Skema 2: Projektbeskrivelsesskema
|
|
- Karen Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: Sikker Sammenhæng (SiSam) 2. Baggrund og formål med projektet: 3. Projektets overordnede mål: Delmål: Borgere i tværsektorielle patientforløb oplever ofte, at kommunikationssvigt og manglende koordinering kan medføre forværring af sygdom, patientskade og frustration (1,2). Udover konsekvenserne for borgerne medfører det også et øget ressourceforbrug i sundhedsvæsnet (3)(4). I forbedringsprojektet Sikkert Patientflow har 12 akuthospitaler i perioden etableret sammenhæng på tværs af akuthospitalerne gennem bl.a. tavlemøder og kapacitetskonferencer samt et dagligt fælles dataoverblik, der har styrket koordinering og kommunikation på tværs. Det har medført bedre forløb for patienterne (5). Der findes relaterede erfaringer fra udlandet bl.a. Sverige (6), Spanien (7) og USA (8,9) som danner grundlag for, at man kan overføre erfaringerne fra Sikkert Patientflow til det tværsektorielle område. Formålet med SiSam er at udvikle en model til bedre koordinering af tværsektorielle forløb baseret på erfaringerne fra Sikkert Patientflow. Målet er derved at skabe høj kvalitet i behandling af svage ældre uden forøgede sundhedsudgifter. I et borgerperspektiv er formålet at skabe sikre og sammenhængende forløb på tværs af sektorer uden unødige indlæggelser eller ventetid på udskrivelse og rehabilitering. Inden er det projektets mål at udvikle en generisk samarbejdsmodel til tværsektoriel koordinering af forløb for svage ældre mellem Københavns Kommune (KK) og Bispebjerg-Frederiksberg Hospital (BFH) for derved at reducere ventetid på udskrivelse og rehabilitering samt at undgå akutte genindlæggelser og forebyggelige indlæggelser. Idet det antages, at der for de svage ældre er et sammenfald mellem borgeroplevet kvalitet, rettidig udskrivelse og rehabilitering samt forebyggelse af forværring af sygdom og indlæggelse, og idet der i de nationale kvalitetsmål er opstillet indikatorer herfor (10) er målet at opnå en 1. Reduktion i antallet af dage patienter venter på at blive udskrevet (somatiske færdigbehandlingsdage) fra BFH til de midlertidige døgnpladser i KK med 90 pct. 2. Reduktion af forebyggelige indlæggelser for svage ældre i KKs midlertidige døgnpladser med 25 pct. (11). 3. Reduktion i antallet af akutte genindlæggelser indenfor 30 dage for svage ældre fra KKs midlertidige døgnpladser med 25 pct. (12). Udover ovenstående resultatindikatorer udvælges indikator til sikring af høj borgertilfredshed. Der opstilles løbende - på baggrund af projektets systematiske afprøvninger - desuden procesindikatorer for implementering af forbedringer fx andel patienter der har fået udskrivningsplanlægning inden et døgn ef- 1
2 ter indlæggelsen, andel afholdte tværsektorielle kapacitetskonferencer samt øvrige indikatorer som projektets analyser afdækker kan være vigtige for at opnå projekts mål. Desuden opstilles relevante ulempeindikatorer, der skal sikre at opgaverne ikke blot flyttes over sektorgrænser, men også viser sig at være mere skånsom overfor borgeren. 4. Projektets indsatsområder: Det er målet at projektet i 2017 er udbredt til alle relevante sengeafdelinger på BFH samt alle de midlertidige døgnpladser i KK i Planområde Byen (befolkningsgrundlag ca ). I 2018 udbredes projektet til svage ældre borgere i hjemmeplejen, den kommunale sygepleje, træningsområder samt plejecentrene i KK s Planområde Byen. Projektet er fokuseret på i et tværsektorielt perspektiv at afdække uhensigtsmæssige forløb for borgeren og tilsvarende arbejdsgange, udvikle løsninger samt systematisk at afprøve og implementere disse. Til dette anvendes forbedringsmodellen (13) (se pkt. 7 og 8) og et tværsektorielt læringsnetværk (14) som grundlag for etablering af sikre forløb mellem et hospital, kommune og almen praksis for de svage ældre borgere. Helt overordnet går metoderne ud på at afklare behovet for forbedring, sætte ambitiøse, konkrete og realiserbare mål, afklare indikatorer, udvikle ideer til afprøvning, systematisk gennemføre PDSA-afprøvninger, indsamle data om forbedring og sætte tempo på forbedringsarbejdet. Projektet baserer sig på erfaringerne fra Sikkert Patientflow og er derved en videreudvikling af en eksisterende model for at fremme sammenhæng for patienter/borgere på tværs af hospital, kommune og almen praksis. For at tilpasse modellen vil man i projektet 1. Afdække problemet fx ved arbejdsgangsanalyser. 2. Udvikle en løsning til forbedret koordinering, behandling og kommunikation om svage ældre borgere fx et kapacitetsoverblik Der skal i projektet systematisk afprøves og implementeres lokale daglige, korte, strukturerede tavlemøder i sengeafsnit på hospitalet, hvor der sættes et særligt fokus på gruppen af færdigbehandlede ældre svage patienter. I kommunalt regi afprøves etablering af tilsvarende tavlemøder for borgere i de midlertidige døgnpladser med fokus på at forebygge forværring af sygdom og dermed indlæggelse og funktionstab. En person fra hvert tavlemøde rapporterer til hhv. en daglig hospitals- og kommunal kapacitetskonference, der igen rapporterer til en daglig tværsektoriel kapacitetskonference, hvor barrierer for sikre forløb på tværs kan belyses og fjernes. Til at understøtte processerne udvikles et dagligt fælles dataoverblik. Det skal afprøves, hvordan almen praksis mest hensigtsmæssigt inddrages med fokus på det overordnede mål om forebyggelse af forværring af sygdom og bedre borgeroplevet kvalitet uden øgede udgifter. En foreløbig ide er at afklare, om almen praksis kan have glæde af indsigt i data om kapaciteten på hospitalet og i kommunen samt oplysninger, der kan øge tilgængelighed af rådgivning. Projektets systematiske afdækning af uhensigtsmæssige tværsektorielle arbejdsgange vil i projektperioden føre til yderligere 2
3 systematisk idegenerering, afprøvninger, dataindsamling og evt. implementering. 5. Projektets målgruppe(r): Projektets målgruppe er de svageste ældre i den del af KK, der bor i Planområde Byen. Borgere i de midlertidige døgnpladser har særlig stor risiko for forværring af sygdom og indlæggelse. Samtidig risikerer de bl.a. funktionstab ved at vente på udskrivelse. Derfor fokuserer første del af projektet (2017) på denne gruppe svage ældre. I 2018 udbredes fokus til også at dække ældre svage borgere i hjemmeplejen, hjemmesygepleje, træningsområderne samt i de kommunale plejecentre. 6. Rekrutteringsstrategi: Der er et stort potentiale for forbedring af tværsektorielle forløb for borgere over 65 år i den del af KK, der er optageområde til BFH. Data opgjort af KK viser, at der i 2015 var 2873 somatiske færdigbehandlingsdage for borgere over 65 år fra KK på BFH 3464 forebyggelige indlæggelser af borgere over 65 år fra KK på BFH 2451 akutte genindlæggelser indenfor 30 dage for ældre borgere over 65 år fra KK på BFH (det skal afklares, hvor stor en del af disse, der er forebyggelige) 7. Sikring af relevante kompetencer hos de involverede aktører: I udvælgelsen af KK og BFH er der desuden lagt vægt på: Et stort ønske på ledelsesniveau på både hospital og i kommune om at forbedre de tværsektorielle forløb for de svageste borgere over 65 år En organisatorisk forankring i den Tværsektorielle Udrednings- og Udskrivningsenhed (TUE), hvor der er skabt et fundament for samarbejde, som med fordel kan videreudvikles Et ønske om at bruge forbedringsmetode på det tværsektorielle område for at sikre systematisk innovation og implementering af de nye arbejdsgange Et stort potentiale for forbedring jf. ovenfor. Det er en antagelse, at erfaringerne fra Sikkert Patientflow kan bruges på tværs af sektorer. Det kræver systematisk analyse og afprøvning at verificere denne antagelse. Derfor er sundhedspersonalets opnåelse af kompetencer i forbedringsmetode (analysere kvalitetsproblemer, fokusere indsatsen, opstille mål for forbedring, afklare indikatorer, afprøve ideer og indsamle data om kvalitet over tid) helt centrale i projektet. Det er erfaringen fra Patientsikkert Sygehus, Sikre Fødsler, Sikkert Patientflow og I Sikre Hænder, at forbedringsmetode og erfaringsudveksling på tværs i læringsnetværk øger kompetencer og skaber tempo i forbedringsarbejdet (15). Samtidig er det erfaringen, at de opnåede kompetencer kan skabe et varigt fundament for forbedringsarbejdet. Dette kan i dette tilfælde sikre det fremtidige tværsektorielle forbedringsarbejde i Planområde Byen. Læringsnetværk Der etableres et læringsnetværk på tværs af BFH og KK. Læringsnetværkets understøttes strukturelt af Dansk Selskab for Patientsikkerhed (DSFP), der tilrettelægger månedlige læringstræf, hvor deltagerne mødes på tværs af sektorer, tilføres ny 3
4 viden, systematisk udveksler erfaringer, coaches i analyser, afprøvninger, dataindsamling og beslutter næste skridt. Mellem læringstræf gennemfører deltagerne afprøvninger og dataindsamling. DSFP giver desuden deltagerne feedback på dataindsamling og afprøvninger månedligt. Denne brug af ny viden i egen hverdag med konkret feedback medvirker til opbygning af kompetencer. Forbedringsagentuddannelse For yderligere at understøtte projektet tilbydes centrale projektdeltagere fra BFH og KK, dvs. projektledere, dataansvarlige og nøgle-klinikere, en forbedringsagentuddannelse for dermed at sikre den overordnede fremdrift og kvalitet i forbedringsarbejdet. Uddannelsen strækker sig over 10 måneder og tager udgangspunkt i eget forbedringsprojekt. Detaljerne om uddannelsen er beskrevet i (16). 8. Aktiviteter og metoder: Afsøgning af viden og idé-generering DSFP har erfaring med brug af metoden 90-dagescyklus, der er en metode til skanne, fokusere og udbrede ny viden (17). Udover at indsamle erfaringer fra andre nationale og internationale organisationer, gennemføres en række analyser for deltagere fra både hospital, kommune og almen praksis: Patientperspektivet er centralt i projektet og afdækkes vha. metoden I Patientens Fodspor (18), der gennemføres tværsektorielt, samt analyser af borgertilfredshedsanalyser, utilsigtede hændelser og klager. Der gennemføres tværsektorielle analyser (fx spild-, arbejdsgangs-, fiskebens og værdistrøms-analyse) af forløb for borgere, der udskrives og indlægges (19) for at afdække forbedringspotentiale. På baggrund heraf sker der en fokusering af indsatsen (18). Analyse af data for at forstå systemet (segmentering) fx. afklare om der er særlige patientgrupper, tidspunkter eller lokaliteter, der indebærer særlige udfordringer for ældre svage borgere i sammenhængende forløb De deltagende teams udvikler på baggrund heraf fælles forståelse, forandringsteori og relevant interventioner (herunder tavlemøder og kapacitetskonferencer på tværs), der beskrives i et driverdiagram (20). Systematisk afprøvning (PDSA) og implementering På baggrund af afsøgning og idé-genereringen vil der i projektet systematisk og løbende blive afprøvet nye måder at arbejde på tværs af sektorgrænser på. Hertil anvendes PDSAmetoden og forbedringsmodellen (13). Metoderne har vist værdi til at sætte tempo i forbedringsarbejdet i bl.a. projekterne Patientsikkerhed Sygehus, Sikkert Patientflow, I Sikre Hænder og Sikre Fødsler (5,15). Systematisk dataindsamling og -analyse Til understøttelse af systematisk implementering af indsatserne undervises deltagerne på læringstræf i brug af data til 4
5 forbedring jf. (21). Mellem læringstræf anvender projektdeltagerne metoderne i egen praksis og modtager feedback på data fra DSFP. 9. Inddragelse af borger/patient- og pårørendeperspektiv: 10. Projektets bidrag til øget sammenhæng og samarbejde: 11. Projektets arbejds- og ansvarsdeling og samarbejde, herunder kommunikation mellem region, kommuner og evt. almen praksis: Fastholdelse og udbredelse Indsatsen i KK og på BFH udbredes i løbet af projektperioden til alle ældre svage borgere i hjemmepleje, kommunal sygepleje, træningsområdet og plejecentre i planområdet. Desuden beskrives projektets erfaringer, så det understøtter udbredelse til resten af Region Hovedstaden og andre klynger i Danmark (22). Borger- og pårørendeperspektivet vil vedvarende være i fokus gennem: Repræsentation af patientforening i styregruppen Anvendelse af metoden I Patientens fodspor (18), data om borgeroplevelser samt brug af konkrete beretninger og utilsigtede hændelser fra patienter og pårørende til at sætte retning for projektet Inddragelse af borgere og pårørende i vurdering af ideer, der afprøves Opstilling af resultatindikator, der angiver værdi af indsatsen for borgeren Erfaringerne fra Sikkert Patientflow viser, at det daglige fælles tavlemøde på tværs af faggrupper samt det fælles kapacitetsog dataoverblik på tværs af enheder vil skabe større kendskab og tillid og dermed grundlag for mere smidig koordinering på tværs af sektorer. Dette giver grundlag for hurtig og smidig kommunikation om generelle udfordringer i samarbejdet fx udskrivningsoplysninger, manglende subakutte ambulante tilbud etc. Udbredelsen af metoderne til det tværsektorielle område kræver systematisk tilpasning idet der fx ikke er en fælles overordnet ledelse på tværs af de to sektorer. Etableringen af læringsnetværket med systematiske analysearbejde, ide-generering, afprøvning og måling af forbedringer over tid vil skabe bedre overblik over forløb og kapacitet samt en varig platform for forbedring. Inddragelse af patientperspektivet i projektet vil sikre fokus på det, der er vigtigt for borgerne og dermed dét, der skaber værdi. Udbredelsen fra hospital og midlertidige døgnpladser til alle svage ældre i de kommunale tilbud vil sammen med fokus på inddragelse af almen praksis i projektet skabe et solidt grundlag for efterfølgende spredning af initiativerne. Projektet er overordnet et samarbejde mellem KK og BFH med inddragelse af almen praksis bl.a. gennem styregruppen og i projektets aktiviteter. DSFP fungerer som procesfacilitator. Styregruppen ansvar Styregruppens kommissorium beskriver følgende opgaver for styregruppen: Træffe overordnede beslutninger vedrørende tilrettelæggelse og gennemførelse af projektet og de enkelte opgaver i projektet fx fastlæggelse af det endelige indhold, tidsplan, indikatorer og monitorering, tilrettelæggelse af læringsaktiviteter, kommunikation m.v. 5
6 Sikre at udgifterne til projektet holder sig inden for den økonomiske ramme Følge og sikre at der er fremdrift i projektet Følge udvikling og resultater (målopfyldelse) i projektet Aktivt støtte og bakke op om projektet, for eksempel gennem deltagelse i projektets læringsaktiviteter. Træffe beslutninger vedrørende tilrettelæggelse og gennemførelse af projektet og de enkelte opgaver i projektet fx fastlæggelse af tværsektorielle afprøvninger og kommunikation om resultater m.v. Sammensætning Medlemmer af styregruppen En repræsentant fra KK (delt formandskab) En repræsentant fra BFH (delt formandskab) En repræsentant fra PLO En repræsentant udpeget af Danske Patienter En repræsentant fra DSFP For at sikre det nationale fokus på udbredelse og generaliserbarhed udpeger følgende organisationer observatører: En repræsentant fra Sundheds- og ældreministeriet En repræsentant fra KL En repræsentant fra Danske Regioner Styregruppen mødes 2-4 gange årligt (hyppigere ved projektstart) og sekretariatsbetjenes af DSFP. KKs og BFHs ansvar Ledelsen fra medvirkende enheder i KK og på BFH har til opgave at lede forbedringsarbejdet, efterspørge data og fjerne barrierer for teamet. Ledelsen deltager i projektets læringsaktiviteter, og er ansvarlig for at formidle erfaringer eksternt og internt. Til denne indsats anslås et ugentligt tidsforbrug på ca. to-fire timer. KK og BFH udpeger hhv. en kommunal og hospital projektleder samt en dataansvarlig, der står for den daglige drift af projektet under rådgivning fra DSFP. Projektlederne tilbydes en forbedringsagentuddannelse. Der etableres et tværsektorielt projektteam, der i det daglige driver projektets afprøvninger og dataindsamling: Fra BFH indgår (baseret på data om, hvilke afdelinger der har borgere indlagt, der venter på at komme hjem, hvilke afdelinger, der modtager borgere med forebyggelige indlæggelser samt hvilke afdelinger, der har en høj grad af akutte genindlæggelser): ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra Akutmodtagelsen-sammenhængende patientforløb (herunder TUE), Geriatrisk afdeling, Kardiologisk afdeling, Kirurgisk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling, Medicinsk afdeling og Lungemedicinsk afdeling. Fra KK indgår (baseret på data om, hvortil borgere venter på udskrivelse til samt hvorfra borgere hyppigst genindlægges): Ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra TUE, udskrivningskoordinatorerne, de midlertidige døgnpladser (syv enheder med i alt 300 pladser) samt pladsanvisningen (2017). Fra 6
7 2018 udbredes projektet til hjemmepleje, hjemmesygepleje, træningscentre og plejecentre i Planområde Byen. Almen praksis rolle i projektteamet skal afklares på baggrund af konkrete afprøvninger. Almen praksis ansvar To repræsentanter (én repr. fra PLO-Københavns samt én kommunal praksiskonsulent (ansættes pr. 1. august 2016)) tilbydes plads ved projektets læringsaktiviteter for at sikre input fra almen praksis til udvikling af arbejdsgangene. Der afsættes en sum i budgettet til frikøb af almen praksis i det omfang projektets læringsaktiviteter og afprøvninger ligger ud over repræsentantens opgaver som praksiskonsulent. PLO-H er på forhånd orienteret om projektet gennem Den Administrative Styregruppe i Region Hovedstaden. PLO indgår med en repræsentant i styregruppen. 12. Sammenhæng med eksisterende tilbud: 13. Projektets implementering efter projektperioden: DSFP s ansvar DSFP varetager den indledende afdækning af nationale og internationale erfaringer samt erfaringer fra andre brancher. DSFP tilrettelægger projektets læringsaktiviteter med udgangspunkt i forbedringsmetode. DSFP giver løbende støtte til klyngerne til behovsafdækning, målsætning, afprøvning, implementering, ledelsesrådgivning, kommunikation, dokumentation og datahåndtering jf. forbedringsmodellen. DSFP tilbyder assistance til formidling af resultater og pressehåndtering. Projektet vil være en del af videreudviklingen af projektet Tværsektoriel Udrednings- og Udskrivningsenhed (TUE), som er et samarbejde mellem BFH og KK. SiSam er desuden en videreudvikling af Sikkert Patientflow og de tavlemøder og kapacitetskonferencer, der er under implementering på alle landets akutsygehuse. Intentionen med Sisam er ikke at skabe en ny koordinator eller funktion, men at samle de eksisterende data og koordinatorfunktioner og derved skabe et fælles overblik med det formål at sikre at ingen borgere venter unødigt eller oplever forværring af sygdom som følge af tværsektorielle svigt. Projektet skal opbygge viden om, hvad der virker. I takt med projektets fremdrift vil de deltagende teams afprøve forandringer og beslutte, hvilke tiltag der skal implementeres og fastholdes. Ved projektafslutning er tiltagene implementeret for svage ældre på BFH samt i KK s i midlertidige døgnpladser, hjemmepleje, hjemmesygepleje, træningsområder og plejecentre i Planområde Byen. Erfaringerne herfra formidles systematisk sv.t. (5). Aktiviteter målrettet spredning af indsatserne udover svage ældre borgere på BFH og KK indgår ikke i nærværende projektansøgning. Projektet vil undervejs afklare i hvilket omfang initiativerne kan udbredes til borgere under 65 år. Det er hensigten, at initiativerne skal udbredes til andre klynger med lignende problemstillinger i Region Hovedstaden (og resten af landet). Dette vil være et fokusområde for styregruppen og for Den administrative Styregruppe i Region Hovedstaden. 7
8 14. Dokumentation og afrapportering: 15. Formidling og kommunikation: Styregruppe Styregruppen fastlægger rammerne for BFH og KK samt DSFP s dokumentation af aktiviteter og afrapportering. Afrapportering skal støtte fremdrift samt den overordnede eksterne evaluering af satspuljen. Erfaringsopsamling Der udarbejdes en erfaringsopsamling jf (5) baseret på projektets data, læringstræf og øvrig kommunikation. Erfaringsopsamlingen godkendes af styregruppen inden offentliggørelse. Ekstern evaluering Ovenstående materialer stilles til rådighed for den eksterne evaluering (der ligger udenfor projektets økonomiske ramme). I projektet anvendes en række kommunikations- og kampagneværktøjer, som i andre forbedringsprojekter har medvirket til at sikre et stadigt engagementet i implementeringsperioden og den efterfølgende spredning (15). Der udvikles en kommunikationsstrategi og plan, der beskriver projektets interne og eksterne kommunikation, der Ved at fremme den offentlige omtale af projektets succes skaber faglig motivation og vilje til fastholdelse og udbredelse blandt ledere og personale Har til formål at sikre, at deltagerne har let adgang til den nødvendige viden om projektet og metoderne Har til formål at fremme videndeling og erfaringsudveksling på tværs af deltagere, afdelinger og enheder Kommunikationsstrategien godkendes af styregruppen. 16. Projektets organisering og bemanding, herunder ledelsesmæssig forankring: Projektet ledes af en styregruppe (se 11)). Herved er projektet ledelsesmæssigt forankret i de deltagende organisationer, interesseorganisationer og politisk. Projektet bemandes med en projektleder i hhv. KK og på BFH (se 11)). DSFP fungerer som procesfacilitatorer for projektet idet DSFP har den faglige viden om patientflow, organisationsanalyse, opstilling af indikatorer, idé-generering, brug af data til forbedring, gennemførsel af forbedringer og etablering af læringsnetværk inkl. månedlige læringsdage. 17. Tids- og projektplan: Projektet forventes igangsat: 1. september 2016 og afsluttet 1. april : Forberedelsesfase (september - december 2016): DSFP gennemfører systematisk afsøgning af internationale erfaringer, der kan indgå i udvikling af interventionen (90 dage). Styregruppen afholder første møde. Der gennemføres første læringstræf for deltagere fra BFH og KK med fokus på at afklare, hvordan deltagerne skal samarbejde for at nå målet. Projektteamet fra KK og BFH gennemfører de første analyser af data om forløb på tværs. 2017: Idé-genereringsfase (januar marts 2017): Der gennemføres månedlige læringstræf med fokus på data, analyser af arbejdsgange og forbedringspotentiale. Mellem læringstræf generer deltagerne ideer bl.a. ved at observere hinandens hverdag. Ledere går I Patientens Fodspor. Borgerperspektivet inddrages for at sikre fokus på værdi for borgeren. 8
9 DSFP beskriver i samråd med styregruppen målestrategien. Afprøvningsfase (marts september 2017): Der gennemføres månedlige læringstræf, hvor der fokuseres på forbedringsmetode inkl. afprøvninger og brug af data til forbedringsarbejde. Mellem læringstræf gennemfører deltagerne afprøvninger og indsamler data. Der gives feedback på månedlige data fra DSFP. 2018: Implementeringsfase (oktober juni 2018): Der gennemføres månedlige læringstræf med fokus på systematisk implementering. Mellem læringstræf gennemfører deltagerne afprøvninger og indsamler data. Der gives feedback på månedlige data fra DSFP. Samtidig påbegyndes i 2018 spredning af initiativer til KK s hjemmepleje, hjemmesygepleje, træningsområde og plejehjem. Fastholdelse (juni december 2018) Der gennemføres månedlige læringstræf med fokus på fastholdelse af forbedringerne. Mellem læringstræf gennemfører deltagerne afprøvninger og indsamler data. Særlig fokus på strategier til fastholdelse af forbedringer. Der gives feedback på månedlige data fra DSFP. Afrapporteringsfase (december 2018 marts 2019) Projektets erfaringer og resultater beskrives af DSFP i rapportform mhp. understøttelse af udbredelse af indsatserne til resten af sundhedsvæsnet. Referencer 1. Region Midtjylland. Det tværsektorielle netværk for utilsigtede hændelser i sektorovergange. Årsrapport for [Internet] Available from: 5&appendixId= Siemsen IMD. Patientovergange. Thesis. DTU Manag. 2011; Resar R, Nolan K, Kaczynski D, Jensen K. Using real-time demand capacity management to improve hospitalwide patient flow. Jt Comm J Qual Patient Saf. 2011;37(5): Ipsen B. Kommunen som flaskehals i det sikre patientflow? [Internet] Available from: 5. Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Sikkert Patientflow. Erfaringsopsamling. [Internet] Available from: 6. Institute for Healthcare Improvement. Improving Patient Flow: The Esther Project in Sweden [Internet]. Available from: therprojectinsweden.aspx 7. The NHS European Office. The search for low-cost integrated healthcare. The Alzira model - from the region of Valencia. Brussels; Jencks A, Nielsen S. STate Action on Avoidable Rehospitalizations Initiative. 2009;(March): Ryckman FC, Adler E, Anneken AM, Bedinghaus CA, Clayton PJ, Hays KR, et al. 9
10 Cincinnati Children s Hospital Medical Center: Redesigning Perioperative Flow Using Operations Management Tools to Improve Access and Safety. 2008; Sundheds- og ældreministeriet, Danske Regioner, KL. Nationale mål for sundhedsvæsenet [Internet] Available from: - Publikationer_i_pdf/2016/Nationale-maal/SUM-Nationale-maal-L-april-2016.ashx 11. Hermansen S, Ellekilde GE, Rytter L, Sales Y, Kønig KB, Andersen A, et al. Analyse af medicinske korttidsindlæggelser af ældre patienter med fokus på alternative løsninger. : Griffin A, Hwu F, Shannon S. Effective Interventions to Reduce Rehospitalizations : A Compendium of 15 Promising Interventions. 2009; 13. Langley GJ, Moen RD, Nolan KM, Nolan TW, Norman CL, Provost LP. The Improvement Guide. 2nd ed. San Francisco: Jossey-Bass; Institute for Healthcare Improvement. The Breakthrough Series [Internet] Available from: borativemodelforachievingbreakthroughimprovement.aspx 15. Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Et kvalitetsprogram. Fra Patientsikkert Sygehus til forbedringsarbejde på sundhedsområdet [Internet] Available from: Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Forbedringsagent [Internet] Available from: Institute for Healthcare Improvement. IHI s 90-Day Learning Cycle [Internet] Available from: spx 18. Dansk Selskab for Patientsikkerhed. I patientens fodspor [Internet] Available from: - Publikationer_i_pdf/2015/Indblik-i- sundhedsvaesenets-resultater-maj-2015/indblik-i-sundhedsvaesenets-resultater ashx 19. Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Trin-for-trin : Find og fjern flaskehalsen i flowet [Internet] Available from: Institute for Healthcare Improvement. How Do You Use a Driver Diagram? [Internet] Available from: ver.aspx 21. Anhøj J, Bjørn B. Statistisk processtyring i sundhedsvæsenet. Ugeskr Læger. 2009;171(21): Barker PM, Reid A, Schall MW. A framework for scaling up health interventions : lessons from large-scale improvement initiatives in Africa. Implement Sci [Internet]. Implementation Science; 2016;1 11. Available from: 10
Præsentation af projekt:
ProPP Præsentation af projekt: Liv Nørregaard Skøtt, Projektleder DSFP / Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning
Læs merePå tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17
På tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17 Velkommen til workshop Læringsmål for workshoppen: Inspiration til projekter om sektorovergange fra Skotland og Danmark Indsigt
Læs merePS i sektovergange. #patient17
PS i sektovergange #patient17 Safe Handovers in Scotland John Harden National Clinical Lead for Quality and Safety What is a Handover? "the transfer of professional responsibility and accountability for
Læs mereLedelse af forbedringsarbejde
Ledelse af forbedringsarbejde Ny forandringsteorien hva så? Før: Man lærer forbedringsmetoder ved at have pakker Vi ta r pakkerne en ad gangen Indikatorer og data er vigtigt Teams skal rapportere Opbygning
Læs mereSikkert Patientflow. Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse
Sikkert Patientflow Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse Louise Rabøl, overlæge, ph.d. Projektleder for Sikkert Patientflow, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Udførelse Mål for Sikket Patientflow Den
Læs mereMål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014
Mål og målinger til Sikkert Patientflow 22. april 2014 Indhold Projektets overordnede mål... 2 Flowpakkens mål... 2 Målinger... 2 Målinger vedr. nedbringelse af unødig ventetid for patienter på diagnostik
Læs mereHvordan ved vi at en forandring er en forbedring?
Hvordan ved vi at en forandring er en forbedring? Brug af data til forbedring Louise Rabøl, chef for Sundhed og Uddannelse, læge, ph.d., IA Plan Kort om Sikkert Patientflow Hvorfor måler vi i sundhedsvæsnet?
Læs mereSikkert Patientflow. Projektbeskrivelse. 13. december 2013
Sikkert Patientflow Projektbeskrivelse 13. december 2013 Indhold Resume... 3 Indledning... 3 Metoder... 3 Forbedringsmodellen... 4 Real Time Demand Capacity Management... 5 Waste Identification Tool...
Læs mereMorgenmadssession. Louise Rabøl, projektleder Inge Pia Christensen, Sygeplejefaglig direktør, HE Horsens
Morgenmadssession Louise Rabøl, projektleder Inge Pia Christensen, Sygeplejefaglig direktør, HE Horsens 03/09/13 3 Ca. 30 pct. øget mortalitet ved crowding Andre brancher Apotekerne Hotelbranchen Byggebranchen
Læs mereNyt Aalborg Universitetshospital Fellowship Program. Rikke von Benzon Hollesen, Chefkonsulent & Improvement Advisor
Nyt Aalborg Universitetshospital Fellowship Program Rikke von Benzon Hollesen, Chefkonsulent & Improvement Advisor Dansk Selskab for Patientsikkerhed PS! Arbejder for at forbedre patientsikkerheden i det
Læs mereSikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow
flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed Velkommen! Stine Rasmussen, projektleder for flow, Regionshospitalet i Randers
Læs mereKommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen i Horsens-klyngen
Kommissorium for Styregruppen for Sundhedsaftalen 2015-2018 i Horsens-klyngen Dette kommissorium beskriver den overordnede ramme for det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, kommune og praktiserende
Læs mereBegrebsliste, Sikkert Patientflow vs. marts 2014
Begrebsliste, Sikkert Patientflow vs. marts 2014 Begreb Afdeling Afdelingskapacitet Afgivende afdeling Afprøvning (eller: prøvehandling) Afsnit Akutsygehus Døgn-flow Eskalering Flow Flow-feedback Flowkoordinator
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereSikkert. Patientflow. Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder Dansk Selskab for Patientsikkerhed
flow Erfaringer fra 12 danske akutsygehuse Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder Dansk Selskab for sikkerhed Udførelse Mål for Sikket flow Den rigtige patient er i den rigtige seng på det rigtige
Læs mereProjektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen
Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne
Læs mereVi er derfor glade for hermed at kunne præsentere regionens Program for Sikkert Patientflow.
Forord "Rette hjælp på rette tidspunkt en fælles opgave! De akut syge patienter får den rette hjælp på det rette tidspunkt. En hurtig afklaring og behandling med de nødvendige kompetencer leveres hele
Læs mereProgram for Sikkert Patientflow. et regionalt forbedringsfællesskab
Program for Sikkert Patientflow et regionalt forbedringsfællesskab 2017 Forord "Rette hjælp på rette tidspunkt en fælles opgave! De akut syge patienter får den rette hjælp på det rette tidspunkt. En hurtig
Læs mereUdgivet af: Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Frederiksberg Hospital Vej 8, indgang 1, 1. sal Nordre Fasanvej Frederiksberg
Udgivet af: Dansk Selskab for Patientsikkerhed c/o Frederiksberg Hospital Vej 8, indgang 1, 1. sal Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg Layout: Dansk Selskab for Patientsikkerhed Fotos: Dansk Selskab
Læs mereSikkert Patientflow. Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for Sikkert Patientflow
flow Louise Rabøl, overlæge, ph.d., projektleder for flow Regionerne, Danske Regioner, TrygFonden, Dansk Selskab for sikkerhed De 12! Thy-Mors Vendsyssel Midt Randers HE Vest HE Horsens SGL Kolding Holbæk
Læs mereErnæringsprojekt - LS 1. d. 20. august 2019, Comwell Kolding
Ernæringsprojekt - LS 1 d. 20. august 2019, Comwell Kolding Velkommen Hvem er vi? Vibeke Rischel Bodil Andersen Arjen Stoop Annelene Højvang Pernille Bechlund Ditte Hartmann Jimmy Caspersen Hanne Miang
Læs mereMålinger til Sikkert Patientflow. September 2014
Målinger til Sikkert Patientflow September 2014 1 Indhold Indledning... 3 Forbedringsmodellen og fastlæggelse af lokale mål... 4 Generelt om forbedringsdata... 4 Overblik over målinger... 5 Procesindikatorer...
Læs mereUdkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje
Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes
Læs mereSikkert Patientflow. Leading improvement.
Sikkert Patientflow Leading improvement www.hospitalsenheden-horsens.dk Der er brug for et forpligtende lederskab på tværs af afdelinger Hospitalsafdelinger kan være prægede af: 1. Komplekse samarbejdsrelationer
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Fælles undervisning 1. 2. Projektets titel: Fælles undervisning om psykiatri og misbrug i Region Hovedstaden Baggrund: Projektet baserer sig på en række erfaringer og
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereData driver arbejdet. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Data driver arbejdet Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad kan data bruges til i jeres forbedringsarbejde? Forbedringsmodellen Hvad ønsker vi at opnå? Hvornår ved vi, at en forandring
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015 Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mere3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region
3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler
Læs mereTirsdag den 24. marts 2015
Program for læringsseminar 3 4. marts 2015 (Justeringer kan forekomme) Dato: Tirsdag og onsdag den 24. og 25. marts 2015 Sted: Comwell Kolding, Skovbrynet 1, 6000 Kolding, tlf. +45 76 34 11 00 Tirsdag
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereForbedringsledelse. Ledelse af forbedringsarbejdet i I sikre hænder. Version 1, Februar 2017
Forbedringsledelse Ledelse af forbedringsarbejdet i I sikre hænder Version 1, Februar 2017 Indhold Ledelse af forbedringsarbejdet i I sikre hænder side 3 Driverdiagram for forbedringsledelse side 4 Fem
Læs mereIDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER
IDEKATALOG TIL LEDELSE AF FORBEDRINGSPROJEKTER Idekatalog til ledelse af forbedringsprojekter Version 3, 1. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereDet store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen
Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Formål med sessionen Genopfriske teori om seriediagrammer Træne tolkning af seriediagrammer Er der nogle særlige spørgsmål,
Læs mereForberedelseskatalog
Forberedelseskatalog Ernæringsprojektet er en indsats i regi af I sikre hænder. Tre kommuner, der tidligere har været en del af I sikre hænder, er med til opstart af projektet: Frederiksberg, Greve og
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereBilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop
Læs mereBlok 2: Hvordan opbygges et kollaborativ
Blok 2: Hvordan opbygges et kollaborativ 11.00 12.30 Operationalisering af et kollaborativ Har en defineret start og slutdato ( normalt 6-18 mdr.) Deltagerne er xx antal i teams på forskellig niveau og
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 1 Forebyggelse 070314 Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner
Læs merePatientsikkert Sygehus. Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse. - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed
Patientsikkert Sygehus Model for improvement, data facillitering og patientinddragelse - udvikler klinisk praksis og faglig stolthed 2 Jørgen 57 år Amalie 77 år Thomas 31 år Karen 73 år 16% færre dør -
Læs mereUdvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering
Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereSundhedsaftale
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Region Hovedstaden Indsæt af obje 1. Højre vælg G 2. Sæt tegneh 3. Vælg Sundhedsaftale 2015-2018 Navn enuen idefod r Navn er står ivelse
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: Tidlig Indsats på Tværs (TIT) 2. Region Nordjylland og kommunerne i regionen oplever fortsat et stort antal ældre med korttidsindlæggelser. Med en
Læs mereSikkert flow til gavn for borgerne
Sikkert flow til gavn for borgerne Hvad byder sessionen på? Hvad er flow og hvordan er det påvirket af kapacitet og efterspørgsel? Flow i virkeligheden hvordan kan man reducere ventetid? Deltag i debatten
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereProjekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter
Læs mereStine Rasmussen Projektleder Sikkert Patientflow, Regionshospitalet Randers. Har forbedringsmodellen forbedret noget? Kl. 15.30 16.00.
Stine Rasmussen Projektleder Sikkert Patientflow, Regionshospitalet Randers Har forbedringsmodellen forbedret noget? Kl. 15.30 16.00 Vilje Sikkert Patientflow Projektleder Stine Rasmussen Sikkert Patientflow
Læs mereTværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team
Sundhedsaftalen 2015-2018: Vi ønsker at skabe større fleksibilitet og kvalitet i opgaveløsningen, så borgerne oplever, at forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser er sammenhængende, og at
Læs mereGrundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter
Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk
Læs mereTværsektorielle tavlemøder v/mikala Poulsen. Partnerskabsaftale v/mette Nolde Malling. Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse
Tværsektorielle tavlemøder v/mikala Poulsen Partnerskabsaftale v/mette Nolde Malling Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse Tværsektorielle tavlemøder Slagelse Kommune, Almen praksis, Psykiatrien Region
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: Tidlig Indsats på Tværs (TIT) 2. Region Nordjylland og kommunerne i regionen oplever fortsat et stort antal ældre med korttidsindlæggelser. Med en
Læs mereSkema 2: Projektbeskrivelsesskema
Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: Styrket sundhedsfagligrådgivning og lettere adgang til børneog ungdomspsykiatrisk udredning i Region Syddanmark. 2. Med udredningsretten og behandlingsgarantien
Læs mereUdmøntning af satspuljen Ambulant kontakt efter udskrivning fra psykiatrien til forebyggelse af selvmord
Dato 01-02-2017 Sagsnr. 4-1613-176/1 Udmøntning af satspuljen Ambulant kontakt efter udskrivning fra psykiatrien til forebyggelse af selvmord Hermed inviteres regioner til at søge om midler til et pilotprojekt
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mere1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Læs mereDatadrevet forbedringsarbejde. Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Datadrevet forbedringsarbejde Rie L R Johansen Brian Bjørn Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvorfor måler vi? Kan vi forkaste nulhypotesen? Set over tid, er der så tegn til, at kvaliteten bliver bedre?
Læs mereHvidovre Hospital. Sikkert Patientflow Storyboard LS marts Patient Flow. Sikkert
Hvidovre Hospital flow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Projektledelsen Projektejer Vicedirektør Kirsten Breindal Strategisk projektleder Ledende Overlæge fra Anæstesiafdelingen Claus Lund Projektleder
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1. oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs mereUdmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre
Dato 31-03-2016 Sagsnr. 1-1010-251/1 abmo abmo@sst.dk Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre Hermed inviteres regioner og kommuner til i samarbejde at søge om midler til forsøg
Læs mereSAMMEN OM PSYKIATRI FÆLLES SPROG, FÆLLES FORSTÅELSE, FÆLLES ANSVAR. 22 Syddanske kommuner og Region Syddanmark
SAMMEN OM PSYKIATRI FÆLLES SPROG, FÆLLES FORSTÅELSE, FÆLLES ANSVAR 22 Syddanske kommuner og Region Syddanmark SAMMEN OM PSYKIATRI FÆLLES SPROG, FÆLLES FORSTÅELSE, FÆLLES ANSVAR Baggrund Mange borgere med
Læs mereTværsektoriel Udrednings- og Udskrivningsenhed (TUE)
Tværsektoriel Udrednings- og Udskrivningsenhed (TUE) - et effektivt og sammenhængende tilbud til ældre medicinske patienter/borgere SAMARBEJDSKONFERENCE 2016 5. december 2016 Oplæg ved Hanne Nygaard -
Læs mereHjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011
Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der
Læs mereKom godt i gang med ledelse af forbedringer - sammensæt din egen kursuspakke
Kom godt i gang med ledelse af forbedringer - sammensæt din egen kursuspakke 2017 1 Forord I Region Midtjylland har vi en vision om at skabe et sundhedsvæsen på patientens præmisser, hvor vi leverer den
Læs mereNoter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.
Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør
Læs mere2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland. ikkert atientflo
2. Læringsseminar - 22. og 23. september 2014 Køge Sygehus, Region Sjælland ikkert atientflo Styregruppe : Maj-Britt Skovdal & Jane Lerke Susanne L Friis Jens Tingleff Poul Mossin Søren M Madsen Jesper
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereStrategi for Telepsykiatrisk Center ( )
Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og
Læs mereSikkert Patientflow. Indhold. Projektbeskrivelse 21. november 2014
Sikkert Patientflow Projektbeskrivelse 21. november 2014 Indhold Resume... 2 Indledning... 2 Metoder... 3 Flowpakken... 3 Patient- og pårørendeinvolvering... 3 Ledelsessporet... 3 Andre spor, der p.t.
Læs mere2.4 Initiativbeskrivelse
KL Danske Regioner Økonomi- og Indenrigsministeriet Social- og Integrationsministeriet Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Finansministeriet 2.4 Initiativbeskrivelse Fuldt digitaliseret kommunikation
Læs mereDato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning
Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler
Læs mereHvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach
Hvordan forbedrer vi i fællesskab sundhedsvæsenet? Rikke von Benzon Hollesen Dansk Selskab for Patientsikkerhed Improvement advisor & coach Agenda 1. Hvordan forbedrer vi kvalitet og patientsikkerhed i
Læs mereSundhedsaftalen Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN.
Med forbehold for yderligere ændringer, opdatering af handleplan og politisk godkendelse HANDLEPLAN for Sundheds-it og digitale arbejdsgange Handleplan for Sundheds-it og digitale arbejdsgange beskriver
Læs mereTidsskrift for. Dansk Sundhedsvæsen. 90. årgang Nr. 7 November 2014. TEMA: Ledelse i FAM
Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen 90. årgang Nr. 7 November 2014 TEMA: Ledelse i FAM Den rigtige patient i den rigtige seng på det rigtige tidspunkt er målet for de 12 akutsygehuse, der deltager i projekt
Læs merePRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk
SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen
Læs mereForebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri
Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereDET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Læs mereNordsjællands Hospital. Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015
Nordsjællands Hospital Sikkert Patientflow Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Hvem er vi? Ina Dyrdal Afd. Sygepl. Bjarne Myrup Overlæge Inger Briand Led. oversygepl. Kasper Larsen Afd. radiograf Camilla
Læs mereSikkert Patientflow en national patientsikkerhedsstrategi!
flow en national patientsikkerhedsstrategi! Læringsseminar 4 9. og 10. september 2015 Fortsættelse af projekt flow er kommet for at blive! Er en kvalitet og patientsikkerheds-dagsorden! understøtter, og
Læs mereHvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien
Hvordan sikrer vi sammenhæng og fælles løsninger mellem kommunerne og hospitalerne? Erfaringer fra det tværsektorielle samarbejde i psykiatrien Carsten Johansen Centerchef, Aalborg Kommune Carsten Møller
Læs mereHospitalsenhed Midt. Storyboard LS3 24. 25. marts 2015. Patient Flow. Sikkert
Hospitalsenhed Midt Storyboard LS3 24. 25. marts 2015 Teamet fra Hospitalsenhed Midt 2 Hvem er vi? Tove Kristensen, sygeplejerfaglig direktør Heidi Sabro, afdelingssygeplejerske Lotte Mønster Jensen, klinisk
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.
Læs mereKommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden
Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i
Læs mereStatusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014
93 Statusnotat Styrk din hverdag K O L D I N G K O M M U N E 2014 Styrk din hverdag Mennesker vil allerhelst klare sig selv. Det ønske gælder hele livet. Når vi kan selv, får vi det bedre både fysisk og
Læs merec/o Frederiksberg Hospital Vej 8, indgang 1, 1. sal Nordre Fasanvej Frederiksberg T E
c/o Frederiksberg Hospital Vej 8, indgang 1, 1. sal Nordre Fasanvej 57 2000 Frederiksberg Projektskitse Ernæring i I sikre hænder T +45 8282 8246 E info@patientsikkerhed.dk www.patientsikkerhed.dk Baggrund:
Læs merePlan for selvmordsforebyggelsespakken udarbejde en forandringsteori. Vibeke Rischel Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Plan for selvmordsforebyggelsespakken udarbejde en forandringsteori Vibeke Rischel Sundhedsfaglig chef Dansk Selskab for Patientsikkerhed Ethvert selvmord, er et selvmord for meget Det overordnede mål
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereMetoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet. Version 1, oktober 2013
Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Metoder til hurtige og holdbare forbedringer i sundhedsvæsenet Version 1, oktober 2013 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereKommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams
Dato: 25. oktober 2017 Version 2 Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Baggrund I det nationale kvalitetsprogram indgår organisering
Læs mereMål med mening. Introduktion til statistisk kvalitetsstyring. Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Mål med mening Introduktion til statistisk kvalitetsstyring Overlæge Jacob Anhøj Dansk Selskab for Patientsikkerhed Virkelighedsfjerne kvalitetskrav Hvis I virkelig ønsker store besparelser og høj kvalitet
Læs merePå tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17
På tværs af sektorer Hvordan kan vi forbedre patientsikkerheden? #patient17 Tværsektoriel stuegang fremtidens tværsektorielle forløb - Fra stafet-tankegang til borgerens fælles team Patientsikkerhedskonference
Læs mere