Forslag til løsninger til opgaver i. Matematik En grundbog for lærerstuderende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til løsninger til opgaver i. Matematik En grundbog for lærerstuderende"

Transkript

1 Forslag til løsninger til opgaver i Matematik En grundbog for lærerstuderende 1

2 Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Opgave 1 Vi skal tegne alle de linjestykker, der forbinder vilkårligt valgte punkter blandt de 4 punkter. Gennem forsøg finder vi ret nemt, at der kan tegnes 6 linjestykker. Vi kan også ræsonnere kombinatorisk. Ethvert punkt blandt de 4 punkter skal forbindes med de øvrige punkter. Det giver 4 1 linjestykker. Men herved bliver hvert linjestykke talt med gange, så vi må dele med. Tilføjer vi et punkt mere dvs. der nu er 5 punkter - så skal dette punkt forbindes med de 4 oprindelige punkter, og det kræver 4 nye linjestykker. En yderligere udvidelse til 6 punkter vil udvide antallet af linjestykker med 5. Det betyder, at hvis vi til en punktmængde på n punkter tilføjer endnu et punkt, vil vi øge antallet af linjestykker med n. Den opmærksomme læser, vil nok ane, at det igen er trekanttallene, der er på spil. 4 punkter giver 4 6 forbindende linjestykker. 5 punkter giver linjestykker, der er det samme som 5 4 linjestykker. 6 punkter giver = 6 5 linjestykker. n punkter giver n n 1 Opgave Man kan prøve sig frem og herved indse, at der i en 4-kant kan tegnes diagonaler, i en 5-kant er der 5 diagonaler, og i en 6-kant er der 9 diagonaler. Måske har man gennem eksperimenterne fundet et system, f.eks. at der i en 7-kant kan tegnes 5 flere diagonaler end i en 6-kant, fordi en af siderne i 6-kanten nu er blevet diagonal, og fordi der fra det 7 ende punkt kan tegnes 7 4 nye diagonaler. Det generelle argument kan være et af følgende forslag: 1) Fra ethvert punkt i n-kanten kan der tegnes n diagonaler, fordi der ikke kan tegnes en diagonal til punktet selv og heller ikke til de to nabopunkter, idet disse vil være sider i n-kanten. Det giver n n diagonaler. Men igen vil hver diagonal blive talt med gange, hvorfor der skal divideres med. Den generelle formel bliver derfor:. n n n n 1 ) I opgave 1 fandt vi, at der mellem n punkter kan tegnes forbindelseslinjer. Men n af disse linjestykker vil være sider i n-kanten. Dem må vi derfor fratrække. Vi får således: n. n n 1 n n 1 n n 1 n n n

3 Opgave Vi adderer de udtryk: n n 1 n 1 n n 1 ( n n ) ( n 1) n n 1 ( n 1) n 1 I første omgang sættes den fælles faktor n 1 uden for parentes. Herudover er der tale om reduktion af udtrykket. Vi har hermed vist, at summen af på hinanden følgende trekanttal er kvadratet på det sidste trekanttals nummer. Opgave 4 1) , 6 (1 dec.). Det betyder, at vi skal undersøge, om der findes primtal mindre end 45, der går op i Det viser sig, at 11 går op, og vi får kvotienten 181. Tallet 181 er et primtal, da ingen af primtallene mindre end 1 ( 181 ca. 1, 45) går op i 181. Vi har hermed: er således ikke et primtal. ) Det ses straks, at går op i 897, da går op i tværsummen: Tallet har i øvrigt primfaktoropløsningen: ) Da 1517 er ca. 9, skal vi forsøge med primtallene til og med primtallet 7. Det viser sig, at netop 7 går op i 1517, og vi får ) Da der ikke er noget primtal mindre end 45 ( 45 05), der går op i 199, må vi konkludere, at tallet 199 er et primtal. 5) 10 er et primtal. 6) 859 er et primtal. Opgave 5 Tallene har følgende primfaktoropløsning: ; ; ; 89=17 ; ; ; er et primtal; ; Opgave 6 Euklids algoritme kan bruges: Det betyder, at sfd( 66, 85) 11 og sfd( 1, 85) 77

4 Vi kunne også have lavet primfaktoropløsningen for de tal, f.eks og Af primfaktoropløsningerne følger, at er den største fælles divisor for de tal 1 og 85. Opgave 7 Tallene har følgende primfaktoropløsning: Heraf følger: mfm( 1, 14) og mfm( 14, 65) Man kunne også se på multipla af tallene (dvs. tallet gange med henholdsvis 1,,, 4, ), f.eks. for de tal 14 og 65: Første gang vi møder det samme tal i de rækker er ved tallet 715. Dette tal er derfor det mindste tal, som de tal 65 og 14 går op i. Opgave 8 I tabellen nedenunder er n n 41 udregnet ved indsættelse af tallene 1,,, i stedet for n. Tal nr n n Det ser ganske rigtigt ud til, at vi udelukkende får primtal. Men indsætter vi tallet 41, får vi 41, der er et sammensat tal, så vi har alligevel ikke en formel, der altid giver et primtal. Opgave 9 Da , følger det af sætningen side 57 omkring antallet af divisorer, at tallet 615 i alt har ( 1)( 1) 1 divisorer

5 Opgave 10 Ser vi på tegningen for opdelingen af kvadratet 8 8, har linjen, der deler det øverste rektangel i trapezer, en hældning på 5 (eller omvendt), og linjen, der deler det nederste rektangel i trekanter, har en hældning på 8. Da kan diagonalen i rektanglet 5 1 ikke være en ret linje. I virkeligheden 5 8 skjuler der sig en kvadratenhed langs denne diagonal. Opgave 11 Man opdager nok, at det første tal i hver række er et kvadrattal, f.eks. er det første tal i 4. række tallet 16, men kvadrattallet 16 er summen af de ulige tal: Indsætter vi dette i stedet for 16 og rykker lidt rundt på addenderne, får vi på venstre side af lighedstegnet: ( 1 5 7) ( 1 0) ( 19) ( 5 18) ( 7 17) 1 4 Dette er netop lig med ligningens højreside. Bevisideen kan generaliseres, så det kan vises, at der også gælder lighedstegn i n te række, hvilket vi dog ikke vil gøre her. Opgave 1 Dette talmønster vil fortsætte et stykke endnu, men når vi kommer op på et tal med ti cifre, vil det system af ettaller, vi skal addere for at få resultatet af multiplikationen, give en mente i tallets midterste ciffer, og hermed ødelægges mønstret. Opgave 1 1 Der påstås, at 1. Regner vi videre på denne ligning, får vi: Idet vi alene ser på den positive rod i andengradsligningen, kan vi konstatere, at et positivt tal, der har den 1 5 angivne egenskab er lig med 1, (6 dec.). Men dette tal er jo netop det gyldne snits forhold. Altså er det eneste tal med denne egenskab, der med indsættelse af decimaltallet for, siger: , , , , , ,

6 Opgave 14 I søjlen under rækkesum får vi kubiktallene, og i søjlen med sum i alt er alle tallene kvadrattal, og vel at mærke kvadratet på trekanttallene 1,, 6, 10, 15, Vi kan altså ud fra opstillingen få en ide om, at summen af kubiktallene op til et vis nr. n er lig med kvadratet på det n te trekanttal. Da trekanttal nr. n er lig med summen af de n første naturlige tal, er dette netop, hvad der udtrykkes i ligningen: 1... n ( 1... n) Rækkesum Sum i alt Opgave 15 n Sammenhængen kan nok være lidt vanskelig at få øje på Men det ser ud til, at produktet af de midterste tal i opstillingen er 1 større end det tal, der skal kvadreres. Og så spørger man selvfølgelig: Hvorfor er det nu sådan? Ved undersøgelser af, om der er et specielt mønster, når man multiplicerer 4 på hinanden følgende tal, opdager man måske, at produktet af de midterste ser ud til at være større end produktet af de yderste tal. Vi generaliserer. Produktet af 4 på hinanden følgende naturlige tal kan f.eks. se sådan ud: ( n 1) n ( n 1) ( n ). Vi udregner differensen mellem produktet af de midterste tal: n ( n 1) og produktet af de yderste tal: n ( n 1) n 1 n n n ( n n n ) n n n n n Da der således altid er en forskel på mellem de nævnte tal, befinder der sig et tal midt imellem disse, som vi kan kalde x. Det betyder, at n ( n 1) x 1 og n 1 n x 1. ( n 1) n ( n 1) ( n ) 1 ( x 1) ( x 1) 1 x 1 1 x Vi får derfor: Vi har hermed vist, at tallet på højre side af lighedstegnet er lig med kvadratet på et tal, der er 1 mindre end produktet af de midterste tal eller 1 større end produktet af de yderste tal. Opgave 16 1) Hvis vi tænker på tallet x, får vi følgende rækkefølge: x x 4 ( x 4) ( x 4) 9 ( ( x 4) 9) ( ( x 4) 9) x ( ( x 4) 9) x 9 6

7 Vi udregner lige det sidste udtryk, før vi deler med 10: ( ( x 4) 9) x 9 ( x 1 9) x 9 9x 9 x 9 10 x Ved division med 10 giver dette ganske rigtigt x, dvs. det tal vi startede med. ) I den næste opgave får vi rækkefølgen: Opgave 17 x x 0 5 x 0 5 x 0 x 5 x 0 x : 4 5 x 0 x : Vi reducerer det sidste udtryk: : ( ) : ( ) : 5 x 0 x x 100 x x x x 75. Her får vi ikke det tal, vi begyndte med. I stedet for at trække 100 fra til sidst skulle vi have fratrukket 5. 1 n n.... n n ) Påstanden er sand for n 1, idet: 1 ) Vi antager, at påstanden er sand for det naturlige tal n og skal herudfra vise, at så er den også sand for det naturlige tal n 1. I første linje i opstillingen nedenunder ser vi på, hvordan påstanden ser ud for tallet n 1. I den anden linje er induktionsantagelsen indsat på ligningens venstre side, idet n de n første led er erstattet med : n 1 n n 1 ( n 1)... n n1 n1 n n 1 n n n1 n1 ( n ) n 1 n n1 n1 n1 7

8 ( n ) n 1 n ( ) n1 n1 n1 ( n ) n 1 n n1 n1 n1 n 4 n 1 n n n n1 n1 n1 n1 Da sidste ligning er sand, er også første ligning sand. Påstanden er hermed bevist ved induktion. Opgave 18 Figur nr.1 Figur nr. Figur nr. Figur nr. n Antal sekskanter Omkreds Antal linjestykker Antallet af sekskanter bliver trekanttallene, idet f.eks. den fjerde figur vil indeholde 4 flere end den n ( n 1) tredje figur. Formlen for trekanttal er:.. Hver gang der tilføjes en ny række sekskanter øges omkredsen med linjestykker for hver af de nye hjørnesekskanter, mens resten af linjestykkerne i nederste række svarer til antallet af linjestykker i den nederste række i den foregående figur. Det betyder, at omkredsen øges med 6. Med en konstant forøgelse på 6 må formlen blive: 6 n.. Den sidste formel kan vises ved induktion. Først kan vi konstatere, at formlen er sand for n 1, idet: 1 ( 1 ) 6 8

9 Når vi går fra figur nr. n til figur nr. n 1, øges antal linjestykker med for hver ny sekskant, idet der dog ved de hjørner tilsammen sker en yderligere forøgelse på. I alt en forøgelse på ( n ). Vi antager, at formlen er sand for tallet n. Dvs.: I figur nr. n er antallet af linjestykker: n ( n ). Antal linjestykker i figur nr. n 1 kan nu bestemmes ved addition af de tal: n ( n ) n ( n ) n + ( n ) n 9n 6n 1 n 15n 1. Vi undersøger nu, om dette resultat stemmer overens med, hvad formlen for figur nr. n 1 siger: ( ) n 1 n 4 n n 4 n n 1n 1 n 15n 1. Da de udtryk er ens, er formlen bevist ved induktion. 9

10 Forslag til løsning af Opgaver til procentregning (side 171) Opgave 1 1. Forskellen på de procenttal er: 5, 7, 8 1, 9 1,9 i procent af,8: 1, % 50% 8, Altså tæt ved de 51%, som beskrevet i avisartiklen. Forskellen kan skyldes, at procentsatserne er afrundede.. Stigningen i USA: ( 1, 1 11 ) 100 % 10%. 11 Opgave Stigningen i Norge: ( 8, 5 7, 5 ) % 7, 5 Norge har altså haft den største procentvise stigning. Hvis vi kan regne med, at de angivne procentsatser for økosalg går på de penge, vi bruger til fødevarer, kan vi regne som nedenfor: , 6% 470 kr. 100% kr. 89, 86 kr. 56, , 7% 470 kr. 100% kr. 845, 61 kr. 57, Det gennemsnitlige forbrug til fødevarer for hver dansker ligger således mellem disse tal. Problemet er bare, at procentsatserne 5, 6 5, 7% måske ikke går på pengene, vi bruger til fødevarer, men til mængden af fødevarer. Hvis det er tilfælde, kan vi ikke regne som vist ovenfor, idet priser på forskellige fødevarer varierer. Det er ofte i sådanne artikler uklart, hvad procentsatserne helt præcis referer til. Opgave 0 60 IC kører strækningen på: t. 16 min. 196 minutter. Hastigheden: km./ t. 101, 00 km./ t Lyntog bruger: t. 5 min. 17 minutter. Det giver en hastighed på: km./ t. 115, 116 km./ t. 17 Lyntoget kører: ( 115, , 00 ) 100 ca. 14% hurtigere end IC-toget. 101, 0 10

11 Opgave 4 Hvis c er 100, vil a være 150 og b vil være 15. a er således: ( ) 100 % 0% større end b

12 Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side17) Opgave 1 Hvis sønnens alder er x år, så er faderens alder x år. Der går x år, før sønnen når op på x år. Om x år har faderen en alder på: x x 5 x Vi har derfor ligningen: 5x 80 x 16. Sønnens alder i dag er 16 år og faderens er 48 år. Det passer med, at faderens alder om år er lig med 80. Opgave Vi antager: A har x æbler og B har y æbler. Oplysningerne kan oversættes til følgende ligninger: x 15 y og y 10 x Indsættes sidste ligning i den første ligning, får vi: y y y 5 y y 5 Heraf følger: A har æbler og B har 5 æbler. Opgave Hvis hvert æble koster x kr. og A køber y æbler, har vi ligningen: x y 0 Når prisen pr. æble i stedet er ( x 0, 50) kr., vil A kunne købe y 5 æbler. Det giver ligningen: ( x 0, 5) ( y 5) 0 Vi kan herefter løse følgende ligningssystem, idet såvel x som y skal være positive tal: 0 x x y 0 x y 0 y ( x 0, 5) ( y 5) 0 x y 0, 5y 5x, , 5y 5, 5 0 y x x x x y y y y 15 0, 5y 150, 5y 0 0, 5y, 5y y 15 Den negative rod i ovenstående andengradsligning kan ikke bruges, og den er udeladt i ovenstående. Manden kan købe 15 æbler til en pris af kr. stykket. Opgave 4 Hvis købsprisen er x kr., så vil købspris + x% sfortjeneste være lig med 119 kr. 1

13 x x 100 x x x x 100x x x 70 x 170. Købsprisen er 70 kr., idet den negative værdi ikke kan bruges. Opgave 5 5 på hinanden følgende tal kan se sådan ud: x x 1 x x x 4 Deres sum: x x 1 x x x 4 5x 10 Der gælder derfor: 5x x 545 x 109 Tallene er: Opgave 6 Faders alder sættes til x og sønnens alder til y. Vi får da følgende ligninger: x 8 ( y ) x 8y 4 x 8y 1 x 8y 1 y 1 8y 1 x 1 ( y 1) x 1 y 4 x y 1 x y 1 x y 1 6 y 4 y 7 x y 1 x 5 Faderen er i dag 5 år og sønnen er 7 år. Opgave 7 Vi køber x haner, der hver koster 5 pengestykker, y høner, der hver koster pengestykker, og z kyllinger til en enhedspris af 1/ pengestykker. Oplysningerne kan oversættes til: x y z 100 x y z x y z x 9y z 00 Det står klart, at vi har ligninger med ubekendte, og derfor kan vi evt. få flere løsninger. Hvis vi ikke udelukkende skal købe haner, kan vi af den nederste ligning konkludere, at x må være mindre end 0. Ved at pusle lidt med tallene finder man desuden, at x er et tal i 4-tabellen. Det giver et begrænset antal mulige løsninger. Vi kan sætte x til forskellige værdier, og herved få ligninger i de variable y og z. Disse kan så løses. 1

14 For x 16 : y z 84 z 84 y z 84 y z 87 9 y z 60 9 y 84 y 60 8 y 4 y Dette er ikke en mulig løsning. For x 1 : y z 88 z 88 y z 88 y z 84 9 y z 10 9 y 88 y 10 8 y y 4 Dette er en mulig løsning. Løsningerne, når x, y og z alle er større end 0 er: x y z Opgave 8 I første ligning står der: x y z. Dette er ensbetydende med x y z 0. For at komme fra næstsidste linje til sidste linje bliver der divideret med x y z. Det er ikke tilladt, da vi herved dividerer med 0. Der kan føres mange argumenter for, at vi ikke kan tillade, at dividere med 0 på begge sider af lighedstegnet. F.eks.: Første ligning er sand, mens sidste ligning er falsk, så der er ikke regnet ensbetydende. Opgave 9 Når det er sidelængder i en retvinklet trekant, kan vi bruge Pythagoras sætning: x ( x 7) ( x 9) x x 14x 49 x 18x 81 x 4x x x 8 x 4 Den negative værdi kan ikke bruges. Vi får hermed sidelængderne: 8, 15 og 17 Opgave 10 Da nævnerne ikke må være 0, må vi forudsætte: x og x x 9 x x x x x x x x x ( x ) ( x ) x 6 x 4, 5 ( x )( x ) x x 14

15 Opgave 11 Først må vi slå fast, at der alene er tale om en andengradsligning, når a 0. Andengradsligningen ax 1x 9 0 har diskriminanten: 1 4 a a Der er netop én løsning for: D a 0 6a 144 a 4. Der er løsninger for: D a 0 6a 144 a 4. Hvis ligningen skal have løsninger, der er hele tal, skal vi i det mindste have et kvadrattal under rodtegnet i nedenstående: a a 6 4 a ax 1x 9 0 x x x a a a Vi kan helt klart bruge a, idet vi får: 6 4 x x 1 x Det er også den eneste løsning. Ganske vist kan 4 a være et kvadrattal for uendelig mange værdier af a, f.eks.: 5, 1, 1,,.... Men ingen af dem giver hele tal, når vi udregner brøken, idet den numeriske værdi af tallene i tælleren hurtigt bliver meget mindre end den numeriske værdi af nævneren, og brøken bliver derfor mindre end 1. Opgave 1 x 1x c 0 har løsninger for: D 1 4 c 0 c 1. Vi får: c x 1x c 0 x 6 c 9 giver løsningerne: x 1 x. c 9 er det eneste positive hele tal, der giver et kvadrattal under rodtegnet. Der er derimod negative værdier af c, der kan bruges, f.eks. c 15, der giver rødderne 1 og -5. Men her søgte vi alene de positive tal. Opgave 1 Vi forsøger at løse ligningerne efter determinantmetoden: Vi undersøger hvilke værdier af a, der giver en determinant på 0: a ( a) a a a a 0 a a. a 15

16 Vi ved, at der er netop ét sæt løsninger, når determinanten er forskellig fra 0, hvorimod der er ingen eller uendelig mange løsninger, når determinanten er lig med 0. Vi deler derfor op i følgende tilfælde: 1. For a og a får vi: 4 a 4 a 8 a ( a 4) a a 4a 4a x og y 0 a a a 4 a a 4 a a x y 0 er den eneste løsning.. For a ser ligningssystemet sådan ud: x y 4 x y 4 x y y x x y 4 Her er alle punkter (koordinatsæt)på linjen med ligning: y x løsninger til ligningssystemet.. For a får vi: Opgave 14 x y 4 x y 4 x y y x. x y 4 Her er alle punkter på linjen med ligning: y x løsninger til ligningssystemet. x 7 x 10 0 er en andengradsligning i den variable x. Vi sætter y x og får: y 7 y 10 0 y y 5 y. Heraf følger: x 5 x x x 1. 16

17 Forslag til løsning af Opgaver til talteori (side17) Opgave Ved at holde styr på, hvad menten bliver, kan man sørge for at få udelukkende ens cifre. Andre eksempler: Opgave Da , vil man få produktet , hvis 7 er lykketallet. Opgave Hvis vi tænker på tallet x, får vi følgende rækkefølge: x 5x 5x 6 4 5x 6 4 5x ( 4 5x 6 9) 5 ( 4 5x 6 9) 165 Vi reducerer det sidste udtryk: 5( 4 5x 6 9) ( 0x 4 9) x x Vi får således et resultat, der er 100 gange det tal, vi startede med. Opgave 4 Vi prøver med cifrene: De har summen: Vi danner følgende -cifrede tal, som vi herefter adderer: : 19. Andre valg af cifre giver samme resultat:. For at forklare dette, må vi generalisere. Vi vælger cifrene a, b og c. Det -cifrede tal, der betegnes ab, er det samme som 10a b. Vi får derfor: ( 10a b) 10b a 10a c 10c a 10b c 10c b a b c a b c. Ved division med ab c får vi derfor altid. Opgave 5 Vi prøver lidt forskellige produkter: 17

18 Det ser ud til, at vi får større tal ved at multiplicere -cifrede tal frem for multiplikation af et - cifret med et 1- cifret. Vi prøver at generalisere for at undersøge, om der er et mønster. Idet vi antager, at cifrene a, b, c og d har størrelsesordenen: a b c d, får vi: 1) ( 100a 10c d) b 100ab 10bc bd ) ( 100b 10c d ) a 100ab 10ac ad ) ( 10a c) ( 10b d) 100ab 10bc 10ad cd 4) 10a d ( 10b c) 100ab 10bd 10ac cd Af de tal i øverste linje (dvs. 1) og )) er det sidste størst, da ac bc ad bd. Vi kan også se, at det er bedre at multiplicere -cifrede tal, fordi vi får et 10-led mere, end ved produktet af et - cifret og et 1- cifret. Sammenligner vi ) med 4), er 4) størst. Da c lig med: 10a c d. Igen da c d 10b ( c d). Men 10a c d d har vi, at 10ac 10ad og forskellen mellem de tal er er 10bc 10bd, og her er forskellen mellem de tal lig med er større end 10b ( c d). Det betyder, at 4) er større end ). Ifølge det viste kan vi regne med, at vi får det største produkt, hvor der indgår 6 cifre ved: Opgave 6 Lad abc være betegnelse for et - cifret tal. Dvs.: abc 100a 10b c. Differenser mellem de tal er derfor: 100a 10b c ( 100c 10b a) 100a 10b c 100c 10b a 99a 99c 99( a c). Da 9 går op i dette tal, må den reducerede tværsum blive 9. Opgave 7 Allerede ved multiplikation af tallene mindre end 10, opdager vi, at det sidste ciffer bliver 0, idet Sidste ciffer i det samlede produkt vil derfor være 0. 18

19 Forslag til løsning af Opgaver om areal (side96) Opgave 1 B C 6 0 A 8 D Vi kan beregne arealet af s 4. ABD ved hjælp af Heron s formel: A( ABD) Parallelogrammets areal er det dobbelte af trekantens areal:. A ABCD 6 67 Opgave A B D C Areal af ABCD må være: ½ Alle 4 sider er lige store, når diagonalerne står vinkelret på hinanden. Vi får: AB

20 Opgave B 0 C 1 h A 14 E 0 D Linjestykket BE er tegnet parallel med CD. Det betyder, at BCDE er et parallelogram, hvorved sidernes længder bliver, som angivet på tegningen. Vi kan beregne areal af s 1. ABE ved hjælp af Heron s formel: A( ABE) Vi kan nu beregne højden h i trekanten. Denne er samtidig trapezets højde: ½ h h 1. Trapezets areal kan beregnes ud fra formlen for dette eller ved addition af trekantens og parallelogrammets arealer. A( ABCD) ½ Opgave 4 B A D C ABD og BCD er begge retvinklede, og vi kan ved brug af Pythagoras sætning få: AD DC

21 AC A( ABC) ½ Opgave 5 Her skal vi igen bruge Herons formel: s 187 A( ABC) Opgave 6 Arealet må være lig med ½ Opgave 7 B x C 1 x+ A D ABC er en retvinklet trekant, så vi får følgende:, 1 x x 144 x x 6 x 9 6 x 15 x 5 Det betyder: BC, 5 og AC, 5 5, 5. Rektanglets areal: 1, Opgave 8 B 6 A C 91 D BDA er retvinklet, og dermed kan diagonalen BD beregnes: 1

22 I BD BCD kender vi nu alle sider, og vi kan bruge Herons formel til at beregne arealet s 147. A BCD Arealet af ABCD er summen af de trekanters arealer. A( ABCD) ½ Trods de forholdsvis store tal fik vi igen pæne tal ved brug af Herons formel. Man skal imidlertid ikke tro, at dette altid er tilfældet. Det er absolut nøje konstruerede tal, der her er valgt. Opgave 9 Vi sætter de sidetal til henholdsvis: x og 4 x. Herved bliver arealet: x 4 x 1x. Vi har da: 1x 691 x 576 x 4 (idet kun den positive værdi kan bruges). Rektanglets sider er da: 4 7 og Opgave 10 7, 5 0, 75 18, 75 0, , 5. Bedet i midten har dimensionerne: Grusgangens areal må være differensen mellem havens areal og bedets areal: Grusgangens areal,,,, m. Rumfang af gruset må ligge mellem følgende tal: 7, 15 0, 04 1, 485 m og ,,, m. Der skal derfor købes m. Grusets vægt: kg. 1 Traileren skal køre: 500 : Dvs. 10 ture. 75 kg grus har rumfanget: m.

23 Vi bestemmer højden ved at dividere rumfanget med bundens areal: højden : (, 05 1, ) 0, , 05 1, Gruset må altså maksimalt stå i en højde af ca. 8 cm. (Mon det bliver overholdt?). Opgave 11 Endevæggen kan deles op i et rektangel og et trapez: Areal af endevæggen: ,, ½ (,, ) (,, ), m. For at beregne skråvæggens areal skal vi kende dens dimensioner, og her mangler vi den skrå linje på tegningen. Den er hypotenusen i en retvinklet trekant med kateterne:, 5, 5 0, 75 m og, 5-1, 5 1 m. Det giver: 0, , 5 m. Areal af den malede flade bliver summen af endevægge, væggen med skråvæg og endnu en væg. Herfra skal fratrækkes areal af vindue og dør. Det giver: ,,,,,,,,,,,, m. En bøtte maling rækker til: 8 5 0, m m. Der skal derfor købes bøtter. Opgave 1 A 48 B H 144 G 8,8 F C D 6 E DEF CDG i forholdet: 8, 8 : 144 1: 5 Desuden gælder: ABH BCG. Også her er forholdet 1: 5 Heraf følger: CD og BC Vi kan nu beregne de store trekanter areal, og vejens areal er differensen mellem disse. Areal Areal BCD (Afskåret trekant) ( ) ½ m.

24 Areal ACE ( ) ½ m. Areal Vej ( ) m. Opgave 1 B Q 8 C P 6 E R 8 A S 6 D Ved diagonalen AC deles Areal ( ABCD) (½ 6 8) 48. ABCD i kongruente retvinklede trekanter. Da begge trekanter: BCD og DAB er ligebenede, er AC midtnormal for BD. Derfor gælder: BD AC. Da ACB er retvinklet, har vi: AC I en retvinklet trekant er produktet af kateterne lig med produktet af højde og hypotenuse (underforstået længderne af disse). Da ACB er retvinklet, får vi: AB BC BE AC 6 8 BE 10 BE 4, 8. Og hermed: BD 9, 6. PQ er midtpunktstransversal i ABC, og derfor halv så stor som AC. Tilsvarende er QR midtpunktstransversal i BCD, og derfor er QR det halve af BD. Dimensionerne i rektanglet PQRS er således: 5 4, 8. Det betyder, at arealet er 4, der i øvrigt er det halve af arealet af ABCD. Dette sidste er et generelt resultat, når punkterne P, Q, R og S betegner midtpunkter af firkantens sider. 4

25 Opgave 14 B 15 C E 10 1 F A D ADE er retvinklet. Af Pythagoras sætning følger: ED og dermed: CE Da BAF D (ensliggende vinkler ved parallelle linjer) må der gælde: ABF DAE i forholdet 10 : 15 :. Heraf følger: BF 1 8 og FA 9 6. Højden fra F i FCE står vinkelret på CD s forlængelse. Men CD er parallel med BA. Derfor er højden fra F i ABF en del af den søgte højden. Resten udgøres af afstanden (på 1) mellem de parallelle linjer CD og BA. Om højden h fra F i FCE gælder: h h 4, 8. Højden fra F i FCE : 4, , 8. Areal( FCE )=½ 16, 8 1 8, 4. Opgave 15 " 8, 5 cm. Dette tal er hypotenusen i en retvinklet trekant, hvor kateternes forhold er 16 : 9. Idet vi sætter kateterne til henholdsvis 16 x og 9 x, får vi: 16 x 9 x 8, 5 56 x 81x 6975, x 6975, 5904 x ca. 4, 55. Skærmens dimension bliver ca.: 4, , , 8 cm 40, 95 cm. 5

26 Opgave 16 B C E O F M A N D ABC bliver delt i trekanter med samme areal, idet de har samme højde (på AC) og samme grundlinje. De har derfor hver et areal på 1 6 af kvadratets areal AEN CFM har et areal på: Areal( ABN) Areal ABE Arealet af femkanten NEFMD er lig med:

27 Forslag til løsning af Opgaver til cirklen og vinkler ved cirklen (side 99) Opgave 1 ABC er ligebenet og retvinklet. Da AB AD, får vi: BC AC og CD. Vi kan nu beregne areal af de på tegningen opdelte områder: Areal ( område I) ½ 1 ½ Areal( område II ) ½ 1 1 Areal( område III ) 1 ½ Areal( område V ) ( ) ( 4 ) 4 4 Areal ( ægget ) ½ 1 (½ 1) 1½ 1, 9819 Omkreds ( ægget ) ½ ( 1 ( 4 ) ½ 7, Opgave 7

28 A O B Figur 4 Af figur 4 ses, at afsnittet, som korden AB afskæreraf cirklen, er lig en kvart cirkel minus areal af OAB. Det 1 giver: ½ Figur 1 består af 8 sådanne afsnit: Areal( Figur1) 8 4, Areal et af figur er lig med arealet af cirkler minus arealet af figur 1: Areal( figur) ( 4) 4. Arealet af figur er den store cirkels areal minus gange arealet af figur minus arealet af figur 1: Areal ( figur) 4 4 4, 818 Opgave Areal af et udsnit på 0 er lig med: 0 5 6, 545 cm. 60 A D B O 0 C Arealet af det afsnit, som korden BC afskærer, er lig med udsnittet areal minus areal af OBC. OBC har højden: DC ½ AC ½ r ½ 5, 5 cm. Hermed har vi: Areal OBC ( ) ½,, cm. Areal afsnit ( ),,, cm. Opgave 4 Sættes gradtallet for buerne BD, DC og AD til henholdsvis x, y og z, får vi ligningerne: 8

29 5 x z 60 5 z y 0 5 ( 105 y) y 0 y 55 y 55 0 x y 60 0 x y 60 x y 10 x x y z 60 y z 105 z 105 y z 50 z 50 Først har vi subtraheret ligningerne i 1. og. linje, resten er reduktion og indsættelse. O ½ 50 ½ 55 5, 5 O ½ 50 ½ 75 6, 5 O ½ 75 ½ Bemærk at vinkelsummen bliver 180. Opgave 5 Hver af vinklerne i 5-tak-stjernen spænder over en bue på 60 : 5 7. Da de er periferivinkler, er deres gradtal det halve af buens gradtal. Dvs. at alle vinklerne er 6. Summen er derfor 180. Hver af takkerne er ligebenede trekanter, hvor vinklerne ved grundlinjen, er lig med Vinklen i den regulære femkant i stjernens midte er derfor: (sådan som vinklen netop skal være i en regulær femkant). Opgave 6 ABE er en periferivinkel, og buen den spænder over er derfor dobbelt så stor som vinklen. Dvs. Bue AE Hvis vi sætter gradtallet for bue DB til x, får vi fra formlen for gradtallet til en indre vinkel: 96x AFE x 64. bueae buebd Af formlen for gradtallet til en ydre vinkel følger: C 16. Opgave 7 C 6 A 4 M P 8 4 Q 1 O 8 r B D 9

30 Fra det tænkte centrum O i cirklen tegnes linjestykkerne OQ og OP vinkelret på korderne AB og CD. Punkterne Q og P bliver herved midtpunkter for korderne AB og CD. 4 1 Heraf følger: QB 8 og MQ Desuden: PC 7 og PM PMQO er et rektangel med siderne 1 og 4. Vi kan nu beregne radius af den retvinklede OBQ : radius Opgave 8 C A v B v v v O Da ABO er ligebenet, får vi: AOB v. OBC er nabovinkel til vinkel B, og derfor lig med v. Også BOC er ligebenet, da af siderne er radier. Derfor er også vinkel C lig med v. BOC må derfor være lig med: 180 4v. Vi har hermed: OBC OCB v og BOC 180 4v. Opgave 9 4 B 6 P 4 r O r Q r A 6 R C Der må gælde: AP AR 6 BP BQ 4 CR CQ Vi får derfor sidelængderne: a 4 6 b 6 8 c Trekanten bliver retvinklet, idet: Derfor bliver opgaven lidt for nem, idet OQCR bliver et kvadrat, og dermed er radius lig med. 0

31 Hvis den ikke var retvinklet, kunne vi bestemme trekantens areal ved Herons formel og sammenholde dette med, at arealet også kan bestemmes ved r s, hvor s er trekantens halve perimeter. 1

32 Forslag til løsning af Opgaver til rumlige figurer (side01) Opgave 1 Kassens indre mål:, 6, 6 19,. Alle mål i cm. Kassens indre rumfang: ,,,, cm. Træets rumfang er ydre rumfang minus indre rumfang: ,, cm. Træet vejer: 151, 5 0, , 946 g. 7,56 kg jord har rumfanget: 7560 cm cm 150.,4 Kassens kan yderligere rumme: 14848, , 648 cm. Opgave Det er en ret pyramide, så højdens fodpunkt er midt på den rektangulære grundflade. Højden h kan beregnes, idet den er katete i en retvinklet trekant, hvis anden katete er halvdelen af siden: ½ 40 0 og hypotenusen er højden i trekanten. Den er givet til at være 5. Vi får: h Pyramidens rumfang: Opgave B C F 5 E 9 G H D 1 A CE EA 1 ECF er en retvinklet trekant og derfor gælder: CF BF CF 1 og da BGF er retvinklet, får vi: BG

33 Desuden gælder: GD BG 15. Da CF er pyramidens højde, får vi: Pyramidens rumfang: Overfladen består af 4 retvinklede trekanter, hvis kateter vi kender, samt grundfladen. Overfladens areal: (½ 1 9) (½ 1 5) ½ 1 9 ½ Opgave 4 Cylinderens rumfang: , 779 cm. Cylinderens overflade: , 9 cm. Bemærk, at det somme tider kan være en fordel at regne videre med et udtryk, hvori indgår. Hullets rumfang må også være det halve af cylinderens rumfang: Hullets rumfang= ½ , 89 cm. Areal af hullets tværsnitcirkel: 144 : , 89 : 18 5, 17 cm 8 Hullets radius 8, 884 cm. Det giver en tykkelse af skallen på: 4, 884 1, 1716 cm Opgave 5 Når forholdet mellem spidsens højde og stubbens højde er som 1:, vil forholdet mellem spidsens højde og hele pyramidens højde være 1: 4. Der er derfor også et lineært forhold mellem dimensionerne i snittet og grundfladens dimensioner på 1: 4. Snittets dimensioner bliver da: 4, 5. Snittets areal , cm. Hele pyramidens rumfang cm. Spidsens rumfang cm. Differensen mellem disse tal er stubbens rumfang cm.

34 Opgave 6 Vi er nødt til at se på forholdet mellem keglespidsens rumfang og hele keglens rumfang for at opnå ligedannede legemer. Dette forhold må være: 7 : ( 485 7) 7 : 51. Keglespidsens rumfang cm. 51 Vi ved, at hvis det lineære forhold er n: m, så er arealforholdet: n : m og rumfangsforholdet: n : m. Heldigvis er tallene kubiktal, idet: mellem keglespids og hele keglen er : 8. 7 og Det betyder, at det lineære forhold Forholdet mellem keglespidsens højde og hele keglens højde er således også: : 8. og dermed: Forholdet mellem højderne i keglespids og keglestub er : 5. Opgave 7 Honningens rumfang i cylinderen: ,,,, cm = ca., dl. Honningens rumfang i keglestubben (idet vi bruger formlen for keglestubbens rumfang): 1 7, 8 4, 6, 9 4, 6, 9 0, 95 41, 41 cm ca. 4, dl. En mulig løsning kunne være at lægge bægrene skiftevis med bunden op eller ned i 4 rækker med 6 i hver som vist på tegningen, hvor forbindelseslinjer mellem centrene danner kvadrater: Højden af æsken skal ved denne løsning mindst være 7,8 og bundens dimensioner skal mindst være: ( 9, 7, 8 ( 4, 6, 9)) ( 9, 7, 8 ( 4, 6, 9)) 51, 7 cm 4, 7 cm Vi adderer forskellen mellem de cirkler radier, fordi den sidste lille cirkel ikke når ud til æskens kant. Hvis bægrene ikke må stå med bunden opad kunne man lave rækker med 8 bægre i hver, hvor bægrene er skubbet sammen, så forbindelses linjen mellem centrene danner en ligesidet trekant med siden 9, cm. Opgave 8 Den dybe del af bassinet har en sideflade (tværsnit), der er et trapez med de parallelle sider: 8 m og ( 5 1) m og en højde på, - 1, 1, m. 4

35 ½, m. Rumfanget af denne del af bassinet: , 10, 00 m. Vandets rumfang i den øverste del af bassinet: Vandets rumfang i alt: m. Tid til rensning af bassinet: 40 : 175, 4 timer timer 4 min. Opgave 9 E A B M 160 h D C Længden af diagonalen BD kan bestemmes af den retvinklede trekant BDA : BD Dvs.: MD 100. Pyramidens højde h kan bestemmes i den retvinklede trekant EDM : Pyramidens rumfang:

36 Forslag til løsning af Opgaver til trigonometri og landmåling (side04) Opgave 1 Kaldes vinklen v har vi: tan v v 0, Opgave De trekanter er ligedannede, så hvis flagstangens længde sættes til x, får vi følgende forhold mellem ensliggende sider: x 1155 cm 11, 55 m. 476 x 68 Opgave Sinusrelationen brugt i AED giver: AE AD 4, 7 10, 45 4, 7 sin115 sin( D) 0, 4076 EDA 4, 06. sin( D) sin( E) sin( D) sin , 45 Heraf følger: EAD 180 4, , 94. Igen kan vi bruge sinusrelationen: ED 10, 45 10, 45 sin 40, 94 ED 7, 56. sin 40, 94 sin115 sin115 Da M er midtpunkt, har vi: AM 5, 5. EM kan nu bestemmes ved cosinusrelationen: EM 4, 7 5, 5 4, 7 5, 5 cos 40, 94 1, 9 EM, 51. BE I den retvinklede trekant AEB, får vi: sin( 90 40, 94) BE sin( 49, 06) 4, 7, , Heraf EC 10, 45, 55 6, 9. 6

37 Opgave 4 Q 17,06 70,56 74 sømil 45 sømil A 1,94 11 P sømil B I AQB kendes alle sider. Vi kan beregne vinklerne ved hjælp af cosinusrelationen: cos A 0, 8486 A 1, cos Q 0, 0414 Q 87, Vi får desuden: APQ og AQP , 94 17, 06 og PQB 87, 6 17, 06 70, 56 Af PQB kan vi nu beregne PB ved hjælp af sinusrelationen: PB 45 sin 70, PB 56, sømil sin 70, 56 sin49 sin49 Opgave 5 B 6 C E 9 A F D Linjestykket BF tegnes parallelt med CD. Vi får derfor: BF CD og FD BC 6 og hermed: AF BF kan beregnes ved brug af cosinusrelationen i ABF. 7

38 BF cos( 65) BF 104, 9 BF 10, 4 Vi har derfor også: CD 10, 4. ABC Og hermed kan vi beregne AC ved cosinusrelationen på ABC.: I AC cos( 115) AC 16, 64 AC 1, 75. ACD kender vi alle sider, og vinklen D kan beregnes ved brug af cosinusrelationen: 16 10, 4 1, 75 Cos( D) 0, 6051 D 5, , 4 Heraf følger: C 180 5, 76 17, 4. Da BC er parallel med AD, gælder: BEC DEA i forholdet 6 : 16 : 8 8 AE AC 9,

39 Forslag til løsning af Opgaver til geometrisk tegning (side05) Opgave 1 Opgave 1) ) ) 4) B-figuren svarende til 1) skal have en vandret fuldt optrukket midterlinje. B-figuren svarende til ) er ved lodrette linje (den ene fuldt optrukket og den anden stiplet) opdelt i lige store felter. B-figuren svarende til ) er ved fuldt optrukne lodrette linjer delt i lige store felter. 9

40 B-figuren svarende til 4) er ved stiplede lodrette linjer delt i lige store felter. Opgave horisontlinje F Ø D H B F G C grundlinje A E H D Linjerne gennem FØ giver parallelle linjer. Linjerne gennem distancepunktet bliver kvadrater, og dermed bliver bedet af samme bredde hele vejen rundt. Opgave 4 D H sikrer, at bedets hjørner F 1 horisontlinje F A B C D E F G H grundlinje Da punkterne A, B, C, D, E, F, G og H er afsat sådan, at de afskærer 7 lige store stykker på grundlinjen, deler de også husets sokkel i 7 lige store dele. Lodrette linjer (der her er skjult) gennem disse punkter sikrer, at vinduerne dels er lige brede, dels har samme mellemrum. Linjerne til forsvindingspunktet F 1 sikrer at vinduerne har samme højde. Døren er midt på gavlen, da skæringspunkterne for henholdsvis gavlens og dørens diagonaler ligger på den lodrette midterlinje. 40

41 Opgave 5 Forsvindingspunktet bestemmes ved at forlænge de viste linjer ved gulv og loft. Næste sektion kan nu bestemmes ved at konstruere skæringspunkter mellem disse linjer og linjer, man får ved at forlænge linjerne i gulvets mønster. Vi kan nu ved diagonalteknikken bestemme, hvor dørens linjer i den nye sektion skal gå, idet NP er den lodrette midtpunktslinjen i rektanglet ABCD. Her er alene vist konstruktion af dørens første lodrette linje, der er en del af linjestykket CD. Den her viste tegning bliver for gnidret, hvis hele døren skal tegnes. Bemærk at M er midtpunkt af rummets højde og MO er derfor en vandret midtpunktslinje. Opgave 7 Diagonalen i legemets grundflade går gennem distancepunktet og de modstående sider er parallelle, fordi deres forlængelse går gennem forsvindingspunktet. Det betyder, at grundfladen er et kvadrat, hvis sider er 4, idet de linjer gennem distancepunktet afskærer 4 enheder på grundlinjen, og det gør linjerne gennem forsvindingspunktet også. Også legemets højde er 4, idet de linjer, der afgrænser den, går gennem forsvindingspunktet og afskærer 4 enheder på den lodrette grundlinje. Derfor er det en terning, der ligger 4 enheder inde i billedet. 41

42 Forslag til løsning af Blandede opgaver (side07) Opgave 1 Der er utrolig mange forskellige løsninger. Her er nogle af dem: Nogle af figurerne har vandrette og nogle lodrette symmetriakser, mens de nederste har en skrå symmetriakse. Det er muligt, at der er flere figurer. Opgave Vi ved, at vinkelsummen i en n kant er ( n ) 180. Det betyder, at vinklen i en regulær n kant er lig med: ( n ) 180. Vi får derfor: n ( n ) n n 6n 60 n 10. n ( n ) n 60 17n 8n 60 n 45. n 4

43 Opgave Idet vi går ud fra, at den resterende stamme stadig står lodret, får vi en retvinklet trekant med siderne: x, 0, 8 og ( x), hvor x og 0,8 m er kateternes længde, når x angiver højden af det knækkede bambustræ. Det giver følgende ligning: x 0, 8 ( x) x 0, 64 4 x 4x 4x, 6 x 0, 84. Opgave 4 Vi ved, at udfoldningen af en cylinders krumme overflade er et rektangel. Her med dimensionerne: 4 cm. 1 cm. Idet vi forestiller os, at snoren er limet fast til røret, vil snoren svare til de 4 skrå linjestykker på tegningen. C cm. B cm. cm. cm. 4 cm. A Af den retvinklede trekant ABC får vi ved brug af Pythagoras: AB 4 AB 5 cm. Snorens længde bliver derfor: 4 5 cm. 0 cm. Opgave 5 Siden i den store trekant må være 5 og siden i den lille trekant må være 4. Stjernens takker er også ligesidede trekanter, og kalder vi siden i den største af dem for x, bliver siden i den mindste af trekanterne 5 x. Vi kan opstille følgende ligning: 4 ( 5 x) x x x x 6 x. x x x x x x x x x Omkredsen af sekskanten i midten bliver: x ( 5 x) x 15 6 x 15 x

44 Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 8) Opgave 1 Linjerne har ligningerne: a : y x 9 1 b : x y 0 y x 1 8 c : x y 8 0 y x Der må gælde: a b, da Skæringspunkt mellem a og b: 1 1. Det betyder, at C 90. y x 9 y x 9 y x 9 y 9 x y 0 x x 9 0 5x 15 x Dvs.: Punktet C(, ). Skæringspunkt mellem b og c: y x x x x x x 9 x x y x y 1 y x y x y x Dvs.: Punktet A( 5, 1). Skæringspunkt mellem a og c: y x 9 y x 9 y x 9 y x y 8 0 x ( x 9) 8 0 5x 5 x 7 Dvs.: Punktet B( 7, 5). Sidelængderne kan nu beregnes: AC AB BC Trekanten er ligebenet og retvinklet. 44

45 Areal ( ABC) ½ Opgave Vi kan benytte formlen for afstanden fra et punkt til en linje (side 7): y0 ax0 b 4 4 Pl a Opgave Det må være ligningen for midtnormalen til linjestykket AB Midtpunkt M af AB: M, ( 6, 4). 8 0 Linjen gennem A og B har hældningskoefficienten: a. 0 1 Midtnormalen, der står vinkelret på linjen gennem A og B, har hældningskoefficienten:. Linjen gennem punktet ( 64, ) med hældningen: har ligningen (se side 4): y x 6 4 y x 9 4 y x 5 Opgave 4. Vi beregner sidernes længde: AB AC BC Trekanten er således ligebenet. Cirklen med centrum i O( a, b ) og radius r går gennem de punkter, og det giver følgende ligninger: 1) ( 4 a) ( b) r 14 a 8a 9 b 6b r a 8a b 6b 5 r ) 4 a 1 b r 16 a 8a 169 b 6b r a 8a b 6b 185 r ) 1 a 9 b r 144 a 4a 81 b 18b r a 4a b 18b 5 r 45

46 Ligningernes venstre side sættes lig hinanden: Ligning 1) og ): Ligning ) og ): a 8a b 6b 5 a 8a b 6b 185 0b 160 b 8 a 8a b 6b 185 a 4a b 18b 5 16a 8b 40 a b 5 b 8 indsat i a b 5 giver: a 8 5 a 6, 5 Nu kan radius beregnes af f.eks. ligning 1): , 5 8 6, r r 1, 5 r 5, 59 4 x 6, 5 y 8 1, 5 Cirklens ligning: 8 5 Linjen gennem centrum O( 6½, 8 ) og A( 4, ) har hældning:. 6, 5 4, 5 Det betyder, at tangenten har en hældning på Tangentens ligning: y x 4 y x 5. Opgave 5 8 A l C m B -5 n Skæringspunkterne kan meget nemt beregnes, men måske også aflæses af grafen. Vi får punkterne A(, 8) B( 1, 0) C(, 6) 46

47 Længden af siderne kan selvfølgelig beregne ved hjælp af afstandsformlen, men da det her er så pæne tal, kan vi se på en alternativ metode: Linjen m har en hældning på -. Det betyder, at når x-værdien øges med 1 mindskes y-værdien med. Vi kan, som det ses af tegningen, derfor tegne netop retvinklede trekanter med kateterne 1 og. Det betyder, at hypotenusen i denne trekant bliver lig med 10. Derfor får vi: BC 10. Langs AC kan efter samme metode tegnes tilsvarende trekanter, Så vi får igen: AC 10. Langs AB kan tegnes 4 trekanter, hver med hypotenusen 5. Det betyder: AB 4 5. Det ses, at ABC er ligebenet og retvinklet. Dvs.: A B 45 og C 90. Areal ( ABC) ½ Opgave b C(4,9) a E(0,6) 5 F O(,) c B(-1,-) D(,-) A(1,-) -5 Trekantens vinkelspidser kan beregnes på traditionel vis: x 6 x x x 4. Det giver punktet C( 4, 9 ) Koordinaterne til A og B er nemmere at beregne, da y. Vi får de på tegningen viste punkter. Vi regner på cirklens ligning for at bestemme centrum og radius: x 6 x y 4 y 1 0 x 6 x ( y 4 y ) 1 ( x ) y 5. Cirklen har centrum i O(, ) og radius lig med 5. Cirklens røringspunkt med c er nemt at bestemme til D(, ), da vi herved får OD 5. 47

48 Vi gætter på at punktet E( 0, 6) er cirklens røringspunkt med a. Der gælder i hvert fald: E( 0, 6 ) ligger på a, EO 4 5 og EO a O(, ) ligger på vinkel B s vinkelhalveringslinje. Da (kan vises ved at se på hældningskoefficienterne). Det betyder, at EC er OCE en ligebenet retvinklet trekant. Det betyder: ECO 45, og da C 90 ligger O også på vinkel C s vinkelhalveringslinje. Hermed er O centrum for trekantens indskrevne cirkel. Vi kunne beregne sidernes længde ved afstandsformlen, men det er nemmere at indse: BE BD 15 AD AF 10 CE CF 5 Trekantens omkreds s s 0.. Areal ABC Opgave 7 0 A(1,17) 15 P(-4½,10½) 10 M(6,7) B(-10,4) 5 O(,5) N(½,½) C(11,-) Centrum for den omskrevne cirkel er midtnormalernes skæringspunkt. Man kan derfor bruge følgende metode: 1) Sidemidtpunkterne bestemmes, eksempelvis er midtpunkt M for AC lig med: M, 6, 7 48

49 ) Midtnormalen skal stå vinkelret på siden. Det betyder, at produktet af de linjers hældningskoefficienter skal være -1. Midtnormalens ligning kan nu bestemmes. ) Cirklens centrum kan bestemmes som skæringspunkt mellem midtnormaler. 4) Radius er afstanden mellem dette centrum og en af trekantens vinkelspidser. Men i dette tilfælde kan man ved at tegne (evt. i GeoMeter) gætte sig til centrum, og prøve efter, om afstanden til de vinkelspidser er ens. Cirklens ligning bliver: x y Opgave 8 Vi antager, at trekanten med vinkelspidserne A( a1, a ), B( b1, b ) og C( c1, c ). har de angivne a1 b1 a b sidemidtpunkter. Hvis f.eks. (5,1) er midtpunkt for AB må der gælde:, ( 51, ). Det giver følgende ligningssystemer: a b 10 a b 10 a 1 a b a b a b c 14 a c 4 b 11 b c 10 a c 8 b a c a c c a c 4 a c 4 c Metoden, der her er anvendt til ligningsløsning, er følgende: De øverste ligning er subtraheret. Herefter er de nederste ligninger adderet, hvorved A s koordinaterne kan udregnes og dette kan indsættes i de øvrige ligninger. Vi fandt punkterne A( 1, ), B( 11, 4) og C(, 6). 8 Opgave Skæringspunkterne mellem parablen og den rette linje bestemmes ved løsning af ligningen: 49

50 x x x x x 1 0 x 16 x 1 0 x x 6 x Det giver skæringspunkterne: ( 65, ) og (, ). 9 Opgave For x 1 For x 1 g( x) x 1 x 1 x 1, idet vi her har x 1 0. gælder: g( x) x 1 x 1 x x 1 x. får vi derimod: g-funktionen er således den brudte linje. Vi løser ligningerne: x 4x x 1 x 5x 4 0 x 1 x 4 x 4x x x x 0 x 0 x 1 Ved indsættelse af x-værdien kan y-værdien bestemmes. Vi får følgende skæringspunkter: ( 0, ) ( 1, 0) ( 4, ). De kunne i øvrigt nemt aflæses af grafen. 50

51 Opgave 11 (-1,5) 5 4 t=10 t=9 (-,1) (-,0) t=5 - - (-,-4) ) Hvis parablen skal have netop ét punkt fælles med x aksen, skal diskriminanten være 0: d 6 4t 0 4t 6 t 9. ) Parablen har ingen punkter fælles med x aksen, når diskriminanten er negativ: d 6 4t 0 4t 6 t 9. ) Opgave 1 Da parablen P( 1, 5) f t t 10. t y ax bx c går gennem de givne punkter kan vi opstille følgende ligninger: a 1 b 1 c a b c a b c a c c a 1 b 1 c a b c b 0 b 0 b 0 a b c 1 4a b c 1 4a c 1 a a 1 Der er foretaget subtraktion af nogle ligninger, samt indsættelse af fundne resultater. Ligningen for parablen er derfor: y x Vi undersøger løsningsmængden til ligningen: x x x x 0 x 0 x 1 51

52 10 8 Det giver skæringspunkterne: 0 1, og,. Opgave 1 6 l 4 B(0,4) T -5 A(-,0) 5 b d Parablen har toppunkt i (, ), (, ) a 4a 4 Afstanden fra punktet T (, ) til linjen l: y x 4 kan beregnes efter formlen side 7: y0 ax 4 0 b a I stedet for formlen (som man måske ikke kan huske)kunne vi opstille ligningen for linjen gennem T vinkelret på l, og derefter bestemme skæringspunkt mellem denne og linjen l. Hvorefter afstanden mellem de punkter kan beregnes. Den fundne afstand er højden i trekant ABT. Vi mangler nu, at beregne længden af linjestykket AB:. AB Areal ( ABT ) ½

53 Forslag til løsning af Opgaver til vækstfunktioner (side 40) Opgave 1 Lønindeks for den kommunale sektor (feb = 100) i undervisningssektoren. Tallene stammer fra årets 4. kvartal. Årstal Prisindeks 10,6 104,9 11,4 114, 11,7 15,9 16,4 1, 18, 19,5 Stigning, 8,5 0,9 7,4 4, 0,5 6,9 5 1, Rel.vækst,4 8,1 0,79 6,47,45 0,4 5,46,75 0,87 Fra 1996 til 005 er lønindekset vokset med en faktor på 19, 5 1, 6 10, 6 Den gennemsnitlige stigning pr. år kan udregnes ved: a 9 1, 6 a 9 1, 6 1, 05 Det betyder en gennemsnitlig stigning på 5, % pr. år. For at kunne sammenligne med stigningen i huspriser undersøger vi udvikling i perioden fra 000 til , 5 Her er lønnen vokset med en faktor på: 1, , 7 Det svarer til en gennemsnitlig stigning på: 5 1, 146 1, 08. Dvs. 8, % pr. år. Vi fandt på side58, at huspriserne fra 000 til 005 har haft en gennemsnitlig stigning på 66, %, altså er huspriserne stigning mere end dobbelt så stor som lønstigningen. Opgave Antallet af drenge i alderen 0-9 år pr. 1.januar 006 Alder 8 år 7 år 6 år 5 år 4 år år år 1 år 0 år Antal Rel. fald -,15% -0,9% 1,16% -,9% -1,1% 0,4% -0,19-1,1% 5

54 Antallet af piger i alderen 0-9 år pr. 1. Januar 006 Alder 8 år 7 år 6 år 5 år 4 år år år 1 år 0 år Antal Rel. fald -,% -0,17% -0,9% -,67% -,1% 1,14% -0,1% 0,56% Antal børn Tabellen er vendt om, så børn på 8 år står først, da der er bedt om sammenligning den vej. Fald er markeret med minus, og som det ses, er der ikke fald overalt. Der er nogenlunde samme tendens for de køn, men også lidt overraskende forskelle. Der er sket et fald, når man sammenligner antallet af børn på 0 år med antal børn på 8 år. Vi får en faktor på 0, 985. Det betyder i gennemsnit: 8 0, 985 0, Det svarer til et gennemsnitligt fald på 0, 79 % pr. år Vi kan konkludere, at der i de år, perioden dækker over (dvs. fra 1997 til 006), er født færre børn år for år, i gennemsnit mindst 0, 79 % pr. år, idet man også må påregne en lille dødelighed. Opgave 1 En årlig nominel rente på 0, 15 % giver en månedlig fremskrivningsfaktor på: 1, 015 1, Det betyder en månedlig rente på 1, 54 %. Når der afdrages det samme beløb hver måned, har vi et annuitetslån, og vi kan udregne ydelsen y efter formlen (side 6): G r 795 0, 0154 y 89, 6 n 4 1 ( 1 r) 1 1, 0154 Det betyder at afdraget skulle have været ca. 89 kr. (afhængigt af hvor mange decimaler man regner med i renten). Der er således betalt kr. i gebyrer. Opgave 4 Greta har i de 10 års ansættelse en annuitetsopsparing på: 10 1, , 71 kr. 0, 05 54

55 Dette beløb står yderligere 5 år med en fremskrivningsfaktor på 1,05: Greta har ved pensioneringen et beløb på: 15094, 711, , 50 kr. Hans har en annuitetsopsparing på: 10 1, , 85 kr. 0, 05 Hvis Hans indsætter x kr. hvert år i 10 år og ønsker at have mindst kr. efter 10, får vi: x x 975, 9 kr. 10 1,05, 10 0, 05 1,05 1 Hans skal således indsætte et betydeligt større beløb end Greta for at opnå et tilsvarende beløb ved pensioneringen på grund af tidsforskellen. 55

56 Forslag til løsning af Opgaver til statistik (side 41) Opgave 1 Vi har følgende oplysninger: Der er 10 observationen, differensen mellem den største og den mindste er lig med 6, mindst 5 af observationerne skal være mindre end eller lig med tallet 4 og 4 er en observation. Vi kan bruge følgende observationssæt: Observation x Hyppighed af x Her er der 10 observationer, medianen er lig med 4 og variationsbredden er 8 6. En middelværdi på 5 og 10 observationer giver en samlet sum på I tabellen ovenfor får vi kun en samlet sum på: Vi skal have 6 mere og her kan man f.eks. bytte en er om med en 8 er: Observation x Hyppighed x Vi har fortsat en median på 4. Middelværdien bliver: m 5 10 Med n 11 og en middelværdi på 5, skal summen af observationer være Der skal nu være mindst 6 observationer under eller på 4 for at medianen kan blive 4. Lidt puslespil med tallene giver f.eks. følgende mulige observationssæt: Observation x Hyppighed x 1 1 Her er middelværdien: m

57 Opgave I 7a har vi den største spredning med en kvartilafstand på Det betyder, at det er ca. halvdelen af klassen, der får karakterer under 5 eller over 10. Det er formodentlig en klasse, hvor der skal tages individuelle hensyn for at nå ydergrupperne. 7b har vi en lille spredning, og det er en middel klasse med median på 8 og kvartilafstand på. Den må være nem at undervise, da man formodentlig kan nå en stor del af eleverne ved fælles instruktion. 7c har 5 % under eller på 6, lidt dårlige end 7b, men til gengæld er middeltallet nået op på 9, så midtergruppen i klassen er lidt bedre end 7b. Opgave interval 18; 5 5; 5 5; 45 45; 55 55; 68 hyppighed Kum. hyppighed frekvens 0,0 0,65 0,186 0,87 0,9 Kum. frekvens 0,0 0,97 0,48 0,771 1 Typeintervallet er 45; 55 Medianen findes i intervallet 45; 55. Vi kan se, at den ligger meget tæt ved 45 år. Vi kan udregne den mere præcis ved: 0, 5 0, ca. 45, 6 0, 87 Ved beregning af middeltallet sættes alle i intervallet til en alder, der svarer til intervallets midtpunkt: Middeltal 1, , , Denne sumpolygon er tegnet i Helge Thygesens program: Statistik, hvor man også kan aflæse kvartilsættet til (,, 45, 6, 54, ) 57

58 Procentdelen af lærere over 55: , 9 % 585 Det er nogenlunde samme tal som for Københavns kommune. En stor del af lærerne vil blive pensioneret i de kommende. Opgave 4 Interval 0,5 5,0 0,5 5,40 40,45 45,50 50,55 55,60 60;65 65,70 Hyppighed Kum.hyp frekvens 0,00 0,091 0,19 0,4 0,167 0,114 0,074 0,054 0,0 0,007 Kum.frek. 0,00 0,094 0,1 0,555 0,7 0,86 0,910 0,96 0,99 1 Middeltallet:, , , , , , , , 5 8 6, , , 56 Medianen ligger i intervallet 5; 40. Vi kan udregne den til: 0, 50 0, 1 m 5 5 8, 9. 0, 4 Typeintervallet er 5;

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80)

Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Opgave 1 Vi skal tegne alle de linjestykker, der forbinder vilkårligt valgte punkter blandt de 4 punkter. Gennem forsøg finder

Læs mere

Forslag til løsninger til opgaver i. Matematik En grundbog for lærerstuderende

Forslag til løsninger til opgaver i. Matematik En grundbog for lærerstuderende Forslag til løsninger til opgaver i Matematik En grundbog for lærerstuderende Forslag til løsning af Opgaver til afsnittet om de naturlige tal (side 80) Opgave Vi skal tegne alle de linjestykker, der forbinder

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver om areal (side296)

Forslag til løsning af Opgaver om areal (side296) Forslag til løsning af Opgaver om areal (side96) Opgave 1 6 0 8 Vi kan beregne arealet af 6 8 0 s 4. ved hjælp af Heron s formel: ( ) 4 4 6 4 8 4 0 6. Parallelogrammets areal er det dobbelte af trekantens

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 338)

Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 338) Forslag til løsning af Opgaver til analytisk geometri (side 8) Opgave Linjerne har ligningerne: a : y x 9 b : x y 0 y x 8 c : x y 8 0 y x Der må gælde: a b, da Skæringspunkt mellem a og b:. Det betyder,

Læs mere

Trekants- beregning for hf

Trekants- beregning for hf Trekants- beregning for hf C C 5 l 5 A 34 8 B 018 Karsten Juul Indhold 1. Vinkler... 1 1.1 Regler for vinkler.... 1. Omkreds, areal, højde....1 Omkreds..... Rektangel....3 Kvadrat....4 Højde....5 Højde-grundlinje-formel

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug GEOMETRI 89. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. Kun salg ved direkte kontakt mellem skole og forlag. Kopiering er u-økonomisk og forbudt til erhvervsformål. GEOMETRI 89 Side Emne 1 Indholdsfortegnelse 2 Måling af vinkler 3 Tegning og måling af vinkler

Læs mere

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder:

Geometrinoter 2. Brahmaguptas formel Arealet af en indskrivelig firkant ABCD kan tilsvarende beregnes ud fra firkantens sidelængder: Geometrinoter, januar 009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter Disse noter omhandler sætninger om trekanter, trekantens ydre røringscirkler, to cirklers radikalakse samt Simson- og Eulerlinjen i en trekant.

Læs mere

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter 1, januar 2009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 1 Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, samt

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Tip til. runde af - Geometri, Kirsten Rosenkilde. Tip til. runde af Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en særlig teoretisk indføring,

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen. Geometri. Georg Mohr-Konkurrencen

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen. Geometri. Georg Mohr-Konkurrencen Tip til. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Geometri Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man løser geometriopgaver. et er ikke en teoretisk indføring, men der i stedet fokus på

Læs mere

Matematik. Meteriske system

Matematik. Meteriske system Matematik Geometriske figurer 1 Meteriske system Enheder: Når vi arbejder i længder, arealer og rummål er udgangspunktet metersystemet: 2 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76. 7500 Holstebro. Telefon 99 122

Læs mere

Finde midtpunkt. Flisegulv. Lygtepæle

Finde midtpunkt. Flisegulv. Lygtepæle Finde midtpunkt Flisegulv Lygtepæle Antal diagonaler Vinkelsum Vinkelstørrelse Et lille geometrikursus Forudsætninger (aksiomer): Parallelle linjer skærer ikke hinanden uanset hvor meget man forlænger

Læs mere

1 Trekantens linjer. 1.1 Medianer En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. 1.1 Medianer En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter, maj 007, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, indskrivelige

Læs mere

Tegning. Arbejdstegning og isometrisk tegning Ligedannede figurer Målestoksforhold Konstruktion Perspektivtegning. 1 Tegn fra tre synsvinkler

Tegning. Arbejdstegning og isometrisk tegning Ligedannede figurer Målestoksforhold Konstruktion Perspektivtegning. 1 Tegn fra tre synsvinkler Tegning Arbejds og isometrisk Ligedannede figurer Målestoksforhold Konstruktion Perspektiv Kassens højde Bundens bredde dybde Hullets diameter Afstand mellem hul og bund Højde over jorden Musvit 30 10

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Undersøgelser af trekanter

Undersøgelser af trekanter En rød tråd igennem kapitlet er en søgen efter svar på spørgsmålet: Hvordan kan vi beregne os frem til længder, vi ikke kan komme til at måle?. Hvordan kan vi fx beregne højden på et træ eller et hus,

Læs mere

Affine transformationer/afbildninger

Affine transformationer/afbildninger Affine transformationer. Jens-Søren Kjær Andersen, marts 2011 1 Affine transformationer/afbildninger Følgende afbildninger (+ sammensætninger af disse) af planen ind i sig selv kaldes affine: 1) parallelforskydning

Læs mere

bruge en formel-samling

bruge en formel-samling Geometri Længdemål og omregning mellem længdemål... 56 Omkreds og areal af rektangler og kvadrater... 57 Omkreds og areal af andre figurer... 58 Omregning mellem arealenheder... 6 Nogle geometriske begreber

Læs mere

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten

Bjørn Grøn. Euklids konstruktion af femkanten Bjørn Grøn Euklids konstruktion af femkanten Euklids konstruktion af femkanten Side af 17 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen runde

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen runde Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2009 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2010 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne

Læs mere

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11

dvs. vinkelsummen i enhver trekant er 180E. Figur 11 Sætning 5.8: Vinkelsummen i en trekant er 180E. Bevis: Lad ÎABC være givet. Gennem punktet C konstrueres en linje, som er parallel med linjen gennem A og B. Dette lader sig gøre på grund af sætning 5.7.

Læs mere

Løsningsforslag til Geometri 4.-10. klasse

Løsningsforslag til Geometri 4.-10. klasse Løsningsforslag til Geometri 4.-0. klasse Bemærk, at vi benytter betegnelsen øvelser som en meget bred betegnelse. Derfor er der også nogle af vores øvelser, der nærmer sig kategorien undersøgelser, dem

Læs mere

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri

Matematik 2011/2012 Skovbo Efterskole Trigonometri. Trigonometri Trigonometri Spidse og stumpe vinkler En vinkel kaldes spids, når den er mindre end 90. En vinkel kaldes ret, når den er 90. En vinkel kaldes stump, når den er større end 90. En vinkel kaldes lige, når

Læs mere

Projekt 2.4 Euklids konstruktion af femkanten

Projekt 2.4 Euklids konstruktion af femkanten Projekter: Kapitel Projekt.4 Euklids konstruktion af femkanten Et uddrag af sætninger fra Euklids Elementer, der fører frem til konstruktionen af den regulære femkant. 0. Forudsætninger, definitioner og

Læs mere

Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august Inversion

Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august Inversion Transformationsgeometri: Inversion. Kirsten Rosenkilde, august 2007 1 Inversion Inversion er en bestemt type transformation af planen, og ved at benytte transformation på en geometrisk problemstilling

Læs mere

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius.

Mødet. 6 Geometri. Begreb Eksempel Navn. Parallel. Vinkelret. Linjestykke. Polygon. Cirkelperiferi. Midtpunkt. Linje. Diagonal. Radius. 6.01 Mødet Begreb Eksempel Navn Parallel Vinkelret Linjestykke Polygon Cirkelperiferi Midtpunkt Linje Diagonal Radius Ret vinkel 6.02 Fire på stribe Regler Hver spiller får en spilleplade (6.03). Alle

Læs mere

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3

Den lille hjælper. Positionssystem...3. Positive tal...3. Negative tal...3. Hele tal...3. Potenstal...3. Kvadrattal...3 Den lille hjælper Positionssystem...3 Positive tal...3 Negative tal...3 Hele tal...3 Potenstal...3 Kvadrattal...3 Parentes...4 Parentesregler...4 Primtal...4 Addition (lægge sammen) også med decimaltal...4

Læs mere

Projekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse!

Projekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse! Projekt 1.5: Tagrendeproblemet en modelleringsøvelse! Det er velkendt at det største rektangel med en fast omkreds er et kvadrat. Man kan nemt illustrere dette i et værktøjsprogram ved at tegne et vilkårligt

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Pythagoras Sætning... 8 Retvinklede trekanter. Beregn den ukendte side markeret med et bogstav.... 9 Øve vinkler

Læs mere

Matematik for lærerstuderende klasse Geometri

Matematik for lærerstuderende klasse Geometri Matematik for lærerstuderende 4.-10. klasse Geometri Klassisk geometri (kapitel 6) Deduktiv tankegang Ræsonnementskompetence Mål med kapitlet: Erkender Thales sætning som fundament for afstandsberegning.

Læs mere

Tilhørende: Robert Nielsen, 8b. Geometribog. Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden.

Tilhørende: Robert Nielsen, 8b. Geometribog. Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden. Tilhørende: Robert Nielsen, 8b Geometribog Indeholdende de vigtigste og mest basale begreber i den geometriske verden. 1 Polygoner. 1.1 Generelt om polygoner. Et polygon er en figur bestående af mere end

Læs mere

fx 8 Sandsynligheden for at slå en 4 er med en 6-sidet 1 terning 2

fx 8 Sandsynligheden for at slå en 4 er med en 6-sidet 1 terning 2 Logik Udsagn Reduktion Ligninger Uligheder Regnehistorier I en trekant er den største vinkel 0 større end den næststørste og denne igen 0 større end den mindste. Find vinklernes gradtal. = og Lig med og

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Mars 6./7. Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 6. og 7. klasse. Da der er et stort spring i emnerne i mellem disse trin er årsplanen udformet ud fra Format 7, hvortil

Læs mere

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport)

TREKANTER. Indledning. Typer af trekanter. Side 1 af 7. (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport) Side 1 af 7 (Der har været tre kursister om at skrive denne projektrapport) TREKANTER Indledning Vi har valgt at bruge denne projektrapport til at udarbejde en oversigt over det mest grundlæggende materiale

Læs mere

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI

ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI ØVEHÆFTE FOR MATEMATIK C GEOMETRI Indhold Begreber i klassisk geometri + formelsamling... 2 Ensvinklede trekanter... 7 Pythagoras Sætning... 10 Øve vinkler i retvinklede trekanter... 15 Sammensatte opgaver....

Læs mere

Pythagoras Ensvinklede trekanter Trigonometri. Helle Fjord Morten Graae Kim Lorentzen Kristine Møller-Nielsen

Pythagoras Ensvinklede trekanter Trigonometri. Helle Fjord Morten Graae Kim Lorentzen Kristine Møller-Nielsen MATEMATIKBANKENS P.E.T. KOMPENDIUM Pythagoras Ensvinklede trekanter Trigonometri Helle Fjord Morten Graae Kim Lorentzen Kristine Møller-Nielsen FORENKLEDE FÆLLES MÅL FOR PYTHAGORAS, ENSVINKLEDE TREKANTER

Læs mere

er et helt tal. n 2 AB CD AC BD (b) Vis, at tangenterne fra C til de omskrevne cirkler for trekanterne ACD og BCD står vinkelret på hinanden.

er et helt tal. n 2 AB CD AC BD (b) Vis, at tangenterne fra C til de omskrevne cirkler for trekanterne ACD og BCD står vinkelret på hinanden. Opgave Heltalligt Bestem alle hele tal, n >, for hvilke n + n er et helt tal. Opgave Trekantet I en spidsvinklet trekant ABC skærer vinkelhalveringslinien fra A siden BC i punktet L og den omskrevne cirkel

Læs mere

MULTI PRINTARK CAROLINE KREIBERG ANETTE SKIPPER-JØRGENSEN RIKKE TEGLSKOV GYLDENDAL

MULTI PRINTARK CAROLINE KREIBERG ANETTE SKIPPER-JØRGENSEN RIKKE TEGLSKOV GYLDENDAL 8 MULTI PRINTARK CAROLINE KREIBERG ANETTE SKIPPER-JØRGENSEN RIKKE TEGLSKOV GYLDENDAL DIGITALE VÆRKTØJER A1.1 SORTER LIGNINGER 2x + 3 = 15 x 17 = 25 61 x = 37 2x + 11 = 5x 10 x 2 = 2x + 3 4x + 1 5 = 9 4x

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2017 Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 017 18. maj 017: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Alle funktionerne f, g og h er lineære funktioner (og ingen er mere lineære end andre) og kan skrives på

Læs mere

1 Geometri & trigonometri

1 Geometri & trigonometri 1 Geometri & trigonometri 1.0.1 Generelle forhold Trigonometri tager sit udgangspunkt i trekanter, hvor der er visse generelle regler: vinkelsum areal A trekant = 1 2 h G A B C = 180 o retvinklet trekant

Læs mere

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side.

1 Trekantens linjer. Definition af median En median er en linje i en trekant der forbinder en vinkelspids med midtpunktet af modstående side. Geometrinoter 1, januar 009, Kirsten Rosenkilde 1 Geometrinoter 1 Disse noter omhandler grundlæggende sætninger om trekantens linjer, sammenhængen mellem en vinkel og den cirkelbue den spænder over, samt

Læs mere

Et kommatal som for eksempel 1,25 kaldes også noget andet. Hvad kaldes det også?

Et kommatal som for eksempel 1,25 kaldes også noget andet. Hvad kaldes det også? Et tal som både består af et helt tal og en brøk, for eksempel. Hvad hedder det? Et kommatal som for eksempel 1,25 kaldes også noget andet. Hvad kaldes det også? Hvad kalder man tallet over brøkstregen

Læs mere

Elevark Niveau 2 - Side 1

Elevark Niveau 2 - Side 1 Elevark Niveau 2 - Side 1 Opgave 2-1 Brug (Polygon-værktøjet) og tegn trekanter, der ligner disse: Brug (Tekstværktøjet) til at skrive et stort R under de retvinklede trekanter Se Tip 1 og 2 Elevark Niveau

Læs mere

Paradokser og Opgaver

Paradokser og Opgaver Paradokser og Opgaver Mogens Esrom Larsen (MEL) Vi modtager meget gerne læserbesvarelser af opgaverne, samt forslag til nye opgaver enten per mail (gamma@nbi.dk) eller per almindelig post (se adresse på

Læs mere

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt

brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri F+E+D preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, F+E+D ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2010 by bernitt-matematik.dk Kopiering er kun

Læs mere

Louise F Jensen MATEMATIK. VUC Roskilde

Louise F Jensen MATEMATIK. VUC Roskilde Louise F Jensen VUC Roskilde 1 INDHOLD Potensregneregler... 2 Kvadratrod... 3 Algebra... 3 Ligninger... 3 Ulighedstegn i ligning... 4 Brøker... 4 Procent... 5 Indextal... 6 Rentesregning... 6 Geometri...

Læs mere

Geometriske eksperimenter

Geometriske eksperimenter I kapitlet arbejder eleverne med nogle af de egenskaber, der er knyttet til centrale geometriske figurer og begreber (se listen her under). Set fra en emneorienteret synsvinkel handler kapitlet derfor

Læs mere

Studentereksamen i Matematik B 2012

Studentereksamen i Matematik B 2012 Studentereksamen i Matematik B 2012 (Gammel ordning) Besvarelse Ib Michelsen Ib Michelsen stx_121_b_gl 2 af 11 Opgave 1 På tegningen er gengivet 3 grafer for de nævnte funktioner. Alle funktionerne er

Læs mere

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen

1 Oversigt I. 1.1 Poincaré modellen 1 versigt I En kortfattet gennemgang af nogle udvalgte emner fra den elementære hyperbolske plangeometri i oincaré disken. Der er udarbejdet både et Java program HypGeo inkl. tutorial og en Android App,

Læs mere

i tredje kilogram (kg) længde cirkeludsnit periferi todimensional hjørne

i tredje kilogram (kg) længde cirkeludsnit periferi todimensional hjørne median 50% halvdel geometri i tredje 3 rumfang normal 90 grader underlig indskrevet kilogram (kg) bage forkortelse tusinde (1000) rumfang beholder fylde liter passer ben sds bredde deci centi lineal tiendedel

Læs mere

Om ensvinklede og ligedannede trekanter

Om ensvinklede og ligedannede trekanter Om ensvinklede og ligedannede trekanter Vi vil her give et bevis for sætningen, der siger at for trekanter er begreberne ensvinklet og ligedannet det samme. Sætningen er langt fra trivial trekanter er

Læs mere

Paradokser og Opgaver

Paradokser og Opgaver Paradokser og Opgaver Mogens Esrom Larsen Vi modtager meget gerne læserbesvarelser af opgaverne, samt forslag til nye opgaver enten per mail (gamma@nbi.dk) eller per almindelig post (se adresse på bagsiden).

Læs mere

Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a.

Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

Geometri, (E-opgaver 9d)

Geometri, (E-opgaver 9d) Geometri, (E-opgaver 9d) GEOMETRI, (E-OPGAVER 9D)... 1 Vinkler... 1 Trekanter... 2 Ensvinklede trekanter... 2 Retvinklede trekanter... 3 Pythagoras sætning... 3 Sinus, Cosinus og Tangens... 4 Vilkårlige

Læs mere

På opdagelse i GeoGebra

På opdagelse i GeoGebra På opdagelse i GeoGebra Trekanter: 1. Start med at åbne programmet på din computer. Du skal sørge for at gitteret i koordinatsystem er sat til. Dette gør vi ved at trykke på Vis oppe i venstre hjørne og

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2016

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2016 Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2016 24. maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: Da trekanterne er ensvinklede, er forholdene mellem korresponderende linjestykker i de to trekanter det

Læs mere

*HRPHWUL PHG *HRPH7ULFNV. - et fundament af erfaringer - et arbejde med undersøgelser og overvejelser

*HRPHWUL PHG *HRPH7ULFNV. - et fundament af erfaringer - et arbejde med undersøgelser og overvejelser *HRPHWUL PHG *HRPH7ULFNV q2nodvvh - et fundament af erfaringer - et arbejde med undersøgelser og overvejelser INFA 1998 1 Forord I den nye læseplan for matematik og i den tilhørende undervisningsvejledning

Læs mere

Paradokser og Opgaver

Paradokser og Opgaver Paradokser og Opgaver Mogens Esrom Larsen og Katrine Rude Laub Vi modtager meget gerne læserbesvarelser af opgaverne, samt forslag til nye opgaver enten per mail (gamma@nbi.dk) eller per almindelig post

Læs mere

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:

I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber: INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en

Læs mere

Geometri med Geometer II

Geometri med Geometer II hristian Madsen & Frans Kappel Øre, Morsø Gymnasium Geometri med Geometer II I det første forløb om geometri med Geometer beskæftigede i os især med at konstruere på skærmen. Ved hjælp af konstruktionerne

Læs mere

Konstruktion. d: En cirkel med diameter 7,4 cm. e: En trekant med grundlinie på 9,6 cm og højde på 5,2 cm. (Der er mange muligheder)

Konstruktion. d: En cirkel med diameter 7,4 cm. e: En trekant med grundlinie på 9,6 cm og højde på 5,2 cm. (Der er mange muligheder) 1: Tegn disse figurer: a: Et kvadrat med sidelængden 3,5 cm. b: En cirkel med radius 4,. c: Et rektangel med sidelængderne 3,6 cm og 9,. d: En cirkel med diameter 7,. e: En trekant med grundlinie på 9,6

Læs mere

Projekt 6.7. Beviser for Pythagoras sætning - og konstruktion af animationer

Projekt 6.7. Beviser for Pythagoras sætning - og konstruktion af animationer Projekt 6.7. Beviser for Pythagoras sætning - og konstruktion af animationer Flere beviser for Pythagoras sætning 1 Bevis for Pythagoras sætning ved anvendelse af ensvinklede trekanter... 1 Opgave 1 Et

Læs mere

Geogebra Begynder Ku rsus

Geogebra Begynder Ku rsus Navn: Klasse: Matematik Opgave Kompendium Geogebra Begynder Ku rsus Kompendiet indeholder: Mål side længder Mål areal Mål vinkler Vinkelhalveringslinje Indskrevne cirkel Midt normal Omskrevne cirkel Trekant

Læs mere

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve

5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve 5: Trigonometri Den del af matematik, der beskæftiger sig med figurer og deres egenskaber, kaldes for geometri. Selve ordet geometri er græsk og betyder jord(=geo)måling(=metri). Interessen for figurer

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

Geometri i plan og rum

Geometri i plan og rum INTRO I kapitlet arbejder eleverne med plane og rumlige figurers egenskaber og med deres anvendelse som geometriske modeller. I den forbindelse kommer de bl.a. til at beskæftige sig med beregninger af

Læs mere

Svar på opgave 322 (September 2015)

Svar på opgave 322 (September 2015) Svar på opgave 3 (September 05) Opgave: En sekskant har sidelængder 7 7. Bestem radius i den omskrevne cirkel hvis sekskanten er indskrivelig. Besvarelse: ny version 6/0-05. metode. Antag at sekskanten

Læs mere

Vektorer og lineær regression

Vektorer og lineær regression Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 03 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden

Læs mere

Mattip om. Geometri former og figurer. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. At finde og tegne former og figurer

Mattip om. Geometri former og figurer. Du skal lære: Kan ikke Kan næsten Kan. At finde og tegne former og figurer Mattip om Geometri former og figurer Du skal lære: At finde og tegne former og figurer Kan ikke Kan næsten Kan At beregne omkreds og areal af figurer Om forskellige typer trekanter At finde højde og grundlinje

Læs mere

Trekanthøjder Figurer

Trekanthøjder Figurer Trekanthøjder D E N C B F G T I H L N S J M F K ST O T I U Q R V SK X Y 97887204290_Vaerkstedmap_Kopisider_-70.indd 24 24 /0/2 :46 M Trekanthøjder D B L F E H C G I J I L K M O R S N Y Q G Y E T U 97887204290_Vaerkstedmap_Kopisider_-70.indd

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2017

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 2017 Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 017 18. maj 017: Delprøven UDEN hjælpemidler Opgave 1: 4x 1 17 5x 4x 5x 17 1 9x 18 x Opgave : N betegner antallet af brugere af app en målt i tusinder. t angiver

Læs mere

Projekt 3.3 Linjer og cirkler ved trekanten

Projekt 3.3 Linjer og cirkler ved trekanten Projekt 3.3 Linjer og cirkler ved trekanten Midtnormalerne i en trekant Konstruer et linjestykke (punkt-menuen) og navngiv endepunkterne A og B (højreklik og vælg: Etiket), dvs. linjestykket betegnes AB.

Læs mere

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.

Læs mere

GEOMETRI I PLAN OG RUM

GEOMETRI I PLAN OG RUM LÆRERVEJLEDNING GEOMETRI I PLN OG RUM Kopiark Indhold og kommentarer Vejledende sværhedsgrad Tilknytning til Kolorit 9 matematik grundbog Navne på figurer På siden arbejder eleverne med navnene på forskellige

Læs mere

Besvarelse af stx_081_matb 1. Opgave 2. Opgave 1 2. Ib Michelsen, 2z Side B_081. Reducer + + = + + = Værdien af

Besvarelse af stx_081_matb 1. Opgave 2. Opgave 1 2. Ib Michelsen, 2z Side B_081. Reducer + + = + + = Værdien af Ib Michelsen, z Side 1 7-05-01 1 3 4 5 6 7 8 9 10 11 1 13 14 15 16 17 18 19 0 1 3 4 5 6 7 Besvarelse af stx_081_matb 1 Opgave 1 Reducer ( x + h) h( h + x) ( x h) h( h x) + + = x h xh h h x x + + = Værdien

Læs mere

Geometri Følgende forkortelser anvendes:

Geometri Følgende forkortelser anvendes: Geometri Følgende forkortelser anvendes: D eller d = diameter R eller r = radius K eller k = korde tg = tangent Fig. 14 Benævnelser af cirklens liniestykker Cirkelperiferien inddeles i grader Cirkelperiferien

Læs mere

Unityskolen Årsplan for Matematik Team 2 (3.-4. klasse)

Unityskolen Årsplan for Matematik Team 2 (3.-4. klasse) Klasse: Team 2 (3.- 4.klasse) Fag: Matematik Lærer: Nawal Tayibi Lektioner pr. uge:? Antal elever:? Uge Forløb Færdigheds- og vidensmål Læringsmål 33 introuge 34-37 Addition og subtraktion Tal og algebra

Læs mere

Formel- og tabelsamling

Formel- og tabelsamling Formel- og tabelsamling Folkeskolens afsluttende prøver i matematik Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie 2005 Grundskolen Formel- og tabelsamling Folkeskolens afsluttende prøver i matematik Uddannelsesstyrelsens

Læs mere

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN 978 87 7066 499 8 Et af de helt store videnskabelige projekter i 1700-tallets Danmark var kortlægningen af Danmark. Projektet blev varetaget af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og løb over en periode på et halvt

Læs mere

Et kommatal som for eksempel 1,25 kaldes også noget andet. Hvad kaldes det også?

Et kommatal som for eksempel 1,25 kaldes også noget andet. Hvad kaldes det også? Et tal som både består af et helt tal og en brøk, for eksempel 2 " #. Hvad hedder det? Et kommatal som for eksempel 1,25 kaldes også noget andet. Hvad kaldes det også? Hvad kalder man tallet over brøkstregen

Læs mere

Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling

Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling Dynamiske konstruktioner med et dynamisk geometriprogram En øvelsessamling Disse opgaver er i sin tid udarbejdet til programmerne Geometer, og Geometrix. I dag er GeoGebra (af mange gode grunde, som jeg

Læs mere

Trigonometri. for 9. klasse. Geert Cederkvist

Trigonometri. for 9. klasse. Geert Cederkvist Trigonometri Ved konstruktion af bygningsværker, hvor der kræves stor nøjagtighed, er der ofte brug for, at man kan beregne sider og vinkler i geometriske figurer. Alle polygoner kan deles op i trekanter,

Læs mere

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri

VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: Projekt Trigonometri VUC Vestsjælland Syd, Slagelse Nr. 1 Institution: 333247 2015 Anders Jørgensen, Mark Kddafi, David Jensen, Kourosh Abady og Nikolaj Eriksen 1. Indledning I dette projekt, vil man kunne se definitioner

Læs mere

Matematisk formelsamling

Matematisk formelsamling Matematisk formelsamling Almen voksenuddannelse Niveau D Denne udgave af Matematisk formelsamling til den skriftlige prøve på almen voksenuddannelse (avu) niveau D er udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet

Læs mere

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning

Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Eksamensspørgsmål: Trekantberegning Indhold Definition af Sinus og Cosinus... 1 Bevis for Sinus- og Cosinusformlerne... 3 Tangens... 4 Pythagoras s sætning... 4 Arealet af en trekant... 7 Vinkler... 8

Læs mere

Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172)

Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side172) Forslag til løsning af Opgaver til ligningsløsning (side17) Opgave 1 Hvis sønnens alder er x år, så er faderens alder x år. Der går x år, før sønnen når op på x år. Om x år har faderen en alder på: x x

Læs mere

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt).

Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Mit bord. Tegn det bord, du sidder ved. Du skal lave en tegning af bordet set lige på fra alle sider (fra langsiden, den korte side, fra oven og fra neden - 4 tegninger i alt). Tegningerne skal laves på

Læs mere

F-dag om geometri. Fremstilling og beskrivelse af stiliserede blade

F-dag om geometri. Fremstilling og beskrivelse af stiliserede blade F-dag om geometri Fremstilling og beskrivelse af stiliserede blade I foråret fejrede Canada at landet havde eksisteret som nation i 150 år. I den anledning blev der fremstillet et logo, der tog afsæt i

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at:

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med geometri at: Noter til læreren side 1 I Trinmål for faget matematik står der bl.a. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til i arbejdet med

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen runde

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen runde Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen 2008 2. runde Det som skal vurderes i bedømmelsen af en besvarelse, er om deltageren har formået at analysere problemstillingen, kombinere de givne

Læs mere

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant

Mattip om. Arealer 2. Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5. Du skal lære om: Repetition af begreber og formler. Arealberegning af en trekant Mattip om Arealer 2 Du skal lære om: Repetition af begreber og formler Kan ikke Kan næsten Kan Arealberegning af en trekant Arealberegning af en trapez Tilhørende kopi: Arealer 4 og 5 2016 mattip.dk 1

Læs mere

Løsningsforslag MatB Juni 2013

Løsningsforslag MatB Juni 2013 Løsningsforslag MatB Juni 2013 Opgave 1 (5 %) Et andengradspolynomium er givet ved: f (x) = x 2 4x + 3 a) Bestem koordinatsættet til toppunktet for parablen givet ved grafen for f Løsning: a) f (x) = x

Læs mere

Vi håber disse svarforslag kan være til glæde for læseren, og vi modtager gerne forslag til forbedringer:

Vi håber disse svarforslag kan være til glæde for læseren, og vi modtager gerne forslag til forbedringer: Svarforslag til Alfa, Forstudier Vi håber disse svarforslag kan være til glæde for læseren, og vi modtager gerne forslag til forbedringer: Kristine.Jess@skolekom.dk Med venlig hilsen forfatterne Indhold

Læs mere

Allan C. Malmberg Matematik i glimt For elever med særlig interesse og evne for faget INFA 2006 Allan C. Malmberg

Allan C. Malmberg Matematik i glimt For elever med særlig interesse og evne for faget INFA 2006 Allan C. Malmberg Allan C. Malmberg Matematik i glimt For elever med særlig interesse og evne for faget INFA 2006 Allan C. Malmberg Matematik i glimt For elever med særlig interesse og evne for faget INFA 2006 Seneste

Læs mere

Vi håber disse svarforslag kan være til glæde for læseren, og vi modtager gerne forslag til forbedringer:

Vi håber disse svarforslag kan være til glæde for læseren, og vi modtager gerne forslag til forbedringer: Svarforslag til Alfa, Forstudier Vi håber disse svarforslag kan være til glæde for læseren, og vi modtager gerne forslag til forbedringer: Kristine.Jess@skolekom.dk Med venlig hilsen forfatterne Indhold

Læs mere

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt

geometri trin 2 brikkerne til regning & matematik preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri trin 2 preben bernitt brikkerne til regning & matematik geometri, trin 2 ISBN: 978-87-92488-16-9 1. Udgave som E-bog 2003 by bernitt-matematik.dk Kopiering er

Læs mere

Matematik projekt. Klasse: Sh-mab05. Fag: Matematik B. Projekt: Trigonometri

Matematik projekt. Klasse: Sh-mab05. Fag: Matematik B. Projekt: Trigonometri Matematik projekt Klasse: Sh-mab05 Fag: Matematik B Projekt: Trigonometri Kursister: Anders Jørgensen, Kirstine Irming, Mark Petersen, Tobias Winberg & Zehra Köse Underviser: Vibeke Wulff Side 1 af 11

Læs mere

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4

Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau maj 2016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 4 Opgave 1: Løsninger til eksamensopgaver på B-niveau 016 4. maj 016: Delprøven UDEN hjælpemidler 4 3x 6 x 3x x 6 4x 4 x 1 4 Opgave : f x x 3x P,10 Punktet ligger på grafen for f, hvis dets koordinater indsat

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU 2g

MATEMATIK A-NIVEAU 2g NETADGANGSFORSØGET I MATEMATIK APRIL 2009 MATEMATIK A-NIVEAU 2g Prøve April 2009 1. delprøve: 2 timer med formelsamling samt 2. delprøve: 3 timer med alle hjælpemidler Hver delprøve består af 14 spørgsmål,

Læs mere