SKOLEBESTYRELSESKURSUS

Transkript

1 t/design r dit slide e layout menuen u vælge te under s, når du t nyt slide Velkommen SKOLEBESTYRELSESKURSUS TRINITY 22. & 23.AUGUST lpelinjer 1. Klik Vis hak ved lpelinjer

2 Livstræet Der er så meget, der kan trykke gøre dagen trist og grå Se de folk der uden lykke bare går og går i stå Lad dem lege i livstræets krone Lad dem føle, at livet er stort lad dem skue de blå horisonter og himmelhvælvingens port. Der er så mange uden venner uden kærlighed og kys folk som ingen andre kender hvor mon de skal finde lys? Lad dem lege... Der er så hård en kamp om magten alle kæmper for sig selv Er der ingen der har sagt dem at de slår sig selv ihjel? Der er så meget uden varme uden ånd og uden liv folk bliver fattige or arme tænker kun på tidsfordriv. Lad dem lege... Lad dem lege... Der er så mange, der er slaver af sit job og af sin tid. Hvorfor bruges vores gaver uden tanke, uden vid? Lad dem lege... EMNE XX. MÅNED

3 Program - fredag Præsentation En ny folkeskole Pause Skolebestyrelsen i den nye skole Middag Principper og de kommende 4 år God aften SIDE 3

4 Program - lørdag Morgenmad Skolebestyrelsen på Nordfyn Pause Arbejdet i vores egen bestyrelse Pause Rammer for skolevæsenet på Nordfyn Afrunding og opsamling Frokost Tak for nu SIDE 4

5 Præsentationsrunde 1. Navn 2. Skole 3. Funktion 30 - sekunder SIDE 5

6 Introduktion til Folkeskolereformen Hvorfor. Velfærdsklemmen flere på offentlig forsøgelse Ressourcesyn fra synd for til kan selv Globalisering vi er i konkurrence med hele verden Det danske uddannelsessystems achilleshæle: udnytte alle børns fulde potentiale og social mobilitet. Hvordan? SIDE 6

7 Den ny skolereform Video om den nye skolereform SIDE 7

8 Folkeskolereformen - målene Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Og to lokale mål: 1. Færre elever skal udskilles til specialtilbud 2. Flere elever skal have en ungdomsuddannelse SIDE 8

9 Folkeskolereformen indsatserne Det skal ske gennem: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev Få klare mål og opfølgning på resultater Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere FOLKESKOLEREFORMEN JUNI 2014 SIDE 9

10 Elevernes skoledag En mere varieret og motiverende skoledag, der bliver længere for at skabe plads til at styrke elevernes læring: 30 timer i indskolingen (heraf 2 timer frivillig lektiehjælp) 33 timer på mellemtrinet (heraf 3 timer frivillig lektiehjælp) 35 timer i udskolingen (heraf 2 timer frivillig lektiehjælp) Et fagligt løft til eleverne: Flere timer i dansk og matematik Engelsk fra 1. klasse 2. fremmedsprog fra 5. klasse, fx tysk eller fransk Håndværk og design erstatter sløjd og håndarbejde. Madkundskab erstatter hjemkundskab. Valgfag fra 7. klasse f.eks. mulighed for lokale valgfag FOLKESKOLEREFORMEN JUNI 2014 SIDE 10

11 Elevernes skoledag Alle elever lærer og motiveres forskelligt, derfor indføres: Understøttende undervisning. 45 min. motion og bevægelse dagligt i gennemsnit Læringscafe og faglig fordybelse (indtil videre frivilligt) Skolen skal åbne sig og samarbejde med musik- og ungdomsskoler samt lokale foreninger og virksomheder. Mere anvendelse af it og digitale læringsformer Øget fokus på mål for elevernes læring og opfølgning på resultaterne: Eleverne er selv med til at sætte mål for deres læring. Elevens udvikling følges tæt i løbende dialog mellem skole, forældre og elev På sigt skal eleverne i 8. klasse kunne det samme, som eleverne i dag kan i 9. klasse FOLKESKOLEREFORMEN JUNI 2014 SIDE 11

12 Hvad ønsker eleverne sig? Mød Agnete Vienberg Hansen fortælle om en ny skole EMNE XX. MÅNED SIDE 12

13 t l p i g e e n Lærernes Arbejdsdag Undervise i 25,5 lektioner om ugen i gennemsnit. Fuld tilstedeværelse på skolerne. Skole/hjem samarbejde tilstræbes at ligge mellem EMNE XX. MÅNED SIDE 13

14 t l p i g e e n Lærernes Arbejdsdag Bedre mulighed for sparring og fællesforberedelse, da alle er tilstede. Fleksible rammer i forhold til arbejdsopgaver og tilrettelæggelsen af den enkelte elevs læring. Flytte fokus fra undervisning til læring. EMNE XX. MÅNED SIDE 14

15 t l p i g e e n EMNE XX. MÅNED SIDE 15

16 t l p i g e e n EMNE XX. MÅNED SIDE 16

17 Lederne mere faglig ledelse og forandringsledelse At kunne observere, supervisere og give faglig sparring til medarbejdere og kollegaer. At kunne følge op på undervisningen og give feedback. At kunne arbejde strategisk med kompetenceudnyttelse og -udvikling af medarbejdergruppen. At kunne motivere og engagere medarbejdere, elever og omgivelser og skabe opbakning til omstillingen og kulturforandringen. At kunne omsætte handlingsplaner til konkrete handlinger og forandringer af praksis og vaner. At kunne fastholde eget og medarbejdernes fokus på de aftalte forandringer. FOLKESKOLEREFORMEN JUNI 2014 SIDE 17

18 Økonomien på Nordfyn Undervisningen løftes med ca. 12 mio. kr. årligt som følge af den forlængede skoledag: Ca. 6 mio. omlægges fra SFO-tid til skoletid Ca. 6 mio. finansieres af staten (slut fra skoleåret 17/18) Der er besluttet en ny Incitamentsstruktur til øget inklusion som flytter betydelige midler til skolerne i takt med, at der visiteres færre elever til special-undervisning: I det kommende skoleår omplaceres ca. 6 mio kr til skolerne EMNE XX. MÅNED SIDE 18

19 Folkeskolereformen investeringer Vi investerer massivt i modernisering af folkeskolerne: 5 mio. kr. til indretning af arbejdspladser på skolerne yderligere 25 mio. kr. i mio. kr. i budget mio. kr. i 2016 og 2017 med det formål at skabe bedre fysiske rammer for læring, trivsel og inklusion. Vi investerer også i digitalisering - Device til alle medarbejdere og elever i løbet af de næste 3 år EMNE XX. MÅNED SIDE 19

20 Kompetenceudvikling Der er behov for kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere: Undervisningskompetencer Inklusion Om mål- og resultatorienteret læring Teamarbejde og koordinering Faglig refleksion, vejledning og ledelse Ressourcepersoner og vejledere.. Kompetenceløft skal have varig effekt vi skal opbygge kapacitet til løbende kompetenceudvikling og videndeling FOLKESKOLEREFORMEN JUNI 2014 SIDE 20

21 Hvilke udsagn optager jer mest? 1) At elever og forældre kan følge elevens faglige progression? 2) At medarbejderne er engagerede og fagligt dygtige 3) At eleverne udvikler sociale kompetencer 4) At eleverne opnår et internationalt udsyn 5) At medarbejderne samarbejder med idrætsforeninger og erhvervsliv om elevens læring og trivsel 6) At eleverne lærer at samarbejde om opgaver 7) At eleverne får faglige kompetencer 8) At eleverne opnår digitale kompetencer EMNE XX. MÅNED SIDE 21

22 Individuel refleksion Hvilken af overskrifterne fra den foregående slide synes du, skal prioriteres højst? Drøft dit valg med sidemanden. Hæng herefter dit valg op på flip-over. EMNE XX. MÅNED SIDE 22

23 Skoleopgave Prioriter de vigtigste udsagn for skolen EMNE XX. MÅNED SIDE 23

24 PAUSE EMNE XX. MÅNED SIDE 24

25 Skolebestyrelsen i den nye skole EMNE XX. MÅNED SIDE 25

26 Hvad er en skolebestyrelse? Er skolebestyrelsen en rigtig bestyrelse? Skolebestyrelsens placering i det politiske hierarki. 26/0 8/14

27 Skolebestyrelsens arena Skolen Forældre Skolebestyrelse Kommunalbestyrelse

28 Mål og rammer for skolens virksomhed Styringsdokumenter Folkeskoleloven Lov om kommunernes styrelse Det kommunale budget Børne- og ungepolitik Vedtægt for styrelsen af kommunens skolevæsen Bilag til vedtægt for styrelse af kommunens skolevæsen Kvalitetsrapport/handlingsplan Skolebestyrelsens årsberetning Decentraliseringsaftaler 26/0 8/14

29 Skolebestyrelsens virke Lukkede møder Tavshedspligt Dagsorden Referat Skoleleder/sekretær 26/0 8/14

30 Skolebestyrelsens forretningsorden Mødeindkaldelse Dagsorden Beslutninger Referat Ret til enkeltmedlemmers tilføjelser til referatet Indkaldelse af suppleanter Mødefrekvens Andet 26/0 8/14

31 Kursus for nyvalgte skolebestyrelser Skal og kan opgaver.. Arbejdet med principper 26/0 8/14

32 Hvad skal skolebestyrelsen? Afgive beretning Indkalde skolens forældre mindst én gang årligt for at drøfte skolens virksomhed Besvare henvendelser fra kommunalbestyrelsen Føre tilsyn med skolens virksomhed (undtagen personale- og elevsager) Hvad betyder det at føre tilsyn i en reformkontekst? Udarbejde forslag om læseplaner og beskrivelser Fastsætte principper på en række områder Fastsætte ordensregler og værdiregelsæt 26/0 8/14

33 Hvad skal skolebestyrelsen? Beslutning om madordning, hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning herom Godkende inden for de økonomiske rammer godkende skolens budget Godkende undervisningsmidler Godkende om voksne skal kunne deltage i skolens undervisning Afgive indstilling om forsøgs og udviklingsarbejder Udføre opgaver der følger af delegerede beslutninger 26/0 8/14

34 Skolebestyrelsens handlemuligheder Henvende sig til kommunalbestyrelsen om alle forhold vedrørende skolen. Afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolen Afgive forslag til kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører skolen. 26/0 8/14

35 Dilemma 1 Du bliver kontaktet af en forældre der klager over en lærers undervisning, og altid sene fremmøde til timerne, Læreren er personlig ven af dig, hvilket forælderen der kontakter dig ikke ved Hvad gør du?, hvad svarer du? 2 Du overhører ved en sammenkomst, uddrag af en fortrolig drøftelse fra et skolebestyrelsesmøde. Samtalen foregår mellem to af dig ukendte personer. - Hvad gør du? 3 Forældrerådet i en klasse vil betale for malingen af et klasselokale ved skoleårets start, de synes lokalet trænger meget til at blive malet Hvad svarer i forældrerådet. EMNE XX. MÅNED SIDE 35

36 Hvad er et princip? Grundtanke, der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed skal bevæge sig Kortfattet og kontant formuleret Så rummeligt, at nye behov og situationer kan passes ind, uden princippet skal ændres Må ikke formuleres som et diktat Skolelederen skal have plads til at vælge mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til praksis. (Kilde: UVM) 26/0 8/14

37 Skolebestyrelsen skal fastsætte principper for: Undervisningens organisering, herunder udbud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser. Samarbejdet mellem skole og hjem Underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen Arbejdets fordeling blandt lærerne Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik mv. Skolefritidsordningens virksomhed 26/0 8/14

38 Nye principper Som følge af folkeskolereformen skal skolebestyrelsen som noget nyt fastsætte principper for. Samarbejder, herunder partnerskaber med lokalsamfundet(åben skole) Understøttende undervisning Holddannelse Henholdsvis skolens og forældrenes ansvar i skolehjem-samarbejdet

39 Princip vedr. forældresamarbejde Drøftelse i bestyrelsen: Hvad skal forældrene være ansvarlige for i samarbejdet med skolen om deres børns læring og trivsel? Formuleres som et princip og skrives på jeres flip-over. 26/0 8/14

40 Nye principper og eftersyn af de gamle! Skolebestyrelsen kan også sætte principper for fx: Motion og bevægelse It-understøttet læring 26/0 8/14

41 Hvad optager jer, når I tænker på reformens tre mål og det øgede fokus fra undervisning til læring Drøftelse i bestyrelsen: Hvordan vil I omsætte de nationale mål til praksis på jeres skoler? Hvad er den største udfordring ift. skolebestyrelsesarbejdet og folkeskolereformen? 26/0 8/14

42 Folkeskolereformen - målene Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Og to lokale mål: 1. Færre elever skal udskilles til specialtilbud 2. Flere elever skal have en ungdomsuddannelse FOLKESKOLEREFORMEN JUNI 2014 SIDE 42

43 Middag EMNE XX. MÅNED SIDE 43

44 Principper og de kommende 4 år Skolelederne fremlægger skolens principper. Giv de eksisterende principper et eftersyn med afsæt i reformens mål og indsatser Overvej fx: Hvordan kan skolefritidsordningen bidrage til en sammenhængende skoledag? Hvilke ambitioner skal sættes for arbejdet med elevplaner? EMNE XX. MÅNED SIDE 44

45 Eksempel årshjul Budgetdrøftelse Indsatsområder hvordan går det? Godkendelse budget Orientering om næste skoleår Medarbejder sit. 4.KVT 1.KVT 3.KVT 2.KVT Årsplan for samarbejde med kontakt forældre Opstart af eftersyn af principper Drøftelse af principper Skolens indsatsområder Status EMNE XX. MÅNED SIDE 45

46 Valgperioden Skolebestyrelsen: Hvad vil vi gerne være kendt for? Fx At realisere en skole for alle En ny skole, der også er digital Kommunikation/dialog om en ny skole omstillingen. EMNE XX. MÅNED SIDE 46

47 Tak for i dag Vi mødes igen kl Mødetid i morgen kl EMNE XX. MÅNED SIDE 47

48 t/design r dit slide e layout menuen u vælge te under s, når du t nyt slide Velkommen SKOLEBESTYRELSESKURSUS TRINITY 22. & 23.AUGUST lpelinjer 1. Klik Vis hak ved lpelinjer

49 I østen stiger solen op den spreder guld på sky går over hav og bjergetop går over land og by Den kommer fra den favre kyst hvor Paradiset lå; den bringer lys og liv og lyst til store og til små. Den hilser os endnu så smukt fra Edens morgenrød - hvor træet stod med evig frugt, hvor livets væld udflød. Den hilser os fra livets hjem hvor størst Guds lys oprandt med stjernen over Betlehem som Østens vise fandt. Og med Guds sol udgår fra øst en himmelsk glans på jord et glimt fra Paradisets kyst hvor livets abild gror. Og alle stjerner neje sig hvor østens sol går frem den synes dem hin stjerne lig der stod ved Betlehem. Du soles sol fra Betlehem! hav tak og lov og pris for hvert et glimt fra lysets hjem og fra dit paradis.

50 Program - lørdag Morgenmad Skolebestyrelsen på Nordfyn Pause Arbejdet i vores egen bestyrelse Pause Rammer for skolevæsenet på Nordfyn Afrunding og opsamling Frokost Tak for nu SIDE 50

51 Skolebestyrelsen på Nordfyn Kommunen i morgen Organisationen Politikker og strategier Økonomi og budgetter Decentralisering Dialog og høringer EMNE XX. MÅNED SIDE 51

52 Kommunen i morgen Byrådets hovedansvar Byrådets syn på borgeren Byrådets opgave 1. (før 1970) 2. ( ) 3. (efter 2007) At udøve sin myndighed Undersåt Afgøre sager Kommunal serviceproduktion Bruger/forbruger/ klient Fastsætte rammer og servicestandarder At skabe langsigtet vækst Medborger/ medansvarlig/ resurse Samle lokalsamfundets resurser og indgå partnerskaber Vejen til resultaterne Hierarkisk organisering, politisk kontrol Selvforvaltning, markedsstyring Visionært lederskab Byrådets samspil med andre Behandle skriftlige sager i formelle møder Dialog med fagfolk og brugere Samspil med borgere, partnere og netværk PERSONALEMØDER JUNI 2014 SIDE 52

53 Kommunens organisationsplan EMNE XX. MÅNED SIDE 53

54 Politikker og strategier Børne- og ungepolitikken Skolestrategi Specialundervisningsstrategi Inklusionsstrategi Ungestrategi Øvrige politikker Sundhedspolitik Anbringelsespolitik Trafikplan.. EMNE XX. MÅNED SIDE 54

55 Samarbejdet med kommunalbestyrelsen Budget Dialogmøder Høringer Decentraliseringsaftaler EMNE XX. MÅNED SIDE 55

56 PAUSE EMNE XX. MÅNED SIDE 56

57 Det forsatte arbejde i skolebestyrelserne EMNE XX. MÅNED SIDE 57

58 Rammer for det nordfynske skolevæsen Styrelsesvedtægt Budgetmodel Aktuel høring af specialundervisningsstrategi EMNE XX. MÅNED SIDE 58

59 Styrelsesvedtægt for Nordfyns skolevæsen De lokale rammer for Folkeskolen: Opgave- og kompetencefordeling Skolebestyrelses sammensætning og valg I kan udvide med indtil 2 medlemmer fra lokalsamfundet Skolebestyrelsens beføjelser og virksomhed Bilag Fagfordeling Folkeskolestrategi (på vej) Specialundervisningsstrategi (i høring) Skolestruktur Klassedannelse Fritidsordninger, førskolegrupper og klubtilbud (fokus i efteråret). EMNE XX. MÅNED SIDE 59

60 Budgetmodel Undervisning: Fagfaglig undervisning: Lærertimer efter timefordelingsplan Understøttende undervisning inkl. lektiecafe: 50% lærer og 50% pædagog Supplerende undervisning; 2-6,5 lærertimer pr. elev + 0-4,5 pædagogtimer pr. elev afhængig af årgang Helhedsskole: 120 årlige pædagogtimer pr. klasse i indskolingen Specialklasser: Ny ressourcemodel er p.t. i høring ifm. strategi Særlig klassedannelse: ressourcer til ekstra klasser for at sikre et fuldt spor på alle afdelinger. Holddannelse: Til store klasser gives ekstra ressourcer til holddeling Timerne udmøntes efter gennemsnitslønnen for faggruppen på Fyn. Der reguleres for aldersreduktion. Der budgetteres med at lærere underviser 765 timer og pædagoger timer pr. år i 42 uger om året. EMNE XX. MÅNED SIDE 60

61 Budgetmodel Skolerne får desuden midler til: Inklusion: Ny model hvor skolerne får midlerne, men skal betale for elever fra distriktet i specialtilbud efter 2 takster. Ledelse og administration basistildeling pr. skole + timer til specifikke opgaver samt pr. elev Undervisningsmidler Ejendomsudgifter Bemærk: Budgettet tildeles efter elevtal 5. september Tildelingsmodel ikke konkret udmøntning EMNE XX. MÅNED SIDE 61

62 EMNE XX. MÅNED SIDE 62

63 Specialundervisningsstrategi Beskrivelse af eksisterende tilbud 201 pladser i 11 interne tilbud fordelt på 4 skoler Desuden 62 børn i eksterne tilbud Ingen ensartet ressourcetildelingsmodel Beskrivelse af elevgrundlaget: I 2024/25 behov for pladser EMNE XX. MÅNED SIDE 63

64 Specialundervisningsstrategi Forslag om 5 interne tilbud 1. Heldagstilbud: Tilbud til børn som p.t. er i rød klasse, funktionsklasse, evt. specialklasse samt Skrillingeskolen 2. Læseklasse: som i dag -kort intensivt kursus og retur til distriktsskole 3. Modtageklasser: som i dag - tilegnelse af sprog før start på distriktskolen 4. Videncenter: tilbud til børn som pt. er på i Heldagsskolen børn forbliver på distriktsskolen 5. Værkstedsklasse: som i dag + videncenter Desuden brug af pladser udenfor kommunen til børn med diagnoser indenfor fysiske handicaps, gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme), multiple funktionsnedsættelser og sproglige vanskeligheder EMNE XX. MÅNED SIDE 64

65 Specialundervisningsstrategi 2 scenarier for placering af tilbud Specialskole Fordele Videncenter Stordrift af specialtilbuddene Ulemper Meget blandede elevgrupper samles Udgifter til drift af ekstra skole Fordelt på skoler Børnene kan spejle sig i almindelige børn Samdrift med almenskole Sårbart ift. faglige kompetencer Risiko for stærekasser EMNE XX. MÅNED SIDE 65

66 Specialundervisningsstrategi En gennemskuelig og enkelt ressourcetildeling til specialtilbud: Grundnormering til 6 elever (1 hold) + normering pr. elev derudover 3 kategorier: Lettere specialtilbud: lærertimer til 33 timer pr. hold Specialklasser: Lærer + pædagogtimer til 33 timer pr. hold Heldagstilbud: lærer og pædagogtimer til 33 timer pr. hold + pædagog/medhjælper timer til SFO åbningstid. Herudover tildeling til ledelse og administration. EMNE XX. MÅNED SIDE 66

67 Næste dialogmøde er tirsdag den 7.oktober kl EMNE XX. MÅNED SIDE 67

68 Afrunding EMNE XX. MÅNED SIDE 68

69 FROKOST EMNE XX. MÅNED SIDE 69