Byaftale mellem de almene boligorganisationer i Odense og Odense Kommune
|
|
- Ida Eriksen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Byaftale mellem de almene boligorganisationer i Odense og Odense Kommune Parterne aftaler hermed 1. At indgå i et forpligtende samarbejde om de fire fælles indsatsområder udpeget i en dialogproces mellem de almene boligorganisationer og Odense Kommune i foråret 2010: 1) Energi og klima 2) Tidssvarende boliger 3) Boligsociale indsatser 4) Fælles områdetilgang 2. At der etableres fire stående arbejdsgrupper under Byaftalen med deltagere fra den almene boligsektor og fra Odense Kommune. Arbejdsgrupperne får til opgave 1) at indhente ideer og forslag til konkrete indsatser 2) at indstille til prioritering blandt forslagene 3) at udarbejde handlingsplaner for de fire indsatsområder 4) at drage ansvar for at handlingsplanens aktiviteter føres ud i livet I forlængelse af årsmødet nedsættes fire arbejdsgrupper med beboere og fagpersoner. Inden udgangen af 2010 har grupperne udarbejdet forslag til handlingsplanen for de fire områder, som forelægges den fælles boligstrategiske gruppe. Fra januar 2011 skal arbejdsgrupperne arbejde med implementering af handlingsplanen. 3. At være med til at realisere handlingsplanerne for de fire prioriterede indsatsområder Det fælles aftalegrundlag i Byaftalen gør det muligt at iværksætte konkrete, fælles aktiviteter per 1. januar /1
2 Byaftalens del 1: Samarbejdsgrundlag og strategi for samarbejdet Vores fælles vision hvad vil vi? Visionen i samarbejdet er, at Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Parterne bag aftalen vil arbejde for at fremtidssikre de almene boliger og skabe en byudvikling, hvor de almene boliger knyttes tættere til lokalområdet. Parterne arbejder for at udvikle øget bykvalitet i Odense med fokus på trygge bydele, flere fælles oplevelsestilbud, udvikling af sociale fællesskaber og bæredygtig byudvikling. Byaftalen skal på sigt bidrage til at styrke den økonomiske, sociale og miljømæssige bæredygtighed på det samlede boligmarked i Odense, via en koordineret og langsigtet indsats for en integreret byudvikling. Baggrunden De almene boliger udgør en vigtig del af boligmarkedet i Odense, fordi 25 % eller ca af boligerne er almene. Odense Kommune og boligorganisationerne i Odense indgik i 2008 en samarbejdsaftale med fokus på at styrke koordinering, fremtidssikring og den forebyggende indsats i de almene områder. Pr. 1. januar 2010 er den nye almene styringsreform trådt i kraft. Reformen betyder, at kommune og almen sektor skal udvikle et proaktivt og helhedsorienteret samarbejde. Med denne Byaftale indleder parterne det nye samarbejde i praksis. Med Byaftalen får boligorganisationerne bedre rammer for at bidrage til den almene sektors og til Odense bys fremtidige udvikling. Som tilsynsmyndighed vil Odense Kommune lægge vægt på, at boligorganisationerne deltager aktivt i denne udvikling. Principper for samarbejdet Byaftalen bygger på følgende principper: Partnerskab Samarbejde Beboerdeltagelse Samfinansiering Parterne bag aftalen sikrer, at Byaftalens strategi og handlingsplaner drøftes og justeres på administrativt og politisk niveau, og at de vedtagne indsatser føres ud i livet Byaftalen styrker det tværgående samarbejde i den almene sektor, i Odense kommune og mellem parterne Parterne bag aftalen sikrer, at beboerne deltager aktivt i idé-udvikling, organisering og gennemførelse af aktiviteter under Byaftalen Parterne arbejder aktivt for at sikre finansiering af tiltag under Byaftalen 2/2
3 Procesdiagram for samarbejdets indhold MÅL Bedre by Gode boliger Trygge boliger Sunde og billige boliger Kvarterfællesskaber STYRINGS- DIALOG/ TILSYN STYRINGS- REFORM BYAFTALE HANDLINGS- PLAN Regnskab Fysik Beboere Tidssvarende boliger Boligsociale indsatser Energi/klima Områdetilgang Organisering Den Fælles Boligstrategiske gruppe Odense Byråd Organisationsbestyrelser Årsmødet Arbejdsgrupperne By- og Kultur- Forvaltningen Almene boligorganisationer Den fælles boligstrategiske gruppe har ansvaret for udviklingen af byaftalen og koordinerer byaftalen og handlingsplanen i forhold til politisk godkendelse i de to sektorer Godkender byaftalen og handlingsplanen Godkender byaftalen og handlingsplanen Fælles møde for alle involverede Deltagerne i de fire arbejdsgrupper (Energi & Klima, Tidssvarende Boliger, Boligsociale Indsatser, Fælles Områdetilgang) udarbejder handlingsplaner. Byaftalen forankres i beboerdemokratiet Ansvarlig for arbejdsgruppen Energi og Klima (Klimapartnerskab) Ansvarlig for arbejdsgruppen Tidssvarende Boliger (Fremtidssikring) 3/3
4 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Borgmesterforvaltningen Ansvarlig for arbejdsgruppen Boligsociale Indsatser (Socialt partnerskab) Ansvarlig for arbejdsgruppen Fælles Områdetilgang (Kvarterfællesskab) Koordinerer Byaftaleprocessen i samarbejde med Den Fælles Boligstrategiske Gruppe I arbejdet med Byaftalen er det afgørende, at den primære målgruppe for indsatserne lejerne i de almene boliger i Odense inddrages. Beboerne i de fire arbejdsgrupper prioriterer indsatserne i dialog med de relevante fagpersoner. De prioriterede indsatser forelægges den fælles boligstrategiske gruppe, som indstiller til endelig politisk beslutning. Arbejdsgrupper sikrer således, at alle indsatser under Byaftalen forankres i beboerdemokratiet i den almene boligsektor. Evaluering Med udgangen af 2010 beslutter den fælles boligstrategiske gruppe i samarbejde med de fire arbejdsgrupper en procedure for evaluering af de fælles indsatser. Indsatser under Byaftalen indgår som aftalegrundlag i styringsdialogen mellem boligorganisationerne og Odense Kommune. Indsatsområder Byaftalen omhandler nedenstående fire områder, hvor parterne enes om at styrke og udvikle samarbejdet. Alle indsatser er rettet mod at øge kvaliteten af de almene boliger til glæde for beboerne. En velfungerende almen sektor er samtidig til glæde og gavn for Odense som bysamfund. De almene boligers konkurrenceevne skal styrkes, og boligerne skal være tidssvarende, dvs. attraktive, klimavenlige og sunde, og der skal gøres en ekstra og koordineret indsats i afdelinger med sociale problemer. En attraktiv bolig kræver et attraktivt kvarter, og Byaftalen sætter fokus på fælles tiltag på kvarter- og områdeniveau. 1. Energi og klima Energi og klimaindsatsen er på den politiske dagsorden. Fordelene ved at spare på energien og tage klimaudfordringen op er noget, der optager boligorganisationerne og Odense Kommune. I 2008 besluttede Odense Byråd, at Odense Kommune skal være den mest bæredygtige storby i Danmark. Byrådet har i 2010 vedtaget en Klimaplan, som inviterer den almene sektor til at deltage i et Klimapartnerskab med kommunen. Den almene sektor ejer 25 % af boligerne i kommunen, og sektoren spiller en afgørende rolle i Odense Kommunes kommende klimaindsats. Strategier og indsatser inden for området energi og klima foregår på to områder: energirenoveringer, og adfærdsændringer, der fører til lavere energiforbrug. 4/4
5 Hvorfor er energi- og klimaindsatsen vigtig? I kommunes almene boligsektor findes et stort potentiale for nedsættelse af energiforbruget, da sektoren er præget af en aldrende bygningsmasse med et relativt højt energiforbrug. Det vurderes, at sektoren har et stort potentiale for adfærdsregulerende energibesparelser, og for reduktion af CO2- udledningen gennem energiforbedringer af de eksisterende bygninger. Der kan spares på energien ved at isolere og udskifte til el-besparende apparater og lyskilder. Beboerne har en væsentlig interesse i at spare på energiudgifterne, som forventes at stige med nye grønne afgifter fra 2011, og med voksende global knaphed på energiressourcer. Boligorganisationerne i Odense foretager energirenoveringer i forbindelse med andre bygningsmæssige projekter så som tagrenoveringer og lignende. En øget satsning på energi kan være med til at fremtidssikre de almene boliger og styrke deres attraktivitet i et konkurrencepræget boligmarked. Det er tilmed oplagt, at der i forbindelse med energirenovering også tages hensyn til at gøre boligerne tidssvarende i forhold til størrelse, indretning m.v. Satsningen på energi og på at gøre boligerne tidssvarende betyder, at den almene sektor kan skabe sig et brand som den grønne og fremtidssikrede boligsektor til gavn for beboere og boligorganisationer. Energirenoveringer Boligorganisationerne har gennemført en omfattende energimærkning af samtlige almene bebyggelser. Det er vigtigt, at parterne bag Byaftalen etablerer et overblik over behov og muligheder for energirenoveringer. Dette overblik bør ses i forhold til analyser af behov på boligmarkedet de næste år. Mange af de boliger, der har behov for energirenoveringer, har også andre behov for ombygninger og sammenlægninger på et fremtidigt boligmarked. Odense Kommune indgår gerne i et fagligt partnerskab med den almene boligsektor. Det er væsentligt at afsøge markedet for lette energi-indsatser, hvor omkostningerne er lave og effekten stor. De almene boliger kan med fordel opdeles i lejligheder, der skal renoveres, og lejligheder, der grundlæggende skal bygges om. Pilotprojekter I arbejdet med at formulere et udkast til Byaftale er der peget på behovet for et eller flere pilotprojekter, så fordelene ved energiforbedringerne kan vises (nye klimaskærme, indeklima, ventilation, varmegenindvinding, smukkere arkitektur, reducering af støj). Pilotprojekterne skal dokumentere, at lejerne i de almene boliger får et positivt resultat ud af energirenoveringerne, herunder belyse spørgsmålet om totaløkonomien i energirenoveringer for en afdeling og for boligorganisationen. Finansiering Energiforbedringer vil på kort sigt påføre de almene afdelinger en ekstraudgift og på langt sigt en ekstraindtjening i reducerede forbrugsomkostninger. I projektsamarbejdet om klima og energi skal der ses på mulighederne for at udvikle finansieringsløsninger, der gør det totaløkonomisk muligt at gennemføre gennemgribende løsninger. Flere modeller har været drøftet og ønskes nærmere belyst i projektet. Eksempelvis skal der undersøges, om det er relevant at indføre et loft for huslejestigninger ved energitiltag i stil med byfornyelsen, hvor der bliver givet garantier for en langsom huslejestigning ved bygningsforbedrende arbejde. Der skal ydermere ses på, om der kan 5/5
6 gøres brug af 3. partsfinansiering, dvs. løsninger hvor eksterne parter betaler energirenoveringen og dette finansieres af økonomiske besparelser i forbindelse med energirenoveringen. Adfærd Fra et energi- og klimaperspektiv er det vigtigt at se på positive ændringer i adfærd. Der er eksempelvis mange succeshistorier om, at individuel afregning af forbruget fører til lavere forbrug til gavn for miljøet og den enkelte forbruger. Der er brug for at sætte fokus på den enkelte husholdnings energiforbrug og lave pilotprojekter, der udvikler nye metoder til at nå forbrugerne i forhold til deres energiadfærd. Eksempler på indsatser og tilgange Fælles kampagne til alle lejere i Odense, der tydeligt viser de økonomiske fordele ved at ændre forbrugsadfærd, så resultatet bliver et mindre energiforbrug Pilotprojekt, der viser mulighederne for at energirenovere en almen afdeling Kortlægning af de afdelinger, hvor det er mest oplagt at energirenovere Fælles katalog over gode tekniske energiløsninger i forhold til bygningstyper Der skal laves forslag til finansieringsmodeller, herunder løsninger med 3. partsfinansiering. En eller flere afdelinger indgår aftaler med Energiselskaberne om månedsafregning på el kombineret med en informationsindsats Opdateringer om energiforbrug på SMS/Kabel TV og konkurrencer om energiminimering Fælles (alment drevet) energi-center, der kan hjælpe aktører på boligmarkedet med at gennemføre energirenoveringer, uanset om det er almene boliger, andelsboliger eller private ejerboliger Arbejdsgruppen "Energi og Klima" By-og Kulturforvaltningen nedsætter en arbejdsgruppe med deltagere fra den almene boligsektor og Odense Kommune. Arbejdsgruppen vil frem til december 2010 arbejde med at indhente, uddybe og prioritere projekt-idéer og forslag, således at der i december kan fremlægges en handleplan for den Fælles Boligstrategiske Gruppe. Efterfølgende vil gruppen være omdrejningspunkt for dialogen omkring, at handlingsplanen føres ud i livet. Gruppen refererer til den Fælles boligstrategiske gruppe jf. de overordnede aftaler. Der skal hurtigst muligt udarbejdes et kommissorium for gruppens arbejde. Arbejdsgruppen forankres i By- og Kulturforvaltningen, som også har formandskabet for gruppen. 6/6
7 2. Tidssvarende boliger De almene boliger skal være tidssvarende, og de afdelinger, der ikke er det, skal have et løft. Med tidssvarende mener vi, at boligens størrelse, funktioner, kvaliteter og pris lever op til tidssvarende standarder. Kvaliteter som arkitektur, beliggenhed, socialt miljø og grønne områder er vigtige, lige som tilgængelighed, gode installationer og rigtige energiforhold. Boligens kvalitet hænger også sammen med forhold i boligområdet. Er der et godt socialt miljø og sammenhængskraft i lokalmiljøet? Hvorfor er fremtidssikring vigtig? Tidssvarende boliger giver basis for bredt sammensatte boligområder, der bl.a. sikrer social, aldersmæssig, kulturel og uddannelsesmæssig spredning og dermed sammenhængskraft i lokalsamfundet. Der er derfor en stærk samfundsmæssig interesse i at opretholde og skabe attraktive almene boliger. Når lejlighederne føres op til en standard, der reelt er fremtidssikret, kræver det investeringer, der er forbundet med en vis usikkerhed: vil det være muligt at udleje boligerne om 5, 10 og 20 år? For at imødegå denne usikkerhed skal fremtidssikringen være helhedsorienteret, dvs. have fokus på at udvikle boligerne og de samlede bo-kvaliteter i området. Et samlet løft udvikler og fastholder de almene boligers konkurrenceposition i det lokale boligmarked. De fremtidige boligbehov er usikre, og det er nødvendigt at følge udviklingen på flere områder. Ventelisterne giver et godt signal om, hvor attraktive boligerne er, og de giver et billede af, hvor de utidssvarende boliger er placeret. En helhedsorienteret fremtidssikring ser også på den samlede områdeudvikling, hvor det er vigtigt at sikre et differentieret udbud af boliger. Fremtidssikringen skal tilgodese boligbehovene og de fremtidige familiemønstre, og befolkningens demografiske udvikling skal analyseres for at kende de fremtidige boligbehov. Det kan være relevant at inddrage ekspertise i form af fremtidsforsker. Potentialet i fremtidssikring af de almene boliger Parterne bag Byaftalen understreger, at der er behov for at kigge på alle de almene boliger i Odense, og undersøge behovet for fremtidssikring. Hvilke afdelinger har brug for et løft? Hvordan prioriteres indsatsen mellem disse afdelinger? For at give svar på disse spørgsmål er det nødvendigt med værktøjer, som kan levere analysegrundlaget for en prioritering af fornyelsen af de almene boliger. Der skal laves et værktøj til kortlægning af utidssvarende bebyggelser i Odense, der er tilstrækkelig fintmasket til at kunne lave en individuel beskrivelse af bebyggelserne. Formålet er at få et styringsredskab, så der kan opstilles en liste over de mest utidssvarende boliger i byen, der kan danne basis for en prioriteret og differentieret indsats for fornyelse af boligerne. En samlet aftale med fælles projekter giver mulighed for at lave langsigtede løsninger for sektoren og skabe helhed i byfornyelsen. Det langsigtede mål kunne skabe basis for en rullende renovering af den almene boligmasse. På den måde kunne sikres en løbende fremtidssikring, der til stadighed følger efterspørgslen. Renoveringer af almene boliger giver desuden en mulighed for at skabe vækst i byggebranchen i de kommende år. 7/7
8 Der skal skabes succeshistorier om vellykkede renoveringsindsatser, der har ført til mere tidssvarende boliger, eksempelvis pilotprojekter og/eller pilotområder på baggrund af en kortlægning af de utidssvarende boliger i Odense. Et tættere samarbejde mellem Odense Kommune og den almene sektor om fremtidssikring vil styrke indsatsen for at skabe tidssvarende almene boliger i Odense ved at have fokus på ambitiøse og helhedsorienterede fremtidssikringsprojekter, som beboerne bakker op. Der findes en stor viden om beboerdemokrati og beboerdemokratiske processer blandt de ansatte i boligorganisationerne og i Odense Kommune. De gode erfaringer skal indsamles og bruges aktivt i arbejdet med at skabe tidssvarende boliger. Erfaringer med den gode beboerinddragelsesproces skal gøres bredt tilgængelige og inspirere processen omkring Byaftalen. Eksempler på aktiviteter De utidssvarende boliger i Odense skal kortlægges, og der skal laves en handlingsplan for fornyelse af disse boliger og boligområder Der skal laves pilotprojekter og pilotområder, som sikrer succeshistorier om vellykkede renoveringsindsatser Der skal fokus på de gode erfaringer med beboerdemokratiet, som skal bruges aktivt i arbejdet med fremtidssikring Man kan tænke i "pakkeløsninger", så man sammenkobler renovering af fællesarealer, generel modernisering og nyt køkken og bad i de enkelte lejemål. Kommunen skal have en aktiv rolle med formidling af de store perspektiver om områdeudvikling, sammenlægninger af lejligheder og den samlede plan. Angående ventelister skal tendenserne spottes og ikke kun øjebliksbillederne. De fremtidige behov er usikre, derfor kunne man f.eks. inddrage ekspertise i form af fremtidsforsker eller lignende. Der kan udarbejdes en beskrivelse af befolkningens demografiske udvikling for at kende de fremtidige boligbehov. Arbejdsgruppen "Tidssvarende Boliger" Den almene boligsektor nedsætter en arbejdsgruppe med deltagere fra den almene boligsektor og Odense Kommune omkring emnet "Tidssvarende Boliger". Arbejdsgruppen skal indhente, uddybe og prioritere projekt-idéer og forslag. Gruppen skal formulere en handlingsplan for indsatsen og sikre, at planen føres ud i livet i dialog med parterne. Et bredt ejerskab er væsentligt for at løfte opgaven med at fremtidssikre de almene boliger. Det er afgørende, at indsatserne styres af konkrete behov i boligorganisationerne, at projekterne er brugbare, og at de gøres tilgængelige for så mange som muligt. 8/8
9 Arbejdsgruppen forankres i en eller flere almene boligorganisationer. Den/de pågældende boligorganisation(er) har formandskabet for gruppen. 3. Boligsociale indsatser En boligsocial indsats tager udgangspunkt i et bestemt område, hvor der er en koncentration af sociale problemer som f.eks. arbejdsløshed, kriminalitet, misbrug og manglende aktivitetsmuligheder for beboerne. Løsningen af de sociale problemer i boligområdet sker bedst i et samspil mellem kommune og boligorganisation. Samtidig er det væsentligt at afklare rollerne i forhold til, hvem der har hvilke opgaver. Hvorfor er det vigtigt med boligsociale indsatser? Gode boligsociale indsatser øger trygheden i boligområderne, løser bestemte sociale problemer og skaber nye tilbud og aktiviteter for beboerne. De almene boligorganisationer i Odense og Odense Kommune har en langvarig tradition for boligsocialt arbejde. Det boligsociale arbejde begyndte i 1994 med byudvalgsarbejdet i fem udvalgte byområder. Der er siden lavet flere helhedsplaner, som bidrager til det sociale miljø i boligområderne, og som giver en god ramme for det boligsociale samarbejde. Med etablering af en arbejdsgruppe på tværs af boligorganisationer og kommune, som arbejder med forslag til konkrete projekter og handlingsplaner, skabes der muligheder for at udvikle nye samarbejdsformer og netværk. Beboerdemokrater og fagfolk udvikler i fællesskab indsatser, som vil styrke og gavne boligområderne. Som beboer får man medindflydelse på at udvikle sit boligområde, komme med gode idéer og blive en del af et netværk. Der er for øjeblikket 5 helhedsplaner i almene boligområder, og der er 2 mere på vej. Odense Kommune har vedtaget en procedure for at håndtere samarbejdet omkring planerne og ser det som en vigtig servicefunktion at bidrage til at styrke det sociale og kulturelle liv i de almene afdelinger. Beboerkonsulenterne spiller en central rolle i indsatserne under helhedsplanerne, og det boligsociale samarbejde skal bidrage til at give beboerkonsulenterne de bedst mulige arbejdsbetingelser. I flere lokale indsatser arbejdes der med naboskabsundersøgelser, som sætter fokus på borgernes ideer og forslag til udvikling af deres lokalområde. Det kan handle om nye legepladser, væresteder for børn og unge, et nyt kultur- og aktivitetshus eller at skabe en ramme for kulturelle arrangementer. Fælles for indsatserne er, at de er brobyggende. Dette betyder, at de tager sigte på at bygge bro mellem almene og private boligområder. Manglende kendskab og fordomme kan i praksis betyde, at der er en "os-og-dem"-holdning, hvad enten man bor i en almen afdeling eller i et parcelhus. Når det lokale partnerskab udvikler kvarterplaner og indsatser, er det således væsentligt, at alle kvarterets brugere og borgere får adgang til de nye faciliteter og tilbud. Eksempler på aktiviteter Integrere almene boligområder bedre i lokalområderne og skabe bedre sammenhæng mellem alment boligområde og lokalområdet, f.eks. ved at åbne op for brug af beboerhuse og fælleshuse til fællesarrangementer for hele lokalområdet Trygge boligområder medarbejdere i enkelte boligafdelinger kan have behov for at kontakte fagpersoner i Odense Kommune, hvis der opstår problemer eller bekymringer i et boligområde. Der er behov for at lave kontaktliste over personer i Odense Kommune som varmemestre m.fl. kan benytte sig af 9/9
10 Områdebaserede netværk styrke og udvikle netværk mellem de forskellige aktører i byens boligområder for at fremme lokalkendskabet og koordinere indsatser Kortlægning af forskellige boligsociale indsatser, aktiviteter, foreninger mm. i boligområderne, som vises på Odense-kort Naboskabsundersøgelserne skal sætte fokus på borgernes ønsker til kvarterets udvikling, og bygge bro mellem områdets forskellige brugere og borgere Arbejdsgruppen "Boligsociale Indsatser" Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen nedsætter en arbejdsgruppe med deltagere fra den almene boligsektor og Odense Kommune omkring emnet "Boligsociale Indsatser." Arbejdsgruppen indhenter, uddyber og prioriterer projekt-idéer og forslag inden for emnet. Gruppen formulerer en handlingsplan for indsatsen og sikrer, at planen føres ud i livet i dialog med parterne bag aftalen. Et bredt ejerskab til de boligsociale indsatser er en forudsætning for at bidrage positivt til den sociale udvikling i de almene boligområder. Det er vigtigt, at parterne aftaler den indbyrdes rolleog opgavefordeling og udvikler indsatser, som nyder bred opbakning i det almene og kommunale system. Arbejdsgruppen forankres i Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som også har formandskabet for gruppen. 4. Fælles områdetilgang Parterne bag Byaftalen skal arbejde for at udvikle kvarterfællesskaber ved at integrere alle indsatser i en fælles områdetilgang. Vi forstår en fælles områdetilgang som "et helhedsorienteret løft af et afgrænset område, hvor parterne indgår et forpligtende samarbejde om at udvikle og gennemføre det fælles løft for at styrke borgernes livskvalitet og gøre området mere bæredygtigt." Med lidt andre ord: hvis to almene boligorganisationer starter to helhedsplaner i samme byområde, skal de fremover koordinere disse indsatser med hinanden, og med alle de øvrige kommunale og ikke-kommunale aktører i lokalområdet. En fælles områdetilgang styrker udvikling af kvarterfællesskaber, fordi tilgangen: støtter fremtidssikringen af den enkelte almene boligafdeling skaber mere attraktive almene boligafdelinger og byområder i Odense fører til bedre sammenhæng mellem indsatser integrerer de almene og ikke-almene boligområder styrker den lokale netværksdannelse åbner de almene, private og kommunale faciliteter til gavn for flere skaber grundlag for at prioritere områder med størst behov først 10/10
11 giver beboerne i den almene sektor ejerskab til byudviklingen i Odense gør Odense Kommunes engagement i områdernes udvikling mere synligt og forpligtende Principperne bag en fælles områdetilgang er: - At lokale ressourcer, kvaliteter og interesser kortlægges. Områdets ressourcer og kvaliteter samt lokale aktørers umiddelbare interesser i et områdes udvikling beskrives og danner udgangspunkt for indsatsen. - At indsatsen forankres i en helhedsorienteret områdestrategi. Indsatser af en vis størrelse med betydning for lokalområdet tænkes ind i en samlet områdestrategi. - At områdestrategien formuleres i en områdeplan. Parterne laver en områdeplan som ramme for indsatsen. - At områdetilgangen bygger på størst mulig borgerdeltagelse: De lokale borgere og brugere af området inddrages aktivt. - At indsatsen organiseres i forpligtende partnerskaber. Områdeindsatserne organiseres i partnerskaber mellem den almene sektor og relevante samarbejdsparter. Arbejdsgruppen "Fælles Områdetilgang" Borgmesterforvaltningen nedsætter en arbejdsgruppe omkring emnet "fælles områdetilgang" med deltagere fra den almene boligsektor og Odense Kommune. Arbejdsgruppen arbejder med at koordinere handlingsplaner under Byaftalens tre øvrige emner i en fælles områdetilgang. Gruppen har ansvar for at lave områdeplaner og sikre, at de nævnte principper føres ud i livet for de relevante indsatser under Byaftalen. Arbejdsgruppen forankres i Borgmesterforvaltningen, som også har formandskabet for gruppen. 11/11
12 Byaftalens del 2: Handlingsplaner under Byaftalen Denne del af Byaftalen udarbejdes af de fire arbejdsgrupper efteråret 2010 med henblik på realisering pr. 1. januar Energi- og klimaindsats Handlingsplan Tidssvarende boliger Handlingsplan Boligsociale indsatser Handlingsplan Fælles områdetilgang Handlingsplan /12
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE. "De vilde drenge og andre udfordringer" - Strategier i Odense
VELKOMMEN TIL VOLLSMOSE Vores fælles vision I Odense Odense skal være landskendt for attraktive og tidssvarende almene boliger i velfungerende og trygge bydele. Vi skal fremtidssikre de almene boliger
Læs mereInvesteringer i udsatte boligområder. Velkommen til Odense Måske et eventyr?
Investeringer i udsatte boligområder Velkommen til Odense Måske et eventyr? Erfaringer fra Odense Kommune Etablering af et fremadrettet samarbejde med boligorganisationerne om at sikre velfungerende boligområder.
Læs mereOMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING
OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..
Læs mereSocialministeriets konference. Liv i boligområderne. Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye
Socialministeriets konference Liv i boligområderne Vollsmose Kulturhus 22. november 2010 Oplæg ved borgmester Anker Boye Odenses vision for almene boliger Visionen: Odense skal være landskendt for attraktive
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE HANDLINGSPLAN 2017 BOLIGORGANISATIONERNE I ODENSE - FYNS POLITI - ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE HANDLINGSPLAN 2017 BOLIGORGANISATIONERNE I ODENSE - FYNS POLITI - ODENSE KOMMUNE INDHOLD Indledning 3 Handlingsplan 2017 5 Pejlemærke 1 5 Pejlemærke 2 9
Læs mereSAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE
SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger
Læs merefremtidens almene boligområder
samarbejde om fremtidens almene boligområder v. vicedirektør Maj Green, By- og Miljøforvaltningen, Gladsaxe Kommune Vores kommune skal være et godt sted at bo Varieret boligudbud Mobilitet på boligmarkedet
Læs mereHvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Læs mereMålsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014
Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige
Læs mereStrategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune
Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 4. august 2015 Sagsbehandler Mette Albrandt Telefon direkte 76 16 13 09 Sagsid 15/11910 Strategi for Alment Nybyggeri i Esbjerg Kommune 1. Forord... - 2-2. Strategien i
Læs mereSTYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG DANSKE FUNKTIONÆRERS BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP Danske FunktionæresBoligafdelings afdelinger i Høje-Taastrup Charlottegården Gadehavegård Sportorno Charlottegården Opførelsesår: 1975 405
Læs mereSTYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKAB, HØJE-TAASTRUP TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven I, II og III Bygaden Ole Rømers Vej Grønnehaven Nørreby Sønderby
Læs merenotat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?
notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne
Læs mereWorkshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune
Workshop C. Samarbejdsforhold i Københavns Kommune 1 2 Fortiden, nutiden og måske en fremtid 3 Interesse eller branche? Klar arbejdsdeling Professionalisme Mål og rammer Fordi den effektive interesseorganisation
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereERFA-møde. Integration af fysiske og sociale indsatser
ERFA-møde Integration af fysiske og sociale indsatser Sammentænkning af fysiske og sociale indsatser? Almenboligloven 6 b. Boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereDE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016
LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra
Læs mereSTYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP
STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:
Læs mereFremtidssikring af Herlevgårdsvej. Handleplan
Fremtidssikring af Herlevgårdsvej Handleplan Fremtidssikring af Herlevgårdsvej. September 2007 Indhold side Hvad er fremtidssikring? 4 Introduktion til handleplanen 6 Afdelingens vision 7 Handleplanen:
Læs mereDansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015
Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis
Læs mere3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975
Læs mereSTRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI
STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................
Læs mereStrategi 2015-2020. - bolig med nærhed
Strategi 2015-2020 - bolig med nærhed Indhold Før strategiplan 2015-2020...5 Missionen...6 Om BOLIGNÆSTVED...7 Værdierne Troværdighed...8 Nærvær og engagement...8 Handlekraft...9 Visionen...10 Målsætningerne
Læs mereAarhus Kommune og boligorganisationerne skal efterfølgende sammen implementere og folde strategien ud gennem konkrete delmål og indsatser.
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. maj 2017 Fælles strategi for udsatte boligområder 1. Resume Med afsæt i Aarhus-fortællingens vision om en god by for alle har Aarhus Kommune
Læs mereBOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN I VOLLSMOSE 2016-2020 1/15 HELHEDSPLAN VOLLSMOSE 2016-2020 En kommende helhedsplan i Vollsmose skal gennem lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
Læs mereTAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
TAASTRUP ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKSABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Poppelhaven III Opførelsesår: 1960 54 boliger, rækkehuse Ole Rømers Vej Opførelsesår: 1990 9 boliger, rækkehuse Poppelhaven Opførelsesår:
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereÅrsmøde Lean Construction Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne?
Årsmøde Lean Construction - 2012 Hvordan får vi mest værdi for renoveringsmilliarderne? Årsmøde Lean Construction - 2012 Policy værdier Sektor og branche værdier Bygherreværdier Projektværdier Brugerværdier
Læs mereUddrag af udkast til ejerstrategi afsnit 23 vedrørende almene boligorganisationer.
GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet NOTAT Bilag 2: Ejerstrategi for almene boliger Dato: 17. oktober 2017 Af: Jesper Graff Thøger Uddrag af udkast til ejerstrategi afsnit 23 vedrørende almene boligorganisationer.
Læs mereHedebos afdelinger i Høje-Taastrup
Hedebos afdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri Plejehjem, Vesterled/Valby vej Opførelsesår: 70 boliger, rækkehuse Fløng Byvej Opførelsesår: 1975 5 boliger, rækkehuse
Læs mereI BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER
I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER I BOLIGSELSKABET SJÆLLAND VIL VI SKABE TRYGGE HJEM I BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER BEBOERE ANBEFALER BOLIG- SELSKABET SJÆLLAND SOM
Læs mereAABs afdeling i Høje-Taastrup. Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri
AABs afdeling i Høje-Taastrup Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri Baggrund Hvert år i april/maj afholdes et styringsdialogmøde mellem Høje-Taastrup Kommune og de enkelte
Læs mereVIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,
Læs mereStrategi og FN s 17 verdensmål
Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN
Læs mereSTYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP
STYRINGSDIALOG AAB, HØJE-TAASTRUP AABsafdeling i Høje-Taastrup Afdeling 51. Pælestykkerene Afd. 51 Pælestykkerne Opførelsesår: 1966 147 boliger, etagebyggeri AFTALE Baggrund Hvert år i april afholdes et
Læs mereBorgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Vollsmose 2020-bestyrelsen til udvalget, at byrådet godkender:
6. "Fremtidens Vollsmose" - Byudvikling og Infrastrukturplan Åbent - 2014/133021 Sagsresumé Landsbyggefonden har afsat en ramme på 220 millioner kr. til ny infrastruktur i Vollsmose under den forudsætning,
Læs mereHØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP
HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Rådhushaven Opførelsesår: 1946 41 boliger, række- og parcelhuse Thorsgård Opførelsesår: 1949 30 boliger, etagehuse Engvadgård Opførelsesår: 1973 71
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereBilag 1: Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 14-10-2014 Bilag 1: Hovedaftale mellem Københavns Kommune og BL s 1. kreds 2015-2018 Københavns almene boliger har spillet og vil
Læs mereEvaluering af de boligsociale helhedsplaner
Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen
Læs mereSamarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune
Samarbejdsaftale om de boligsociale helhedsplaner i Helsingør Kommune Samarbejdsaftalens parter: Helsingør Kommune Boligselskabet Boliggården Boligselskabet Nordkysten Samarbejdsaftalen gælder i helhedsplanens
Læs mereApril Kommunens rolle. Albertslund Syd i praksis
April 2016 Kommunens rolle Albertslund Syd i praksis - Albertslund Syd - Masterplan Syd - Partnerskabsaftale - Styringsdialog - Nye partnerskaber - Dagligdagen i praksis Albertslund Syd 3 boligtyper 6
Læs mereAftale for Boligselskabet AKB, Taastrup
Aftale for Boligselskabet AKB, Taastrup Parterne aftaler herved Målrettet at arbejde for at opfylde aftalens indhold. Aftaleholderen er ansvarlig for at levere det aftalte indhold samt at opfylde de vedtagne
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereOpstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?
Helhedsplaner Afklaring Hvordan kan jeres boliger og afdeling udvikles? ALECTIA tilbyder både individuelle og standardiserede løsninger. Ideer og/eller en strategi Gennem dialog og samarbejde med beboerne,
Læs mereHovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014
24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske
Læs mereFremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening
Fremtidens smarte fjervarme. Nordkraft, Aalborg den 14. juni 2017 Udviklingschef Sven Buch, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland Boligforening > > > > > > > > > > > Ca. 7.000 boliger i 64 afdelinger
Læs mereRåd til byggeri HELHEDS- PLANER
Råd til byggeri HELHEDS- PLANER som udviklingsgenerator og styringsværktøj Den omfattende renovering giver bygningerne i den indre del et markant anderledes og nutidigt udtryk. Himmerland Boligforening,
Læs mereBestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
Læs mereUdtalelse. Til: Aarhus Byråd via Magistraten. Ledelsessekretariatet. Den 29. august 2012
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 29. august 2012 Rådhuset 8100 Aarhus C Udtalelse til forslag fra SF s Byrådsgruppe vedrørende Miljøambassadører
Læs mereIndstilling. Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014
Indstilling Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 5. november 2014 Gellerup-analyse (fase 1) og det videre arbejde. 1. Resume Magistraten igangsatte med beslutning 11. August 2014 Gellerup-analyse
Læs mereSTRATEGI. MÅL og frem mod BO-VEST
STRATEGI MÅL og frem mod 2022 BO-VEST STRATEGI OG MÅL FREM MOD 2020 Det strategiske fundament for BO-VESTs arbejde er vores mission, vision og værdier. Mission Vores mission, det som BO-VEST er sat i verden
Læs mereVESTKYSTEN VISER VEJEN
VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereFremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen
Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde
Læs mereBosætning i Odense. Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune. Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010
Bosætning i Odense Oplæg v. Charlotte Lorentzen Bystrategisk Stab Odense Kommune Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo? 26.11.2010 En kort karakteristik i tal og grafer Indbyggertal 3. kvartal 2010: 190.147
Læs mereProgram for de næste 45 minutter
Program for de næste 45 minutter Lidt om Svendborg Kommunes boligsociale samarbejde Lidt om København Kommunes boligsociale samarbejde Hvad skal vi så med hinanden? 1 Boligsocial årskonference 2012 Både
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereDagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Bygnings- og Arkitekturudvalget Mødetidspunkt 17-12-2018 17:35 Mødeafholdelse Rådssalen Indholdsfortegnelse Bygnings- og Arkitekturudvalget 17-12-2018 17:35 1 (Åben)
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereFremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe
Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde
Læs mereForankring og vidensoverførelse
Forankring og videnoverførelse Afslutningskonference for kvarterløft den 12. oktober 2007 Jesper Nygård Administrerende direktør i KAB og formand for Landsbyggefonden Forankring og vidensoverførelse 10
Læs mereSTYRINGSDIALOG HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKAB
STYRINGSDIALOG HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKAB HØJE-TAASTRUP BOLIGSELSKABS AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Rådhushaven Thorsgård Engvadgård Fløngvangen Kallerupvang Rådhushaven Opførelsesår: 1946 41 boliger, række-
Læs mereNOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg
NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri
Læs mereHimmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund.
Himmerland Boligforening ønsker med en bæredygtighedspolitik at levere et tydeligt bidrag til den grønne omstilling af det danske samfund. Himmerland Boligforening anerkender sin del af det samfundsmæssige
Læs mere360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7
360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Gandrup Afdeling 7 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 7 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder
Læs mereAftale om boligpartnerskab
Bilag 3: Aftale om boligpartnerskab Side 1 af 6 Aftale om boligpartnerskab Historie De almene boligafdelinger i Brøndby Strand har i flere år haft samarbejde omkring en række forhold. Oprindelig var samarbejdet
Læs merePOLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB
POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete
Læs mere360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13
360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Hou Afdeling 13 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 13 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste måneder
Læs mereAlmen boligstrategi 2014-2016. En almen boligsektor i balance
Almen boligstrategi 2014-2016 En almen boligsektor i balance Indhold Forord 3 Indledning 4 Rammer og kendetegn 5 Bæredygtighed i strategien 6 balance som et grundlæggende ønske Boligernes placering 7 -
Læs mereMålsætning vedrørende almen social ansvarlighed
Repræsentantskabet vedtog på mødet den 16. juni 2012 handlingsplanen for Boligkontorets Danmarks indsatsområder i det kommende år. Repræsentantskabet vedtog samtidig Målsætning vedrørende almen social
Læs mereCenter for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø
Center for Børn og Voksne Afrapportering på arbejdsprogrammet Fælles Fremgang for Furesø 1 Punkt 5.3: Styrket boligsocial indsats 2 Afrapportering på arbejdsprogrammets punkt 5.3 Styrket boligsocial indsats
Læs merePROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.
Læs mereBudget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:
Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereEnergistrategien ved Energi-, miljø- og klimaudvalget
en ved Energi-, miljø- og klimaudvalget Bæredygtighed energistrategi, indeklima og miljø er udpeget som særligt indsatsområde for Boligkontoret Århus, under det mere overordnede fokusfelt: Din fremtidssikrede
Læs mereKlimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation
Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:
Læs mereEnergirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering
Energirenovering Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering 1 Kommissorium for Tænketank om Bygningsrenovering Drøfte udfordringerne og potentialerne for bygningsrenovering i Danmark samt komme
Læs mereFremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen
Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde
Læs mereOdense Byråd,
Odense Byråd, 2011 1 Ny virkelighed Ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen.
Læs mereMÅ LSÆTNINGER FOR 2010-2013
Målsætningsprogram 2010 2013 1 Overordnede målsætninger for organisationen At synliggøre for organisationen, såvel beboerdemokratiet som organisationens ansatte, hvad der er organisationens overordnede
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereFremtidsvisioner. 23 marts. Ellen Højgaard Jensen Dansk Byplanlaboratorium
Fremtidsvisioner Hvad vil jeg sige noget om? Lidt om mig og Dansk Hvem er en fremtidens beboere? Første øvelse Hvordan vurderes konkurrenceevnen og hvor er det vigtigst at sætte ind? Anden øvelse Opsamling.
Læs mereEN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab
Læs mereResumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst
Resumé Bæredygtighed og smarte løsninger i Aalborg Øst Himmerland Boligforenings erfaringer med bæredygtighed i praksis Lars A. Engberg Sven Buch SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Læs mereStrategi AAB Silkeborg
Strategi AAB Silkeborg 2016-2020 AAB Silkeborg- Attraktive Almene Boliger - Transparente i alle sammenhænge Vi er stolte af AAB Silkeborgs mission. Den inspirerer og forpligter. Fremtiden vil være præget
Læs mereMÅLSÆTNINGSPROGRAM Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO
MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2016-2020 Mission - vision - værdier for Boligforeningen VIBO INDHOLD Mission - Vision - Værdier Mission.... 3 Vision... 3 Værdier.... 3 VIBOs værdier Rummelighed.... 4 Tryghed.... 4
Læs mereSTYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB
STYRINGSDIALOG HEDEBOALMENE BOLIGSELSKAB Hedebosafdelinger i Høje-Taastrup Græshøjvej Legathuset. Præstegårdsvej Plejehjem, Vesterled/Valbyvej Fløng Byvej Græshøjvej Opførelsesår: 1953 12 boliger, etagebyggeri
Læs mereDirektørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd
Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige
Læs mereKommissorium ABC helhedsplan
Kommissorium ABC helhedsplan 2017-2020 Organisationsdiagram for den boligsociale helhedsplan, ABC 2017-2020 Bestyrelsen Bestyrelsen er ABC projektets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for,
Læs mereVejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger
Dato: 26. juni 2013 Vejledning til ansøgning om midler til udarbejdelse af energihandlingsplaner i almene boliger Baggrund Der er på finansloven for 2013 afsat en energisparepulje til almene boliger på
Læs mereLokal Udviklingsplan for. XXXX XXX-området består af.
Lokal Udviklingsplan for XXXX XXX-området består af. Lokalområdets vision. Beskriv forhold, aktiviteter og ting der betyder noget for byen/lokalområdet. Disse punkter er et afsæt for at lokalområdet kan
Læs mereTil orientering, Skoleudvalget ser frem til at følge indsatsen. Indsatsen drøftes i regi af budget 2018.
Punkt 5. Orientering om samarbejde med boligorganisationerne Alabu Bolig og Lejerbo om boligsocial helhedsplan i Aalborg øst, for perioden 1. januar 2017-31. januar 2021 2016-072864 Skoleforvaltningen
Læs mereDen almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling.
1 Den almene sektors rolle i en bæredygtig byudvikling. Træk ved udviklingen af den almene sektor 1945-1959 Boligmangel og bolignød 1960-1974 Byplanlægning- og industrialisering 1975 2000 Spredning og
Læs mereBestyrelsesmøde ved Vollsmose Sekretariatets bestyrelse
Bestyrelsesmøde ved Vollsmose Sekretariatets bestyrelse Sted: Vollsmose Sekretariatet, Vollsmose Allé 10, 5240 Odense NØ Tid: Mandag den 22. juni 2015 kl. 17.30-19.30 REFERAT 1. Godkendelse af leverancer
Læs mere100 år er ingen alder
Strategi 2015-2018 100 år er ingen alder 100 år er ingen alder AAB nærmer sig de 100 år, men det er ingen alder. Kompetente medarbejdere og beboervalgte, har skabt en udviklingsorienteret og værdibaseret
Læs mere