Temadag om supervision
|
|
- Jan Kristiansen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision v/ Marts 2019
2 Dagens program Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Velkommen, intro og forventninger til dagen Hvad er supervision? Supervision og centrale redskaber til den refleksive samtale fortsat Opskrift på supervision og spørgsmålstyper Frokost i kantinen Afprøvning af supervision Opsamling Oplægget lægges på Praktik.via.dk under Socialrådgiveruddannelsen Aarhus, Undervisningsmateriale fra temadage.
3 Formålet med dagen Praktikvejledere med meget begrænset kendskab til supervision tilbydes en temadag om supervision af studerende. Formålet med dagen er at introducere og træne systemisk baseret metode/fremgangsmåde til supervision af praktikanten
4 Supervision til fremme af refleksion og læring Ifølge praktikhåndbogen er praktikvejlederen bindeled til Socialrådgiveruddannelsen og ansvarlig for, at den studerende har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning og supervision. Praktikvejledningen har til formål at kvalificere den studerendes læring i praktikken og at fremme den studerendes refleksions- og læringsproces. SUPERVISION er et redskab hertil.
5 Hvornår?? Et praktikforløb praktikkens faser og elementer (ca. tidspunkter) Introperioden (1. måned) Mellemperiode (2 3. måned) Afsluttende periode (4-5. måned) Observerende/begyndende deltagende i forhold til opgaveløsning på praktiksted Udarbejdelse af praktikplan Deltagende/begyndende selvstændig i forhold til opgaveløsning på praktiksted Statusmøde med fokus på færdigheder Begyndende selvstændig/selvstændig i forhold til opgaveløsning på praktiksted Eksamen med fokus på kompetencer
6 Vend med din sidemakker Hvad er mine erfaringer med supervision? (meget/lidt, gode/dårlige og hvorfor ) Hvad kan supervision/hvad kan det ikke? Hvad vil jeg gerne have med fra dagen i dag spørgsmål der skal stilles?
7 Hvad er supervision?
8 Hvornår er det supervision? Terapi Supervision Coaching Konsultation Vejledning Undervisning personlige udvikling og vækst i privat regi det faglige og arbejdsrelaterede liv. Fokus på kompleksitet, perspektiver og samspil mellem fagperson og borger. Proces- og udviklingsorienteret faglig og personlig udvikling. Fokus på mål. Handlings- og forandringsorienteret tilføre viden og evt. praktisk erfaring fra ekspert vejleder hjælper på vej. Fokus på kommunikation, få afklaring, opmuntring, håb og støtte, udvide veje for handling formidling af viden (ofte metodefrihed i form)
9 Et par definitioner Supervision betyder i ordets forstand oversyn i betydningen klarhed eller overblik. Supervision er ifølge min forståelse et sprogligt og relationelt samarbejde mellem professionelle voksne, hvor en arbejdsrelateret sag udforskes og udfordres A.M. Villumsen, I: Hertz og Iversen (red), 2007:95 Supervision er et instrument til at udvikle nye mentale/personlige, faglige og organiseringsmæssige forståelser af kompleksiteten, som kan medføre nye positioneringer og handlemuligheder i relation til de opgaver, den enkelte medarbejder og arbejdsfællesskabet/teamet varetager. Pedersen 2018:330
10 Paraplybetegnelse - for varierede former og metoder Begrebet supervision bruges ofte, som om det rummer én betydning og én bestemt praksisform. Supervision er imidlertid med baggrund i forskellige faglige, teoretiske traditioner og skoler en paraplybetegnelse for mangfoldige praksisformer. Klarhed og overblik (supervision) er centrale mål i al form for supervision, men metoderne til at opnå dette viser sig i praksis at være meget varierede.
11 Supervisionens mange ansigter Metodisk; forskellige tilgange og forskelligt antal deltagere Klassisk; individuel supervision kun supervisor og supervisand deltager De mange former: gruppe supervision, kollegial supervision, intern og ekstern supervision, direkte (med borgeren)
12 I bund og grund handler supervision om at skabe en refleksiv samtale. Vi skal hjælpe denne refleksion på vej ved dels at sætte konteksten/skabe rummet for refleksion og dels ved den måde, vi skaber samtalen på. Som supervisor er det opgaven at lede denne proces og skabe de trygge rammer for, at man her kan reflektere over det som er svært og/eller det som lykkes - og finde nye erkendelser eller nye måder at handle på ift. problemet.
13 Ønsker bag supervision Skabe klarhed og overblik Opnå flere perspektiver og forståelser Udvikle handlemuligheder Bruge og udvikle faglige kompetencer Læring af det effektfulde udforske det der lykkes!
14 Læring at blive bedre til sin praksis og til at tænke over den Læring er centralt i supervision. I supervision gøres konkrete oplevelser til genstand for dialog og refleksion. Supervisor og supervisand/gruppe udvikler i samarbejde mentale modeller og perspektiver for efterfølgende handling. Når læring finder sted, skal den vise sig i ændret adfærd. Gennem supervision skal man gerne begynde at tænke og handle anderledes og man skal kunne begrunde hvorfor. Supervision skal sætte fagprofessionelle i stand til at reflektere over egne handlinger og begrunde en eventuelt ændret praksis. Pedersen 2018:332
15 Mulighed for konkret og generaliseret læring Man kan tale om både konkret og generaliseret læring som en mulighed i supervision. Læring der rækker udover den konkrete case, indeholder et potentiale for at lære at lære (metalæring). Det bliver muligt at reflektere over sin praksis, at sammenligne den nuværende, unikke situation med tidligere, lignende erfaringer samt at gøre handling i og tænkning om opgaven eller situationen til hinandens indbyrdes forudsætninger. jf. Donald Schön (1983): Den refleksive praktiker, i Pedersen 2018:
16 Kontekst er afgørende for enhver professionel relation og er grundlaget for al supervision
17 Kontekstuel forståelse af supervision
18 Kontekst Kontekst kan forstås som en dynamisk konstruktionsproces. Det indebærer, at kontekst ikke betragtes som noget, man ér eller sættes ind i, men noget man deltager, handler, interagerer i og medskaber. (Lund, i: Villumsen (red.), 2011:186) Kontekst bliver til i et samspil af en mængde faktorer som tid, sted, personer, relationer. Kontekst er en menings- og forståelsesramme, der manifesterer sig som et sæt af spilleregler for, hvad det er muligt at sige, og hvad det er muligt at høre. (Olsen og Molly: De tre domæner en guide til kontekstmarkører)
19 Konteksten i den konkrete supervisionen Roller hvilke roller har vi? Position hvordan vil jeg agere overfor dig i netop denne situation (hvad kan praktikanten forvente af vejleder og omvendt) Tid hvor lang tid har vi Kontrakt ret og pligt. Retten til at sige fra og pligten til at sige til, hvis noget ikke giver mening (ansvarliggør jeres praktikant) Hvordan hvordan skal samtalen forløbe? Overskriften hvad er overskriften på det, vi skal tale om? Mål hvad kunne du godt tænke dig, der kommer ud af den her samtale?
20 Roller & ansvarsfordeling mellem supervisor og supervisand
21 Supervisors ansvar Ansvarlig for og ekspert på proces og kontrakt ikke i formulering af løsninger Ansvar for samtalens struktur herunder målsætning, proces, afrunding, evaluering og opfølgning Behøver ikke være ekspert på faget (men det er I som praktikvejledere ) IKKE ansvarlig for eller ekspert på de handlinger, som supervisanden måtte tage i fremtiden Skal respektere supervisandens måde at tænke på/forstå verden på Skal mestre aktiv lytning og evnen til at stille refleksive spørgsmål Må kunne spørge nysgerrigt og derved fremme supervisandens tænkearbejde
22 Supervisandens ansvar Ansvar for at komme med indholdet til supervisionen Må være parat til at tænke nyt Må deltage aktivt og være åben for eventuelle nye og anderledes handlinger i sagen Må have et ønske om at være nysgerrig på eget perspektiv og egne handlinger HVIS der er et reflekterende team; er de ansvarlige for at hjælpe refleksionsprocessen i supervisionen på vej og bidrage med nye forståelser og perspektiver
23 Supervisionsemner Hvilke emner tager I op i supervision? eller hvad kunne være godt at tage op i supervision? og hvad kunne være gode emner for en praktikant at tage op? Først 2 min. med sidemand så fælles drøftelse.
24 Svært ved at finde emne HVIS praktikanten har svært ved at finde et emne: Hvad har optaget dig den sidste uge Hvad har undret dig mest Hvad er du lykkes med Hvad vil du forberede dig på
25 Retningslinjer for en refleksiv samtale Sæt praktikanten i centrum Opgaven er at stille spørgsmål eller komme med refleksive udsagn Lyt efter det, der optager din praktikant i samtalen Indtag en neutral eller nysgerrig position Giv tid til at spørgsmålene overvejes Hold meninger/gode råd for dig selv (de hører primært til i et andet læringsrum) Prøv ikke at flytte praktikanten et bestemt sted hen Du har ansvaret for at styre samtalen og bevare overblikket, så I når det mål, praktikanten har sat sig
26 Centrale redskaber til at skabe en refleksiv samtale
27
28 Perspektiver afgør hvad man ser Enhver gør sit bedste, ud fra et givet afsæt af præmisser og logikker. Vi må derfor bestræbe os på at forstå den andens logik (inspireret af Batesonog Maturana)
29 Spejling og aktiv lytning Spejling og aktiv lytning er to af måderne på, hvordan supervisanden kommer til at opleve sig set, hørt og forstået. Spejling er en særlig måde at reflektere tilbage til den anden, hvad du har opfattet, denne har sagt. Derigennem viser du, at du ser praktikanten, lytter og at du ønsker at forstå praktikanten (ved at tjekke budskaber, at forstå det samme ved det samme). Det forudsætter, at supervisor har en oprigtig interesse og opmærksomhed.
30 Spejling Definition: en reformulering af den andens udsagn Det er hverken et spørgsmål, en vurdering eller en fortolkning, men snarere en måde at udtrykke dét, man har opfattet, den anden har sagt. En måde at give det hørte, sete eller fornemmede tilbage på. Ikke papegøjesnak brug dig selv som klangbund. Fx i form af: Refleksionen af noget, som den anden lige før udtrykte, og som supervisor fandt vigtigt; det kan være så lidt som et enkelt ord, en grimasse, en bevægelse, prikker på halsen Parafrasere: genfortælle essensen / det centrale af hvad den anden har sagt
31 Aktiv lytning Tidligere skelnede jeg mellem at være hjemme hos sig selv, ovre hos den anden og ude i det fælles tredje, set i forhold til kommunikationstrekanten. Under aktiv lytning er man empatisk ovre hos den anden, men samtidig i kontakt med sit eget kropslige lytteapparat (Rogers, 1962, 1980) Man hører ikke kun det, der bliver sagt af den anden, men også det usagte; man opfanger det underliggende meningsindhold; og man sanser den andens følelser.
32 Aktiv lytning mere end blot at tie og lytte Bruger sin sanser til at se, høre, føle, fornemme. Spørger uddybende; for at forstå, hvad den anden forstår Afbryder; når det har som formål at forstå den andens oplevelse/virkelighed bredere eller dybere Resumerer; for at sikre, man har forstået meningen i den andens perspektiv Den aktive lytter har: Øjenkontakt En åben kropsholdning Læner sig fremad Nikker Kommunikerer også med ansigtsudtryk Kommer med opmuntrende småord Tåler pauser
33 Dobbelt opmærksomhed
34 Spørgsmålstyper
35 Udviklet af Karl Tomm
36 Eksempler på lineære spørgsmål Hvordan vil du beskrive din udfordring eller det du er lykkes med i din praktik? Hvad er der sket? Hvem er involveret? Hvor lang tid forløb sagen over? Hvad gjorde du i situationen? Hvad var dine hensigter i situationen?
37 Eksempler på cirkulære spørgsmål I hvilke sammenhænge oplever du, at udfordringen optræder mest? Hvad vil være den største forskel på det andre fortæller, og det som du selv oplevede? De andre involverede i sagen (fx borgeren) hvad ville hun svare, hvis jeg spurgte hende om hvordan hun oplevede situationen? I hvilke sammenhænge har du oplevet, at det er faldet dig nemt at håndtere din udfordring eller det, som du er lykkes med? Har du tidligere været i en lignende situation? Hvad gjorde du dengang? Hvordan kan du bruge de erfaringer i den nuværende situation?
38 Eksempler på refleksive spørgsmål Mirakelspørgsmål: Hvis nu der skete et mirakel i nat, og du vågnede i morgen og din udfordring var væk (spørg ikke til selve miraklet, men følgerne af det. Hjælper til at formulere ønsker og håb) Hvad ville så være ændret? Hvad skal der til for at komme derhen? Hvad tror du, din borger ville lægge mest mærke til? Hvordan tror du, andre ville beskrive det særlige, du har gjort? Hvad ville være det mest vigtige for dig at lykkes med? Kunne man forestille sig, at der i virkeligheden er X på spil for din borger? Kunne man forestille sig, at det ikke hænger sammen, som du tror, men i stedet på X måde? Hvis det gjorde det, hvordan tænker du så om din udfordring?
39 Eksempler på refleksive spørgsmål (II) Hypotetiske spørgsmål (skaber nye muligheder): Hvilken forskel ville det gøre, hvis problemet var løst? Hvis du gjorde hvad ville der så ske? Hvordan kunne det være anderledes? Hvad ville være det udfordrende ved det? Hvis man nu forstod din situation sådan her, hvad ville det så betyde? Det er en mulig måde at tænke på, hvilke andre kunne der være?
40 Eksempler på strategiske spørgsmål del 1 Konfronterende spørgsmål (give passende forstyrrelser): På mig virker det som om, du er hvad tænker du om det? Du taler meget om andres hvad handler det mon om? Det virker som om, det mere handler om hvad mener du om det? Jeg kommer til at tænke på, om du har overvejet (at gøre) hvad tænker du om det?
41 Eksempler på strategiske spørgsmål del 2 Planlæggende, besluttende eller ledende spørgsmål: Hvad vil være det mindste skridt, som du kan tage, som vil have den største effekt ift. din udfordring? Hvad vil være dit første skridt? Hvilken positiv udvikling vil vi allerede kunne se om 1 måned, når du har taget dette skridt? Hvem skal hjælpe dig til at holde fast på første skridt og efterfølgende skridt? Hvilke af de handlinger, som du har skitseret, tror du mest på? Hvad vil du gøre anderledes næste gang?
42 Skab en refleksiv samtale -gerne med én, du ikke kender i forvejen UDFOLD PROBLEMET Hvad er udfordrende for dig ift. at skulle give supervision til praktikanten? Hvad vil du gerne kunne ift. disse udfordringer? Stil spørgsmål ud fra spørgsmålstyperne. Varighed: 2 x 7 min.
43 Opskriften på supervision - hvordan gør man det så?
44 Opskriften En overordnet model som styring af supervisionen 7: Nutid og fremtid 1: Kontekst og kontrakt 2: Overskrift på samtalen 6: Handlemuligheder 3: Beskrivelse af problematik og udforskningsemne Hvert trin er koblet med spørgsmålstyper 5: Undersøgelse og forklaringer 4: Målet med samtalen
45 Kontekst og kontrakt Supervisor: Etablerer et trygt rum og skabe ramme for supervisionen Byder velkommen til supervisanden HVIS reflekterende team - byd velkommen til dem og tydeliggør at de inddrages undervejs og indtil da skal være stille og lytte. Tavshedspligt det sagte i dette rum, må ikke tages op udenfor rummet Afsat tid hvornår slutter vi senest. Evt. om supervisor skriver på tavlen undervejs, om supervisanden kan bede om at teamet inddrages, om der er særlige opgaver til teamet (fx lyt efter positive hensigter) og lign.
46 Problematik/udforskningsemne Indledende undersøgelse af problemet Hvad er overskriften eller temaet for samtalen Lav (gerne) en problemformulering som et spørgsmål Undervejs og ved afslutningen vendes tilbage til problemformuleringen fik vi undersøgt det, vi ville undersøge? Typiske spørgsmål: Hvad er dit problem? Hvilken problemstilling ønsker du at undersøge? Hvad vil du gerne have hjælp til i vores samtale? Hvad vil du gerne være klogere på, når vi er færdige her?
47 Indledende undersøgelse Her prøver supervisor og supervisand sammen at blive klogere på problemet. Hvad er det præcist, der gør sådan et stort indtryk ved denne situation? Supervisor undersøger supervisandens forståelse og opfattelse af sit dilemma og undersøger, på hvilken måde supervisanden har håndteret sit dilemma indtil nu, samt hvilke overvejelser der har ligget bag den måde at håndtere det på. Typiske spørgsmål: Kan du sige lidt mere om, hvad du tænkte eller følte i situationen? Hvad er din opgave i denne sag? Kan du fortælle mere om personen? Hvad har du forsøgt indtil nu? Hvad gør, at denne situation er udfordrende for dig?
48 HVIS der er reflekterende team Her får supervisor og supervisand mulighed for at få nye perspektiver fra det reflekterende team Supervisor afbryder samtalen med supervisanden og sætter det reflekterende team i arbejde med et spørgsmål Supervisor er ansvarlig for, at tiden holdes eller stoppe det reflekterende team, når der ikke er brug for flere input VIGTIGT at det reflekterende team taler sammen eller med supervisor og supervisanden lytter og får tid til at reflektere over det sagte Typiske spørgsmål: Hvad tænker I om det I har hørt? (åben refleksion) Hvilke spørgsmål ville I stille supervisanden for at få problemstillingen bedre belyst eller tydeliggjort? Hvad oplever I som supervisandens største dilemma/problem i det, som er blevet sagt indtil nu? Hvad har gjort mest indtryk på Jer eller hvad er I blevet mest opmærksomme på indtil nu? Hvilke aspekter er I blevet mere nysgerrige på?
49 Undersøgelser og forklaringer fortsat HVIS reflekterende team: supervisor spørger hvad supervisanden har hæftet sig ved i det, det reflekterende team har sagt Supervisor begynder at undersøge mulige forklaringer, alternative handlemuligheder eller nye forståelser sammen med supervisanden Typiske spørgsmål: Hvis vi drejer blikket og betragter dit problem fra XX-perspektiv. Hvordan vil problemet så se ud? Har du noget faglig viden om som kan hjælpe dig til at forstå, hvad der sker? Hvordan tror du NN oplevede din måde at være på i situationen? Hvad tror du NN ville have gjort/tænkt, hvis det var hende, der var i din situation? Er du blevet opmærksom på nye aspekter af dit dilemma/din oplevelse?
50 Afrunding nutid og fremtid Supervisor beder supervisand reflektere over, hvad hun har lært af situationen eller dilemmaet, som er blevet undersøgt eller hvad der har givet stof til eftertanke. Ligeledes undersøges, hvad supervisanden tænker er næste skridt, eller hvad hun vil gå videre med nu ift. den pågældende situation. Typiske spørgsmål: Hvor er du nu med problemet? Hvad vil du tage med dig herfra? Hvad vil dit næste skridt være (handlingsniveau) Hvad vil du fremadrettet være opmærksom på? (erkendelsesniveau)
51 Opskriften Der er en overordnet model at anvende som styring af supervisionen: 1. Kontekst og kontrakt 2. Overskrift på samtalen 3. Beskrivelse af problematik og udforskningsemne Spørgsmålstyper: detektiv (lineære) og antropolog (cirkulære) 4. Målet med samtalen 5. Undersøgelse og forklaringer Spørgsmålstyper: antropolog (cirkulære) og fremtidsforsker (refleksive) 6. Handlemuligheder Spørgsmålstyper: kaptajn (strategiske, handleorienterede) 7. Nutid og fremtid
52 Afprøvning
53 Perspektivfokus Gå 4-5 sammen: én er supervisor, én er supervisand, to-tre er observatører/reflekterende team. Forberedelse (10-15 min.): Tænk først individuelt et par minutter en svær situation, jeg har stået i som socialrådgiver; fx hvad har jeg være optaget af den seneste uge, særligt udfordrende borgere, tema/mønster på tværs af opgaver. Aftal/fordel roller. Øvelse (25-30 min.): Supervisor undersøger og hjælper med at udfolde udfordringen/emnet så tilstrækkelig meget, at supervisanden er klar på, hvad udfordringen/emnet konkret handler om (kontrakt, problem og undersøgelse). Brug reflekterende team undervejs efter behov. Feedback og læring (20 min.): Først fortæller supervisand, hvordan det opleves at blive spurgt og mødt. Supervisor fortæller, hvordan det var at tage funktionen - hvad man lykkes med og opmærksomhedspunkter fremadrettet. Herefter giver observatørerne feedback til supervisor (konkret, balanceret, afgrænset, handleorienteret). Til sidst fælles snak om læringen.
54 Opsamling Tag lederskab af processen det giver tryghed hos supervisanden til at være med sin udfordring og se nye muligheder Brug jeres faglige viden til at stille gode spørgsmål frem for løsningsforslag Stil gerne samme spørgsmål flere gange, hvis der ikke er svaret på det Stil ét spørgsmål ad gangen og vent på svaret! Stiller du to spørgsmål på samme tid, svares typisk på det sidste. Bed om eksempler Vær opmærksom på, at det kan være svært at sætte sig i en position, hvor man kan føle sig usikker eller sårbar Supervision er hverken vejledning eller terapi hold fokus på det faglige og på at hjælpe supervisanden med at erkende eller handle Hav fokus på, hvad praktikanten tænker og kan gøre ikke hvad andre burde gøre
55 Godt at huske Alle mennesker gør deres bedste. Alle mennesker er ressourcefyldte og har ubrugte potentialer i sig. Mennesker vil gerne videreudvikle sig. Mennesker har selv ansvaret for sit liv, sine handlinger og valg. Menneskers handlinger og adfærd er i overensstemmelse med deres bagvedliggende antagelser og værdier. Vi opfatter verden gennem de briller, som vi har dannet af verden. Der findes ikke kun én sandhed, men flere. Den, der har et problem, er medansvarlig for løsningen, og ejer selv nøglen til bevægelse og nye muligheder. (inspireret af Albatros)
56 Litteratur Andersen, Tom (2005): Reflekterende processer samtaler og samtaler om samtaler. Dansk Psykologisk Forlag Egelund, Tine (1999): Om nordisk supervisionsteori teoretisk orientering og organisatorisk forankring. Nordisk Sosialt Arbeid, nr. 3. Hedegaard, Anne Engholm (2018): Når supervision bliver svært en undersøgelse af svækkelser på supervisionsalliancen. Ph.d.-stafet, nr. 8. Lund, J. H. (2011). Kontekstbegrebet. I A. Villumsen (Red.). Ude af sammenhæng. Aarhus: VIA Systime. Lund-Jacobsen, Dorte & Weber, Ane (2001): Invitation til nysgerrighed. En systemisk tilgang til supervision. I: Fokus på familien, Vol. 29. Madsen, Claus (2012): Ledelse af læreprocesser. I: Søholm, Torkild Molly m.fl.: Systemisk ledelse teori og praksis. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Molly, Asbjørn & Olsen, Thorkild (2007): De tre domæner En guide for kontekstnavigatører. Attractor og Villa Venire. Molly, Asbjørn, Storch, Jacob, Molly-Søholm, Thorkil & Dahl, Kristian (2013): Ledelsesbaseret coaching. Lindhardt og Ringhof Business Pedersen, Jakob Hassing (2018): Supervision mellem fagprofessionel læring og organisatorisk udvikling. I: Kongsgaard, Leif Tøfting og Rod, Morten Hulvej (red): Bedre begrundet praksis. Frederiksberg, Samfundslitteratur. Pedersen, Jakob Hassing (red.) (2016): Supervision i et organisatorisk perspektiv. København, Dansk Psykologisk Forlag. Schilling, Birgitte, Jacobsen, Claus Haugaard & Nielsen, Jan (2010): Supervision og de tre k er. Psykolognyt, 4.
Temadag om supervision
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision v/ Oktober 2019 Dagens program Kl. 9.00-9.20 Kl. 9.20-10.10 Kl. 10.20-11.10 Kl. 11.20-12.00 Kl. 12.00-12.40 Kl. 12.40-13.45 Kl. 13.45-14.00
Læs mereTemadag. om supervision til praktikanter. Rikke Lund Ehrenreich Marts Gør tanke til handling VIA University College. Rikke Lund Ehrenreich
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision til praktikanter Marts 2018 1 2 Dagens program Kl. 9.00-9.10 Kl. 9.10-10.00 Kl. 10.00-10.45 Kl. 10.45-11.30 Kl. 11.30-12.00 Kl. 12.10-13.40
Læs merePraktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen
Gør tanke til handling VIA University College Praktikvejledere ved Socialrådgiveruddannelsen 1 Indholdet i dag Retningslinjer for læringssamtaler Hvad er supervision Opskrift på supervision Spørgsmålstyper
Læs mereTemadag om supervision
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision v/ Oktober 2018 1 2 Dagens program Kl. 9.00-9.10 Kl. 9.10-10.00 Kl. 10.10-10..55 Kl. 11.05-11.50 Kl. 11.50-12.20 Kl. 12.25-13.40 Kl.
Læs mereTemadag om supervision Rikke Lund Ehrenreich Oktober 2017
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om supervision Oktober 2017 1 Dagens program Kl. 9.00-9.10 Kl. 9.10-10.00 Kl. 10.00-10.45 Velkommen Ta en kop kaffe/the og en croissant Den refleksive
Læs mereTemadag om de studerendes
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Marts 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte
Læs mereTemadag om de studerendes
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed) Slides kan findes på: Praktik.via.dk
Læs mereWorkshop vedrørende praktikplanen
Gør tanke til handling VIA University College Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på Udførerområderne Slides kan findes på: Praktik.via.dk Socialrådgiveruddannelsen Aarhus
Læs mereOplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching
Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig
Læs mereKickoff praktik 3 - dag 2
- dag 2 At modtage og vejlede elever på avanceret niveau på social- og sundhedsassistentuddannelsen Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program 8.30 9.00 Velkommen og formål med dagene 9.00
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereRoskilde d. 28 marts - 2011
Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde
Læs mereGør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019
Gør tanke til handling VIA University College PRAKTIK START EFTERÅR 2019 1 VELKOMMEN Klikforatredigerei master 4 5 Gad vide, hvordan man gør ting på mit praktiksted? Gad vide, hvordan min praktikvejleder
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereProgram til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.
Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort
Læs mereVigtigt at reflektere og fordybe. Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser:
Refleksion 2 Vigtigt at reflektere og fordybe Alle kender til arbejdssituationer, der giver anledning til selvbebrejdelser: Du klarede ikke opgaven, som du skulle; bare du havde sagt noget andet; du havde
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 1, Arena, Damager, Karlslunde Om vejledningskompetence 2 17. marts 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den samlede
Læs mereDialog Forum Team Nurten,Laila og Janne
Dialog Forum Team Nurten,Laila og Janne Selandia CEU Bredahlsgade 1 4200 Slagelse, telefon 58 56 70 00, www.selandia-ceu.dk Muligheder med mere DFT på Selandia Tre DFT på EUD Et på gymnasierne (HHX-HTX)
Læs mereVELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2017 VED BSS VEJLEDNING OG STUDIEINFORMATION BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen og introduktion til The Mentoring Journey ved Susanne Søes Hejlsvig
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Opgaven til i dag Karl Tomms spørgehjul Reflekterende team Domæneteori Respons fra ledelsen Grafisk facilitering Evaluering
Læs mereVejledere Greve Skolevæsen
Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den
Læs mereKollegasparring giv den faglige samtale et boost!
Kollegasparring giv den faglige samtale et boost! #1: Hvad? En struktureret faglig samtale mellem kolleger. 3 Faglig snak vs. kollegasparring Person 1 Sparringspartner Udfordring Fokusperson Person 2 Udfordring
Læs mereGode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål
Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,
Læs mereTEMADAG for 1. gangs praktikvejledere
Gør tanke til handling VIA University College TEMADAG for 1. gangs praktikvejledere v/ Ulla Ravn og 1 Program 1. Obligatoriske elementer i praktikken v/ Ulla Ravn 2. Formålet med praktikken og læringsmål
Læs mereVELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016
VELKOMMEN TIL MENTORUDDANNELSEN 2016 BSS DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Mentorrollen ved Susan Heilemann Pause sandwich og sodavand Den gode samtale ved Majbritt Nielsen og Marie Louise Bro Pold
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs merePRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN
PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.
Læs mereMØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER
MØDELEDELSE I HVERDAGEN SKAB BEDRE MØDER FOR DIG OG DINE KOLLEGER PROGRAM: Kl.09.00-11.45: Velkomst og check in Øvelse med udgangspunkt i hjemmeopgaven Oplæg: Når vi kommunikerer i en organisation Oplæg:
Læs mereJanne Risager Jensen DialogForumTeam på
Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereSPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S
SPARRINGSGRUPPEN PROCES, METODE OG VÆRKTØJER V. JAKOB THAYSEN, UDVIKLINGSKONSULENTERNE A/S METODE OG VÆRKTØJER - DER BIDRAGER KONSTRUKTIVT TIL DIN OG ANDRES LÆRING OG UDVIKLING Give andre noget at vokse
Læs merePraktikevaluering, forår 2018
Praktikevaluering, forår 2018 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs merePraktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017
Praktikevaluering, praktikvejledere, forår 2017 Samlet status Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? 1 Har du haft en medvejleder i praktikforløbet?
Læs merePraktikevaluering, efteråret 2017
Praktikevaluering, efteråret 2017 Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund har du? Har du tidligere været praktikvejleder? Har du haft en medvejleder i praktikforløbet? Har du praktikvejlederuddannelsen?
Læs mereHvor var det nu vi kom fra?
Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen
Læs mereVejledning af eleven
1 Vejledning af eleven 2 Vejlederens funktioner Rådgive og vejlede eleven Oplære / dele viden teoretisk og praktisk Undervise og instruere Støtte eleven i at bearbejde det lærte Være rollemodel Udfordre
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereSesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45
Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP 13.00 13.45 V. Martin Finderup Andersen, Adjunkt University College Nordjylland, Act2Learn, Pædagogik Læreruddannet, Diplom i Ledelse og Master i Ledelses-
Læs merePraktikevaluering, efterår 2018
Praktikevaluering, efterår 2018 Evalueringen er udsendt til 160 praktikvejledere. Heraf har 104 evalueret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 65. Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund
Læs mereFør-leder-forløb 2013 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013
Før-leder-forløb 2013 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 8. maj 2013 Program formiddag: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.25: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.25-10.00:
Læs mereTAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS
TAKEAWAY TEACHING Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS Udviklet af Ulla Hjorth Andersen (Arts Karriere), Susanne Kronborg
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012
UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...
Læs mereGuide for mentorer. Mentorordningen på Biologisk Institut
Guide for mentorer Mentorordningen på Biologisk Institut 1 Kære mentor! Du sidder nu med en Guide for mentorer, som gerne skulle give dig et godt overblik over, og forståelse af, mentorordningen på Biologisk
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs merePræsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne
Program Underviser: Timo Klindt Bohni Dag 1 09.00 Velkomst og præsentationer Præsentation af underviseren Formål/mål Spilleregler Forventninger og gensidig præsentation af kursisterne Målet med dette delemne
Læs mereTemadag om praktikplanen v/ Berit Juel Christoffersen Februar 2019
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om praktikplanen v/ Berit Juel Christoffersen Februar 2019 1 Dagens program 9.00-9.20 Intro til dagen, præsentation og kort drøftelse ved bordene 9.20
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereTid Tema Formål Indhold/Procesværktøjer/Ansvar/Husk
UDVIKLINGSDIALOGER HOLD B FØRSTE MØDE Formål med det samlede forløb Udbytte - Du får indsigt og viden om dig som leder - Du får værktøjer til at forbedre din kommunikation og dine dialoger - Du træner
Læs mereAt udfolde fortællinger. Gennem interview
At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave
Læs mereMENTALISÉR DIN KOLLEGA
MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels
Læs mereDAG 4. Kommunikation
DAG 4 Kommunikation Formålet med dagen: At blive klogere på, hvad kommunikation er At bliver klogere på, hvad det vil sige at være en god lytter At blive inspireret til forskellige måder at stille spørgsmål
Læs mereVelkommen. Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune
Velkommen Observationer som kvalitetsudvikling" Udviklingsforløb i Hørsholm Kommune https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyedeforloeb/materialer-til-forloeb/hoersholm-kommune/ Den gode undervisning
Læs mereTemadag for praktikvejledere
Temadag for praktikvejledere 11. Feb. 2013. V/Gina Søndergaard Lydersen Hvad er vejledning? Ingen fast definition Få forventningsafstemt med praktikanten Socialrådgiverfaglig vejleding (novice/ekspert)
Læs mereTil medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk
Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk
Læs mereTRIPPELPOSITIONSMODELLEN
Nye kompetencekrav og egne udviklingskontrakter TRIPPELPOSITIONSMODELLEN Frem%dens teknik- og miljømedarbejder 26. NOVEMBER 2014: KL. 13-14.45 +4561260923 andreas@granhoquhl.dk www.granhoquhl.dk Hvem er
Læs mereAt positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program
At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereRelationsarbejde på Vejrup skole
Relationsarbejde på Vejrup skole Trædesten på vejen Vision og værdier Klasseledelse Konstruktiv konflikthåndtering Relationer Gøre det synligt for forældre og elever Afspejler klasseregler Værdierne er
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 45, København, 2016-2017 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker
Læs mereUddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereProjekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem
Coachingguide Projekt Styrket indsats til forebyggelse af vold på botilbud og forsorgshjem Denne coachingguide er lavet til dig, der deltager i triaden fra din arbejdsplads i projekt Styrket indsats til
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING
PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende
Læs mereRessourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge
Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at
Læs mereUddannelsesplan. for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen.
Uddannelsesplan for studerende i Dussen på Langholt Skole. Velkommen. Rigtig hjertelig velkommen som studerende i Idrætsdussen på Langholt Skole. Det er altid en glæde at byde studerende velkommen i vores
Læs mereLæringsmålstyret undervisning. Dagens program formiddag
Onsdag d. 14. januar 2015 Sønderborg kommune Læringsmålstyret undervisning Velkommen! Dagens program formiddag 12.00 Velkomst og Rammesætning - Facilitatorrollen v. Jens Juulsgaard Larsen 13.00 Introduktion
Læs mereDen svære samtale - ØVELSER
Den svære samtale - ØVELSER Det bliver aldrig sværere i virkeligheden end det bliver lige her i dette rum i dag! 07.05.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver Diplom i projektledelse
Læs mereVejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere
Vejlederens veje og vildveje. Læsevejlederen som vejleder og facilitator i samarbejdet med lærere UCSJ Roskilde d.29.10.15 Vibeke Petersen, aut.psykolog, www.vibekepetersen.dk Mål med oplægget At tydeliggøre
Læs mereBrænd igennem med dit budskab
Brænd igennem med dit budskab - et redskabskursus i formidling og kommunikation Gentofte Hovedbibliotek Den 27. april 2011 Amalie Jeanne Formål med kurset Formålet med kurset er, at deltagerne bliver klædt
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereLogbog. -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering. Efterår 2015
Logbog -På vej mod Recovery-orienteret Rehabilitering Efterår 2015 Aarhus Kommune Socialforvaltningen Det Sociale Akademi Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Velkommen til Basisuddannelsen - på vej mod Recovery-orienteret
Læs mereCoaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver
Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne
Læs mereCoaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper
Coaching om lytteniveauer og spørgsmålstyper Mette Pryds, kursus for vejledere modul 2, Roskilde oktober 2012 Er det overhovedet noget nyt? Coaching Homer omtaler i Odysseen den kloge gamle mand, Mentor,
Læs mereDen vanskelige samtale
Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering
Læs mereNetværk for fællesskabsagenter
Netværk for fællesskabsagenter Konsulentdag KL d.21.10.14 Jacqueline Albers Thomasen, Sund By Netværket At komme til stede lyt til musikken og: En personlig nysgerrighed Væsentlige pointer fra sidst? Noget
Læs mereFør-leder-forløb 2016 modul 3. Gentofte Centralbibliotek Den 24. august 2016
Før-leder-forløb 2016 modul 3 Gentofte Centralbibliotek Den 24. august 2016 Program formiddag: 09.00-09.20: Velkomst & scenen sættes for dagens proces-laboratorium 09.20-10.00: For-Lab i forhold til siden
Læs mereSkema til udarbejdelse af praktikplan
Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereTEMADAG for 1. gangs praktikvejledere
Gør tanke til handling VIA University College TEMADAG for 1. gangs praktikvejledere v/ 21. August 2019 1 Dagens program 9.00 9.45 Velkomst, præsentation og regler og rammer for praktikken 9.45 10.20 Formålet,
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs merePsykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk
Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Livsstilsmål /livsønske Psykolog Lars Hugo Sørensen www.larshugo.dk Opgave/mål Deltager/Barn/elev Opgavebåret relation Ansat borger Kærlighedsmediet borger Professionsrollen
Læs mereBliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus. Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013
Bliv en bedre ordstyrer for dine læseklubber et redskabskursus Gentofte Centralbibliotek Den 14. november 2013 Jeanne Program: 08.45-09.00: Kaffe og morgenmad 09.00-09.20: Velkomst og check in 09.20-10.30:
Læs merePædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Læs mereSystemisk leder- og konsulentuddannelse
Hold 50, Aarhus, marts 2019 I særklasse den bedste lederuddannelse i mit meget lange lederliv. Mine møder er blevet langt mere effektive, og jeg har fået skærpet mine strategiske kompetencer. (Anker Lund,
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs mereVelkommen. Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket
Velkommen Kort præsentation hvad er du optaget af i øjeblikket Dagens program Gamemastererfaringer Reflekterende team Tuckmans teammodel Pause Domæneteori Grafisk facilitering Evaluering Gamemaster-erfaringer
Læs mereStudieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb
Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb 1 Denne håndbog er tænkt som et dynamisk værktøj med konkrete ideer til metoder og redskaber
Læs mereTværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?
Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014
Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mere