Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Brøndby kommune Hjemmeplejen og ældrecentrene i Brøndby kommune er organiseret under Ældre og omsorg. Brøndby kommune har 3 hjemmeplejegrupper og 3 ældrecentre. Sygeplejerskerne i hjemmeplejen er ansat i hver deres hjemmepleje område med en afdelingsleder, som er organiseret under en hjemmeplejeleder. Sygeplejerskerne på ældrecentrene er ansat på hvert center under en afdelingsleder, som er organiseret under en centerleder. Sundhedsplejen er organiseret under Børne, kultur og idrætsforvaltningen. Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Navn: Marianne Strømsted Stilling: Centerleder adresse:msr@brondby.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: : Marianne Appel Iversen og Majbrit Fromberg Stilling: Uddannelseskoordinatorer adresse:maive@brondby.dk og majfr@brondby.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Der er minimum en uddannet klinisk vejleder med 1/6 diplomuddannelse tilknyttet på henholdsvis ældrecenter og hjemmeplejeområder. De kliniske vejledere har mange års erfaring som klinisk vejleder samt mellem 2 og 15 års erfaring indenfor primær sektor. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: De kliniske vejledere refererer pædagogisk til uddannelseskoordinatorerne, som er erfarne sygeplejersker med kliniske vejlederuddannelse samt stor erfaring indenfor vejledning og pædagogik og som begge er i gang med diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse. Uddannelseskoordinatorerne varetager den eksterne kontakt til uddannelsesinstitutionerne og opgaver i forbindelse med de sygeplejestuderende i hele kommunen og varetager koordinering og planlægning af klinikperioden for de studerende i kommunen. Uddannelseskoordinatorerne træder til ved opgaver der angår generelle uddannelses og læringsmæssige forhold. Uddannelseskoordinatorerne samarbejder tæt med alle kommunens kliniske vejledere. Den daglige vejledning varetages lokalt på hvert center/ hjemmeplejeområde af de kliniske vejledere. De varetager koordineringen og planlægningen af klinikperioden for de studerende på stedet. De er med ved alle opgaver der angår generelle uddannelses og læringsmæssige indhold. De samarbejder tæt med alle kommunernes kliniske vejledere og uddannelseskoordinatorerne i lokale netværk. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den kliniske vejleder forbereder sig til studieaktiviteten som gennemgås i samarbejde med den tilknyttede underviser. Forberedelsen er 1 time. Klinisk vejleder forbereder sig til alle 4 studiesamtaler og bruger i alt 2 timer. Til vejledning af den studerendes intern prøve bruges 1 time samt forberedelse til prøven med spørgsmål og litteratursøgning 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 bruges 3 timer. Den kliniske vejleder bruger i gennemsnit 1 time pr uge til planlægning af det kliniske forløb. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: I Brøndby kommune er der kliniske vejledere i alle de områder hvor der er studerende. De studerende har tilknyttet en klinisk vejleder, som følger den studerende gennem hele klinikperioden. Den kliniske vejleder er minimum til rådighed for den studerende til: Introduktion Daglige refleksioner Fælles refleksioner Afholdelse af studieaktivitet 4 Studiesamtaler Vejledning til og afholdelse af intern prøve Den kliniske vejleder har som minimum 7 timer pr. uge til rådighed sammen med den studerende til ovenstående. Vi arbejder ud fra Brøndby kommunes stillings og funktionsbeskrivelse for kliniske vejledere. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Den kliniske vejleder varetager og planlægger dagligdagen, så den studerende arbejder med kvalificerede og kompetente kollegaer som er sygeplejersker med mange års erfaring inden for primær, og dermed sikre at den studerende får opgaver der svarer til modulets niveau og læringsudbytte. Sygeplejersken der varetager den daglige refleksion og introducerer og vejleder til den grundlæggende og komplekse sygepleje hos den enkelte borger, er enten klinisk vejleder eller har kompetencer og minimum 1/6 diplomuddannelse inden for et fagområde. Fagområder er sår, diabetes, KOL, Demens, inkontinens, rehabilitering og palliation. Afdelingsledere og centerledere er sygeplejersker og diplomudannede. Vi har udviklingssygeplejersker samt basissygeplejersker som arbejder i tæt og kontinuerligt tværfagligt samarbejde i sygeplejegrupperne. Det er meget erfarne sygeplejersker, der har med specielle funktioner og uddannelser indenfor demens, inkontinens, palliativ sygepleje mm og vi arbejder på tværs i hele kommunen. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske vejleder varetager og har ansvar for alle studiesamtaler, vejledning i medicinhåndtering, dokumentation og vejledning og afholdelse af fastlagt studieaktivitet, inddragelse af studieplan samt undervisning og refleksioner i dagligdagen. Klinisk vejleder introducerer og varetager intern prøve. Uddannelseskoordinatorerne er i tæt dialog omkring de studerende gennem hele klinikperioden og inddrages ved problemer. De kliniske vejledere og uddannelseskoordinatorerne har forums hvor vi planlægger, opdaterer viden og sparrer med hinanden samt planlægger deltagelse i forskellige temadage for klinisk vejledere mm. Uddannelseskoordinator introducerer overordnet til klinikstedet, logbog i medicinhåndtering og modulets indhold. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Sygeplejerskerne samarbejder om borgeren med social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælpere, diætister, sygeplejersker, terapeuter, service personale m.fl. Der er et tæt samarbejde med dag/aften/nat personalet, så vi sammen kan få en god og ens tilgang til borgeren. Vi har et tæt samarbejde med kommunens demens konsulenter, og KOL og diabetes-sygeplejerske. Vi 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 arbejder meget tværfagligt og har fokus på opfølgende hjemmebesøg med borgerens egen læge med henblik på blandt andet at forebygge genindlæggelser. Vi arbejder tæt med borgerens tilknytningsforhold til forskellige ambulatorier, hospitaler, palliative enheder, distriktspsykiatri, de praktiserende læger, forskellige terapeuter, kommunens tilbud om rehabilitering, sundhedsfremme og forebyggelse mm. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Vi har på ældrecentre og i hjemmeplejen mange forskellige borger og et meget blandet klientel. Der er borgere som er aktive i dagcentrene, borgere der kommer i vores sundhedsklinikker i kommunen og borgere der i perioder kræver døgnpleje på vores flexpladser. Disse borgere har behov for sygepleje fra den lettere sygepleje til den meget komplekse sygepleje- og pleje. Der er ofte et tæt samarbejde med borgerens netværk. Der er borgere med kroniske sygdomme, livsstilssygdomme og andre alvorlig sygdomme samt pleje til den døende. Sygeplejersken arbejder forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende i hverdagen. Sygeplejeopgaverne omfatter observation, planlægning, udførende og evaluerende sygepleje. Vi har meget fokus på dokumentation og vi arbejder med funktionsvurderinger, plejeplaner mm. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Udover den daglige praksisnære undervisning planlægges fælles introduktion/evaluering, fælles refleksioner, studieaktivitet. De studerende har mulighed for at deltage i kommunens tilrettelagte undervisning. De studerende har mulighed for at samarbejde i hverdagen og udveksle erfaringer og viden på tværs i hele kommunen. Dagligdagen foregår altid i tæt samarbejde med den kliniske vejleder. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Med udgangspunkt i sygeplejeobservationer og - interventioner til borgere med kroniske sygdomme i eget hjem og udøvelse af sundhedspædagogiske virksomhed, vil den kliniske vejleder forestå klinikken så den studerende har mulighed for daglige refleksioner over sine opgaver. Den studerende har mulighed for førunder og efter vejledning. Herudover planlægger den kliniske vejleder refleksionstimer med den studerende hvor der er mulighed for fordybelse. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den studerende introduceres til Portfolio med henvisning til at anvende de studiemetoder der er relevante for modulet. Den studerende har mulighed for at reflektere over forskellige sygeplejefaglige områder i primær sektor. Det er hovedsalig den ældre borger med mangeartede kompleksiteter. Der er mulighed for at reflektere indgående over sygeplejefaglige problemstillinger og forskellige oplevelser af sygdom, lidelse, forebyggelse, 4

5 sundhedsfremme, rehabilitering og mulighed for at sammenholde levevilkår og livsstil og folkesygdomme. Der er løbende vejledning og refleksion. På ældrecentrene og i hjemmeplejen arbejder vi ud fra instrukser, vejledninger og procedurer på baggrund af relevante udviklings og forskningsarbejde. Den studerende vejledes i at bruge disse i dagligdagen. Den studerende træner med at arbejde med vurdering, udførelse og anvendelse samt evaluering af kliniske metoder. Den studerende vil have mulighed for at øve sig i mange forskellige instrumentale sygeplejehandlinger. Den studerende arbejder med dokumentation, plejeplaner, funktionsvurderinger samt medicinoptegnelser. Ovenstående sker ved at den studerende arbejder i praksis og knyttes til udvalgte beboere og øver og træner færdigheder. Ligeledes samarbejdes med afdelingens personale og de tværfaglige samarbejdspartnere både på centret, i kommunen og i sekundær sektor. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den studerende indgår i praksisfællesskabet i klinikken samt i fælles arrangementer for studerende. Vi arbejder med forskellige læringsstile og tager udgangspunkt i den studerendes portfolio. Vi forventer at den studerende deltager aktivt i teoretisk og klinisk undervisning. Er fleksibel, loyal og ansvarlig i forhold til aftaler, opgaver og egen læring. Møder velforberedt og til tiden. I samarbejde med den kliniske vejleder planlægger sine studietimer i klinikken jf. studieaktivitetsmodellen. Arbejder målrettet ud fra sin individuelle studieplan. Anvender sin portfolio i samarbejde med klinisk vejleder. Er nysgerrig efter at lære i og af klinisk praksis. Er omhyggelig med at overholde sin tavshedspligt. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): I Brøndby kommune arbejder vi med fælles virksomhedsplan og har indsatsområder inden for faglig udvikling, kommunikation mm. Vi arbejder med kompetenceudvikling i kommunen. Der er løbende kurser på tværs i hele kommunen vedr. f.eks. demens, sår behandling, palliativ pleje, diabetes, dokumentation, inkontinens mm samt samarbejde med de praktiserende læger omkring KRAM projektet. For tiden arbejder kommunen med implementering af projekt Hverdagstræning og derfor meget fokus på borgernes ressourcer og på rehabilitering, sundhedsfremme og Ud fra den ældre medicinske patient, arbejdes der både med tidlig opsporing (TOPS) og midlertidig døgnhjælp på akutpladser. Der er igangværende projekter omhandlende velfærdsteknologi og telemedicin, ernæringsscreening i forbindelse med træning, indkøring af fælles medicin kort(fmk) og rehabiliteringsområdet er opkvalificeret med tværfaglige indsatser på ældrecentrene og på rehabiliteringsafsnittet. forebyggelse. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Modul 11 retter sig mod klinisk sygepleje relateret til patienter/borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme. Modulet retter sig også mod den enkelte patient og dennes netværk med henblik på at planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre og dokumentere sammenhængende patientforløb. Modulet kan tilrettelægges i psykiatri, i primær sundhedstjeneste eller i sekundær sundhedstjeneste i forhold til børn, unge, voksne og ældre. Borgergrundlaget i Brøndby kommune er meget komplekst, idet alle specialer er repræsenteret. Det kræver bred faglig viden indenfor sygeplejen og derfor arbejdes der kontinuerligt med at styrke kontinuitet og kvalitet i sygeplejen. Vi har sygeplejersker med speciel uddannelse indenfor sår, diabetes, telemedicin, demens, inkontinens, KOL, palliativ behandling mm. Vi arbejder med instrukser og vejledninger indenfor 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 mange områder. De sygeplejefaglige opgaver veksler mellem sundhedsfremme, forebyggelse, rehabilitering, lindring og behandling. Vi har stor opmærksomhed på at styrke borgernes egne ressourcer og eget netværk. Vi arbejder med projekt hverdagstræning. Vi har meget fokus på dokumentationen og arbejder med bl.a. funktionsvurderinger, plejeplaner. Vi arbejder tværfagligt og samarbejder på tværs i hele kommunen. Den studerende indgår i de daglige rutiner og har mulighed for at arbejde indenfor alle disse områder med fokus på den udførende og formidlende sygepleje. Der vil så vidt muligt være daglige refleksioner med den kliniske vejleder ellers med andre sygeplejersker. Der er ligeledes arrangeret fælles refleksioner med andre studerende. Det er muligt at have perioder i både sygeplejeklinikkerne og i hhv. hjemmeplejen/ældrecentrene afhængigt hvor den studerende hører til. Det er muligt for den studerende at deltage i evt. planlagte faglige forums for sygeplejersker. De studerende har mulighed for at have punktbesøg i forskellige områder af kommunen der har relevans for uddannelsesforløbet. De studerende kan ligeledes følge borgere, der har kontakt til sekundær. Efter modul 11 har den studerende opnået følgende læringsudbytte: Selvstændigt at kunne identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje I samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter. Med udgangspunkt i den enkelte borger og dennes netværk er der mulighed for selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje til borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme på baggrund af evidens. At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Den studerende skal i hverdagen argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser og fremkomme med forslag til intervention på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden ex. sårpleje hos borgere med diabetes. At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog Den studerende har sundhedspædagogiske opgaver som kan udføres både gennem direkte kontakt med borger og pårørende, eller mundtligt og skriftlig kommunikation mellem faggrupper. De sundhedspædagogiske opgaver veksler mellem sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver til borgerne og netværk. Den studerende vejleder borgere og pårørende om deres rettigheder og understøtter borgerens ressourcer med respekt for borgerens ret til selvbestemmelse. Har mulighed for at formidle viden om sundhedsfremmede og sundhedsbevarende opgaver til elever på de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser. Den studerende dokumenterer elektronisk i omsorgsjournalen ud fra Sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og kommunikerer skriftligt tværfagligt så kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb sikres. Den studerende har mulighed for at træne sin mundtlige og skriftlige kommunikation så risikoen for fejl og misforståelser i forbindelse med mundtlig videregivelse af borgerrelaterede oplysninger. At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer Den studerende kan selvstændigt vurdere og varetage sygeplejeopgaver til borgere med forskellig livsopfattelse samt kulturelle, sociale og familiemæssige forhold, samt beherske sygeplejehandlinger til borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme ud fra gældende standarder, retningslinjer og vejledninger indenfor det fysiske og fysiologiske område, samt sociale, kulturelle, psykiske og eksistentielle område. Den studerende, der besøger borgeren i sit eget hjem, får en helt speciel mulighed for at vurdere borgeren ud fra de sygeplejefaglige kriterier. Et hjem kan afspejle, hvorvidt borgeren er i stand til at tage vare på fysiologiske behov som ernæring og hygiejne, samt psykosociale aspekter så som isolation og misbrug. Der er på dette grundlag rig mulighed for, at danne sig et helhedsindtryk af borgeren og udføre sygeplejefaglige handlinger der veksler mellem sygepleje og kompleks virksomhed og selvstændig professionsudøvelse. I primær sektor møder den studerende borgeren i eget hjem og på borgerens præmisser. Den studerende kommer som "gæst" og som fagperson, hvilket fordrer, at den studerende gør sig nogle etiske overvejelser herom. 6

7 At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer Med udgangspunkt i den enkelte borger og dennes netværk er der mulighed for selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje til borgere med komplekse, akutte og kroniske sygdomme på baggrund af evidens baseret viden. Dette kunne f.eks. være medicinering og hydrering til terminal borger, kompleks sårpleje, sondeernæringer/ pleje, trakeotomi pleje/skift. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper Den studerende har mulighed for at træne sit ansvars og kompetenceområde ift. medicinhåndtering. I forhold til medicinadministration har den studerende mulighed for at medvirke i forbindelse med identifikation af korrekt borger, medicinadministration i forskellige dispenseringsformer til udvalgte borgere: pr. os, subkutan, intra muskulær, parenteral ernæringsterapi samt stifte bekendtskab med dosisdispenseret medicin og aftaler med borger/pårørende om medicin fra aflåst boks. I forhold til EU-direktiverne kan den studerende opnå kompetencer inden for medicinsk sygepleje At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje I de konkrete borgerforløb vil der være mulighed for at identificere dilemmaer og magtrelationer i pleje- og behandlingssituationer samt i strukturelle forhold i sundhedssektoren og handle ud fra gældende etiske retningslinjer, regler om patientsikkerhed og miljømæssige risikofaktorer. F.eks. er der mulighed for at reflektere over hvordan lov om magtanvendelse omsættes i en demensenhed. At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger I udøvelsen af sygeplejen medvirker den studerende til at overholde etiske retningslinjer og lovgrundlag fx i forhold til informeret samtykke til undersøgelse og behandling samt videregivelse af oplysninger om borgere f.eks. i forbindelse med kontakt til egen læge eller hospital. At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer Den studerende har mulighed for at sikre kontinuitet og sammenhæng i pleje- og behandlingsforløb i forhold til udvalgte borgere og disses netværk, herunder samarbejde med andre plejeteams. Med udgangspunkt i tildelte borgere kan den studerende planlægge, tilrettelægge, udføre og koordinere og dokumentere et pleje-og behandlingsforløb således at kontinuiteten sikres. Den studerende har mulighed for at deltage i kvalitetssikring ved bl.a. indberetning af utilsigtede hændelser og videregive information til borger og pårørende. I hverdagen inddrages praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden i udøvelse af professionel praksis. Dette sker blandt andet ved kritisk reflekterende at indhente relevant, tidssvarende viden. Der arbejdes løbende med kvalitetsudviklingsprojekter af forskellig karakter, se under sygeplejefaglige udviklingstiltag. Der er ansat udviklingssygeplejersker i både hjemmeplejen og på ældrecentrene, som den studerende kan have kontakt til. Planlagt studieaktivitet: Den kliniske vejleder sikrer sig, at den studerende har tilmeldt sig den planlagte studieaktivitet enten i modul 11 eller 12. Fastlagt studieaktivitet: Den kliniske vejleder planlægger den fastlagte studieaktivitet ud fra de 5 trin der er angivet i modulbeskrivelsen som følgende: Trin 1: Med udgangspunkt i den studerendes logbog i medicinhåndtering afklares den studerendes viden, færdigheder og kompetencer til 1. studiesamtale. Trin 2: Den studerende får adgang til klinikkens dokumentationssystem og introduceres af klinikstedets superbruger til den tekniske del af dokumentationssystemet. Uddannelseskoordinatorer afholder fælles vejledning á 2 timer for alle studerende i dokumentation ud fra: bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed, sundhedsloven, vejledning om sygeplejefaglige optegnelser og den danske kvalitetsmodel. Trin 3: Den kliniske vejleder introducerer og vejleder den studerende i hele medicinhåndteringsprocessen ud fra de tildelte borgere som den studerende varetager plejen af. Den studerende vil blive oplært i lokale medicininstrukser, udfordringer ved sektorovergange, medicinopbevaring i eget hjem, administrationsformer, gennemgang af tildelte borgeres medicin, anvendelse af IV. Præparater og væsketerapi ved CVK når/hvis 7

8 det er aktuelt hos borgere i eget hjem. Trin 4: Den studerende øver sig i medicinhåndtering i hele medicineringsprocessen. Trin 5: Den kliniske vejleder planlægger tidspunkt for afsluttende gennemførelse af medicinhåndteringssituation og feedback á ca. 1½-2 timers varighed. Den studerende viser at hun kan beherske medicinhåndtering efter gældende lovgivning, retningslinjer og vejledninger. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Uddannelseskoordinatorer og klinisk vejledere underviser i medicinhåndtering ud fra sundhedsstyrelsens retningslinjer om korrekt håndtering af medicin. Den studerende bliver ud fra de lokale medicininstrukser vejledt og oplært i medicinhåndtering af den kliniske vejleder. Den studerende får mulighed for at dispensere medicin til borgere, at observere borgere med selvadministration. Herudover vil den studerende få mulighed for under vejledning at modtage ordination, administrere medicin og dokumentere medicin. Den studerende vil få mulighed for at afprøve forskellige dispenseringsformer. Sygeplejerskerne i primær sektor varetager alle former for dispenseringsformer afhængig af borgerens behov. Ved komplekse situationer som ex. Parenteral ernæring, vil medicinoplæring for sygelejerkerne og dermed studerende foregå i tæt samarbejde med sekundær sektor. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Medicinsk sygepleje: Sygeplejerskerne på ældrecentrene og i hjemmeplejen samarbejder tværfagligt med praktiserende læge, hospitalsafdelinger, ambulatorier, kommunale sundhedstilbud om patient/borgerforløb såsom forløbsprogrammer inden for kroniske sygdomme og pakkeforløb inden for behandling af akutte og kroniske sygdomme. Brøndby kommune har sygeplejersker med specialuddannelse inden for forløbsprogrammer for KOL, Diabetes og Demens. Ligeledes er der sygeplejerske med specieluddannelse i rehabilitering. Kirurgisk: Sygeplejerskerne på ældrecentrene og i hjemmeplejen har sygeplejeopgaver i det præoperative forløb som: information om indlæggelse, diverse forholdsregler, med inddragelse af pårørende. Postoperativt har sygeplejerske sygeplejeopgaver som: smertebehandling, ernæring, observation af forbinding, diverse kateter, dræn og sonder, observation af udskillelser, forbindingsskift, forebyggelse og behandling af kredsløb, respiration, bevægeapparat og elimination. Suturfjernelse, mobilisering, genoptræning og rehabilitering af borgeren. Information til borgere og pårørende. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Der afholdes individuelle slutevaluering mellem klinisk vejleder og den studerende samt fælles slutevaluering mellem alle studerende og uddannelseskoordinatorer, som bruges og danner grundlag for de næste hold studerende. Vi opfordrer til, at de studerende evaluerer både det individuelle, det fælles og hele modulet via uddannelsesinstitutioners elektroniske evalueringstiltag. De kliniske vejledere mødes med uddannelseskoordinatorerne min x 4 årligt og bruger evalueringer til udvikling af klinikstedet. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Marianne Appel Iversen og Majbrit Fromberg Titel (er): Uddannelseskoordinatorer 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8

9 adresse (r): og Tlf.:.: og Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 9