GOD RISIKOSTYRING SKAL LIGGE I KULTUREN
|
|
- Sofia Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GOD RISIKOSTYRING SKAL LIGGE I KULTUREN De store hospitalsbyggerier sætter skub i udviklingen af en metodisk risikostyring ikke mindst i Region Hovedstaden. Læs her hvordan de griber sagen an i forbindelse med fornyelsen og udbygningen af Hvidovre Hospital Det er jo risikofyldt at være bygherre, sådan i al almindelighed. Meget af det, vi laver, handler jo på den ene eller anden måde om at prøve at forudse risici i processen, fremhæver Finn Bloch. Som projektdirektør for byggeprojektet Nyt Hospital Hvidovre er han konfronteret med ganske håndfaste krav om professionel håndtering af risici. For at kunne få del i finansieringen fra de såkaldte kvalitetsfondsmidler, skulle projektansøgningen ledsages af en risikoscreening samt en redegørelse for, hvordan man havde tænkt sig at håndtere risikostyringen gennem projektet. Disse års store hospitalsprojekter har naturligt nok de bevilgende myndigheders bevågenhed. Med en investering på svimlende 40 mia. kr. er det vel samlet set Danmarkshistoriens største byggepulje, der her er sat i spil. Med erfaringerne fra andre store byggeprojekter som DR-byen i relativ frisk erindring, vil man gerne have styr på de risici, der kan være forbundet med mega-byggerierne. Kravet om en stram risikostyring helt fra de indledende faser har sat skub i udviklingen af metodik og processer. Region Hovedstaden har netop udarbejdet en risikomanual og er i gang med at implementere et fælles itsystem til risikostyring af byggeprojekter, som skal anvendes ved alle regionens hospitalsbyggerier. Og i Hvidovre har projektdirektør Finn Case Bloch valgt at udskille risk management som et selvstændigt ansvarsområde, der varetages af en ekstern risikokoordinator. Men lad os først lige få definitionerne på plads. Der er nemlig ikke altid fælles forståelse af, hvad man henregner til risici i forbindelse med byggeprojekter. Styr på begreberne Det var den fredelige anvendelse af atomkraften, der først førte til, at man begyndte at operere systematisk med risikobegrebet, fortæller Gyldendals net-encyklopædi Den Store Danske. Her er risiko defineret som: Udtryk for sandsynlighed og konsekvenser af en uønsket hændelse. Det med konsekvenserne opererer vi ikke med i hverdagsbetydningen af ordet, som normalt blot gælder graden af sandsynlighed for, at den uønskede hændelse indtræffer: Men man skal jo kunne regne på den. Så konsekvenserne skal med, hvis man skal kunne arbejde operationelt med risici i forbindelse med et byggeprojekt, fremhæver civilingeniør Henrik Munksgaard fra bygherrerådgiverne Munksgaard plus Andersen, der er tilknyttet Nyt Hospital Hvidovre som konsulenter på risikohåndteringen. Få en nærmere begrebsforklaring Med til at forvirre tingene er også, at vi i ét væk sammenblander begreber som usikkerhed og risiko: Der eksisterer ikke en fælles forståelse af usikkerhed og risici af hvad skal vi håndtere og ikke håndtere i forbindelse med risikostyring. Vi taler ikke samme sprog i branchen, det er en stor ulempe, siger Henrik. Jesper Lyng Jensen risikokonsulent i Koncern Byggestyring, Region Hovedstadens fælles bygherrefunktion føjer til: Fremtiden er fyldt med risici og usikkerheder. Det sidste er blot udtryk for ting, vi ikke kan forudse sådan noget som Hvad er stålprisen om to år 1/6
2 eller kommer der mon en ekstra kraftig snestorm. At medtage al usikkerhed i en risikostyringsproces er uoverkommeligt og har ingen praktisk værdi, for du har jo sjældent mulighed for at påvirke usikkerhederne. Så risikostyring medtager pr definition ikke usikkerheder. De må rummes inden for budgettets ikke-allokerede reservekapital og den almindelige elastik i tidsplanlægningen. Risiko handler om en mulig fremtidig begivenhed, der afviger fra det, vi gerne vil have og som man kan gøre noget for at afværge. For eksempel at vi ikke kommer igennem næste projektfase til tiden eller inden for budget. Det kan skyldes dårligt samarbejde eller andet, men årsager er svære at have med at gøre i en omkostningsbeskrivelse, og derfor er det en god idé at tage dem ud af selve risikobeskrivelsen. For uden en god omkostningsbeskrivelse får man ikke proportioneret indsatsen over for risikoen ordentligt. At have en klar og projektrelevant risikobeskrivelse gør en meget stor forskel på diskussionen. Vi kan bruge meget tid på at snakke om dårligt samarbejde, hvilket kan være relevant for at undgå en given risiko, men hvis vi ikke får rettet diskussionen mod det for projektet væsentlige nemlig projektets fremdrift så fylder vi bare risikologgen med alle mulige bekymringer, men risikerer at overse, hvor vi med størst udbytte kan rette vores risikoindsats. At diskuterer årsager bliver derfor nemt en blindgyde, hvor vi ikke får flyttet væsentligt ved vores projekt. Og det er det, vi skal have vi skal have bygherren til at tage nogle gode beslutninger for sit projekt! Risiko screening: En kvalificeret brainstorm på trusler for projektet Man kan dø af bekymringer, siger man og selv når man ser bort fra usikkerhederne, kan man finde rigtigt meget at bekymre sig om, hvis man først begynder at spekulere over alle de ting, der kan gå galt med sit byggeprojekt. Allerede fra det tidligste stadium må man derfor sortere i dem og vælge de risici ud, som det giver mening at forsøge at håndtere i en risikostyring. Det var netop, hvad Munksgaard plus Andersen blev bedt om i forbindelse med Nyt Hospital Hvidovre. Først og fremmest fordi det var et krav fra bevillingsgiver, men den screeningsrapport, der kom ud af arbejdet, danner også grundlag for risikostyringen videre i projektet. På dette niveau, hvor der endnu ikke er slået en eneste streg, kan man blot lave nogle forholdsvis overordnede betragtninger, forklarer Henrik Munksgaard: Vi er ikke inde og sætte tal på, hvad dette og hint kunne betyde for projektet, for vi har jo ikke noget at regne på. Det får vi først, når vi har et projekt. Så her er det blot en screening af mulige risici for at identificere de punkter, vi skal have fokus på i den indledende planlægning. Det der arbejdes ud fra er et første udkast til konkurrenceprogrammet og den styringsmanual, som bygherreorganisationen har udarbejdet til projektet. Screeningen udføres af rådgiverne i et snævert ping-pong med bygherreorganisationen. Baseret på erfaringer fra sammenlignelige projekter og parternes professionelle branchekendskab trawler man sig i en åben brainstorm gennem de scenarier, man kan forestille sig. Det er jo ikke videnskab, siger projektdirektør Finn Bloch. Og på dette stade ved vi jo ikke ret meget om det, vi skal bygge. Men vi har nogle erfaringer fra andre projekter, og vi har et kendskab til det marked, vi er ude på, og de aktører, der opererer der. Vi skal bygge et hospital og vi skal bygge det nogenlunde samtidigt med mange andre hospitaler. Så er der nok en risiko for, at markedet kan blive overophedet, så budgetterne kan skride. Sådan nogle scenarier kan man kridte op. 2/6
3 I screeningen indgår samtidig en overordnet stillingtagen til, om projektet ser gennemførligt ud inden for de givne rammer, tidsmæssigt og økonomisk. Screeningrapporten: Rating af risici Resultatet af screeningen samles i en rapport, som kortfattet analyserer og vurderer de identificerede risici i forhold til deres sandsynlighed og konsekvens. For hver af dem rates på en skala fra 1 til 10 den vurderede sandsynlighed for, at den pågældende risiko vil ske og tilsvarende rådgivernes vurdering af konsekvenserne (påvirkning af økonomi, tidsplan eller andre projektforhold), hvis dette skulle blive tilfældet. Ved at multiplicere de to tal når rapporten frem til et udtryk for, hvor kritisk den pågældende risiko rates. Med simple farvekoder grøn-gul-rød visualiserer screeningrapporten de risici, man fremadrettet bør have fokus på i risikostyringen. I det konkrete tilfælde indkredser screeningsrapporten for Nyt Hospital Hvidovre en lille snes risici, der spænder fra ændringer i det politiske beslutningsgrundlag for projektet til risikoen for konkurser blandt entreprenører og leverandører. For hver af de i alt 19 udvalgte risici beskrives kort, hvori risikoen består, og der peges på mulige tiltag til at imødegå den. En enkelt risiko får en rød rating det gælder den kritiske planlægning af rokader og etapeopdeling, når man skal ombygge et hospital i fuld drift. 14 af de 19 risici får ratingen gul, heriblandt risikoen for stigende priser og mangel på arbejdskraft som følge af mange samtidige udbud. Rapporten anbefaler her, at de konjunkturmæssige forhold vurderes nøje, og at der udarbejdes en udbudsstrategi, som kan sikre den størst mulige konkurrence fx således, at mindre og mellemstore entreprenører også kan være med og eventuelt ved at indbyde udenlandske entreprenører. Risikostyring - konkret og handlingsorienteret Med screeningen har man fået skabt fokus på de særligt kritiske faktorer, der kan true projektet. Nu gælder det om at styre sig fri af skærene igennem projektering og udførelse. Og det er en ganske anden sag, fremhæver Jesper Lyng Jensen: Erfaringsmæssigt er det her, at rigtig mange projekter kører af sporet. Typisk fordi man drukner i data, som man ikke ved, hvad man skal stille op med og derfor ikke får bearbejdet. Hvis man ikke passer på, ender man nemt med 800 forskellige beskrivelser, som hver især kan være rigtige nok, men hvad så? Det bliver nemt en blindgyde. Vi havde et projekt, hvor man havde identificeret 50 risici, som hver havde otte opfølgende handlinger i alt 400 opfølgende handlinger, som man skulle gå og holde øje med, om det nu også bliver gjort. Det er jo teknisk umuligt. Og så ender vi der, hvor det falder fra hinanden, advarer Jesper Lyng Jensen. Hans opgave som risikokonsulent i Region Hovedstadens fælles bygherrefunktion er netop at styre hospitalsprojekterne uden om sådanne faldgruber. For at sikre en ensartet, professionel risikostyring har man udarbejdet en risiko-manual, som fastlægger procedurer, ansvar, roller og rutiner for risikostyringen gennem projekterne. Derudover fungerer Jesper Lyng Jensen som et tredje øje på projekterne, idet han deltager i alle risikoworkshops på hospitalsbyggeprojekterne. Centralt i organiseringen er en niveaudeling, som knytter forpligtelser og ansvar til det overordnede eller operationelle beslutningsniveau, hvor det logisk hører hjemme. Denne organisering spejles i det fælles it-system, som understøtter den praktiske risikostyring. Det er et webbaseret stand-alone system Exonaut Risk fra 4C Strategies som tildeler hver bruger på det organisatoriske niveau en risiko-log. Uden at blive oversvømmet af data får den enkelte 3/6
4 herigennem adgang til de informationer, der er nødvendige for at varetage sin rolle i risikostyringen og dokumenterer samtidig løbende via loggen, at de opfølgende handlinger bliver udført. Et system af rapporteringer holder ledelsesniveauet informeret. Også samarbejdspartnere som rådgivere og entreprenører kan tildeles selektiv adgang til systemet og på den måde integreres i risikoarbejdet. Systemet er netop ved at blive implementeret, så de praktiske erfaringer har man stadig til gode. Men et it-system gør det ikke alene, understreger Jesper Lyng Jensen: Det kan hjælpe os med at fokusere risikoindsatsen mod projektet og målrette mod beslutningstageren. Men hvis vi skal kunne komme fra risikobeskrivelserne over til den gode beslutning, hvor vi reelt får fjernet nogle af de snublesten, der ligger på vejen for byggerierne, så må vi sørge for, at de bliver beskrevet klart og konkret og på en måde, så vi kan følge op på, at de handlinger, der bliver besluttet, nu også bliver gjort. Vi skal ikke skrive noget som helst i risikologgen, som vi ikke kan følge op på, understreger Jesper. Screeningsværktøjet - Prioritering af risici efter sandsynlighed og konsekvens Risiko-workshops: Krumtappen i risikostyringen Manualen og it-systemet er med til at skabe stringens og transparens i risikostyringen. Men det er ude i projektorganisationerne som hos Finn Bloch i Hvidovre at det praktiske risikoarbejde lægges for dagen. Det handler om løbende gennem projektet at identificere, skabe overblik over samt vurdere og analysere risici. Ambitionen er at integrere risikostyring igennem hele projektforløbet, så det bliver et aktivt instrument til at opnå de mål, der er defineret. Krumtappen i den proces er risiko-workshops, som gennemføres med faste mellemrum: Her sætter man sig sammen i et lukket rum med kun den dagsorden at snakke om alt det, der kan gå galt, forklarer Henrik Munksgaard. Her er ingen tanker forbudte det gælder om at få sat ord på og skåret ud i neon, så man kan sende det videre ud i systemet. Og hvad har vi tænkt os at gøre ved det? Og hvordan skal vi følge op er der nogen milepæle, der er vigtige? Få sat det i system. Og så mødes man en måned efter eller efter et faseskifte, eller hvad man nu aftaler og følger op: Har vi gjort det vi aftalte? Hvad kom der ud af det? Kan vi hakke den af? Er der kommet noget nyt til? Det er ved risiko-workshoppen, at risikostyringen bliver integreret i beslutningsprocessen, fremhæver Jesper: Det er dér, man tager fat i rattet og drejer skuden væk fra sine risici. Risikoen er jo et isbjerg i horisonten. Man kan bruge masser af tid på at beskrive, hvor stort og flot isbjerget er, men det er ganske ligegyldigt, hvis man ikke får drejet skuden i tide. Humlen ved god risikostyring er at få truffet de rigtige beslutninger i rette tid. Og det er ved workshoppen, vi bliver enige om, hvad vi skal gøre, for at vi ikke rammer isbjerget. Foto: Hvidovre Hospitals Risikoscreening p. 5 (Munksgaard plus Andersen) Risiko-koordinatoren det kritiske øje Procesledelse og kultur. Det er de to ben, som god risikostyring går på. Ansvaret for at skabe en god risikokultur ligger hos ledelsen. 4/6
5 Men ansvaret for den løbende procesledelse kan med fordel uddelegeres til en selvstændig funktion: Risiko-koordinatoren. Risikokoordinatoren er en selvstændig funktion med reference til projektets øverste ledelse. Det kan være en stabsfunktion internt i bygherreorganisationen. Eller det kan være en ekstern bygherrerådgiver, som alene har til opgave at koordinere den løbende risikoindsats sådan som Finn Bloch har valgt på Nyt Hospital Hvidovre: Vi ved jo, at man nemt bliver blind i forhold til sine egne problemstillinger, og akkurat som med risikoscreeningen er det i mine øjne at foretrække at hente en ind udefra, som kan se på tingene med friske øjne og sikre, at vi ikke overser noget, forklarer Finn Bloch. Han har derfor valgt at knytte Henrik Munksgaard, Munksgaard plus Andersen, til projektet som risikokoordinator fra programmeringen og frem: I mine øjne bør risikokoordinatoren på enhver måde være uafhængig af projektets øvrige aktører og interesser. Det kan jo godt ske, at vi selv kommer lidt ud af proportioner. Eller det kan være, at det, der skal til, vil gøre ondt på os selv. Så kunne jeg selvfølgelig have bedt vores bygherrerådgiver om at udpege en risikoansvarlig, men de er jo allerede blandet så meget ind i projektet, at de heller ikke er helt uvildige. Så i mit hoved stod det ret hurtigt klart, at jeg var nødt til at finde en anden end dem. Henrik skal ikke beskæftige sig med andet, og han er ikke involveret økonomisk eller på anden måde for den sags skyld. Igennem et byggeprojekt som dette optræder der gennem tiden så mange deltagere, at det kan blive lidt diffust, hvem der egentlig har ansvar for hvad hvornår. Det er befriende, at der her er én person det er Henriks opgave, han skal ikke bekymre sig om andet end, om disse risici bliver håndteret, betoner Finn Bloch. Henrik Munksgaard: Der ligger jo også et element af kontrol i det. Og som ekstern kan jeg lettere komme og sige: Det der fungerer ikke! Sad jeg i stedet internt fx hos den totalrådgiver, der har alle disciplinerne kunne man jo godt komme i lidt af et dilemma, når vi sidder ved workshoppen, hvor alle problemer skal på bordet. Så sidder man måske og putter lidt. Eller bliver måske presset Nej, altså, nu har vi lige meldt et budget ud til bygherren, og så kommer du med det der problem, det kan du sgu ikke komme med nu. Find ud af det! Og så kommer den ikke på bordet. Skab en risiko-kultur helt fra begyndelsen Risikokoordinatorens opgave er at facilitere, kommunikere og sikre implementering af risikostyringen i projektet, herunder udarbejde månedlige risikorapporter til projektledelsen. Det er risikokoordinatorens ansvar, at der ved starten af hver ny fase og inden alle væsentlige beslutninger bliver foretaget en fornyet risikoanalyse og vurdering fx ved risiko-workshops, hvor alle relevante aktører inddrages. At man så i projektet tager konsekvensen af risikoanalyserne og træffer de nødvendige beslutninger er derimod ikke risikokoordinatorens ansvar. Det ansvar ligger fortsat, hvor det nødvendigvis må høre hjemme hos bygherren og hans projektledelse. I sidste ende handler det om fra første færd at få skabt en sund risikokultur i projektet: Allerede ved risikoscreeningen sætter man jo rammerne for risikohåndteringen igennem projektforløbet og kan begynde at få det italesat, så der kommer fokus på det. Allerede dér får du afdækket en del risici, blot ved at gøre organisationen bevidste om det, siger Henrik Munksgaard. Det er måske det allervigtigste, understreger bygherren, projektdirektør Finn Bloch: At skabe en risiko-kultur, så det bliver en del af dagligdagens faste rutiner, at man helt systematisk med jævne mellemrum sætter sig ned og snakker om alt det, der kan gå galt. Og allervigtigst: Får identificeret nogle handlemuligheder i rettetid. 5/6
6 Risikostyringens udfordringer En hel anden sag er så, hvad projektets ledelse stiller op med sine risici. Enhver beslutning og enhver handling indebærer jo i princippet en risiko men uden beslutninger og handlinger får man jo ikke sit byggeri op at stå. Den problemstilling falder uden for denne case, og for bygherren i Hvidovre ligger den også fortsat fremme i tiden. Men derfor kan man jo godt tage fat på diskussionen, mener Henrik Munksgaard: Der er jo nogle udfordringer i det, som vi skal øve os på. Når vi ser en risiko med en vis sandsynlighed, som vi skal forholde os til så skal vi jo træffe en beslutning, Men hvad skal vi beslutte? Skal vi tage den hårde beslutning, at vi ikke skal have dette flotte, smukke indgangsparti, som arkitekten gerne vil have, for vi bliver altså nødt til at have en større risikoreserve, når vi har den risikoprofil, som vi lige har analyseret os frem til? Det kan jo være en svær beslutning at tage på grundlag af nogle tal og en risikobeskrivelse. Arkitekten vil jo kæmpe for sit. Og det skal jo håndteres. For man kan jo også nemt risikere, at man står med tyve millioner til overs til sidst, som man faktisk godt kunne have lavet indgangspartiet for. Det er noget med, hvor sikker man vil være. Og den kan jeg forestille mig bliver svær for nogle bygherrer at håndtere Finn Bloch: Jeg vil advare mod den tænkning, at man kan gardere sig mod risici blot ved at sætte tilstrækkelig penge af til at dække dem af. Så mange penge er der ingen projekter, der har. Som jeg ser det, handler risikostyring nok mere om at skabe grundlag for nogle handlinger. Hvis man får identificeret nogle risici i forbindelse med fx indgangspartiet, så kan beslutningen jo være at udsætte beslutningen om indgangspartiet til vi har nogle andre ting sikre eller i udbuddet kan man lægge indgangspartiet ind som en option. På den måde giver man sig selv nogle handlemuligheder. Men jeg sætter ikke af den grund flere penge til side! Foto: Hvidovre Hospitals Risikoscreening p. 16 (Munksgaard plus Andersen) FAKTABOKS Bygherre: Region Hovedstaden Bygning: Nyt Hospital Hvidovre 6/6
Risikoledelse projektspecifikke erfaringer. Netværksdage om sygehusbyggeri 2. september 2015 Mille Kauffmann & Trine Juhl Nielsen
Risikoledelse projektspecifikke erfaringer Netværksdage om sygehusbyggeri 2. september 2015 Mille Kauffmann & Trine Juhl Nielsen Dagsorden 1. Rammer og organisering 2. Værdi, fokus og læring 3. Udfordringer
Læs mereSide Type rettelse 3. udgave af januar udgave af juni 2018
Oversigt over væsentlige ændringer i Paradigme for styringsmanual I 4. udgave af Paradigme for styringsmanual for Region Hovedstadens Større Byggeprojekter er der foretaget to overordnede ændringer. For
Læs mereNærværende vejledning beskriver kompetenceskemaets formål, indhold og anvendelse, samt procedure for behandling i hospitalsbyggestyregruppen.
Koncern Byggestyring Opgang Blok E Afsnit 1. sal Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 51150795 EAN-nr: 5798000384095 Dato: 28. juni 2013 Kompetenceskema for projektorganisationerne Vejledning til anvendelse
Læs mereRegion Hovedstaden. Risikostyringsmanual. For kvalitetsfondsprojekterne. Marts Økonomi Tid Kvalitet
For kvalitetsfondsprojekterne Marts 2013 Økonomi Tid Kvalitet Indholdsfortegnelse 1 Introduktion og læsevejledning... 4 2 Risikostyring på kvalitetsfondsprojekter og større anlægsprojekter i Region Hovedstaden...
Læs mereFaseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar. 28. marts 2011
Faseskiftet fra projektering til udførelse Midtvejsseminar 28. marts 2011 Grafik: Morten FC Dagens program Projektoptimering Oplæg: Glenn Ballard om projektoptimering Projektgruppen præsenterer arbejdet
Læs mereUC Effektiviseringsprogrammet. Projektgrundlag. Business Intelligence. version 1.2
UC Effektiviseringsprogrammet Projektgrundlag Business Intelligence version 1.2 9. september 2014 1 Stamdata Stamdata Projektnavn (forventet): Projektejer: Projekttype: Business Intelligence It-chef Hans-Henrik
Læs mereVejledning om risikovurdering af IT-projekter
Vejledning om risikovurdering af IT-projekter 1. Indledning Gennemførelsen af IT-projekter er forbundet med risiko. Nogle risici har institutionerne selv indflydelse på. Andre risici er det ikke muligt
Læs mereRisikoprofil for Kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital
Koncern Byggestyring Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E, 1. sal Mail byggestyring@regionh.dk CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 1. november 2013 Risikoprofil for Kvalitetsfondsprojektet Det Nye Rigshospital
Læs mereTalepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter. Samrådsspørgsmål A
Finansudvalget 2017-18 Aktstk. 68 endeligt svar på 28 spørgsmål 4 Offentligt TALEMANUSKRIPT Talepapir - besvarelse af samrådsspørgsmål A og B om akt. 68 vedr. Vejdirektoratets byggeprojekter Side 1 af
Læs merebrug af ny anlægsbudgettering
Oktober 2019 Rigsrevisionens notat om beretning om brug af ny anlægsbudgettering i projektet Den nye bane København-Ringsted Fortsat notat til Statsrevisorerne 1 Opfølgning i sagen om brug af ny anlægsbudgettering
Læs mereDE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK
Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at
Læs mereEU-udbud af bygherrerådgivning Ydelsesbeskrivelse
Region Syddanmark EU-udbud af bygherrerådgivning Ydelsesbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Udarbejdelse af udbudsgrundlag for Projektkonkurrence... 4 3. Varetagelse af Projektkonkurrence...
Læs mereManagement of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici
Management of Risks (M_o_R ) Professionel styring af risici Indholdsfortegnelse 1. Resume... 3 2. Hvad er en risiko og hvad er Management of Risks... 3 3. Introduktion til M_o_R Management of Risk... 3
Læs mereUdbudsstrategi Region Hovedstaden
Ved. Juridisk konsulent Marianne Kaae Nielsen Organisering af kvalitetsfondsprojekterne i RH. Koncern Byggestyring (placering på regionsgården) Hospitalernes projektorganisationer varetager bygherrerollen.
Læs mereBedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen. Midtvejsseminar 3. maj 2010
Bedre udbudstidsplaner Tidsplanredegørelsen Midtvejsseminar 3. maj 2010 Dagens program 13.00 Velkomst med kort introduktion til Værdiskabende Byggeproces og projektet 13.15 Gennemgang af udkast til vejledning
Læs mereSeminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter
Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen
Læs mereInspektorordningen status og perspektivering. Handlingsplan. Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse
Inspektorordningen status og perspektivering Handlingsplan Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse 11. marts 2015 En proaktiv Inspektorordning Bruge ressourcerne på de uddannelsesafdelinger, som har
Læs mereVirksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:
DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede
Læs mere5 steps til nybyggeri Dette skal du huske, når du bygger nyt hus
GUIDE 5 steps til nybyggeri Dette skal du huske, når du bygger nyt hus 1 Drømmer du om et nybygget hus, hvor du kan skabe trygge rammer for din familie? Vi giver dig her en række gode råd om nybyggeri
Læs mereBygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen
Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad
Læs mereBeredskabspolitik for Dahmlos Security [OFF] Gyldig fra d INDLEDNING TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS FORMÅL...
BEREDSKABSPOLITIK Gyldig fra d. 01-12-2017 Indhold 1 INDLEDNING... 2 1.1 FORMÅLET MED BEREDSKABSPOLITIKKEN... 2 1.2 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 2 1.3 VÆRDIGRUNDLAG OG PRINCIPPER... 2 2 TILTAG FOR AT OPFYLDE POLITIKKENS
Læs mereSundhedsministeren. Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundhedsministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 1. maj 2017 Enhed: SUNDOK Sagsbeh.:
Læs mereTil nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Læs mereAf Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ)
Af Helle Lorenzen, kommunikationsmedarbejder (DJ) 01 07 Nogle tegnestuer tænker i værker. Det gør Aarhus Arkitekterne ikke. De udvikler projekter i tæt samarbejde med kunden. Og den største ros er, når
Læs mereMålbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018
Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,
Læs mereHvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik
Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger
Læs mereEmpowerment 2010-2011
Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig
Læs mereKonference I2p Toldboden juni 2011 Mette Stokholm Projektgruppen Nyt Hospital Nordsjælland
Konference I2p Toldboden 9.-10. juni 2011 Mette Stokholm Projektgruppen Nyt Hospital Nordsjælland Region Hovedstaden i dag 4 planlægningsområder 1.6 mio. borgere 14 somatiske hospitaler År 2020: 9 somatiske
Læs mereDerfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering
Derfor mister danske virksomheder penge på deres ERP-opgradering Værdien når ikke længere end til IT-afdelingen ANALYSE RP OVERBLIK Analysens konklusioner... side 3 Baggrund for analysen... side 4 5 nøglefaktorer
Læs mereBilag 2 til. 6.1 Sikkerheds Element Metoden
Bilag 2 til 6.1 Sikkerheds Element Metoden 1 Bilag 2 Begrebsforklaring Tiltag og idéer er præsenteret i hovedtabellen og bilagstabellerne. Nogle af de begreber som er benyttet, kan det være nødvendigt
Læs mereKvalitet og Udvikling/KU-Byg - Kurt Reitz
Oversigtskort Region Sjælland Præsentation 1. Organisationsstruktur i Region Sjælland 2. Generalplanlægning i Region Sjælland 3. Fasedeling og basisorganisation i Region Sjælland 4. Organisationsstruktur
Læs mereParadigme for PROJEKTHÅNDBOG. (virksomhed) (projektnavn) (version) (dato) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato
Paradigme for PROJEKTHÅNDBOG Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Indholdsfortegnelse 0 Introduktion 1 Projekthåndbog 2 Projektbeskrivelse 3 Organisation 4 Månedsrapportering
Læs mereTEMAMØDE den 18. december Bygherreforeningen
TEMAMØDE den 18. december 2008 Bygherreforeningen 1 Hvad har vi gjort: Særlige fokusområder for bygherre - Interviewundersøgelse hos en ca. 30 bygherre God projektledelsespraksis - Factor 3 har udarbejdet
Læs mere(virksomhed) (projektnavn) (måned år)
Region Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual Bilag 1 Månedsrapport Månedsrapport nr. (måned år) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Bilag 1
Læs mereHVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING?
HVILKE DRØMME HAR DU FOR DIN FORENING? Kickstart jeres drømme og få mod til at tænke anderledes for jeres forening FORENINGS- UDVIKLING hvad er det? Har du drømme og ambitioner på din forenings vegne?
Læs mereRegion Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 3 Kvalitetsstyring 1 Grundlag Det lovmæssige
Læs mereSee: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab
See: http://scitech.au.dk/mrms/ Ved Peter Borgen Sørensen, Bioscience samt Marianne Thomsen og Anne Jensen, Institut for miljøvidenskab Relevansfor hvem? Private virksomheder Konsultvirksomheder Offentlige
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Læs mereFORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15
FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR 05.05.15 FORENINGEN FOR BYGGERIETS SAMFUNDSANSVAR BORGERGADE 111 1300 KØBENHAVN K TELEFON 7020 1271 WWW.BYGGERIETSSAMFUNDSANSVAR.DK 1 FORMÅL Foreningens formål
Læs mere3. Session Dagsorden
3. Session Dagsorden 9.20 10.30 9.20-9.25 Velkomst og præsentation 9.25 9.50 Risikostyring i DNU/DNV v/ Kontorchef Anders Larsen 9.50 10.15 Risikostyring i Region Hovedstaden v/chefkonsulent Louise Larsø
Læs mereVelkommen Gruppe SJ-1
Velkommen Gruppe SJ-1 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 25. september 2014 15:35 1 Program Programmet ser således ud: Kl. 10.00 Velkomst ved Lasse Michael Ahm - Info om ændringer blandt medlemmerne Kl. 10.05
Læs mereBygherrekompetencer - MODUL 1
Bygherrekompetencer - MODUL 1 HUSET i Middelfart d. 21. 23. august 2017 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web www.molio.dk CVR nr. DK 63 03 50 17 DAG 1 21. august 2017
Læs mereBygherrekompetencer - MODUL 1
Bygherrekompetencer - MODUL 1 Byggecentrum i Middelfart d. 21. 23. august 2017 Lyskær 1 DK-2730 Herlev Telefon +45 70 12 06 00 E-mail info@molio.dk Web www.molio.dk CVR nr. DK 63 03 50 17 DAG 1 21. august
Læs mereOPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER
Vejledning: OPFØLGNING PÅ VIRKSOMHEDERS KLIMAHANDLINGSPLANER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion 2. Formål med opfølgning på virksomhedernes klimahandlingsplaner 3. Centrale problemstillinger i opfølgningen
Læs mereArbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne Guide 1. Proces, organisering og granskning
Arbejdsmiljø i idé-, program- og projektfaserne Guide 1 Proces, organisering og granskning Casper Siebken Schultz Kirsten Jørgensen December 2015 43 Denne publikation er en del af konceptet Arbejdsmiljø
Læs mereBrug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne
Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes
Læs mereSikkerhedsledelsen SIKKERHEDSSPOLITIK FOR DSB. April Version 1.0
Sikkerhedsledelsen SIKKERHEDSSPOLITIK FOR DSB April 2008 Version 1.0 Indhold 1. Indledning... 3 2. Mission... 3 3. Målsætning... 3 4. Dækningsområde og afgrænsning... 4 5. Ansvar og organisering... 4 6.
Læs mereNy anlægsbudgettering. Af Peter Jonasson
Ny anlægsbudgettering Af Peter Jonasson Baggrund Gentagende kritik at budgetteringen af større statslige anlægsprojekter. Både nyere dansk forskning og internationale erfaringer (f.eks. Norge og England)
Læs mereFREMTIDENS ARBEJDSMARKED
FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets
Læs mereAnbefalinger for større kulturprojekter. Steen Kyed Kulturministeriet, afdelingschef
Anbefalinger for større kulturprojekter Steen Kyed Kulturministeriet, afdelingschef Udvalget blev anmodet om: at ajourføre publikationen Anbefalinger om god ledelse af større kulturprojekter (2006) i lyset
Læs mereParadigme for. PROJEKTPLAN (nr) (virksomhed) (projekt/delprojekt navn) (fase) (måned år)
Paradigme for PROJEKTPLAN (nr) (projekt/delprojekt navn) (måned år) Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Navn Navn Navn Dato Dato Dato Indholdsfortegnelse 0. INTRODUKTION... 3 1. PROJEKTPLAN... 4 2. PROJEKTBESKRIVELSE...
Læs mereBUDGET. i byggeriet. INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS
s. 12 _ MAGASIN BENSPÆND _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ budget BUDGET i byggeriet INTERVIEW med professor Jan Mouritsen, Center for ledelse i byggeriet / CBS Der er en tendens til, at man
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereRisikovurdering vedr. udbygning af Kolding Sygehus
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri Journal nr.: Dato: 9. juli 2010 Udarbejdet af: Lars Jørgen Andersen E-mail: Lars.Jorgen.Andersen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631278
Læs mere23 anbefalinger til BEDRE STYRING af aktiver
23 anbefalinger til BEDRE STYRING af aktiver Inspiration til forsyningsselskabers arbejde med asset management, så de får størst værdi fra deres aktiver. Dette dokument gennemgår udvalgte erfaringer fra
Læs mereStrategiimplementering denne gang skal det lykkes!
ARTIKEL Strategiimplementering denne gang skal det lykkes! Der er skrevet et hav af bøger og artikler om vigtigheden af at sikre en effektiv implementering, når man som virksomhed har gjort sig umage og
Læs mereVIRKSOMHEDSSIMULERING
KEY LEARNING ER ET KREATIVT KONSULENTHUS MED MASSER AF POWER! Styrk dine medarbejdere gennem leg og seriøst sjov Med en virksomhedssimulering vil medarbejderne træne virkelige situationer og udvikle deres
Læs mereNår økonomioutsourcing er den rigtige løsning
Når økonomioutsourcing er den rigtige løsning Overvejer I at oursource hele eller dele af jeres økonomifunktion? Dette whitepaper er udarbejdet, så I har et bedre beslutningsgrundlag at handle ud fra.
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter. August 2009
Notat til Statsrevisorerne om beretning om budgetoverskridelser i statslige bygge- og anlægsprojekter August 2009 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:
Læs merePROCES BYGNING LANDSKAB. proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab
PROCES proces - bygning - Landskab - proces - bygming - landskab LANDSKAB BYGNING WITRAZ arkitekter + landskab, Store Kongensgade 75 B, 1264 Kbh H, +45 3391 3319, www.witraz.dk, arkitekter@witraz.dk WITRAZ
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereBeredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009
Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens
Læs mereE-sundhedsobservatoriet. Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ
E-sundhedsobservatoriet Sådan sikrer du en effektiv håndtering af brugere i EPJ Hvem er jeg? Dennis Mølkær Jensen Region Nordjylland Teamkoordinator - Udviklingsafsnit Teknisk projektleder OneSystem Integration
Læs mere1. projektbesøg - inspirationsslides
1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring
Læs mereOverordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune
Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune Denne politik er godkendt af kommunalbestyrelsen januar 2016. Og træder i kraft januar 2016. Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på,
Læs mereBygherrens rammesætning af planlægning og samarbejde
Bygherrens rammesætning af planlægning og samarbejde Signe Mehlsen Konsulent i Videntjenesten, Byggeriets Arbejdsmiljøbus Susanne Nejst Lørup Sikkerhedsleder, DTU Byggeriets arbejdsmiljøbus Et fælles partsprojekt
Læs merePartnering og kompetencer
Partnering og kompetencer En forudsætning for samarbejde i partnering er, at de basale faglige kompetencer er til stede hos bygherren, rådgivere, entreprenører, leverandører, mv. I de traditionelle samarbejdsformer
Læs mereRsikostyring - Vejledning til risikolog
Rsikostyring - Vejledning til risikolog Vedr.: Emne: Universitetssygehuset i Køge Vejledning til Riskologgen Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C T: [+5] 871 00 Fra: Per Christensen / pch@bascon.dk
Læs mereDer er ikke tale om regler og krav, men om inspirationsmateriale, som I kan tilpasse efter behov.
Intern Budgettering Koncept for intern budgettering skal understøtte jeres budgetlægning og opfølgning. Det indeholder materiale om budgetprocesser, den interne kontoplan, ledelsesinformation og systemunderstøttelse.
Læs mereIT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9
IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9 Indhold 1 Læsevejledning... 3 2 Informationssikkerhedspolitik... 3 2.1 INDLEDNING... 3 2.2 SIKKERHEDSNIVEAU... 4 2.3 HOLDNINGER OG PRINCIPPER... 5 2.4 HOVEDMÅLSÆTNINGER
Læs mereUtilstrækkeligt projektmateriale. Brugerinddragelse sker for sent. Manglende planlægning - Projekteringstider - Beslutningsplan. For stram tidsplan
Entreprenør Ingeniør Arkitekt Bygherre Hvad er de vigtigste risici igennem et projekt? A Uklart udbudsgrundlag interessentanalyse Dårlig behovsanalyse Utilstrækkeligt projektmateriale Brugerinddragelse
Læs mereEfter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?
Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.
Læs mere»Risikovurdering. Jasper Eriksen Tlf.:
»Risikovurdering Jasper Eriksen jaer@alectia.com Tlf.: 30109685 »Præsentation Jasper Eriksen Uddannet biolog Siden 1997 arbejdet med arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Sikkerhedsleder i kommune ALECTIA A/S Arbejdsområder,
Læs mereBusiness case skabelon
Business case skabelon 27. februar 2016 Den gode business case - fra beslutningsdokument til styringsdokument Forfatter: Martin J. Ernst, Jimmy Kevin Pedersen og Peter Hellmann Index Forord... 3 Ledelsesresumé...
Læs mereParathedsmåling. Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling. Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation
Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Parathedsmåling Anden fase: udarbejdelse af parathedsmåling Fælles dialog mellem udvalgte medarbejdere i egen organisation Parathedsmålingen er et redskab, der
Læs mereLad os ikke en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR
Lad os ikke spilde en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR ledelse forpligter Der er ingen grund til at udvikle en frygtkultur, selv om der tales om både pandemier, klimaændringer, ressourcemangel,
Læs mereBilag 16. Den Iterative Model. Til Kontrakt. Den Nationale Henvisningsformidling
Bilag 16 Den terative Model Til Kontrakt OM Den Nationale Henvisningsformidling Bilag 16 Den terative Model Side 1/9 NSTRUKTON TL TLBUDSGVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil
Læs mereReferat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S
Referat af bestyrelsesmøde i Hjørring Vandselskab A/S Mødedato: d. 07-11-2014 Mødetid: 9:00 Mødested: Åstrupvej 9,. Afbud: Henrik Jørgensen. Fraværende: Referent: Ole Madsen. Punkt 1. Referat. Der er udarbejdet
Læs mereBilag 7: Risikovurdering for etablering af Nyt OUH
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Projektorganisation for sygehusbyggeri Journal nr.: Dato: 22. juni 2010 Udarbejdet af: Lars Jørgen Andersen E-mail: Lars.Jorgen.Andersen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631278
Læs mereHvordan er vi forberedt, hvis det værste skulle ske?
Hvordan er vi forberedt, hvis det værste skulle ske? Klaus Fristrup Stifter & Adm. Direktør HD i Finansiering MBA i Strategi og International Handel Bestyrelser Forsvar, Politi & Forsikring Risk Management
Læs mereCura og FSIII support, uddannelse og ledelse
Cura og FSIII support, uddannelse og ledelse For at få gevinster ud af CURA og FSIII for borgere og medarbejdere, skal supporten og uddannelsen af slutbrugerne fungerer effektivt. Det kræver ledernes involvering.
Læs mereIdentificering og imødegåelse af farer og risici
dato 05.11.2012 Side 1 af 5 Identificering og imødegåelse af farer og risici Formål: At sikre, at risici bliver vurderet og at der tages passende forholdsregler til at imødegå ulykker og andre arbejdsmiljøbelastninger.
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 20. august Lys over Bydelen Værebro Park
Projekt Social balance i Værebro Park 20. august 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? Hvilke eventuelle udfordringer
Læs mere2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom.
2. Værktøj 4.1: Interessentanalyse, i Power i projekter og porteføljer, af Mette Lindegaard og John Ryding Olsson, 2007, medfølgende CD-rom. Værktøj 4.1 Formål Interessentanalyse Interessentanalysens formål
Læs mereUDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med
Læs mereTJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG
TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereModenhedsvurderinger. Mål hvad kan I tage med hjem?
Modenhedsvurderinger Mål hvad kan I tage med hjem? Hvorfor skal man overveje at lave en modenhedsvurdering? Hvordan kan man gribe processen an? Hvad skal man være opmærksom på? 1 Hvem er jeg? Ole Boulund
Læs merePROfessiOnel RisikOstyRing med RamRisk
4 Professionel risikostyring med ramrisk www.ramrisk.dk Risikostyring med RamRisk Rettidig håndtering af risici og muligheder er afgørende for enhver organisation og for succesfuld gennemførelse af ethvert
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereArtikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.
Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-
Læs mereStyring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.
Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereRisikoanalyse af implikationer for privatlivets fred
Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø Fra kortlægning til handling Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Program 1. Hvad er psykisk arbejdsmiljø og hvorfor er det
Læs mereForundersøgelser. Risikohåndtering. Værdibyg Renoveringsproces. Lancering 2. februar 2016
Værdibyg Renoveringsproces Forundersøgelser Risikohåndtering Lancering 2. februar 2016 Program Velkommen og lidt om Værdibyg v. Inge Ebbensgaard, FRI & Værdibyg Præsentation af vejledningerne Forundersøgelser
Læs mereFigur 3.2 Værdikæde over byggeprocessen.
3. BYGGEPROCESSEN 3. BYGGEPROCESSEN Formået med kapitlet er at redegøre for aktiviteterne og samspillet mellem aktørerne i byggeprocessen, på baggrund af de beskrevne aktører. Byggeprocessen er her defineret,
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljøindsatser
Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund
Læs mere1. Tidsplan og deadlines... 1
November 2015 Vejledning Processen fra invitation til kontraktforhandling til kontraktindgåelse Projekter som i starten af november 2015 har fået invitation til kontraktforhandlinger om en investering
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mere