Besvarelse af spørgsmål om flygtningeområdet og asylområdet til Kommunalbestyrelsesmøde den 13 oktober 2016

Transkript

1 6. oktober 2016 NOTAT Besvarelse af spørgsmål om flygtningeområdet og asylområdet til Kommunalbestyrelsesmøde den 13 oktober 2016 Spørgsmål: "Dansk Folkeparti ønsker en redegørelse og samlet økonomisk overblik over Jammerbugt kommunes engagementer, direkte og indirekte, både på flygtningeområdet og for asylcenterdriften, herunder også på steder der geografisk måtte ligge udenfor Jammerbugt kommune. Redegørelsen for ønskes specificeret på enkelte poster, herunder evt. forskelle i forhold til det, der var/er budgetteret, samt størrelse af Statslig refusion/finansiering. Svar: Indledning og afgrænsning af forskellige målgrupper Spørgsmålet omfatter såvel flygtningeområdet som asylområdet. Det er indledningsvis vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om to meget forskellige opgaver. Vedrørende flygtningeområdet har Jammerbugt Kommune i lighed med alle landets kommuner ansvaret for at nyankomne udlændinge får mulighed for at blive integreret i det danske samfund. Det drejer sig om borgere med opholdstilladelse, og opgaven er beskrevet i Integrationsloven. Statens foretager årligt en udmelding til kommunerne om en fordeling af (det forventede) antal flygtninge. I 2016 har Jammerbugt Kommune aktuelt en kvote på 79 integrationsborgere, og for 2017 er den aktuelle statslige udmelding en kvote på 70 til kommunen. Vedrørende asylområdet er Jammerbugt Kommune på kontraktbasis operatør for Udlændingestyrelsen i opgaven med at tage hånd om asylansøgere, indtil de har fået afgjort deres asylsag. Det er således borgere uden opholdstilladelse i Danmark. Afhængigt at udviklingen i antallet af asylansøgere i Danmark foretager Udlændingestyrelsen forhandler med forskellige aktører, herunder Jammerbugt Kommunes Asylafdeling om op- eller nedregulering af antal asylansøgere. Svaret nedenfor er således delt op i disse to hovedafsnit. 1. Udgifter og aktiviteter for integrationsborgere De kommunale udgifter, aktiviteter og finansiering på integrationsområdet kommer til udtryk på følgende områder A. Udgifter og aktiviteter på integrations-/beskæftigelsesområdet B. Udgifter og aktiviteter på børne- og familieområdet C. Kommunal tilskud og udligning. 1

2 A. Integrationsområdet Udgifter: Nettoudgifterne udgør følgende fra budget 2015 til budget 2017: R2015 B2016 *) Estimeret B2017 **) R2016 Integrationsydelse (5.61) Integrationsprogram (5.60) Tomgangsboligudgifter (0.11) I alt *) differencen mellem 2015 og 2016 skyldes refusionsomlægningen, jf. nedenfor under indtægter. **) differencen fra skyldes primært nedsættelsen af taksten. Integrationsydelsen er en statslig fastsat ydelse, der udbetales til flygtninge og familiesammenførte, mens integrationsprogrammet omfatter udgifter til de indsatser, som sættes i gang over for flygtningene i de første 3 år efter, at de har modtaget deres opholdstilladelse (den såkaldte integrationsperiode). Aktuelt er i alt 280 personer (245 under integrationsperioden og 35 familiesammenførte) omfattet af integrationsperioden. Det forventes, at vi skal modtage yderligere ca i år Til eksempel kan oplyses, at der i 2016 estimeres at blive anvendt følgende udgifter på tilbud, hvor Jammerbugt kommune har indgået kontrakt med leverandører: Estimeret 2016 (netto) Sprogundervisning (EUC-Nord, A2B, Aalborg Kommune) Vikon (No cure no pay på virksomhedsindsatsen) 158 Fjerritslev Kro (forløb til opkvalificering af kompetencer inden for turismebranchen) *) 400 L.H.D. Salg og Service (hjælp til boligplacering, inkl. udgifter til indbo) 410 I alt **) *) Der er modtaget tilskud/projektmidler fra Arbejdsmarked i balance **) De 8,1 mio. kr. kan ikke ses i umiddelbar sammenligning med de 16 mio. kr. ovenfor, idet der i de underliggende beregninger, er både udgifter og indtægter, der udligner hinanden. I henhold til danskuddannelsesloven har kommunerne pligt til at tilbyde undervisning i dansk til udlændinge og betale herfor. Danskuddannelseslovens målgruppe omfatter både flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, herunder arbejdstagere og studerende fra både Grønland, EU-lande og tredjelande. Udgiften til undervisning ovenfor omfatter alle disse grupper, idet regninger fra leverandører ikke er splittet op på målgrupper. Indtægter: Ovenstående udgifter på forsørgelsesydelser, er nettoudgifter (altså udgiftsniveauet, efter at kommunen har modregnet refusion). Refusionen, der er en af de direkte indtægter, består siden 1. januar 2016 (refusionsomlægningen) af forskellige refusionstakster afhængigt af, hvor længe den enkelte borger har været på offentlig forsørgelse. Således får kommunen 80% refusion af ydelsen, når borger kun har været på offentlig forsørgelse i op til 4 2

3 uger, men modtager kun 20% refusion, når borgeren har været på ydelse i over 1 år. Den gennemsnitlige refusionsmodel i 2016 forventes at ligge på 29%. Af andre direkte indtægter modtager kommunen et grundtilskud pr. flygtning samt resultattilskud, når borger består danskprøve, kommer i uddannelse eller job. Endelig kan kommunen få 50% refusion af de driftsudgifter, som afholdes, f.eks. til Vikon nævnt ovenfor inden for et loft pr. flygtning. Udover ovennævnte statslige refusioner modtager kommunen i lighed med alle øvrige kommuner et samlet bloktilskud, der via de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og KL reguleres +/- i forhold til den aftalte forventede udvikling i kommunernes udgifter på integrationsområdet. Dvs. at de ovennævnte udgifter på ca. 16 mio. kr. i eksempelvis 2016 jf. statens vurdering for kommunerne under ét er dækket via statslig bloktilskud og regulering af den statslige budgetgaranti. Jf. senere bemærkning afhænger dette dog af den enkelte kommunes konkrete andel af det samlede flygtningeantal og antal familiesammenførte samt bl.a. også af kommunernes muligheder for at få disse borgere i beskæftigelse. B. Børne- og familieområdet På dagtilbudsområdet afholdes der udgifter til tolkebistand i dagplejen samt i børnehaverne. Herudover er der på dagtilbudsområdet udgifter til sprogstøtte i børnehaverne. I 2015 blev der afholdt udgifter på dagtilbudsområdet til flygtninge på kr. I 2016 forventes en udgift på kr., mens der i 2017 forventes en udgift på kr. På undervisning og fritidsområdet afholdes der udgifter til basisundervisning i dansk som 2. sprog, undervisning af sent ankomne flygtninge, tolkebistand samt buskort. I 2015 blev der afholdt udgifter på undervisnings- og fritidsområdet til flygtninge på kr. I 2016 forventes en udgift på kr., mens der i 2017 forventes en udgift på kr. På familie- og forebyggelsesområdet afholdes der udgifter til tolkebistand i sundhedsplejen. Tandplejen har merudgifter til børn af flygtninge, da disse børn har flere huller og hyppigere brug for narkose eller andre bedøvelsesmidler end almengruppen. Familieafdelingen afholder også udgifter til tolkebistand. I 2015 blev der afholdt udgifter på Familie- og Forebyggelsesområdet til flygtninge på kr. I 2016 og 2017 forventes tilsvarende udgifter. Hele kr. Regnskab 2015 Forventet Regnskab Budget Dagtilbud kr kr kr. Undervisning og fritid kr kr kr. Familie og forebyggelse kr kr kr. I alt kr kr kr. Der gøres opmærksom på, at udgiften til basisundervisning med dansk som andetsprog både dækker over udgifter til flygtninge, men også andre 2-sprogede elever eksempelvis børn af EU-borgere. Bekendtgørelsen om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog laver ikke en sondring mellem forskellige typer af 2- sprogede elever. Jammerbugt Kommune foretager ikke registrering af udgifter til 2-sprogede børn på baggrund etnicitet. 3

4 I lighed med bemærkningerne under A. Integrationsområdet, så dækkes ovennævnte udgifter på Børne- og familieområdet principielt også af det årlige bloktilskud og reguleringerne heri, jf. de årlige økonomiaftaler. Dvs. at de ovennævnte udgifter på ca. 6 mio. kr. i eksempelvis 2016 jf. statens vurdering for kommunerne under ét er dækket via statslig bloktilskud og regulering af den statslige budgetgaranti. Jf. senere bemærkning afhænger dette dog af den enkelte kommunes konkrete andel af det samlede flygtningeantal og antal familiesammenførte samt bl.a. også af kommunernes muligheder for at få disse borgere i beskæftigelse. C. Kommunale skatter og udligning Ud over direkte tilskud på integrationsområdet modtager kommunen tilskud i form af bloktilskud både som en del af det aftalte bloktilskud i økonomiaftalen og i form af en særlig udlændigeudligning. Dette gør at det ikke umiddelbart er muligt at give et samlet økonomisk overblik, idet disse indtægter indgår som en del af det samlede bloktilskud og ikke øremærkes til konkrete formål. Tilsvarende gør sig gældende på øvrige områder, hvor tilskuddene netop gøres til generelle statslige tilskud og indgår i den samlede finansiering. Vedrørende det direkte bloktilskud har der været en del drøftelser mellem kommunerne/kl og staten omkring statens bidrag via bloktilskud m.v. til finansiering af kommunernes opgaver og udgifter til integrationsopgaven - særligt set i lyset af stigningen i forventningen til antallet af integrationsborgere i 2015 og udsigterne for 2016 og Kommunerne har påpeget at der ikke sker en fuld kompensation for udgiftsstigningen, om end de aktuelle lavere kvoter til kommunerne medvirker til at nedtone denne problematik. Den særlige udligningsordning, der har sammenhæng med udenlandske statsborgere indebærer, at der kommunerne imellem udlignes for, hvor mange indvandrere og efterkommere, der er bosat i kommunen. Tilskuddet skal afspejle kommunens særlige merudgifter ved disse borgere. Endvidere udløser antallet af borgere i kommunen herunder integrationsborgere et aldersafhængigt bloktilskud. Det var inddraget i den forrige udligningsreform i 2012/2013, at der er stort behov for at få ændret på udlændingeudligningen, idet den ikke er retvisende i forhold til de faktiske udgifter til udlændinge. Der er derfor nedsat et nyt finansieringsudvalg, der ser på netop denne problemstilling, og det er på baggrund af aktuelle udmeldinger ikke forventningen, om ændringer træder i kraft fra 2018 som oprindeligt planlagt. Beregningerne fra 2012 viste, at Jammerbugt Kommune vil vinde på en mere retvisende udlændingeudligning. Derudover hører det med til en samlet kompliceret økonomisk vurdering, at kommunen vil profitere økonomisk af skatteindtægter mv. fra integrationsborgere. For at optimere indtægterne, er det optimale, at flygtningene faktisk kommer i arbejde, og her har virksomhederne, kommunen og ikke mindst flygtningene selv et stort ansvar for, at indsatsen lykkes og omsættes til arbejdskraft. Der må for en samlet samfundsøkonomisk vurdering henvises til de statslige finanslove og regnskabet for at få den samlede økonomiske vurdering, idet kommunerne som udgangspunkt kompenseres for udgifter til flygtninge, dog med de ovennævnte bemærkninger at dette afhænger af fordelingen af kvoterne, den kommunale aktivitet samt muligheder for at integrationsborgerne reelt indgår i arbejdsstyrken og bliver beskæftiget. 4

5 2. Økonomi og aktiviteter vedrørende asylområdet Jammerbugt Kommune driver som operatør for Udlændingestyrelsen en asylafdeling, hvor personer indkvarteres og tilbydes undervisning og aktiviteter mens deres asylsag behandles - jf. de gældende regler på området og i operatørkontrakterne. Asylafdelingens drift er reguleret i to kontrakter, der er indgået med Udlændingestyrelsen. Heraf fremgår takster mv., som de er aftalt i finansloven. Aftalerne kan findes på Udlændingestyrelsens hjemmeside: Det konkrete antal asylansøgere, antallet og placering af centre styres af Udlændingestyrelsen. Jammerbugt Asylafdeling driver pr. oktober asylcentre, heraf et børnecenter og et modtagecenter. Der er for ganske nyligt lukket et børnecenter og en teltlejr. Udlændingestyrelsen har i september måned varslet lukning af yderligere centre under Jammerbugt Asylafdeling. Jammerbugt Asylafdeling beskæftiger ca. 175 fuldtidsansatte pr. januar 2017, og der drives ni asylcentre: Center Tranum Center Brovst Børnecenter V. Thorup Center Dronninglund Center Foldbjerg Center Gunderuplund Center Møllegården (Vrå) Modtagecenter Haderslev Sygehus (samarbejde med Røde Kors) Center Sønderborg Pr. 5. oktober er der i asylcentrene 1868 beboere heraf er 418 personer under 18 år. Kønsfordeling: Mænd: 1380 og kvinder: 488. Top 3 nationaliteter: Iran, Afghanistan, Syrien. Udgifter: Alle udgifter til drift af asylområdet betales af Udlændingestyrelsen. Hovedparten af udgifterne på baggrund af de indgåede driftskontrakter og evt. supplerende ydelser kan være aftalt herudover. Udlændingestyrelsen betaler ligeledes evt. afledte udgifter i forbindelse med nedlukning af centre (eksempelvis opsigelsesvarsel til medarbejdere og reetablering af lejemål). Der udarbejdes ikke kommunale regnskaber for asylcentrene, idet driften heraf indgår i Udlændingestyrelsens samlede regnskab over for finansministeriet. Der udarbejdes ikke årsbudgetter for asylcentrene, idet antallet af borgere i forskellige kategorier og tilbud ikke er kendt på forhånd der opereres i stedet ud fra de rammer, der findes i driftsaftalerne med Udlændingestyrelsen. I 2015 havde asylcentret i gennemsnit asylansøgere, som sammenlagt har generet en økonomi på ca. 260 mio.kr. Heraf udgør ca. 175 mio. kr. ydelsesbaserede omkostninger i hoved- og sundhedskontrakt, ca. 22,5 mio.kr. skyldes asylaftalen indgået i folketinget i 2012, rammerne til ejendomsudgifter og særlige bevillinger udgør ca. 55 mio.kr. Af sidstnævnte udgør ca. 21 mio.kr. Region Sønderjylland, hvor Udlændingestyrelsen har dækket ekstraordinære omkostninger til blandt andet vagt- og madordninger. I først halvår af 2016 har asylcentrene haft beboere svarende til ca gennemsnitlige årspersoner, hvilket har generet en økonomi på ca. 150 mio.kr. Heraf udgør ca. 105 mio.kr. ydelsesbaserede omkostninger i 5

6 hovedkontrakten, ca. 7.5 mio.kr. stammer asylaftalen fra 2012, ejendomsramme og husleje udgør ca. 15 mio.kr. og døgnbemanding, vagt og catering udgør ca. 18 mio.kr. Hovedparten af sidstnævnte findes i Region Sønderjylland, hvor Udlændingestyrelsen har dækket ekstraordinære omkostninger til blandt andet vagt- og madordninger. Afledte effekter: Der er i forhold til kommunen flere afledte effekter af Jammerbugt Asylafdelings aktiviteter, hvor kommunen på kontraktbasis sælger ydelser til Asylafdelingen. Der udlejes bygninger til asylcenterdrift mv. eller indkvartering af familier (Asylcenter Tranum, boliger på Solkrogen Klim, voksenskole på Brovst Skole, børneskole i Skolegade i Fjerritslev samt enkelte andre mindre lejemål) Jammerbugt Kommune varetager på vegne af Asylafdelingen undervisning af børn på Brovst Skole og dagtilbud i Brovst Børnehave. Derudover tilkøbes ydelser inden for PPR, tandpleje og sundhedspleje Jobcenter Jammerbugt løser opgaven vedr. arbejdsmarkedet for Asylafdelingen. Det drejer sig hovedsageligt om funktionen som jobkonsulenter. Herudover genererer Asylcenterets aktiviteter arbejdspladser (og dermed skatteindtægter) i beliggenhedsområderne, og der skabes omsætning i detailhandel og deraf yderligere afledte positive effekter. Endelig er asylcentre og boliger med til at fastholde liv i de lokalområder, hvor asylansøgerne bor og færdes. Indtægter: Jammerbugt Asylafdeling betaler et overhead til Jammerbugt Kommune for opgaver i forbindelse med asylcenterdrift. Det drejer sig bl.a. om administrative funktioner inden for HR og løn, it-drift (herunder systemanvendelse), forsikringer, juridisk bistand, indkøb, udvikling af ledelsesinformation, afrapportering, regnskabsaflæggelse og revision. Herudover er der faglig bistand bl.a. i forhold til dagtilbuds- og skoleområdet og beskæftigelsesområdet. I 2015 har der været et overhead på 13,9 mio. kr., og det skyldes den ekstraordinært store aktivitet på asylområdet, der har resulteret i et stort træk på såvel de administrative som de faglige funktioner i kommunen. I 2016 forventes et samlet overhead på 12 mio. kr., og i 2017 er der budgetteret med 11 mio. kr. De afregnede overheads dækker konkret et større antal faglige og administrative medarbejdere samt it-drift og it-systemer. Der blev ved regnskabsafslutningen for 2015 konstateret en regnskabsmæssig afvigelse (mindreforbrug) på 7,8 mio. kr. på asylcenterdrift. Mindreforbruget skyldes dels, at Asylafdelingen på baggrund af den meget store stigning i aktiviteten havde mulighed for at udnytte nogle stordriftsfordele (eksempelvis medarbejdere der var specialiseret i at etablere nye funktioner og centre) og dels, at den hastighed, hvormed centre mv. skulle oprettes medførte, at der ikke kunne rekrutteres nye medarbejdere, men at allerede ansatte medarbejderne fik til opgave at opstarte nye aktiviteter samtidig med, at de drev de eksisterende centre. 6