Medieret læring, undervisning, MEDIERET LÆRING i klasseværelset er mere en GOD UNDERVISNING.

Transkript

1 Medieret læring, undervisning, Denne artikel mhandler differentiering g læring g giver en række vejledninger til hvrdan man kan skabe støttende strategier til elevernes læring g udvikling Læs mere MEDIERET LÆRING i klasseværelset er mere en GOD UNDERVISNING. Fr at kunne lære effektivt må vi være gde til at bservere g tænke klart. Vi må kunne analysere en given infrmatin g kunne gøre brug af den. Vi må lære at anvende de krrekte rd, til at identificere frskellige infrmatiner fr på den måde at rdne vre tanker g kunne kmmunikere. Vi må kunne identificere relevante frbindelser, kunne fretage hldbare vurderinger g løse prblemer lgisk g effektivt. Fr at kunne udføre alle disse handlinger må vi kunne identificere kmpnenterne i et prblem g planlægge effektiv handling. Læringens byggekldser En praktisk anvendelse af MEDIERET LÆRING. Medieret læring handler m kvaliteten af samspillet (interaktin) mellem mediatren g barnet. Der er tale m en refleksiv interaktinsmåde, der kræver en mhyggelig analyse af lærerens/terapeutens/frældrenes tilgang til sin pgave g muliggør fr barnet, at det bedre kan udnytte undervisninsgsituatinen (læring-)g bestyrker mediatrens mulighed fr at bringe barnet til et højere niveau af kgnitiv frståelse g udvikling. Medieret læring anvendes i frhld til alle aldersgrupper g alle grader af udvikling. Metden implementeres gennem en mhyggelig brug af tiltrækkende g farverige materialer, således at barnet er i stadn til at udvikle alle de evner, der er nødvendige fr kgnitiv indlæring. På den mnåde er Medieret læring et virkningsfuldt værktøj fr frældre, lærere g terapeuter indefr alle discipliner incl. tale- g hørepædagger, Uddannelses- g erhvervsvejledere, psykterapeuter g scialarbejdere. Målet med Læringens Byggekldser g undervisningsprgrammerne er at give mediatrerne værktøjer til: Understrege læringens HVORDAN g ikke HVAD Udvikle kgnitive evner g perceptuel rganisering (dannelsen af begreber g frståelse) Opbygge et rigt repertire af rdfrråd g styrke sprglig udtryksevne Opbygge barnets evne til at kunne håndtere g gøre brug af kmplekse data Udvikle rumlig rienteringsevne g tempral frståelse Fremme abstrakt tænkning Udvikle lgisk verbal argumentatinsevne

2 Udvikle mtivatin Udvikle udafhængighed g et psitivt selv-billede. 10 grunde til at MEDIERET LÆRING i klasseværelset er mere en GOD UNDERVISNING. 1. Gde lærere vil fte frtælle de studerende hvad de har brug fr at vide. Mediatr-læreren (ML) vil ftere samarbejde med den studerende sm en der gså lærer g reflektere ver hvad de hver især allerede ved, g fr at se hvrdan denne erkendelse binder an til nget nyt. 2. Gde lærere vil fte rette pmærksmheden på indhldet i lektinen. ML vil gså klargøre g udvide den studerendes frståelse udver de umiddelbare behv, der følger af det aktuelle indhld g knteksten. 3. Gde lærere vil fte islere begreber, der er specifikke fr undervisning. ML vil gså frbinde begreber til den studerendes erfaringer fra virkeligheden 4. Gde lærere vil fte frsyne den studerende med muligheder fr at lave de rigtige svar baseret på en given infrmatin. ML vil ftere skabe muligheder fr at de studerende kan udfrske ideer, søge relevant infrmatin g knstruere mening uafhængigt g i samarbejde 5. Gde lærere vil fte føre de studerende gennem undervisningsmæssige plevelser g erfaringer sm en del af en mhyggelig udvalgt læseplan. ML vil gså medtage aktiviteter mens underviser, således at de er persnligt relevante g udfrdrende. 6. Gde lærere vil fte frsyne de studerende med bestemte mdeller fr hvrdan man løser en bestemt pgave, deler bestemte pgaver i mindre enheder g gentager undervisningen m nødvendigt. ML hjælper de studerende til at udvikle egne lærings-strategier til at løse prblemer med. 7. Gde lærere vil sikre at de rette svar deles med de studerende. ML vil gså skabe de bedste prcesser g finde en tilgang der fører til et effektivt svar. 8. Gde lærere vil sædvanligvis frsyne de studerende med feedback der vedrører resultatet af undervisningen g fte belønne de studerende på baggrund af lærer-standarder. ML pmuntrer studerende til selv at evaluere den prces de har anvendt g sm førte til et prdukt g til at give feed-back g pmuntring der relaterer til læringsprcessen på baggrund af standarder der er fastsat gensidigt (i fællesskab). 9. Gde lærere vil fte lede klasserumsdiskussiner således at læreren still r spørgsmål g den studerende svarer. ML vil ftere tilskynde studerende til at stille spørgsmål g at dele indsigter i gruppen. 10. Gde lærere etablerer en atmsfære hvr de studerende føler sig succesfulde når de kan lære g dele hvad de ved. ML etablerer en atmsfære i hvilken succes måles på i hvilken grad man er indstillet på at acceptere udfrdringer g lære at lære. Kathy Greenberg Cgnet praktikker. COGNET er en frkrtelse fr Cgnitive Enrichment Netwrk Mdel sm er udviklet af Prf. Kathy Greenberg fra University f Tennessee. COGNET er en sammenhængende tilgang sm hjælper læreren/træneren I at benytte medieret læring i arbejdet med at

3 lære børn/lærere hvrdan man tænker g lærer. Det frembringer metder til at inkrprere bedst praksis såsm læring gennem samarbejde, elev-centreret undervisning, frældre/lærerpartnerskab i en samlet undervisningsmdel. Det er baseret på Reuven Feuersteins Mediated Learning: ML pgave er At skabe et labratrium fr læring i klasseværelset ved at udvikle læringsaktiviteter sm er persnligt g kulturelt relevante fr de studerende, muliggør aktiv invlvering, udvikler læring i samarbejde, retter den studerendes pmærksmhed md læringens prces såvel sm prduktet g tilbyder kmplekse prblemløsningsmuligheder. At tjene sm mediatr fr læringserfaringer i interaktiner lærerstuderende, mens man frsøger at hjælpe hver studerende at bevæge sig hinsides det aktuelle udviklikngsniveau ved at gøre effektiv brug af medieret læring g COGNET undervisningspraktikker. At hjælpe børn til at udvikle selvreguleret adfærd en tilbøjelighed (hang) til livslang læring g evnen til at bruge de 12 byggestene til tænkning (sm kgnitive prcesser, der skaber effektiv tænkning) g de 8 redskaber til indlæring (følelsesmæssige/mtivatinelle tilgange sm skaber uafhængig g indbyrdes afhængig læring) til persnlige læringsstrategier til brug i det virkelige liv g i klasseværelsessituatiner. Byggestene til tænkning (Tænkningens elementer) Skabelse af mening i læringen Bekræftelse/anerkendelse af læringserfaring Redskaber til læring Mtivatin i læringserfaringer Byggestene til tænkning (Tænkningens elementer) Systematisk udfrskning Indsamling af infrmatin at søge mhyggeligt efter al den infrmatin sm vil være nødvendig fr at få succes i læringen Systematisk planlægning At beslutte mhyggeligt, hvrdan man vi nærme sig læringserfaringen på en rganiseret måde Kntrlleret udtryk Handler m at kmmunikere tanker g handlinger. Skabelse af mening i læringen Arbejdshukmmelse At benytte hukmmelsen handle rm at frstå hvrdan hukmmelse arbejder, fr bedre at kunne trække på infrmatin, der er lagret i hjernen, at befri den arbejdende hukmmelse fr distraherende ting g at samle energien g pmærksmheden i læreprcessen. Sammenligninger

4 Handler m autmatisk at kunen skelne hvad der er det samme fra det der er frskelligt : At frstå, at det der er brug fr at altid at være pmærksm på ligheder g frskelle i tanker g handlinger både i en læreprces g mellem ideer. Finde hved-ideen (main-idea) Integrere tanker Handler m autmatisk at være i stand til at finde den mest betydningsfuld eide at vide, at der er brug fr altid at tænke på den grundlæggende ide sm de indbyrdes frbundne dele af infrmatin har til fælles. At være pmærksm på behvet fr spntant at kunne sammenhlde frskellige kilder af infrmatin g bruge disse frskellige infrmatinskilder på en gang, sm del af en given begivenhed. Frbinde begivenheder At søge frbindelser mellem begivenheder at vide, at der er brug fr at skabe frbindelser mellem den aktuelle begivenhed g begivenheder i tidligere eller tænkte situatiner. Bekræftelse/anerkendelse af læringserfaring Præcisin g akuratesse Fr at have succes med indlæring er det vigtigt at frstå behvet fr en præcis frsteålse g brug af rd g ideer. Rum g tid-begreber Handle rm at frstå hvrdan ting er frbundne i frm, størrelse g afstand hvrdan begivenheder finder sted i tiden g hvrdan man bruger denne viden til at skabe succesfuld tænkning. Selektiv pmærksmhed At kunne udvælge relevant infrmatin g kun fkusere på den infrmatin, der er nødvendig fr at få succes med sin læring Prblemidentifikatin At være i stand til autmatisk at bemærke inknsistens i det man har lært. Redskaber til læring: Affektive/mtivatinelle tilgange, sm skaber uafhængig g gensidigt betinget indlæring. At frstå følelser i læreprcessen Indre mening Find frem til følelser, der giver energi til læringen: Dvs. at søge efter en grund til at lære, sm hænger sammen med følelser g at bruge disse grund g følelser til at inspirere til læring. Oplevelse/følelse af udfrdring Handler m at kunne kntrllere sine reaktiner i frhld til ny g kmpleks indlæring. Det handler m at vide, at følelser kan kntrlleres, på en måde der gør en i stand til tænke mere klart g blive pmærksm på mtivatinen til succes. Bevidsthed m ændring af selv Frventning af at der sker en ændring: Handler m at se g frstå hvrdan man ændrer sig sm følge af læringserfaringer Følelse af kmpetence

5 At føle sig sikekr på sine evner at vide hvrdan man håndterer tvivl m sine evner i læreprcessen Mtivatin i læringserfaringer Selv-regulering Refleksin ver tanker g handlinger: handler m at tænke ver både tanker g handlinger når de pstår med henblik på at skabe de frandringer der er påkrævede i frhld til læringen. Mål-rettethed At handle frmålsbestemt: at tage initiativer til at fastsætte, søge g pnå mål på et knsistent grundlag Selv-udvikling Vurdering af det unikke hs sig selv: At blive pmærksm på specielle kvaliteter man er i besiddelse af g at vække et ønske m at pnå sit eget ptentiale Fælles adfærd At blive uafhængig: At dele tanker g handlinger sm er udtrykt af en selv g andre med henblik på gennem samarbejde at lære på en måde der tydeliggør mening.

6 Reuven Feuersteins teri m Strukturel Kgnitiv påvirkelighed (Mdifiability) Feuersteins Instrumental enrichment er en ud af 3 anvendte systemer med udgangspunkt i terien m Strukturel kgnitiv påvirkning (SCM = Structural Cgnitive Mdifiability) g medieret læring (ML). De andre 2 er: Materiale til test af indlæringsptentiale (LPAD = learning ptential assesement device) g rammer til udfrmning af lærings-befrdrende mgivelser (Mdifying envirnmenmts). Der er 3 kmpnenter i Medieret læring: Eleven (Den lærende (The learner)) Stimulus g Mediatren. Instrumental enrichment er en fler-dimensinal interventinsmetde sm både har et Teretisk grundlag Praktiske anvisninger (instruments) Analytisk didaktisk værktøj Det er 14 instrumenter sm kendetegnes ved deres struktur, natur g indhldsmæssige frihedsgrader. Instrumenterne hjælper eleven/den studerende med at udvikle strategier g arbejdsrutiner sm kan anvendes ved prblemløsningssituatiner g generalisere regler g principper sm kan verføres til en lang række af sklemæssige g ikke-sklemæssige mråder g sammenhænge. Eleven/de stuederene tilskyndes til at kmme med eksempler på hvrdan den nyligt erhvervede strategier g principper bygger br g anvendes i virkelige livs situatiner. Der er 6 delmål: Krrektin af utilstrækkelige kgnitive funktiner (f.eks. begrænsning af impulsivitet, præcisin i indsamling af data/viden, afgrænsning af prblemer, udvælgelse af stikrd, handleplan) Anskaffelse g udbygning af rdfrråd g begreber i frhld til prblemløsning Skabelse af indre mtivatin gennem dannelse af vaner Skabelse af indsigt g refleksiv tænkning (f.eks. skabelse af en bevidsthed hs eleven m sammenhængen mellem frskellige måder at tænke g resultaterne af tænkningen mdsat at give skylden på ydre betingelser) Skabelse af en pgave-indbygget mtivatin (dvs. fkus på det, at bemestre en udfrdring g pgave eller pleve den sciale anerkendelse der er fr bundet dermed - kan skabe mtivatin) Et skift fra at være passiv mdtager til at være aktiv (generativ) i frhld til ny infrmatin.

7

8 Læringens byggekldser En praktisk anvendelse af MEDIERET LÆRING. Medieret læring handler m kvaliteten af samspillet (interaktin) mellem mediatren g barnet. Der er tale m en refleksiv interaktinsmåde, der kræver en mhyggelig analyse af lærerens/terapeutens/frældrenes tilgang til sin pgave g muliggør fr barnet, at det bedre kan udnytte undervisninsgsituatinen (læring-)g bestyrker mediatrens mulighed fr at bringe barnet til et højere niveau af kgnitiv frståelse g udvikling. Medieret læring anvendes i frhld til alle aldersgrupper g alle grader af udvikling. Metden implementeres gennem en mhyggelig brug af tiltrækkende g farverige materialer, således at barnet er i stadn til at udvikle alle de evner, der er nødvendige fr kgnitiv indlæring. På den mnåde er Medieret læring et virkningsfuldt værktøj fr frældre, lærere g terapeuter indefr alle discipliner incl. tale- g hørepædagger, Uddannelses- g erhvervsvejledere, psykterapeuter g scialarbejdere. Det uafhængige center fr medieret læring frmidler en certificeret træning i den rpaktiske anvendelse af Medieret læring g den kgnitive uddannelses rlle i klasseværelset g i behandlingssammenhænge. Målet med Læringens Byggekldser g undervisningsprgrammerne er at give mediatrerne værktøjer til: Understrege læringens HVORDAN g ikke HVAD Udvikle kgnitive evner g perceptuel rganisering (dannelsen af begreber g frståelse) Opbygge et rigt repertire af rdfrråd g styrke sprglig udtryksevne Opbygge barnets evne til at kunne håndtere g gøre brug af kmplekse data Udvikle rumlig rienteringsevne g tempral frståelse Fremme abstrakt tænkning Udvikle lgisk verbal argumentatinsevne Udvikle mtivatin Udvikle udafhængighed g et psitivt selv-billede. /Judy SilverExeter University 2005 (jh versættelse) Mål fr Medieret læringserfaring g Feuerstein s Instrumentelle berigelse (instrumental enrichment) Det verrdnede (generelle) mål er: At give den retarderede evnen til at på en rganiseret (strukturel) måde at lave en kgnitiv bearbejdelse af de frskellige stimuli hans(hun) kmmer i berøring med.

9 Del-mål er: I. Krrektin af utilstrækkelig kgnitive funktiner II. Opnåelse af et rdfrråd - mærkning/begreber/handlinger/relatiner sm er relevante i frhld til de pgaver, der er frbundet med den tekniske berigelse - såvel sm med prblemløsning i al almindelighed. III. IV. At skabe indre mtivatin gennem vaner Skabelse af indsigt/viden g evne til at tænke reflektsivt V. Udvikling af evne til at finde mtivati i pgaven VI. Skifte fra rllen sm passiv mdtager g genfrtæller af data til aktiv generatr af ny infrmatin. Munkhlm kursus & prjektcenter Vngevej 5 DK-7300 Jelling