Lyt til din krop hvordan forstår og anvender gravide begrebet?
|
|
- Troels Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 hvordan forstår og anvender gravide begrebet? Et kvalitativt studie baseret på semistrukturerede enkeltinterview Hanne Madvig Nielsen, PT, Karina Andreasen, PT, Dorte Kielland Bildsøe, PT. Nielsen MH, Andreasen K, Bildsøe KD (2011, 14. juni). hvordan forstår og anvender gravide begrebet? Fag og Forskning, s Webadresse fysio.dk/studerendes-pris-2011 Baggrund Holdningen til fysisk aktivitet under graviditet har før år 2002 været præget af forsigtighed og konservatisme. I de senere år har studier dog vist, at en fysisk aktiv livsstil under graviditeten har flere positive effekter for både mor og barn (1,2,3). På baggrund af den nyeste viden omkring fysisk aktivitet under graviditet publicerede The American College of Obstetricians and Gynecologists (2) (ACOG) i 2002 nye retningslinjer, der fremhæver positive betydninger ved en fysisk aktiv livsstil under graviditeten (2). aktivitetsniveau, når de bliver gravide (10). Årsagerne til, at gravide reducerer deres aktivitetsniveau, belyses i flere studier (7,11). Andre studier konkluderer, at rådgivning fra eksperter spiller en rolle for overvindelse af barrierer (9,12). For at den gravide kan overvinde barriererne og efterleve SSTs anbefalinger, er det derfor vigtigt med forståelig og brugbar rådgivning fra sundhedsprofessionelle. I 2003 publicerede Sundhedsstyrelsen (SST) Fysisk Aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling (1), og anbefaler ligesom ACOG (2), at alle gravide er fysisk aktive mindst 30 min. dagligt af moderat intensitet (1,2). SST supplerer overstående anbefaling med rådet lyt til din krop, når de gravide skal vurdere dosis og intensitet (4,5,6). Anderledes er anbefalingerne fra ACOG, der opstiller ti konkrete advarselstegn, som den gravide bør være opmærksom på i forbindelse med fysisk aktivitet (2). Se tekstboks 1. Flere undersøgelser angiver, at mange kvinder har svært ved at følge anbefalinger om at være fysisk aktiv mindst 30 min. dagligt (7,8,9). Samtidig konkluderer et norsk studie, at langt størstedelen af alle norske kvinder reducerer deres Advarselstegn ved fysisk aktivitet Vaginal blødning Dyspnø før anstrengelse Svimmelhed Hovedpine Brystsmerter Muskelsvaghed Smerter eller hævelse i læg Plukveer Nedsat fosterbevægelse/-aktivitet Fostervandslækage Tekstboks 1 Tesktboksen indeholder 10 advarselstegn fra ACOG. Hvis den gravide oplever et eller flere af disse, bør hun ophøre med fysisk aktivitet (2). 1
2 Det er derfor problematisk, at flere gravide angiver at have svært ved at anvende netop rådet lyt til din krop fra de danske anbefalinger. Nedenstående citat fra et debatforum for gravid på internettet er et aktuelt eksempel: [ ]Det vigtigste - men også det sværeste synes jeg selv er at lytte til kroppen og det er kun dig, der kan fortælle, om du bør stoppe eller fortsætte. Det var i hvert fald ordene fra min jordemoder. (13) SSTs råd om at lytte til sin krop kan af sundhedsprofessionelle opfattes som en henvisning til at være kropsbevidst at lytte til og forstå kroppens signaler. Under graviditeten sker der fysiologiske forandringer for at tilpasse kvindens krop og sikre fosterets vækst (3,14). Se tekstboks 2. Det er forandringer, som gravide muligvis ikke er bekend- te med, og derfor kan de have svært ved at finde rådet lyt til din krop anvendeligt. I den sundhedsprofessionelle vejledning er der flere sundhedspædagogiske tilgange. Aaron Antonovskys teori om Oplevelse af sammenhæng er blandt disse, og tager udgangspunkt i tre komponenter: begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Når sundhedsprofessionelle videregiver information, viden eller råd, der får den gravide til at føle, at verden er forudsigelig, påvirkes den gravides følelse af begribelighed og til dels håndterbarhed. Dermed øges oplevelsen af sammenhæng. At øge oplevelsen af sammenhæng kan være med til at give den, der modtager vejledningen, øget indsigt og forståelse for egen situation (15,16). Denne artikels forfatteres forforståelse om emnet bygger på en teoretisk referenceramme og personlige forudfattede meninger, idet ingen har professionelle eller personlige erfaringer med graviditet. Fysiologiske ændringer under graviditeten Ændringerne omfatter: kredsløbet, lungefunktion, varmeudskillelsen, stofskiftet kroppens led. Ændringerne medfører symptomer som: træthed kvalme dyspnø øget sved tendens vægtøgning bækken og lumbal smerte (3,14). Tekstboks 2 Fysiologiske ændringer af den gravides krop, og hvilke symptomer de kan medføre. Formålet med dette projekt var at undersøge, hvordan en gruppe gravide forstår og anvender rådet lyt til din krop i forbindelse med fysisk aktivitet under graviditeten. Metode Semistrukturerede enkeltinterview er benyttet til dataindsamling. Hvert interview blev gennemført af en primær interviewer og to suppleanter. En interviewguide blev benyttet som overordnet referenceramme, og hvert interview blev optaget på diktafon. Interviewene varede fra min. Tid og sted for interview blev valgt af informanten. Lydfilerne blev transskriberet af primær-intervieweren. Transskriberingen foregik ordret. Det transskriberede materiale blev dernæst gennemlæst og holdt op imod optagelsen in plenum. Tekstmaterialet blev analyseret med metoden Systematisk Tekstkondensering ; en analysemetode af Kjersti Malterud (17), udviklet på baggrund af Giorgis fænomenologiske analyse. Metoden består af fire trin (17), som er fulgt på følgende måde: 2
3 1. Helhedsindtryk, hvor tekstmaterialet blev læst i fulgeperspektiv og temaer fundet. 2. Meningsbærende enheder, hvor tekstbidder blev identificeret og derefter systematiseret efter tema i kodegrupper. 3. Kondensering, hvor indholdet i kodegrupperne deltes i subgrupper, som derefter var analyseenheder. Et kunstigt citat blev udviklet for hver enkel subgruppe. 4. Sammenfatning, hvor betydningen blev sammenfattet ved at indholdsbeskrivelser for hver kodegruppe og dens subgrupper blev dannet og efterfølgende valideret med citater fra den oprindelige tekst de meningsbærende enheder (17). Systematisering af meningsbærende enheder, kodegrupper og subgrupper foregik i matricer. Materiale Informanter blev inkluderet strategisk ved at bruge netværk på en privat klinik for fysioterapi, der varetager kommunale såvel som private arbejdsområder. Informanterne var ikke patienter på klinikken. De blev udvalgt ud fra inklusionskriterierne: Gravide i 12. uge eller mere, dansk som modersmål og 18 år eller ældre. Dette for at sikre, at informanterne havde været til første jordemoderkonsultation, for at undgå kommunikationsvanskeligheder og slutteligt af juridiske hensyn. Den strategiske udvælgelse blev foretaget ud fra følgende punkter: Aktivitetsniveau Tidligere fuldbårne graviditeter Alder Uddannelse Geografi Informant Alder (år) Tidligere fuldbårne fødsler Regelmæssig fysisk aktivitet før graviditeten Regelmæssig fysisk aktivitet under graviditeten Uddannelse Geografi (Kommune) Ja (5 gange om ugen) Nej Teknisk designer Munkebo Nej Nej Tjener Esbjerg Ja (2 gange om ugen) Nej Pædagog, diplom i psykologi Varde Nej Nej Butiksassistent Varde Ja (3 gange om ugen) Ja (1 gang om ugen) Folkeskolelærer Varde Tabel 1. I tabellen ses, hvordan informanterne varierer i forhold til variationskriterierne. Den sjette informant, der trak sit tilsagn tilbage, er ikke medtaget i tabellen. 3
4 For at opnå den strategiske udvælgelse blev informanterne udvalgt løbende. Tabel 1 viser variationen i forhold til valgte kriterier. Informanterne blev mundtligt orienteret om deltagelse, anonymitet og frivillighed. De fik udleveret skriftligt materiale med information om projektet, og der blev indhentet skriftlig informeret samtykke. Der blev taget udgangspunkt i Helsinki Deklarationen (18) og Danske Fysioterapeuters etiske retningslinjer (19). I alt deltog seks informanter. Resultaterne er baseret på fem informanter, da den sjette informant trak sit tilsagn om deltagelse tilbage umiddelbart efter interviewet. Årsagen hertil er ukendt. Resultater Under dataanalyse genereredes fem kodegrupper med 0-3 subgrupper. De fem kodegrupper var 1) Kroppens signaler, 2) Agere på kroppens signaler, 3) Begrænsninger, 4) Bekymringer og 5) Anvendelighed. Se figur Kroppens signaler Subgrupperne for kodegruppen var Ændringer i kroppen, Stopsignaler og Det gør godt. Informanterne beskrev Ændringer i kroppen med, at de blev hurtigere trætte end før graviditeten og flere har oplevet at have kvalme. [...] men hvis jeg laver noget fysisk så bliver jeg meget hurtigere træt end jeg har gjort hidtil [...] (3:308) Stopsignaler var de signaler og fornemmelser fra kroppen, som gjorde, at informanterne nedsatte aktivitetsniveauet eller stoppede med aktivitet. Adspurgt om, hvilke signaler de lyttede til i forbindelse med lyt til din krop, havde informanterne svært ved at komme med konkrete beskrivelser af tegn eller signaler enkelte nævnte kvalme, træthed og plukveer. Undervejs i interviewene fremkom der andre beskrivelser af stopsignaler under fysisk aktivitet. Informanterne fortalte, at de mærkede smerter og træthed i Lyt til din krop Kroppens signaler Agerer på signaler Begrænsninger Bekymringer Anvendelighed Ændringer i kroppen Overhører signaler Kropslige begrænsninger Barnets vel Ændre på aktivitetsniveau Stopsignaler Tid/praktiske begrænsninger Vægtøgning Det gør godt Overskud/ motivation Figur 1. Figuren illustrerer resultaterne bestående af kodegrupper med tilhørende subgrupper 4
5 særligt lænderyg og bækken. De fik ondt og stramninger i maven og følte, at kroppen sagde fra under fysisk aktivitet. Enkelte fortalte, at især plukveer og pletblødninger er et stopsignal fra kroppen, men at det kan være svært at mærke, hvad en plukve egentligt er. [...] hvis man har haft lidt for travlt, altså man kan godt mærke at øh..det er vel egentligt det man kalder plukveer [...] (5:528) Subgruppen Det gør godt omfattede udsagn fra to informanter, som udtrykte at føle velvære og reduktion i gener fra bækken under og efter fysisk aktivitet. 2. Agere på kroppens signaler Subgrupperne i kodegruppen var Overhøre signaler og Ændre aktivitetsniveau. I subgruppen Overhøre signaler fortalte informanterne om, hvordan de handlede på signaler fra kroppen. Handlingerne afhang af, hvilken situation de var i, når de oplevede signalerne. Nogle informanter sagde, at det kunne være svært at opfange eller lytte til signalerne. De nævnte også, at selv om de lyttede til deres krop, så overhørte de det bevidst, når det f.eks. var dagligdags gøremål, der skulle udføres. Jeg er blevet bedre til mine signaler, selvom jeg lidt overhører dem stadigvæk [...] (1:324) I subgruppen Ændre aktivitetsniveau forbandt informanterne begrebet lyt til din krop med begrænsninger eller stopsignaler fra kroppen. Når de opfattede signalerne, var det ofte tegn på, at kroppen var ved at sige fra. Dette resulterede i, at aktivitetsniveauet blev nedsat. Flere informanter sagde bl.a., at de blev meget trætte, og at de derfor måtte slappe af og geare kroppen ned. [...] fordi jeg er træt så går jeg ind og lægger mig [...] (4:198). 3. Begrænsninger Kodegruppen omfattede subgrupperne Kropslige begrænsninger, Tid/praktiske begrænsninger og Overskud/motivation. Subgrupperne beskrev alle, hvordan de fysiologiske ændringer under graviditeten sammen med begrænsninger i tid og motivation var årsag til at reducere aktivitetsniveauet. Specielt de informanter, der i forvejen havde børn, oplevede mangel på tid som en begrænsning. 4. Bekymringer Subgrupperne for denne kodegruppe var Barnets vel og Vægtøgning. Abortrisiko var den primære genstand for bekymringer under fysisk aktivitet. Dette gjaldt især for informanter, der tidligere havde oplevet abort eller havde haft svært ved at blive gravide. For Vægtøgning gjaldt, at bekymringer for at tage for meget på i vægt under graviditeten kunne være en motivationsfaktor for at dyrke motion. 5. Anvendelighed Til denne kodegruppe dannedes ingen subgrupper. Informanterne delte den opfattelse, at de fysisk måtte gøre alt, hvad de kan, i det omfang de kan holde til det. De vidste, at fysisk aktivitet under graviditet er sundt, og de angav, at rådet lyt til din krop i den forbindelse er anvendeligt. For dem alle var det dog svært at eksplicitere. De beskrev begrebet lyt til din krop med andre ukonkrete ord. Det har jeg sikkert et eller andet sted, men ikke lige noget, der har hængt fast fordi at man ved, at man skal lytte til sin krop [ ] jeg forstår det ikke særligt godt. (2:279) En anden informant fortalte i første omgang, at rådet lyt til din krop var brugbart. Senere fortalte hun følgende: [...] men det er det der med hvis de siger, at du skal huske at lytte til din krop, så er den jo lidt - det vurderer du lige selv. Men hvis jeg nu kommer med tegn til lægen eller jordemoderen som siger det må du altså bare ikke [navn]. Så tror jeg nok mere at jeg ville kunne bruge det [...] (5:263) 5
6 Diskussion af resultater Undersøgelsen viser, at informanterne følte, at de forstod begrebet lyt til din krop, men de havde svært ved at forklare og sætte ord på det. De forholdt sig til begrebet lyt til din krop ved at lytte efter stopsignaler som indikation for overanstrengelse. De handlede på signalerne ved at reducere deres aktivitetsniveau. I sammenhæng med lyt til din krop er det som beskrevet kun stopsignaler, informanterne fortalte om. De nævnte plukveer og pletblødninger som de eneste to ud af de ti, som ACOG oplister i deres anbefalinger (2). Træthed, kvalme samt smerter i bækken og ryg er derimod nævnt i fysiologien som naturlige og forventelige forandringer under graviditeten (3,14). De gravide handlede på to forskellige måder, når de mærkede stopsignaler fra kroppen under fysisk aktivitet. De reducerede deres aktivitetsniveau eller overhørte stopsignaler, primært ved signalet træthed. Træthed er i flere studier angivet som en barriere for fysisk aktivitet (7,12), men det har ikke været muligt at finde dokumentation for, om det er tegn på, at de gravide bør reducere aktivitetsniveauet. Dog kan trætheden være en følge af bl.a. jernmangel, og derfor bør signalet ikke overhøres (4). Reduktion af aktivitetsniveau under graviditet ses også i et studie, som sammenligner norske kvinders aktivitetsniveau før og under graviditet (10). Studiet angiver en sammenhæng mellem bækkensmerter og reduktion af aktivitetsniveau (10). Det er et tegn, som også informanterne i dette projekt angav som værende stopsignal i forbindelse med fysisk aktivitet. Studier har vist, at smerter i bækken og ryg kan reduceres gennem regelmæssig fysisk aktivitet (1). Dette bekræftedes også af informant fem, der som den eneste af informanterne dyrkede regelmæssig fysisk aktivitet under graviditeten. Det interessante er, at ingen af informanterne nævnte signalerne træthed eller bækkensmerter som tegn på et behov for fysisk aktivitet. Anvendeligheden af lyt til din krop er derfor tvivlsom. For det første fordi informanterne tolkede forventelige og normale kropslige fysiologiske forandringer under graviditeten som stopsignaler. For det andet fordi de kun lyttede efter stopsignaler, som gav anledning til at reducere aktivitetsniveauet. Ud over de graviditetsrelaterede fysiologiske forandringer, som informanterne nævner under begrænsninger, oplever informanterne også mere generelle begrænsninger, som må anses for ikke at være betinget af graviditeten. Andre studier har tidligere belyst sammenhæng mellem bekymringer for barnets vel, begrænsninger i tid, motivation og reduceret aktivitetsniveau under graviditeten (7,9,12). Bekymringer om, hvorvidt fysisk aktivitet kan skade barnet kan ses i sammenhæng med, at flere af informanterne har oplevet at abortere eller har haft svært ved at blive gravide. Et studie påpeger samme tendens, hvor informanterne alle udtrykker disse bekymringer (12). Det er påfaldende, at ingen af informanterne i nærværende projekt benytter fysisk aktivitet som forebyggelse mod for stor vægtøgning, selvom de ved, at fysisk aktivitet kan være med til at reducere vægtøgning under graviditeten. Bekymringen for abort kan måske være årsag til, at de gravide alligevel vælger at reducere deres aktivitetsniveau (12). Der var enighed blandt informanterne om, at rådet lyt til din krop var brugbart. Som belyst i ovenstående kan der stilles spørgsmål ved, om de anvender rådet efter hensigten. Det kan skyldes, at alle informanter havde svært ved at eksplicitere begrebet og anvendelsen af det, samt at de forstod begrebet forskelligt. Det er endvidere interessant, at to informanter efterspurgte mere konkrete råd at forholde sig til ved fysisk aktivitet under graviditeten. Informanternes beretninger om at være i tvivl om kroppens signaler kan være et tegn på, at de graviditetsrelaterede forandringer som helhed kan være ændringer, som informanterne kan 6
7 være i tvivl om, er sunde eller usunde. Ud fra Antonovskys teori om Oplevelse af Sammenhæng kan dette forstås sådan, at det, der sker med kroppen under en graviditet, ikke er forudsigeligt for informanterne og dermed ikke bidrager til deres følelse af begribelighed. Information og vejledning bør ifølge Antonovsky sikre begribelighed, så stimuli er kendte og forudsigelige og øger den gravides oplevelse af sammenhæng (15,16). Det kan diskuteres, i hvor høj grad den gravide i øvrigt oplever håndterbarhed og meningsfuldhed. Hvis rådet lyt til din krop ikke styrker begribeligheden ved fysisk aktivitet under graviditet og ikke foranlediger til øget fysisk aktivitet, er det spørgsmålet, om begrebet er egnet til vejledning uden yderligere uddybning af det. På den anden side er der flere etiske aspekter ved det at vejlede ud fra konkrete faresignaler. ACOGs guidelines (2) kan anses for at være for ekstreme, for når kvinderne oplever faresignalerne f.eks. vaginal blødning eller fostervandslækage kan det være for sent, da disse kan være tegn på for tidlig fødsel. Dog synes SSTs retningslinjer (1) at være for ukonkrete, når de ikke umiddelbart efterleves i den hensigt, som de formodentligt er ment lyt til din krop opfattedes af de gravide i dette projekt mest som en aktivitets-stopper, og er altså ikke med til, at de gravide påbegynder eller fortsætter fysisk aktiv livsstil. Diskussion af metode Den kvalitative metode med semistrukturerede enkeltinterview har været velegnet til at indhente viden om informanternes forståelse og anvendelse af begrebet lyt til din krop. Trods overvejelser om magtasymmetri er det oplevelsen, at informanterne har følt sig trygge under interviewet. Valget af en primær interviewer og to suppleanter har ført til dybe indholdsrige udtalelser og kan have øget validiteten. Trods interviewernes manglende erfaring med interview er et pilotinterview fravalgt, da al indhentet data er fundet relevant for projektet. Under analyseprocessen og gennem hele projektet er det oprindelige tekstmateriale gennemlæst for at sikre nærheden til informanterne og søge efter data, som modsagde fund og konklusioner. Dette har øget projektets validitet. At der af flere årsager ikke er opnået datamætning har påvirket resultaterne, og nedsætter derfor overførbarheden af disse. Udvalgsstrategien har medført, at det ikke har været muligt at imødekomme kravet til variationsbredde på geografi og alder. At dette ikke er opfyldt skyldes en højere prioritering af variation i kriterierne tidligere fuldbårne fødsler og tidligere aktivitetsniveau. Dette fordi disse kriterier har afgørende betydning for variation og nuancer i data (12). At informanterne frivilligt deltager i interview, kan give skævvridning af resultaterne og kan ligeledes påvirke datamætning, idet de kvinder, som fravælger at deltage, kan have en anden mening om emnet (20). Eksklusionskriterierne kan på samme måde skævvride resultaterne. Et større antal informanter og større variationsbredde kunne derfor have bidraget til øget datamætning og have styrket resultaternes validitet og overførbarhed. Det er ikke muligt at generalisere ud fra resultaterne, fordi de som sådan kun gælder for de deltagende informanter (17). Dog mener vi, at resultaterne giver mening i andre sammenhænge end den aktuelle og dermed er overførbare. Gennemsigtighed og kvalitet blev tilstræbt gennem forløbet for at øge validitet og reliabilitet. Endvidere forholdt gruppen sig bevidst åbent og refleksivt til egen forforståelse med denne i parentes igennem interview, transskribering og analyse. Konklusion Informanterne angav alle at kunne forstå og anvende rådet lyt til din krop, men de havde svært ved at forklare hvordan. De forstod begrebet ved, at de lyttede efter stopsignaler fra kroppen, og de anvendte dermed rådet ved at reducere deres aktivitetsniveau. 7
8 Informanterne nævnte to stopsignaler nemlig pletblødninger og plukveer. Disse er to af i alt ti faresignaler, som er oplistet af ACOG. Desuden anså informanterne forventelige fysiologiske og anatomiske forandringer såsom træthed, kvalme og smerter i bækken og ryg som værende stopsignaler. Perspektivering Artiklen forsøger via fem semistrukturerede enkeltinterview at besvare, hvordan en gruppe gravide forstår og anvender rådet lyt til din krop i forbindelse med fysisk aktivitet under graviditeten. Forståelsen og anvendelsen af begrebet blandt informanterne bestod i at lytte efter stopsignaler fra kroppen og reducere aktivitetsniveauet på baggrund deraf. På baggrund af resultaterne og konklusionen er det interessant at undersøge, om disse kan overføres til større sammenhænge. En undersøgelse med flere informanter og større variation på kriterierne geografi, alder, og aktivitetsniveau før og under graviditeten, kunne være relevant. Hvis større undersøgelser bekræfter resultaterne fra nærværende projekt, kunne konsekvensen være at overveje, om rådet lyt til din krop fortsat skal være en del af vejledningen. Sundhedsfagligt har vi et ansvar for at formidle anbefalinger og retningslinjer, så de er forståelige og kan anvendes og efterleves af modtageren i praksis (19). Derfor mangler der velorganiserede studier, der undersøger optimale aktivitetsformer, dosis og intensitet under graviditet, så vejledningen og anbefalingerne kan blive mere konkrete og dermed lettere for den gravide at efterleve. Acknowledgement: Tak til Helene Nikolajsen, adjunkt på Fysioterapeutuddannelsen på University College Syddanmark, for supervision og samarbejde under udformningen af ovenstående artikel. Referencer 1. Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Fysisk Aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. s American College of Obstetricians and Gynecologists Committee (ACOG). Opinion no Exercise during pregnancy and the postpartum period, Obstet Gynecol 2002: Pedersen, BK 2004, Graviditet og motion, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, København. 4. Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen, Råd om mad og motion når du er gravid. Lokaliseret på dk den Sundhedsstyrelsen 2010, Anbefalinger til gravide, [online] Tilgængelig på og%20forebyggelse/fysisk%20aktivitet/anbefalinger%20til%20gravide.aspx Fundet den Sundhedsstyrelsen 2009, Motion gør din krop parat, [online] Tilgængelig på TaenkerDuPaaAtBliveGravid/MotionGorDinKropParat. aspx Fundet den Mudd, LM et al. 2009, Factors associated with women s perceptions of physical safety during pregnancy, Preventive Medicine : Morris, ST & Johnson, NR, Exercise During Pregnancy a Critical Appraisal of the Literature, The Journal of Reproductive Medicine 2005;50: Cramp, AG & Bray, SR 2009, A prospective Examination of Exercise and Barrier Self-efficacy to Engage in Leisure- Time Physical Activity During Pregnancy, The Society of Behavioral Medicine 37: Owe, KM & Nystad, W & Bø, K 2008, Correlates of regular exercise during pregnancy: the Norwegian Mother and Child Cohort study, Scan J Med Sci Sports 2009: 19: Paisley, TS & Joy, EA & Price, RJ 2003, Exercise During Pregnancy: A Practical Approach, Current Sports Medicine Reports, : Hegaard, HK et al. 2010, Experiences of physical activity during pregnancy in Danish nulliparous women with a physically active life before pregnancy. A qualitative study. BMC Pregnancy and Childbirth 10:33 Lokaliseret på NCBI den Netdoktor Media a/s, Gode råd i forbindelse med styrketræning?? [online] (Brugerkommentar ). Tilgængelig på Fundet den Coad, J & Dunstall, M 2005, Anatomy and physiology for midwives, 2. udg. Elsevier Churchill Livingstone, Oxford. 15. Antonovsky, A 2000, Helbredets mysterium, Hans Reitzels, København. 16. Jensen, TK & Johansen, TJ 2004, Sundhedsfremme i teori og praksis, 2. udg., Philosophia, Århus. 17. Malterud, K 2003, Kvalitative metoder i medisinsk forskning. 1. udg., Universitetsforlaget, Oslo. 18. World Medical Association (WMA) 2008, Declaration of Helsinki Ethical Principles for Medical Research Involving Human Subjects. 19. Danske Fysioterapeuter, Etiske retningslinjer, [online] Tilgængelig på Fundet den Koch, L & Vallgårda, S 2004, Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab, 2.udg., Munksgaard, København. 8
9 Summary Listen to Your Body how do pregnant women understand and apply the term? A qualitative study based on semi-structured individual interviews Dorte Kielland Bildsøe, PT, Hanne Madvig Nielsen, PT, Karina Andreasen, PT. Background A set of general recommendations for physical activity during pregnancy is applied for 8 healthy women. The Danish National Board of Health recommends 30 minutes of moderate intensity physical activity every day and that the pregnant women in addition should listen to their bodies. However we have come across several online discussion boards where pregnant women debate on the topic listen to your body. Purpose To investigate how the pregnant women understand and take use of the term listen to your body in relation to physical activity during pregnancy. Material and method Semi-structured personal interviews with five pregnant women. Interviews analyzed by the method of Systematic text condensation. Conclusion The informants understand and take use of the term listen to your body in the way that they reduce their level of physical activity when they feel signals from their bodies. They are aware of two of ten warning signs from the body, and they perceive normal physiologic and anatomic changes as warning signs. Further studies are needed to investigate if the results from this study apply to a larger group of pregnant women. In that case it would be appropriate to consider modifying the recommendations and the use of the term in the counselling for pregnant women. Keywords: pregnancy, body awareness, physical activity Results During analysis, 5 categories appeared: Signals from the body, Act when you feel the signals, Worries, Limitations and Applicability. 9
graviditet, fysisk aktivitet og motion
graviditet, fysisk aktivitet og motion Bachelorprojekt udarbejdet af, 07C Dorte Bildsøe, 07D Hanne Madvig, 07D Januar, 2011 Billede fra http://www.mfit.info/tag/physical-activity Dette projekt er udarbejdet
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereEvaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet
Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)
Læs mereStudie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014
Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,
Læs mereGraviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning
Graviditet og fysioterapi: Hvordan fysisk aktive gravide oplever træningsrådgivning Bachelor projekt udarbejdet af: Gry Pil Kjær og Nanna Molter West F09C Januar, 2013 Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeut
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereHygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie
Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs merePilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Læs mereGravides oplevelse af anbefalinger om fysisk aktivitet set i et sundhedsfremmende perspektiv
Gravides oplevelse af anbefalinger om fysisk aktivitet set i et sundhedsfremmende perspektiv En kvalitativ interviewundersøgelse Copyright: Privat foto Bachelorprojekt juni 2013 Fysioterapeutuddannelsen
Læs mereSport for the elderly
Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population
Læs mereGrete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master of Public Health
Hygiejnesygeplejerskers udfordringer med de infektionshygiejniske retningslinjer i forhold til forebyggelse af smitte med antibiotikaresistente bakterier Grete Holch Skalkam Hygiejnesygeplejerske Master
Læs mereBILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN
BILAG A: OVERSIGT OVER SATSPULJEN Oversigt over satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici. Udmøntning af satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereAbstract Inequality in health
Abstract Inequality in health The paper examines how Bourdieu s theory of capitals, habitus and social reproduction and environment, and how the Danish governments health regulation KRAM can explain why
Læs mereMor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp
Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk
Læs mereVurdering af kvalitative videnskabelige artikler
Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)
Læs mereBilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet
Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling
Læs mereAalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF
Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereHofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse
Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Hofteopereret på Ringkjøbing Amts Sygehuse En undersøgelse af patienters tilfredshed med operation på Herning Sygehus og efterfølgende pleje og behandling
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereKritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence
Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm
Læs mereSigne Fog-Møller Masterafhandling i Sexologi. 11 Bilagsfortegnelse
11 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Oversigt over litteratursøgningsproces (side 52-55) Bilag 2: Oversigt over inkluderet litteratur (side 56-57) Bilag 3 Information samtykkeerklæring (side 58 ) Bilag 4 Interviewguide
Læs mereEr borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?
Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center
Læs mereTræning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken
VARDE KOMMUNE Træning i arbejdstiden - Lyngparken og Carolineparken Just Bendix Justesen Hvad ved vi om dårlig livsstil? Ledere og medarbejdere med en dårlig livsstil: Fysisk inaktivitet Spiser usundt
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereAlkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.
Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital
Læs mereTILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune
TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater
Læs merePatientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet
Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,
Læs mereSystematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research
Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?
Læs meresmerter I ryg, bækken, nakke og skuldre
18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage
Læs mereIdræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
Læs mereSyddansk Universitet. Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister. Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas. Publication date: 2015
Syddansk Universitet Hønen eller ægget - hvorfor cykler cyklister Christiansen, Lars Breum Skov; Madsen, Thomas Publication date: 2015 Citation for pulished version (APA): Breum, L., & Madsen, T. Hønen
Læs mereManuskriptvejledning De Studerendes Pris
Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at
Læs mereHåndbog i litteratursøgning og kritisk læsning
Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning Redskaber til evidensbaseret praksis Hans Lund, Carsten Juhl, Jane Andreasen & Ann Møller Munksgaard Kapitel i. Introduktion til evidensbaseret praksis og
Læs mereGRAVIDES VIDEN OM FYSISK AKTIVITET
Et kvalitativt studie om gravides håndtering af tilgængelig viden ift. fysisk aktivitet GRAVIDES VIDEN OM FYSISK AKTIVITET [DECEMBER 2014]! billede fra: http://www.radioassistant.com/dk/2012/08/anr-karer-flotteste-gravide-mave/
Læs mereAt lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.
At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereEksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices
Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for
Læs mereFysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir
Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig
Læs mereBEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING
DELTAGERINFORMATION -OM DELTAGELSE I ET VIDENSKABELIGT FORSØG BEHANDLING AF KVINDER EFTER FØDSELSRELATERET BLØDNING Original projekttitel: Et randomiseret, komparativt, åbent forsøg med intravenøs indgift
Læs mereBØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN
BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.
Læs mereAfholdt d. 5. maj 2014
Brugen af plastforklæde et udviklingsområde! Mette Detlefsen, Hygiejnesygeplejerske Projektarbejde Projektarbete i Smittskyd/Vårdhygien ved NHV Nordiska högskolan för folkhälsoventenskap, Gøteborg, Sverige,
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereFor klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina
university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereFeedback til modul 4 studerende En undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner
Feedback til modul 4 studerende En undersøgelse af om Skema til daglig refleksion over sygeplejeinterventioner har opfyldt sit formål Kliniske vejledere Britta Drostby og Gry Tange 22. december 2011 Indholdsfortegnelse
Læs mereHvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?
Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre? To typer samtaler om alkohol 1. Kort opsporende samtale Systematisk indarbejdet vane Medarbejdere der har
Læs mereDET HAR GJORT INDTRYK
STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV
Læs mereOle Abildgaard Hansen
Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for
Læs mereBevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege
Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereManuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen
Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen
Læs mereDiplomprojekt af Jonna Christiansen Konsulent Brønderslev Kommune
Diplomprojekt af Jonna Christiansen Konsulent Brønderslev Kommune En kvalitativ undersøgelse af ældrekonsulenters oplevelse af livshistoriens betydning i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i
Læs mereE-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud
E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard
Læs mereUdvikling få viden til at virke!!!
Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.
Læs mereIntroduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College
Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:
Læs mereOrientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave
Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mere31/05/2012. Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser
Interaktion i ph.d.-vejledning Vejledning med flere vejledere et case til at starte diskussionen på vejledningskurser Sofie Kobayashi og Camilla Rump skobayashi@ind.ku.dk Dias 1 Tilgængelige diskurser
Læs mereFremtidens børnefysioterapi
Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan
Læs mereKort eller lang reagensglasbehandling?
Officiel titel: Kort versus lang reagensglasbehandling. En prospektiv, konsekutiv og randomiseret sammenlignende undersøgelse. Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg vedrørende reagensglasbehandling
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereEvaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018
Evaluering af projekt #Sundsammen Marts 2018 1 Indhold 1. Formål med projekt SundSammen... 3 2. Formål med evalueringen... 3 3. Metode... 3 4. Hovedkonklusioner fra interviewene... 4 4.1 Motivation for
Læs mereLivet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?
Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereDet Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?
Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger
Læs mereKrise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø
Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 60 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 46% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereØjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen
Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:
Læs mereCamilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!
Menneskevenlige byer er sunde byer! Middelfart april 2013 Camilla van Deurs Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design Vores filosofi arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -
Læs mereUdfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311
Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag
Læs mereErfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010
Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser
Læs mereIn the reference list for your publication, please cite both the original version of the CSI and the Danish translation using the following format:
Dear Colleague, Thank you for your interest in using a translated version of the Children s Somatization Inventory. Included with this letter is the translated version of the CSI you requested. Both parent
Læs mereStudieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017
Studieplan for Kvalitativ metode - modul 14 foråret 2017 Undervisningen tager primært udgangspunkt i bøgerne: Interview. Det kvalitative forskningsinterview som håndværk af Steinar Kvale og Svend Brinkmann
Læs mereVi kan kun når vi. samler vores kompetencer
Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"
Læs mereErfaringer fra DANBIO databasen
Hvilke erfaringer har patienter med inflammatorisk gigtsygdom med at besvare PRO-data i forbindelse med ambulant besøg Erfaringer fra DANBIO databasen Bente Appel Esbensen, forskningsleder, lektor Rigshospitalet,
Læs mereDet gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt
Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund
Læs mereAalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011
Aalborg Universitet Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Læs mereEvaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.
Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup
Læs mereAalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015
Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University
Læs mereAnalyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier
Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: Kommentarer STUDIETS FORMÅL
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs mereUniversity Colleges. Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard. Publication date: 2011
University Colleges Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Kristensen, Kitte Søndergaard Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication Citation for
Læs mereUniversity Colleges. Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja. Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik. Publication date: 2014
University Colleges Inkluderende pædagogik i praksis Brinck, Marieke Natasja Published in: Tidsskrift for Socialpædagogik Publication date: 2014 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link
Læs mereKvinder med gestationel diabetes mellitus
Kvinder med gestationel diabetes mellitus En kvalitativ undersøgelse Women with Gestationel Diabetes Mellitus A Qualitative Survey Sanne Denker Pedersen Lisbeth Vester Sørensen Rikke Uldahl Bertram Daugaard
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereEn kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer
En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede
Læs mereBilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013
Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs mereJaydess (levonorgestrel) minispiral
Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet
Læs mereBilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.
Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores
Læs mereFysioterapeutuddannelsen UCN. Modulprøve modul 6
Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulprøve modul 6 MODULPRØVE 6 1 Forudsætninger for deltagelse i prøven Den studerende skal være studieaktiv og har deltagelsespligt i den teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereUndersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning
Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning 1 Undersøgelse af fortsættelse af fysisk aktivitet efter endt genoptræning Vejen Kommune Udarbejdet i 2015 Forfatter: Studentermedhjælper
Læs mereFÆDRES OPLEVELSE AF AT VÆRE TIL STEDE VED FØDSLEN, NÅR DER OPSTÅR VESVÆKKELSE MED EFTERFØLGENDE VESTIMULATION
1 FÆDRES OPLEVELSE AF AT VÆRE TIL STEDE VED FØDSLEN, NÅR DER OPSTÅR VESVÆKKELSE MED EFTERFØLGENDE VESTIMULATION Metropols forskningsdag 2014 Kirsten Hasman Cand. Scient. San, Jordemoder BAGGRUND Vestimulation
Læs mereRapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune
Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere
Læs mereSpørgeskema om din hverdag med muskelsygdom
NMU-2 Spørgeskema om din hverdag med muskelsygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Neurologisk Ambulatorium
Læs mere