Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser

Transkript

1 Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer København, 13. april 2012 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard

2 Formålet med dagen - Udveksling af viden og erfaringer, så vi går klogere herfra end da vi kom, og har fået ideer til hvordan vi kan komme videre med de delprojekter, vi er involverede i - Input til og afklaring af rammer for rapporteringen af skoleprojekterne, så det bliver overkommeligt både at udarbejde rapporteringen og at udføre analysen på tværs - Overveje hvordan vi bedst formidler erfaringer, resultater og anbefalinger fra projekterne så andre kan få fornøjelse af dem, så vi kan afslutte projektet på en måde, så det ikke bare bliver glemt på en hylde og í deltagernes hoveder og så andre gymnasiefremmede elever kan få glæde af projekterne

3 Program

4 Temaer til diskussion i - Hvilke dokumentationsformer skal benyttes? - Kan massiv testning hjælpe de gymnasiefremmede? - Er det nødvendigt med en kontrolkasse? - Vil forsøg altid lykkes? En selvopfyldende profeti? - Er det muligt at isolere best practice`? - Hvor forpligtet er den enkelte lærer på pædagogiske tiltag, som pædagogisk råd eller klasseteam anbefaler? - Skal man kigge mindre på at etablere redskaber og snarere på at skabe et behov for dem for at lære noget? Hvordan skaber man motivation til at bruge de tilbud, der er (f.eks. opgavecafé) - Fælles formativt arbejde (undersøge) eller summativt arbejde (svare). - Etik i aktionsforskning f.eks. ved elevinterview og samtaler - Er der nogen forskelle på gymnasiefremmede og andre elever?

5 Andre pointer - Betydningen af det sociale miljø for det faglige arbejde (hvorfor er det ikke overraskende?) - Tydelige rammer for og krav til det faglige arbejde (herunder retteark) tryghed i f.t. til krav og forventninger - Men også at eleverne i nogle af projekterne udtrykker usikkerhed over for krav og forventninger

6 Er der nogen forskelle på gymnasiefremmede og andre elever? Institut for Naturfagenes Didaktik

7 Gennemsnit for alle skoleformer Dansk Engelsk Matematik 0

8 9 Karakter for dansk Hf Hhx Htx Stx Grundskolen Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Ph. d. mv.

9 8 Karakterer for matematik tik B Hf Hhx Htx Stx Grundskolen Gymnasiale Erhvervsfaglige Korte Mellemlange Lange Ph. d. mv. uddannelser uddannelser videregående videregående videregående uddannelser uddannelser uddannelser

10 Det formative, test t og kriterier i Betydning af feedback - Så eleverne får indsigt i i hvad de gør rigtigt t eller forkert? - Så eleverne får indsigt i kriterier - Så læreren får indsigt i elevernes forståelse Er test det samme som feedback? Fordele ved test - Det giver eleverne en fornemmelse af deres niveau - De giver læreren en fornemmelse af klassens niveau - De udgør klare mål og milepæle Risici ved test - De flytter fokus fra læring og forståelse til beståelse (de sætter fokus på at svare frem for at undersøge) - De kan virke demotiverende for dem, som ikke klarer sig godt Hvad tester man? Hvordan? Hvordan bliver der givet feedback (herunder bedømmelse)

11 Hvor forpligtet t er lærere på fælles beslutninger? Principielt behøver en uni-lærer ikke interessere sig for de sidste 30 pct. Dem er jeg ligeglad med de skulle slet ikke have været på universitetet. Efter min mening handler det ikke om at alle skal bestå, men om at opnå det mest kvalificerede faglige g niveau Lektor ved historie på RUC Jakob Egholm Feldt ifølge Forskerforum nr. 253, april Er det en acceptabel indstilling? - Hvilke begrundelser vil I anerkende i forhold til at en lærer vælger at undlade at følge en anbefaling fra PR eller teamet? - er der gode og mindre gode grunde?

12 DOKUMENTATIONSFORMER OG RAPPORTERING

13 Giver forsøgene bedre muligheder for gymnasiefremmede? Større læringsudbytte - Kvantitativt t (f.eks. højere karakterer, kt flere rigtige svar) - Kvalitativt (dybere eller bredere forståelse) Øget gennemførelse (fastholdelse) Mere aktiv deltagelse Mere hensigtsmæssige arbejdsformer Bedre trivsel for eleverne Ændret lærerpraksis Andet?

14 Dokumentationsformer ti Formålet med dokumentationen er at kunne sige, hvorfor vi mener noget er, som vi mener det er. (Hvilke krav ville I stille til jeres elevers arbejde?) Formerne skal hænge sammen med initiativer og formål Dokumentationen skal kunne offentliggøres, og derfor være anonymiseret

15 Dokumentationsformer ti Læringsudbyttet - Kvantitativt - Måling af karakterer - Måling af tests (evt. før og efter test) - Hvilke læringsmål vil I teste for? - Kvalitativt: - Opnår eleverne en dybere eller bredere forståelse af stoffet - Personal Meaning Mapping (PMM) eller begrebskort

16 To eksempler på begrebskort b

17 Personal meaning mapping Figur 1. I første trin gives gæsten gives et ark papir med et ord eller en frase, her Planter, og bedes om at skrive sine tanker om dette ord ned (eksemplificeret i A). Dernæst interviewes gæsten om det, de har skrevet, og intervieweren kortlægger gæstens forklaringer på arket i en anden farve (B). Proceduren gentages efter gæstens besøg i udstillingen, hvorved det ofte vil resultere i en mere nuanceret kortlægning (C). Efter M. Mortensen & N.Quistgaard: Hvordan kan man evaluere udbyttet af museumsbesøg? (Unge pædagoger nr.1, 2011, s. 66)

18 Dokumentationsformer ti Læringsudbyttet - Kvantitativt - Måling af karakterer - Måling af tests (evt. før og efter test) - Hvilke læringsmål vil I teste for? - Kvalitativt: - Opnår eleverne en dybere eller bredere forståelse af stoffet - Personal Meaning Mapping (PMM) eller begrebskort - Små essays, videoforklaringer, tests (hvor de skal forstå nuancer) Aktiv deltagelse - Elektronisk baserede deltagelsesformer - Observation af elever (kollegaobservation) (hvem bidrager med hvad og på hvilken måde?) evt. fokuseret på bestemte t elever - Afleveringsopgaver som afspejler forberedelsesformen afhængig af hvilken forberedelse I ønsker

19 Dokumentationsformer ti Interview - Individuelle eller fokusgrupper - Båndoptagede gruppearbejder Spørgeskemaundersøgelse - I forhold til forløbene - Bredere trivselsundersøgelser trivselsundersøgelser - ( Dokumenter - Planlægningsdokumenter - Elevarbejder - Læringsstilstests eller lignende - Evalueringer - Læringsdagbøger fra læreren (eller eleverne) - Mødereferater

20 Notat med dokumentationsformer (Nyborgseminaret) kan_man_m_le_og_dokumentere_initiativer_sep2011.pdf/

21 Kitik Kritiske overvejelser Er forsøg altid succeser? - Nej der er noget der ikke har fungeret som forventet t i dette projekt - Ja men hvorfor? Kan man isolere best practice? Ved vi hvad der virker? Etik: hvordan undersøger man elevernes oplevelse og praksisser uden at krænke grænser (herunder spørgsmålet om bedømmer og undersøger)

22 UDARBEJDELSE AF RAPPORTER Institut for Naturfagenes Didaktik

23 Formalia Omfanget eksklusive bilag max 15 A4-sider. En A4 side er lig ca enheder med mellemrum Skriv gerne i Times New Roman pkt. 12 Brug så få automatiske overskriftniveauer som muligt Overskrift på rapporten: Projektets t titel og årstal Underoverskrift: Forfattere og deltagere i projektet både skoler og lærere. Gerne projektnummer. Sidehoved med projektets navn og sidetal Gerne bilag ved. Helst samlet i én fil evt. med en indholdsoversigt Afleveres enten 1. juli eller 10. august Hvis I vil aflevere til august, så skriv det 1. juli

24 Kvalitative ti overvejelser Formålet med jeres rapportering er. - At vi (forskergruppen) kan skrive en tværgående sammenfattende rapport - At andre skoler og lærere kan blive inspirerede til deres eget arbejde Udvælg de elementer, I finder mest givende for andre. En brugervenlig rapport NB: Denne rapport erstatter ikke den rapport I skal aflevere til Undervisningsministeriet for jeres FoU-projekt når det udløber til november. Meget vil være det samme, men vi skal ikke vide noget om økonomi, og I skal stadig aflevere rapporten til UVM selv om indholdsdelen er den samme.

25 Elementer i jeres rapportering 1. Baggrund og idé - Hvilket problem ville I tage fat i, og hvordan havde i konstateret t t det? - Var der særlige inspirationskilder 2. Aktiviteter - Hvad gjorde I og hvem var involverede (fag, trin, studieretning, inden og uden for undervisningen, osv.) - Hvad gjorde I for at dokumentere det (kort det meste i bilag) 3. Erfaringer og resultater - Hvordan gik det? Hvilke konklusioner drager I? - Var der noget der var overraskende, opmuntrende, foruroligende? 4. Anbefalinger og perspektiver - Hvad kan man gøre videre? Hvad vil I selv gøre, hvad kan andre? - Forskellige vinkler: skolen, faget, læreren, systemet 5. Bilag med dokumentation, eksempler, uddybninger osv. - (Her kan være konkret k materiale andre lærere kan bruge umiddelbart eller arbejde videre på) (Se slides fra Aases præsentation i Nyborg, september 2011)

26 Den tværgående rapport Er der nogle generelle træk på tværs af alle eller flere rapporter, som tyder på, at der er noget der virker? Er der nogle særlige erfaringer evt. kun fra enkelte projekter som er værd at hæfte sig ved Er der andre forhold i tilknytning til projektet, vi som forskere ønsker at pege på? Overskrifter fra første rapport: - Støtte til elevernes læsning og skrivning - Motivation og fagenes relevans - Det sociale miljø som støtte for læring - Hvordan kan man differentiere undervisningen? - Tydeliggørelse, mål og kriterier Desuden: - Betydningen af progression - Betydningen af lærersamarbejde

27 PERSPEKTIVET MED PROJEKTET Institut for Naturfagenes Didaktik

28 Afslutningskonferencen f Hvornår? 2. oktober men UVM har spurgt om den kan flyttes. Kan den det? Hvor? På et gymnasium (Høje Taastrup? Ideer på Fyn?) Hvad skal den indeholde? dk/ i i / l k / Formidling i øvrigt: Hvordan ville I selv bedst kunne stifte bekendtskab med og bruge andres erfaringer fra FoU-projekter? Hvordan kan projekterfaringerne forankres på jeres skoler?

29 Eksempel på temaer vi allerede har overvejet (fra oplæg til fagkonsulenter) Formuleret af de deltagende koordinatorer: - At favne alle fag - At have tid til at koordinere og samarbejde på tværs af skoler - At få (næsten) alle lærere til at bevæge sig i (nogenlunde) samme retning Set fra følgeforskergruppen - At få sat en klar fagdidaktisk dagsorden - At flytte tyngden fra elevtilpasning til organisationsforandring - At få skoler, som har søgt alene, til at involvere sig i sparring med andre - (At håndtere bølgen af CL og læringsstile)

30