Børn- og Ungeudvalgets budgetbidrag BUDGET 2017

Transkript

1 Børn- og Ungeudvalgets budgetbidrag BUDGET 2017

2 Indhold B1 Reduktioner af tilskud... 3 B1.1 Fodboldskolen... 3 B1.2 Privat forårs SFO... 4 B1.3 MC Festival... 5 B1.4 Somaliaaktiviteter... 6 B1.5 Havnekulturfestival... 7 B2 Ledelse, administration og faglig understøttelse... 8 B3 Ændringer i budgetmodeller... 9 B3.1 Institutionernes ledelse og administration B3.2 Løn til dagplejernes selvstyre 1 pct B3.3 Medarbejdersammensætning i daginstitutioner B3.4 Reduktion af åbningstider i børnehusene B3.5 Folkeskolernes ledelse og administration B3.6 Den sammenhængende skoledag - midler til ekstra pædagogressourcer B3.7 Pulje til skoler med høje klassekvotienter B3.8 Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning B3.9 Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 pct. af Understøttende Undervisningstimer B3.10 Understøttende undervisning tildeles ressourcer til 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger B4 Øvrige besparelser B4.1 Musikbørnehaver og fleksible musiktilbud B4.2 Tilskud til tidlig sproglig indsats i dagtilbud...26 B4.3 Regionspædagoger B4.4 Heldagsskole B4.5 Haver til Maver...29 B4.6 Omlægning af svømmeundervisning B4.7 Højtbegavede børn B4.8 Jernalderlandsbyen B4.9 Reduktion af generel drift af Musikskolen på 5 pct B4.10 Sundhedsplejen - Reduktion af skoletilbuddet...34 B4.11 Familiebehandlere B4.12 Psykologer...36 B4.13 Tale- og Hørekonsulenter Kun for småbørn B4.14 Ungestrategiske midler Uddannelse til alle B5 Realisering af effektanalyser med økonomisk potentiale...39 B5.1 iv brug af ungdomsskolen...39 B5.2 Sammenhængende borgerforløb

3 Samlet oversigt Børn- og Ungeudvalgets budgetbidrag 2017 Forslag, B1 Tilskud fra Odense Kommune B1.1 Fodboldskolen B1.2 Privat forårs SFO B1.3 MC Festival B1.4 Somiliaaktiviteter B1.5 Havnekulturfestival B2 Ledelse, administration og faglig understøttelse B3 Ændringer i budgetmodeller B3.1 Institutionernes ledelse og administration B3.2 Løn til dagplejernes selvstyre 1 pct B3.3 Medarbejdersammensætning i daginstitutioner B3.4 Reduktion af åbningstider i børnehusene B3.5 Folkeskolens ledelse og administration B3.6 Den sammenhængende skoledag B3.7 Pulje til skoler med høje klassekvotienter B3.8 Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning B3.9 Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 % af UU-timerne B3.10 Understøttende undervisning 30% lærere/70% pædagoger B4 Generelle besparelser B4.1 Musikbørnehaver og fleksible musiktilbud B4.2 Tilskud til tidlig sproglig indsats B4.3 Regionspædagoger B4.4 Heldagsskole B4.5 Haver til Maver B4.6 Omlægning af svømmeundervisning B4.7 Højtbegavede børn B4.8 Jernalderlandsbyen B4.9 Reduktion af generel drift af Musikskolen på 5 pct B4.10 Sundhedsplejen - reduktion af skoletilbuddet B4.11 Familiebehandlere B4.12 Psykologer B4.13 Tale- og Hørekonsulenter - Kun for småbørn B4.14 Ungestrategiske midler - uddannelse til alle B5 Realisering af effektanalyser B5.1 iv brug af ungdomsskoler B5.2 Sammenhængende borgerforløb I alt

4 B1 Reduktioner af tilskud B1.1 Fodboldskolen Fodboldskolen er et samarbejde mellem H.C. Andersen Skolen og Boldklubben B1909. Fodboldskolens samlede budget er på 0,8 mio. kr. heraf er de 0,4 mio. kr. tilskud til B1909. Målet med Fodboldsskolen er, at børnene i Vollsmose skal have en aktiv og kriminalitetsforebyggende fritid og skolen medvirker til at understøtte det lokale foreningsliv. Fodboldskolen i sin nuværende konstruktion er en læringsplatform og den er således forankret i læringsmål i dansk og matematik for elever i indskolingen. Den seneste evaluering af tilbuddet viser, at ca. 200 børn deltager i B1919 s foldboldskole. Dertil kommer ca. 120 elever, som deltager på sommerfodboldskole. Fodboldskolen er et eksempel på inddragelse af civilsamfundet i folkeskolen og den skaber en større undervisningsplatform for eleverne, eksempelvis inden for matematik. Det foreslås at tilskuddet til Fodboldskolen halveres fra 0,4 mio. kr. til 0,2 mio. kr. årligt. Budget Bidrag til budget De børn, der deltager i Fodboldskolens undervisning har ofte brug for alternative indlæringsmiljøer for at forbedre indlæringen og derved blive mere kompetente. Fodboldskolen understøtter herigennem en række af byrådets effektmål: Børn lærer mere og er mere kompetente. Flere borgere er sunde og trives. Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. En nedsættelse af tilskuddet vil umiddelbart betyde en nedskæring antallet af elever, der får tilbud om deltagelse i fodboldskolen. Dette må forventes at have en negativ påvirkning på effektmålene. 3

5 B1.2 Privat forårs SFO D. 11/ blev det i Børn- og Ungeudvalget besluttet, at der fra 1. marts 2014 etableres Forårs SFO på folkeskolerne i Odense Kommune. Formålet med Forårs SFO er at skabe en glidende overgang fra dagtilbud til skole og dermed støtte en sammenhængende og helhedsskabende oplevelse hos børn og forældre. Intentionen er, at samtlige børn i Odense Kommune skal tilbydes Forårs SFO, og at tilbuddet derfor også omfatter børn, der skal starte på privat- og friskole. Børn- og Ungeudvalget besluttede derfor d. 3/9 2013, at privat- og friskoler, der opretter et Forårs SFO lignende tilbud, tildeles et kommunalt tilskud pr. barn pr. måned svarende til 85 pct. af den kommunale nettoudgift pr. barn. Ordningen betyder, at vælger privat- og friskolerne at oprette forårs SFO, så sparer Odense Kommune driftsudgifter til pasning i egen SFO. Det foreslås at tilskuddet til privat forårs SFO bortfalder. Kommunen er ikke forpligtet til at yde tilskud til privatskolernes forårs SFO. Forslaget kan medføre, at de mindste privatskoler herefter ikke vil tilbyde forårs SFO og der vil derfor skulle tilbydes pasning i kommunal forårs SFO til ca. 100 børn. Det vil dermed ikke være muligt at spare de fulde beløb. Der gives et tilskud på 2,7 mio. kr. årligt, nettobesparelsen udgør 1,7 mio. kr. årligt. Det foreslås, at reduktionen gennemføres fra 1/ Budget Bidrag til budget Forårs SFO understøtter, at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Et bortfald af tilskuddet kan medføre at nogle privat- og friskoler vil genoverveje oprettelsen af forårs SFO. Hvis privat- og friskoler ikke tilbyder forårs SFO, tilbydes børnene pasning i forårs SFO på distriktsskolen til en højere driftsudgift end det private tilbud. Derfor har forslaget ikke fuld økonomisk effekt. Det vil give en del skift for børn og forældre, hvis barnet først skal starte i forårs SFO på en folkeskole, og derefter starte i 0. klasse på en privat eller friskole. Vi vil derfor ikke kunne leve op til intentionen om at skabe en glidende overgang fra dagtilbud til skole og dermed støtte en sammenhængende og helhedsskabende oplevelse hos børn og forældre. 4

6 B1.3 MC Festival Odense Kommune er medarrangør af Fyns MC Festival. Kommunen gik ind i denne festival for 14 år siden, med det forebyggende sigte, at holde sammen på MC klubberne for at skabe sammenhold imod de landsdækkende rockerklubber (bl.a. Hells Angels og Bandidos). Det foreslås at det årlige tilskud på kr. bortfalder. Budget Bidrag til budget Arrangementet giver mulighed for at mange frivillige mødes på tværs og understøtter dermed målet omkring deltagelse i fællesskaber. Desuden er arrangementet efterhånden blevet landskendt og har været med til at placere Odense på landkortet og haft positiv betydning for byen som et attraktivt sted, når det gælder kulturtilbud. Bortfald af tilskuddet til MC-festival fra Børn- og Ungeforvaltningen kan betyde, at arbejdet med især koordinering af frivillighedsindsatsen vil falde bort, hvilket kan påvirke effektmålet Flere borgere er betydningsfulde deltager i fællesskaber negativt. 5

7 B1.4 Somaliaaktiviteter Midlerne anvendes til understøttelse af en række foreningers arbejde med aktivering af børn og unge i udsatte boligområder. Herunder Fyns Internationale Ungdomsklub (FIUK), der er etableret af unge somaliere. Understøttelsen af klubben sker i et samarbejde med Get2Sport, Danmarks Idræts Forbund. Odense Kommune og Danmarks Idrætsforbund (DIF) har gennem 10 år haft en samarbejdsaftale vedrørende Get2Sport, der gennem idræt understøtter Odense Kommunes brede forebyggende arbejde i udsatte boligområder. Erfaringerne fra samarbejdet er positive. Aktiviteterne sikrer en løbende indsats for børn og unge, der alternativt vil være i risiko for at henfalde til kriminalitet eller anden alvorlig risikoadfærd. Der ydes herudover, i samarbejde med Ung Nord, støtte til foreninger i området, der understøtter forebyggelse mod radikalisering og ekstremisme. Et eksempel på dette er SAHAN, der er en somalisk kvindeforening. Foreningen består hovedsagelig af enlige mødre. SSP har i samarbejde med UngNord stillet lokaler til rådighed for SAHAN. Tilbuddet er en kriminalpræventivforanstaltning, der på sigt skal resultere i, at færre somaliske unge bliver kriminelle, herunder forebyggelse af radikalisering og ekstremisme. Der er pt. aktiveret 150 somaliske mødre. Budget Bidrag til budget Integration af somaliske flygtninge og især kvinder har i mange sammenhænge vist sig særdeles vanskelig og en væsentlig parameter i forhold til integrationen er deltagelse i fællesskaber. Somaliaaktiviteterne har understøttet dette mål ved bl.a. at aktivere somaliske mødre i betydningsfulde fællesskaber. Tilskuddet understøtter hermed at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Ved bortfald af tilskud vurderes det, at understøttelsen af det forebyggende arbejde på området, skal indgå i andre sammenhænge og med færre ressourcer. 6

8 B1.5 Havnekulturfestival Ungdomshuset under Ung Vest bidrager årligt med et tilskud på kr. til Havnekulturfestivalen. Havnekulturfestivalen er en årlig begivenhed, der arrangeres af Ungdomshuset og som finansieres af samtlige forvaltninger i Odense Kommune. Ungdomshuset står for det praktiske omkring arrangementet og bidrager således med ressourcer i form af bl.a. arbejdskraft, koordinering og andre serviceydelser. Det samlede budget er på ca. 1,1 mio. kr., hvoraf By- og Kulturudvalget finansierer de 0,8 mio. kr. Herudover er der støtte fra Albani, DGI, Tietgen Business, VUC og indtægter via salg af mad og drikke. Støtten fra de øvrige forvaltninger sker med baggrund i fremme af frivilligt socialt arbejde. Havnekulturfestivalen er i dag en af de største folkelige events, der på mange planer bidrager aktivt til transformation af Odense. Budget Bidrag til budget Havnekulturfestival aktiverer en række frivillige og understøtter der med byrådets mål om, at flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Kulturtilbuddet gør Odense til en attraktiv by, og kan være med til at understøtte målet om flere indbyggere i Odense Kommune. Bortfald af det direkte tilskud betyder, at Børn- og Ungeforvaltningen kun bidrager med arbejdskraft og det kan have betydning i retning af bortfald af aktiviteter på Havnekulturfestivallen. 7

9 B2 Ledelse, administration og faglig understøttelse På udvalgsmødet 1/3 igangsatte udvalget en budgetanalyse vedrørende Ledelse, administration og faglig understøttelse. I forbindelse med reorganisering af Børn- og Ungeforvaltningen udmøntes en effektivisering på 4,0 mio. kr. i 2017 og 3,0 mio. kr. årligt i overslagsårene. Reduktionen udmøntes via færre medarbejdere på Ørbækvej 100, og svarer til ca. 5 pct. af den samlede lønsum. Bidrag til budget

10 B3 Ændringer i budgetmodeller Dagtilbud Generelt Fra brutto til netto Forældrebetalingen må jf. lovgivningen ikke udgøre mere end 25 pct. af bruttodriftsudgifterne. Ved besparelsesforslag der indgår i takstberegningen vil bruttodriftsudgifterne til en kommunal dagtilbudsplads falde og dermed vil forældrebetalingsandelen være mindre. Når det fulde budget af et besparelsesforslag er en del af takstberegning, skal indtægten fra forældrebetalingen altså modregnes. Ligesom kommunens følgeudgifter til friplads og søskendetilskud skal tillægges. 9

11 B3.1 Institutionernes ledelse og administration Reduktion på 1pct. af budgettet til ledelse og administration i børneinstitutionerne. Udgifterne til ledelse og administration i 2017 og overslagsår, udgør 15,9 mio. Budgettet til ledelse og administration i børneinstitutionerne har igennem de seneste mange år været fastfrosset på kr. eller kr. alt efter institutionens normeringsstørrelse. En besparelse på budgettet til ledelse og administration er en generel besparelse på institutionens samlede lønramme, da der er økonomisk decentralt selvstyre. Besparelsesforslag: kr., som netto svarer til kr. Budget Bidrag til budget Aktiviteten understøtter indirekte effektmålene Børn lærer mere og er mere kompetente, Flere borgere er sunde og trives og Flere borgere er betydningsfulde deltager i fællesskaber. Som beskrevet under konsekvenser, vil reduktion af ledelse og administration ikke få direkte betydning for børnene i institutionerne, men den afledte konsekvens vil være en forringelse af det pædagogiske tilbud, fordi budgettet vil blive presset, hvilket kan medføre mindre pædagogisk personale ved børnene, og dermed ringere pædagogisk kvalitet. Jf. forskningen 1 er den mest betydningsfulde faktor i børneinstitutionen kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn. De voksne kan bidrage med mere samtale mellem voksne og børn samt tilbyde flere udfordrende lege, der udvikler sociale, følelsesmæssige, og kognitive færdigheder. I undersøgelser, som har fulgt børn i længere tid, er det fundet, at børnene, der havde gået daginstitutioner af høj kvalitet, også efterfølgende klarede sig bedre. Daginstitutionernes langvarige effekt i forhold til fx uddannelse skyldes dels en stimulering af børnenes intelligens, nysgerrighed og motivation, men også at børnene udvikler et mere positivt syn på sig selv og egne fremtidsmuligheder. Ved skolestart havde børnehavebørnene i undersøgelserne således en større tiltro til deres egne evner til at lære nyt. Reduktion på ledelse og administration vil betyde en serviceforringelse for børn og forældre, idet reduktionen vil lægge yderligere pres på børneinstitutionernes samlede budget, som hovedsagelig går til aflønning af det pædagogisk personale. Forskning peger entydigt på, at normering har en betydning for kvaliteten i dagtilbud, så en indirekte nednormering af pædagogisk personale må forventes at påvirke effektmålene negativt. 1 Daginstitutionernes betydning for børns udvikling, SFI,

12 B3.2 Løn til dagplejernes selvstyre 1 pct. Den samlede lønramme til dagplejens selvstyre består af en børnetalsafhængig tildeling og en rammetildeling til ledelse for, at kompensere for et fald i børnetallet. Lønbudgettet finansierer løn til ledere, teamledere, dagplejepædagoger og administrationen. Det samlede lønbudget i 2016 er kr. Der foreslås en besparelse på 1 pct. af rammen. Besparelsesforslag: kr., som netto svarer til kr. Budget Bidrag til budget Arbejdet understøtter effektmålene, der bidrager til: Børn lærer mere og er mere kompetente, Flere borgere er sunde og trives, og Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Dagplejepædagogerne har stor betydning for kvaliteten af det pædagogiske tilbud hos den enkelte dagplejer. De fleste dagplejere er uuddannede, og dagplejepædagogerne er bl.a. garanter for, at dagplejen er et pædagogisk tilbud, og de understøtter og vejleder fx dagplejerne i arbejdet med pædagogiske læreplaner og inklusion. Forskningen viser, at kvaliteten af det pædagogiske arbejde i dagtilbud har betydning for, hvordan børnene udvikler sig, og dermed hvordan de klarer sig senere i livet. Midlerne finansierer det understøttende pædagogisk arbejde, som dagplejepædagoger bidrager med hos de enkelte dagplejere. En reduktion af lønbudgettet kan betyde, at dette arbejde må reduceres i fremtiden, og det vil have betydning for kvaliteten af det pædagogiske tilbud hos den enkelte dagplejer. målene vil derfor blive påvirket negativt. 11

13 B3.3 Medarbejdersammensætning i daginstitutioner Forslaget skal ses i sammenhæng med omprioriteringsforslag O3.4. Forvaltningen har undersøgt besparelsespotentialet i at ændre på medarbejdersammensætningen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere i børnehusene. En sådan ændring i medarbejdersammensætning udmøntes via en reduktion af institutionernes samlede lønramme. Da der er decentralt økonomisk selvstyre i Odense Kommune, udmønter institutionerne dermed selv besparelsen. Med begrænsede ressourcer er det vigtigt med professionelt faguddannet personale. Faguddannet personale sikrer kvalitet i det pædagogiske arbejde, herunder læreplansarbejdet og arbejdet med social inklusion, og sikrer dermed bedst fagligt robuste miljøer. Centralt fastsatte normeringsstandarder kan ikke anbefales. Medarbejdersammensætningen var i pct. pædagoger og 36 pct. pædagogmedhjælpere. Fordelingen i 2016 er 69 pct. pædagoger og 31 pct. pædagogmedhjælpere. Denne sammenligning af medarbejdertyper siger dog ikke noget om det samlede ressourceniveau i børnehusene. Børn- og Ungeudvalget anbefaler, at det fremadrettet i højere grad prioriteres at ansætte pædagogmedhjælpere. Det vil ikke være muligt på kort sigt at ændre medarbejdersammensætningen. Omprioriteringen i 2017 vil således have karakter af en rammebesparelse. En reduktion af institutionernes samlede lønramme på 8,4 mio. kr. giver en nettobesparelse på 7,0 mio. kr. Bidrag til budget Omprioriteringer indenfor udvalget Samlet besparelse Aktiviteten understøtter effektmålet Børn lærer mere og er mere kompetente og Flere borgere er sunde og trives. Både international og dansk forskning 2 peger på, at uddannet personale, og mere videreuddannelse af personalet, som tager sig af børn i dagtilbud, har en positiv effekt, fordi det giver dagtilbud af høj kvalitet. Det skaber bl.a. et mere stimulerende miljø, og børnene bliver bedre klædt på til at starte i skole, og de klarer sig bedre senere i livet. Det pædagogiske arbejde med pædagogiske læreplaner, sprogvurderinger og social inklusion vil blive mere vanskelig, hvis der er mindre uddannet personale. Konsekvensen af en forskydning mod mere uuddannet personale vil derfor påvirke effektmålene negativt. 2 Daginstitutionernes betydning for børns udvikling, SFI,

14 En ændring af fordelingen mellem pædagoger og pædagogmedhjælpere kan opleves som en forringelse af serviceniveauet, hvilket kan medføre øget søgning mod private pasningstilbud. 13

15 B3.4 Reduktion af åbningstider i børnehusene Den nuværende åbningstid er 51 timer om ugen. Åbningstiden kan reduceres til 49 timer ugentligt, hvorved der spares 2 timer, hvor bemandingen typisk er 2 medarbejdere. Der spares hermed 4 medarbejdertimer i hvert børnehus, svarende til ca. 14 fuldtidsstillinger på kommuneplan. Dette giver en bruttobesparelse på ca. 5,2 mio. kr. og en nettobesparelse på ca. 4,4 mio. kr. I 2003 blev åbningstiden reduceret fra 52 timer til 48 timer med betydelige vanskeligheder for forældrene til følge. I 2004 blev åbningstiden øget til 50 timer, hvilket fjernede langt de fleste vanskeligheder. Efterfølgende er åbningstiden blevet øget til 52 timer igen og siden reduceret til de nuværende 51 timer. For at skabe fleksible vilkår for forældrene bør det sikres, at børnehusene inden for hver enkelt institution tilsammen dækker en åbningstid på 6.30 til (16.30 om fredagen). Forslaget forventes implementeret pr 1/ og derefter med fuld effekt. Beregningen er baseret på en anden personalenormering i ydertimerne. Det er regnet med en gns. løn på kr. Bidrag til budget En mindre fleksibel åbningstid forringer forældrenes mulighed for at kombinere arbejde med børnepasning. Derfor kan en reduktion af åbningstiden betyde, at flere borgere har sværere ved at passe et fuldtidsjob. målet der ønsker fra i uddannelse og job påvirkes negativt. Påvirkningen af dette effektmål er marginal. På baggrund af tidligere erfaringer med regulering af åbningstiden kan en åbningstid på 49 timer betyde, at forældrene vil opleve en forringelse af serviceniveauet, og at det er mindre fleksibelt for forældre at få passet deres børn i kommunalt tilbud i Odense Kommune. Dette vil kunne reduceres ved at sikre åbningstid i ydertiderne på tværs af institutionen som nævnt ovenfor. 14

16 Skole B3.5 Folkeskolernes ledelse og administration Ledelsesmodellen tildeler budget til ledelse, administration og teknisk serviceleder/assistent til almenskolerne. Ledelse: Modellen tildeler skolerne den faktiske løn til en skoleleder og en souschef, dog ganges lønudgiften med en ledelsesvægtning (0,79-1,04) afhængig af skolens størrelse. Skolestørrelse Ledelsesvægt Antal skoler Overbygningsskole (Stor) 1,04 2 Stor skole 0,99 16 Overbygningsskole (Alm) 0,94 2 Alm skole 0,89 9 Lille skole 0,79 1 Afdeling 0,84 3 Når vægtningen er mindre end en, betyder det, at skolens lønudgift ikke dækkes 100pct. af ledelsesbudgettet. Det betyder i praksis at den resterende lønudgift skal dækkes af undervisningsbudgettet, fx ved at ledelsen varetager undervisningsopgaver ol. Budgetmodellen er ikke tilrettet ny lønaftale. Der arbejdes på at tilpasse modellen inden skoleåret 2016/17. Administration og teknisk service: Budget til administration og tekniskleder/assistent tildeles på baggrund af administrationsvægtning (0,9-1,15) også afhængig af skolens størrelse. Derudover tildeles skolerne budget til særlig administration tildeles på baggrund af antal modtageklasser, 10. klasser og special- og obsklasser. I denne opgørelse er ikke medtaget administrationsbudgettet til special- og obsklasser, da de indgår i budgettet på specialundervisningsområdet. Bidraget til budget 2017 er beregnet som 1pct. af budgettet til ledelse og administration på skolerne. Forslaget medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Bidrag til budget Forslaget har ikke direkte konsekvenser for kommunens effektmål. Skolernes udmøntning af reduktionen i ledelsesbudgettet kan fx ske ved at ledelsen læser flere undervisningstimer, lærere gennemsnitligt undervisetimetal hæves og der derved bliver færre timer til andre opgaver eller at der reduceres i andre indsatser, fx specialpædagogisk bistand eller holddeling med mindre hold. 15

17 Reduktion i lønbudgettet til tekniske serviceleder/assistent kan findes ved at reducere i timetallet for tekniske serviceleder/assistent eller lønnen finansieres af ejendomsbudgettet, hvorved der bliver færre midler til køb af eksterne leverandører til den indvendig vedligeholdelse. Reduktion i lønbudgettet til administration kan betyde, at medarbejdere/ledere skal løse flere administrative opgaver. 16

18 B3.6 Den sammenhængende skoledag - midler til ekstra pædagogressourcer I forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag (DSS) blev der omlagt midler til ekstra pædagogressourcer for klassetrin for at styrke læringsmiljøet i almenskolen. De ekstra pædagogressourcer understøtter, at der er et godt og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger i læringsmiljøet for eleverne, så flere elever kan inkluderes i det almene undervisningstilbud. Midlerne understøtter et ligeværdigt samarbejde mellem de fag-professionelle og betyder, at lærerne og pædagogerne kan indgå i undervisningen sammen og via et tæt samarbejde sikre børnenes trivsel og læring. Puljen fordeles på baggrund af skolernes elevtal i klasse. Hver skole tildeles kr. pr. elev i klasse og kr. pr. elev i Besparelsen betyder, at beløbene reduceres til hhv kr. og kr. (alle beløb er i 2017-priser). Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Bidrag til budget Pædagogerne understøtter børnenes trivsel, dannelse og livsduelighed som en del af deres skolegang i et ligeværdigt samarbejde med lærerne, og erfaringerne med at inddrage pædagogerne i skolen er positive. Pædagogernes faglighed har vist sig at være et godt supplement til lærerfagligheden. Ikke kun som ekstra hænder i klassen, men i kraft af deres særlige kompetencer kan de være med til at understøtte væsentlige elementer af reformen. Børnene og deres familier profiterer, når pædagogernes faglighed udnyttes i folkeskolen i et samarbejde med lærerne. Inddragelse af pædagoger i skolen understøtter effektmålene om at børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskabet og flere borgere er sunde og trives. Færre pædagogtimer vil betyde, at mulighederne for målrettede indsatser vil blive mindre og der vil være en risiko for, at de høje inklusionsmålsætninger samt forældresamarbejdet vil få vanskeligere vilkår. Samtidig vil mindre tid til pædagogerne få indflydelse på samarbejdet mellem lærere og pædagoger og dermed på børnenes trivsel og læring. Reducering af pædagogressourcer forventes at have en negativ påvirkning på effektmålene. 17

19 B3.7 Pulje til skoler med høje klassekvotienter Puljen til store klasser fordeles til klasser med mere end 22 elever i klasserne på de skoler, hvor den gennemsnitlige klassekvotient ligger højere end det kommunale gennemsnit. Fordelingen sker med et vægtet elevbeløb pr. elev i indskolingen, mellemtrin og udskolingen. Vægten er beregnet på baggrund af minimumstimetallet på årgangene. Forslaget medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Bidrag til budget I KL s anbefalinger til kommunerne beskrives muligheden for at eleverne kan arbejde på tværs af klasser og klassetrin. KL angiver, at der er mulighed for holddannelse i varierede små og store faglige fællesskaber, hvor klassen ikke altid er udgangspunktet. Når der arbejdes med holddeling på tværs af klasser og klassetrin, er det muligt at arbejde med elevernes individuelle læringsmål og differentiere undervisningen så det tilgodeser elevernes faglige og sociale udvikling. Det understøtter effektmålene om at børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber og flere borgere er sunde og trives. Reduktionen betyder, at muligheden for at undervisningsdifferentiere og holddele reduceres. Eleverne vil opleve, at de fleste timer læses i klassen med én voksen (lærer eller pædagog). Høje klassekvotienter må forventes at påvirke effektmålene negativt. 18

20 B3.8 Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning I budgettildelingen til skolerne på klassetrin tildeles der et højere timetal til fagtimer end ministeriets minimumstimetal for dansk, matematik og historie og vejledende timetal for øvrige fag. Der er tale om 100 årlige timer i 0. klasse, 50 årlige timer i 1. og 2. klasse og 20 timer årligt i 3. klasse. Baggrunden herfor er, at Odense Kommune har fastholdt det timetal i indskolingen, som blev tildelt i forbindelse med implementeringen af Den Sammenhængende skoledag (skoleåret 2013/14). I forbindelse med Den Sammenhængende Skoledag (DSS) blev der prioriteret en lidt højere tildeling til de yngste klassetrin, som giver skolerne mulighed for at prioritere og målrette ressourcerne på de yngste klassetrin. De ekstra midler til indskolingen var en af forudsætningerne bag målet i DSS om at inkludere flere elever i almenskolen. Tildelingen kan enten anvendes til ekstra fagtimer ud over ministeriets minimumstimetal eller til eksempelvis holddeling af eleverne, så flere elever vil profitere af undervisningen og dermed inkluderes i almenskolen. Der kan indhentes en besparelse, hvis fagtimerne konverteres til understøttende undervisning, da fagtimerne er dyrere at læse. Fagtimer i indskolingen er eksempelvis matematik, dansk, engelsk, natur/teknik og musik, hvor hovedparten af timerne tildeles til de to store fag matematik og dansk. Fagtimerne vil som udgangspunkt være dækket af en lærer med linjefag og læreren vil have tid til planlægning, evaluering og opfølgning på undervisningen. Besparelsen ligger i, at lærerne/pædagogerne har begrænset forberedelsestid til de understøttende undervisningstimer. Den understøttende undervisning anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og emner, eller som sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. I den understøttende undervisning vil det ikke være muligt at arbejde med mål, differentiering og varierede læringsformer på samme måde som i en fagundervisningstime, ligesom der heller ikke vil være tid til at efterbehandle og evaluere undervisningen og elevernes læring. Forslaget har sammenhæng til forslag vedr. Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 pct. af Understøttende Undervisnings (UU)-timerne samt Understøttende undervisning (UU) tildeles ressourcer til 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger og medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Bidrag til budget Tilbuddet er med til at give alle børn muligheden for at blive så gode som de kan blive og øge inklusion og trivslen i folkeskolen. Det understøtter effektmålene om at børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er sunde og trives og flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. 19

21 Ændres budgettildelingen til skolerne vil det betyde, at skolerne fremadrettet har færre midler til indskolingen. Dette får indflydelse på skolernes mulighed for enten at opprioritere fagtimerne på udvalgte årgange / klasser eller på at etablere holddeling, der kan fremme inklusionen samt indflydelse på elevernes faglige resultater og skolernes mulighed for at inkludere elever i almenskolen. Konvertering af fagtimer til understøttende undervisning forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 20

22 B3.9 Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 pct. af Understøttende Undervisningstimer Understøttende undervisning (UU) er ikke omfattet af holddannelsesreglerne, hvorfor det er muligt at organisere undervisningen for hold på tværs af klasser og årgange, og med holdstørrelser på mere end 28, som er grænsen ved klassedeling. I KL s anbefalinger til kommunerne beskrives muligheden for at give eleverne mulighed for at arbejde på tværs af klasser og klassetrin. KL angiver, at der er mulighed for holddannelse i varierede små og store faglige fællesskaber, hvor klassen ikke altid er udgangspunktet. I forslaget vil 20 pct. af timerne i de understøttende undervisningstimer blive tildelt på baggrund af holddannelser, hvor hver årgang deles ved 40 elever. Den nuværende model tildeles understøttende undervisningstimer pr. klasse, svarende til ca. 750 klasser. Forsalget betyder, at der i 20pct. af tiden tildeles timer til ca. 570 hold. Eksempelvis vil en 4. klasse på en tresporet skole med klassestørrelser på henholdsvis 22, 24 og 24 elever blive holddelt i ca. 1 klokketime om ugen med 35 elever pr. hold med én voksen. Forslaget har sammenhæng til forslag vedr. Understøttende undervisning (UU) tildeles ressourcer til 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger samt Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning og medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Bidrag til budget Når en voksen har et hold på elever, er det muligt at arbejde med individuelle læringsmål og differentiere undervisningen så det tilgodeser elevernes faglige og sociale udvikling. Det understøtter effektmålene om at børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber og flere borgere er sunde og trives. Reduktionen betyder, at eleverne vil opleve, at timer i den understøttende undervisning vil foregå på hold, hvor der er op til 40 elever pr. voksen (lærer eller pædagog). Holdene vil bestå af elever fra årgangen. Forslaget rammer primært tresporede skoler, som vil få tildelt midler til to hold i 20 pct. af den understøttende undervisning samt tosporede skoler med klassekvotienter på under 20 elever pr. klasse. De større hold vil give mindre voksentid pr. elev. Mindre voksentid pr. elev vil gøre det vanskeligere at nå alle eleverne ved eksempelvis lektiehjælp, træning og faglig fordybelse, arbejde med sociale kompetencer og trivsel i fællesskabet og individuel faglig feedback. Tydelige voksne og mulighed for voksenkontakt har stor og sommetider altafgørende betydning for svage og skrøbelige børn og unge. Det kan samtidig have en negativ effekt på trivslen for den enkelte pædagog eller lærer, der skal varetage undervisningen for en gruppe på op til 40 elever. Det må forventes, at en del lærere og pædagoger vil føle sig 21

23 udfordret af at sikre en god kvalitet i undervisningen ved store hold. Dette kan ligeledes få betydning for elevernes trivsel. Reduktionen vil få en negativ betydning for effektmålene. 22

24 B3.10 Understøttende undervisning tildeles ressourcer til 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger For den understøttende undervisning (UU) er det kommunen, der tilrettelægger tiden og beslutter personalesammensætningen. Budgettildelingen til den understøttende undervisning tildeles i dag ud fra en fordeling på 50 pct. lærere og 50 pct. pædagoger. Hvilket svarer til tildelingen i KL s oprindelige udspil om finansiering af folkeskolereformen. Det er den enkelte skole, der foretager den endelig planlægning med enten lærere eller pædagoger i den understøttende undervisning. Besparelsesmuligheden ligger i, at budgettildelingen kan ændres, så en større del af den understøttende undervisning forudsættes læst af pædagoger. Den understøttende undervisning anvendes til forløb og læringsaktiviteter, der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og emner, eller som sigter bredere på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. Eksempler på den understøttede undervisning (eksempler er hentet fra EMU, Danmarks læringsportal): Praksis- og projektorienterede læringsforløb Lektiehjælp og faglig fordybelse Elevsamtaler og feedback til eleverne Særlige faglige kurser for eksempelvis udskolingselever Arbejde med sociale kompetencer og trivsel Motion og bevægelse. Åben skole Erfaringerne er, at det ofte er pædagogerne, der varetager den understøttende undervisning på de yngste klassetrin og lærerne, der varetager den understøttende undervisning på de ældste klassetrin. Det skyldes, at understøttende undervisning på ældre klassetrin kræver fag-faglige kompetencer og derfor er det oftest lærere, der varetager den. Forslaget har sammenhæng til forslag vedr. Holddeling på årgange (delingsfaktor 40) i 20 pct. af Understøttende Undervisnings (UU)-timerne samt Konvertering af fagtimer i Den Sammenhængende Skoledag til understøttende undervisning og medfører en ændring af eksisterende budgetmodel. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Budget Bidrag til budget Tildelingen af lærer og pædagog ressourcer har givet skolerne en fleksibilitet i forhold til at fordele lærer- og pædagogkompetencer i børne- og ungemiljøet. Det har betydet, at flere skoler har prioriteret at lægge pædagogkompetencerne i indskolingen i forhold til at arbejde fokuseret med børnenes sundhed og trivsel og lærerkompetencerne i udskolingen for at støtte op om de fag-faglige mål. Tildelingen understøtter effektmålene om at flere børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er sunde og trives, flere borgere er betydningsfulde og deltagere i fællesskaber og flere kommer i uddannelse og job. 23

25 Ændres budgettildelingen til, at den understøttende undervisning skal dækkes af 30 pct. lærere og 70 pct. pædagoger, vil skolernes mulighed for at læse den understøttende undervisningstid med lærere med fagkompetencer være begrænset. Det kan særligt blive en udfordring, der hvor det kræver en lærerfaglighed at støtte op omkring fagundervisningen eksempelvis i form af faglig fordybelse, træning i faglige færdigheder og lektiehjælp. Det vil særligt udfordre de ældste klasser på mellemtrinnet og i udskolingen, hvor det faglige niveau er øget og kræver indsigt i faget, hvis eleverne skal støttes i eller udfordres i faget. Forslaget vil betyde en ændret fordeling mellem lærere og pædagoger på skolen, hvilket forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 24

26 B4 Øvrige besparelser Dagtilbudsområdet B4.1 Musikbørnehaver og fleksible musiktilbud I hver region er der én musikbørnehave. Disse udpeges for en 2-4 årig periode. Der er to fast tilknyttede musikpædagoger fra musikskolen, som er en del af børnehusets hverdag to formiddage om ugen. Endvidere er der i hver region hvert år fire musikforløb á ½ år. Et børnehus eller dagplejen får besøg af en musikpædagog fra musikskolen en formiddag om ugen i 3 ½ time. Besparelsesforslaget er, at tilbuddet falder bort og budgettet omprioriteres. Besparelsesforslag: kr., som svarer til netto kr. Budget Bidrag til budget Musikbørnehaverne og de fleksible musiktilbud giver børnene mulighed for indlæring gennem musik, både bevægelse og sprog kan udvikle sig ved brug af musik som indlæring. Dette understøtter effektmålet Børn lærer mere og er mere kompetente., herunder hvordan påvirkes effektmål (tendens) Ved at nedlægge aktiviteten forsvinder muligheden for at indlæring gennem musik sker af en musikpædagog, og må forventes at have en negativ betydning for effektmålene. Besparelsen vil have konsekvenser for folkeskole/musikskolesamarbejdet i Odense Kommune. De ansatte, der løser opgaven med musikbørnehaver, er ansat i Odense Musikskole og er de selvsamme medarbejdere, der også står for en stor del af den åbne skole/musikskolesamarbejdet i Odense Kommune. Deres kompetencer mistes, hvis musikbørnehaverne spares væk. Odense Kommune har i mange år været foregangskommune for musikbørnehaverne. Flere andre kommuner har været på studiebesøg i Odense Kommunes musikbørnehaver og har derefter startet musikbørnehaver op i deres kommune- senest i Svendborg. 25

27 B4.2 Tilskud til tidlig sproglig indsats i dagtilbud Der er i dag afsat en pulje på 1,4 mio. kr. midler, som anvendes til: Efteruddannelse af pædagoger; en sprogvejleder pr. institution og en sprogpædagog pr. børnehus Metodeudvikling under læreplanstemaet Sproglig udvikling Netværk for pædagoger med efteruddannelse; vikardækning til deltagelse af en pædagog pr. børnehus Inspirationsforløb i dagpleje og vuggestuer i samarbejde med PPR Udvikling af sprogstimuleringsmateriale til dagpleje Informationsmateriale til forældre om sprogvurderinger og understøttelse af sprogtilegnelse evaluering; læseparathed ved skolestart I 2016 er der på nuværende tidspunkt afsat midler til forskningsprojektet Sprog og Vuggestuer samt sprogvejlederuddannelse, i alt kr. Besparelsesforslaget er, at puljen reduceres til halv størrelse med effekt fra Besparelsesforslag: kr., som netto svarer til kr. Budgettet er en del af takstberegningen og dermed forældrebetalingen, så der kan kun opnås en nettobesparelse. Budget Bidrag til budget Puljen giver mulighed for at udvikle den sproglig indsats i forhold til forskellige faglige udviklingstiltag, som det ordinær budget ikke giver rum til. Dette understøtter effektmålet Børn lærer mere og er mere kompetente., herunder hvordan påvirkes effektmål (tendens) Ved reduktion af puljen bliver der mindre mulighed for at udvikle området for sproglig indsatser. Dette kan betyde at børn i Odense kommune kan blive udfordret på deres sproglig udvikling og dermed i forhold til læring senere i livet. Dette vil forventeligt have en negativ betydning for effektmålene. 26

28 B4.3 Regionspædagoger Regionspædagogerne arbejder med den inkluderende indsats, hvor man målrettet arbejder med læringsmiljøet og støtter børns oplevelse af at være betydningsfulde og bidragende deltagere i børnefællesskabet. Det er samtidig regionspædagogernes opgave, at se de pædagogiske udfordringer i nye perspektiver og bidrage til at kvalificere børnehusets/dagplejens daglige rutiner, organisering, pædagogik og arbejdskultur. Regionspædagogen skal således bidrage til at tilrettelægge motiverende læringsmiljøer, som understøtter alle børns deltagelse og læring i forhold til deres kompetencer og behov. Der er fra børnehusene og dagplejen en efterspørgsel efter regionspædagogerne, hvorfor der kun foreslås en mindre besparelse på området. Besparelsesforslaget er, at der sker en mindre reduktion på kr. Besparelsesforslag: kr., som netto svarer til kr. Budget Bidrag til budget Regionspædagogernes understøttende arbejde i institutionerne, har en positiv effekt på effektmålene flere borgere trives og er sunde samt flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. En reduktion af regionspædagogernes budget vil medføre forringet tilbud til børn i almenhuse og dagplejen med særlige behov, samt til børnegrupper i almenhuse med større pædagogiske udfordringer. Medarbejderne i børnehusene og i dagplejen vil opleve et yderligere pres på de vanskeligste pædagogiske opgaveløsninger. Reduktionen forventes at have en negativ betydning for effektmålene. 27

29 Skoleområdet B4.4 Heldagsskole På de to heldagsskoler H.C. Andersenskolen og Abildgårdskolen er skoledagen for klasse (inkl. modtageklasser og specialklasser) udvidet med en ekstra lektion dagligt i forhold til de andre skoler i Odense Kommune. Heldagsskolen blev etableret for at forbedre integrationsindsatsen i Vollsmose. Historikken er, at under halvdelen af børnene var tilmeldt SFO efter skoletid og samtidig ofte ikke var tilknyttet andre fritidsaktiviteter efter skoletid. Heldagsskolen har derfor både som overordnet mål at styrke elevernes faglig udbytte samt give eleverne et struktureret og positivt fritidsliv, som giver eleverne mulighed for at undgå miljøer, der er præget af eksempelvis kriminalitet. Den længere skoledag betyder, at eleverne har mere tid til at fordybe sig i undervisningen og øvrige læringsaktiviteter samt mulighed for at få hjælp til eksempelvis lektielæsning i skoletiden. Hvis Heldagsskolen nedlægges vil skoledagen forkortes med en daglig lektion for klassetrin inkl. modtageklasser og specialklasser. Der vil således blive mindre tid til faglig fordybelse og til at forstærke sammenhængen til fritids- og foreningslivet. Det forventes, at en del af eleverne vil blive tilmeldt SFO efter skoletid og at en stor del af disse har krav på økonomisk friplads. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i I reduktionen er indregnet ekstra udgifter til flere elever i SFO og heraf ekstra udgifter til søskendetilskud og økonomisk friplads. Budget Bidrag til budget Heldagsskolens overordnet mål er at styrke elevernes faglig udbytte samt give eleverne et struktureret og positivt fritidsliv, som giver eleverne mulighed for at undgå miljøer, der er præget af eksempelvis kriminalitet. Det understøtter effektmålene om, at børn lærer mere og er mere kompetente, flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber og flere borgere er sunde og trives. Ved at nedlægge heldagsskolerne er der er en risiko for, at det faglige niveau i indskolingen vil falde samt at færre af indskolings-eleverne vil blive introduceret for og fastholdt i et aktivt fritids-/foreningsliv, der kan have et præventivt formål ift. at undgå miljøer præget af eksempelvis kriminalitet, misbrug eller lignende. Dette kan forventeligt påvirke effektmålene i negativ retning. 28

30 B4.5 Haver til Maver Haver til Maver er et undervisningskoncept, der fra foråret 2016 tilbydes i skolehaver to steder i Odense Kommune (fra 2017 tre steder). Undervisningstilbuddet skaber en ramme, hvor børn udfører aktiviteter omkring madens vej fra jord til bord, og herved udvikler deres viden og handlefærdigheder i forhold til fødevarer, madlavning og bæredygtighed. Haver til Maver tilbydes fra foråret 2016 i skolehaven på Falen og på Holluf Pile Skole. Samlet er der kapacitet til 22 klasser og alle skoler i kommunen er velkomne til at tilmelde klasser. Fra 2017 er det planlagt at øge kapaciteten med yderligere 12 klasser pr. sæson ved at oprette et tilbud mere ved en af skolerne i Region Nord. Det foreslås at tilbuddet i Region Nord ikke oprettes. Derved frigøres de midler, som i 2017 er afsat hertil. Haver til Maver undervisningen gennemføres i samarbejde med foreningen Haver til Maver, der afholder etableringsudgifterne via fondssøgning til to skolehaver på hhv. Holluf Pile Skole og i Børnebyen. Midlerne afsat i budgettet går til undervisningstimer og de materialeudgifter der er forbundet med at drive skolehaver. Det er typisk klasser fra 5. årgang, der benytter tilbuddet. Undervisningen knytter an til Fælles Mål og det aftales individuelt for hver klasse med den pågældende lærer, hvilke læringsmål der er i fokus i det enkelte forløb. Haver til Maver understøtter flere elementer fra skolereformen i det der arbejdes i et alternativt læringsrum og med en alternativ pædagogisk tilgang. Det er et godt eksempel på en mere varieret skoledag med flere praktiske læringsformer og denne form for undervisning appellerer i høj grad til drengene. Budget Bidrag til budget Undervisningstilbuddet skaber en ramme, hvor børn udfører aktiviteter omkring madens vej fra jord til bord, og herved udvikler deres viden og handlefærdigheder i forhold til fødevarer, madlavning og bæredygtighed. Samtidig understøtter flere elementer fra skolereformen i det der arbejdes i et alternativt læringsrum og med en alternativ pædagogisk tilgang. Det er et godt eksempel på en mere varieret skoledag med flere praktiske læringsformer. Haver til maver understøtter effektmålene om at flere borgere er sunde og trives og børn lærer mere og er mere kompetente. Forslaget betyder at der forsat kun vil blive tilbudt Haver til Maver undervisning i to haver. Skolehaverne på Falen og på Holluf Pile Skole kan således benyttes af i alt 22 klasser fra hele Odense Kommune. Der vil fortsat være udgifter til vedligehold af områderne, selvom projektet nedlægges. Den manglende udvidelse forventes at reducere effektmålene. 29

31 B4.6 Omlægning af svømmeundervisning Svømmeundervisning indgår i skolernes idrætsundervisning. Der er ikke lovkrav om at svømmeundervisningen foregår i svømmehaller. Der er en række udgifter forbundet med at tilbyde undervisningen i svømmehaller i form af ekstra svømmelærere og teknisk servicemedarbejdere. I Færdigheds- og vidensmål for Idræt fremgår det efter 5. klassetrin at: Eleven kan sikre sig selv i vand Eleven har viden om svømme- og flydeteknikker Eleven kan begå sig ansvarligt i og på vand Eleven har viden om regler for sikker adfærd i og på vand Eleven kan udføre bjærgnings-og livredningsteknikker Eleven har viden om bjærgnings og livredningsteknikker I Odense Kommune indgår svømmeundervisningen i idrætstimerne i 4. eller 5. klasse med en ugentlig lektion. Hver skole melder ind til den koordinerende skole (Højby Skole) om ønsker for klassetrin, tider og svømmehal. Dette sker typisk i marts/april. Hver skole stiller med to lærere. Derudover er der seks lærere i byen, som er uddannet svømmelærer. Disse lærere har ud over svømmetimerne almindelig undervisning på den skole, som de er tilknyttet. Svømmetiden for eleverne er ca. 40 minutter. Elever og lærere bruger to undervisningslektioner pr. gang Med forslaget reduceres antallet af undervisningslektioner i 4. eller 5. klasse fra 40 til 20 lektioner. Det skal undersøges om svømmeundervisningen kan organiseres anderledes, så der optimeres på tidsforbruget i fm. Svømmeundervisningen. Besparelsen kan udmøntes fra skoleåret 2017/18 og har derfor kun 5/12-dels virkning i Der er årligt afsat særlige midler til svømmeundervisning i svømmehallerne på 1,13 mio.kr. og administrationsudgifter på for kr. årligt samt en udgift på ca kr. til tekniske servicepersonale/livreddere. Derudover er der udgifter til befordring af elever fra skole til svømmehal. Budget Bidrag til budget Svømmeundervisningen er med til at understøtte, at børnene lærer at omgås i og på vand. Svømmeundervisningen understøtter effektmålene om, at børn lærer mere og er mere kompetente og flere borgere er sunde og trives. Forslaget vil betyde at børnene fremover kun tilbydes undervisning i svømning i vand i 20 lektioner, hvilket vil reducere udgiften til befordring. Børnene vil få kendskab til vand, men det er ikke sikkert, at de lærer at svømme, hvilket kan få en sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning. Det forventes at en reducering af svømmeundervisningen vil påvirke effektmålene i negativ retning. 30