- overvejelser og udfordringer
|
|
- Anne Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - overvejelser og udfordringer Marianne Tewes 6. marts 2013
2 I bliver udfordret på jeres sædvanlige måde at tænke forandring på At få skærpet bevidstheden om analysers betydning for at kunne vælge konkrete forandringsstrategier Inspiration til jeres videre arbejde I får ikke en opskrift den findes ikke
3 Vi har en audit eller anden måling der viser, at vi har et problem der er en klinisk retningslinje eller andet redskab, der beskriver den ønskede ændring evidensen der er givet information og undervisning til personalet der er købt det nødvendige apparatur vi aftaler, at det er det vi gør og laver en plan Hvorfor gør vi det så ikke?
4 Implementeringsansvarlige har tendens til at forudsætte, at professionernes medlemmer tænker og handler ud fra den præmis, at evidensbaseret behandling og pleje er godt, og at vi forstår det på samme måde Vi forenkler forandringsprocessen når vi sætter fokus på kliniske retningslinjer. Vi får vi ikke øje på kompleksiteten på det der er på spil. Kliniske retningslinjer er kun et redskab til at systematisere og formidle videnskabelig viden. Vi går ofte direkte fra opgaven til/problem til løsning vi tænker os ikke om Vi anvender ofte samme metode vi gør som vi plejer. Vi handler ud fra vores erfaringer
5 Samfundsmæssige krav til professionerne og den betydning de har for professionernes autonomi og metodefrihed To forskellige forandringsperspektiver. Perspektivet afgør det, vi kan se og det afgør de strategier og handlinger, vi vælger Analysens betydning som redskab til at få tænkt os om, inden vi handler. Eksempel på hvordan en analyse kan se ud med strategier og aktiviteter Spørgsmål
6 Sundhedsvæsenet og andre videnstunge organisationer befinder sig i en tilstand af permanente forandringer Det betyder at samfundet og sundhedsvæsenet tolker problemer og opgaver anderledes end tidligere med krav om et evidensbaseret sundhedsvæsen med anvendelse af standarder, retningslinjer, nye metoder og ny teknologi i behandling og pleje Professionerne skal anvende den forskning, der produceres og der er kontrol og styring på, at det sker
7 Fordi den ændrede styringsform sætter autonomien under pres den enkelte kan ikke længere selv vælge metoder eller beslutte, hvad der er rigtig og forkert behandling og pleje Der er stadig mange professionsmedlemmer for hvem præmissen er, at min erfaringsbaserede viden er det bedste for patienterne Professionerne bliver nødt til at ændre præmis/holdning til, at videnskabelig viden skal anvendes i de kliniske beslutninger det er kravet
8 Hvis præmissen er, at vi som professioner skal anvende videnskabelig viden i de kliniske beslutninger med brug af kliniske retningslinjer eller andre redskaber til at indsamle og systematisere viden Så er næste skridt at se på forandringsperspektiver og strategier til at understøtte denne udvikling Valgt to forskellige teorier til at illustrere perspektivets betydning Men først en lille opgave
9 På et møde i afdelingen om en ny klinisk retningslinje er der en, der siger: Det er ikke godt med de retningslinjer, hvis de bliver fulgt som en standardopskrift. Vi er bekymret for fagligheden og hvad med det faglige skøn? Vi plejer at gøre det på en anden måde og det har fungeret godt
10 Forandringer som periodiske forstyrrelser eller afvigelser fra ligevægt Kurt Lewin (1958) fasemodel optønings- forandrings- og fastfrysningsfasen. Den anvendes i dag i de fleste HR afdelinger i moderniseret udgave i form af Kotters drejebog (1999) Forandringer som konstante og kontinuerlige processer Quinn & Weick (1999) - har vendt Lewins fasemodel på hovedet fastfrysnings- forandrings og optøningsfasen
11 Optøningsfasen 1. Synliggør den kritiske nødvendighed brændende platform 2. Skab opbakning i organisationen 3. Udarbejd en vision, strategi og handleplan for forandringen 4. Kommuniker vision og forandringen ud i organisationen Forandringsfasen 5. Skab rum for handling (Kompetenceudvikling) 6. Skab kortsigtede succeser/sejre 7. Konsolider og etabler yderligere forandringstiltag Fastfrysningsfasen 8. Forankre de nye opgaver og løsninger i kulturen, så det bundfælder sig som nye antagelser/præmisser for, hvad der er godt og skidt
12 Kotter ser forandring som en nødvendighed, hvis vi skal klare os i det globale samfund Medarbejderne må forstå, at vil de ikke denne forandring, så bliver de (firmaet) sejlet agterud Medarbejderne kan ikke finde ud af at flytte sig selv Må fjerne inerti og barriere - modstand Hvis du ikke flytter dig brænder du op den brændende platform Eller hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, må du gå
13 Vil vi forklare, hvorfor det er nødvendigt med kliniske retningslinjer: Vi er ikke gode nok Skejby kommer bedre ud Det er også en del af vores vision, så det er det, vi skal gøre Vil vi fjerne modstanden med argumenter: Du skal ikke være bekymret for fagligheden, der er planlagt information og undervisning Det vil tage lidt længere tid i starten - men det bliver nemmere Vil vi forsøge at skabe den forståelse hos medarbejderen, som vi selv har, med rationelle argumenter. Har de handlinger, vi vælger til hensigt at få medarbejderne til at få den forståelse, som kommer fra lederen eller oppefra.
14 Skitseret en brændende platform med krav til professionerne om at flytte sig Spørgsmålet er, om det er den platform, vi står på, der brænder, eller om det er den, vi skal flytte over på? Måske handler det om at vi er bekymrede for at miste fagligheden, selvstændigheden, prestige eller at vores viden ikke slår slår til? Måske er det derfor, vi ikke flytter os?
15 Vores erfaringer fortæller os, at alt for mange handlingsplaner ikke fører til de ønskede ændringer Litteraturen viser, at 70% af de ændringer, der sættes i gang ikke bliver til noget (Mauer 2010) Så spørgsmålet er, om Kotters drejebog for forandringsprocesser, udviklet til organisationer med periodevise forandringer, slår til i organisationer med kontinuerlige forandringsprocesser? Det har Quinn og Weick et bud på
16 Hvis virksomheder, som fx sundhedsvæsenet, befinder sig i en tilstand af permanent forandring med mange løst koblede forandringsinitiativer Så bliver den største ledelsesmæssige udfordring ikke at fjerne træghed og barrierer mod forandring, men at skabe gennemsigtighed, overblik og et fælles billede af, hvad der egentligt foregår eller skal foregå Hvis det vælter ind med forandringer, så handler det om at træffe beslutning om, hvad der skal forankres. De flytter perspektivet fra forandring til forankring og vender Lewins model på hovedet
17 1. Fastfrysning : Forsøge at skabe overblik, gennemskuelighed og fælles mentale kort. Dvs. skabe fælles forståelse af fx begreberne evidens og kliniske retningslinjer. Der er tale om en form for fastfrysning, fordi fortolkningen fastfryser begrebet som den måde, vi vælger at forstå det på i vores afdeling eller klinik 2. Rebalancering: Det handler om at refortolke og analysere sammenhænge for at reducere evt. blokeringer, og dele viden om nye muligheder. Dvs. når vi har fortolket evidens og kliniske retningslinjer på denne måde, hvordan harmonerer det så med vores hverdag hvad skal vi gøre anderledes? 3. Optøning: Sikre fortsat improvisation, læring og vidensdeling på måder, som er fokuserede, smidige og fleksible. Så nye rutiner ikke fastfryses så de bliver vanskelige at ændre. Løbende forholde os til egen praksis.
18 Træffe beslutning (lederen) om, at noget skal forankres - være anderledes, og at melde præmissen for beslutningen ud Medarbejderne er kompetente, og det er dem, der skal forankre (ikke lederen) Der skal skabes tid og rum, så virksomhedens kompetente medarbejdere kan samles og skabe ny fælles forståelse af, hvad der sker, og hvad der bør gøres Lederen må selv udvikle sig det er i lederens adfærd, at medarbejderne kan se, hvordan ord og begreber ser ud i handling På et metaforisk plan taler Quinn & Weick om at sætte uret i stå - time out
19 Når det er medarbejderne, der skal forankre, har de behov time out Hvor arbejdsprocessen afbrydes Vi kan ikke forankre med 180 i timen Hvor medarbejderne bliver involveret Hvor der er dialog om, hvordan det går hvad kan forbedres. Der reflekteres og stilles spørgsmål til hvordan processer ledes, deltagerne agerer, handler og reagerer. Time out: i den kliniske hverdag, på møder, på temadage, undervisning, konferencer mm. Dialogen er den afgørende faktor, hvis man vil øge indflydelse på en kontinuerlig forandringsproces.
20 Vil vi prøve at finde ud af, hvad der ligger bag udsagnet at blive klogere på de selvfølgeligheder, der ligger bag. Prøve at forstå medarbejderens perspektiv Vil vi give tid og vi vil tåle balladen Vil vi stille spørgsmål, gå i dialog og involvere de andre mødedeltagere i dialogen. De kliniske retningslinjer skal anvendes men der er flere veje til målet og det kan tage tid Det er ikke muligt at skabe forståelse hos en anden det må den anden selv klare men man kan hjælpe processen på vej bl.a. gennem forskellige strategier og aktiviteter.
21 Der er mange redskaber (begreber og teorier) til at tænke os om, inden vi handler redskaber til at se på os selv til at blive bevidst om vores antagelser, selvfølgelighederne. Det handler om at bruge dem. Scheins kulturteori anvender artefakter, værdier og grundlæggende antagelser - teori i tale og teori i brug Diskursteori. Hvordan tales der om kliniske retningslinjer i afsnittet hvilke diskurser taler vi i, og hvilke antagelser kan det være udtryk for? Symbolsk teori. Hvilke historier fortælles i vores afsnit hvilke myter og metaforer bruger vi, og hvilke ritualer udfører vi - hvordan fortolker vi dem? Analyse af interview med patienter og pårørende for at blive klogere på egne antagelser gennem deres perspektiv
22 Gennem analyse kan vi blive bevidste om det, der karakteriserer vores praksis identificere de udfordringer og muligheder der er lokalt i forhold til det, der skal forankres Det handler om at tage det medarbejderne siger alvorligt og ikke fortolke det som modstand men prøve at forstå, hvad det handler om så vi kan vælge de rigtige strategier Så hvis analysen fx viser
23 Uklarhed om beslutning Forskellige opfattelser af kliniske retningslinjer Bekymring for fagligheden og kvaliteten Usikkerhed og uklarhed om den kliniske beslutningsproces Uklar viden om hvorfor proceduren bliver ændret Vi taler mest i fagdiskursen og lønmodtagerdiskursen, når vi taler om kliniske retningslinjer. Udviklingsdiskursen er sparsomt tilstede Mangler tid og ressourcer, fordi der er mange forskellige arbejdsopgaver Uoverskuelig retningslinje Negative historier og myter om kliniske retningslinjer der påvirker vores opfattelse
24 Information om beslutning og præmis for beslutning Time out med dialog om evidens og kliniske retningslinjer for at skabe fælles forståelse og finde ud af, hvordan vi vil arbejde med det hos os Workshop hvor målet er at få fælles viden om den kliniske beslutningsproces og træning i anvendelsen Beslutningsprocessen som lamineret lommeudgave Forenkling af retningslinjen Prioritering af arbejdsopgaver Konstruere og anvende nye fortællinger og myter om evidensbaseret praksis og kliniske retningslinjer til at påvirke vores selvforståelse.
25 Forandringsledelse kan ikke drives efter devisen one size fits all Man er nødt til at tilpasse forandringsledelsesstrategien til organisationens særegne karakteristika og til indholdet i den pågældende reform eller ændring Vi kan ikke bruge én drejebog eller én kogebog når vi vil forandre - men forskellige teorier og metoder kan supplere hinanden
26 Professionerne skal deltage i udviklingen af et evidensbaseret sundhedsvæsen, og et af de redskaber der skal anvendes er kliniske retningslinjer Men der er ikke tale om totalitære tilstande - så professionerne må konstant forholde sig fagligt til den konkrete patientsituation og anvende de kliniske retningslinjer fagligt reflekteret
27 Tak for jeres opmærksomhed?
28 Evidensbaseret sundhedsvæsen udtrykker bestræbelser på at skaffe et rationelt grundlag for beslutninger i sundhedsvæsenet ikke kun de rent kliniske, men også beslutninger om prioriteringer, planlægning, styring, ledelse og praksis på alle planer (Kristensen,1997) Evidence-based medicine is the conscientious, explicit, and judicious use of current best evidence in making decisions about the care of individual patients. The practise of evidence-based medicine means integrating individual clinical expertise with the best available external clinical evidence from systematic research (Sackett, 1996) Evidence has meaning only insofare as it is used in some context with regard to some claim (Upshur, 2001) Qualitative resarch has the status of evidence so far as qualitative research can change or modify beliefs (Upshur, 2001)
29 Hatch M.J. (2001), Organisasjonstori. Moderne, symbolske og postmoderne perspektiver, Abstract forlag Høier, m.fl. (2011), Kreativ procesledelse, Dansk psykologi forlag Høpner, m.fl. (2007), Ledelse af forandringsprocesser forandring eller forankring?, Academica Jensen, C. N. (2005), Voksnes læringsrum, Billesøe & Baltzer Kolb D. A. & Kolb A. (2005). Learning Styles and learning Spaces: Enhancing Experiential Learning in Higher Education. Academy of Management Learning & Education Mauer, Rick (2010), Beyond the Wall of Resistance: Why 70% of All Changes Still Fail-- and What You Can Do About It, Bard Press Upshur (2001), I: Morse, m.fl. (2001), The nature of qualitative evidence, Sage Publications Perdersen, P., Tewes, M & Bjerrum, M. (2012), Implementing nutritional guidelines -- the effect of systematic training for nurse nutrition practitioners, Scand J Caring Sci Qvortrup, B. & L. (2006), Ledelsens mirakel om skoleledelse i et vidensperspektiv, Dafolo A/S Schein, E. (1994), Organisationskultur og ledelse. Et dynamisk perspektiv, Forlaget Valmuen Schultz, M. (1990), Kultur i organisationer. Funktion eller Symbol. Handelshøjskolens Forlag Seibert, K. & Daudelin, M. (1999), The Role of Reflection in Managerial Learning, Westport: Quorum Books
30 Svarer til begrebet grundlæggende antagelser dvs. bagvedliggende præmisser for vores handlinger Den mening, vi har dannet, har betydning for, hvordan vi tænker og handler Er karakteriseret ved at være ikke bevidst selvfølgeligheder Mening er resultatet af vores måde at reagere og kommunikere på resultat af læreprocesser Mening kan ikke dikteres mening læres
Modstillinger i organisations og ledelsesteori
Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over
Læs mereKliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis
Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus
Læs mereWORKSHOP 2 GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ INDEN FOR PRODUKTION OG SERVICE - FRA STRATEGI TIL IMPLEMENTERING
WORKSHOP 2 GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ INDEN FOR PRODUKTION OG SERVICE - FRA STRATEGI TIL IMPLEMENTERING V/ ANNE-SOPHIE STOKBRO CREDIBLE SUSTIANABILITY & CSR PROFESSIONAL SLIDE / Godt psykisk arbejdsmiljø
Læs mereEvidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
Læs mereForandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011
Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Vi vil alle gerne have Udvikling... De fleste ønsker ingen forandring Slide 2 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk
Læs mereFra værested til lærested
Fra værested til lærested Hvordan en forandringsproces kan skabe tid v. Edith Ravnborg Nissen Ikke mere af det samme, men noget nyt. Ny professions forståelse Fra bistandsloven Serviceloven - dagtilbudsloven.
Læs mereUddannelsesforløb for ledere implementering og kliniske retningslinjer Uge/dato Tema Metode Opgaver i mellemperioden Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.
Uge 3 dag 1 15/1-2013 10.00-12.30 Introduktion til uddannelsen v/ PUP - uddannelsens formål, indhold, pædagogiske principper og metoder - uddannelsens indhold koblet til implementeringsprocessens faser:
Læs mereFremtidens patient brugerinddragelse i udviklingen af sundhedsvæsnets fremtidige rammer. - metodernes muligheder og begrænsninger
Fremtidens patient brugerinddragelse i udviklingen af sundhedsvæsnets fremtidige rammer - metodernes muligheder og begrænsninger Slides i denne serie må ikke anvendes uden skriftlig tilladelse fra ArchiMed
Læs mereKlinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
SYGEPLEJEUDDANNELSEN I VEJLE Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Definitioner November 2017 TS: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Indhold 1. Klinisk beslutningstagen... 3 2. Vidensformer
Læs mereMacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse
MacMann Berg morgenmøde 2014 Return On Investment værdiskabende ledelse Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Vores ambitioner med morgenmøder Kan det betale sig? En hurtig
Læs mereUddannelse i implementering af kliniske retningslinjer
Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling. Formålet med kliniske retningslinjer
Læs mereFREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN
FREMTIDENS KOMPETENCER OG UDDANNELSE INDENFOR INTENSIV SYGEPLEJEN NORDIC ASSOCIATION FOR INTENSIVE CARE NURSING 8.03.2019 VIBEKE WESTH FORMAND FOR DANSK SYGEPLERÅD, KREDS HOVEDSTADEN REGION, DK 1 DSR S
Læs mereNÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER LAND BYGGER DU SÅ LÆHEGN ELLER VINDMØLLER.. VELKOMMEN TIL. Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 7.
NÅR FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IND OVER LAND BYGGER DU SÅ LÆHEGN ELLER VINDMØLLER.. VELKOMMEN TIL Organisationsudvikling i et HR perspektiv dag 7. Fra sidst Litteratur til i dag Vigtigt? Spørgsmål? Refleksioner?
Læs mereErfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011
Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter
Læs mereUddannelse i implementering af kliniske retningslinjer - september 2010 til januar 2011.
Uddannelse i implementering af kliniske retningslinjer - september 2010 til januar 2011. Dag Uge Dato 1 4 Tors. d. 9. sept. Temaer Århus - Bartholins Allé 1, 8000 Århus C, MPH 3.sal Introduktion til uddannelsen
Læs mereVelkommen til Go Morgenmøde Forandringskapacitet
Velkommen til Go Morgenmøde Forandringskapacitet 1 Baggrund og ambitioner At sætte ny dagsorden i forhold til At udvikle mere livskraftige og kompetente organisationer gennem bedre ledelse At skabe mere
Læs mereImplementering af J. G. Gundersons Terapeutiske processer i en Klinisk evidensbaseret praksis.
Implementering af J. G. Gundersons Terapeutiske processer i en Klinisk evidensbaseret praksis. Sygeplejesymposium 2009 1 Indhold i oplægget 1. Evidensbaseret praksis 1. hvad er det? 2. Evidensbaseret psykiatrisk
Læs mereIDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE
IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610
Læs mereTeknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet
Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:
Læs mereLean Ledelse. Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer.
Lean Ledelse Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret til at arbejde positivt med forandringer. 2013 Lean Akademiet - Danmark Hvordan du igennem god ledelse kan få medarbejderne motiveret
Læs mereKvalitetsudviklingsprojekt
Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...
Læs mereSeptember 2009 Årgang 2 Nummer 3
September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital
Læs mereDen strategisk platform
DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereSkal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital
Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver
Læs merePraksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence
Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereImplementering Modul Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark
Implementering Modul 13 1 Helle Skovbakke, Adjunkt UC Syddanmark Formål med undervisningen At reflektere over muligheder og barrierer for implementering af udviklings- og forskningsresultater indenfor
Læs mereUdviklingsprojekter i Hjertecentret
Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet
Læs mereFag: Specialpædagogik Dato: Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58
Fag: Specialpædagogik Dato: 11-04-2011 Opgave: Specialpædagogik Marie Carlsson GVU Hold 58 Specialpædagogik Dette er notater som jeg har foretaget på det modul som hedder Specialpædagogik. Der skal tages
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereEr det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering
Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ
Læs mereNærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009
Nærvær i arbejdet Anden akademidag den 2. juni 2009 Workshop: Ledelsesrummet - I spidsen for forandringer Ledelsesrummet er tænkt som et tilbud til lederne af de arbejdspladser, som deltager i projekt
Læs mereDagens fokuspunkter. FORANDRINGSLEDELSE - og skolelederens rolle i en foranderlig hverdag
Velkommen til FORANDRINGSLEDELSE - og skolelederens rolle i en foranderlig hverdag Dagens fokuspunkter Forandringer i hverdagen Roller og kasketter Klare visioner for fremtiden Synliggørelse af mål og
Læs mereHvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!
Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den
Læs mereCoaching. Et redskab der styrker engagement og ejerskab. Den menneskelige faktor og implementering
Coaching Et redskab der styrker engagement og ejerskab Den menneskelige faktor og implementering Trine Mottlau Divisionschef Privathospitalet Hamlet Breakthrough Qeep Coach, Qeep Danmark AS Chefjordemoder
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereMetoder til refleksion:
Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor
Læs mereFagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
Læs mereBorgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
Borgernes Sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen Marlene Würgler, Leder af Enhed for Kvalitet, Danske Regioner Det går jo godt! Eller? Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) Andel svar: Slet
Læs merePS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed
IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereFigur 9.1 De otte forandringstrin.[28]
9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes
Læs mereKort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet
Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereYngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel
Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre
Læs mereValgfag modul 13. evidensbaseret sygepleje/praksis. Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 evidensbaseret sygepleje/praksis Hvad er evidens? Hvordan kan vi evidensbasere praksis? 1 Evidensbaseret praksis Hvilke erfaringer har I med hvordan sygeplejen i praksis evidensbaseres?
Læs mereWorkflowanalyser og hvordan disse kan bruges i designfaserne
Workflowanalyser og hvordan disse kan bruges i designfaserne Pernille Weiss Terkildsen pwt@archimed.dk www.archimed.dk +45 2148 2909 Sygeplejerske Cand. Scient. i sundhedsvidenskab Master of Leadership
Læs mere36% 14% 21% 21% 36% 36% 21%
modulbeskrivelsen) - har viden om statistik, som sætter mig i stand til at forklare og diskutere statistisk forsøgsplanlægning og statistiske undersøgelser og tests i forbindelse med kvalitetssikring samt
Læs mererationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling
Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,
Læs mereArbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
Læs mereIlleris Knud 2006, Forskellige læringstyper I: Læring. Roskilde Universitetsforlag. (Grundbog for modulet kap. 4)
TEMA 1 Studieplan DEN SUNDHED SFAGLIGE DIPLOM UDDANNELSE FORANDRINGS- OG LÆREPROCESSER Hensigten med dette tema er - at skabe forståelse for, hvilke faktorer der er i spil, når målet er at ændre viden,
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereAt gøre værdier. SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod
At gøre værdier SFO-ledere i Foreningen af Kristne Friskoler den 26. januar 2012 Lektor, cand. pæd. Peter Rod Værdier i klubarbejdet Fortæl om en succesoplevelse fra klubben - hvor det lykkes at udvikle
Læs mereFAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV
FAGLIG LEDELSE I ET LEDELSESPERSPEKTIV Hvad er faglig ledelse, og er det relevant at give den opmærksomhed i ledelsespraksis? Mona Maria úr Fugloy Formands- og 21.10.2013 Brug og/eller gengivelse af materialet
Læs merePaper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for
Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker
Læs mereOrganisatorisk implementering af nye it-systemer
Indlæg nr. 8: Organisatorisk implementering af nye it-systemer v/pearl Boberg Henriksen Konsulent & projektleder CGI Microsoft-dagen 10. November 2015 Om Pearl Boberg Henriksen 15 års erfaring med at arbejde
Læs mereProblemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet
Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet - Der er intet så praktisk som en god teori Grane Gregaard Rasmussen Rikke Seim Liv Starheim DTU s Masteruddannelse i Miljøog arbejdsmiljøledelse Formål At udforske
Læs mereBrugerinddragelse i byggeprojekter som ledelsesværktøj. - vil I have ambassadører og forandringsagenter eller benspændere og de modstræbende?
Brugerinddragelse i byggeprojekter som ledelsesværktøj - vil I have ambassadører og forandringsagenter eller benspændere og de modstræbende? Hvorfor skal du høre på hvad jeg siger? Baggrund: bureaukrat,
Læs mereSådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereFORANDRINGSLEDELSE. ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015
FORANDRINGSLEDELSE ODM Chefnetværk Lederseminar 21. Januar 2015 Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse - projektledelse Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse omfatter de processer, værktøjer
Læs mereIt is not the strongest of the species that survive nor the most Intelligent but the one most responsive to change.
It is not the strongest of the species that survive nor the most Intelligent but the one most responsive to change. Charles Darwin Og hvordan bliver man så det? Find dig en god ven, som ikke er fedtet
Læs mereRoskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs mere4F modellen. Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION
4F modellen Redskaber og inspiration til teamsamarbejde DAGTILBUD, VERSION 01.2016 Hensigten med folderen Indhold Denne folder indeholder Hjørring Kommunes tilgang til professionelle læringsfællesskaber
Læs mereDato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.
Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling
Læs mereBrug af evidensbaseret viden i sygeplejen
Brug af evidensbaseret viden i sygeplejen Emilie Andrés, cand.cur., sygeplejerske En undersøgelse af, hvorledes sygeplejestuderende, når de arbejder med evidensbaseret viden, kan forholde sig kritisk e
Læs merePATIENTINDDRAGELSE I EN BYGGEPROCES. Anette Sloth & Malene Terp Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien
PATIENTINDDRAGELSE I EN BYGGEPROCES Anette Sloth & Malene Terp Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien A Patientinddragelse i psykiatrien Et frø bliver sået Psykiatriplan 2015-2020 JEG skal ikke give
Læs mereDerfor taler vi om robusthed
Side 1 I dette hæfte fortæller vi, hvad vi i Gentofte kommune mener med robusthed. Både når det gælder kommunen som organisation, og når det gælder arbejdspladsen og den enkelte medarbejder. Hæftet udtrykker
Læs mereVisioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Læs mereVIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS
9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS
Læs mereForandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser
Forandringer Forandringer Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser Rutiner og stabilitet bliver løbende udfordret gennem løbende forandringsprocesser på alle niveauer i virksomhederne
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereFÆLLESMØDE NR. 5 MARTS,
FÆLLESMØDE NR. 5 MARTS, 2007 Formål med fællesmøde nr. 5 At få indblik i: Hvad er forandringsledelse for en størrelse?. Hvordan en forandringsproces kan gribes an?. En forandringsproces fra det virkelige
Læs mereKAN EVIDENSEN BRUGES
KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret
Læs mereImplementering. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3. www.socialkvalitetsmodel.dk
Implementering Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Ressourcepersonkursus modul 3 www.socialkvalitetsmodel.dk Planlægge Hvordan nås kvalitetsmålet? Handle På baggrund af kvalitetsovervågning iværksættes
Læs mereINTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED.
INTERPROFESSIONEL TRÆNING I PSYKIATRISK STUDIE-ENHED. PSYKIATRISKE PATIENTER MED KOMPLEKSE BEHOV OG PATIENTINVOLVERING Kræver ændrede færdigheder hos personalet i psykiatrien. Det kræver også, at sundhedspersonalet
Læs mereHvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab
Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 6. semester Regionshospital Randers Akut Afdeling 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted,
Læs mereArbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer. Idrætscenter Vendsyssel 9. marts fredag den 11. marts 2016
Arbejdsmiljødagene 2016 Trivsel i en tid med forandringer Idrætscenter Vendsyssel 9. marts 2016 fredag den 11. marts 2016 www.dahltjerrild.dk 1 Dahl & Tjerrild arbejder inden for områderne: Psykisk arbejdsmiljø
Læs mereHvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital
Hvordan anvendes sundhedsøkonomiske analyser på sygehusene? Kristian Kidholm Afdeling for kvalitets og forsknings/mtv Odense Universitetshospital 1 Hvad er sundhedsøkonomiske analyser? Sundhedsøkonomiske
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereUddannelsesafdelingen. Syn på læring og uddannelse på OUH
Syn på læring og uddannelse på OUH OUH beskriver i Udviklingsplanen 2011-2014, at målet for grunduddannelsesområdet er, at uddannelses- og læringsmiljøer skal være velfungerende og effektive samt tage
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereFORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver
Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereKerneopgaven og Psykisk arbejdsmiljø
Temadage for Apotekerne Kerneopgaven og Psykisk arbejdsmiljø Socialrådgiver/psykoterapeut Maja Frahm Oue Organisationspsykolog Liv Starheim Uddannelsesdagens formål At få viden om hvordan I styrker det
Læs mereHvordan fremmer vi god implementering?
Hvordan fremmer vi god implementering? Et arbejdsredskab for implementeringsgrupper, team og ledelse Workshop Årsmøde 2013 Dansk Implementeringsnetværk Fredericia Helle Høgh, Christiane Petersen, CFK-Folkesundhed
Læs mereVi kan alle skabe forandring
Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2
Læs mereKlinisk lederskab og klinisk beslutningstagen. Nye begreber betydning og hvordan?
Klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen Nye begreber betydning og hvordan? At diskutere forståelse af klinisk lederskab i sygeplejefaglig kontekst og i uddannelsen At diskutere forståelse af klinisk
Læs mereSkub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015
Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet
Læs mereBEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING
En lynguide til Perspektiv læringsmål BEDRE OPGAVELØSNING VIA KOMPETENCE- UDVIKLING Opgave Hverdag Træning Hvorfor gå systematisk til værks? Sådan kan I bruge guiden Metodens fem faser Der spildes mange
Læs mereLEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6
LEDELSE I PRAKSIS VELKOMMEN DAG 6 Dagens program Opsamling Quiz Forandringsledelse Eksamens projekt Page 2 Page 3 QUIZ HVAD SIDDER FAST FRA SIDST? Page 5 Page 6 http://www.youtube.com/watch?v=u6xapnufjjc&n
Læs mereAf produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri
Faldgruber i Lean Af produktivitetschef Bjarne Palstrøm, Dansk Industri Erfaringerne med indførelse af Lean-tankegangen viser, at virksomhederne fra tid til anden ikke får det forventede udbytte. Denne
Læs mereFundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?
Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE
Læs merePsykologi på staldgangen
25. oktober 2017 Herning Psykologi på staldgangen Vibeke Fladkjær Nielsen, SEGES En hverdags problemstilling Daniel har været ansat i 3½ år, og skal til ændre på rutinerne i farestalden. Rækkefølgen skal
Læs mere