Bellinge Fælled Boliger, 1. etape

Transkript

1 6-698 Bellinge Fælled Boliger, 1. etape

2 Om planlægning Hvad er en lokalplan En lokalplan er en juridisk bindende plan for et afgrænset område. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelserne og hvordan. Grundejere ved således, hvilke arbejder de må gennemføre, og hvilke arbejder de kan forvente, at naboen gennemfører. Plansystemet Kommunernes planlægning af de fysiske omgivelser er reguleret i Lov om Planlægning. Lovens hensigt er at sikre en sammenhæng i planlægningen, at bevare byens kvaliteter og beskytte landskab og miljø. Herudover er det et særligt formål at høre offentlighedens synspunkter, inden byrådet træffer endelig beslutning om lokalplanens indhold. I kommuneplanen skal byrådet fastlægge de overordnede rammer for planlægningen af de enkelte arealer i kommunen. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelserne og hvordan. Der skal altid vedtages en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. Desuden skal der vedtages en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Byrådet kan på ethvert tidspunkt beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanens bestemmelser skal have hjemmel i Lov om Planlægning og må ikke stride mod den overordnede planlægning, fx kommuneplanen. Lokalplanens bestemmelser må dog gerne være strammere end kommuneplanens. Lokalplanens bestemmelser En lokalplan kan indeholde bestemmelser om for eksempel - områdets anvendelse udstykninger vej- og stiforhold placering og udformning af bebyggelsen bevaring af bygninger og landskabstræk sikring af friarealer etablering af fællesanlæg Offentlig høring Inden en lokalplan kan vedtages skal den være fremlagt til offentlig høring i mindst 8 uger. Alle har her mulighed for at fremsætte bemærkninger til det foreslåede. Synspunkterne behandles i byrådet i forbindelse med planens endelige vedtagelse. Lokalplanens opbygning Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold, lokalplanens forhold til anden planlægning samt lokalplanens foreløbige retsvirkninger. Bestemmelserne udgør den juridiske del af planen og er bindende for alle faste ejendomme inden for lokalplanens område. Kortbilaget viser lokalplanens område. 2

3 Indhold Om planlægning side 2 Om lokalplanen side 4 REDEGØRELSE Baggrund side 5 Lokalplanområdet side 5 Formål og indhold side 6 Forhold til anden planlægning side 12 Miljøforhold side 18 Tilladelser fra andre myndigheder side 19 BESTEMMELSER 1. Lokalplanens formål side Område og zonestatus side Anvendelse side Udstykning side Vej, sti og parkeringsforhold side Bebyggelsens omfang og placering side Bebyggelsens ydre fremtræden side Skiltning og belysning side Ubebyggede arealer side Grundejerforening side Forudsætning for ibrugtagen side Lokalplanens varige retsvirkninger side 3 Vedtagelsespåtegning og offentlighedsperiode side 32 Kortbilag 1 Eksisterende forhold Kortbilag 2 Fremtidige forhold Kortbilag 3 Illustrationsplan Kortbilag 4 Infrastruktur Kortbilag 5 Overfladevand Kortbilag 6 Tekniske anlæg 3

4 Om lokalplanen Lokalplanen omfatter et område mellem Assensvej og Flintagergårdvej i Bellinge. Lokalplanområdet kommer på sigt til at rumme ca. 500 boliger. Lokalplanen fastsætter dog alene bestemmelser, der giver mulighed for enten ca. 40 åben/lav og ca. 95 tæt/lav boliger eller ca. 70 åben/lav og ca. 12 tæt/lav boliger. Resten af lokalplanområdet udlægges til fremtidige bolig- og serviceområder. Efter behov vil lokalplanen blive suppleret med tillæg, der fastsætter de konkrete bestemmelser for disse områder. Odense Kommunes vision for hele området er at skabe en bæredygtig bydel. Derfor er der udarbejdet en strukturplan Bæredygtig bebyggelse i Bellinge, som giver de overordnede retningslinjer for udbygningen af området. Lokalplanen tager udgangspunkt i de bæredygtige løsninger, der er valgt i strukturplanen. Lokalplanområdets placering i Odense Kommune Med lokalplanens vedtagelse overføres området til byzone. Afgrænsningen af lokalplanen ses nedenfor. Strukturplanen for Bæredygtig bebyggelse i Bellinge vedtaget juni 2011 Oversigtskortet viser lokalplanens område 4

5 Redegørelse Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold og lokalplanens forhold til anden planlægning. Baggrund Odense Kommune har opkøbt et 45 ha stort området vest for Assensvej med det formål at udvikle en ny bydel på arealerne. Området er udlagt til boligformål i kommuneplanen og vil udvide Bellinges areal med en 1/5. Bellinge er en velfungerende forstad, og fra lokalplanområdet er der adgang til indkøbsmuligheder og idrætsfaciliteter. Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af Produktionsplanen 2012, Miljøpolitikken og Odense Kommunes vision om at blive Danmarks mest bæredygtige by. Lokalplanen Bellinge Fælled er første skridt til realiseringen af strukturplanen for Bæredygtig bebyggelse i Bellinge, som blev vedtaget af byrådet 22. juni Planen er med til at give flere nye naturoplevelser i Bellinge, samtidig med at man ikke bruger flere arealressourcer end i en traditionel udstykning. Det er landskabet og de bæredygtige tiltag, som er med til at definere og skabe områdets særlige karakter. Lokalplanområdet Eksisterende forhold Lokalplanområdets afgrænsning er vist på luftfotoet side 4. Området er afgrænset af Assensvej mod sydøst og Flintagergårdvej mod sydvest. Vest for Flintagergårdvej ligger et boligområde med åben/lav og tæt/lav bebyggelse. Øst og nord for lokalplanområdet ligger marker. Mod nord for ligger også flere Illustration af omgivelserne omkring lokalplanområdet Lokalplan nr

6 Redegørelse gartnerier. Mod øst bliver området afgrænset af et beskyttet dige. Umiddelbart ud for Flintagervej ligger et mindre regnvandsbassin. Lokalplanområdet er 43 ha og er landbrugsjord. Eksisterende forhold kan ses på kortbilag 1. I området er der ingen bebyggelse eller særlige naturværdier. I matrikelgrænsen af lokalplanområdet er et fredet beplantet dige, der afgrænser området mod øst. Lettebækken, et mindre vandløb, afgrænser delvist området mod nord. Bellinge er en forstad til Odense, hvor der i dag bor ca borgere. Bydelen har eget lokalcenter med et varieret udbud af detailhandel. Der er flere børneinstitutioner i området. I byens vestligste kant ligger Rasmus Rask-Skolen med tilhørende idrætsfaciliteter. Mod øst ligger Højmeskolen. Se illustration side 5. Fremtidige forhold Lokalplanen tager udgangspunkt i strukturplanens retningslinjer. Lokalplanen dækker hele strukturplanen, men med særlig fokus på den sydvestlige del, som ønskes udbygget som 1. etape. Udbygningen af de øvrige områder vil blive muliggjort gennem tillæg til denne lokalplan. Landskabets analyse Lokalplanen giver mulighed for, at området kan bebygges i det sydvestlige hjørne, og at der kan etableres regnvandsbassiner indenfor lokalplanens afgrænsning. Det eksisterende regnvandsbassin vil blive omlagt eller integreret i lokalplanområdets regnvandssystem. Langs Assensvej vil blive etableret en beplantet støjvold. Formål og indhold Overordnet struktur Lokalplanen giver mulighed for at etablere boliger efter principperne vist på illustrationsplanen kortbilag 3. Som overordnet struktur for områdes bebyggelsesplan har man taget udgangspunkt i landskabet, arkæologien, samt de 5 bæredygtige parametre, som er opsat som målbare succeskriterier for strukturplanen. Det er minimeringen af infrastruktur, håndtering af alt overfladevand indenfor lokalplanområdet, øget biodiversitet, terrænregulering og fortætning. Anvendelse Lokalplanen udlægger området til åben/lav boligbebyggelse i op til 2 etager og tæt/lav boligbebyggelse i op til 2½ etager. Der bliver mulighed for at bygge enten ca. 40 åben/lav boliger og 95 tæt/lav boliger eller 70 åben/lav og 12 tæt/lav boliger. Se kortbilag 3 alternativ 1 og 2. Overordnet princip for sammenhængende landskabsrum. Fig. 1 Herudover udlægges areal til vej og stiforbindelser, friarealer, regnvandsbassiner og støjvold med mulighed for solceller. 6 Lokalplan nr

7 Redegørelse Landskabet Strukturplanen indeholder en analyse af landskabet. Landskabet bliver styrende for, hvordan bebyggelsesplanen for hele området ser ud. På højdedrag kan der bygges og i lavninger placeres områder til regnvandshåndtering af overfladevand, herunder regnvandssøer. Eksisterende beplantning set fra Lettebækken Se diagram over landskabsanalyse side 6. Området er et let kuperet morænelandskab, udlagt til markdrift. På området er der en højdeforskel på 10 meter. De to højderygge tegner et dalstrøg i den østlige del af området. Ved at friholde det vestligste højdepunkt, de lavest liggende arealer og en kile imellem disse, opstår et sammenhængende landskabsrum, der slynger sig igennem området og deler området Lettebækken Princip for overordnet beplantningsplan fra strukturplanen Lokalplan nr

8 Redegørelse i to. Landskabsrummet binder området sammen og definerer to delområder, der kan bebygges. Fra det højeste punkt mod vest er der flere væsentlige kig, der skal bevares, og som derfor skal friholdes for bebyggelse. Se skitse for det overordnet princip, fig. 1, side 6. Den grønne struktur giver tre landskabstyper; sø, fælled og bypark, der tilsammen danner rygraden for bebyggelsesplanen. På de lavest liggende arealer anlægges en sø med tilgrænsende vådområder og på det højeste punkt mod vest en bypark. Imellem disse to landskaber udlægges et areal som fælled. De tre typer af landskaber giver mulighed for at tilføre området et bredt spekter af oplevelser, naturtyper og rekreative tilbud. Ikke mindst søen anses som den store katalysator for at skabe et unikt boligområde med en, i bred forstand, tydelig bæredygtig profil. Landskabsrummet skal som udgangspunkt friholdes for infrastruktur, og hvert delområde skal derfor have hver sin ankomstvej. På arealerne langs grænsen mod syd anlægges støjvold i terrænformationer, som tilplantes med skovlignende beplantning. Mod nord er der udpeget et område, hvor man har mulighed for at placere overskudsjord. For at markere de landskabsrum og kig, som terrænforskellene i landskabet giver, skal der imellem de private matrikler og ud til friarealerne plantes 2 trærækker. På side 7 kan man se den overordnet beplantningsplan fra strukturplanen. Infrastruktur Udformningen og placeringen af veje og stier gennem området lægger op til, at det altid vil være hurtigst at tage cyklen frem for bilen. Derfor er vejene opdelt i to vejforgreninger, og de grønne områder friholdes for biltrafik. Bebyggelsen placeres langs med alle vejforgreninger. Mellem de enkelte vejgrene ligger mindre og mere lokale fællesarealer, hvorfra der er adgang til de større fællesarealer. Hensigten med vejenes knækkede forløb er at skabe en karakter af landsbygade og være med til at sænke farten. Vejen og pladserne bliver en sammenhængende flade, der skal rumme forskellige trafiktyper og give plads til leg og ophold. Vejene anlægges med en ny type belægning end tidligere benyttet. Den nye type belægning er mere CO 2 neutral. Samtidig vil den nye belægning give en mere økonomisk vedligeholdelse. 8 Lokalplan nr

9 Redegørelse Principper for infrastruktur fra strukturplanen Minibiotop: Minibiotop er lokalplanens betegnelse for sammenhængende beplantninger i byrummene, der fungerer som en slags natur eller landskabstype i miniudgave. Overfladevand Voldsomme regnskyl er blevet mere almindelige. Derfor er der indenfor lokalplanområdet arbejdet med at indtænke friarealerne i håndteringen af regnvandet. Regnvand fra boligerne, som ikke vil kunne håndteres i i de nærliggende friarealer (overskudsvandet), vil i princippet løbe i åbne render og et netværk af mindre søer til det store regnvandsbassin i de naturlige lavninger i terrænet. Systemet af søer og åbne render kommer til at indgå som områdets rekreative element og vil få stor betydning for områdets identitet. Søernes størrelse vil variere meget i løbet af året, afhængigt af mængderne af regn. I perioder vil der være reelle søer og på andre tidspunkter vil det primært være græsklædte lavninger i terrænet. På side 10 kan man se princippet for regnvandshåndtering. Lokalplan nr

10 Redegørelse Overordnet princip for overfladevandets afledning fra strukturplanen. Planen illustrerer et tidspunkt af året med meget nedbør og derfor meget vand i regnvandsbassinerne I forbindelse med bebyggelsens pladser kan der etableres regnbede og minibiotoper til håndtering af vand fra de befæstede arealer. Disse skal også bruges som karaktergivende elementer. Overordnet princip for overfladevandets afledning fra strukturplanen. Planen illustrerer et tidspunkt af året med lidt nedbør og derfor er der næsten ingen sø. Biodiversitet For at skabe størst mulig biodiversitet og gode levesteder for dyr og planter indeholder planen et varieret udbud af naturtyper og krav om hjemmehørende danske plantetyper. Der skal udarbejdes en beplantnings og driftsplan for området med vejledning om, hvordan arealer kan drives. Her lægges der blandt andet op til at bruge græsning som naturpleje af fælleden. 10 Lokalplan nr

11 Redegørelse Terænregulering Målet er, at man skal undgå at køre overskudsjord ud af området. To steder er der udlagt arealer, hvor overskudsjord kan placeres midlertidigt eller permanent. Det sydlige areal vil blive en vold, der vil skærme mod trafikstøj fra Assensvej. Der er også udpeget et areal i nord, ud mod markerne, til overskudsjord. I den videre planlægning af tilhørende lokalplantillæg vil det blive undersøgt, om der også vil kunne udlægges overskudsjord op mod gartnerier, som buffer imellem dem og boligerne. For at bibeholde landskabets bakkede karakter, må man i resten af området ikke terrænregulere mere end +/- 0,5 meter. Undtaget herfra er byggemodningen, som bl.a. omfatter anlæg af veje og regnvandsbassiner. Illustrationsplan af den samlede bebyggelse fra strukturplanen Lokalplan nr

12 Redegørelse Bebyggelsens karakter I denne lokalplan fastsættes der bestemmelser om grunde på imellem m 2, som er mindre end en typisk traditionel parcelhusgrund. Dog er der mulighed for at bygge med en højere bebyggelsesprocent end normalt. Bæredygtighedsmæssigt er det en fordel, at der bygges et mere kompakt hus for at minimere varmetabet. Det kan opnås ved sammenbygning af huse eller ved at bygge i højden, samtidig med at det giver en kontrast mellem det bebyggede område og de grønne arealer. For at skabe en mere social bæredygtighed er det vigtigt, at der er en variation i bebyggelsen og boliger, der understøtter forskellige boformer. Arkæologi Den kommende udstykning er baggrunden for, at Odense Bys Museer i har gennemført udgravning af hele det område, som lokalplanen dækker. Udgravningerne har vist, at vores forfædre har boet og levet på området i århundreder. Der er fundet mange spor efter jernalderbønder, der har bygget gårde og begravet deres afdøde slægtninge. For over 5000 år siden har der også boet stenalderbønder i området. Museet har registreret alle fund og kan kontaktes for yderligere oplysninger. To områder, hvor de vigtigste fund er gjort, bliver en del af områdets friarealer. Her vil være mulighed for, at fortiden kan blive synliggjort gennem legeredskaber, kunst eller andet. De to udpegede områder er vist med lilla signatur på kortbilag 2. Kanter og stolpehuller fra et hus udgravet i området. Huset er fra før-romersk jernalder (ca f. kr.) Forhold til anden planlægning Kommuneplan I kommuneplanen er lokalplanområdet beliggende indenfor rammeområde 6.B4. Område 6.B4 er udlagt til åben/lav bebyggelse og tæt/lav bebyggelse med mulighed for max. 2 etager. For rammeområdet er fastlagt en max. bebyggelsesprocent for et ubebygget areal - storparcel - under ét ved ny bebyggelse 30. Hvis bebyggelsen på en storparcel opføres i 1½ til 2 etager, kan bebyggelsesprocenten hæves til 40. Max. bebyggelsesprocent for den enkelte ejendom - én bolig pr. ejendom - 30 for åben/lav og 40 for tæt/lav. Ud fra en helhedsvurdering kan der dog i en lokalplan fastlægges bestemmelser om, at enkelte bygningsdele, fx. tårne, kan opføres i op til 11m. Supplerende bestemmelser: Lokalplan for området skal indeholde bestemmelser om, at 12 Lokalplan nr

13 Redegørelse området skal overføres til byzone. Lokalplan for området skal indeholde en vurdering af de støjmæssige forhold og muligheder for støjafskærmning. Området skal vejbetjenes via ny sidevejstilslutning til Assensvej og til Flintagergårdvej. Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Der er derfor udarbejdet kommuneplantillæg nr. 19 for 6.B4 med følgende ændringer: Bebyggelse kan opføres i op til 3 etager. Bebyggelsesprocenten for åben/lav er 30. Ved bebyggelse i 2 etager eller derover kan bebyggelsesprocenten hæves til 40. For storparceller er bebyggelsesprocenten 55. Den supplerende bestemmelse for bebyggelse i op til 11 meter bortfalder. Den supplerende bestemmelse om indkørsel fra Assensvej bortfalder ligeledes. Muligheden for indkørsel fra Assensvej er udtaget, da en udkørsel her ikke kan godkendes. Baggrunden er, at med de trafikmængder, der er på vejen i dag, og de stigninger, der forventes i fremtiden, vil en udkørsel inden for område 6.B4 s afgrænsning resultere i nedsat trafiksikkerhed. Der vil bl.a. været øget risiko for køer af biler ned mod krydset Assensvej/ Brændekildevej. Udstykningen i 6.B4 er en del af kommunens ønske om en større udbygning af den vestlige del af Bellinge. I sommeren 2012 er tematillæggene til Kommuneplan vedtaget. Heri indgår den fremtidige byudvikling for Bellinge med en yderligere boligudbygning, vest og øst for rammeområde 6.B4. Zoneforhold Lokalplanområdet er beliggende i landzone. Med lokalplanens endelige vedtagelse vil området overgå til byzone. Landbrugspligten skal ophæves på de nye byzonearealer inden ibrugtagen. Vejadgang og trafikforhold Lokalplanområdet vejbetjenes fra Flintagergårdvej via Flintagervej. Se kortbilag 2A. Vejstrukturen består af et lukket vejsystem, der forgrener sig ind i området. Fremtidig vejadgang mod nord/øst forberedes til at føre indtil B3 (fremtidigt boligområde), som vist på kortbilag 2. På adgangsvejen Flintagergårdvej er der markeret et stykke midlertidig vej, se kortbilag 2A. Dette stykke vej nedlægges, Lokalplan nr

14 Redegørelse når vejadgangen etableres til det fremtidige boligområde B5. Den midlertidige vej nedlægges for at skabe en sammenhæng mellem de grønne områder, der ligger i lokalplanen og det eksisterende boligområde. De planlagte adgangsveje og boligveje indenfor lokalplanområdet får status som private fællesveje. Affaldshåndtering I lokalplanområdet ønskes en æstetisk god løsning, hvor indsamlingsmateriel til storskrald ikke er direkte synligt. Her tænkes på underjordiske systemer eller systemer, som er en integreret del af vejens pladser. Der stilles krav om etablering af fælles affaldshåndtering for storskrald, som bliver integreret med pladserne og det grønne rums udformning. På kortbilag 6 kan ses, hvor de fælles affaldsrum principielt skal ligge. Tekniske anlæg Det tilstræbes, at de tekniske anlæg indarbejdes i friarealerne og på pladser, så de giver en oplevelse til området. Der er udlagt flere arealer til tekniske anlæg, da en del skal bruges til at reducere det samlede CO 2 udslip. I lokalplanen er der gjort plads til solcelleanlæg med et areal på op til 7500 m 2 solceller. Der er valgt tre måder at placere solcellerne på, som mindre installationer i de grønne områder, på husenes tage og i støjvolden. I denne lokalplan ligger der bestemmelser om placeringen af solcelleanlæg på støjvolden ud mod Assensvej samt placering i byparken. Belysningsplan Bæredygtighed vægtes højt ved udarbejdelse af belysningsplanen for at give det mindst mulige energiforbrug. Klimaplan I 2010 vedtog Odense Kommune en Klimaplan som opfølgning på Miljøpolitikken. Klimaplanen har en vision om, at Odense skal være en CO 2 neutral by i Lokalplanen understøtter målene i Klimaplanen ved give mulighed for at byggemodne og bygge mere bæredygtigt og CO 2 - venligt. Miljøpolitik og planstrategi Miljøpolitikken har som et af sine mål at skabe en bæredygtig bydel færdigprojekteret i Denne lokalplan er udarbejdet for at opfylde dette mål. Udstykningen omfatter bl.a. miljøpoli- 14 Lokalplan nr

15 Redegørelse tikkens mål om at vedvarende energi samt alt regnvand fra nye bebyggelser nedsives, forsinkes eller håndteres lokalt, og at skabe gunstige forhold for det naturlige dyre og planteliv. Planstrategien 2011 tager udgangspunkt i, at Odense Kommune skal tænke bæredygtigt bredt, økonomisk, miljø og socialt, samt livskvalitet. Bæredygtighed Odense Kommune arbejder for at byen som helhed kan reducere sin CO 2 -udledningerne, dels ved at fokusere på vedvarende energi og ved energibesparelser og dels gennem bæredygtig planlægning, regnvandshåndtering mm. I denne plan er arbejdet med 5 overordnet bæredygtige målsætninger, se afsnittet Baggrund side 5. Principskitse af hvordan man placerer sit hus for at få en optimal udnyttelse af solen Det er en fordel at lægge husene efter solens orientering, så man kan udnytte solens varme i opvarmningen af huset. Derfor tilrådes det, at man placerer huset, således at summen af de tagflader, der vender mod syd, danner det største areal, og med en vinkel, som ikke afviger mere end 40 grader fra østvestlig akse. Se principskitse til venstre. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, opfordres der til, at ydervæggene udføres i lette konstruktioner med udvendig facade af træ- og pladebeklædning. Bevaringsværdige bygninger eller sammenhænge Der findes ingen bevaringsværdige bygninger indenfor lokalplanområdet. Gældende lokalplan Der findes ingen gældende lokalplaner eller byplanvedtægter inden for lokalplanområdet. Planlægning i forhold til nabokommuner Det er Odense Kommunes vurdering, at det planlagte byggeri, som er omfattet af denne lokalplan, ikke vil have en påvirkning på vores nabokommuner. Kollektiv trafik FynBus betjener området via busdrift på Assensvej og Brændekildevej. Nærmeste busstop er på Assensvej umiddelbart udenfor lokalplanområdets østlige hjørne. Vej og stiplanlægning Langs Brændekildevej og Flintagervej er der befæstet cykelsti til bydelscentret. Der er anlagt en ny broforbindelse fra Rousehøjvej til Brændekildevej, som skaber en sikker forbindelse Lokalplan nr

16 Redegørelse over Assensvej og giver mulighed for at komme til å-stien, som løber helt ind til Odense centrum. Indenfor lokalplanområdet er planlagt et stinet, som forbinder området med eksisterende stinet. Stinettet udlægger også stier, som kan forbindes med stier i fremtidige byvækstområder. Skoledistrikt Lokalplanområdet ligger inden for Rasmus Rask skoledistrikt. Byrådet kan ændre skoledistrikterne i overensstemmelse med skolernes kapacitet. Områdets skoledistrikttilknytning fremgår af kommunens hjemmeside. Centerstruktur Syd for Assensvej findes centrum af Bellinge med lokalcenter med flere dagligvarebutikker, udvalgsvarebutikker, apoteksudsalg etc. Forsyning Lokalplanområdet planlægges forsynet af - Energi Fyn Net A/S - Bellinge Vest Vandværk - Fjernvarme Fyn A/S VandCenter Syd håndterer regnvand og spildevandskloakker. Lokalplanområdet forventes varmeforsynet med kollektiv varmeforsyning. Valget af forsyningsform afgøres af Odense Kommune gennem godkendelse af et projektforslag efter Varmeforsyningsloven. Der kan suppleres med alternativ energiproduktion i form af fx el-producerende solceller efter regler fastsat af Odense Kommune. Som oftest er det mest energibesparende ikke at supplere med alternative varmekilder. Såfremt området forsynes med kollektiv varmeforsyning, vil Odense Kommune indgå i et samarbejde med Fjernvarme Fyn om et projekt, hvor formålet er at gøre fjernvarmeforsyningen mere bæredygtig. Fremtidige bygherrer kan kontakte Odense Kommune for at høre nærmere om projektet og drøfte mulighederne for at være med til at fremme og afprøve nye bæredygtige løsninger og teknologier i praksis. Energi Fyn er interesseret i at være med til at igangsætte et pilotprojekt om brugen og opførelsen af solcelleanlægget. 16 Lokalplan nr

17 Redegørelse Wadi/regnvandsrender En wadi er en blød formet grøn grøft med et dræneelement nedenunder. Hvis der skal nedsives regnvand fra trafikbelastede arealer, skal wadien udføres med en specielt sammensat filtermuld, der renser regnvand inden nedsivning til grundvand. Regn- og spildevand Risikoen for store og kraftige regnskyl er steget i de seneste år. For at undgå oversvømmelser er det derfor vigtigt at reducere mængden af regnvand mest muligt. Dette kan bl.a. andet ske ved At der indenfor lokalplanens område udlægges et system af lavtliggende friarealer, som ved kraftige regnskyl kan forsinke regnvandet. At der etableres wadier (åbne render, hvor vandet dels kan forsinkes, fordampes og dels ledes til bl.a. Lettebækken). Grundprincippet er, at afledningen af regnvand sker i åbne render og bassiner. Der kan eventuelt være behov for at rørlægge mindre dele af det fælles regnvandssystem, men dette skal i givet fald ske på bestemte vilkår. At den enkelte grundejer selv etablerer faskiner, regnvandsbede, grønne tage eller lign., så vandet ikke belaster kloakker og afvandingssystemer uden for matriklen. At der etableres så få og så små befæstede arealer som muligt. Nedsivning af vand fra tage og befæstede arealer skal ske på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet, og så det ikke går ud over naboejendommene. Odense Kommune skal i givet fald give tilladelse til nedsivningen. At al vejvand og vand fra p-pladser renses forud for nedsivning. Dette kan evt. ske ved nedsivning via en wadi med filtermuld. Hvad der herudover kommer af regnvand ved store regnskyl, vil blive opsamlet i regnvandsbassiner i bebyggelsens fællesarealer. Ved indkørslen til lokalplanområdet har VandCenter Syd et eksisterende regnvandsbassin, som forsyner boligområdet Lungstedsløkken. Dette bassin kan evt. integreres i det nye regnvandssystem. Hele princippet for håndteringen af regnvand fra strukturplanen ses på side 10. Grundvandsinteresser Lokalplanområdet er i kommuneplanen udpeget som et område med særlige drikkevandsinteresser, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes. Lokalplanens bestemmelser for områdets anvendelse er ikke i strid med grundvandsbeskyttelsen i området. Det skal dog bemærkes, at en lille del af lokalplanområdet er beliggende indenfor 300 meters beskyt- Lokalplan nr

18 Redegørelse telseszonen af Bellinge Vest Vandværk, og at grundvandet indenfor denne zone er ekstra sårbart. Miljøforhold Naturbeskyttelse Lettebækken nord for lokalplanområdet er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der må ikke foretages ændringer i vandløbets tilstand, med mindre der kan gives dispensation. Odense Kommune er myndighed i forhold til naturbeskyttelsesloven. Miljøvurdering Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 936 af 24. september 2009) har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I henhold til denne lov er der foretaget en screening af lokalplanens indvirkning på miljøet. Odense Kommune vurderer på baggrund af en screening af lokalplanforslaget, at planen ikke får en væsentlig påvirkning af miljøet, og derfor er der ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget. Habitatbekendtgørelsen Lokalplanen er screenet for dens betydning for generelt beskyttede arter jf. habitatbekendtgørelsen (BEK nr. 408 af 01/05/2007). Det vurderes samlet, at lokalplanen ikke beskadiger eller ødelægger yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a), eller ødelægger de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b) i alle livsstadier. Vejtrafikstøj Lokalplanområdet belastes med støj fra vejtrafikken på Assensvej. Som grundlag for beregning af støjen fra Assensvej er anvendt den forventede trafikmængde på Assensvej i år Resultatet af beregningerne er angivet som den nødvendige afstand for at overholde grænseværdien på 58 db(a) for vejtrafikstøj i boligområder, som er angivet i Miljøstyrelsen vejledning nr. 4/2007 Støj fra veje. For at overholde grænseværdierne udlægger lokalplanen areal til en støjvold langs Assensvej. Støjvolden vil få en højde på ca. 7 meter. Placeringen af jordvolden fremgår af kortbilag 2. Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før de nødvendige 18 Lokalplan nr

19 Redegørelse støjdæmpende foranstaltninger er gennemført. Virksomhedsstøj Miljøstyrelsens vejledende støj grænse for det nye boligområde (delområde B1 B3) er 45/40/40/35 db(a) for dag/sen weekend/aften/nat. De vejledende støjgrænser forventes overholdt, da beregninger viser, at boligerne skal ligge med en sikkerhedsafstand på 20 meter fra gartnerierne for ikke at bliver belastet af støjen. Tilladelse fra andre myndigheder Landbrugsloven landbrugspligt Indtil arealet tages i brug til lokalplanformålet, skal arealet drives jordbrugsmæssigt efter landbrugslovens regler. Landbrug Lokalplanens naboområde er undersøgt for landbrug med dyrehold. Det vurderes, at der ikke er problemer i forhold til dyrehold fra naboejendomme. Mellem boligområdet B5 og gartnerierne vil man i udarbejdelsen af lokalplantillægget for B5 giver mulighed for at placere overskudsjord fra byggemodningen. Omfanget af overskudsjordens højde og afstand til gartnerierne vil blive udformet i dialog med gartnerierne. Jordforurening Hvis der ved bygge og anlægsarbejder konstateres jordforurening, skal arbejdet standses og Odense Kommune skal underrettes, jf. 71 i Lov om forurenet jord. Arbejdet kan genoptages, når Region Syddanmark og kommunen i fællesskab har vurderet, på hvilke vilkår projektet kan fortsætte. Museumsloven Odense Bys Museer har udgravet hele området, og der er fundet en lang række fortidsminder. Se mere under afsnittet Arkæologi på side 12. Hvis bygherre finder yderligere fund, skal Odense Bys Museer underrettes, og museet vil forestå omkostningerne ved en eventuel undersøgelse. I lokalplanens nord-/østskel er der et bevaringsværdigt dige. Diget afgrænser mellem byzone og landzone og vil derfor være omfattet af museumsloven 29A. Lokalplan nr

20 Redegørelse 20 Lokalplan nr

21 Bestemmelser Lokalplanens bestemmelser fastsættes i henhold til Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007). Bestemmelserne gælder for det i 2 nævnte område i Odense Kommune. 1. Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål: At skabe en attraktiv, bæredygtig og varieret boligbebyggelse, beliggende i et landskab af attraktive fælles friarealer. At der ved udformning af områdets infrastruktur sikres en minimering af det samlede areal af befæstede arealer, samtidig med at multifunktionelt ophold og færdsel af bløde trafikanter understøttes. At sikre variation og biodiversitet i de grønne fri arealer. At sikre en behandling af overfladevandet, der sikrer størst mulig håndtering indenfor lokalplanområdet. Samtidig skal håndteringen af overfladevandet bidrage til at øge mulighederne for rekreative oplevelser i lokalplanområdet og øge områdets biodiversitet. At sikre en bebyggelse, der medvirker til at understrege områdets terrænformer og styrker fokus på områdets grønne friarealer. Overskudsjord skal som udgangspunkt indarbejdes i de planlagte terrænformer. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter matr. nr. 15n og 24i Bellinge by, Bellinge samt del af vejlitra 7000 ai samt alle parceller, der udstykkes herfra. 2.2 Lokalplanområdet ligger i landzone. Dog ligger matr. nr ai delvist i byzone. Med denne lokalplans vedtagelse overføres lokalplanområdet i sin helhed til byzone. 3. Anvendelse 3.1 Lokalplanområdet opdeles i delområder, som vist på kortbilag Delområde B1: Området må kun anvendes til boligformål i form af åbent/lavt byggeri. 3.3 Delområde B2: Området må kun anvendes til boligformål i form af tæt/lavt byggeri. 3.4 Delområde B3 skal udlægges til enten åben/lav eller tæt/lav byggeri. Inden for delområde B1 og B3 kan der tillades mindre virksomheder under forudsætning af: - at virksomheden ikke medfører behov for parkering, ud Lokalplan nr

22 Bestemmelser over hvad der kan etableres på selve grunden. - at ejendommens karakter af beboelse ikke ændres, 3.5 Delområde B4-B5 er udlagt til fremtidige boligområder. Disse kan ikke bebygges, før der er sket en yderligere planlægning i et supplerende lokalplantillæg. 3.6 Delområde F1-F4: Området må kun anvendes som offentligt friareal til brug for rekreative formål samt tekniske anlæg såsom regnvandsbassiner, støjafskærmning og solcelleanlæg. 3.7 Delområde S1 er udlagt til fremtidigt serviceområde. Det kan ikke bebygges, før der er sket en yderligere planlægning i et supplerende lokalplantillæg. 4. Udstykning Delområde B1 4.1 Udstykning skal ske efter principperne vist på illustrationsplanen på kortbilag Delområde B1 udstykkes med grundstørrelser mellem m Delområde B2 skal udstykkes efter en samlet plan, som vist i princippet på kortbilag Delområde B3 skal udstykkes efter en samlet plan, vist i princippet på kortbilag 3. Såfremt der udstykkes til åben/ lav bebyggelse, skal det være med grundstørrelser imellem m Vej, sti og parkeringsforhold 5.1 Hovedvejadgang til lokalplanområdet sker to steder fra Flintagergårdvej. Der vil blive udkørsel og indkørsel til B3 s fremtidig boligområde fra det østlige hjørne af B1, som vist på kortbilag 2A. Der kan kun etableres indkørsel fra adgangsvejen til egen matrikel, se kortbilag 2A. 5.2 Der udlægges areal til nye veje og stier, i princippet som vist på kortbilag 2 og 2A. 5.3 Alle stier og veje er offentligt tilgængelige. Fordelingsvej 5.4 Fordelingsveje skal udføres med knæk /sving mellem grader og indrettes til en maksimum hastighed på 20 km/t. Hvor fordelingsvejen møder andre veje eller stier, anlægges en pladsdannelse, i princippet som vist på kortbilag 2A. Alle fordelingsveje afsluttes med mulighed for at vende. 5.5 Fordelingsveje udlægges i 8-10 meters bredde og anlæg- 22 Lokalplan nr

23 Bestemmelser ges med varieret kørebanebredde på mellem 4 og 6 meter. Fordelingsvejen indrettes til færdsel for både gående, cykler og biler, se fig. 1. Principsnit af fordelingsvejen, fig. 1 Principsnit af vandrende/grøft for fordelingsvejen fig. 2 og Fordelingsvejen udføres i permeabel belægning som fx. in situ beton, betonbelægning eller tegl. I vejprofilet integreres en vandrende/grøft, i princippet som vist på snittet fig Render/grøft kan placeres og udformes som det er mest hensigtsmæssigt. I vejrabatten plantes enkeltstående træer. Principsnit af boliggaden, fig. 4 Lokalplan nr

24 Bestemmelser Boliggade 5.7 Boliggader indrettes til færdsel for cykler og fodgænger. Boliggader udlægges i varierende bredder på mellem 5 og 20 meter, som vist på snittet på fig. 4. Boliggader anlægges med en gangsti i permeabel belægning som in situ beton, betonbelægning eller tegl. Resten af vejudlægget skal være i en permeabel belægning som fx leret vejgrus eller lign. 5.8 Boliggader skal beplantes med mindre grupper af opstammede træer, eller der etableres regnbede eller minibiotoper, hvortil der kan ledes overfladevand. Stier 5.9 Cykelstier anlægges med en principiel beliggenhed som vist på kortbilag 2. Stierne udlægges i 3 meters bredde og anlægges med 2 meters befæstelse. Se fig 5. Befæstelse udføres i permeabel belægning som fx in situ beton, betonbelægningssten eller tegl. Principsnit af cykelsti, fig Gangstier anlægges med en principiel beliggenhed som vist på kortbilag 2A. Gangstierne udlægges med permeabel befæstelse udført i fx leret grus, eller som græssti. Parkering 5.11 I boligområderne B1-B3 udlægges areal til 2 p-plads pr. bolig. I B1 og B3 (åben-lav) skal der minimum anlægges 1 p-plads på egen matrikel. Resten kan etableres i vejknæk, ved vejforgreninger og for enden af de enkelte vejgrene For åben/lav bebyggelse må afstanden til parkering ikke overstige 50 meter fra indgang til parkering. Ved tæt/lav bebyggelse må afstanden til parkering ikke overstige 100 meter fra indgang til parkering. Fælles parkeringspladser skal udføres i permeabel be- 24 Lokalplan nr

25 Bestemmelser lægning. 6. Bebyggelsens omfang og placering Generelt 6.1 I forbindelse med grundenes indretning må der ikke foretages terrænændringer på mere end +/- 0,5 meter i forhold til en af Odense Kommunes godkendt koteplan af området. Dog må grunde ikke terrænreguleres, så det forhindrer, at regnvand kan løbe til vandrender. Det naturlige terræn skal bibeholdes indenfor 1m til skel, og der må ikke bruges støttemure til terrænregulering. 6.2 Afledes regnvand til det fælles regnvandssystem, baseret på åbne render, skal afledningen fra egen grund også ske på overfladen i render, wadier eller lignende. Er det fælles regnvandssystem lokalt (ved tilkoblingspunktet), baseret på lukkede rør, skal afledningen fra egen grund tilsvarende ske via lukkede rør. Der skal i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse fremsendes redegørelse for terrænændringer i forbindelse med nyt byggeri. Delområde B1 (åben/lav) 6.3 Der kan bygges fritliggende en-families huse, dobbelthuse (sammenhængende over skel eller boliger med sammenbyggede carporte). Maksimum højde er 2 etager. 6.4 Grundplan for den samlede beboelsesbygning på den enkelte grund må ikke overstige 150 m2. Bebyggelsesprocenten på den enkelte grund må ikke overstige 30. Fælles friarealer må ikke medregnes i bebyggelsesprocenten. Bebyggelsesprocenten kan hæves til 40, såfremt beboelsesbygninger opføres i mere end 1 plan (1½ til 2 plan). 6.5 Beboelsesbygninger må ikke placeres nærmere end 2 meter fra skel, dog undtaget hvis man opføre et dobbelthus. 6.6 Matriklerne i delområder B1 er omfattet af en byggelinje på max 3 meter fra vejskel, som vist på kortbilag 2A. Beboelsesbygningen må ikke placeres længere væk fra vejen end byggelinjen. 6.7 Carporte, garager og udhuse skal placeres på linje med beboelsesbygningens facade mod vejen eller længere tilbage på den enkelte matrikel. Se illustration, fig. 6. Eksempler på placering af carporte, garager og udhuse i forhold til beboelsesbygningen, jf 6.6, fig 6 Delområde B2 (tæt/lav) 6.8 Alle boliger skal være med lodret lejlighedsskel. 6.9 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 55. Der må Lokalplan nr

26 Bestemmelser max bebygges op til 2½ etage Alle beboelsesbygninger i delområde B2 skal ligge med indgangsfacaden til boliggadens vejskel. Beboelsesbygninger skal sammenbygges med minimum 2 boliger, dog forskudt minimum 1 meter fra hinanden Skure eller lign. må kun opføres på bagsiden af huset. Delområde B3 (åben/lav eller tæt/lav) 6.12 Såfremt B3 udstykkes til åben/lav skal det ske efter bestemmelserne 6.1 til 6.7. og ved tæt/lav efter bestemmelserne Der kan bygges i op til 2 etager. Ved byggeri i 2 etager må bebyggelsesprocenten ikke overstige 55. Ved byggeri lavere end 2 etager må bebyggelsesprocenten ikke overstige Bebyggelsen skal bestå af længebygninger, som i videst muligt omfang skal placeres på tværs af koter. Længer må max. være 40 meter, derefter skal de opdeles. Se illustrationsskitsen kortbilag Skure og lign. skal integreres i bygningens arkitektur. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden Delområde B1 7.1 Beboelsesbygninger skal opføres i træbeklædning, natursten eller som muret byggeri og fremstå med blank mur, pudset eller vandskuret. Farvene skal være i den klassiske jordfarveskala, hvid eller sort samt disse farvers indbyrdes blanding. Andre materialer kan tillades, hvis de fremtræder som pudset. Se også 7.10 og Tage skal udføres med tegl, skifer, græs, sedum eller lignende samt betontagsten. Undtaget herfra er sekundære bygninger. 7.3 Tage skal udføres med en taghældning mellem grader. 7.4 Vinduer skal placeres forskudt i forhold til naboejendommen. Delområde B2 7.5 B2 skal udformes som en samlet bebyggelse med gennemgående træk i udtryk og materialer, så der skabes en arkitektonisk helhedsvirkning. Samtidig skal der være en variation i bebyggelsen i arkitektoniske elementer som spring eller ophold i facaden, fremspringende eller tilbagetrukne partier og spring i højder. Facader skal fremstå i den klassiske jordfarveskala, hvid eller sort samt disse farvers indbyrdes blanding. Referencebilleder af pladser, som indeholde forskellige funktioner 26 Lokalplan nr

27 Bestemmelser 7.6 Bygninger skal udformes med ens tage (samme tagform, taghældning og tagmateriale). Delområde B3 7.7 Såfremt B3 udstykkes til åben/lav, skal det ske efter bestemmelserne 7.1 til 7.3 og ved tæt/lav efter bestemmelserne og Vinduer mod naboskel skal placeres forskudt af nabos vinduer. Generelt 7.9 For at sikre bebyggelsen og de sekundære bygninger en fremtræden, hvor æstetiske hensyn og materialers evne til at patinere på naturlig måde er i højsædet, må synlige dele af facaden eller taget ikke fremstå med karakter af plastmateriale eller trykimprægneret træ Beboelsesbygninger opført i træ må ikke fremstå som bjælkehus eller med karakter af sommerhus Tagflader må ikke udføres i reflekterende materialer (max glanstal 30), dog undtaget solceller Der kan etableres anlæg til alternativ energi, såsom solceller, hvis de dele, der anbringes udvendigt, indgår som et element i bygningens arkitektur Der må ikke opsættes synlige, udvendige antenner og lignende på bygninger. Paraboler må kun placeres på terræn. Referencebilleder af huse, hvor man har brugt solceller og grønne tage 7.14 Tekniske installationer skal udformes som en integreret del af bygningen. Såfremt tekniske installationer og anlæg placeres på tagplanet, skal disse samles og afskærmes på en måde, så de ikke skæmmer helhedsindtrykket. 8. Skiltning og belysning 8.1 Belysning langs områdets adgangsvej, fordelingsvej, boliggade og pladser skal belyses med down light med en mastehøjde på max 7 meter. 8.2 Belysning af stierne skal ske med parkarmaturer med en mastehøjde på max 3½ meters højde. 8.3 Der må kun opsættes skiltning (navn, logo, adresseåbningstider) for de virksomheder, der har adresse inden for lokalplanområdet, og som ikke ændrer boligområdets karakter. Lokalplan nr

28 Bestemmelser 9. Ubebyggede arealer Generelt 9.1 Friarealer og areal til støjvold (delområde F1, F2, F3 og F4) udlægges i princippet som vist på kortbilag 2. Alle friarealer er offentligt tilgængelige og der må ikke opføres bygninger ud over skure eller mindre sekundære bygninger, som er nødvendige for områdets brug som friareal. 9.2 Friarealerne F1, F2 og F3 skal samlet set fremstå som tre landskabstyper: Sø Fælled Park. Beplantning, indretning, materialer og møblering af områderne skal understrege disse tre landskabstypers indbyrdes sammenhæng og forskellighed. Beplantningen af friarealerne skal samlet set fremstå med den størst mulige variation i beplantning. Beplantningen skal placeres, så væsentlige landskabskig fastholdes. 9.3 I afgrænsning mellem private matrikler og vej skal der etableres levende hegn eller klippet hæk og minimum 30 cm inde på egen grund. Al hæk og hegn nærmer end 3 meter mod fordelingsvej må ikke overstige 120 cm i højden. 9.4 Mellem private grunde og friarealer etableres et 2- rækket hegn af fritvoksende buske, som vist på kortbilag 2A. Hegnene skal bestå af én eller flere forskellige hjemmehørende arter, der fuldt udvokset bliver mellem 2-4 m høje. Hegnene må med mellemrum fornyes og beskæres. Se principsnit, fig. 5. Principsnit af beplantningsbælte samt fordelingsvejen, fig Lastbiler, campingvogne, uindregistrerede biler samt både og lign må ikke opbevares indenfor lokalplanområdes F1-F4 samt på pladser og veje. Pladser 9.6 Pladsdannelser anlægges med en principiel placering, som vist på kortbilag 2A. Pladserne skal udformes og indrettes på en sådan måde, at ophold og leg understøttes, samtidig med at der er plads til parkering og passage. 28 Lokalplan nr

29 Bestemmelser 9.7 Alle pladser skal begrønnes med træer, enten solitære træer, der skal udvikle sig til fuldkronede træer eller i mindre grupper. Eller også skal der etableres en eller flere regnbede/minibiotper, hvortil der kan ledes vejvand. 9.8 Tekniske anlæg, såsom transformerstationer, skal indpasses i bygninger eller i overgangen mellem plads og friarealer, og skal placeres i princippet som vist på kortbilag 6. Friareal F1 (Byparken) 9.9 Byparken skal etableres med arter af parktræer, der kan udvikle sig til store og fuldkronede træ eller i lunde, så området fremstår med parkpræg. Den skal etableres med græs og med karakter af brugsgræs. Byparken kan indrettes med legeredskaber, kunst, landart, parkmøblement (borde, bænke, lamper, etc.) motionsredskaber, markeringer af arkæologiske fund, kunstnerisk bearbejdede anlæg til indvinding af vedvarende energi og lignende, der tilsammen understreger arealets karakter af bypark. Friareal F2 (Regnvandsbassin) 9.10 Der skal udlægges arealer R1-R2, til etablering af regnvandsbassiner, i princippet som vist på kortbilag 2. Der udlægges mindre arealer til regnvandshåndtering som fx bassiner, der er beliggende i de naturlige lavninger, som vist på kortbilag Regnvandsbassin R3 udlægges som vist på kortbilag Regnvandsbassiner R1-R3 etableres, så de fremstår i en amøbeform, der er naturligt indpasset i terrænet, i princippet som vist på kortbilag Regnvandsbassin R1 og R2 skal udformes som vådt bassin så det så vidt muligt fremtræder med vandspejl. Regnvandsbassinet udformes med en stigning på max. 1:5, som vist på principsnit på fig.6. Alle bassinerne skal udformes med en landskabelig karakter, hvor der skal skabes oplevelse og fortællinger om vandets foranderlighed. Principsnit af vådt regnvandsbassin, fig. 6 Lokalplan nr

30 Bestemmelser 9.14 Regnvandsbassinerne skal have en variation i brinkernes hældning og en variation i overgangene mellem vand og land. Variationen i overgangene tilvejebringes med beplantning, herunder et naturligt forekommende indhold af siv og vandplanter Arealerne omkring bassinerne skal etableres med græs. De skal fremstå som vådeng. Regnvandsbassinerne skal have en landskabelig karakter, med enkelte steder, hvor der er mulighed for at lave en kontrast. Omkring regnvandsbassinet etableres forskellige arter af buske og enkeltstående træer, der kan udvikle sig til fritvoksende og for træernes vedkommende, fuldkronede. Variation skal også ske ved materialetyper til etab lering af søens kant. Dele af kanten skal udformes, så det er muligt at komme til at røre vandet. Friareal F3 (Fælled) 9.16 Friareal F3 beplantes med græs og med mindre grupper af træer eller grupper af buske, så området samlet set fremstår som slette. Træ og buske skal have fokus på at være af hjemmehørende karakter Fælledarealerne skal fremstå som naturområde og friholdes for møblering ud over bænke, skraldespande,belysning og lign. Herudover kan dele af fælledarealerne indhegnes og fremstå som afgræssede arealer Der friholdes plads til markering af arkæologiske fund, se kortbilag På det skraverede område nord for regnvandsbassinet er der mulighed for placering af overskudsjord. Se kortbilag 2. Friareal F4 (Støjvolden) 9.19 Støjvolden skal på den side, der vender ind mod ny bebyggelse, have en landskabelig indpasset hældning og form. På denne side etableres beplantning, der har karakter af lysåben skov med stedvis undervegetation På støjvolden kan der etableres anlæg til indvinding af vedvarende energi, som f.eks solcelleanlæg. Anlægget placeres i princippet som vist på snit, fig. 7. Maximum 1/3 dele af anlægget må være synligt fra Assensvej Den side af støjvolden, der vender ud mod Assensvej, etableres med en robust beplantning, der skærmer ind mod bebyggelsen og ikke er til gene for eventuelle anlæg til indvinding af solens energi Beplantningen skal bestå af større træer som f.eks. eg, 30 Lokalplan nr

31 Bestemmelser Principsnit af støjvold med solcelleanlæg, fig. 7 naur og avnbøg og buske som hassel, tjørn og gedeblad. Træerne placeres på udvalgte steder, hvor der er mulighed for, at de kan udvikle sig til store fuldkronede træer. Overfladevand 9.23 Regnvandsrender i friarealerne skal udformes i materialer, der giver renderne en landskabelig karakter. De åbne render skal eventuelt etableres til at kunne aftage overskudsregnvand fra tage Ved overkørsler kan vandet rørlægges. Renderne etableres som åbne vandrender med udløb til render i friarealerne eller til ledninger. Herfra ledes vandet til regnvandsbassin. Affald og kompostering 9.25 Der skal udlægges arealer til kildesortering til storskrald. De lægges i princippet som vist på kortbilag 6. Affaldsbeholderne skal udformes således, at de ikke får en fremtræden eller en skæmmende virkning for pladsen. 10. Grundejerforening 10.1 Der skal oprettes en grundejerforeningen for hele lokalplanområdet, når Odense Kommune kræver det. Grundejerforeningen skal overtage og forestå drift og vedligeholdelse af private fællesveje, fællesstier, pladser, legepladser indenfor lokalplanområdet, samt friarealerne, hegns beplantning og støjvold. Grundejerforeningen skal ligeledes vedligeholde diverse ledninger, tekniske anlæg, vådenge og lignende, som ikke vedligeholdes af respektive forsyningsselskaber. 11. Forudsætninger for ibrugtagen 11.1 Inden ibrugtagning af bebyggelsen skal parkeringsarealer og fælles friarealer være anlagt. Arealerne skal senest være beplantet førstkommende vækstsæson efter byggeriets opførelse. Bebyggelsen skal ligeledes være tilsluttet fælles antenneanlæg, kollektiv varmeforsyning, Lokalplan nr

32 Bestemmelser offentligt spildevandsanlæg og et tilstrækkeligt regnvandssystem skal være etableret Inden ibrugtagning skal støjvold mod Assensvej være etableret og overholde Miljøstyrelsen vejledende støjgrænser. 12. Lokalplanens varige retsvirkninger Bebyggelse/anvendelse Efter Odense Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jf. 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er indeholdt i planen. Dispensation Byrådet kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan. Servitutter og lokalplaner Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. Påtegning Godkendt til offentliggørelse af Odense Byråd, 29. februar Lokalplanforslaget offentligt fremlagt fra 5. marts til 30. april Endeligt vedtaget af Odense Byråd, den 10. oktober 2012 Lokalplanens retsvirkninger trådt i kraft ved annoncering på kommunens hjemmeside den 29. oktober Lokalplan nr