KVALITET I DAGTILBUD & ECERS

Transkript

1 VELKOMMEN TIL GÅ-HJEM-MØDE hos Act2learn PÆDAGOGIK KVALITET I DAGTILBUD & ECERS V/ Torben Næsby & Christina Medom 1

2 Dagens program; Velkommen v / Mathilde Nyvang Hostrup MNH@ucnact2learn.dk TRN@ucn.dk Kvalitetsudvikling og vurdering af læringsmiljøer v/ Torben Næsby Pause og lidt godt til ganen Afprøvning af ECERS v / Christina Medom CRM@ucnact2learn.dk Tak for i dag v / Mathilde Nyvang Hostrup Gå-hjem-møde i Act2Learn PÆDAGOGIK; Kvalitet i dagtilbud & ECERS v/ Torben Næsby & Christina Medom 2

3 Pædagogisk dialog hvorfor? 3

4 Skumfidus med et tvist Er det vi observerer reelt et udtryk for det vi antager? Børns adfærd kan forekomme irrationel men være ganske rationel Samspillet mellem barn og miljø Synliggøre og reflektere over antagelser og grundlæggende præmisser nye handlinger De voksne;fra observatør af til deltager i. 4

5 Kvalitetsudvikling og vurdering af læringsmiljøer UCN Act2Learn 12.November 2015 Torben Næsby 5

6 Hvad er omdrejningspunktet? EARLY CHILDHOOD ENVIRONMENT RATING SCALE FORSKNINGSBASERET ARBEJDE MED UDVIKLING AF DAGTILBUDSPÆDAGOGIK OG PÆDAGOGISK PRAKSIS KVALITETSUDVIKLING OG -VURDERING PRAKSIS DIALOGISK REDSKAB INDDRAGELSE AF PRAKSIS/ PRAKTIKERNE KOMPETENCEUDVIKLING KVALITET I DAGTILBUD FORSKNING EVIDENS-/ FORSKNINGSINFORMERET SYSTEMATISK ARBEJDE MED EMPIRISKE DATA FAGLIGT TILSYN KONSULENTYDELSER UDDANNELSE UCN ECERS TEAM 6

7 ECERS-inspireret Læringsmiljøvurdering Bygger på forsknings- og praksisviden om, hvad der er lav, god og høj kvalitet i pædagogisk praksis Vurdering af børns udbytte af lav, god og høj kvalitet At få skabt en proces, hvor kvalitetsvurderinger bliver en integreret del af den pædagogiske kultur UCN står som garant for forskningsinformeret kvalitetsudvikling og kvalitetsvurdering af læringsmiljøer i dagtilbud Kvalitetsudvikling og vurdering af læringsmiljøer Samarbejde mellem A2L, PU & Forskning&Udvikling UCN ECERS TEAM 7

8 Hvad er kvalitet? 8

9 Hvad er kvalitet? Kvalitet kan ses som en objektiv størrelse, men ikke kun, for det, der inden for området anses som idealer for børns trivsel, læring og udvikling, ændrer sig historisk over tid og følger de generelle pædagogiske og ideologiske strømninger det varierer over tid og sted Kvalitet er subjektivt men ikke kun, da alt så bliver relativt Kvalitet er ikke en statisk størrelse men derimod et diskursivt og værdiladet begreb det formes i interaktioner i og mellem de systemer, børn bevæger sig i Definitionen af kvalitet afhænger af hvilke perspektiver, der anlægges. Kvalitet skal ses som et flerdimensionelt, værdiladet, meningsbærende og målrettet fænomen (Sheridan 2012) Børn har selv perspektiver på kvalitet Sheridan, S. (2009): Discerning Pedagogical Quality i Preschool. I Scandinavian Journal of Educational Research, 53(3), s London: Routledge. Sheridan, S. (2012): Et intersubjektivt perspektiv på kvalitet i førskolen. I Miller, T.; Christensen, B. & Holm-Larsen, S.: Innovativ evaluering i dagtilbud. Frederikshavn: Dafolo. Sylva, K.; Melhuish, E.; Sammons, P.; Siraj-Blatchford, I, & Taggart, B. (2010): Early Childhood Matters. Evidence from the Effective Pre- School and Primary Education project. London. Routledge/ Taylor & Francis Torben Næsby 9

10 Baggrund Baggrund: en bio-øko-systemisk ramme Den bio-økologiske models specifikke profil for menneskelig udvikling er dens tværfaglige og integrerende fokus på livsfaser hos børn og voksne og dens eksplicitte interesse for at blive anvendt i politik og i programmer, der understøtter børn, unge og familiers udvikling (Bronfenbrenner & Morris [2006] 2012, s. 202) Bronfenbrenner, U. & Morris, P.A. (2006): The Bioecological Model of Human Development. Damon & Lerner (eds.). Theoretical Models of Human Development, Volume one of the Handbook of Child Psychology. New York: Wiley, pp I: Siraj-Blatchford, I. & Mayo, A. (eds) (2012): Early Childhood Education. London: Sage Library of Educational Thought and Practice. Vol 1, s Torben Næsby 10

11 Kvalitetsformer og interaktion TID CHRONO STRUKTUR MAKRO INDHOLD EKSO PROCES MESO RESULTAT / EFFEKT MIKRO Torben Næsby 11

12 Interaktion mellem systemer TID CHRONO POLITIK/DISKURS STRUKTUR MAKRO INDHOLD EKSO PROCES MESO RESULTAT/ EFFEKT MIKRO SAMFUND/KULTUR KOMMUNE/LOKAL MILJØ/ FORÆLDRES ARBEJDE NÆRMILJØ DAGTILBUD FAMILIER BØRN NÆRMESTE FAMILIE Bronfenbrenner, U. (2005): Making Human Beings Human. Londong: Sage 12

13 Interview (I) med A og B I: Hvad synes du (A) om at gå i børnehave? A: Det gør jeg hver dag det er fredag i dag I: Hej B. er det sjovt at gå i børnehave (han smiler og nikker) A: Derhjemme kan jeg li at lege med mine ting I: Har I også sådan nogle ting i kan lege med herhenne? A: Nej I: Har du nogen venner i børnehaven? A: Ja, det er C og B Men jeg har hul i øret (fortæller om et besøg hos lægen) I: (Henvendt til B): Har du også været ved lægen en gang? B: Hmm! Viser hvordan det, børnene er optagede af, er kombinerede indtryk fra flere niveauer og dimensioner der nogen gange gør det svært at interviewe børn! Engsig, T.; Næsby, T. & Qvortrup, L. (2015): Tegn på god inklusion. Forskningsprojekt i skoler og dagtilbud i Vordingborg kommune. Aalborg Universitet 13

14 Udviklingsprocesser og læring Et interaktionistisk perspektiv De materielle ressourcer, aktiviteterne, de sociale interaktioner og det læringsmiljø, vi tilbyder børn, definerer både muligheder og begrænsninger for deres læring. Den sproglige og kulturelle kontekst, de befinder sig i, påvirker endog endnu mere fundamentalt, hvad det er, de lærer (Siraj-Blatchford 2010, s. 150) Sylva, K.; Melhuish, E.; Sammons, P.; Siraj-Blatchford, I, & Taggart, B. (2010): Early Childhood Matters. Evidence from the Effective Pre-School and Primary Education project. London. Routledge/ Taylor & Francis Siraj-Blatchford, I. & Mayo, A. (eds) (2012): Early Childhood Education. London: Sage Library of Educational Thought and Practice. Vol Torben Næsby 14

15 Kvalitetsformer og udviklingsprocesser DISTALE PROCESSER KONTEKST TID PERSON PROXIMALE PROCESSER TID CHRONO STRUKTUR MAKRO INDHOLD EKSO PROCES MESO RESULTAT/ EFFEKT MIKRO POLITIK/DISKURS SAMFUND/KULTUR KOMMUNE/LOKAL MILJØ/ FORÆLDRES ARBEJDE NÆRMILJØ DAGTILBUD FAMILIER BØRN NÆRMESTE FAMILIE Bronfenbrenner, U. (2005): Making Human Beings Human. Londong: Sage 15

16 Vurdering/ skalering af kvalitet Adskilte miljøer = lav kvalitet Begrænsende miljøer = minimal kvalitet Børnecentrerede og forhandlingsorienterede miljøer = god kvalitet Udfordrende og læringsorienterede miljøer = høj kvalitet Sheridan, S.; Samuelsson, I.P. & Johansson, E. (2009): Barns tidiga läranda. Gøteborg: Acta Universitatis Gothoburgensis Sunnevåg, Anne-Karin (2013): Dagtilbud med høy, god og lav kvalitet. I Cepra-striben nr. 15. Aalborg: UCN Torben Næsby 16

17 Skalering og proximale processer Proximale processer: de interaktive processer, der i miljøet understøtter eller hæmmer individets udvikling Udbytte Børn leger mest for sig selv Børn leger aldrig for sig selv Børn leger selv og sammen med voksne - Fra børns perspektiver Børns perspektiv inddrages i fælles lege - Fra børn og voksnes perspektiver Lav kvalitet Minimal kvalitet God kvalitet Høj kvalitet Torben Næsby 17

18 Høj kvalitet = højt udbytte Børn, der har gået i en højkvalitetsbørnehave, opnår bedre sociale, personlige og kognitive kompetencer end tilsvarende børn i en kontrolgruppe, der har gået i en standardbørnehave (Christoffersen, Højen-Sørensen & Laugesen 2014). De har et højere selvværd og bedre forudsætninger allerede ved skolestart og siden hen i forbindelse med uddannelse og erhverv (Nielsen og Christoffersen 2009: 35) EPPE: Et barn, der går i børnehave i 18 måneder, lærer lige så meget, samlet set, som af 6 års skolegang (Melhuis 2012) 18

19 Høj kvalitet = højt udbytte, økonomisk! Heckman, James J. (2006): Skill Formation and the Economics of Investing in Disadvantaged Children. SCIENCE 2006 vol 312

20 Læringsmiljøvurdering At få skabt et kvalitetsvurderingsredskab der tager højde for politiske mål i børne- og uddannelsespolitikken og Bygger på den forsknings- og praksisviden der viser, hvad der er lav, god og høj kvalitet i pædagogisk praksis At få skabt en proces, hvor kvalitetsvurderinger bliver en integreret del af den pædagogiske kultur 20

21 Kvalitetsformer og kriterier TID CHRONO Inklusion STRUKTUR MAKRO INDHOLD EKSO PROCES MESO RESULTAT/ EFFEKT MIKRO Torben Næsby 21

22 Kvalitetsformer og kriterier TID CHRONO Inklusion STRUKTUR MAKRO INDHOLD EKSO Medvirken/ demokrati PROCES MESO RESULTAT/ EFFEKT MIKRO Torben Næsby 22

23 Kvalitetsformer og kriterier TID CHRONO Inklusion STRUKTUR MAKRO INDHOLD EKSO Medvirken/ demokrati PROCES MESO Læring RESULTAT/ EFFEKT MIKRO Torben Næsby 23

24 Kvalitetsformer og kriterier TID CHRONO Inklusion STRUKTUR MAKRO INDHOLD EKSO Medvirken/ demokrati PROCES MESO Læring RESULTAT/ EFFEKT MIKRO Relation Torben Næsby 24

25 Pædagogisk perspektiv Børns muligheder for at lære og udvikle kompetencer, så de kan begå sig og få et godt liv i dag og i fremtiden (Inklusion) At der i dagtilbud i hverdagslivets processer er fokus på, hvad der er bedst for børns læring og læreprocesser (Læring) At børns, det pædagogiske personales og forældres subjektive oplevelser og erfaringer anerkendes og inddrages i processerne (Medvirken og demokrati) Opmærksomhed på kvaliteten af interaktionerne mellem pædagog og børn. Bevidsthed om interaktionsformernes betydning (Relation) Torben Næsby 25

26 Sikring af børnenes udbytte gennem evaluering af læringsmiljøet Utilstrækkelig/lav Minimal God Udmærket Aktiviteter Aktiviteten er på børnenes egne præmisser og ændres ikke Aktiviteten ændres undervejs på en ikke faglig begrundet måde og kun når der opstår konflikter Aktiviteten ændres efter behov, fagligt begrundet og improviserende og med inddragelse af børnene Aktiviteten ændres efter behov, fagligt begrundet og innovativt. Børnene er inddraget, deres forslag inddrages Pædagogisk ledede aktiviteter Børnene leger mest for sig selv Ingen klare mål for aktiviteter. Meget børnestyret. Adskilte voksen- og børneaktiviteter Børnene leger mest i faste grupper Voksenstyret Fravær af bevidst planlagte læreprocesser, samt fravær af bevidst udviklings- og læringsforståelse ift. læreplanens temaer Børnene leger på tværs af grupper Der er balance mellem børnenes selvorganiserede legeaktiviteter og relevante voksentilrettelagte pædagogiske aktiviteter, i små og store grupper. Børnene leger med hinanden og de voksne på tværs af grupper Klare mål for aktiviteter med udviklingsperspektiv ud fra læreplanens temaer Torben Næsby 26

27 Bygger på forskningsviden om høj kvalitet i læringsmiljøet: Personalet bruger åbne udforskende spørgsmål og understøtter fælles opmærksomhed. Tosprogede børn, børn med særlige behov, drenge og piger tilbydes differentierede muligheder. Der er balance mellem børnenes selvorganiserede legeaktiviteter og relevante voksentilrettelagte pædagogiske aktiviteter, i små og store grupper. Kognitiv, social og personlig udvikling ses komplementært, og personalet har faglig viden herom. Personalet opmuntrer børn til både at være empatiske og rationelle i konflikthåndtering. Høj grad af forældreinvolvering, især i forhold til udvikling af fælles mål. Lederen er en erfaren pædagog, der er en tydelig leder. En stor del af personalet er pædagoguddannet, og der er lav udskiftning. Sylva, K.; Melhuish, E.; Sammons, P.; Siraj-Blatchford, I, & Taggart, B. (2010): Early Childhood Matters. Evidence from the Effective Pre-School and Primary Education project. London. Routledge/ Taylor & Francis 27

28 Høj kvalitet Læringsmiljøet præget af gode samspil, kommunikation med og udfordringer for børnene. Personalet har formuleret tydelige mål for aktiviteterne med klare udviklingsperspektiver, men udformer aktiviteterne i samarbejde med børnene. Der ses varierende gruppestørrelser og gruppeinddelinger og miljøet er rigt på materialer, stimuli og udfordringer. Personalet møder børnene med pædagogisk bevidsthed og indsigt i børns intentioner og interesser og forholder sig nysgerrige over for børns spørgsmål. Personalet tager stilling til, hvilke erfaringer, oplevelser, indhold og aktiviteter, der er væsentlige for børns læring og udvikling, samtidig med at de kan gribe nuet og således spontant følge op på eller tage afsæt i børnenes egne initiativer (Sheridan et al 2009, s. 244). Sheridan, S.; Samuelsson, I.P. & Johansson, E. (2009): Barns tidiga läranda. Gøteborg: Acta Universitatis Gothoburgensis 28

29 Kvalitetsvurdering i praksis REFLEKSIV LÆRING Det refleksive element i processen retter et samtidigt fokus mod den, der iagttager, og det samfund og de artefakter, der repræsenteres gennem iagttageren Forskeren eller pædagogen fraskriver sig neutralitet eller objektivitet men tilgangen er transparent og argumenteret Refleksiviteten går ud på, at man medtænker og undersøger sin egen videns tilblivelse på samme måde som den viden, der ellers er objektet for ens studier (Jacobsen 2012, s. 7. Alvesson M. & Sköldberg K. (2009): Reflexive Methodology. New Vistas for Qualitative Research. London: Sage. 29

30 Forskningsinformerede udviklingsdialoger Skaber refleksion over egne refleksioner (grundantagelser egne værdier) Mulighed for at vurdere sig selv og sin professionsudøvelse i forhold til praksis (undersøge egen praksis og egen læring) Reflektere over forskningsviden (skabe nye begrundelser og antagelser udvikle refleksiv kompetence) Mulighed for at vurdere sig selv i forhold til professionen og andres professionsudøvelse (udvikle professionel dømmekraft) Mulighed for at skabe ny professionel praksis 30

31 Vurdering af kvalitet i refleksioner Pædagogen fortæller som simpel spejling af en given hændelse eller given praksis Pædagogen medtænker og undersøger sin egen videns tilblivelse Pædagogen forholder sig eftertænksomt overvejende til et givent fænomen, og sit forhold til det Pædagogen er i stand til at sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Pædagogen kan anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Pædagogen beskriver praksis Pædagogen beskriver hvordan han/hun beskriver praksis Pædagogen beskriver hvordan praksis er, kan forklares og forstås Pædagogen beskriver hvordan praksis er, kan forklares og forstås i andre perspektiver

32 PAUSE 15 minutter ( ) 32

33 Facilitering af pædagogisk dialog - redskab Det interessante er ikke at have redskabet, men hvad vi gør med det.og hvorfor!? 33

34 Observation, dokumentation og evaluering Derfor skal vi vurdere, analysere og evaluere Finde frem til de herskende relationer og mønstre i dagtilbuddet Forstå og tolke dem Anvende ny indsigt til at fremme trivsel, læring og udvikling muliggør nye handlinger Christina Medom, UCN Act2Learn PÆDAGOGIK 34

35 ECERS - relationskompetence 35

36 ECERS relationskompetence Individuelt 7 minutter; Hvor vil i vurdere jeres institution befinder sig? (Ikke jer som individer, men institutionens samlede praksis) Hvor i jeres praksis kan I observere noget der beviser / underbygger denne vurdering?

37 ECERS - relation Fælles ved bordet 20 minutter; Fortæl på skift hvordan I har vurderet jeres institution og begrund med konkrete eksempler Til dem der er fra samme institution; Kan I finde et mønster /se forskelle / ligheder i jeres vurderinger? Hvilke antagelser ligger bag disse mønstre /forskelle? Hvad betyder det? 37

38 Observation og dokumentation På opdagelse i egen praksis - gør vi det vi tror vi gør? Belyse vigtige spørgsmål hvorfor? Hvordan kan det være at? Inddrage nye perspektiver (fx børn, forældre, rengøringsdamen etc)? Informerede udviklingstiltag Hvad kan vi selv gøre anderledes? 38

39 ECERS - relationskompetence ACTION - Hvor kan vi blive bedre og hvordan; Ved bordene 10 minutter; Hvilket fokusområde ville I vælge at arbejde med? Hvilke konkrete handlinger ville I udføre i praksis? Hvorfor? Hvilket resultat ville I forvente? Hvordan kan I se at indsatsen virker? 39

40 Anvendelse af ECERS og refleksiv dialog synliggør erfaringer igangsætter læreprocesser skaber udvikling i det pædagogiske arbejde etablerer fælles billeder og et mere præcist sprog (hvordan ser fx anerkendelse ud i praksis) Christina Medom, crm@ucnact2learn.dk 40

41 Hvad kan det bruges til? Refleksion over sammenhængen mellem børns læring og tilrettelæggelse af læringsmiljøet Udvikle / kvalificere den pædagogiske praksis Skabe sammenhæng mellem overordnede mål, handleplaner og konkret praksis Skabe dialog mellem pædagoger, forældre, ledere, forvaltning, politikere Christina Medom, crm@ucnact2learn.dk 41

42 Afrunding På en skala fra 1-10 hvor meget? Hvad var nyt? Hvad var overraskende? Hvad var mest inspirerende? Hvad vil du gerne vide mere om? Hvad skal få dig til at komme igen? Hvad kunne du tænke dig at høre mere om? 42

43 Afrunding og tak for i dag 43

44 Litteratur Kvalitetsmåling kan skabe udvikling, CEPRA- striben, nr. 7 årg. 2009, pp Den gode evaluering EVA 2015 ( ) Dahler- Larsen, Peter (2013) Evaluering af projekter og andre ting der ikke er ting, Syddansk Universitet Hostrup Nyvang, Mathilde (2014) Inkluderende dagtilbudspædagogik, Akademisk Forlag Børnehavens betydning for børns udvikling. En forskningsoversigt (2009), SFI, r_b%c3%b8rns_udvikling._en_forskningsoversigt-6926.aspx Aabroe, Christian (red.) (2014) læring i daginstitutioner et erobringsforsøg, Dafolo

45 Litteratur Clausen, B. og Sørensen, K. (red.) (2013): Inklusion så det batter. Dafolo. Creators Room (2012): Conrad, Torsten; Hattie, J. (2009): Visible Learning. Routledge. Hattie, J. (2013): Synlig læring for lærere. Dafolo. Hattie, J. og Timperley, H.: Styrken ved feedback. I: Andreassen m.fl. (2013): Feedback og vurdering for læring. Dafolo. Heckmann, Lene S. (2013): Den gode time. Dafolo. Højholdt, C. (2000): Børns udvikling og deltagelse en teoretisk udfordring. I: Nordiske Udkast, årgang 28, dec Højholdt, C; Larsen, M.R. og Stanek, A. (2007): Børnefællesskaber om de andre børns betydning. Forlaget børn og unge. Kragh-Müller, G. (2010): Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner. DPU, Århus Universitet. Christina Medom, UCN Act2Learn PÆDAGOGIK 45

46 Litteratur Kjær, B. (2010): Inkluderende pædagogik God praksis og gode praktikere. Akademisk Forlag. Lillejord, S; Manger, T. og Nordahl, T. (2010): Livet i skolen 2 Grunnbok i pedagogikk og elevkunnskap: Lærerprofesjonalitet. Fagbokforlaget. Linder, A. (2010): Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde. Dafolo. Nielsen, M.M. (2013): Det ved vi om Observation og pædagogisk analyse. Dafolo. Nielsen, A.A. og Christoffersen, M.N. (2009): Børnehavens betydning for børns udvikling en forskningsoversigt. SFI. Nordahl, T. (2011): Det ved vi om Læreren som leder af klasser og undervisningsforløb. Dafolo. Nordahl, T.; Nielsen, M.M. og Kristoffersen, K. (2011): LP-modellen og børns læring og adfærd. Dafolo. Nordenbo, S.E. m.fl. (2008): Lærerkompetanser og elevers læring i barnehage og skole. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. Næsby, Torben (2014) Kvalitet i dagtilbud om pædagogisk kvalitet og udvikling af pædagogens professionelle kompetencer, Aalborg Universitetsforlag Christina Medom, UCN Act2Learn PÆDAGOGIK 46

47 Litteratur Öhman, Margareta (2011): Må jeg være med? Hans Reitzels Forlag. Palludan, Charlotte (2005): Børnehaver gør en forskel. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Pedersen, C. (red.) (2009): Inklusionens pædagogik. Hans Reitzels Forlag. Plauborg, H. m.fl. (2010): Læreren som leder. Hans Reitzels Forlag. Schultz Jørgensen, P. og Jensen, B. (2004): Børns Trivsel i skolen. I: Schultz Jørgensen, P.; Holstein, B.E. og Due, P. (red.): Sundhed på vippen en undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd. Hans Reitzels Forlag. Slemmen, T. (2012): Vurdering for læring i klasserummet. Dafolo. Tomlinson, C. A. og Imbeau, M. B. (2014): Ledelse af differentieret undervisning teori og praksis. Dafolo. Vedeler, L. (2007): Social mestring i børnegrupper. Akademisk forlag. Aabroe, Christian (red.) (2014) læring i daginstitutioner et erobringsforsøg, Dafolo Christina Medom, UCN Act2Learn PÆDAGOGIK 47

48 Litteratur Bjarne Wahlgren & Bent Gringer, Transfer mellem uddannelse og arbejde Se Niklas Luhmann, (2000), Systemer en almenteori om samfundet Bjarne Wahlgren: Transfer mellem uddannelse og arbejde. København 2009, NCK-DPU Eurat, Michael(2004): Transfer of Knowledge between Education and Workplace settings I Rainbird, H.,A. Fuller & A. Munroe (eds): Workplace Learning in context. London, Routledge. Pernille Bottrup.: Transformation og praskinær kompetnceduvikling. Arbejdspapir. Kubix Torsten Conrad, Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen 48