlets realisering af mål, værdier, udtryk, indhld g aktiviteter? Endelig vurderes læremidlet i relatin til samfundets krav til g mål fr undervisningen i flkesklen. Mdellen er bygget p m et spiralisk princip, så hvert enkelt parameter gentager g udbygger det frrige. Lgikken bag mdellen er, at ethvert læremiddel er styret af et mål et syn på dannelse g et syn på fag, sm direkte eller indirekte vil kmme frem i læremidlets udtryk, indhld g aktiviteter. Udtryk, indhld g aktiviteter er derfr centrale frankringspunkter i analyse g vurdering af et læremiddels tilgængelighed, prgressin g differentiering. Et læremiddel kan i større eller mindre grad støtte lærerens planlægning, gennemførelse g evaluering af undervisningen g elevernes læring. Under parameteret sammenhæng vurderes det, m der er sammenhæng mellem det læremidlet siger, det gør, g det, det faktisk gør i fremstillingen.. Det vurderes, m der er sammenhæng mellem udtryk g indhld, g endelig, m der er sammenhæng mellem det eleverne skal lave, g det eleverne skal lære. Et læremiddels legitimitet må vurderes i relatin til samfundets krav til faget, målet fr undervisningen g fr sklen. Derfr vurderes læremidlets legitimitet i frhld til aktuel viden, Fælles Mål g flkesklelven.

3 Tjek-begreber Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Prgressin Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet De første tre parametre vurderes primært i relatin til elevens muligheder fr at lære med læremidlet. Er det tilgængeligt, er der prgressin frem md målene fr elevens læring, g giver læremidlet mulighed fr at nå disse mål på frskellige måder? Under de næste parametre vurderes primært i relatin til læreren. Støtter læremidlet læreren i at planlægge, gennemføre g evaluere undervisningen g elevernes læring? Er der en indre sammenhæng i læremidlets realisering af mål, værdier, udtryk, indhld g aktiviteter? Endelig vurderes læremidlet i relatin til samfundets krav til g mål fr undervisningen i flkesklen. Mdellen er bygget p m et spiralisk princip, så hvert enkelt parameter gentager g udbygger det frrige. Lgikken bag mdellen er, at ethvert læremiddel er styret af et mål et syn på dannelse g et syn på fag, sm direkte eller indirekte vil kmme frem i læremidlets udtryk, indhld g aktiviteter. Udtryk, indhld g aktiviteter er derfr centrale frankringspunkter i analyse g vurdering af et læremiddels tilgængelighed, prgressin g differentiering. Et læremiddel kan i større eller mindre grad støtte lærerens planlægning, gennemførelse g evaluering af undervisningen g elevernes læring. Under parameteret sammenhæng vurderes det, m der er sammenhæng mellem det læremidlet siger, det gør, g det, det faktisk gør i fremstillingen.. Det vurderes, m der er sammenhæng mellem udtryk g indhld, g endelig, m der er sammenhæng mellem det eleverne skal lave, g det eleverne skal lære. Et læremiddels legitimitet må vurderes i relatin til samfundets krav til faget, målet fr undervisningen g fr sklen. Derfr vurderes læremidlets legitimitet i frhld til aktuel viden, Fælles Mål g flkesklelven.

4

5 Tilgængelighed I hvilken udstrækning g på hvilken måde understøtter udtryk, indhld g aktiviteter læremidlets tilgængelighed? a) Udtrykkets tilgængelighed b) Indhldets tilgængelighed c) Aktiviteternes tilgængelighed

6 Prgressin I hvilken udstrækning g på hvilken måde understøtter udtryk, indhld g aktiviteter læremidlets prgressin? a) Udtrykkets prgressin b) Indhldets prgressin c) Aktiviteternes prgressin

7 Diffentiering I hvilken udstrækning g på hvilken måde understøtter udtryk, indhld g aktiviteter læremidlets differentiering? a) Udtrykkets differentiering b) Indhldets differentiering c) Aktiviteternes differentiering

8 Lærerstøtte I hvilken udstrækning g på hvilken måde støtter læremidlet lærerens planlægning, gennemførelse g evaluering af henhldsvis undervisningen g elevernes læring? a) Støtte til planlægning b) Støtte til gennemførelse c) Støtte til evaluering

9 Sammenhæng I hvilken udstrækning g på hvilken måde fungerer læremidlet sm en samlet helhed i frhld til mål, værdier, indhld, udtryk g aktivitet? a) Sammenhæng i realisering af mål b) Sammenhæng i frmidling af indhld c) Sammenhæng i aktivering af elever

10 Legitimitet I hvilken udstrækning g på hvilken måde legitimeres læremidlet i frhld til aktuel faglig viden, den aktuelle læreplan g flkesklens frmålsparagraf? a) Legitimitet i frhld til faglig viden b) Legitimitet i frhld til Fælles Mål 2009 c) Legitimitet i frhld til flkesklelven

11 Tjek-begreber Læremiddeltjek bygger på seks parametre: Tilgængelighed Prgressin Differentiering Lærerstøtte Sammenhæng Legitimitet De første tre parametre vurderes primært i relatin til elevens muligheder fr at lære med læremidlet. Er det tilgængeligt, er der prgressin frem md målene fr elevens læring, g giver læremidlet mulighed fr at nå disse mål på frskellige måder? Under de næste parametre vurderes primært i relatin til læreren. Støtter læremidlet læreren i at planlægge, gennemføre g evaluere undervisningen g elevernes læring? Er der en indre sammenhæng i læremidlets realisering af mål, værdier, udtryk, indhld g aktiviteter? Endelig vurderes læremidlet i relatin til samfundets krav til g mål fr undervisningen i flkesklen. Mdellen er bygget p m et spiralisk princip, så hvert enkelt parameter gentager g udbygger det frrige. Lgikken bag mdellen er, at ethvert læremiddel er styret af et mål et syn på dannelse g et syn på fag, sm direkte eller indirekte vil kmme frem i læremidlets udtryk, indhld g aktiviteter. Udtryk, indhld g aktiviteter er derfr centrale frankringspunkter i analyse g vurdering af et læremiddels tilgængelighed, prgressin g differentiering. Et læremiddel kan i større eller mindre grad støtte lærerens planlægning, gennemførelse g evaluering af undervisningen g elevernes læring. Under parameteret sammenhæng vurderes det, m der er sammenhæng mellem det læremidlet siger, det gør, g det, det faktisk gør i fremstillingen.. Det vurderes, m der er sammenhæng mellem udtryk g indhld, g endelig, m der er sammenhæng mellem det eleverne skal lave, g det eleverne skal lære. Et læremiddels legitimitet må vurderes i relatin til samfundets krav til faget, målet fr undervisningen g fr sklen. Derfr vurderes læremidlets legitimitet i frhld til aktuel viden, Fælles Mål g flkesklelven.

12 Tilgængelighed Et læremiddels tilgængelighed vedrører bl.a. adgang, hindringer g mtivatinsfaktrer i frbindelse med lærers g elevers brug af læremidlet. a) Udtrykkets tilgængelighed: I hvilken udstrækning har læremidlet en brugervenlig, læsbar g mtiverende udtryksfrm g på hvilke måder: Er det nemt at rientere sig i grafik, layut, design, verskrifter, link, tekstbkse, fremhævede nøglerd mm? Får man lyst til at læse videre? Er der genkendelighed fra kapitel til kapitel? Er det læsbart i kraft af rdvalg, sætningsstruktur, tekstpbygning g fremstilling af begreber? Er det frståeligt i kraft af samspil mellem tekst, billeder, diagrammer g andre repræsentatinsfrmer? b) Indhldets tilgængelighed: I hvilken udstrækning har læremidlet et relevant, frståeligt g mtiverende indhld g på hvilke måder: Er indhldet aktuelt g meningsfuldt fr lærere g elever? Er det frståeligt i frm af en struktur g kmpleksitet, der mdsvarer elevernes kundskaber g færdigheder? Er det mtiverende at arbejde med i kraft af en tematik g struktur, der fænger g udfrdrer? c) Aktiviteternes tilgængelighed: I hvilken udstrækning har læremidlet praktiserbare, frståelige g mtiverende aktiviteter g på hvilke måder: Er aktiviteterne til at udføre krpsligt, intellektuelt g følelsesmæssigt i kraft af samspillet mellem knkrete, krpslige aktiviteter g mere abstrakte, symblske aktiviteter sm fx at skrive, regne g fremføre argumenter? Er aktiviteterne til at frstå på et niveau, der mdsvarer elevernes evne til at handle g reflektere? Er de engagerende g meningsfulde, fx ved at knytte an til hverdagens rller g handlings-mønstre? Prgressin Et læremiddels prgressin vedrører bl.a. krpslig, intellektuel g følelsesmæssig udvikling i frbindelse med elevernes brug af læremidlet. a) Udtrykkets prgressin: I hvilken udstrækning giver læremidlet eleverne mulighed fr at udvikle sig i kraft af en stadig mere udfrdrende, kmpleks g faglig brug af udtryk g på hvilke måder: Rummer læremidlet en prgressiv vekselvirkning mellem knkrete, billedlige udtryk g en mere abstrakt brug af sprg g diagrammer? Aftegner det en bevægelse fra simpel g entydig sammenhæng mellem udtryk (tekst, billeder, krt, mdeller ) til mere kmpleks g flertydig brug? Er der en gradvis vergang fra hverdagens sprg g billeder til mere faglig brug, der gså mfatter faglige udtryksfrmer sm fx mdeller g diagrammer? b) Indhldets prgressin: I hvilken udstrækning giver læremidlet eleverne mulighed fr at udvikle sig i kraft af en stadig mere udfrdrende, kmpleks g faglig rganisering af indhld g på hvilke måder: Rummer læremidlet en udvikling fra nære, knkrete prblemstillinger i elevernes hverdag til mere almen g abstrakt behandling af indhld? Aftegner det en række trin, en spiral, et netværk eller en udvidelse af aktinsradius, der understøtter elevernes intellektuelle g følelsesmæssige udvikling frem md en mere kmpleks g reflekteret frståelse? Udvikler det elevernes kundskaber, færdigheder g hldninger i kraft af en faglig måde at rganisere indhldet på? c) Aktiviteternes prgressin: I hvilken udstrækning giver læremidlets pgaver g aktiviteter eleverne mulighed fr udvikling i kraft af stadigt mere udfrdrende, kmplekse g faglige handlingsmønstre g på hvilke måder: Rummer læremidlet en prgressiv vekselvirkning mellem knkrete, krpslige aktiviteter g mere abstrakte, symblske aktiviteter sm fx at skrive, regne g fremføre argumenter? Understøtter det elevernes udvikling af krpslige, intellektuelle g følelsesmæssige km-petencer gennem øget kmpleksitet g samspil mellem frskellige typer af handlinger (fx at dramatisere, eksperimentere, beskrive, tlke g vurdere)? Sker der en gradvis vergang fra hverdagens rller g handlinger md mere faglige handlingsmønstre? Differentiering Et læremiddels differentiering vedrører m der er en kmbinatin af fælles g individuelle veje, der gør det muligt inden fr en fælles ramme at imødekmme frskellige behv, frudsætninger g udviklingsptentialer i frbindelse med elevernes brug af læremidlet. a) Udtrykkets differentiering: I hvilken udstrækning har læremidlet en varieret g rummelig udtryksfrm g på hvilke måder: Varierer det i frm, sværhedsgrad g kmbinatin af udtryksfrmer sm fx sprg, ikner, billeder g mdeller? Åbner det fr frskellige måder at blive pfattet (fx taktilt, visuelt eller auditivt), læst g frtlket på, afhængigt af bl.a. køn, kultur, scial baggrund g persnlig udvikling? Inkluderer det elever i en fælles plevelse, der samtidig rummer mulighed fr individuel udvikling af strategier til at læse g frstå? b) Indhldets differentiering: I hvilken udstrækning har læremidlet et varieret, alsidigt udfrdrende g inkluderende indhld g på hvilke måder: Varierer det tematisk med vekslende prblemstillinger g anknytningspunkter? Udfrdrer det eleverne, hvr de er? Inkluderer det eleverne i en fælles tematik, der samtidig rummer mulighed fr individuel udvikling af begreber g grader af kmpleksitet i frståelsen? c) Aktiviteternes differentiering: I hvilken udstrækning tilbyder læremidlet varierede, alsidigt udviklende g inkluderende pgaver g handlingsmønstre g på hvilke måder: Rummer læremidlet en variatin af arbejdsg undervisningsfrmer, der gør det muligt at veksle mellem frskellige aktiviteter sm fx knkrete/abstrakte, åbne/lukkede g træning/ud-frdring? Åbner det fr frskellige læringsmåder, der mdsvarer elevernes frudsætninger g ptentialer? Inkluderer det eleverne i en fælles rammesætning, der samtidig skaber rum fr frskellige rller g handlingsmønstre sm fx at lytte, undersøge, eksperimentere, løse pgaver g/eller deltage i diskussin?

13 Lærerstøtte Lærerstøtte vedrører læremidlets måde at hjælpe g understøtte læreren på i frbindelse med planlægning, gennemførsel g evaluering af undervisningen. a) Støtte til planlægning: I hvilken udstrækning understøtter læremidlet lærerens planlægning af undervisning, kmmunikatin m undervisning g tilpasning af læremidlet til den planlagte undervisning g på hvilke måder: Understøtter læremidlet planlægning af en tilgængelig, prgressiv g differentieret undervisning i kraft af vejledning g faglig, pædaggisk pdatering af læreren? Støtter det lærerens kmmunikatin af mål g frmål med brug af læremidlet, så det bliver lettere at kmmunikere til elever, frældre, klleger g andre relevante parter? Tilbyder det hjælp til supplering, beskæring g tilpasning af læremidlet i frhld til bl.a. elevtyper, andre læremidler, årsplan g emneuger, fx i kraft af værktøjer til årsplanlægning g knkrete frslag til at inddrage temahæfter g faglige hjemmeside? b) Støtte til gennemførsel: I hvilken udstrækning understøtter læremidlet lærerens gennemførsel af undervisning, navigatin i undervisningen g tilpasning af læremidlet undervejs g på hvilke måder: Understøtter læremidlet gennemførsel af en tilgængelig, prgressiv g differentieret undervisning i kraft af et gdt samspil mellem dets udtryk, indhld g aktiviteter? Tilbyder det læreren frskellige rller, der gør det muligt at tage bestik af situatinen g handle intuitivt? Rummer det fleksibel kmbinatin af udtryk, indhld g aktiviteter, der gør det muligt at justere brugen af læremidlet g træffe nye valg undervejs? c) Støtte til evaluering: I hvilken udstrækning understøtter læremidlet lærerens arbejde med evaluering både lærerens evaluering af undervisningen g af elevernes læring, men gså lærerens støtte til elevernes evaluering af egen læring g på hvilke måder: Understøtter læremidlet lærerens arbejde med evaluering af både undervisning g elevernes læring i relatin til trinmål g egne psatte mål? Tilbyder det læreren frskellige frmer fr evaluering både frmativt g summativt? Det kan fx være test, prtfli, lgbg, tip-en-trettener g meget mere. Rummer det frskellige muligheder fr evaluering af ikke blt faglige mål, men gså fx sciale mål g mål vedr. arbejdsfrmer? Sammenhæng Et læremiddels sammenhæng vedrører den indre sammenhæng mellem mål, værdier, indhld, udtryk g aktivitet. En sammenhæng eller mangel på samme, der først g fremmest viser sig i frbindelse med læremidlets realisering af mål, frmidling af indhld g aktivering af elever. a) Sammenhæng i realisering af mål: I hvilken udstrækning gør læremidlet, hvad det siger, når det skal hjælpe elever g lærere på vej g på hvilke måder: Stemmer læremidlets erklærede mål i lærervejledning, målfrmuleringer g lignende metatekster verens med dets valg g rganisering af indhld? Det kan gælde erklærede mål fr tilgængelighed, prgressin g differentiering, men gså læremidlets erklærede fagsyn g læringssyn. Understøtter dets aktiviteter realisering af erklærede mål g værdier? Er der sammenhæng mellem læremidlets målsætning g evaluering, dvs. de mål det sætter sig, g det, der rent faktisk evalueres? b) Sammenhæng i frmidling af indhld: I hvilken udstrækning er der sammenhæng mellem læremidlets indhld g udtryk g på hvilke måder: Stemmer læremidlets udtryk verens med dets valg g rganisering af indhld? fx kræver et kmplekst indhld fte en differentieret brug af grafik, layut, verskrifter, tekstbkse, rdvalg g lignende. Fremstår læremidlet sm et samlet udtryk, hvr der er et hensigtsmæssigt samspil mellem tekst, billeder, diagrammer g andre repræsentatinsfrmer? Understøtter dets udtryk indhldets tilgængelighed, prgressin g differentiering? c) Sammenhæng i aktivering af elever: I hvilken udstrækning er der sammenhæng mellem det, eleverne skal lære, g det, de skal lave, dvs. mellem læremidlets indhld g aktivitet g på hvilke måder: Stemmer læremidlets aktiviteter verens med dets frmidling af indhld fx i kraft af relevante pgaver, øvelser g spørgsmål? Fremstår det sm en samlet drejebg, hvr de enkelte aktiviteter bidrager til meningsfuld g sammenhængende interaktin mellem elever g lærere? Understøtter dets aktiviteter indhldets tilgængelighed, prgressin g differentiering fx ved at gentage, træne g uddybe relevant indhld? Legitimitet Et læremiddels legitimitet vedrører læremidlets frhld til samfundets krav til et læremiddel. Stemmer læremidlet verens med aktuel viden, gældende læreplaner (Fælles Mål 2009) g flkesklelven? a) Legitimitet i frhld til aktuel viden: I hvilken udstrækning er læremidlet pdateret i frhld til ny faglig g pædaggisk viden fra videnskaberne, samfundet g sklens praksis g på hvilke måder: Stemmer læremidlets frmidling af viden verens med ny frskningsviden? Svarer læremidlets valg af stf til, hvad der er almindelig kendt sm relevante temaer g prblemstillinger i samfundet? Stemmer læremidlets valg g frmidling af viden verens med ny praksisviden, dvs. scialt anerkendt viden fra sklens praksis? b) Legitimitet i frhld til Fælles Mål 2009: I hvilken udstrækning stemmer læremidlet verens med den gældende læreplans fagsyn, prgressin g priritering af kundskaber g færdigheder g på hvilke måder: Stemmer læremidlet verens med den aktuelle læreplans frmål g fagsyn? Bidrager dets prgressin til, at lærer g elever kan indfri læreplanens trin- g slutmål? Mdsvarer dets udtryk, indhld g aktiviteter læreplanens priritering af kundskaber g færdigheder? c) Legitimitet i frhld til flkesklelven: I hvilken udstrækning bidrager læremidlet samlet set til elevernes alsidige udvikling, demkratiske dannelse g tilegnelse af fagets erkendelses- g arbejdsfrmer g på hvilke måder: Stemmer læremidlets mål g værdier verens med flkesklens målsætning m alsidig udvikling af elevernes kundskaber g færdigheder? Bidrager det til undervisning, der er præget af åndsfrihed, ligeværd g demkrati? Understøtter dets udtryk, indhld g aktiviteter elevernes tilegnelse af fagets erkendelses- g arbejdsfrmer?