Eget foto. Plejeplan udarbejdet for strandengen ved Vej 14, 4560 Vig. Efter aftale med Odsherred kommune og Grundejerforeningen for Vej 14.

Transkript

1 Plejeplan fr Vej 14 Eget ft Plejeplan udarbejdet fr strandengen ved Vej 14, 4560 Vig. Efter aftale med Odsherred kmmune g Grundejerfreningen fr Vej 14. Lavet af Rikke Jäger Lck Nvember 2012 Jrdbrugsteknlgstudiet Slagelse

2 Indhld Indledning g Baggrund... 3 Frmål... 3 Eksisterende frhld... 4 Status... 4 Histrie... 4 Udpegningsgrundlag... 5 Bevaringsstatus... 5 Vurderet/beregnet tilstand... 5 Prjektmrådet nu... 6 Tagrør... 6 Vedplanter... 6 Orkidéer... 7 Invasive høje urter... 7 Rsa rugsa... 7 Lysåbent med græs/urter/laver... 7 Generelt m mrådets tilstand... 8 Frslag til Handlinger... 8 Afgræsning... 8 Aftaler... 8 Græsningstrykket... 8 Hvrnår fregår afgræsningen... 9 Frdele g ulemper ved årstiderne... 9 Tiltag til gennemførelse af Plejeplanen Hegn Led Klaplåger Inf skilte Eksisterende stisystem Ny sti Strøm/vand mråde Bænk Vedligehldelse

3 Frventede tilstand efter pleje Vådmråde Rørskven Strandengen Grønsvær klit Grå klit Friluftslivet Hensyn Friluftslivet g ffentlighedens adgang Lvmæssige/Administrative bindinger EU regler Pleje Strandbeskyttelse Offentlig adgang Kildehenvisninger Bøger Persner Bilag 2

4 Indledning g Baggrund Området sm denne plejeplan er udarbejdet fr er kystvegetatinen i mrådet mellem smmerhusene g strandbredden i Sejerø Bugten, ud fr matriklerne i Grundejerfreningen fr Vej 14, 4560 Vig. Dette er vist i Figur 1. Her ses gså, at prjektmrådet hlder sig inden fr fredningen. Figur 1. Krt ver mrådet. Den røde linie viser prjektmrådet. Det skraverede lilla mråde viser fredningen. De brune skraverede mråder i matriklerne, syd g nrd fr mrådet, viser strandbeskyttelseslinien. fra Hele mrådet er en del af Natura 2000 mråde nr. 154, sm gså indehlder Habitatmråde nr. 135, EFfuglebeskyttelsesmråde nr. 94 samt Ramsarmråde nr. 18 I kraft af Natura 2000 udpegningerne er Odsherred kmmune frpligtiget 1 til at sørge fr at mråderne prethlder en såkaldt gunstig bevaringsstatus eller frbedrer denne, dvs. at udpegningsgrundlaget ikke ødelægges, frsvinder eller frringes. I kraft af fredningen kan kmmunen udøve pleje af mrådet, uden udgift fr ejer g bruger, såfremt det tjener til pnåelsen af fredningens bestemmelser g ikke strider md disse. Frmål I Eurpa Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 m bevaring af naturtyper samt vilde dyr g planter, står der at; på medlemsstaternes eurpæiske mråde frringes naturtyperne til stadighed, g et stigende antal vilde arter er alvrligt truede; eftersm de truede levesteder g arter er en del af Fællesskabets naturarv ( )er det nødvendigt at iværksætte franstaltninger på fællesskabsplan med henblik på at bevare dem. g fr at sikre genpretning eller prethldelse af en gunstig bevaringsstatus fr naturtyper g arter af fællesskabsbetydning bør man udpege særlige bevaringsmråder g det er derfr at Danmark har prettet Natura 2000 mråder til beskyttelse af disse dyr g planter. Prjektmrådet er i gunstig bevaringsstatus nu, g derfr vil denne plejeplans frmål være at frbedre g fremtidssikre naturtilstanden. Dette gøres ved afgræsning af mrådet med kvæg i en peride af året. Afgræsning med kvæg er en af de mest skånsmme naturplejefranstaltninger, der kan iværksættes. Hvis udpegningsgrundlaget fr et givent mråde er en dyreart, skal der iværksættes franstaltninger sm bidrager til at bestanden kan vkse, eller sm minimum, at bestanden prethlder status qu. Hvis udpegningsgrundlaget er en naturtype, fx en våd lysåben eng, vil det betyde, at mrådet ikke må drænes, pdyrkes, bebygges m.m. ligeledes skal naturtypen beskyttes md tilgrning med træer g høje urter, da disse udknkurrerer g udskygger de lavere vækster karakteristiske fr naturtypen. 1 Jf. Naturbeskyttelseslven 19 a g c 3

5 Eksisterende frhld Status Området er privat ejet af de søværts-liggende matrikler. Dette drejer sig m Matriklerne 14ap, 14ah, 9bp g 9bq. Området er siden 22. marts 1985 fredet, sag nr. 2322/76. Prjektmrådet ligger i et smmerhusmråde under lkalplan fr Vig Lyng. Smmerhusmrådet strækker sig halvt ud i arealet, men denne del er udlagt i henhld til lkalplanen, delmråde IB g IIB, sm rekreativt mrådet beskyttet af fredningen. Den østlige halvdel af mrådet er mfattet af Naturbeskyttelseslvens 3 sm Strandeng, g denne plejeplan giver hermed dispensatin fra naturbeskytttelseslvens 3. Dele af mrådet ligger indenfr strandbeskyttelseslinjen. Der kræves dispensatin fra naturstyrelsen til anlæg, plantning mv., men sædvanlig hegning mv. med landbrugsfrmål, herunder naturpleje er undtaget fra kravet. Hele prjektmrådet ligger inde fr Natura 2000 udpegningen, g denne plejeplan behøver ikke at blive knsekvens vurderet da den er frbundet med frvaltningen af Natura 2000 arealerne. Området er ca. 4 hektar i alt, ca. 240x170 m. Histrie Strandengen ud fr Vej 14 vkser ver tid hastigt. Fr ca. 100 år siden var strandbredden helt ppe ved matriklerne, g inden fr de seneste 50 år er strandengen vkset med ca. 100 meter. I dag starter strandbredden ca. 200 meter ude i frhld til de yderste vest-liggende matrikler. Alene inden fr de sidste 4 år er kysten vkset ca meter 2. Gelgien g tpgrafien fr Sejerøbugten er i knstant frandring ved ersin g tilvækst. Naturtyperne Strandeng, kystlagune g Grå/grøn Klit er stadig i mrådet, sm fr 50 år siden, men de er blevet bredere g deres afgrænsninger er rykket længere md vest, i takt med tilvæksten af kysten. Billede 1. luftft fra den røde firkant er prjektmrådet. fra krt.arealinf.dk 2 Krt.arealinf.dk Bl.a. Luftfts g histriske krt 4

6 Udpegningsgrundlag Udpegningen af Habitatmråde 135 indehlder flere naturtyper karakteristiske fr kystmråder, af disse er naturtyperne 1150 *Kystlaguner g Strandsøer, 1330 Strandenge, 2120 Frstrand g begyndende klitdannelser samt 2130 *Grå/grøn klit 3 til stede i mrådet. I udpegningsgrundlaget er gså paddearten Str vandsalamander (Tritus cristatus). Vandsalamander lever bl.a. i lysåbne søer g vandhuller. Paddearten Spidssnudet frø (Rana arvalis) g krybdyrarten Markfirben (Lacerta agilis) findes gså i mrådet. De er ikke i udpegningsgrundlaget fr mrådet, men er Bilag IV arter 4. Derudver furagerer rådyr, ræve g frskellige fugle mrådet jævnligt Bevaringsstatus Figur 2. Krtet viser naturtypernes grænser g tilstand. Den lysegrønne del er 2130 *Grå/grøn klit g den mørkegrønne 1330 Strandeng. De Grønne farver angiver gså den gunstige bevaringsstatus fr mrådet. Fra prir.dmu.dk På infrmatinskrt ver natura 2000 mrådet ses det, at prjektmrådet indehlder primært 2 naturtyper; 1330 Strandeng g 2130 *Grå/grøn klit, sm hver udgør mtrent % af deres respektive arealer. Naturtyperne er i deres helhed (g dette mfatter en kysttrækning længere end 4 km) vurderet i Natura 2000 planerne til at være i en gunstig bevaringsstatus. Habitatdirektivet beskriver gunstig bevaringsstatus sm; En naturtypes "bevaringsstatus" anses fr "gunstig", når - det naturlige udbredelsesmråde g de arealer, det dækker inden fr dette mråde, er stabile eller i udbredelse, g - den særlige struktur g de særlige funktiner, der er nødvendige fr dets prethldelse på lang sigt, er til stede g sandsynligvis frtsat vil være det i en verskuelig fremtid, samt når - bevaringsstatus fr de arter, der er karakteristiske fr den pågældende naturtype, er gunstig Dette betyder fr prjektmrådet, bl.a. at det er stabilt, er sikret prethldelse på lang sigt/verskuelig fremtid g at arter karakteristiske fr naturtyperne er stabile g/eller i udbredelse. Vurderet/beregnet tilstand Udpegningsgrundlaget vurderes enten ugunstig eller gunstig. Gunstig prgnse (bevaringsstatus) skal ikke frstås sm m, mrådet er i en klimakstilstand der ikke kan blive bedre, men mere at de bilgiske, gelgiske g hydrlgiske frhld fr udpegningsgrundlaget er til stede g hldbare på sigt. Habitatmrådet er undersøgt, vurderet g beregnet ud fra ngle fastsatte standarder. Disse undersøgelser udgør en naturtilstand, hvr høj g gd tilstand er gunstig bevaringsstatus. Undersøgelserne har vist, en fr mrådet g naturtyperne, høj artsrigdm eller ptentiale dertil, men et lavt strukturindhld pga. at vegetatinen er dmineret af kraftigt vksende plantearter. 3 Naturtyper g arter med * angiver at EU pririterer denne naturtype da den fx er i tilbagegang i EU. 4 Bilag IV angiver dyre g plantearter af fælleskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse. 5

7 Et frvaltningsindeks viser derfr, ud fra den høje artsrigdm g det lave strukturindeks, at der er et akut plejebehv fr mrådet, da mange plantearter karakteristiske fr disse lysåbne naturtyper ellers vil frsvinde. Fr mråderne er der gså Figur 3. Natura 2000 planens måde, at vise betydningen af 2 frskellige plejeindgreb, på de 2 naturtyper i mrådet. Til venstre, bekæmpelsen af invasive arter, g til højre, afgræsning. Farven viser hvr meget det vil påvirke strukturindekset i psitiv retning g dermed frbedre naturtilstanden. Sm det ses, vil afgræsning have meget str påvirkning på strandengen g kun mderat påvirkning på klitten. Bekæmpelsen af invasive arter vil have størst effekt på klitten i frhld til strandeengen. Fra Prir.dmu.dk vurderet hvilket plejebehv der vil have den største psitive effekt på naturtyperne, g fr dette mråde er vist, at afgræsning sm naturpleje, vil have størst effekt på strandengen g, at bekæmpelse af invasive arter vil have størst effekt på den grå/grønne klit. Rydningen af vedplanter har mindre betydning fr mrådet. Egne bservatiner på prjektmrådet, der beskrives nærmere i næste afsnit, viser det samme sm Natura 2000 planerne. Dg vil græsning gså have en str psitiv effekt på klitdelen g ikke kun strandengen. En mindre del af mrådet er nu gså præget af vedplantepvækst g en rydning vil have gd effekt her. Prjektmrådet nu Der er sm tidligere nævnt, t primære naturtyper i prjektmrådet, de kan ses på Figur 2. Oversigt ver prjektmrådet er tegnet ind på Bilag 1, sm mråder ud fra deres nuværende tilstand/prblem. I det følgende beskrives de enkelte mråder. Tagrør Dette mråde er massivt tilvkset med tagrør g er flere steder i den vådeste del en rørskv. Hvr mrådet ikke er gret til med tagrør, er den det i stedet af varierende karakter med tidsler g brændenælder, der hvr jrden ikke er så våd. Tagrør er en naturligt frekmmende planteart i Billede 2. Billede er taget fra det sydøstlige hjørne md nrd. Sm det ses er mrådet under kraftig tilgrning med tagrør. Den karakteristiske lysåbne naturtype kan være svær at få øje på. Ft af R.J. Lck kystlaguner g strandsøer, men den dminerer g hmgeniserer mrådet på bekstning af lavere strandengsarter g en større artsrigdm, hvrved den lysåbne naturtype trues. Vedplanter Dette er den sydligste del af strandengen der er ved at springe i skv med arter sm pil, birk, slåen g gyvel. Vedplanterne er relativt spiringsvillige g vkser hurtigt når der altid er vand g næringsstffer til rådighed. De udskygger lavere strandengsarter g artsrigdm, 6

8 hvrved den lysåbne naturtype trues. I mdsætning til tagrør, så er vedplanterne ikke en del af de karakteristiske plantearter fr naturtypen. Orkidéer I dette mråde i en lavning vest fr en gammel strandvld findes en mindre bestand af rkidéer, ca. 50 blmstrende individer. Arten blev fundet med visne frøstande g kan først bestemmes tidligst frsmmeren Se billede 3. Alle rkidéarter i Danmark er fredet 5. Orkidéer er planter sm er meget følsmme ver fr frstyrrelser af frskellig slags fx skygge eller øget næringsstfbelastning. Planterne lever i symbise med en svampeart i jrdbunden g deres livscyklus fra frø til ny spiringsdygtig plante kan tage utrlig mange år, fr ngle arter p md 7 år eller mere. Området er under tilgrning med både tagrør, pil g birk, g dette er en trussel md bestandens levested g prethldelse. Billede 3. Visne frøstande af rkidéer fundet i mrådet. Ft R.J. Lck Invasive høje urter Den grå/grønne klit er præget af tilgrning med tidsler, brændenælder g høje græsarter, dette mråde spreder sig ind md strandengen g grænsen er meget flydende. Tidsler g brændenælder er meget knkurrence stærke planter. Tidsler har meget spiringsdygtige frø g brændenælderne et meget udbredt rdsystem, sm i sandet jrd nemt breder sig. De høje urter g græsser udknkurrerer g udskygger de meget sarte g lyskrævende lave urter g græsser karakteristiske fr naturtypen. Rsa rugsa Dette mråde er ved at gr til med rynket rse. De danner ikke et tæt buskads endnu, men de breder sig meget hurtigt både med frø g rdskud. Rser rummer ikke en undervegetatin, sm fx vedplantepvæksten i strandengen gør det, g ødelægger dermed i høj grad artsrigdmmen fr mrådet. Lysåbent med græs/urter/laver Denne del af klitten er i umiddelbar fin stand; her er str variatin mellem lave græsser, lave urter, svampe g frskellige laver. Den har ikke et tæt sammenhængende dække af lave græsser g andelen af andre plantearter, end de tilhørende karplanter, er ret str, hvilket indikerer en vegetatin typisk fr den grå klit. På billede 4 ses en lav fundet i netp dette mråde. Billede 4. Art af Bægerlav fundet i mrådet. Ft af R.J. Lck 5 Fredningen betyder bl.a. at plantearterne ikke må plukkes, graves p eller beskadiges. De må heller ikke fjernes fra deres levested g frø af plantearterne må heller ikke indsamles. Fredningen sikrer dg ikke at vksestedet frsvinder. 7

9 Generelt m mrådets tilstand Den manglende pleje af mrådet har medvirket til den kraftige tilgrning med tagrør, vedplanter g invasive urter, men står ikke alene. Hele mrådet er gså belastet med luftbåret kvælstf, sm især Klitternes vegetatin er mere følsm verfr end strandengen er, g derfr er afgræsning gså meget vigtig på klitdelen, da det netp hlder de invasive urter nede. Luftbåret kvælstf er der tiltag fr med natinale handleplaner g kan ikke løses med denne plejeplan. Den negative påvirkning, sm manglende pleje g øget kvælstf depni har på naturtyperne i prjektmrådet, påvirker gså faunaen negativt. Tilgrningen af lysåbne naturtyper, vandhuller g søer fjerner vigtige levesteder fr Bilag IV arter sm Str vandsalamander, markfirben g spidssnudet frø, men gså mange andre arter der ikke står på Bilag IV listen i habitatdirektivet. Når et lysåbent naturmråde mister sin variatin af både planter g vekslende struktur mister en str del af faunaen sit livsgrundlag. Fugle g især insekter g helt små dyrearter, sm kun langsmt eller slet ikke, kan frcere stre afstande, er negativt påvirkede a f denne udvikling. Mange insekter lever kun få dage sm meget mbile individer g frpuppes derefter Billede 5. Billede er af det sydlige hjørne, hvr tilgrningen med vedplanter er str. Matriklen der afgrænser den sydlige del er sprunget i skv g ses i baggrunden. Ft af R.J. Lck statinært, de har derfr ekstremt lave chancer fr at tilpasse sig eventuelle ændringer i miljøet. Frslag til Handlinger Sm nævnt i afsnittet Frmål g i tråd med Natura 2000 planerne, skal plejehandlingen fr mrådet bestå af afgræsning med kvæg. I løbet af, g efter, første sæsn skal det evalueres g vurderes m det valgte græsningstryk har den ønskede effekt på naturtyperne i mrådet. Dermed vurderes det gså m der er behv fr yderligere franstaltninger, sm fx rydning af vedplantepvæksten g rserne. Afgræsning Området afgræsses med kvæg af racen Gallway, sm vejer mellem kil. De er meget hårdføre, nøjsmme, g tilmed meget rlige g uden interesse fr mennesker. Fr at pnå en brugbar naturpleje med kvæget, er det en frudsætning at nget af kvæget kender vegetatinstypen g har lært at spise de plantearter, der findes i disse naturtyper. Ligeledes skal nget af kvæget have lært at spise pil, birk, slåen g rynket rse. Aftaler Odsherred kmmune sørger sm plejemyndighed fr at indgå en frpagtningsaftale m.m. med en egnet dyrehlder m afgræsning af prjektmrådet i henhld til plejeplanen. Bindende aftaler udfærdiges af Odsherred kmmune. Græsningstrykket Græsningstrykket ønskes at have effekt sm lavt til mderat græsningstryk, hvilket betyder at der er en del tuedannelse g førne tilbage i mrådet til faunaen, men da dyrene kun går på mrådet i en meget begrænset peride, må det reelle græsningstryk sættes højere fr at pnå samme effekt. Et højt græsningstryk vil nrmalt, ver en hel vækstsæsn, give en ensartet lav vegetatin med ringe tuedannelse 8

10 g ingen førne. Dette svarer til ca. 1 dyr pr/ha, altså 4 kvæg i alt, hvilket er passende fr pstarten g fr kvægets sciale behv. Skulle det valgte græsningstryk vise sig at gøre skade på udpegningsgrundlaget, ændres græsningstrykket hurtigst muligt. Odsherred Kmmune står fr tilsynet af dette. Hvrnår fregår afgræsningen Afgræsningen skal hvedsageligt fregå efter badesæsnen frem til vinteren. Det drejer sig m mellem 10 g 16 uger fra ca. uge 34 til 48. Kvæget er hårdfør nk til at gå ude vinteren ver, men på grund af frhldsvis stre mkstninger dertil (krav m vand, fder g læskur), i frhld til arealets størrelse, kan dette ikke lade sig gøre. Tidspunkt fr hjemtagning af kvæget vil være baseret på hvrnår vinterlignende tilstande indfinder sig i mrådet. Det anbefales, at kvæget sættes på flden igen i det tidlige frår, når de vinterlignende tilstande er frbi, g tages af igen prim maj. Det vurderes ikke at få større knsekvenser fr ynglende fugle så tidligt på året, da de fleste ynglende fuglearter i mrådet yngler mkring midt i maj g fremefter. 6 Frdele g ulemper ved årstiderne Fr kvæget er næringsindhldet i plantedelene i efteråret ikke så højt, sm m smmeren. Prteinindhldet i fx tagrør vil på dette tidspunkt af året være faldet fra ca. 18 % til kun ca. 10 %. De saftige næringsrige plantedele er erstattet af visne knap så prteinhldige plantedele, sm kvæget er længere tid m at frdøje uden at få fuld nytte af det. Ulempen er her, at visse plantearter, fx tidsel, helt undgås af kvæget, g dermed mindskes den ønskede effekt af naturplejen. Frdelen er dg, at vedplanter græsses hårdere i denne peride, frøspredningen fra vigtige plantearter bibehldes, plantearter sarte verfr græsning beskyttes, g rugende fugle frstyrres ikke. Ved afgræsning i fråret hvr vegetatinen begynder at vkse igen er ngle af de plantearter, der i efteråret var utiltalende fr kvæget, nu mere spiselige. Tagrørene er blødere, saftigere g mere næringsrige fr kvæget i de tidlige måneder ved fremspiring g bekæmpelsen af de invasive arter i klitten vil frbedres ved tidlig udbringning af kvæget, da de nye skud på tidsler g brændenælder, men gså andre arter, er blødere g fretrækkes. Ulempen ved tidlig udbringning kan være risiken fr at mråder slides pga. den megen nedbør i denne tid. 6 Buttenschøn,

11 Tiltag til gennemførelse af Plejeplanen Før etablering af hegnet skæres vegetatinen i linjeføringen helt ned i en ca. 2 meter bræmme med hegning midt i denne. Hvis en enkelt persn skal rydde hegnslinjen, gøres det nemmest med en 150 kg fræser med påmnteret fingerklipper. Skulle den køre fast i den våde bund på strandengen, kan den relativt nemt skaffes fri igen. Ellers kan en mindre havetraktr med påmnteret fingerklipper gøre det samme, men den våde bund kan være et besværligt prblem. Hvr vedpvæksten er fr tykstammet kan prblemet løses med fx mtrsav. Tiltagene er skitseret på Bilag 2. Hegn Led Klaplåger Hegnet etableres så det følger grænser, mål g afstande sm på krtbilaget, dg tilrettes den efter faktiske frhld på stedet. Matriklerne i den sydlige g nrdlige afgrænsning må ikke verskrides, ligeledes hldes hegningen inden fr fredningsgrænserne. Hegnslinjen langs med kysten følger den lavning, der er bag den gamle strandvld (den findes ca meter efter bænken) dermed skjules hegnet mest muligt i landskabet. Hegningen ind i mrådet langs med hvedstiens betnbr hldes ca. 80 cm fra betnen. Hegnet vil være et dbbelttrådet el-hegn, mnteret på insul-timber Strømtilførslen vil være et mbilt anlæg. Dette fretrækkes af Odsherred kmmune da statinære løsninger er dyre i frhld til mrådets størrelse. Strømtilførslen placeres i det markerede mråde på krtet. Evt. nødvendig fangfld etableres med mbile hegnsdele. Adgang gennem hvedleddet ved stranden. Det ene led placeres ca. 74 meter inde i mrådet, efter betndækket, der hvr terrænet begynder at stige. Lågen åbner md øst, så den frihldes af terrænet. Leddet ved kysten placeres i hegnslinjen g åbner md vest. Leddenes bredde skal være str nk til at trække en båd igennem/køre en traktr igennem. Leddene udføres i træ i passende mål g hldes farvefri. Klaplåge etableres i sydsiden af flden, hvr der allerede er en trampesti. Klaplågen md nrd, etableres fr at styre færdslen g dannelsen af en ny trampesti. Lågerne åbner ind i flden, g der placeres en stpstlpe bagved. Lågerne udføres i træ g hldes farvefri. Inf skilte Skilte placeres sm vist på krtet, både ved klaplåger g led g hjørner af flden. Skiltene udstyres sm minimum med infrmatin m. Oversigtkrt ver hegningen, udgange g stier. Naturplejen, naturtyperne, flra g fauna samt Natura 2000 mrådet. Almindelige færdselsregler g adfærdsregler verfr kvæget. Infrmatin m fredningen. Kntaktinfrmatiner. 10

12 Eksisterende stisystem Den østlige trampesti, der går langs med smmerhusmrådet fra syd til nrd frihldes fra hegningen. Den sydlige trampesti, der går md stranden, frihldes fra flden. Ny sti Denne sti er ikke i mrådet endnu. Det frventes, at ved psætning af en låge i det nrdlige hegnstykke, at færdslen vil kunne styres denne vej. Det er vigtigt at der er en vis begrænsning i dannelsen af trampestier i mrådet, da det kan medføre unødvendigt slid på vegetatinen. Hellere en brugbar sti igennem mrådet parallelt med kysten, end en masse spredt ud ver mrådet. Strøm/vand mråde Her er der mulighed fr tilkbling af strøm fra husene, hvis en af ejerne skulle være villig til dette. Ligeledes er der mulighed fr aftapning af vand, hvis en af ejerne skulle være villige til dette. Odsherred Kmmune pstiller vandtrug i passende størrelse g mineralsten i det markerede mråde. Her er rimeligt gde adgangsfrhld, hvis vandet skal køres til mrådet. Område er ikke valgt fr at genere bebere med kvægstøj g udsyn til mindre skønne hegnsdele, men med tanke på mulige løsninger på strøm g vand. Opsyn med flden g dens inventar påhviler ikke husejere, brugere, lejere g gæster af mrådet. Bænk Der er en ældre bænk i mrådet, sm kmmer til at stå inde i flden. Det kræver dispensatin fra strandbeskyttelseslinjen at pstille en bænk. Strandbeskyttelseslinjen varetages af Naturstyrelsen. Vedligehldelse Bræmmen langs med g under hegnet klippes i ca. 1 meters bredde. Dette gøres jævnligt i periden med kvæget i flden. Det høstede fjernes fra mrådet. Der må ikke ligge klynger af afklip tilbage sm kan skygge g kvæle vegetatinen, mindre g spredt afklip må gdt frefindes. Hvert år før udsætning af kvæget, g jævnligt gennem græsningsperiden, udføres der vedligehldelse g eftersyn af hegn, led g klaplåger. Der må ikke være løse eller afbrækkede spidse dele, sm kan frvlde skade på dyr g mennesker. 11

13 Frventede tilstand efter pleje Frmålet med plejen er at prethlde g frbedre gunstig bevaringsstatus fr naturtyperne g dyrearter i udpegningsgrundlaget, samt fr dyrearter g naturtyper i mrådet sm ikke er på udpegningsgrundlaget. Med kvægafgræsning af mrådet, frventes det, at der inden fr et par år vil være skabt bedre g mere lysåbne mråder. I mrådet i g udenfr hegningen findes der bl.a. blåmunke, bldrød strkenæb, nikkende kbjælde, engelsk græs, gul frøstjerne, men de er ikke velrepræsenteret. Det frventes at de relativt hurtigt vil sprede sig i mrådet, når vegetatinen bliver hldt nede. Områderne sm vises på versigtkrtet i Bilag 3 er frventede, tilnærmelsesvise afgrænsninger af naturtyperne fr mrådet. Naturtypen 2130 *Grå/grøn klit er her delt p i de t frmer af klit sm den indebærer. Naturtypen 1330 Strandeng indbefatter her gså kystlagune/vådmråde med en bibehldt rørskv. Vådmråde Rørskven Strandengen Dette mråde er en del af naturtypen 1330 Strandeng g mfatter den vådeste del af denne. Her er der muligheder fr, at der vil pstå lysåbne mråder med frit vandspejl uden tagrør g dunhammer. Hvr dette sker, kan der være mulighed fr at der med tiden vil vkse arter af vandplanter sm kransnålalger, vandstjerne g vandaks. Der er allerede i mrådet vandmynte g krsandemad, g disse vil brede sig endnu mere. Bilag IV arterne Str vandsalamander g Spidssnudet frø vil få bedre livsvilkår hvis der pstd lysåbne mråder med frit vandspejl, bl.a. da de g deres yngel har brug fr den øgede temperatur i vandet. Tagrørene sm før dækkede hele strandengen massivt, vil være begrænset til under det halve areal. Muligheden fr rørskv vil være i en bræmme rundt m det vådeste mråde af strandengen g inde i vådmrådet, men på en spredt g grupperet måde, så vådmrådet g rørskven er en integreret del af hinanden. Strandengen vil være græsset ned til en lav vegetatinshøjde med tuedannelse, ttter g førne. Vegetatinen vil være græsser g lave urter, sm de venfr listede. Tagrørene vil blive hldt nede g de fleste steder helt frsvinde. Invasive arter af brændenælde, tidsler g høje græsser kan ikke undgås helt, men de vil i stedet få en gavnlig funktin fr faunaen g ikke frekmme i stre mængder. Området med rkidé bestanden vil kunne brede sig til andre mrådet af strandengen. Den nu lavere vegetatinshøjde vil ikke bremse vindbåret frøspredning sm før, g kvægets tråd i mrådet vil bære frø af rkidéer g svampesprer af værtsvampen rundt i mrådet. Knkurrencen m lys vil gså være reduceret med lavere vegetatin. Vedplantepvæksten i den sydlige del er standset, g de træer, der var i mrådet, er beskadiget, døde eller helt væk. Insekter, fugle g smådyr vil få meget gunstige betingelser at leve under, da der nu vil være skabt en varieret struktur i vegetatinen, samt en frøget artsdiversitet i plantematerialet. 12

14 Grønsvær klit Denne klitfrm pstår efter klitten er blevet stabil g hvis der er nk kalk i sandet til at prethlde en neutral ph-værdi. Dette skyldes øklgiske g gelgiske frhld. Overrdnet kan klitten fremstå sm frdig g udelukkende græsdækket, men vegetatinen er både græs- g urtedække, hvr bltlagt sand ikke frekmmer så meget. Denne klitfrm tilgdeser mange plantearter, sm fx Klit-limurt, Nikkende kbjælde, Bldrød strkenæb samt græsser af frskellig art. Rserne i mrådet vil enten være græsset g trampet helt væk, det er muligt at en lille klynge vil frblive, men det frventes ikke at kunne brede sig yderligere sig på mrådet. Grå klit Denne klitfrm pstår, enten når kalken gradvist vaskes ud af den grønne klit, men gså på lkaliteter hvr der naturligt er kalkfattigt. PH-værdien er lavere end neutral, ca. 6 eller mindre, hvilket skaber grbund fr andre plantearter sm msser, laver g svampe. Vegetatinen er ikke så dækkende sm på den grønne klit, da andelen af karplantearter er lavere, sandet bltlægges nemmere, da rdnettet i vegetatinstypen ikke er så massivt. Der vil stadig være lave urter g græsser, sm fx blåmunke, gul evighedsblmst g sandskæg. Friluftslivet Hensyn Kvæget er ikke på flden smmeren ver pga. hensynet til smmerhusejerne g badegæsterne, sm dermed generes mindst muligt/ikke føler sig utrygge ved færdsel i mrådet. Frhåbentlig øger det gså pbakningen til prjektet blandt de lkale. Det er ikke det mest ptimale fr naturen g til dels heller ikke fr kvæget, men et udtryk fr en afvejning af frdele g ulemper, sm i sidste ende alligevel gavner naturen mest. Friluftslivet g ffentlighedens adgang Offentligheden har adgang til prjektmrådet hele året rundt. Dette er både stadfæstet i fredningsbestemmelserne g i lkalplanen fr mrådet. Området bruges primært af husejerne i mrådet. Derudver er der i smmerhalvåret mange turister, gså udenlandske, samt badegæster fra plandet. Området har derfr meget str rekreativ værdi fr et strt antal besøgende. Hunde hldes i snr jf. lvgivningen. På stranden gælder alm. lvgivning fr mrådet, dg anbefales det at der tages hensyn. I turist g badesæsnen, hvr kvæget ikke er på flden, hldes låger åbne g strømmen kbles fra. Vandtrug fjernes fra flden. 13

15 Lvmæssige/Administrative bindinger EU regler I Danmark er EU-fuglebeskyttelses- g habitatdirektiv i en række danske lve. Det er primært miljømålslven med tilhørende bekendtgørelse nr. 408 m udpegning g administratin af internatinale naturbeskyttelsesmråder, g specielt naturbeskyttelseslvens 19 a-h. Ifølge bekendtgørelsens 7 skal der fretages en knsekvensvurdering af planer g prjekter, der kan påvirke Natura 2000 mrådet væsentligt. Er prjektet direkte frbundet med den nødvendige frvaltning af Natura 2000 mrådet, skal der ikke fretages en knsekvensvurdering. Det er derfr ikke nødvendigt at fretage en knsekvensvurdering i frbindelse med denne plejeplan. Pleje Denne plejeplan frelægges fredningsnævnet til rientering i medfør af bekendtgørelse nr m pleje af fredede arealer, m tilsyn g m indberetninger 1 stk. 1 g 3. Planen sendes gså til Miljøcenter Rskilde, samt de klageberettigede rganisatiner efter naturbeskyttelseslven g til smmerhusgrundejerfreningen, sm støder p til mrådet. Strandbeskyttelse Området ligger indenfr strandbeskyttelseslinjen. Opsætning af sædvanlige landbrugshegn indenfr strandbeskyttelseslinjen kræver ikke dispensatin efter 15 i naturbeskyttelseslven. Offentlig adgang Offentligheden tillades adgang efter de almindelige regler i bekendtgørelse nr m ffentlighedens adgang til at færdes g phlde sig i naturen. Reglerne i naturbeskyttelseslvens kap. 4 kan tages i brug af hensyn til Natura 2000 mrådet, dvs. at adgangen kan frbydes eller indskrænkes, fr at varetage naturens tarv. Det skal dg være ffentligheden tilladt at færdes i flden med kvæget. 14

16 Kildehenvisninger Bøger Buchwald m.fl. 2000, Danske naturtyper. Energi- g miljøstyrelsen Buttenschøn, Rita Merete. 2007, Græsning g høslæt i naturplejen. Miljøministeriet Petersen m.fl. 2006, Vegetatinsøklgi. Gyldendal Søgaard m.fl. 2007, Håndbg m dyrearter på habitatdirektivets bilag IV - til brug i administratin g planlægning. Miljøministeriet Persner Erich Wederkinch, bilg ved Odsherred kmmune Jens Thmasen, repræsentant fr Grundejerfreningen fr Vej

17 16

18 17

19 18

20 19