Medielæringsstrategi Skole og dagtilbud.

Transkript

1 Medielæringsstrategi Hjørring Kommune Medielæringsstrategi Skole og dagtilbud. Børne- og Undervisningsforvaltningen. 0

2 1 Indhold Baggrund... 2 Mål:... 2 Nye tiltag og digitale løsninger:... 2 Fremtidens digitale kompetencer:... 3 Vision:... 5 Fokuspunkter i strategien :... 5 Medielæring:... 5 Sammenhæng mellem dagtilbud og skole... 6 Pejlemærker:... 7 Det digitale dagtilbud Status:... 8 Pejlemærke 1: Et hurtigt, stabilt netværk, ny teknologi og stabil drift Pejlemærke 2: Velintegreret intranet og læringsplatform i skole og dagtilbud Pejlemærke 3: Pædagogiske medarbejdere og ledelse har opnået et relevant medie-didaktisk kompetenceniveau Pejlemærke 4: Ledelsen forpligter sig på at udarbejde lokale mediehandleplaner. Ledelsen forpligter sig på at igangsætte digitaliseringsindsatser som i samarbejde med medarbejderne implementeres i hverdagen Pejlemærke 5: Digital fremtid fokus på fremtidens krav og muligheder Den digitale folkeskole Status: Pejlemærke 1: Et hurtigt, stabilt netværk, ny teknologi og stabil drift Pejlemærke 2: Velintegreret intranet og læringsplatform i skole og dagtilbud Pejlemærke 3: Pædagogiske medarbejdere og ledelse har opnået et relevant medie-didaktisk kompetenceniveau Pejlemærke 4: Ledelsen forpligter sig på at udarbejde lokale mediehandleplaner. Ledelsen forpligter sig på at igangsætte digitaliseringsindsatser som i samarbejde med medarbejderne implementeres i hverdagen Pejlemærke 5: Digital fremtid fokus på fremtidens krav og muligheder

3 2 Baggrund I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har Regeringen, kommuner og regioner sat som mål, at anvendelse af digitalisering skal være med til at forny den offentlige sektor og gøre den mere effektiv. Af fokuspunkter nævnt i denne fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er digitalisering af arbejdsgange, øget brug af digitale værktøjer og muligheder i folkeskolen. Strategiens mål er de statslige initiativer sammen med de lokale kommunale initiativer bl.a. skal sikre en effektiv brug af digital kommunikation med borgerne samt danne grundlag for medier og it anvendes som værktøjer i såvel skole som dagtilbud. For at iværksætte tiltag, som støtter op om denne nationale strategi er der derfor tage initiativ til at udarbejde en medielæringsstrategi i Hjørring Kommune. Strategien er udarbejdet med udgangspunkt i FLG-IT Folkeskole og FLG-IT Dagtilbud, som har behandlet denne strategi på de månedlige møder. Samtidigt er strategien i processen blevet præsenteret for Områdeledere og Skoledistriktsledere. Hensigten med denne medielæringsstrategi er at anvise en retning for hvordan skole og dagtilbud i Hjørring Kommune kan og skal understøtte den daglige faglige og pædagogiske praksis med brugen af it og medier. Således at børnene møder et læringsmiljø, hvor it-didaktiske tiltag og digitale læremidler er med til at bidrage til børn og unges læring. Med udgangspunkt i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er fokus i denne strategi lagt på: Digitale kommunikations- og læringsplatforme, som understøtter og dokumenterer den daglige pædagogiske praksis. IT-didaktiske initiativer, som sikrer at kommunens børn og unge rustes til at beherske it og medier på et højt niveau, så de er kompetente it og mediebrugere og producenter. Mål: Målet med denne strategi er at etablere et fælles grundlag og udgangspunkt for de tiltag, der skal fokuseres på i den kommende periode. Det er hensigten at igangsætte indsatser der støtter og medvirke til at dagtilbud og skole samlet når et niveau, hvor it ikke længere skal italesættes som en særlig indsats, men at it og medier bliver integreret og indarbejdet som et pædagogiske redskab i hverdagen. Medielæringsstrategien skal bruges på den lokale daginstitution og i den lokale folkeskole til at koordinere den daglige praksis og være med til at binde dagtilbud og folkeskoleområdet endnu tættere sammen, så der ydes en sammenhængende indsats og børn og unge får den bedst mulige og mest meningsfulde læring indenfor de givne rammer og med en glidende overgang fra dagtilbud til folkeskole. Nye tiltag og digitale løsninger: Denne medielæringsstrategi vedrører en række nye tiltag og implementeringen af nye digitale platforme og løsninger, således at Hjørring Kommune får en opdateret og fremtidssikret pædagogisk platform. Derfor skal denne strategi ses som et etablering - og

4 3 implementeringsstrategisk dokument, der skal sikre at indkøb, implementering og drift går i samme retning og de teknologiske og it-pædagogiske tiltag på dagtilbud skal understøtte tiltag på skolerne - og omvendt. De lokale indsatser i dagtilbud og skolen skal understøttes af en fælleskommunal it-didaktisk indsats fra kommunens konsulenter således der fra centralt hold ydes en ensartet konsultativ praksis med implementeringen af strategiens pejlemærker. Derfor er fokus i denne strategi implementering af nye, fremtidssikrede løsninger så Hjørring Kommune får en opdateret teknologisk og it-didaktisk platform. Samtidigt skal disse tiltag indtænkes i en langsigtet strategi, så en it-didaktisk praksis bliver en kultur i organisationen. Hjørring Kommunes medielæringsstrategi for skole og dagtilbud er gældende for perioden 2014 til Medielæringstrategien godkendes af Hjørring Kommunes Børne- Skole- og Uddannelsesudvalget. Fremtidens digitale kompetencer: Den stigende digitalisering og de nye kommunikationsformer forandrer vilkårene for samfundet. Dette betyder, at samfundet ikke længere er statisk og genkendeligt, men er omskifteligt og hyperkomplekst. Derfor tager denne strategi afsæt i at vores børn og unge skal møde de udfordringer og forandringer, der er i en globaliseret verden på den bedst mulige måde. Fleksibilitet og tilpasning af færdigheder til omverdenens krav bliver en forudsætning for at skabe udvikling hos den enkelte og i vores fælles samfund. En af opgaverne i dagtilbud og skole er derfor at gøre børn kompetente til at navigere i en digital verden, hvor kvalifikationskrav ændrer sig konstant.. KL s undersøgelse af børns brug af it i dagtilbud viser at børn i dagtilbud er aktive mediebrugere

5 4 Hvem henvender denne mediestrategi sig til? Denne strategi skal ses som et ledelses- og styringsværktøj. Det betyder, at den primære målgruppe for denne strategi er institutionsledelse, skoleledelse, den administrative ledelse samt de ressourcepersoner der arbejde i dagtilbud og skole. Samtidigt er det nødvendigt at mediestrategiens initiativer og mål er kendt af det fagfaglige personale. Derfor er den sekundære målgruppe de fagpersoner, som har det daglige arbejde med børn og unge i skole og dagtilbud. Denne medarbejdergruppe skal i den daglige pædagogiske praksis udfolde strategien initiativer, dette kræver lokale indsatser på i enkelte skole og dagtilbud. Derfor bliver et mål med denne strategi, at den skal foldes ud lokalt, ved at hvert dagtilbudsområde og hvert skoledistrikt formulerer deres egen funktionelle handlingsplan som tager udgangspunkt i de pejlemærker, som udfoldes i denne strategi. Disse pejlemærker kan opdeles i et pædagogisk fokus på læringsrummet samt et fokus på en digitalisering af kommunikationen i dagtilbud og skole. Digital fangeleg med ipad. Børnehuset Bagterp.

6 5 Vision: Visionen for strategien tager udgangspunkt i de nationale tiltag med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og den kommunale, overordnede vision for børn i Hjørring Kommune. It og medier anvendes, hvor de understøtter læring, trivsel og udviklingen for børn og unge. Derudover skal it anvendes pædagogisk bevidst, således at den støtter det didaktiske og pædagogiske arbejde med børn og unge. Derfor skal it og medier ikke ses som et mål i sig selv, men ses som et middel der understøtter visionen for medielæringsstrategien: Alle børn og unge i Hjørring Kommunes skoler og dagtilbud skal opleve, at it og medier bliver en integreret del af læring, samt deres faglige, personlige og sociale udvikling. Fokuspunkter i strategien : Stabile it-løsninger, som sikrer tilgængelighed til læringsressourcer Teknologien bruges til videndeling, samarbejde og innovation. Styrke børnenes faglige, sociale og personlige udvikling. Sikre at børn og unge bliver informations- og mediekompetente, så de kan forholde sig kritisk til mængden og indholdet i nutidens medier. Sikre, at de kompetencer, som børn og unge har som brugere af it og medier i fritiden inddrages i skolen og dagtilbud. Sikre at det fag-faglige personale få de fornødne it-didaktiske kompetencer til at inddrage it og medier i den daglige pædagogiske praksis. At ledelsen får pejlemærker til ledelse og styring af den digitale udvikling i områder og distrikter At de nye muligheder med it og ny teknologi bruges til at fremme inklusionsindsatserne i skole og dagtilbud. Medielæring: Begrebet medielæring er konsekvent i denne strategi, da begreber som digitaliserings- og itstrategi ofte vedrører teknologien. Fokus i denne strategi er inddragelse af hele det mangfoldige medielandskab i skole og dagtilbud, så de uformelle læringskompetencer børn og unge har som mediebrugere kan bruges i en formel pædagogisk praksis. Den digitaliserede verden er mangfoldig, så it og medier er smeltet sammen. Derfor skal børns møde med it og medier fra dagtilbud til de forlader skolen ses som en læring med medier.

7 6 Sammenhæng mellem dagtilbud og skole Med en samlet mediestrategi for dagtilbud og skole skabes en ny forudsætning i børns udvikling. Børn møder til skolestart med 3-4 års medieerfaring fra dagtilbud og fritid. Folkeskolen bygger videre på denne medieerfaring, som det enkelte barn bringer med sig, for at sikre den enkelte elevs faglige, personlige og sociale udvikling. Ledelsen i dagtilbud og folkeskole skal derfor iværksætte initiativer, som styrker personalets itdidaktiske kompetencer og samtidigt letter overgangen fra dagtilbud til skole. Mål for dagtilbud og skole: Sikre samarbejder, hvor personalets kompetenceudvikling indtænkes. Eksempelvis er der i hvert distrikt uddannede it-didaktiske vejledere, som kan indgå i denne kompetenceudvikling. Eleverne fra HNX laver film med børnehavebørn. Børnehaven Åge. Særligt for skoleområdet : Folkeskolen har en lovgivet forpligtelse omkring it i alle fag. De læringsmæssige forpligtelser er beskrevet i fagmålene i Fælles mål 2009 samt i faghæfte 47, (Elevernes alsidige udvikling) og Faghæfte 48 (It- og mediekompetencer i folkeskolen). Særligt for dagtilbudsområdet: På dagtilbudsområdet er der ikke på samme niveau som for folkeskolen nedfældet krav eller målsætninger i forhold til brugen af it. Dagtilbudslovens formål om at fremme børns læring og udvikling skal dog understøttes og suppleres ved en bevidst brug af it, og her træder nærværende it- strategi i kraft.

8 7 Pejlemærker: Visionen er et udtryk for den tilstand, som Hjørring Kommune at være nået frem om fire år. Visionen suppleres og uddybes med fem strategiske pejlemærker, som bidrager til strategien ved at sætte fokus på de områder, som hver især har en indflydelse på visionens opfyldelse. Disse fem pejlemærker som skal være byggestenen for at udfolde det strategiske arbejde : Pejlemærke 1: Et hurtigt, stabilt netværk, ny teknologi og stabil drift. Pejlemærke 2: Velintegreret intranet og læringsplatform i skole og dagtilbud. Pejlemærke 3: Pædagogiske medarbejdere og ledelse har opnået et relevant mediedidaktisk kompetenceniveau. Pejlemærke 4: Ledelsen forpligter sig på at udarbejde lokale mediehandleplaner. Ledelsen forpligter sig på at igangsætte digitaliseringsindsatser som i samarbejde med medarbejderne implementeres i hverdagen. Pejlemærke 5: Digital fremtid fokus på fremtidens krav og muligheder. Under hvert af disse pejlemærker er der udpeget et eller flere indsatsområder, som forvaltning og de enkelte områder og distrikter skal arbejde på at virkeliggøre frem mod Under hvert indsatsområde er der beskrevet konkret initiativer som igangsættes for at understøtte den ønskede udvikling. Stabilt netværk en forudsætning. Det er en forudsætning for strategiens realisering, at der sikres stabile adgange til systemer og data. Derfor er der et stærkt fokus på et velfungerende, stærkt og stabilt netværk. Der er lavet betydelige investeringer i skolernes netværk. Da flere elever tager egne devices med skal denne udvikling fortsætte samtidigt med at netværkskapaciteten i dagtilbud skal opgraderes. Der er sammenhænge og dog forskelle i daglig brug, målsætninger og praktik. Derfor er hvert pejlemærke udfoldet med en række indsatser, tilhørende succeskriterier og handleplaner i hhv. det digitale dagtilbud og den digitale skole i følgende afsnit.

9 8 Det digitale dagtilbud. Status: På dagtilbudsområdet har der ikke været udfærdiget en samlet plan for implementeringen af it. Der er således ikke nogen samlet struktur eller strategi i forhold til pædagogisk anvendelse samt hvilke hardware og programmer, der købes eller benyttes på dagtilbuddene. Hidtil er it blevet anvendt på følgende måde: Administrativt: Her er man en del af kommunens administrative system. Personalemæssigt: Der er ingen samlet løsning på kommunikation mellem forældre, børn og medarbejdere. Pædagogik: Som leg og læring i forbindelse med spil, læringsprogrammer, træningsprogrammer og brugen af IT-værktøjer. Pejlemærke 1: Et hurtigt, stabilt netværk, ny teknologi og stabil drift. For for alvor at at skabe udvikling indenfor medielæring i dagtilbud er det afgørende, at den digitale platform er udviklet så medarbejdere ikke støder på uhensigtsmæssige barrierer. Derfor er der på dagtilbudsområdet fokus på : Tilgængelighed, Digitale rammer, samarbejde, tydelighed. En minimumsliste med udstyr og services til rådighed Succeskriterier Medio 2015 er der undersøgt behov og muligheder for at dagtilbud har en itteknisk platform, som understøtter deres it-didaktiske indsatser. Ultimo 2014 har FLG-IT udarbejdet ønsker omkring tekniske løsninger og support på disse løsninger på fx. wifi, webprint, tilgængelighed på forskellige devices, Apple-TV, infoskærme Medio 2015 er der fundet løsninger der kan dække disse behov FLG-IT behandler løbende tekniske udviklingsønsker. Der samarbejdes formelt med it-afdelingen med deltagelse i 4 årlige møder for at understøtte processen. Alle medarbejdere har det nødvendige udstyr stillet til rådighed til forberedelse, afvikling og evaluering af deres arbejde Succeskriterier Fra Ultimo 2015 har alle medarbejdere i dagtilbud stillet udstyr til rådighed. Ultimo 2014 nedsættes en arbejdsgruppe, som kortlægger behov og finansiering af relevant udstyr. For at sikre udstyret er tidssvarende afholdes efterfølgende 2 årlige møder med

10 9 it-afdelingen, konsulenten og repræsentanter fra dagtilbud Indkøb af digitale læremidler koordineres Succeskriterier Primo Indkøb af hardware og centralt software koordineres af central konsulent. Ultimo 2014 behandles indkøb og udbud på digitale læremidler på FLG-IT Der iværksættes samlet indkøb medio Indkøb af hardware og software behandles kvartalsvis i FLG-IT. Pædagogisk it-kuffert Succeskriterier Børn og voksne i daginstitutionerne får mulighed leg, læring og eksperimenter med let-tilgængeligt it-udstyr. Alle enheder får en eller flere it-kufferter, som skal styrke muligheden for at eksperimentere, undersøge og formidle med it. ITkuffert indeholder kameraer, mikrofoner, elektroniske fotoalbum, digitale forstørrelsesglas og taleklemmer. Ultimo 2014 iværksættes arbejdet med at indkøbe udstyr til it-kufferten. Primo 2015 præsenteres it-kufferten for repræsentanter fra distrikterne, dette arbejde følges op af den it-didaktiske vejleder, som igangsætter projekter med udstyret i de enkelte enheder.

11 10 Pejlemærke 2: Velintegreret intranet og læringsplatform i skole og dagtilbud. Fokus er her at forældre og andre aktører i vores børns hverdag har mulighed for at tage aktivt del i at skabe optimale rammer for læring og trivsel. Dette gennem kommunikation og samarbejde bliver lettere og mere fleksibelt med gode digitale løsninger. En øget kommunikation mellem dagtilbud og forældre kan støttes ved at have en virtuel samarbejdsplatform eller portal. Samtidigt skal denne portal facilitere, at medarbejderne kan kommunikere, dokumentere og invitere samarbejdspartnere ind i dette samarbejde. Denne platform skal have snitflader til vores administrative systemer. Samtidigt skal denne portal kunne samarbejde med skolernes intranet. Succeskriterier I den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er der lagt op til, at udvikle digitale løsninger, hvor samarbejdet og kommunikationen om tilrettelæggelsen og opfølgningen af børnenes trivsel, udvikling og læring samles og koordineres. Forældre, personale og samarbejdspartnere får en personlig adgang til en sammenhængende virtuel samarbejdsplatform. 1. Medio 2014 er der valgt en samarbejdsplatform eller portal for dagtilbud. 2. Denne skal kunne tilgås hvor som helst - når som helst 3. Denne samarbejdsplatform skal anvende som den daglige platform primo Dvs. personale og ledelse bruger mail, kalender og intranet til kommunikations- og informationsværktøj. 4. Alle institutioner har komme- og gå registrering primo Al skriftlig kommunikation mellem forældre og personale er digitalt primo Forældre har nem og sikker adgang til kommunikations- og samarbejdsplatformen. 7. Portalen skal have et hjemmesidemodul, så alle institutioners hjemmesider overgå til denne portal Ultimo Denne portal skal være simpel mht. upload af billeder, tekst og video. 1. Primo 2014 er udvælgelse af portalløsning påbegyndt. 2. Medio 2014 er portalløsningen valgt 3. Hvert område vælger 2-3 superbrugere, således at der lokalt er medarbejdere med et indgående kendskab til portalløsningerne. 4. September Portalløsningen implementeres med superbrugerkursus og implementering i de enkelte områder. 5. I denne proces italesætter den lokale ledelse krav og forventninger til personale omkring aktiv deltagelse i digital videndeling 6. Ultimo implementeres komme-og-gå modulet i alle institutioner 7. Processen følges af 4 årlige netværksmøder for superbrugere, samt løbende opfølgning i FLG-IT

12 11 Pejlemærke 3: Pædagogiske medarbejdere og ledelse har opnået et relevant medie-didaktisk kompetenceniveau. En vision om at børn bruger it naturligt i en pædagogiske sammenhæng stiller krav til personalets it-didaktiske kompetencer. Derfor skal personalet tilbydes praksisnær kompetenceudvikling og mere formel kompetenceudvikling. Samtidigt skal der uddannes superbrugere - eller spydspidsbrugere til at igangsætte læringsprocesser, medieleg og mediepædagogiske tiltag, som understøtter medielæringsplanens målsætninger: Praksisnært kompetenceudvikling Succeskriterier Ultimo alle medarbejdere har med hjælp fra kommunens mediedidaktiske vejleder igangsat forløb, hvor it og medier er blevet inddraget i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Denne praksisnære kompetenceudvikling skal være relevant og differentieret i forhold til den enkeltes forudsætninger. Medio 2014 frikøbes medievejleder. Denne vejleder tager rundt på alle dagtilbud og iværksætter it-didaktiske udviklingsarbejder. Medievejlederen inddrages i arbejdet med indkøb af udstyr. Alt udstyr indkøbt centralt vil blive præsenteret i en læringsmæssig kontekst med udgangspunkt i de pædagogiske læreplaner. IT-vejledere uddannes til at styrke den didaktiske anvendelse af medier og it Succeskriterier Primo Der er uddannet et korps af it-vejledere, som igangsætter itpædagogiske processer på i de enkelte områder. Fra ultimo 2015 iværksættes et kompetenceløft af 2-3 personaler fra hvert område. Kompetenceløftet tager udgangspunkt i pædagogiske forskning. Fra Ultimo 2015 rammesætter og faciliterer ledelsen, at de nye it-pædagogerne har rammerne til at udvikle nye læringsmiljøer der understøttes af it og medier. Digital dannelse er inkluderet i al kommunal kompetenceudvikling fra primo 2016.

13 12 Pejlemærke 4: Ledelsen forpligter sig på at udarbejde lokale mediehandleplaner. Ledelsen forpligter sig på at igangsætte digitaliseringsindsatser som i samarbejde med medarbejderne implementeres i hverdagen. Ledelsen spiller en central rolle i forhold til, hvordan medielæring praktiseres lokalt og den ledelsesmæssige fokus er på mange måder en forudsætning for succes, og der arbejdes med den tydelige forankring. For at sikre it og medier bliver implementerede i den enkelte daginstituion og tilpasses de lokale pædagogiske, fysiske og personalemæssige forhold bør skal der udarbejdes lokale it-handleplaner som tilgodeser disse forhold. Samtidigt skal it-handleplanerne implementeres blandt børn, personale og ledelse. Medielæringsstrategien visioner og pejlemærker skal danne baggrund for dette arbejde. Lokale it-handleplaner Succeskriterier Primo 2016 har alle områder udarbejdet lokale it-handleplaner Fra centralt hold igangsættes denne proces med oplæg, temadage og retningslinier. Dette forløb bliver en vekselvirkning af processtyring fra konsulenter på B & U og arbejde i områder og distrikter. Dagtilbuddenes ledelse har det overordnede ansvar for implementering af itstrategien på institutionen. Succeskriterier I organisering af dagligdag, møder, kurser og funktioner indtænker ledelsen de itpædagogiske muligheder. Ledelsen afsætter ressourcer og tid til it kan integreres i hverdagen. Dette ved at udpege superbrugere til bl.a. implementeringen og daglig drift af den kommende samarbejdsplatform.

14 13 Pejlemærke 5: Digital fremtid fokus på fremtidens krav og muligheder. For at fremtidssikre denne etablerings- og implementeringsstrategi, bør et pejlemærke i strategien, være at Hjørring kommune har fokus på på at ruste sig til fremtidens digitale udfordringer. FLG-IT er løbende opmærksomme på nye tiltag. Succeskriterier Mediehandleplanens vision og pejlemærker skal løbende være i fokus Der er løbende justeringer af indkøb, pædagogiske tiltag og udvikling indenfor den faglige ledergruppe for it. Nye tiltag implementeres løbende i hele organisationen. Det it-pædagogiske eksperimentarium. Succeskriterier Etablering af et it-didaktisk eksperimentarium, hvor nye tiltag og udstyr kan afprøves og evalueres før et indkøb. I dette eksperimentarium kan personalet selv eksperimentere eller komme på workshops i udstyr og tiltag. Dette eksperimentarium etableres som et projekt i samarbejde med skolerne. Medio 2015 etableres det it-pædagogiske eksperimentarium. Dette eksperimentarium danner herefter rammen for workshops, udviklingsarbejder og præsentation af udstyr, software og pædagogiske tiltag.

15 14 Den digitale folkeskole. Status: I Hjørring har der de seneste år blevet investeret massivt i etablering af infrastruktur, og med Strategi vedrørende it-investeringer i er skolernes bestand af it-hardware opdateret. Samtidigt er der uddannet 40 it-vejledere i kommunen, som lokalt skal løfte it-didaktiske opgaver på de enkelte skoler. Disse it-vejledere forventes at blive central i implementeringen af Medielæringsstrategien. På folkeskoleområdet har der ikke været udarbejdet en samlet plan for en samlet it-didaktisk indsats. Der er således ikke nogen samlet struktur eller strategi i forhold til pædagogisk anvendelse samt hvilke hardware og programmer, der købes eller benyttes på skolerne. Visionens implementering: For denne vision skal implementeres, skal der kommunalt laves en række indsatsområder. Disse præsenteres herunder. For at sikre at indsatserne forankres lokalt på de enkelte skoler forpligter sig til at arbejde med flg: Skolerne har klare mål for elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer inden for it- og medieområdet, således at it bliver en naturlig del af den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Skolens ledelse har ansvaret for at skabe retning for såvel udbuddet som anvendelsen af it og medier i de pædagogiske miljøer med udgangspunkt i de it-didaktiske vejledere og fx. læringscentret. Den tekniske it-drift er forventningsafstemt, stabil og velfungerende. Skolerne har ittekniske kyndigt personale, som kan varetage den daglige drift. På skolerne findes et professionelt læringsmiljø med fokus på pædagogisk og didaktisk nytænkning, hvor det med de it-didaktiske vejledere er let at få assistance til at anvende it og medier i undervisningen. It bruges aktivt i skolernes inklusionsindsats. Skolerne understøtter de it-didaktiske initiativer, som eksempelvis it-didaktiske aktionslæringsforløb. Skolerne tilbyder eleverne mulighed for at medbringe egne devices ved opbevaringsmuligheder, opladningsmuligheder og adgang til skolens digitale læringsplatforme. Med udgangspunkt i ovenstående er der udarbejdet flg. pejlemærker og handleplaner for Medielæringsplanen for folkeskolerne i Hjørring Kommune.

16 15 Pejlemærke 1: Et hurtigt, stabilt netværk, ny teknologi og stabil drift. For at skabe udvikling indenfor medielæring i folkeskolen, er det afgørende, at den digitale platform er udviklet så medarbejdere ikke støder på uhensigtsmæssige barrierer. Den netbaserede skole Succeskriterier Onlinetjenester (Web 2.0 og cloud-computing) erstatter gradvis installerede programpakker, hvilket nødvendigvis må afspejle sig i skolernes indkøb og lærernes valg af læremidler. Skolerne skal i valg af læremidler vægte netbaserede portaler, ressourcer og cloudbaserede løsninger som skolens digitale læremidler. Google Apps for Education etableres medio 2014 som skolernes arbejdsplatform. Der iværksættes forsøgsskoler og forsøgsklasser med Google Apps primo 2014, løsningen forventes implementeret på skolerne ultimo Google Apps understøttes af AppWriterCloud, som er et kompenserende læremiddel til læse-skrive-støtte. En trådløs skole. Succeskriterier Et krav til en cloudbaseret platform er et velfungerende netværk. Derfor skal løbende udbygges og opjusteres for at imødekomme fremtidige krav om flere devices på skolerne net. Ultimo 2014 opmåles og undersøges de enkelte skolers kapacitetskrav for et stabilt, velfungerende netværk. Evt. kapacitetsudvidelser indtænkes i budget Kapacitetskrav bliver løbende undersøgt. Netværkets kapacitet bliver løbende opjusteret. En minimumsliste med udstyr og services til rådighed Succeskriterier Ultimo 2014 er der undersøgt behov og muligheder for at skolerne har en itteknisk platform, som understøtter deres it-didaktiske indsatser. Ultimo 2014 har FLG-IT udarbejdet ønsker omkring tekniske løsninger og support på disse løsninger på fx. wifi, webprint, tilgængelighed på forskellige devices, Apple-TV, infoskærme Medio 2015 er der fundet løsninger der kan dække disse behov FLG-IT behandler løbende tekniske udviklingsønsker. Der samarbejdes formelt med it-afdelingen med deltagelse i 4 årlige møder for at understøtte processen.

17 16 BYOD - Bring Your Own Device Succeskriterier Regeringen/KL og danske regioner præciserer i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, at eleverne skal medbringe egne computere: Der er trådløst net på hele skolen, og eleverne bruger deres egen computer. De, der ikke har en computer låner på skolen. Eleverne i overbygningen medbringer deres egen computer. Skolerne faciliterer BYOD. Evt. indkøber tyverisikre skabe til opbevaring af eleverne eget udstyr. Strømudtag etableres i gulv/loft i klasselokaler. Elever, forældre og skolebestyrelse informeres. Pejlemærke 2: Velintegreret intranet og læringsplatform i skole og dagtilbud. Digital kommunikation og videndeling i folkeskolen Succeskriterier Regeringen/KL og danske regioner præciserer i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi: intranetløsninger skal udbygges, så de anvendes til tilrettelæggelsen af elevernes læring og opfyldelsen af deres læringsmål, samt understøtte kommunikation og videndeling mellem lærere, forældre og elever. Primo 2014 påbegyndes en proces, som undersøger markedet for intranetløsninger, som understøtter Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Medio 2014 udarbejdes en projektbeskrivelse for udvælgelse, indkøb og implementering. Ultimo 2014 tages stilling til indkøb og implementering af et system, som kan opfylde skolernes krav omkring målstyring af læring og kommunikation.

18 17 Pejlemærke 3: Pædagogiske medarbejdere og ledelse har opnået et relevant medie-didaktisk kompetenceniveau. Kommunalt netværk for it-didaktisk vejledere. Succeskriterier Kommunen har uddannet 40 it-didaktiske vejledere. For at sikre disse samarbejder og informeres om nye tiltag igangsættes kvartalvise vejledermøder. Medio 2014 igangsættes vejledermøder for kommunens 40 it-didaktiske vejledere. Skolerne giver vejlederne tid til disse møder. Der afsættes en økonomisk ramme til drift af disse møder. It-didaktiske vejledere forankres central på skolen. Succeskriterier De it-didaktiske vejledere hører under skolernes pædagogiske læringscenter for derved at have en central forankring på skolen. Lokalt påbegynder skolernes forankringen af it-vejledere på skolernes pædagogiske læringscenter i skoleåret It-vejledere er implementerede som ressource på skolernes pædagogiske læringscentre fra skoleår Uddannelse af second movers Succeskriterier Skolerne skal have et korps af it-vejledere, disse er it-didaktiske first movers der skal uddannes fag-faglige personale med it-didaktiske kompetencer. Primo 2015 påbegyndes projekt second movers med kommunale og lokale tiltag.

19 18 Pejlemærke 4: Ledelsen forpligter sig på at udarbejde lokale mediehandleplaner. Ledelsen forpligter sig på at igangsætte digitaliseringsindsatser som i samarbejde med medarbejderne implementeres i hverdagen. Lokale it-handleplaner Succeskriterier Ultimo 2015 har alle områder udarbejdet lokale it-handleplaner Fra central hold igangsættes denne proces med oplæg, temadage og retningslinier. Dette forløb bliver en vekselvirkning af processtyring fra konsulenter på B & U og arbejde i områder og distrikter. Skoleledelsen har det overordnede ansvar for implementering af it-strategien på institutionen. Succeskriterier I organisering af dagligdag, møder, kurser og funktioner indtænker ledelsen de itpædagogiske muligheder. Primo 2015 igangsætter skolerne arbejdet med udarbejdelsen af en lokalt ithandleplan. I dette arbejde skal ledelsen facilitere, at der afsættes tid og ressourcer til at opfylde den kommunale medielæringsplans samt lokale mål. Pejlemærke 5: Digital fremtid fokus på fremtidens krav og muligheder. FLG-IT og det kommunale netværk af didaktisk it-vejledere skal løbende inddrages i arbejdet med at udvikle og opdatere skolerne it-udvikling iht. medielæringsplanen. Succeskriterier Fremtidssikrede og gennemarbejdede beslutninger. FLG-IT samt netværk af didaktiske it-vejledere skal sikre at kommende investeringer dækker skolernes behov samt er gennemprøvede løsninger. Kommunale indkøb af digitale læremidler, software og hardware skal vurderes i dette forum. Dette forum skal løbende evaluere tiltag og initiativer. Det it-pædagogiske eksperimentarium. Succeskriterier Etablering af et it-didaktisk eksperimentarium, hvor nye tiltag og udstyr kan afprøves og evalueres før et indkøb.

20 19 I dette eksperimentarium kan personalet selv eksperimentere eller komme på workshops i udstyr og tiltag. Dette eksperimentarium etableres som et projekt i samarbejde med dagtilbud og skolerne. Medio 2015 etableres det it-pædagogiske eksperimentarium. Dette eksperimentarium danner herefter rammen for workshops, udviklingsarbejder og præsentation af udstyr, software og pædagogiske tiltag. Denne strategi for Medielæring i Folkeskolen vil danne grundlag for en række ledelsesmæssige dispositioner på de enkelte skoler som skal støtte implementering af de 6 pejlemærker.