Sektorplan Børn og unge i folkeskolen

Transkript

1 Sektorplan Børn og unge i folkeskolen November

2 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Rådhuset Smallegade Frederiksberg boerneogungeomraedet@frederiksberg.dk E-doc Forsidefoto : Udbygning af Skolen på Bülowsvej. Visualisering ved CEBRA A/S Undervisningsudvalget, November

3 1. INDLEDNING 5 2. SEKTORSTRATEGI 6 3. BAGGRUND OG RAMME LOVGRUNDLAG SEKTORENS ORGANISATION ELEVTALSUDVIKLING OG KAPACITET DET ALMENE OMRÅDE ELEVTALSPROGNOSE SKOLEFRITIDSORDNINGER (SFO) DET SPECIALISEREDE OMRÅDE TEMAER OG DILEMMAER EKSTERNE UDFORDRINGER FOLKESKOLENS INDHOLDSMÆSSIGE RAMMER FOLKESKOLENS ØKONOMI DET SPECIALISEREDE OMRÅDE INTERNE UDFORDRINGER VÆSENTLIG NY VIDEN DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING OG CENTER FOR GRUNDSKOLEFORSKNING, DPU VIDENSCENTRENE UNDER PROFESSIONSHØJSKOLERNE ANALYSE AF SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET TVÆRGÅENDE POLITIKKER I FREDERIKSBERG KOMMUNE INTEGRATIONSPOLITIK TOSPROGS-TASKFORCE SUNDHEDSPOLITIK HANDICAPPOLITIK PRIORITERING AF TEMAER OG DILEMMAER EVALUERING OG ERFARINGER AF INDSATSOMRÅDER KOORDINERET INDSATS I FORBINDELSE MED OBLIGATORISK BØRNEHAVEKLASSE SAMLET PLAN FOR MÅLRETTET SPROGSTIMULERING AF ALLE BØRN CERTIFICEREDE IDRÆTS SFO ER BEVÆGELSE OG NATUROPLEVELSER I SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSER I SFO 24 3

4 6. FAGLIGE MÅL OG INDSATSOMRÅDER KAPACITETSUDBYGNING SPECIALUNDERVISNINGSOMRÅDET KOMPETENCEUDVIKLING OG VIDENSDELING FOKUSAFTALER MATEMATIK FAGLIG LÆSNING TRIVSEL SYGEFRAVÆR SKOLE-IT IT I SFO BØRN MED SÆRLIGE FORUDSÆTNINGER SKOLEFRITIDSORDNING LEJRSKOLE OG KOLONI SOMMERFERIETILBUD TIL ELEVER PÅ CHRISTIANSKOLEN BILAG INSTITUTIONSOVERSIGT PUBLIKATIONSOVERSIGT ORGANISATIONSDIAGRAM ØKONOMI DRIFT ANLÆG KVALITETSKONTRAKT

5 1. Indledning Sektorplanen for børn og unge i folkeskolen omfatter indsatsen for 6-16 årige i folkeskole og sfo i Frederiksberg Kommune. Planen erstatter sektorplan 2010 som Kommunalbestyrelsen godkendte den 7. december Børne- og Ungeområdet udarbejder fire sektorplaner for henholdsvis: - Børn i dagtilbud (0-6 år) - Børn og unge i folkeskolen (6-16 år) - Børn, unge og familier med særlige behov - Unge (10-18 år) Sektorplanerne udgør en samlet ramme for Børne- og Ungeområdets fysiske og faglige planlægning og de faglige dilemmaer sektorerne oplever. Prioriteringen af de faglige dilemmaer er nært knyttet til dialogen om faglige dilemmaer i forbindelse med indgåelsen af de administrative fokusaftaler. Sektorplanen for børn og unge i folkeskolen er koordineret med og skal ses i sammenhæng med Børne- og Ungeområdets tre øvrige sektorplaner. Magistraten godkendte den 8. marts 2010 prognosen for befolkningsudviklingen i Frederiksberg Kommune der danner grundlag for sektorplanens opgørelse af kapacitetsbehovet i de kommende 4 år. Planen beskriver indledningsvis (Kapitel 3-5) sektorens lovgrundlag, organisation og udvikling frem til i dag. Med afsæt heri beskrives faglige temaer og dilemmaer for folkeskolerne opdelt på henholdsvis eksterne og interne krav til sektoren. De eksterne krav vil typisk have afsæt i ændret lovgivning eller andre statslige initiativer. De interne krav afspejler Frederiksberg Kommunes prioriteringer. Afslutningsvis gøres der status på indsatsområderne fra sektorplan I Kapitel 6 opstilles mål for planperioden Sektorplanen oversendes, efter en forudgående høring, et dialogmøde mellem Undervisningsudvalget og brugerbestyrelserne og en endelig godkendelse i Undervisningsudvalget til behandling i Magistraten med henblik på at indgå som en del af grundlaget for budget 2011 med tilhørende overslagsår. 5

6 2. Sektorstrategi Magistraten vedtog den 4. maj 2009 Frederiksberg Kommunes styrings- og planlægningssystem. Systemet indebærer, at fagudvalgene hvert 4. år vedtager en sektorstrategi med en 8-årig horisont. I sektorstrategien fastlægges den langsigtede strategi for og udviklingsbehovene for service- og kvalitetsniveauet på området og der opstilles langsigtede mål for området. Samtidig vedtog Magistraten en overordnet tidsplan for implementering af Frederiksberg Kommunes nye styringskoncept. Tidsplanen er løbende tilpasset hensynet til opstarten af arbejdet i de nykonstituerede udvalg og de bemandingsmæssige ressourcer som den økonomiske udfordring vil kræve i foråret Det indebærer at indfasningen foregå over en længere periode end oprindeligt planlagt. Børne- og Ungeområdet udarbejder fire sektorstrategier der er forankret med to i henholdsvis Undervisningsudvalget og Børneudvalget. Arbejdet med sektorstrategierne er, under hensyn til forvaltningens ressourcer tilrettelagt således, at arbejdet med to strategier afsluttes i henholdsvis 2010 og Strategi Udvalg År Unge Undervisningsudvalget 2010 Børn, unge og familier med særlige behov Børneudvalget 2010 Børn i dagtilbud Børneudvalget 2011 Børn- og unge i folkeskolen Undervisningsudvalget

7 3. Baggrund og ramme 3.1 Lovgrundlag Folkeskolerne drives efter Lov om Folkeskolen. I folkeskolen tilbydes undervisning til elever fra klasse. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for kommunens folkeskoler. Derudover gælder for sektoren Lov om frit skolevalg indenfor og over kommunegrænser. Specialundervisning hører under Lov om folkeskolen, herunder specifikt 20 og 21. Optagelse af børn i SFO sker i henhold til Lov om folkeskolen 3, stk. 4. Lovgrundlaget for PPR er Lov om folkeskolen, 12 stk. 2. Grundlaget for skolernes deltagelse i SSP-arbejdet er Retsplejelovens 115. Folketinget har for skoleåret 2009/10 vedtaget enkelte ændringer i folkeskoleloven. Der er tale om ændringer vedrørende: præcisering af ansvarsforhold mellem skoleleder og kommunalbestyrelsen. Det er i denne forbindelse vedtaget, at alle skolebestyrelser skal udarbejde et værdiregelsæt for skolen dokumenterne elevplan, uddannelsesbog og uddannelsesplan, som fremover skal samordnes. enkelte ændringer i forbindelse med aflæggelse af afgangsprøver. 3.2 Sektorens organisation Frederiksberg Kommune har i alt ni folkeskoler; otte folkeskoler med tilhørende SFO og én overbygningsskole med to spor på klassetrin samt kommunens 10. klasser. Hertil kommer at en del af kommunens børn undervises på privatskoler. Som følge af budget 2011 arbejdes der henimod etableringen af endnu en folkeskole, idet der etableres en midlertidig skole på Lollandsvej, indtil en ny skole i den østlige ende af kommunen kan tages i brug. Derudover omfatter det frederikbergske skolevæsen tre specialskoler; Frederikskolen, Christianskolen og Sofus Franck Skolen. I tilknytning til Sofus Franck Skolen findes specialfritidshjemmet Sofus. Som følge af budget 2011 bliver Sofus Franck Skolen og Frederikskolen slået sammen i én organisation. Udover kommunens egne specialundervisningstilbud er et mindre antal børn visiteret til specialundervisningstilbud udenfor kommunen. Totalt set er der børn, hvoraf de 334 følger et af specialundervisningstilbuddene. 7

8 Figur 1 Skolen på Duevej SFO Pyramiden Skolen på la Cours Vej SFO Firkløveren Skolen på Nyelandsvej SFO Universet Christianskolen Lindevangskolen SFO Lindetræet PPR Skolen ved Bülowsvej SFO Thorvald Tre Falke Skolen Søndermarkskolen SFO Drivhuset Kommunikationscenteret Ny Hollænderskolen SFO Ny Hollænder Skolen ved Søerne SFO Søstjernen Frederikskolen Sofus Franck Skolen Specialfritidshjemmet Sofus 3.3 Elevtalsudvikling og kapacitet I Frederiksberg Kommune er otte folkeskoler. Herudover er der specialundervisningstilbud for børn med vanskeligheder af forskellig art. Nogle af disse tilbud er organiseret i specialklasserækker på tre folkeskoler, og andre tilbud varetages på kommunens tre specialskoler Det almene område Frederiksberg Kommunes skolevæsen har siden 1999 oplevet en markant tilstrømning til kommunens folkeskoler. Nedenfor ses udviklingen i tabelform, der er tale om en stigning på knap 2000 elever i perioden, svarende til en tilvækst på ca. 51 %. Stigningen i antallet af privatskoleelever med bopæl i Frederiksberg Kommune har ikke været lige så høj som antallet af folkeskoleelever. Antallet af privatskoleelever er steget med ca. 220 eller 14 % i samme periode. Andelen af privatskoleelever er således faldet til ca. 25 %. 8

9 Tabel 3 Elevtalsudvikling 2000/ /10, folkeskoler og privatskoler Skoleår 99/00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Folkeskoleelever. i alt Privatskoleelev. i alt Elever i alt Frb Privatskoleandel 30,4% 29,3% 27,2% 27,0% 27,2% 27,0% 27,0% 25,3% 24,9% 24,3% 24,7% 24,2% Nedenfor ses tabel 3 som indekstal, hvor 2000/01 er lig 100. Figur 2 Elevtalsudvikling 1999/ / /00 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 Indeks Folkeskoleelever. i alt Privatskoleelev. i alt Elever i alt Frb. Privatskoleandel I takt med stigningen i elevtallet er der i forbindelse med vedtagelsen af skoleudbygningsplanen i 1999, og de efterfølgende skoleforlig, sket en tilpasning af kapaciteten i skolevæsenet. Der er etableret en ny skole i 2004 og igangsat udbygninger af eksisterende skoler samt foretaget distriktsændringer i flere omgange for at tilpasse elevgrundlaget i de enkelte skoledistrikter til skolernes kapacitet. Der etableres endnu en folkeskole i de kommende år Elevtalsprognose Som før beskrevet har der siden 2000/01 hvert år været en elevtalsfremgang i forhold til året før i folkeskolerne. I nedenstående figur er elevtalsudviklingen fra 1995 til 2010 samt fremskrivningen af elevtallet til 2021 illustreret. 9

10 Figur 3: Udviklingen i elevtallet fra 1995 til 2021 (antal elever fra bh.klasse til 10. klasse, inkl. specialklasseelever), taget fra elevtalsprognosen udarbejdet marts Folkeskoleelever i bh.-10.kl. Frederiksbergske privatskoleelever Total antal elever bh.-10. kl. Prognose Prognose Antallet af elever i børnehaveklasse i prognoseårene beregnes på baggrund af Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose, hvor der tages udgangspunkt i antallet af 5-årige per 1. januar påregnet en fraflytningsfrekvens (gennemsnitlig fraflytning fra 1. januar til 5. september fra tidligere år). Fordelingen af børnehaveklasseelever i folkeskole og privatskole beregnes på baggrund af tidligere års procentvise fordeling. Prognosen viser et stigende samlet elevtal i hele prognoseperioden, bortset fra et lille fald i prognosens to sidste år. Antallet af privatskoleelever stiger imidlertid kun frem til 2011, hvorefter antallet begynder at falde. Dette skyldes prognosens metode med at tage udgangspunkt i de gennemsnitlige frafaldsfrekvenser fra tidligere år på de enkelte klassetrin, til at beregne antallet af folkeskoleelever. Hvis befolkningsprognosen forventer et faldende antal børn i alderen 6-15 år, giver dette sig udtryk i færre privatskoleelever, idet folkeskoleeleverne er beregnet på baggrund af tidligere års elev-antal i de enkelte klasser. Prognosen over folkeskoleelever tager dermed ikke højde for en evt. øget fraflytning for aldersgrupperne 6-15 år. Elevtilgangen forventes at være størst i den østlige del af kommunen, da det også er her der er flest boliger, med de nuværende distriktsinddelinger. Der er allerede et betydeligt pres på Skolen ved Bülowsvej, Ny Hollænderskolen og Skolen ved Søerne. Ved den seneste skoledistriktsændring var der særligt fokus på Skolen på la Cours Vej og Skolen på Duevej, der gennem flere år havde modtaget fire børnehaveklasser om året. De fysiske rammer på de to skoler ville ikke kunne bære fire klasser endnu et år. Derfor vedtog kommunalbestyrelsen 7. december 2009 skoledistrikter i Frederiksberg kommune som vist på nedenstående kort: Figur 4 Skoledistriktsændringer december

11 Kortet illustrerer forskel mellem nye og gamle distrikter. Røde linjer er de gamle distriktsgrænser. De forventede elev- og klassetal var ved udarbejdelsen af distriktsændringerne i efteråret ca. 700 børn fordelt på 29 klasser. Elevtilgangen har ved indskrivningen været højere end forventet og kan primo april 2010 opgøres til 32 børnehaveklasser: Tabel 4 Børnehaveklasser til 2010/11 Antal forventede børnehaveklasser 2010/11 Antal faktiske børnehaveklasser 2010/11 Skolen ved Bülowsvej 4 5 Skolen på Duevej 3 3 Skolen på La Cours Vej 3 3 Lindevangskolen 5 4 Ny Hollænderskolen 4 5 Skolen på Nyelandsvej 4 4 Søndermarkskolen 3 4 Skolen ved Søerne 3 4 i alt Med viden om et stadig stigende elevtal og de førnævnte kommende kapacitetsudvidelser, er der derfor behov for at foretage distriktsændringer igen for skoleåret 2011/12. Det er mest hensigtsmæssigt at foretage disse ændringer når den endelige plan kapacitetsudvidelser er vedtaget. 11

12 Udviklingen i elevtal nødvendiggør en kraftig udvidelse af skolekapaciteten svarende til elever i perioden frem til Svarende til ca. 40 basislokaler, kontorfaciliteter samt idræts- og klubfaciliteter. Der arbejdes derfor med forskellige scenarier for kapacitetsudvidelser, således at der i løbet af 2010 kan træffes beslutning om, hvilke kapacitetsudvidelsesmuligheder, der skal forfølges. Det meget store kapacitetspres er skoleafdelingens største udfordring i de kommende år, idet der udover indsatsen vedr. den rent fysiske udvidelse også er afledte effekter på bl.a. skoledistrikter, klub- og sfo-indretning, personalesammensætning og kompetenceudvikling m.v. Skoleforliget for perioden medfører, at kapacitetspresset imødekommes via tre tiltag: Etablering af en ny skole i den østlige ende af kommunen. Etablering af en midlertidig skole på Lollandsvej indtil den nye skole kan tages i brug. Udvidelse af kapaciteten på Skolen ved Søerne. I vest-enden af kommunen forventes det øgede elevtal stort set at kunne opsuges indenfor eksisterende lokalemasse bl.a. via tilpasninger i skoledistrikterne, såfremt der dog findes midler til indretning, møblering m.v. samt mindre tilpasninger i form af fx midlertidige vægge, foldedøre m.v. 3.5 Skolefritidsordninger (sfo) Elevtalsudviklingen for børn i sfo fremgår af nedenstående tabel. Den viser, at der er fortsat vækst i elevtallet. Figur 5: Antal SFO-børn i skoleårene 2000/01 til 2009/10 Kilde: udtræk fra Extens marts Som det fremgår af figuren, har de fleste sfo er oplevet en vækst i elevtallet i perioden fra starten af skoleåret 07/08 til starten af skoleåret 09/10. I tabelform ser udviklingen således ud: 12

13 Tabel 5: Indmeldte i SFO Skoleår 2000/ / / / / / / / / /10 Indmeldte Kapacitetsudfordringen på sfo-området er stort set sammenfaldende med udfordringen på skoleområdet, idet befolkningstilvæksten næsten udelukkende sker fra neden, og idet stort set alle børn går i sfo. Der skal derfor etableres sfo-faciliteter til et meget stort antal børn. Forventningen er, at der ved etablering af undervisningslokaler indtænkes sfo-faciliteter i form af kombinationslokaler, således at der kun i begrænset omfang skal etableres særskilte sfo-lokaler. Kapacitetspresset, bygningsmæssigt, forventes derfor løst via kapacitetsudvidelsen på skolerne generelt, og via tilpasninger af eksisterende bygningsmasse i øvrigt. Hertil vil der dog skulle afsættes midler. 3.4 Det specialiserede område I Frederiksberg Kommune er der en række specialundervisningstilbud for børn med vanskeligheder af forskellig art. Nogle af disse tilbud er organiseret i specialklasserækker på tre folkeskoler og andre tilbud varetages på kommunens tre specialskoler. Herudover visiteres elever til tilbud i andre kommuner ligesom elever fra andre kommuner kan visiteres til tilbud på Sofus Franck Skolen i Frederiksberg Kommune. Elevtallet i kommunens specialundervisningstilbud er de sidste år steget, hvilket især skyldes følgende forhold: Der købes i mindre grad pladser udenfor kommunen og anvendes tilsvarende i stigende grad specialundervisningstilbud på kommunens egne institutioner Der er en stigning i antallet af børn, der diagnosticeres med bestemte behov. Særligt indenfor ADHD-spektret. En hel del af disse rummes indenfor den almindelige folkeskole. Nogle med og nogle uden særlig støtte. Der er et stigende børnetal, og da den procentvise andel af børn med specialundervisningsbehov er ret stabilt, giver det større antal børn også et større behov for specialundervisningspladser. Kommunens modtageklasser er placeret på skolen ved Bülowsvej. Modtageklasser er for elever på klassetrin, der er nyankomne til landet. De er inddelt i to aldersgrupper. Herudover er der en mindre gruppe børn i børnehave til 1. klasse, som har brug for et særligt intensivt dansktilbud. Disse børn er placeret i de eksisterende børnehaveklasser og 1. klasser og går derfor ikke i særlige grupper. Herudover er der inden for de frederikbergske folkeskoler tre specialklasserækker. Disse er: L-sporet, Skolen på La Cours Vej normalt begavede elever med specifikke læsestavevanskeligheder (ordblindhed). C-sporet, Søndermarkskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder A-gruppen, Lindevangskolen normalt begavede elever med enten motoriske-, perceptionelle- eller opmærksomhedsforstyrrelser. Fra 2001 blev læseklasserne i kommunen samlet på en skole, hvilket var med til at målrette og opkvalificere det faglige tilbud. For C-sporet er der sket en tilsvarende målretning af tilbuddet og tilretning i visitationen af elever til tilbuddet. Stigningen af elever i A-gruppen skyldes både, at 13

14 specialklasserækken nu dækker hele aldersspektret fra børnehaveklasse til 9. Klasse, og at antallet af elever med disse vanskeligheder er i stigning. Som følge af budget 2011 etableres en fjerde specialklasserække på Tre Falke Skolen, hvor elever i udskolinen (8.-9. klasse) fra ovennævnte A- og C-spor og muligvis også L-spor overføres. Udskolingselever fra Frederikskolen og fra de nuværende særlige tilbud på Ungdomsskolen overføres ligeledes til Tre Falke Skolen. I Frederiksberg Kommune ydes desuden et specialpædagogisk tilbud på Heldagsskolen Frederikskolen for børn med AKT (adfærd-, kontakt og trivsel) vanskeligheder, som fremadrettet bliver en integreret del af den samlede specialskole på Sophus Francks Vænge. Christianskolen der åbnede i 2006 for børn/unge mellem år med særlige behov. Herudover ydes der i Frederiksberg Kommune vidtgående specialundervisning på Sofus Franck Skolen, som er en skole for fysisk og psykisk handicappede og et tilbud for børn med autismevanskeligheder. Elevsammensætningen på Sofus Franck skolen er fordelt mellem børn med bopæl på Frederiksberg og børn med bopæl i en anden kommune. Nedenfor fremgår sammensætningen på Sofus Franck Skolen: Tabel 6: Udviklingen i elevtal og elevsammensætning på Skolen på Ingemannsvej/Sofus Franck Skolen I alt på Sofus Elever fra andre År Franck Frederiksbergelever kommuner 1999/ / / / / / /06 46 (+30)* /07 44 (+46) /08 45 (+53) /09 46 (+55) /10 51(+68) *(tallet i parentes er helhedstilbudet) Udviklingen i elever med bopæl i Frederiksberg Kommune der modtager et specialtilbud i en anden kommune fremgår af nedenstående tabel: 14

15 Tabel 7 Elever i specialiserede skoletilbud uden for Frederiksberg Kommune Tilbud uden for Frederiksberg Kommune Kbh.Komm 2000 / / / / / / / / / /10 Strandparkskolen Øresundsskolen Friluftskolen Skolen på Kastelsvej Ungdomsskolen i Utterslev Skolen i P. Wedelsgade Nyboder skole 1 Østrigsgades skole Frejaskolen Børnehuset Nansensgade 1 Kbh.Amt Kasperskolen Geelsgårdsskolen Brøndagerskolen Kirkebækskolen Skolen på Taxvej (efter 2002: Kirkebækskolen) 2 2 Søgårdsskolen Maglemosen Skovmoseskolen Sofieskolen Ordblindeinstituttet Marienlystskolen 1 Taleinstituttet i Hellerup 1 Thomasskolen 1 1 Udenfor Amt/Andre kommuner Bakkeskolen 1 1 Center for spec.uv. Roskilde 1 Skovvangsskolen Skolen v Kæret Lysholmskolen 1 Nyborgskolen 1 Aalborgskolen 1 Refnæs Plejeanbragt* Socialpæd.opholdssteder mv Total Index Kilde: PPR 15

16 Udviklingen i det samlede antal elever med bopæl i Frederiksberg Kommune, der modtager specialundervisning fordelt på tilbud, fremgår af nedenstående tabel. Tabel 8 Udvikling i antal elever der modtager specialundervisning Tilbud i Frederiksberg Kommune 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 Sofus Franck Frederikskolen Christianskolen Ungdomsskolen (Heldag) Modtageklasser (BÜ) L-spor (LC) C-spor (SM) A-spor (LI) Total elever i specialtilbud i Frederiksberg Kommune Elever i specialtilbud uden for Frederiksberg Kommune I alt specialtilbud Som det ses af ovenstående tabel er stigningen på det specialiserede område ikke så kraftig som i almenområdet. Det skyldes bl.a., at kommunens specialundervisnings-politik tilsiger, at børnene så vidt muligt skal inkluderes i normalområdet. Den lavere stigningstakst på det specialiserede område skyldes derfor delvist, at en del af disse børn rummes i de normale skoler med deraf følgende udfordringer. Omregnet til indeks ser udviklingen indenfor det specialiserede område således ud: Tabel 9 Udvikling i antal elever der modtager specialundervisning - indeks Index 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 Elever i specialtilbud i Frederiksberg Kommune(Frederiksberg elever) Elever i specialtilbud uden for Frederiksberg Kommune I alt specialtilbud Andelen af elever der modtager specialundervisning i forhold til det samlede elevtal er ikke steget de seneste ti år som det fremgår af nedenstående tabel. Idet der dog er flere elever med forholdsvis massive udfordringer end før, og dermed flere der visiteres til særlige, og meget dyre, skoletilbud/støttetilbud, er udgiftspresset dog massivt. Det stigende udgiftsniveau til specialundervisning er skoleafdelingens anden hovedudfordring i de kommende år. Der er i 2010 genemført et analysearbejde vedr. hele specialundervisningsområdet med henblik på at reducere udgiftsniveauet og fastholde samt udvikle kvaliteten. Tabel 10 Andel af elever der modtager specialundervisning 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 16

17 Specialelever i alt Normalelever i alt (inkl. Privat) I alt Andel specialelever 4,11% 4,11% 4,58% 3,80% 4,24% 4,18% 4,09% 3,98% 4,15% 4,47% 17

18 4. Temaer og dilemmaer Skoleafdelingen står overfor en række udfordringer i de kommende år. Arbejdet med disse udfordringer understøttes af det vidensgrundlag, som skoleafdelingen ligger til grund for handlinger og prioriteringer. 4.1 Eksterne udfordringer De eksterne udfordringer omfatter ændringer i sektoren lovgivningsmæssige rammer, ændringer i fælleskommunale forpligtelser m.v. Skolevæsenet i Frederiksberg kommune står i forhold til de eksterne rammer især overfor tre udfordringer: Folkeskolens indholdsmæssige rammer De eksternt bestemte, indholdsmæssige, rammer for folkeskolen må, på baggrund af regeringens igangværende 360-graders eftersyn af folkeskolen, forventes at blive ændret i det kommende år. Der forestår derfor en udfordring i forhold til implementering af de beslutninger, som regeringen og Folketinget træffer på baggrund af arbejdet. Herunder sandsynligvis hvordan og i hvilket omfang de obligatoriske nationale test anvendes, og hvordan der skal arbejdes med de sociale kompetencer på de forskellige klassetrin Folkeskolens økonomi De økonomiske rammer for folkeskolen må, set i lyset udsigten til stramme kommunaløkonomiske vilkår, forventes at have betydning for skolevæsenet på Frederiksberg. Især da elevtallet er stigende jf. kapacitetsudfordringen. Der forestår derfor en udfordring i forhold til at fastholde og udvikle kvaliteten af skolevæsenets ydelser indenfor de givne økonomiske rammer Det specialiserede område De befolkningsmæssige forhold af betydning for skolevæsenets udvikling er, udover kapacitetsudfordringen, især knyttet til udviklingen i antallet af elever der visiteres til såvel integreret som vidtgående specialundervisning. Målsætningen for specialundervisningen i Frederiksberg Kommune er: At alle elever undervises på fagligt relevant niveau At der under hensyntagen til elevernes trivsel og udvikling fastholdes så mange elever som muligt i almenundervisningen At principperne for den inkluderende specialundervisning er af forebyggende og foregribende karakter At elever, der mistrives af faglige, sociale eller af udviklingsmæssige årsager, tilbydes relevante skoleordninger i det omfang, som skønnes hensigtsmæssigt At alle elever trives og er trygge ved at gå i skole At alle elever mødes med en varieret og differentieret pædagogik 18

19 Der forestår derfor en udfordring i forhold til at fastholde og udvikle kvaliteten af det specialiserede område og samtidig holde budgetrammen. 4.2 Interne udfordringer Skolevæsenet i Frederiksberg Kommune står i forhold til kommunens interne forhold især overfor nedenstående seksten udfordringer: 1. Tilpasning og udvidelse af bygningsmassen, så den nødvendige kapacitet skaffes. 2. Tilpasning og udvidelse af personalegruppen i takt med kapacitetsudvidelsen, så der kan tilbydes kvalificeret og veltilrettelagt undervisning og pædagogiske foranstaltninger. 3. Nedbringelse af sygefravær blandt lærere og pædagoger. 4. Implementering af afdelings- og årgangsteamstruktur på de skoler, som endnu ikke har indført dette. Herunder iværksættelse af tiltag, der minimerer brugen af løse vikarer. 5. Formulere og iværksætte såvel kort- som langsigtet plan for pædagogisk it-anvendelse i skoler og SFO er. Herunder supportstruktur og samspil med it-afdelingen. 6. Iværksætte et systematisk vidensdelingsprogram internt på den enkelte skole/sfo og på tværs af kommunens skoler/sfo er. 7. Udvikle og koordinere samarbejdet mellem skole og SFO og klub vedr. overgange og vedr. børn med særlige behov. 8. Udvikle og systematisere vidensdelingen mellem klubber, SFOer og skoler. 9. Implementere og evaluere de igangsatte kompetenceudviklingsprojekter om faglig læsning og tidlig matematik (se mere i afsnit 6 Faglige mål og indsatsområder ). 10. Udarbejde og iværksætte systematisk kompetenceudviklingsprogram for og lærere og pædagoger med særligt henblik på relationskompetence, klasseledelseskompetence, didaktisk kompetence. 11. Implementere og løbende følge op på det nye styringssystem; fokusaftaler. Aftalerne med skoler og SFO er centrerer sig om faglig læsning, tidlig matematik samt trivsel (se mere i afsnit 6 Faglige mål og indsatsområder ). 12. Udbygge og kvalificere brobygningsarbejdet fra børnehaver til skole og fra skole til ungdomsuddannelser 13. Udbygge og kvalificere samarbejdet med alle grupper af forældre til børn i skole og sfo. Herunder afstemme og klargøre forventningerne til samarbejdets parter. 14. Opfølgning på den tværkommunale integrationspolitik (se nedenstående) 15. Opfølgning på den tværkommunale handicappolitik (se nedenstående) 16. Opfølgning på den tværkommunale sundhedspolitik (se nedenstående) 4.3 Væsentlig ny viden På den forskningsmæssige side kan skolevæsenet i Frederiksberg Kommune især profitere af resultaterne fra forsknings- og udviklingsprocesserne på DPU samt de forskellige videnscentre under Professionshøjskolerne. De vigtigste nævnes nedenfor. Den tilgængelige viden forventes inddraget i løsningen af de forskellige udfordringer Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning og Center for Grundskoleforskning, DPU De to centre laver bl.a. opsamlinger på international forskning samt den danske forskning. Forskningen peger på, at det største kvalitative løft i skolevæsenet kommer via to tilgange: Kompetenceudvikling af underviserne indenfor hhv. klasseledelseskompetence, relationskompetence, didaktisk kompetence, og bedre og mere systematisk udnyttelse af 19

20 ressourcepersoner med særlige kompetencer (læsevejledere, it-vejledere, matematikvejledere, AKT-vejledere m.v.) Videnscentrene under Professionshøjskolerne. De nationale videncentre under Professionshøjskolerne arbejder med en bred vifte af problemstillinger. Af særlig interesse for Frederiksberg Kommune er arbejdet i regi af: det nationale videncenter for inklusion/eksklusion (NVIE) det nationale videncenter for læsning det nationale videncenter for matamatikdidaktik (NAVIMAT) det nationale videncenter for anvendt naturfagsdidaktik (CAND) det nationale videncenter for e-læring I forbindelse med arbejdet med temaer og dilemmaer for folkeskolen viden og erfaringer fra vidensproducenterne Analyse af specialundervisningsområdet Børne- og Ungeområdet udarbejdede i foråret 2010 en analyse af specialundervisningsområdet med henblik på en eventuel omstrukturering og nye prioriteringer på området. I denne forbindelse er der indsamlet oplysninger fra såvel kommunens egne specialundervisningsaktører som aktører fra sammenlignelige kommuner og institutioner. Undervisningsudvalget besluttede den 7. juni 2010 at lade rapportens anbefalinger indgå i forhandlingerne om budget 2011, og denne viden udgør en væsentlig del af grundlaget for beslutningerne om strukturændringer på specialundervisningsområdet. 4.4 Tværgående politikker i Frederiksberg Kommune Frederiksberg Kommune arbejder med tværgående politikker for integration, handicap og sundhed der skal sikre sammenhæng i indsatsen på tværs af områder og sektorer. Arbejdet med udviklingen af politikkerne har forskelligt stadie, som beskrives nedenfor Integrationspolitik Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune blev godkendt af Kommunalbestyrelsen den 9. november 2009 og efterfølgende fremsendt til alle decentrale institutioner under Børne- og Ungeområdet. For perioden fastlægger integrationspolitikken fem hovedindsatsområder, Unge og Uddannelse, Beskæftigelse, Familier og Boliger, Idræts- og Fritidslivet samt Evaluering og Dokumentation. Integrationspolitikken indeholder en målsætning om, at undgå etnisk og social opdeling af skoler og dagtilbud. Der udarbejdes årligt en handlingsplan med initiativer inklusive detaljerede og konkrete mål som Frederiksberg Kommune vil i værksætte for at nå integrationspolitikkens målsætninger. Integrationsudvalget drøfter handlingsplanen for I Frederiksberg Kommunes tværsektorielle integrationspolitik er følgende mål defineret for skoleområdet: 20

21 Forskellen mellem danske elevers og udlændinges karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve skal mindskes ved at igangsætte initiativer til støtte for de tosprogede børns kompetencer På sigt er regeringens mål, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, uanset etnisk baggrund. I Frederiksberg Kommune skal andelen af de årige efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der enten har en ungdomsuddannelse eller er i gang med én, været øget med 10 % point sammenlignet med år 2007 fra 68% til i alt 78%. I samme periode skal andelen af de årige indvandrere med ikke-vestlig baggrund, der enten har en ungdomsuddannelse eller er i gang med én, være øget med 10 % point sammenlignet med 2007 fra 44% til 54%. Undgå etnisk og social opdeling af skoler og dagtilbud Styrke skole-hjem samarbejdet, herunder fremme udlændinges deltagelse i forældrebestyrelser og skoledemokrati At udenlandske børn og unge deltager i SFO og fritidsklubber i samme grad som danske børn og unge At skoler, SFO er og klubber har særlig fokus på seksualområdet herunder prævention Tosprogs-TaskForce Frederiksberg Kommune har et samarbejde med Undervisningsministeriets Tosprogs-Taskforce. Samarbejdet sikrer et øget fokus på elever med anden etnisk baggrund end dansk, og herigennem sikres Skoleafdelingens efterlevelse af integrationspolitikken. Samarbejdet mellem Frederiksberg Kommune og Tosprogs-Taskforcen strækker sig over skoleårene 2009/10 og 2010/11. Formålet med samarbejdet er at sikre, at de tosprogede elever i Frederiksberg Kommune opnår tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen. Dette skal ske ved konkret at afprøve og udvikle metoder, der virker i forhold til konkrete udfordringer, mål og resultatønsker. Disse konkrete udfordringer, mål og resultatønsker er nedskrevet i en samarbejdsaftale, som Frederiksberg Kommune og Tosprogs-Taskforcen har udarbejdet i fællesskab. I forhold til integrationspolitikkens målsætning om at styrke skole/hjem-samarbejdet med tosprogede forældre fokuseres der i samarbejdet med Tosprogs-TaskForcen på, hvordan de tosprogede forældrene kan inddrages i elevernes undervisning. Et af de overliggende mål for arbejdet med at mindske karaktergabet mellem danske og tosprogede elever er at efterleve regeringens mål om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Målet om at undgå etnisk og social opdeling af skoler indtænkes, når der defineres skoledistrikter. Der tages i dette arbejde højde for, at nogle områder i kommunen har flere tosprogede end andre. Det må dog i denne forbindelse tages i betragtning, at også andre forhold spiller ind på fastlæggelsen af skoledistrikter, bl.a. kapaciteten på de enkelte skoler. I relation til integrationspolitikken mål om at andelen af tosprogede, der går i SFO, er på niveau med danske elever, bemærkes det, at andelen af tosprogede i SFO er tilsvarende andelen af danske børn. 21

22 4.4.2 Sundhedspolitik Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte den 26. oktober 2009 rammerne for udarbejdelse af en fireårig sundhedspolitik for Frederiksberg Kommune. Der er udpeget otte fokusområder, Rygning, Kost, Alkohol, Motion, Seksuel sundhed, Tidlig opsporing og indsats (kroniske sygdomme), Ulykker og Miljøfaktorer. For hvert område er nedsat arbejdsgrupper med deltagelse af relevante forvaltninger, der skal udvikle konkrete forslag til indsatser og handleplaner. Forslag til samlet sundhedspolitik med tilhørende handleplaner forventes politisk behandlet i første halvår 2010, hvorefter skoleafdelingen vil implementere handleplanerne Handicappolitik Undervisningsudvalget behandlede den 22. februar 2010 et udkast til revision af Frederiksberg Kommunes handicappolitik for perioden med tilhørende strategi- og handlingsplan. Handicappolitikken er sideløbende hermed sendt til høring i handicaporganisationerne. Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 8. november 2010 handicappolitikken og skoleafdelingen implementere handleplanerne i planperioden. På et helt konkret plan kan det fremhæves, at Frederiksberg Kommune råder over to skoler, der kan betragtes som handicapvenlige; Skolen på Nyelandsvej med den tilhørende sfo Universet og overbygningsskolen Tre Falke Skolen. Begge skoler er indrettet med elevatorer. Derudover bemærkes det, at forvaltningen, så vidt det er muligt, tager hensyn til tilgængelighed og handicapvenlighed ved ny- og ombygningsarbejder. 4.5 Prioritering af temaer og dilemmaer Prioriteringen af indsatser bestemmes i høj grad af de eksterne faktorers afgørende betydning: På det organisatorisk/strukturelle område vil fokus især være på: Kapacitetsudfordringen i forhold til såvel bygninger som personale De økonomiske rammer De organisatoriske rammer for specialundervisningen På det pædagogisk-faglige område vil fokus især være på: Systematisering af kompetenceudviklingstiltag og vidensdeling Integration af it i undervisningen På det politisk-faglige område vil fokus især være på: Udarbejdelse af ny sektorstrategi Implementering af og opfølgning på tværgående politikker. Implementering af og opfølgning på fokusaftale-konceptet Opfølgning på evt. regeringsinitiativer vedr. folkeskolen 22

23 5. Evaluering og erfaringer af indsatsområder 2010 I dette afsnit præsenteres nogle af de indsatsområder, forvaltningen arbejder med. Da områderne følger skoleår og dermed strækker sig over flere kalenderår, er de behandlet i dette afsnit. Således beskrives såvel nuværende status som fremadrettede målsætninger. 5.1 Koordineret indsats i forbindelse med obligatorisk børnehaveklasse Der er nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe til at varetage arbejdet. Der er udarbejdet et dialogredskab til brug ved skoleudsættelse, som har været afprøvet i ca. 40 tilfælde, hvor der er bevilget udsættelse i langt de fleste. Andelen af skoleudsættelser er lavere end sidste år. Flere institutioner har givet udtryk for at materialet kan benyttes til generelle samtaler omkring børns skoleparathed. Tilbagemeldingerne fra samtalerne har været positive. Der er behov for justeringer i materialet, samt kursusvirksomhed i forhold til det personale, der skal anvende materialet i praksis. De pædagogiske kerneaktiviteter og tværgående samarbejder i forhold til overgangen mellem daginstituton og børnehaveklasse er beskrevet og implementeres i Materialet er bygget op om tre obligatoriske tiltag med fokus på hhv. personalet i daginstitution/skole, børnene samt forældrene. 5.2 Samlet plan for målrettet sprogstimulering af alle børn Fra skoleåret 2009/10 indføres i forbindelse med en udvidelse af undervisningspligten en national, obligatorisk sprogvurdering af alle børn, når de begynder i skole. Formålet med sprogvurderingen er, at belyse børnenes sproglige udvikling med fokus på de aspekter, der har betydning for børnenes mulighed for at klare sig i skolen. Det drejer sig bl.a. om sprogforståelse, udtryksfærdigheder, ordforråd, sproglig opmærksomhed mv. For at sikre en fortløbende systematik i arbejdet med børnenes sproglige udvikling vil det være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en plan for området, således at der kan ske en samordning af eksisterende tiltag som f.eks. 3 års screening i dagtilbuddet, de pædagogiske læreplaner for dagtilbuddene, mål - og indholdsbeskrivelse for sfo-området og børnehaveklassens obligatoriske temaer, hvor sprog og sprogudviklende aktiviteter indgår. En tværfaglig arbejdsgruppe er aktuelt ved at udarbejde den endelige plan for arbejdet med området, der forventes færdig med udgangen af Certificerede Idræts sfo er SFO Lindetræet og SFO Pyramiden blev begge certificerede som Idræts sfo er i november 2009, efter en fælles uddannelse med 8 andre kommuner. Begge institutioner er klart på vej til en profil som en Pædagogisk idræts SFO. og i gang med at omsætte teorien til virkelighed. Teorien lægger vægt på at aktiviteterne skal have fokus på : fysisk-, psykisk-, social og kognitivt udvikling. I de bevægelsesrettede aktiviteter afspejles forståelsen helt klart, og i de øvrige 23

24 aktiviteter tænkes mere og mere i værdierne bag Pædagogisk idræt. Der er hver dag faste varierede og planlagte bevægelsestilbud på begge SFO er, med fokus på den pædagogiske idræt og ikke kun konkurrence. Samarbejdet om idræt og bevægelse mellem lærere og pædagoger er med etableringen af idræts- SFO er markant udvidet, og det er ofte en af pædagogerne, der er ansvarlig for indholdet i idrætstimerne i indskolingen. 5.4 Bevægelse og naturoplevelser i sfo På samtlige sfo er er der stor fokus på bevægelse og naturoplevelser. To udviklingsgrupper bestående af henholdsvis bevægelses- og naturambassadører fra alle sfo er, specialfritidshjemmet Sofus samt Sofus Franck skolen, dygtiggøres og videndeler gennem 3-4 årlige møder og kurser. Dette har medført, at aktiviteterne inden for både bevægelse og natur er blevet mere kvalificerede og udviklende. Derudover er det gruppens medlemmers opgave at videregive informationer til det øvrige personale. Ordningen, hvor sfo er og skoler årligt har fået bevilget et antal busture, har givet mulighed for at besøge meget forskellige naturområder, hvilket har været meget udviklende og udfordrende for mange børn. I løbet af 2010 oprettes fora for begge grupper på kommunens intranet for lærere og pædagoger, hvilket giver større mulighed for udveksling af gode ideer til aktiviteter i det daglige arbejde. 5.5 Mål- og indholdsbeskrivelser i sfo I skoleåret 09/10 igangsatte forvaltningen processen omkring arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser i sfo. Disse beskrivelser koordineres med målbeskrivelser og værdisæt for skolerne. Herudover har forvaltningen indsamlet data og erfaringer fra andre kommuner (der er længere i arbejdet) for at klarlægge, hvordan beskrivelsen af de elementer der skal indgå i mål og indholdsbeskrivelsen skal fremstå i arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser på Frederiksberg. En del af de indsatser, der skal beskrives ifølge bekendtgørelsen, er indsatser, der allerede er etableret på sfo erne: Der har i flere år været tilbud om lektiestøtte. I nogle tilfælde sker denne aktivitet i samarbejde med skolens lærere. To nedsatte arbejdsgrupper har til formål at beskrive den nuværende og fremtidige indsats i forhold til børn med særlige behov og forudsætninger. Disse gruppers arbejde vil indgå beskrivelsen af mål og indhold. Der har siden 2006 været to bevægelsesambassadører på hver SFO, hvis opgave har været at kvalificere de daglige bevægelsestilbud En tværfaglig arbejdsgruppe er i skoleåret 2009 startet på arbejdet med sammenhængen i overgangen mellem dagtilbud og skole. Dette arbejde har allerede resulteret i et dialogredskab til brug ved skoleudsættelser. Arbejdet med mål- og indholdsbeskrivelser for SFO fortsætter i skoleåret 2010/11. 24

25 6. Faglige mål og indsatsområder I dette afsnit opridses de hovedindsatser og tilgange, der er i fokus i 2011 jf. status og udfordringer beskrevet i de foregående afsnit i sektorplanen. Indledningsvis beskrives de tre hovedudfordringer og indsatserne herom. Herefter gennemgås de kerneområder som, jf. styringskonceptet, er i fokus for skoler og sfo er og som er detaljeret i fokusaftalerne. Efterfølgende beskrives indsatserne på de øvrige områder. 6.1 Kapacitetsudbygning Udvidelse af skolekapaciteten i forhold til befolkningsprognosen jf. beskrivelsen i afsnit Specialundervisningsområdet Specialområdet er et høj-prioriteret indsatsområde. Det stigende antal elever med behov for særlig støtte er en både faglig og økonomisk udfordring. På baggrund af skoleafdelingens egen analyse af specialområdet, samt den koordinerede indsats i det samlede Børne- og Ungeområde vedr. børn med særlige behov, udarbejdes der planer og tiltag vedr.: Visiteringsprincipper for tildeling af støttetimer i sfo og skole Systematisk gennemgang af alle visitationssager Inklusionstiltag med henblik på at gøre det muligt for det enkelte barn så vidt muligt at blive i normalklassen frem for at blive visiteret til specialskoletilbud Organisatorisk tilpasning af de eksisterende specialtilbud i forhold til de aktuelle udfordringer og behov. Udforskning af mulighederne for og fordele ved etablering af yderligere og/eller andre specialtilbud end de, som kommunen selv råder over pt., for derved evt. at begrænse antallet af børn der visiteres til specialtilbud udenfor kommunen. Vil ske i samarbejde med familieafdelingen. Vedtagelsen af budget 2011 indebærer, at der etableres en samlet specialskole på Sofus Francks Vænge. Tilbuddet for 8. og 9. klasse omlægges til et samlet specialundervisningstilbud for 8. og 9. klasse på Tre Falke Skolen. Det vurderes i løbet af 2011 hvordan L-sporet på La Cours Vej skole kan indgå i omlægningen. 6.3 Kompetenceudvikling og vidensdeling Kompetenceudvikling og vidensdeling som indsatsområde vil omfatte flere forskellige dimensioner: Kompetenceudvikling af og videndeling mellem gruppen af ledere på skoler og sfo er: Der igangsættes et projekt med henblik på at formulere og implementere en egentlig kompetenceudviklingsstrategi for ledergrupperne på institutionerne. Herunder fokus på såvel faglig-pædagogisk ledelse (undervisningsledelse) som personaleledelse (herunder indsats vedr. sygefravær) og administrativ ledelse (herunder økonomistyring). Kompetenceudvikling af og videndeling mellem lærere og pædagoger: Der igangsættes et projekt med henblik på at formulere og implementere en egentlig systematisk kompetenceudviklingsstrategi, der tager hensyn til såvel individuelle behov som 25

26 behovet på den enkelte institution og skolevæsenet som helhed. Fokus forventes især at blive på kompetenceudvikling vedr. relationskompetence, klasseledelseskompetence og didaktisk kompetence samt kompetence til inklusion af elever med særlige behov. Anvendelsen af ressourcepersoner og kompetenceudvikling samt videndeling i forbindelse hermed: Evalueringsinstituttets analyse fra 2009 viser, at den systematiske udnyttelse af særlige, veluddannede, ressourcepersoner har stor effekt på elevernes læring. Der igangsættes projekt med henblik på at afklare, hvilke ressourcepersoner der pt. findes, hvordan de anvendes og hvordan de burde anvendes. Endvidere analyseres det, hvilke evt. nye typer af ressource-roller der bør etableres, og hvordan dette kan ske i sammenhæng med kompetenceudviklingsstrategien. Anvendelsen af de kommunale konsulenter og ressourcepersoner: Der igangsættes et administrativt projekt vedr. anvendelsen af de kommunale pædagogiske konsulenter, med henblik på en mere effektiv udnyttelse af deres kompetencer blandt medarbejderne på institutionerne. Dette ses i sammenhæng med arbejdet vedr. kompetenceudvikling og ressourcepersoner. Strategien udvikles og implementeres i samarbejde med Professionshøjskolen UCC, som der er indgået et partnerskabsaftale med vedr. kompetenceudvikling. 6.4 Fokusaftaler På kort sigt er omstillet en række målsætninger inden for eksisterende økonomiske rammer, der sammenfattes i de administrative fokusaftaler, der er indgået mellem forvaltningen og skoler/sfo er. I fokusaftalerne er de tre udvalgte kerneopgaver: - Matematik - Faglig læsning - Trivsel Fokusaftalerne har et tre-årigt sigte, og i løbet af de kommende tre år arbejder de enkelte institutioner med de nævnte kerneydelser Matematik Målet er at forbedre elevernes faglige niveau i matematik gennem fokus på Tidlig matematikhjælp samt arbejde med elevernes matematiske kompetencer. Således er arbejdet med kerneydelsen matematik en opfølgning på og videreudvikling af indsatsområdet Matematik fra sektorplan Der henvises til Kvalitetsrapport 2008/09 for yderligere oplysninger om det foregående arbejde med området. Der er opstillet følgende indikatorer for målopfyldelsen: o o Alle skoler skal have en handleplan for evaluering af matematikundervisningen med særligt henblik på formativ evaluering. Alle skoler skal have en udviklingsplan for, hvordan skolen vil implementere kompetencebegrebet i matematikundervisningen. 26

27 o o o o Alle SFO er sikrer fokus på brug af kompetencebegrebet ved bevidst italesættelse af matematik i praksis. I 2010 er Tidlig matematikhjælp et etableret tilbud på alle skoler I 2011 tilbydes Tidlig matematikhjælp elever i 2. klasse I 2012 tilbydes Tidlig matematikhjælp på andre årgange på skolen Indsatsen omkring matematik består af to hovedelementer, som gensidigt understøtter hinanden: Forskningsprojektet Marginalgrupper i matematik samt programmet Tidlig matematikindsats Frederiksberg. Hertil kommer indsatsen vedr. uddannelse af matematikvejledere på alle skoler samt den generelle fokus på matematik, som indgår i fokusaftalerne med alle skoler. Forskningsprojektet vedrørende marginalgrupper omhandler både elever, der har matematikvanskeligheder og elever, der har særlige forudsætninger i matematik. Programmet tidlig matematikindsats Frederiksberg er en udløber af og bygger direkte på forskningsprojektet. Målgruppen er elever med matematikvanskeligheder. Denne del af projektet ledes i et samarbejde mellem lektor Peter Weng og professor Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. Projektet Marginalgrupper i Matematik har i en årrække været gennemført som et projekt på Skolen ved Bülowsvej Faglig læsning Målet er at styrke elevernes læsekompetence med henblik på at højne elevernes læseniveau i alle fag, herunder styrke læselyst og læseglæde. Der henvises til Kvalitetsrapport 2008/09 for yderligere oplysninger om det foregående arbejde med området. Kerneydelsen faglig læsning er en videreudvikling/opfølgning i forhold til indsatsområderne Forbedret læsning for alle og Forbedret læsning på mellemtrinnet fra sektorplan 2009 og sektorplan Der er opstillet følgende indikatorer for arbejdet med målsætningerne: o o o o I 2010 har Frederiksberg Kommune en læsepolitik (under udarbejdelse) I 2011 har alle skoler en lokal læsepolitik I 2012 fremgår det af de enkelte teams årsplaner, hvordan arbejdet med læsestrategier fordeles i fagene. Disse tre mål skal samlet medføre, at resultaterne for Frederiksberg Kommune ved afgangsprøverne 2012 er forbedret i forhold til resultaterne for skoleåret 2008/09 Der er i skoleåret planlagt uddannelsesforløb for lærere på 7. klassetrin, hvor læsevejlederne på skolerne har en central rolle. Læsevejlederne superviseres af lektor Elisabeth Arnbak, DPU med henblik på at tage udgangspunkt i lærernes undervisningspraksis. Forløbet i faglig læsning bliver 1-årigt. Læsevejlederne skal efterfølgende i samarbejde med konsulenter fra forvaltningen kunne gennemføre tilsvarende forløb i de kommende år. Ovenstående tiltag i relation til indsatsen omkring faglig læsning skal ses i sammenhæng med skolernes arbejde med handleplan for læsning og den fremtidige udarbejdelse af en kommunal læsepolitik. 27