Om studieguiden Studie-guiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives:

Transkript

1 Title Studie-guide for Modul 3: Viden og information Description Keywords Objectives Author Kirsten Ohm Kyvik, og Marianne Ewertz Organisation Version 1 September 2008 Date 13. juni 2008 Copyright Om studieguiden Studie-guiden beskriver dine aktiviteter på ugebasis. For hver uge angives: Ugens forelæsninger med en kort angivelse af emnet Ugens hold- og/eller gruppetimer, evt. med link til aktiviteterne i disse timer for at kunne deltage i undervisningen til de enkelte aktiviteter Læringsmål og opsummering Herudover indeholder studie-guiden Nogle eksempler på kliniske sygdomme af relevans for dette modul (de såkaldte Index Clinical Situations); cystisk fibrose, inborn errors of metabolism og kromosomsygdomme. En anførelse af supplerende litteratur/andre læringsresourcer En beskrivelse af hvad, der skal til, for at bestå dette modul Om modul 3 Sammenhæng med øvrige moduler Biomedicinsporet: Genetik I biomedicinsporet er cellens byggestene, struktur og funktion præsenteret i modul 1, mens cellens deling og differentiering, genomets bevarelse og ekspression, protein-syntesen og enzymer er præsenteret i modul 2 tillige med basal histologi og embryologi. I modul 3 videreføres denne viden til individ, familie- populations- og anvendelses-niveau. Akademikersporet: Forskningsmetode og etik I akademikersporet er den studerende i Modul 1 blevet introduceret til den videnskabelige tankegang, blandt andet ved at læse sundhedsvidenskabelige artikler samt søge og i et vist omfang vurdere kvaliteten af faglitteratur. I Modul 3 udbygges den studerendes indsigt i den videnskabelige tankegang, idet en række sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder gennemgås. Professionssporet: Sundhedspsykologi I professionssporet har den studerende i Modul 1 og 2 lært akut beredskab som første del af færdighedstræningen. I dette modul introduceres til undervisning i kommunikation, der har det medicinske interview og den medicinske informationssamtale som centrale kurser. For at øge udbyttet

2 af kommunikationsundervisningen, findes på bacheloruddannelsen understøttende kurser i hhv. sundhedspsykologi (modul B3) og professionsetik (modul B8). Hensigten med undervisningen i sundhedspsykologi er, at den studerende får redskaber til at forstå patientens situation som udgangspunkt for god kommunikation mellem behandler og patient samt evt. pårørende. Patientens forudsætninger præsenteres bredt ud fra såvel sociologiske, psykologiske og eksistentielle aspekter. Undervisningen består af fire dele: (1) Bevidsthedsteori, kommunikation og sygdomsadfærd, (2) Krise og udvikling, (3) Stress og Coping-strategier samt (4) Tro og helbred. Vision for modul 3 Vi ønsker at de studerende efter afslutning af modul 3 forstår at menneskets gener indeholder information, som agerer i et samspil med det indre og ydre miljø og er grundlaget for at mennesker udvikler sig forskelligt. forstår at interindividuelle genetiske forskelle har betydning for forekomst af sygdomme, behandlingsrespons samt biologisk variation. har lært at opsøge, analysere og formidle viden. har opnået kendskab til centrale sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, herunder deres anvendelsesmuligheder kan analysere konkrete forskningsprojekter mht. benyttet metode og forudsætninger kan forholde sig reflekterende og diskuterende til etiske problemer og argumenter inden for sundhedsvidenskab og i det sundhedsvidenskabelige praksisfelt generelt har redskaber til at handle professionelt og reflekteret i forhold til den enkelte patient, dennes pårørende og dennes aktuelle situation. Modulgruppe 3 har som overordnet formål, at modulet skal fremstå som en helhed, hvorfor de tre spor understøtter hinanden. Dette gøres i praksis ved, at underviserne i de tre spor samarbejder tæt omkring planlægningen af følgende elementer af modulet: forskningsmetodedelen af akademikersporet skal gøre de studerende i stand til at forstå og beregne nogle af de centrale begreber i biomedicinsporet. videnskabesteoridelen af akademikersporet vil bruge biomedicinsporets etiske problemer i etik undervisningen professionssporet og biomedicinsporet forsøger at inddrage elementer fra begge spor i undervisningen vedr. klinisk genetik og genetisk rådgivning og formidling af det svære budskab. Skema Undervisningen gives som forelæsninger (alle 150 studerende) (F); holdtimer (i alt 5 hold med ca. 30 studerende) (H); eller som gruppetimer (i alt 15 grupper med ca. 10 studerende) (G). Skema i oversigtsform med ansvarlig underviser, tid, sted og tema for de enkelte sessioner finder du via student-selvbetjening Undervisere I dette modul vil du møde følgende undervisere: Dorthe Gylling Crüger, overlæge, Ph.D., Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle Sygehus dogycr@vgs.vejleamt.dk Christina Fagerberg, afdelingslæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle sygehus, Christina.Fagerberg@vgs.regionsyddanmark.dk

3 Gert Ditlev, Forskningskonsulent, Klinisk Psykologisk Afdeling, Odense Universitetshospital. Jacob Hjelmborg, lektor, Statistik, IST, J.B. Winsløwsvej 9B. Jens Rasmussen, sygehuspræst, OUH, Kløvervænget 6, 13 sal, 5000, Odense C. j- Kirsten Ohm Kyvik, Institutleder ved Institut for Regional Sundhedsforskning, Epidemiologi, IST, J.B. Winsløwsvej 9B. Kaare Christensen, professor, Epidemiologi, IST, J.B. Winsløwsvej 9B. Lotte Huniche, adjunkt, HMS, Lene Christiansen, lektor, Epidemiologi, IST, J.B. Winsløwsvej 9B. Lotte Huniche, adjunkt, HMS, Morten Severinsen, ekstern lektor, IST, J. B. Winsløwsvej 19, 3. sal. Niels Holm, overlæge, klinisk lektor, Odense Universitetshospital, Niels Christian Hvidt, lektor, HMS, J. B. Winsløwsvej 9B. Pernille Hermann, koordinerende klinisk lektor, Kolding Sygehus. Steen Kølvraa, professor, Klinisk Genetisk afdeling, Vejle Sygehus, Søren Cold, overlæge, Odense Universitetshospital. Torben Barington, professor, Klinisk Immunologisk Afd., Klinisk Institut, OUH. Torben Kruuse, professor, Klinisk Biokemi og Klinisk Genetik, Klinisk Institut, OUH, Ph.d. studerende, ældre studerende og yngre læger vil undervise i holdtimer og gruppeøvelser o Bue Meier (Hold- og gruppetimer, biomedicin) (bumei04@samnet.sdu.dk) o Dorthe Nielsen (Hold- og gruppe, akademiker) (dorthe.nielsen@ouh.fyns-amt.dk) o Loni Ledderer (Hold- og gruppe, akademiker) (lledderer@health.sdu.dk) o Magnus Ploug Hansen (Holdundervisning, biomedicin) (mahan04@student.sdu.dk) o Pernille Lund Rasmussen (Hold- og gruppetimer, biomedicin) (peras02@student.sdu.dk) o Sanne Møller ((Hold- og gruppetimer, biomedicin) (sanne.moeller@ouh.regionsyddanmark.dk) o Jan Nielsen (Hold- og gruppe, akademiker) (jnielsen@stat.sdu.dk) o Inge Petersen (Hold- og gruppe, akademiker) (Ipetersen@health.sdu.dk). o Axel Skytthe (Hold- og gruppe, akademiker) (ASkytthe@health.sdu.dk), o Mikael Tinggarrd(Hold- og gruppe, akademiker) (mthinggaard@health.sdu.dk) o Jakob Mortensen (Hold- og gruppe, akademiker) (jmortensen@health.sdu.dk ) o Bibi Anshøj (Hold- og gruppe, akademiker) (banshoj@health.sdu.dk ) o Anders Jørgen Svendsen (Hold- og gruppe, akademiker) (asvendsen@health.sdu.dk) o Mette Sørensen (Hold- og gruppe, akademiker) (msoerensen@health.sdu.dk) o Thomas Krøigaard (Hold- og gruppe, akademiker) (tkroigard@hotmail.com) o Dennis Hansen (Hold- og gruppe, akademiker) (dhans04@student.sdu.dk ) o Helle Øhlenschlæger (Hold- og gruppe, akademiker) (helle@logon.dk ) o Pernille Tørring (Hold- og gruppetimer, biomedicin) pernille.torring@ouh.regionsyddanmark.dk

4 Undervisningssekretær Yvonne Ørnebjerg, Uddannelsessekretariatet, Winsløwparken 19, 3. sal, telefon: Træffetid: kl Modulbestyrer Marianne Ewertz, Professor, overlæge dr. Med. Onkologisk afdeling R marianne.ewertz@ouh.regionsyddanmark.dk Undervisningslokaler Oversigt over lokalerne på Campus finder du her: Oversigt over undervisningslokalerne i klinikbygninger finder du her: Modulets varighed Modul 3 starter mandag d 1. september 2008 (uge 36), og de sidste undervisningssessioner er i uge 44, Der er ingen undervisning i uge 42 (efterårsferien) Eksamen finder sted i uge 45. Lærebøger Biomedicinsporet Essential Cell Biology Alberts et al Garland Science, 2nd edition 2003 (fra modul2) Én af følgende genetik bøger anskaffes: Thompson & Thompson, Genetics in Medicine 7 udg. Nussbaum, McInnes & Willard, W.B. Sanders Co, Amerikansk lærebog, som er opbygget ud fra en biologisk præsentation af genetikken med mange kliniske eksempler. Det medfører dog, at den til tider kan være lidt vanskelig at anvende som opslagsbog. Online access. Emery s Elements of Medical Genetics 13. udg. Turnpenny & Ellard, Elsevier, Churchill Livingstone, Engelsk lærebog, som er meget overskueligt opbygget og med mange kliniske eksempler. Gode figurer og illustrationer. Online access. Medicinsk Genetik Nørby og Nielsen (red) FaDL s forlag Overskuelig og klart opbygget dansk lærebog, men svag i nogle afsnit og ikke så dækkende som de to engelsksprogede bøger. Nogle afsnit er dog særdeles dækkende og meget pædagogiske. Akademikersporet Her skal der bruges bøger om etik, videnskabsteori, forskningsmetoder, herunder især humanistisk forskningsmetode, epidemiologi og statistik. Anbefalede grundbøger "Etik og videnskabsteori i sundhedsfagene" (2. udgave) M. Severinsen, Syddansk Universitetsforlag Anbefales også til modul 6. Kirkwood og Sterne: Medical Statistics. (2nd ed.) Blackwell Science, Anbefales også til modul 10 og senere ENTEN Epidemiologi og evidens Svend Juul, Munksgaard 2005 ELLER "Epidemiology - An Introduction", Rothman, Oxford university press, 2002, kapitel 1-5. Kræftpatientens verden ed. E. Rasmussen og A. Nissen, Kræftens Bekæmpelse Alternative grundbøger Hvad er Videnskabsteori S.H. Klausen, Akademisk forlag 2005 Medicinsk filosofi H.R. Wulff et al., Munksgaards Forlag 1990

5 Medicin og filosofi I. Johansson et al. FADL s forlag 1999 Etik - en introduktion N. Thomassen, Gyldendal Bioetik - en grundbog K.K. Jensen et al., Rosinante 1999 Humanistisk forskning inden for sundhedsvidenskab I.M. Lunde & P. Ramshøj, Akademisk Forlag 1996 (Hvis man ønsker mere uddybende om kvalitativ metode) Basic and Clinical Biostatistics 4 Ed. Dason B, Trapp RG. McCraw Hill (Hvis man ønsker mere uddybende om statistiske metoder). Professionssporet Anbefalede grundbøger Cullberg J (2007). Krise og udvikling. 5. udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Anden litteratur Udover den nævnte lærebog anvendes der, primært i akademiker- og professionssporet, en del litteratur, der kan findes på nettet. Links til denne litteratur er placeret i studieguiden i forbindelse med beskrivelsen af den undervisningsaktivitet, hvortil litteraturen skal anvendes. Endelig bruges der i enkelte tilfælde litteratur, som gøres tilgængelig som trykte kopier. Denne litteratur omtales i studieguiden i forbindelse med den undervisningsaktivitet, den skal bruges til. Kompetencetermer Denne studie-guide beskriver lidt mere detaljeret, hvad vi forventer du skal kunne (dine kompetencer). Kompetencerne inddeles i 3 niveauer, og vi har anvendt følgende kompetencetermer: Kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Kompetenceniveauer for praksiskompetencer Niveau 1 Angive/definere/beskrive/identificere Deltage/assistere Niveau 2 Forklare/anvende/redegøre for Udføre under vejledning Niveau 3 Analysere/diskutere/vurdere Udføre selvstændigt Beskrivelse af kompetenceniveauer for faglige og intellektuelle kompetencer Niveau 1: Angive, definere etc. : På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Niveau 2: Forklare/anvende/redegøre for: På dette niveau skal den studerende kunne forklare (årsags)sammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Niveau 3: Analysere/diskutere/vurdere.: På dette niveau skal den studerende kunne forholde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse (biologiske) sammenhænge, kunne begrunde valg af metode etc. Såfremt andre verber end de nævnte anvendes i beskrivelsen, skal niveauet angives. Ex.: Orientere sig i kurser og content system på e-learn (Niveau 1). Beskrivelse af kompetenceniveauer for kliniske færdigheder

6 Niveau 1: Deltage/assistere etc.: På dette niveau skal den studerende kunne medvirke ved udførelse af bestemte opgaver og procedurer, uden selvstændigt ansvar for den samlede opgavevaretagelse, eksempelvis assistere ved vaginal fødsel Niveau 2: Udføre under vejledning etc.: På dette niveau skal den studerende kunne udføre bestemte opgaver eller funktioner under vejledning, typisk af en mere erfaren person Niveau 3: Udføre selvstændigt etc.: På dette niveau skal den studerende kunne varetage evt. planlægning og udførelse af bestemte funktioner, således eksempelvis kunne optage en fuldstændig anamnese, kunne gennemføre en objektiv undersøgelse, kunne foretage steril håndvask etc. Beståelseskrav For at bestå modul 3 skal du Have bestået den skriftlige moduleksamen i både modulets genetik- og akademikersporspensum. Have fået godkendt den obligatoriske diskussions-opgave i videnskabsteori, jf beskrivelsen nedenfor Have bestået den skriftlige eksamen i Sundhedspsykologi (case via E-learn) Obs!! Eksamenstilmelding sker automatisk via undervisningstilmeldingen ( november/ maj) Særligt om den netbaserede diskussionsopgave i akademikersporet I moduluge 4-6 skal du skrive og få godkendt i alt fire indlæg i netbaserede diskussioner om hhv. naturvidenskabelige forskningsmetoder/paradigmer, humanistisk sundhedsforskning og patientcentreret behandling. Indlæggene skal have et bestemt indhold og en bestemt struktur, jf opgaverne, der findes på e-learn i akademikersporets mappe. De netbaserede diskussioner foregår gruppevis i diskussionsfora, som også findes på e-learn i akademikermappen. Ugeplaner Overordnet giver biomedicin sporet 8ECTS, akademikersporet 5ECTS og professionssporet 2ECTS. I modulet indgår forelæsninger og holdtimer og gruppetimer. Tidspunkter og lokaler fremgår af skemaet der findes via student-selvbetjening. Læringsmål NB vigtigt!!! Pas på med at fortolke læringsmålene for snævert. En god metode er først at læse bogen/bøgerne grundigt, og derefter kontrollere din viden ved hjælp af læringsmålene(og for biomedicins vedkommende opsummeringsordene). Husk også, at du skal være i stand til at kombinere læringsmålene på alle mulige og nye måder. Læringsmålene beskriver altså det du skal kunne, når du er færdig med modulet,- de er ikke til at læse efter undervejs! Moduluge 1 Genetik (biomedicin) 1. Indledningsforelæsning om Viden og Information. Viden defineres ofte som rigtig, velbegrundet tro og reserveres ofte (af historiske grunde) til mennesket. På dette moduls biomedicinspor vil vidensbegrebet dog blive udvidet til alt levende. Viden kan så defineres som den integrative egenskab et levende system har, når det ud fra signaler udefra er i stand til at forudsige (med en vis sikkerhed), hvad der vil ske i dets omverden. Information er noget andet.

7 Det kan defineres som en samling af signaler (et budskab) egnet til overførsel mellem fortolkende subjekter. Igen er subjekter defineret bredere end sædvanligt, nemlig som alle systemer som kan ekstrahere viden fra et budskab. I cellen rummer DNA (digital) information. Ved aflæsning af denne information opnår cellen viden om omverdenen. I videnskaben er artikler (digital) information. Ved aflæsning opnår mennesket viden om omverdenen. Der er betydelig analogi mellem den måde alt (ikke intelligent) levende og det videnskabeligt tænkende menneske kvalificerer sin viden på nemlig gennem eksperimenter. Forskere anstiller selv eksperimenterne og bruger udfaldet til at be- eller afkræfte hypoteser. Andre organismers liv er i sig selv naturlige eksperimenter. De der er født med den bedste viden om deres omverden har den største chance for at sætte nye individer i verden, som så viderefører og raffinerer denne viden. Evolutionen er altså en videnskabende proces, og liv og viden er dermed to sider af samme sag. Underviser: T Barington, KI 2. Forandringer i arvemassen opstået ved kønscelledannelse. Underviser: Kirsten Ohm Kyvik, Institutleder ved Institut for Regional sundhedsforskning, Epidemiologi, IST 3. Metoder til analyse af kromosomer. Underviser: Kirsten Ohm Kyvik, Institutleder ved Institut for Regional sundhedsforskning, Epidemiologi, IST Holdtimer (2 timer) I disse timer gennemgås der opgaver om kromosomer, kønscelledannelse og kromosomabnormiteters opståen. Undervisere: Yngre læger og studenterundervisere, KI Du har læst kapitlerne om kromosomer i den lærebog du har valgt Kapitlerne 2, 4 i Nørby & Nielsen eller Kapitlerne 3, 6, 18 i Emery (13. udgave) eller Kapitlerne 2, 5, 6 i Thompson & Thompson (7. udgave) Til holdtimerne forberedes opgaverne til denne uge, som findes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Læringsmål moduluge 1 Forklare hvorledes menneskets arvemasse er opbygget og organiseret. Redegøre for hvorledes forandringer i menneskets arvemasse opstår ved kønscelledannelse og befrugtning. Opsummering Den normale kromosomsammensætning/karyotype, kromosomstruktur og kromosomafvigelser (numeriske, strukturelle), segregation under meiosen, non-disjunction, mosacisme, uniparental disomi, X-inaktivering. Akademikersporet 1. Introduktion til videnskabsteori. Hvad er videnskabsteori og hvordan kan dette fag bruges til at styrke sundhedsvidenskabelig praksis? Hvad er god sundhedsvidenskab? Introforelæsningen belyser disse spørgsmål, og informerer om, hvordan man består akademikersporet i Modul 3. Underviser: M Severinsen, IST 2. Risikobegrebet. Risikobegrebet introduceres og knyttes til essentielle problemstillinger i sundhedsvidenskab både praksis (i klinikken) og i forskningen. Betinget

8 sandsynlighedsregning indføres som redskab til risikovurdering. Der gennemgåes rudimenter af risikoberegning i genetik og konkrete problemstillinger i forbindelse med risikovurdering givet familie-stamtræ med apriori information. Denne sidste del knytter sig til modulets biomedicinspor. Underviser: J Hjelmborg, IST 3. Basal statistik. Heri gives en oversigt for statistiks rolle i sundhedsvidenskabelig forskning. De essentielle spørgsmål; Er der en sammenhæng mellem eksponering og udfald, eller skyldes den observerede association tilfældigheder? Hvor stor er effekten af eksponeringen? Hvilken indflydelse har andre faktorer på udfaldet? Kan vi opstille en rimelig model til brug for etiologiske-, diagnostiske- og prædiktionsmæssige formål? Vi belyser disse spørgsmål ved eksempler, samt betragter vejen fra studiedesign, via beskrivelse af stikprøve og modellering til generelle udsagn for populationen. Underviser: J Hjelmborg, IST Holdtimer (3 timer) 1. Risikobegrebet i sundhedsvidenskabelig sammenhæng. I disse timer uddybes risikobegrebet i sundhedsvidenskabelig sammenhæng. Temaet er de tre emner; Risikoberegning i genetik, eksponering-sygdom association og elementer af diagnostik gennemgåes med fokus på det metodiske princip, som er fælles for disse. Undervisere: K. Christensens undervisere fra IST. 2. Risikobegrebet i sundhedsvidenskabelig sammenhæng. Øvelserne: 6.1, 6.2, 6.3, 6.4, 6.5, 6.7 og 6.8 fra noterne forberedes (Se e-learn > akademiker). Undervisere: K. Christensens undervisere fra IST. 3. Biomedicinsk grundforskning. Underviser: M Severinsen, IST, mfl. Du har læst noter i Risikobegrebet i sundhedsvidenskab (tilgængelig via e-learn i akademikersporets mappe). Emnet Risikoberegning i genetik indgår også på modulets biomedicin-spor. I holdtimerne vil instruktorerne tage udgangspunkt i, at øvelserne er forberedte på forhånd. Om grundlæggende erkendelsesteori i den lærebog, du har valgt, fx Severinsen, s , eller i Wulff et al., s , eller i Johansson et al., s Prusiner, Stanley B. The Prion Diseases. Scientific American Volume 272 Number 1 (January 1995) Pages Kan læses på eller en tilsvarende redegørelse for et biomedicinsk grundforskningsprojekt Der forberedes øvelser ud fra ovenstående. Læringsmål akademikersporet moduluge 1 At kunne redegøre for risikobegrebet i sundhedsvidenskabelig forskning, herunder betinget risiko. At kunne anvende grundelementet i betinget sandsynlighedsteori, Bayes Theorem, i risikovurdering, genetik og diagnostik. At kunne analysere forskningstraditioner vha. paradigmebegrebet. At kunne redegøre for typer af observationer og metoder inden for biomedicinsk grundforskning Professionssporet

9 1. delperiode gælder uge 1 og 2 (2) Somatisk sygdomspsykologi at beskrive den somatiske sygdomspsykologis genstandsområde og problemer at formulere en grundmodel for den menneskelige bevidsthedsopbygning og funktion som referenceramme/teorigrundlag for forståelsen af, hvordan mennesker i en somatisk sygdomssituation kan opføre sig (reagere) at give en oversigt over adfærd/psykologiske tilstande, som somatisk sygdom kan udløse at formulere en basismodel og en basisetik for den kliniske patientsamtale, der kan modvirke, at mennesker med en somatisk lidelse også bliver ofre for en eller flere relativt problematiske psykologiske mekanismer. Holdtimer (2) Arbejdet i grupper handler om, gennem diskussion, cases og øvelser at forholde sig konkret til problemstillinger, der relaterer sig til forelæsningerne. Underviser: Gert Ditlev, klinisk psyk afd. OUH Læringsmål (1. delperiode) Beskrive Sundhedspsykologiens genstandsfelt og redegøre for centrale teoretiske retninger. Identificere faktorer af betydning for individer og gruppers opfattelse af sundhed og sygdom. Forklare individers forskellige tilbøjelighed til at søge læge i en given situation Moduluge 2 Genetik (Biomedicinspor) Monogene arvegange I. Autosomal dominant og recessiv arvegang. Underviser: Lene Christiansen, IST Monogene arvegange II: Kønsbunden arvegang. Mitochondrielle arvegange Underviser: Lene Christiansen, IST Holdtimer (2 timer) I disse timer gennemgås der opgaver om monogen arvegang. Undervisere: Yngre læger og studenterundervisere, KI. Du har læst relevante kapitler lærebøgerne Kapitlerne 3, 5, 8 i Nørby & Nielsen eller Kapitlerne 7, 22 i Emery (13. udgave) eller Kapitlerne 7, 19 i Thompson & Thompson (7. udgave) Du kender principperne bag Mendels love. Dette forudsættes kendt fra gymnasiet eller ved selvstudium, f.eks. på eller http.//dnalc.org/home.html

10 Til holdtimerne forberedes opgaverne til denne uge, som findes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Læringsmål moduluge 2 Forklare hvorledes arvemassen har betydning for udvikling af individets egenskaber. Opsummering Arvegange (autosomal, X-bunden, dominant, recessiv, mitochondriel), penetrans, ekspressivitet, genetisk heterogenitet (allel, locus), anticipation, uniparental disomi, genotype, fænotype Akademikersporet Tre forelæsninger om epidemiologiske forskningstraditioner. (Forelæsning 1 og 2 gives som en samlet dobbeltforelæsning) Underviser: K Christensen, IST Hvorfor fødes nogle børn med læbe/ganespalte? Et eksempel på epidemiologisk og genetisk forskning. Danske data for læbe/ganespalteforekomsten i de sidste 70 år bruges som udgangspunkt for 3 forelæsninger indeholdende: 1. en diskussion af epidemiologiske hyppighedsmål og deres anvendelse i årsagssøgende forskning 2. designmuligheder (tværsnits-, case/control-, kohorte- og familiestudier) i årsagssøgende forskning og den tætte relation mellem epidemiologi og genetik 3. bias (selektionsbias, informationsbias og counfounding) i epidemiologisk og genetisk forskning, og hvordan bias adskiller sig fra tilfældige fejl Holdtimer (4 timer) Der løses opgaver i epidemiologiske problemstillinger, og gennemgås basale og hyppigt anvendte statistiske metoder. Undervisere: K Christensen/J Hjelmborg, IST, mfl. Holdtime 1 og 2: Fra beskrivelse af en stikprøve med numeriske data udfra middelværdi, varians og andre deskriptorer til generelle udsagn om den pågældende population, hvor der tages højde for stikprøvens størrelse, samt variation mellem stikprøver. Dette leder til basale fordelinger (ex. normalfordeling), samt begrebet konfidensinterval. Overskrifter for indhold: Deskription af numeriske variable (måledata): (Motivation af middelværdi og variation (varians, standard deviation, standard fejl). Hvorfor median, modus og kvantiler?. ). (Kapitel 4) Normalfordelingen. (Hvorfor normalfordelingen? Hvad kan være normalfordelt?). (Kapitel 5) Konfidens? (Hvilken konfidens/troværdighed? Konfidensinterval. Sammenhæng mellem fordeling og konfidens (sandsynlighed fra areal under fordelingskurven) ). (Kapitel 6) Øvelser og eksempler oplyses på e-learn. Holdtime 3 og 4: Med udgangspunkt i de tre forelæsninger præsenteres en række eksempler på anvendelse af epidemiologiske hyppighedsmål (Kapitel 2 i SJ), design (Kapitel 5 i SJ) og bias (Kapitel 6 i SJ). At du har læst kapitel 1, 2, 5 og 6 i Svend Juels Epidemiologi og Evidens. At du har læst kapitel 4 til 6 i Kirkwood og Sterne, hvori kapitel 1 til 3 er læst kursorisk. I holdtimerne tages afsæt i at øvelserne er forberedte på forhånd.

11 Se ovennævnte øvelser. Læringsmål akademikersporet moduluge 2 At kunne redegøre for centrale epidemiologiske begreber (hyppighedsmål, design og bias) og forstå hvorledes epidemiologisk og klinisk forskning supplerer hinanden. At kunne redegøre for statistikkens grundlag og anvendelse i sundhedsvidenskabelig forskning. At have kendskab til basal statistisk inferens. Professionssporet Se moduluge 1 Moduluge 3 Genetik (Biomedicinspor) 1. Populationsgenetik I. Underviser: Niels V Holm, KI/IST 2. Populationsgenetik II. Underviser: Niels V Holm, KI/IST Holdtimer (4 timer) I disse timer løses opgaver om monogene arvegange inkl. risikoberegninger, samt om poulationsgenetik. Underviser: Yngre læger og studenterundervisere KI. Du har læst relevante kapitler i lærebøgerne Kapitel 6 i Nørby & Nielsen eller Kapitlerne 8, 22 i Emery (13. udgave) eller Kapitlerne 9, 19 i Thompson & Thompson (7. udgave) Til holdtimerne forberedes opgaverne til denne uge, som findes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Læringsmål moduluge 3 Forklare hvordan genetiske forskelle individer og etniske grupper imellem kan medføre forskellig modtagelighed og tolerance overfor sygdomme og behandlinger, samt miljø- og livsstilspåvirkninger. Opsummering Hardy-Weinberg, founder effekt, selektion, genetic drift, Bayes teorem. Akademiker Ingen. Holdtimer (3 timer) Holdtime 1: De epidemiologiske og statistiske begreber, der er tilegnet i holdtimerne i moduluge 2, anvendes til gennemgang og analyse af en BMJ artikel fra 2006, som stort set er baseret på disse grundlæggende begreber. Underviser: K Christensen, IST, mfl.

12 Holdtime 2 og 3: Gennemgang af epidemiologiske studier og design, samt fremlægning af artikler og øvelser. Underviser: K Christensen, IST, mfl. At du har læst De artikler der skal analyseres i gruppetimerne (tilgængelig på e-learn i akademikermappen) Kapitel 5 i Epidemiologi og evidens af Svend Juul Der udføres multiple choice opgaver, som findes på e-learn under akademikersporets mappe. Senest torsdag skal du have dannet en trio sammen med to medstuderende fra dit hold, og I skal have skrevet et startindlæg i det diskussionsforum, der skal bruges i diskussionsopgaven i uge 4-6. Se opgaverne samt yderligere instruktioner på e-learn i akademikersporets mappe. Læringsmål akademikersporet moduluge 3 At kunne redegøre for centrale sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, herunder epidemiologiske undersøgelser. At kunne redegøre for statistikkens grundlag og anvendelse i sundhedsvidenskabelig forskning. At have kendskab til basal statistisk inferens (hypotese-begrebet, test, p-værdi). At kunne redegøre for grundlæggende epidemiologiske begreber, problemformulering og design. Professionssporet 2. delperiode gælder uge 3 og 4 Forelæsning (2) - Krisepsykologi at formulere et begrebsapparat som grundlag for identifikation, beskrivelse, analyse og forklaring af den psykologiske kriseadfærd, som somatisk sygdom kan udløse, og som grundlag for kliniske samtaler med somatiske patienter i krise. Underviser: Gert Ditlev, klinisk psyk afd. OUH Holdtimer (2) Yderligere belysning af krisereaktioner og den professionelle håndtering heraf Uddybning af Krise-teorier, belysning ved eksempler Hvorledes kan vores viden om krisereaktioner og patienters vidensøgning og informationskilder anvendes i patientsamtalen Læringsmål (2. delperiode) Redegøre for centrale teorier om krisereaktioner. Identificere og beskrive relevante udløserfaktorer (objektab, frihedstab, egen alvorlig sygdom, ulykker, vold, krigs og katastrofeoplevelser, reproduktive problemer, ufrivillig abort, sygdom, skader og arvelighed ) Redegøre for det forventede forløb af krisereaktioner og anvende den viden i forbindelse med information af patienter og pårørende

13 Anvende teorier om krisereaktioner i analysen af en konkret sygehistorie og de professionelle handlemuligheder i forbindelse hermed Moduluge 4 Genetik (Biomedicinspor) 1. Ændringer i arvemassen som følge af påvirkninger udefra. Cancergenetik Underviser: Dorthe G. Crüger. Klinisk Gentisk Afdeling. Vejle. Holdtimer (2 timer) I disse timer gennemgås opgaver om cancergenetik samt, som repetition,om kromosomabnormiteters opståen. Underviser: Yngre læger og studenterundervisere, KI. Gruppetimer (2 timer) I disse timer arbejdes selvstændigt I smågrupper (2-3 personer) med caseopgaver i genetik (Case 1 og 2). Der vil i de skemalagte timer være mulighed for at stille spørgsmål/få hjælp af undervisere (Yngre læger og studenterundervisere) Du har læst relevante kapitler lærebøgerne Kapitel 13 i Nørby & Nielsen eller Kapitel 14 i Emery (13. udgave) eller kapitel 16 i Thompson & Thompson (7. udgave) Til holdtimerne forberedes opgaverne til denne uge, som findes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Til gruppetimerne findes opgaverne ligeledes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Læringsmål moduluge 4 Angive vigtigste principper for forandringer i menneskets arvemasse som følge af påvirkninger udefra. Opsummering Onkogener (proto-onkogener), tumor suppressor gener, DNA repair, cellecyklus, germline somatisk mutation, Knudson two hit hypotese, cancersyndromer. Akademiker 1. Når et menneske bliver sygt, er det ikke kun kroppen, men hele mennesket, der er berørt. Det faktum er atter rykket helt ind i centrum af den sundhedsvidenskabelige forsknings og praksis. Hvad det vil sige at være syg med alle de menneskelige, eksistentielle og sociale konsekvenser, som sygdomskrise medfører? Dobbeltforelæsningen vil give et rids over de forskningstraditioner, der er centrale, når målet er at udforske patientens verden, for dernæst at diskutere, hvordan man med udgangspunkt i denne forskning søger at bedre dækningen af patienternes mangesidige behov. Underviser: NC Hvidt, IST 2. Hvordan sikres kvaliteten af humanistisk sundhedsforskning? Hvad karakteriserer humanistisk sundhedsforskning og hvilke kvalitetskrav kan man stille til en sådan forskning?

14 Forelæsningen vil komme ind på disse spørgsmål og omtale forskellige forståelses- og sandhedsbegreber samt forskellige betydninger af ordet subjektivitet. Underviser: M Severinsen, IST Holdtimer (4 timer) 1. Opfølgning på forelæsning om kvalitetskontrol m. humanistisk sundhedsforskning og om forskellige forståelses- og sandhedsbegreber. Spørgsmål, diskussion, uddybning. M Severinsen, IST 2. Opfølgning på forelæsning om patientcentreret behandling: Gennemgang af resultater i Kræftens Bekæmpelses undersøgelse Kræftpatientens Verden NC Hvidt, IST 3. Spørgsmål til humanistisk sundhedsforskning/patientcentreret behandling. De spørgsmål, der stilles i diskussionsopgaven, bringes i spil med udgangspunkt i undervisernes egne forskningsprojekter. Undervisere fra IST: Ph.d.-studerende Lina Klara Hoel Felde, Dorthe Nielsen og Loni Ledderer. 4. Spørgsmål til humanistisk sundhedsforskning/patientcentreret behandling. De spørgsmål, der stilles i diskussionsopgaven, bringes i spil med udgangspunkt i undervisernes egne forskningsprojekter. Undervisere fra IST: Ph.d.-studerende Lina Klara Hoel Felde, Dorthe Nielsen og Loni Ledderer. At du har læst Artikel om patientcentreret behandling, definitioner og principper, fx S Bojlén. Det patientorienterede perspektiv, klinikeren og den postmoderne patient. Ugeskr Læger 2002;164(46):5365 E. Rasmussen og A. Nissen (red) (2006) Kræftpatientens verden. Kræftens Bekæmpelse, side Om forskellige måder at forstå på (fx i forståelse af patienter) samt om de konsekvenser, det må få for omgangen med patienten. Endvidere om forskellige holdninger til hvordan kvaliteten eller validiteten af et humanistisk forskningsprojekt kan vurderes. Læs fx Severinsen, s Senest fredag skal du have skrevet det første af dine i alt 4 indlæg ( fremsætter-indlægget ) i din trios diskussionstråd i Akademikermappen. Indlægget skal besvare opgave A1, B1 eller C1. Se opgaverne samt yderligere instruktioner på e-learn i akademikersporets mappe. Læringsmål akademikersporet moduluge 4 At have kendskab til humanistisk og samfundsvidenskabelig sundhedsforskning, herunder forskningsinterview, observationsstudier og spørgeskemaundersøgelser. At kunne redegøre for synspunkter og overvejelser angående forskellige forskningsmetoders gyldighedsrum og videnskabsteoretiske grundantagelser. Professionssporet Se moduluge 3 Moduluge 5 Genetik (Biomedicinspor)

15 1. Genkortlægning i human genetik. Underviser: Torben Kruse, KI 2. Genkortlægning i human genetik. Underviser: Torben Kruse, KI Holdtimer (2 timer) Repetition af emner fra forelæsningen med udgangspunkt i udvalgte hjemmeopgaver. Underviser: Yngre læger og studenterundervisere, KI Du har læst de relevante kapitler i lærebøgerne (samme kapitler som til moduluge 6) Kapitlerne 3, 6, 7 i Nørby & Nielsen eller Kapitlerne 4, 5, 8, 9 i Emery (13. udgave) eller Kapitlerne 8, 10 i Thompson & Thompson (7. udgave) Til holdtimerne forberedes opgaverne til denne uge, som findes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Læringsmål moduluge 5 Forklare principperne i de hyppigst anvendte molekylærbiologiske analysemetoder med sigte på identifikation af nye gener med relevans for sygdom. Opsummering Koblingsanalyser, associationsstudier, segregation studier, markører (RFLP, SNP, VNRTs (mini /mikrosattelitter), kobling, rekombination, rekombinationsfraktion, centimorgan, vigtigste resultater af kortlægningen af menneskets arvemasse. Repetition fra Modul 2: Restriktionsenzym kløvning, PCR, Elektroforese, Southern blot Akademiker Forelæsning 2. Kvalitativ metode. Dobbeltforelæsningen omfatter: a. kvalitative metoder i humanistisk sundhedsforskning: etnografisk metode, praksisforskning (interview, deltagerobservation, noter) b. eksempler på sundhedsfaglige problemstillinger, der lægger op til en kvalitativ udforskning c. eksempler på empirigenerering, analysestrategier og fremstilling af resultater d. anvendelse af kvalitativ humanistisk sundhedsforskning i praksis Holdtimer 3.1.Forskningsparadigmer: Præsentation og diskussion af begrebet forskningsparadigme.hvordan sikres kvaliteten af humanistisk sundhedsforskning? Hvad karakteriserer humanistisk sundhedsforskning og hvilke kvalitetskrav kan man stille til en sådan forskning? Forelæsningen vil komme ind på disse spørgsmål og omtale forskellige forståelsesog sandhedsbegreber samt forskellige betydninger af ordet subjektivitet. Underviser: M Severinsen mfl., IST Holdtimer (4 timer) 1.2.Opfølgning på forelæsning om kvalitativ metode. Spørgsmål, diskussion, uddybning. Lotte Huniche, IST Formateret: Ingen punkttegn eller nummerering Formateret: Automatisk nummerering + Niveau: 1 + Nummereringstypografi: 1, 2, 3, + Begynd med: 1 + Justering: Venstre + Justeret: 0,63 cm + Tabulator efter: 1,27 cm + Indrykning: 1,27 cm Formateret: Dansk Formateret: Dansk Formateret: Automatisk nummerering + Niveau: 1 + Nummereringstypografi: 1, 2, 3, + Begynd med: 1 + Justering: Venstre + Justeret: 0,63 cm + Tabulator efter: 1,27 cm + Indrykning: 1,27 cm

16 2.3.Spørgsmål til humanistisk sundhedsforskning. De spørgsmål, der stilles i diskussionsopgaven, bringes i spil med udgangspunkt i undervisernes egne forskningsprojekter. Undervisere fra IST: Ph.d.-studerende Lina Klara Hoel Felde, Dorthe Nielsen og Loni Ledderer. 3.4.Spørgsmål til humanistisk sundhedsforskning. De spørgsmål, der stilles i diskussionsopgaven, bringes i spil med udgangspunkt i undervisernes egne forskningsprojekter. Undervisere fra IST: Ph.d.-studerende Lina Klara Hoel Felde, Dorthe Nielsen og Loni Ledderer. At du har læst Om paradigmebegrebet, fx i Severinsen, s , eller i Wulff et al., s , eller i Johansson et al., s E. Rasmussen og A. Nissen (red) (2006) Kræftpatientens verden. Kræftens Bekæmpelse, side Jensen, T.K. & Johnsen, T.J. (2000). Sundhedsfremme i teori og praksis. En lære-, debat- og brugsbog på grundlag af teori og praksisbeskrivelser. Ringkøbing Amt, Sundhedsfremmeafdelingen (tilgængelig på print). Lundin, S. og Widner, H. (2000). Patientröster om xenotransplantation: "Jeg skulle göre allt, för jeg vill inte dö!". Läkartidningen, vol. 97, nr. 16, Malterud, Kirsti (2001). Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. The Lancet, 358, Nielsen, K.T. et al (2006). Når sundhed, sygdom og helbredelse er mere end ord. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 84, Om forskellige måder at forstå på (fx i forståelse af patienter) samt om de konsekvenser, det må få for omgangen med patienten. Endvidere om forskellige holdninger til hvordan kvaliteten eller validiteten af et humanistisk forskningsprojekt kan vurderes. Læs fx Severinsen, s Om kvalitative forskningsmetoder i fx Severinsen, s eller Wulff et al., s Senest fredag skal du have skrevet det andet af dine i alt fire indlæg ( opponent-indlægget ) i din trios diskussionstråd i Akademikermappen. Indlægget skal besvare opgave A2, B2 eller C2. Se opgaverne samt yderligere instruktioner på e-learn i akademikersporets mappe. Læringsmål akademikersporet moduluge 5 At kunne redegøre for begreberne patientperspektiv, patientcentreret behandling, compliance, empati, og menneskesyn. At kunne redegøre for synspunkter og overvejelser angående forskellige forskningsmetoders gyldighedsrum og videnskabsteoretiske grundantagelser. Professionssporet 3. delperiode gælder uge 5 og 6 Formateret: Punkttegn + Niveau: 1 + Justeret: 0,63 cm + Tabulator efter: 1,27 cm + Indrykning: 1,27 cm Forelæsning (2) - Stresspsykologi med udgangspunkt i de uenigheder, der præger stressforskningen at opstille en basismodel som grundlag for identifikation/beskrivelse og behandling af stressadfærd samt klinisk samtale med mennesker med stressadfærd. at belyse 6 eksempler på typiske stressforløb

17 at gøre rede for begrebet coping og teoridannelsen bag copingbegrebet. Holdtimer (2) Arbejdet i grupper handler om, gennem diskussion, cases og øvelser at forholde sig konkret til problemstillinger, der relaterer sig til forelæsningerne Læringsmål 3. delperiode Redegøre for symptomer og tegn på stress og betydningen af forskellige copingstrategier. Anvende teorier om stress og coping i analysen af en konkret sygehistorie og de professionelle handlemuligheder i forbindelse hermed (Niveau 2) Moduluge 6 Genetik (Biomedicinspor) 1. Genetisk variation og mutationer. Underviser: Torben Kruse, KI 2. Genetisk variation og mutationer. Underviser: Torben Kruse, KI Holdtimer (2 timer) I disse timer løses genetikopgaver om markører og mutationer. Underviser: Yngre læger og studenterundervisere, KI Du har læst de relevante kapitler i lærebøgerne (samme kapitler som til moduluge 5) Kapitlerne 3, 7 i Nørby & Nielsen eller Kapitlerne 2, 4, 5, 9 i Emery (13. udgave) eller Kapitlerne 4, 9 i Thompson & Thompson (7. udgave) Til holdtimerne forberedes opgaverne til denne uge, som findes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Læringsmål moduluge 6 Redegøre for mutationsbegrebet og mekanismer bag de forskellige mutationstyper Forklare principperne i de hyppigst anvendte molekylærbiologiske analysemetoder, samt kunne redegøre for metoder til identifikation af nye sygdomsgener Forklare hvorledes arvemassen har betydning for udvikling af individets egenskaber. Opsummering Mutationstyper og effekter, polymorfi/patogen mutation. Repetition fra Modul 2: PCR, sekventering, transkription og translation. Akademiker Ingen forelæsnigner i denne uge Holdundervisning Ingen holdundervisning i denne uge

18 Senest tirsdag skal du have skrevet det tredje af dine i alt fire indlæg ( moderatorindlægget ) i din trios diskussionstråd i Akademikermappen. Indlægget skal besvare opgave A3, B3 eller C3. Se opgaverne samt yderligere instruktioner på e-learn i akademikersporets mappe. Senest fredag skal du have skrevet det sidste af dine i alt fire indlæg ( afslutter-indlægget ) i din trios diskussionstråd i Akademikermappen. Indlægget skal besvare opgave A4, B4 eller C4. Se opgaverne samt yderligere instruktioner på e-learn i akademikersporets mappe. Professionssporet Se uge 5 Moduluge 7 Genetik (Biomedicinspor) 1. Genetisk epidemiologi. Underviser: Kirsten O. Kyvik, IST 2. Multifaktoriel arv. Underviser: Kirsten O. Kyvik, IST Holdtimer (2 timer) Der gennemgås opgaver om multifaktoriel arv og genetisk epidemiologi. Underviser: Yngre læger og studenterundervisere, KI. Du har læst relevante kapitler i lærebøgerne Kapitlerne 6, 7 i Nørby & Nielsen eller Kapitlerne 7, 9 i Emery (13. udgave) eller Kapitlerne 8 i Thompson & Thompson (7. udgave) Til holdtimerne med opgaveløsning forberedes opgaverne til denne uge, som findes på e-learn under biomedicinsporets mappe. Læringsmål moduluge 7 Forklare multifaktoriel arvegang. Anvende epidemiologiske og statistiske metoder til at adskillelse af genetiske og ikke-genetiske faktorer for sygdom. Forklare hvorledes sociale og erhvervsmæssige forhold indvirker på forekomst af bestemte sygdomme. Opsummering Genetisk epidemiologi, familiestudier, tvillingestudier, prevalens, risiko, korrelation, konkordans, heritabilitet, tærskelmodel. Akademiker Introduktion til etik. Hvad er etik? Hvilken rolle spiller faglig viden i etiske argumenter? Hvordan kan man forholde sig mere kvalificeret til etiske debatter? Forelæsningen vil komme ind på disse

19 spørgsmål og præsentere en række etiske teorier og argument-typer samt nogle eksempler på etiske problemer inden for sundhedsvidenskab. Underviser: M Severinsen, IST Holdtimer (2 timer) 1. Analyse af etiske argumenter i 'De fortabte slægtninge', Ugeskr Laeger 2001;163(40):5554. Underviser: M Severinsen, IST, mfl. 2. Analyse af etiske argumenter på s i redegørelsen fra Det etiske Råd (se reference nedenfor under punktet ). At du har læst At du har orienteret dig om eksamensformen i etik (se e-learn under akademiker) De fortabte slægtninge, Ugeskr Laeger 2001;163(40):5554. Det etiske Råd "Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, Del 3 - Mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik " (Det etiske Råd), s (Mikroinsemination). Om analyse af etiske argumenter og introduktion til hvad etik er og til etisk teori i fx Severinsen, s , Wulff et al., s , Johansson et al., s eller i anden lærebog. Tidligere eksamensopgave samt eksempler på opgaver, som findes på e-learn under akademikersporets mappe. Læringsmål akademikersporet moduluge 7 At kunne diskutere etiske aspekter forbundet med udvalgte medicinske teknologier og interventioner. At kunne definere etik og at kunne identificere etiske argumenter. At kunne analysere etiske argumenter. Professionssporet 4. delperiode gælder uge 7 og 8 (4 timer) Tro og helbred. Når mennesker rammes af livskriser, fx pga alvorlig sygdom, sætter det ofte gang i væsentlige eksistentielle og religiøse overvejelser. Sygehusene er derfor ikke overraskende blandt de steder, hvor mennesker arbejder mest med eksistentielle og religiøse spørgsmål. Som følge heraf har den lægefaglige forskning fokuseret stadig mere på forholdet mellem tro og helbred gennem de seneste årtier. Formålet med forelæsningen og de dertil relaterede holdtimer er at give de studerende et øget indblik i patienters religiøse coping med henblik på ansvarlig omgang med denne del af patientens verden. Undervisere: N. C. Hvidt, IST (to forelæsninger og en holdtime i uge 7) samt Jens Rasmussen, OUH (to forelæsninger og en holdtime i uge 8) Holdtimer (2 timer) Tro og helbred i et multietnisk samfund. Begrebet coping, især skelnen mellem positiv og negativ religiøs coping. Relatere forskning i tro og helbred til den lægelige virkelighed. Gennemgang af konkret case.

20 At I har læste følgende tekster: Hvidt, N. C. (2007). Tro og Helbred. Teologiske perspektiver på religiøs coping. Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, 7, La Cour, P. (2004). Religion og helbred. I N. C. Hvidt & C. Johansen (red.), Kan tro flytte bjerge? (s ). København: Gyldendal. (til 1. holdtime). Teksten er tilgængelig på e-learn i professionssporets mappe. Moduluge 8 Genetik (Biomedicinspor) 1. Genetisk rådgivning og prænatal diagnostik Underviser: Christina Fagerberg, Klinisk Genetisk afdeling. Vejle. 2. Etiske aspekter af genetik. Underviser: Lotte Huniche, HMS Du har læst de relevante kapitler i lærebogen Kapitlerne 8, 9, 10, 13 i Nørby & Nielsen Kapitlerne 17, 20, 21, 24 i Emery (13. udgave) eller Kapitlerne 15, 19, 20 i Thompson & Thompson (7. udgave) evt. Ugeskr Læger 2006;168(40):3448 Læringsmål moduluge 8 Forklare principper for udredning af og rådgivning ved genetiske sygdomme. Forklare principper for udredning og rådgivning ved graviditet, herunder mulighed for prænatal diagnostik. (Afdække faktorer af betydning for fosterets udvikling gennem samtale med den gravide) Diskutere og forholde sig til etiske aspekter af screening, genetisk rådgivning og præimplantations/fosterdiagnostik Opsummering Genetisk rådgivning (udredning/risikovurdering, gentestning, klinisk opfølgning), præsymptomatisk testning, prænatal diagnostik, (Sundhedsstyrelsens retningslinier, doubletest, nakkefold, chorion villus biopsi (placentabiopsi), amniocentese, præimplantationsdiagnostik) Det samfundsetiske landskab, professionel etik, dagliglivets etik, tavshedspligt/familieperspektiv, rettigheder, autonomi, lige adgang, stigmatisering, diskrimination, ansvaret for den svage, afvejning og skøn i praksis, livets begyndelse (respekt for liv, abort, selektiv abort, fosterets rettigheder). Holdtimer (2 timer) Der gennemgås opgaver som evt ikke er nået undervejs eller som der er behov for at repetere. De studerende kan evt snakke med underviserne, hvis de har særlige emner de gerne vil gennemgå. Gruppetimer (2 timer) I disse timer arbejdes selvstændigt i smågrupper (2-3 personer) med caseopgver i genetik (case 3 og 4). Der vil i de skemalagte timer være mulighed for at stille spørgsmål/få hjælp af undervisere (Yngre læger og studenterundervisere). Akademiker

21 Ingen forelæsnigner i akademikersporet i denne uge Holdtimer (2) 1. Analyse af etiske argumenter på s i redegørelsen fra Det etiske Råd (se forudsætninger nedenfor). 2. Analyse af etiske argumenter på s i redegørelsen fra Det etiske Råd : At du har læst Det etiske Råd "Etiske problemer vedrørende kunstig befrugtning, Del 3 - Mikroinsemination og præimplantationsdiagnostik " (Det etiske Råd), s (Mikroinsemination). Tidligere eksamensopgave samt eksempler på opgaver, som findes på e-learn under akademikersporets mappe. Læringsmål akademikersporet moduluge 8 At kunne diskutere etiske aspekter forbundet med udvalgte medicinske teknologier og interventioner. At kunne definere etik og at kunne identificere etiske argumenter. At kunne analysere etiske argumenter. Professionssporet Se uge 7 Moduluge 9 - Eksamen Om den skriftlige eksamen Skriftlig eksamen i biomedicin og akademiker sporet på Modul 3 finder sted i uge 45 og består af en 3+2 timers skriftlig eksamen med multiblechoice, kortsvars- og essayopgaver i biomedicinsporets og akademikersporets pensum. Der afsættes 3 timer til genetik-delen og 2 timer til akademiker-delen, med en times pause mellem de to eksaminer. Lommeregner er tilladt til genetikdelen. Regnemaskine, lærebøger og noter er tilladt til akademikerdelen. Professionssporet: Opgaver til professionssporets tentamen er tilgængelige på e-learn i Modul 3-rummet under >>>Profession fra tirsdag d 4. november kl Opgaverne afleveres samme sted (følg linket Start opgaveaflevering her ) senest den følgende fredag kl (omfang ca. 1 A4 side pr opgave). Medmindre andet oplyses vil du få besked om resultatet af din eksamen senest 3 uger efter eksamensdatoen. Vedrørende regler for eksamen, syge- og reeksamen, eksamensklager og meritoverførsel henvises til Studieordningen. Eksempler på eksamensopgaver og Index Clinical Situations. Eksempler på eksamensopgaver findes på e-learn. Index clinical situations for dette modul er cystisk fibrose (cystic fibrosis), medfødte stofskifte sygdomme (inborn errors of metabolism) og kromosomabnormiteter (chromosome abnormalities). Du kan læse mere om disse på let forståeligt dansk på:

22 og i videnskabeligt sprog på hjemmesiden Online Mendelian inheritance in Man Evaluering Alle moduler ved bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men vi beder alle studerende om at deltage i dette arbejde. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet og uddannelsen vil løbende blive justeret efter de studerendes ønsker.