Afgørelse i sagen om ekspropriation af areal til byudvikling mellem Ring Sø og Grædstrupvej i Brædstrup

Transkript

1 NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: Fax: nkn@nkn.dk Web: CVR: september 2007 NKN ARS Afgørelse i sagen om ekspropriation af areal til byudvikling mellem Ring Sø og Grædstrupvej i Brædstrup Byrådet i den tidligere Brædstrup Kommune, der nu indgår i Horsens Kommune, traf den 7. august 2006 beslutning om ekspropriation i medfør af planlovens 47, stk. 1, med henblik på at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen. Ekspropriationen omfatter et areal på ca. 32,4 ha af landbrugsejendommen, matr.nr. 3a Brædstrup By, Ring, og del af matr.nr. 2p Davding By, Grædstrup m.fl. Dansk Landbrugsrådgivning har for ejerne, Karin Bendixen og Karl Skeldal Sørensen, påklaget afgørelsen til Naturklagenævnet med påstand om, at ekspropriationsbeslutningen er ugyldig. Landbrugsejendommen Horsensvej 2, Brædstrup, har et jordtilliggende på 121 ha. Der er kvægog svineproduktion på 499 DE på ejendommen. Ekspropriationen omfatter m 2, hvoraf arealet med samtlige beboelses- og driftsbygninger udgør m 2. Jordbrugskommissionen for Vejle Amt har givet tilladelse til, at Karl Skeldal Sørensen i en periode på 5 år kan eje den bygningsløse restejendom på ca. 87,7 ha. Baggrunden for ekspropriationen Ekspropriationen foretages på grundlag af Tillæg til Kommuneplan 1996, der er tilvejebragt for at give mulighed for at udlægge nye boligområder i forlængelse af boligudbygningen ved Ring Sø. Området er landzone og er i Vejle Amts Regionplan 2005 udlagt som byudviklingsområde på særlige betingelser, der lyder således:

2 2 Der udlægges 44 ha til boliger. Kommunen vil gerne med en helhedsplanlægning styrke byens grønne strøg, lave skovrejsning og beskytte drikkevandet. Det forudsættes, at der fortsat sikres niveaufri krydsning af vejen Horsens-Silkeborg, og at arealerne nær Ring Sø, herunder arealer inden for søbeskyttelseslinjen, ikke bebygges, men udvikles til natur og almene rekreative aktiviteter. Drikkevandsinteresserne kortlægges i øjeblikket vest for Brædstrup. Såfremt det mod forventning viser sig, at der er særlige drikkevandsinteresser i de områder, der hermed planlægges til byudvikling, skal de pågældende områder friholdes for bebyggelse. Den overordnede arealreservation til et nyt boligområde ved Ring Sø skal ses i lyset af forventningerne til den fremtidige befolkningstilvækst. I Brædstrup Kommunes planstrategi fra september 2005 anføres bl.a.: I visionen for Ny Horsens Kommune bliver Brædstrup særligt fremhævet i forhold til handelslivet og de attraktive bosætningsmuligheder ved eksempelvis Ring Sø. Ny Horsens Kommune vil opleve en befolkningsudvikling frem mod 2020 på ca. 5%, hvilket er noget højere end landsgennemsnittet på 2%. En stor del af denne befolkningsudvikling forventes at finde sted i Brædstrup. For at give mulighed for at inddrage et område i den vestlige del af Brædstrup by til byudvikling tilvejebragte Brædstrup Kommune Tillæg til Kommuneplan Kommuneplantillægget blev endeligt vedtaget af byrådet den 21. februar Tillægget omfatter et areal på ca. 44 ha beliggende nord for Ring Sø. Arealet er i Kommuneplan 1996 beliggende i tilknytning til kommunedel 13, Brædstrup by Vest. Der har den 31. maj 2006 været afholdt åstedsforretning på ejendommen. Ved åstedsforretningen fremsatte ejerne ønske om, at den planlagte ekspropriation blev frafaldet, idet de selv ønskede at forestå udstykning og salg af byggegrunde. Der henvistes i den forbindelse til, at ejerne allerede havde afholdt udgifter til opmåling og geotekniske undersøgelser, og at de i øvrigt var indstillet på at give kommunen størst mulig indflydelse på planlægningsprocessen og områdets udformning, ibrugtagen m.m. I brev af 8. juni 2006 meddelte kommunen ejerne, at ønsket om, at ekspropriationen blev frafaldet, ikke kunne imødekommes, da det efter byrådets opfattelse er af stor vigtighed for udviklingen af Brædstrup by i de kommende år, at kommunen får fuld kontrol over udviklingen af området. Beslutningen om ekspropriation blev herefter truffet af byrådet på møde den 7. august 2006 og meddelt ejerne ved brev af 8. august Ekspropriationsbeslutningen blev den 18. august 2006 påklaget til Naturklagenævnet af Dansk Landbrugsrådgivning på vegne Karl Skeldal Sørensen og Karin Bendixen.

3 3 Den 30. august 2006 anlagde ejerne retssag mod Brædstrup Kommune med påstand om, at Kommuneplantillæg er ulovligt, idet det areal, der er indlagt under kommuneplantillægget, ikke er identisk med det areal, som er omfattet af den gældende regionplan. Det bemærkes i stævningen, at det forhold, at Vejle Amt ikke har reageret heroverfor, formentlig skyldes, at der er indlagt et tilsvarende antal hektar i kommuneplanen som i regionplanen. Imidlertid er selve arealet fysisk ændret, således at der er en uoverensstemmelse på et areal på ca. 6,5 ha. Det er over for retten gjort gældende, at kommuneplantillægget ikke er i overensstemmelse med regionplanlægningen, og at der, henset til det betydelige areal, der er ændret i kommuneplantillægget i forhold til regionplanen, er tale om en væsentlig retlig fejl, som bevirker, at kommuneplantillægget er ugyldigt. I erkendelse af, at der ikke er fuld identitet mellem det areal, der i regionplanens kortbilag er udlagt til boliger, og det nyudlagte område 13.B.11 i Kommuneplantillæg og da ejerne ikke ønskede at tage stilling til kommunens forslag om at udtage den del af det eksproprierede areal, der var beliggende uden for det i Regionplan 2005 udpegede nye byudviklingsområde vest for Brædstrup - valgte Brædstrup Kommune herefter at igangsætte tilvejebringelsen af et nyt kommuneplantillæg i overensstemmelse med regionplanens kortbilag til afløsning af Kommuneplantillæg Forslag til Kommuneplantillæg blev fremlagt i perioden 18. oktober 13. december 2006, og kommuneplantillægget blev endeligt vedtaget af Brædstrup Byråd den 20. december 2006 og vedtagelsen annonceret den 27. december Klagen til Naturklagenævnet I klagen over ekspropriationsbeslutningen, der er uddybet i brev af 28. november 2006, redegøres der for uoverensstemmelsen mellem Kommuneplantillæg og regionplanen for Vejle Amt. Det bemærkes, at kommunen har erkendt fejlen og fremlagt et forslag til Tillæg til Kommuneplan 1996 for Ring SøPark, som afløser og ophæver Tillæg , og som er i overensstemmelse med regionplanen. Klager gør på den baggrund gældende, at ekspropriationen er ulovlig, da den er sket på grundlag af et kommuneplantillæg, som er ulovligt, at ekspropriationsbeslutningen derfor bør ophæves, og at kommunen må igangsætte en ny ekspropriationssag, hvis den efterfølgende ønsker at ekspropriere. Horsens Kommunes bemærkninger til klagen Vedrørende ekspropriationsgrundlaget bemærker Horsens Kommune den 5. februar 2007 bl.a., at Vejle Amt ikke forud for Brædstrup Byråds vedtagelse af Kommuneplantillæg havde

4 4 fremsat indsigelse i medfør af planlovens 29, stk. 2, og at kommuneplantillægget ikke blev påklaget til Naturklagenævnet. Efterfølgende blev spørgsmålet om gyldigheden af kommuneplantillægget indbragt for Retten i Brædstrup af klagerne med henvisning til, at tillægget for en mindre dels vedkommende ikke var i overensstemmelse med regionplanen. Den tidligere Brædstrup Kommune var af den opfattelse, at det byudviklingsområde 13.B.11, som blev udlagt i Kommuneplantillæg , var i overensstemmelse med amtets intentioner ved udlæg af byudviklingsområdet på 44 ha i regionplanen, men kunne ligeledes tiltræde, at der ikke var fuld identitet mellem det areal, der i regionplanens kortbilag er udlagt til boliger og det nyudlagte område 13.B.11 i Kommuneplantillæg Kommunen valgte derfor at igangsætte tilvejebringelsen af et nyt kommuneplantillæg i overensstemmelse med regionplanen. Den påklagede ekspropriation omfatter en del af det areal, der med Kommuneplantillæg blev udtaget af kommuneplanområde 13.B.11. Den del af matr.nr. 2p Davding by, Grædstrup, som var omfattet af ekspropriationen, er således ikke længere omfattet af kommuneplanområde 13.B.11. Den øvrige del af det eksproprierede areal det vil sige matr.nr. 3a Brædstrup By, Ring er også efter Kommuneplantillæg omfattet af byudviklingsområdet. Dette areal udgør ifølge tingbogen m 2. Det bemærkes, at Brædstrup Kommune allerede i efteråret 2006 meddelte, at man var indstillet på at frafalde ekspropriationen for så vidt angik det areal, som ikke længere er omfattet af kommuneplanens område. Klagerne blev således tilbudt en løsning, hvorefter ekspropriationen blev reduceret til det areal, der utvivlsomt var omfattet af regionplanen, således at den verserende klagesag ved Naturklagenævnet kunne fortsætte uanfægtet heraf, og således at klagerne fortsat kunne gøre de øvrige indsigelser gældende, som man måtte have mod ekspropriationens gyldighed. Klagerne har imidlertid ikke ønsket at forholde sig hertil. Det bestrides, som påstået i klagen fra Dansk Landbrugsrådgivning, at den samlede ekspropriation er ulovlig som følge af uoverensstemmelsen mellem regionplanen og Kommuneplantillæg Kommunen finder, at indsigelsen ikke kan begrunde en tilsidesættelse af den del af ekspropriationen, som ikke berøres af ændringen af kommuneplanen, og at ekspropriationen af matr.nr. 3a på m 2 derfor under alle omstændigheder må opretholdes. Til støtte herfor bemærker kommunen, at det ikke er oplagt, at Kommuneplantillæg var ugyldigt for så vidt angår den del, som lå uden for regionplanens afgrænsning. Men selv om det lægges til grund, at denne del af Kommuneplantillæg var ugyldig, kunne kommunen have valgt at annullere ekspropriationen for så vidt angår den del, der lå uden for afgrænsningen

5 5 (det vil sige del af matr.nr. 2p), hvilket ikke ville være udtryk for tilbagekaldelse af ekspropriationen, men annullation som følge af manglende gyldighed af en del af ekspropriationsgrundlaget. Endvidere henvises der til, at manglende gyldighed af ekspropriationsgrundlaget for så vidt angår en del af en ekspropriation ikke skal føre til, at den samlede ekspropriation tilsidesættes som ugyldig. Kommunen henviser i den forbindelse til NKO 56 og 118b. Kommunen finder ikke, at der i den konkrete sag er særlige omstændigheder, der kan støtte, at hele ekspropriationen tilsidesættes som følge af de rejste indsigelser vedrørende en mindre del af det eksproprierede areal. Herudover oplyses det, at klagerne i brev af 22. december 2006 til kommunen har anført, at man selv ønsker at forestå byudviklingen i overensstemmelse med Kommuneplantillæg Det bemærkes, at klagerne i brev af 8. juni 2006 fik oplyst, at arealerne er af stor vigtighed for Brædstrup by i de kommende år, og at det derfor er særdeles vigtigt for kommunen at få fuld kontrol med udviklingen af arealerne. Det anføres i tilslutning hertil, at det i praksis vil være vanskeligt at sikre kommunen den ønskede indflydelse på områdets udvikling og ibrugtagning til byformål, hvis denne indflydelse alene skal være baseret på aftaler med lodsejerne eller andre private ejere, som arealerne måtte blive overdraget til. Det fremgår af ekspropriationsprotokollen, at Brædstrup Kommune forventer en tidshorisont for udbygningen af hele området på ca. 5 år. Kommunen forventer således ikke at igangsætte planlægning og byudvikling for de samlede arealer umiddelbart efter arealernes overtagelse. Kommunen har heller ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, i hvilken takt og med hvilken tidshorisont lokalplanlægning for enkeltområder skal igangsættes. Endelig er der ikke taget stilling til, hvorledes det samlede område skal disponeres, idet der udover udlæg til boligformål ligeledes forventes at skulle ske udlæg til rekreative arealer til brug for boligområdet samt til nødvendige institutioner m.v. Stillingtagen hertil vil først ske i forbindelse med den kommende lokalplanlægning. Dog er der en forventning om, at særligt den sydlige del af området, der støder op mod Ring Sø, vil skulle udlægges til grønne fællesarealer m.v. for det kommende område, idet denne del af området er omfattet af søbeskyttelseslinjen. Med hensyn til eventuelle særlige drikkevandsinteresser i de områder, der planlægges til byudvikling, bemærkes det, at det mulige OSD-område kun udgør en mindre del af det eksproprierede område mod sydvest, og at størstedelen i forvejen ligger inden for søbeskyttelseslinjen. Arealet skal således i forvejen som udgangspunkt friholdes for bebyggelse og forventes udlagt som rekreativt fællesareal m.v. for bebyggelsen i forbindelse med den kommende detailplanlægning.

6 6 Nord for søbeskyttelseslinjen ligger en meget lille del af det eksproprierede areal i muligt OSDområde. Det er kommunens opfattelse, at gennemførelsen af ekspropriationsformålet ikke vil blive umuliggjort, selv om det i forbindelse med den kommende detailplanlægning måtte vise sig nødvendigt at friholde dette begrænsede areal for bebyggelse som følge af drikkevandsinteresserne. Henset til størrelsen af det samlede byudviklingsområde sammenholdt med størrelsen og placeringen af det mulige drikkevandsområde, har kommunen vurderet, at det vil være muligt at tage højde for eventuelt manglende muligheder for bebyggelse i forbindelse med den kommende lokalplanlægning for området, herunder placering af fri- og fællesarealer for kommende udstykninger m.v. Horsens Kommune gør samlet gældende, at Brædstrup Kommunes ekspropriationsbeslutning er lovlig og gyldig, idet det dog anerkendes, at den del af det eksproprierede areal, der ligger uden for det i Regionplan 2005 udpegede nye byudviklingsområde vest for Brædstrup, kan udtages af ekspropriationen, således at ekspropriationen herefter kun omfatter matr.nr. 3a, svarende til m 2. Supplerende bemærkninger i sagen Dansk Landbrugsrådgivning har i brev af 15. marts 2007 med henvisning til den verserende retssag vedrørende lovligheden af Kommuneplantillæg bemærket, at dersom domstolene giver medhold i, at dette kommuneplantillæg var ulovligt, vil også ekspropriationen være ulovlig, idet lovgrundlaget ikke var til stede. Set i lyset heraf nedlægger klager påstand om 1. Principalt at Naturklagenævnet udsætter behandlingen af klagesagen, indtil Retten i Brædstrup har taget stilling til lovligheden af Kommuneplantillæg Subsidiært at ekspropriationsbeslutningen ophæves, idet den er gennemført på et ulovligt grundlag. Mere subsidiært at ekspropriationsbeslutningen ophæves, da betingelserne for at ekspropriere arealet ikke er opfyldt. Ad 1. bemærker klager, at hvis Retten kommer frem til, at tillægget er ulovligt i sin helhed, er også ekspropriationen ulovlig, idet lovgrundlaget for at gennemføre en ekspropriation ikke var til stede på ekspropriationstidspunktet. Naturklagenævnet vil således ikke kunne tage stilling til ekspropriationen og bør udsætte behandlingen, indtil Retten i Brædstrup og eventuelt senere Landsretten har taget stilling.

7 7 Ad 2. gøres det gældende, at ekspropriationsbeslutningen er ugyldig, alene fordi Kommuneplantillæg var ugyldigt. Det lovlige grundlag for at gennemføre en ekspropriation blev først tilvejebragt i forbindelse med godkendelsen af det nye Kommuneplantillæg Da kommunen gik i gang med at tilvejebringe et nyt kommuneplantillæg, erkendte kommunen, at det første tillæg var ulovligt. Kommunen burde derfor efter klagers opfattelse samtidig have tilkendegivet, at ekspropriationsbeslutningen var trukket tilbage, og der kunne for længst have været gennemført en ny ekspropriation efter det nye kommuneplantillæg. Hvad angår påstanden om, at betingelserne for at ekspropriere ikke er opfyldt, henvises der til, at der i den konkrete situation er nogle uafklarede spørgsmål. Dels er det ikke afklaret, hvor stor andel af det eksproprierede areal, som ligger inden for området med særlige drikkevandsinteresser, dels er der kun givet en tidsbegrænset dispensation til opretholdelse af restejendommen som en selvstændig landbrugsejendom uden beboelse. Kommunen har også givet afslag til at opføre nye bygninger på restejendommen på grund af fremtidig byudvikling. Det understreges, at ejerne på alle punkter vil gennemføre den nødvendige planlægning for området i snævert samarbejde med kommunen. Alle forundersøgelser er efter aftale med kommunen udført, således at alene udarbejdelsen af en eller flere lokalplaner er tilbage. Ejerne ønsker selv at forestå den del af projektet i samarbejde med kommunen og har meddelt kommunen dette i brev af 22. december Det gøres gældende, at det er byplanmæssigt forsvarligt at tilvejebringe en lokalplan for området, og en eventuel ekspropriation må derfor afvente udarbejdelse og vedtagelse af en lokalplan, hvorefter ejerne selv får lejlighed til at realisere byudviklingen, herunder byggemodning, udstykning og salg af byggegrunde. Der henvises i den forbindelse til Naturklagenævnets afgørelse af 23. juni 2006 i sagen om ekspropriation til byudvikling af område ved Gimsing i Struer Kommune, hvor nævnet nåede frem til, at der ikke var det fornødne grundlag for ekspropriationsbeslutningen, og at en eventuel ekspropriation måtte afvente, at der forelå en endeligt vedtaget lokalplan. Klager finder, at sagen fra Struer er meget lig den foreliggende sag. Efter klagers opfattelse er baggrunden for kommunens fastholdelse af ekspropriationsbeslutningen, at kommunen selv ønsker at forestå udstykningen med henblik på at opnå en eventuel økonomisk gevinst. Da en offentlig myndighed ikke skal drive udstykningsvirksomhed, bør ekspropriationsbeslutningen også af den grund ophæves. Herudover bemærkes det bl.a. til kommunens udtalelse, at det ikke har betydning for sagens afgørelse, at kommuneplantillægget ikke blev indbragt for Naturklagenævnet, og at Vejle Amt ikke gjorde indsigelse. Sagen er af ejerne rettidigt indbragt for Retten i Brædstrup, og det er en

8 8 fejl, at amtet ikke gjorde indsigelse mod tillægget. Det understreges, at sagen ikke hæves ved Retten i Brædstrup. Det er klagers påstand, at den ekspropriationsretlige nødvendighedsbetingelse ikke er opfyldt, og at ekspropriationen alene af den grund bør ophæves. Ejernes ønske om selv at byggemodne m.v. vil ske i takt med, at der udarbejdes lokalplan(er) for området, hvilket kan ske med det samme, da alt er klart til lokalplanlægning. Ekspropriationsbeslutningen er således hverken i overensstemmelse med de ekspropriationsretlige principper eller de intentioner, der ligger bag reglerne om ekspropriation til byudvikling. Horsens Kommune har den 2. april 2007 supplerende bl.a. udtalt til klagers bemærkninger af 15. marts 2007, at det er korrekt, at der har været en række drøftelser mellem kommunen og ejerne også før tilvejebringelse af kommuneplantillægget, men det bestrides, at det på noget tidspunkt før åstedsforretningen den 31. maj 2006 har været forudsat eller på tale, at ejerne selv ville forestå den af kommunen ønskede byudvikling. Ejerne fremkom selv med et oplæg til salgsaftale i marts måned 2004 og vedlagde i den forbindelse forslag til en afgrænsning af det areal, der skulle overdrages. Denne afgrænsning er identisk med afgrænsningen i Kommuneplantillæg Der var ikke dengang fra ejernes side antydningsvis nogen interesse for selv at forestå den fremtidige byudvikling. Derimod blev der stillet vilkår om, at ejerne skulle have ret til at tilbagekøbe syv byggegrunde med en nærmere angivet beliggenhed, hvilket vilkår kommunen hverken kunne eller ville tiltræde i en frivillig handel. I november 2005 fremkom ejerne med et nyt oplæg om overtagelse på nogle nærmere angivne vilkår, herunder vedrørende ret til vederlagsfri benyttelse efter overtagelsen, ret til forpagtning samt ret til tilbagekøb af to byggegrunde. Det var desuden en betingelse, at ejerne kunne opnå miljøgodkendelse til flytning af eksisterende dyreproduktion på 499 DE, idet salgsprisen i modsat fald skulle forhøjes med ca. 5 mio kr. et tilsagn, som kommunen ikke kunne give, allerede fordi spørgsmålet om lokalisering og miljøgodkendelse af husdyrbrug er detaljeret reguleret i anden lovgivning. Det er korrekt, at ejerne på et tidspunkt i forhandlingsforløbet orienterede kommunen om, at man ville gennemføre forskellige geologiske og arkæologiske undersøgelser. Kommunen opfattede det således, at undersøgelserne blev igangsat for at optimere den pris, man kunne opnå i de frivillige forhandlinger med kommunen, og var i øvrigt enig i, at det var hensigtsmæssigt at få disse undersøgelser gennemført i relation til den fremtidige planlægning. Ejernes ønske om selv at ville udstykke og byggemodne var aldrig på tale. Drøftelserne mellem parterne vedrørte udelukkende spørgsmålet om salg af arealerne til kommunen og vilkårene herfor. Da det ikke var muligt at opnå enighed herom, og da kommunen fandt det nødvendigt at

9 9 råde over arealerne for at sikre den fremtidige byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen, blev ekspropriationen gennemført. Herudover kommenteres klagers henvisning til Naturklagenævnets afgørelse i sagen fra Struer, som kommunen ikke finder sammenlignelig med nærværende sag. Under henvisning til, at der kun i begrænset omfang er redegjort for det fremtidige behov for yderligere byudvikling i Brædstrup Kommunes Kommuneplantillæg , uddybes dette. Om det faktiske behov for arealer til boligbebyggelse i Brædstrup de seneste år oplyses det, at kommunen har oplevet en stor tilflytning. Således var udviklingen i salget af kommunale byggegrunde: (heraf Brædstrup by 11) (heraf Brædstrup by 2) (heraf Brædstrup by 10) (heraf Brædstrup by 21) (heraf Brædstrup by 7). I samme periode har der kun været tale om private byggemodninger i meget begrænset omfang, og ingen af disse er beliggende i eller op til Brædstrup by. Om forventningerne til befolkningsudviklingen fremgår det af Befolkningsprognosen , der er udarbejdet for Ny Horsens Kommune, at der i den tidligere Brædstrup Kommune i 2006 var en befolkning på 8.007, og at der i perioden forventedes en tilvækst på 16,6%. Ved udgangen af 2006 var befolkningstallet i Brædstrup Kommune rent faktisk forøget til ca Ifølge befolkningsprognosen er forventningerne til den fremtidige boligudbygning i Brædstrup Kommune ca yderligere nyopførte boliger pr. år i tiden frem til 2015, dog således at der i 2006 var forventning om opførelse af 81 nye boliger (hvilket har sammenhæng med salget af 79 byggegrunde i 2005). Om den aktuelle rummelighed oplyses det, at Brædstrup Kommune som ovenfor anført solgte 31 byggegrunde i I slutningen af 2006 vedtog kommunen en lokalplan for et nyt boligområde ved Galgehøj for såvel åben/lav som tæt/lav bebyggelse (kommunal udstykning). Udstykningen er gennemført med 46 byggegrunde, og salg af disse er påbegyndt i Lokalplanen omfatter tillige et privatejet areal med mulighed for udstykning af yderligere ca. 20 byggegrunde, men kommunen har ingen viden om, hvornår byggemodning af dette areal vil blive igangsat. Herudover har (Ny) Horsens Kommune ikke grunde til salg i eller omkring Brædstrup, og der er ikke p.t. grunde til salg fra private udstykninger eller private udstykninger på vej.

10 10 I kommuneplanen er der i den østlige del af byen udlagt ca. 9,6 ha til boligformål svarende til en rummelighed på ca. 50 boliger. Lokalplanlægning er ikke igangsat. Listen over planlagte boligområder fra foråret 2006 er udtryk for de daværende forventninger til udviklingen af eksisterende og nye boligområder og er ikke dækkende for de aktuelle forhold. Nummereringen fra 1-12 er udtryk for de tidsmæssige forventninger til udbygningen. Boligområdet Ring Søpark er medtaget som nr. 12 uden angivelse af, hvornår udbygningen kan forventes at ville ske. I foråret 2006 var der således ikke fra kommunens side en sikker forventning om, hvornår lokalplanlægning og byggemodning for Ring Søpark kunne forventes igangsat. Det bemærkes, at forventningerne har været for optimistiske i relation til flere af de andre områder. Om den fremtidige rummelighed af det eksproprierede areal har Brædstrup Kommune taget udgangspunkt i, at der kan udlægges i alt ca nye parcelhusgrunde inden for dette område i forbindelse med den fremtidige lokalplanlægning. Baggrunden for det forholdsvis høje arealbehov pr. grund skal ses i lyset af, at lokalplanlægningen vil skulle ske med respekt af områdets karakter i øvrigt, herunder for så vidt angår søbeskyttelseslinje, muligt drikkevandsområde samt det kuperede terræn m.v, hvortil kommer, at arealkravet pr. byggegrund på nuværende tidspunkt er højere end tidligere som følge af private bygherrers ønske om opførelse af større huse med integrerede carporte m.v. Horsens Kommune har i 2007 påbegyndt udarbejdelse af dispositionsplan for området. Det forventes, at området vil blive omfattet af to muligvis tre lokalplaner, som vil blive udarbejdet i takt med områdets udvikling. Forventningen er endvidere, at de fremtidige udstykninger og byggemodninger vil ske etapevis inden for lokalplanerne, antagelig med grunde pr. etape. Der er i Virksomhedsplan 2007 for Teknik og Miljø i Horsens Kommune kalkuleret med, at arbejdet med den første lokalplan i området igangsættes i løbet af Det kan dog ikke udelukkes, at dette først sker i I budgettet for 2007 for (Ny) Horsens Kommune er der afsat et samlet rammebeløb til byudvikling, hvoraf en mindre del var tiltænkt omkostninger ved lokalplanlægning og byggemodning af første etape ved Ring Sø. Med henblik på sikring af den fremtidige disponering for byudviklingsområdet ved Ring Sø, som var udlagt i regionplanen, fandt Brædstrup Kommune det nødvendigt allerede i 2006 at ekspropriere arealet. Ekspropriationen er således efter kommunens opfattelse i fuld overensstemmelse med de intentioner, der lå bag den oprindelige lov om ekspropriation til byudvikling fra Vedrørende klagers påstand om, at sagen bør udsættes på afventning af den verserende retssag, anføres det, at det efter kommunens opfattelse ligger inden for Naturklagenævnets kompetence at

11 11 behandle klagen over ekspropriationsbeslutningen hvilken klage i øvrigt tidsmæssigt fremkom før søgsmålet vedrørende kommuneplantillæggets gyldighed. Naturklagenævnet kan ved sagens behandling inddrage de foreliggende oplysninger og synspunkter vedrørende omstændighederne i forbindelse med kommuneplantillæggets tilvejebringelse og forholdet til regionplanen. Det gøres gældende, at disse forhold ikke bør føre til, at ekspropriationen tilsidesættes, idet der særligt henvises til, at Brædstrup Kommune allerede i efteråret 2006 af egen drift lod det omtvistede areal udgå af ekspropriationen. Det bemærkes videre, at klagernes fokusering på spørgsmålet om kommuneplantillæggets afgrænsning i forhold til regionplanen og den verserende retssag i nærværende sag efter kommunens opfattelse forekommer noget formalistisk og så vidt ses ikke udspringer af retssikkerhedsmæssige eller andre reale hensyn. Klagerne har ikke på nogen måde redegjort for, hvilke reelle problemer afgrænsningen af det nye rammeområde i Kommuneplantillæg har medført for dem en afgrænsning, som jo var i overensstemmelse med klagernes eget salgstilbud. Henset til, at kommunen efterfølgende tilbød at reducere det eksproprierede areal, således at det svarer til regionplanens afgrænsning, findes der ikke at være grundlag for at tilsidesætte ekspropriationen af denne årsag. Til det anførte om, at klagerne selv er indstillet på at gennemføre udstykningen og salg af boligejendomme og ekspropriationen derfor ikke nødvendig bemærkes det, at kommunens ønske om at erhverve arealet er udtryk for et ønske om at sikre en sammenhængende byplanlægning og byudvikling. Denne planlægning er på den ene side ikke så nært forestående, at kommunen på ekspropriationstidspunktet fandt det byplanmæssigt forsvarligt at igangsætte detaljeret lokalplanlægning for området. Kommunen havde ikke på ekspropriationstidspunktet taget endelig stilling til områdets endelige disponering eller tidshorisonten herfor. Klagerne kan derfor så meget desto mindre have haft en viden eller forventning om disse forhold, hvorfor klagernes ønske om selv at ville realisere udstykning og byudvikling ikke kan tillægges afgørende vægt i den konkrete sag. På den anden side er kommunens planlægning ikke så langsigtet, at den rækker ud over den 12- årige planperiode. Kommunen har, som det fremgår, en forventning om en udbygning af hele området på 5 år, dog afhængig af den fremtidige udvikling, herunder særligt behovet for byggegrunde. Klagernes husdyrbrug med en besætning på 499 DE er centralt placeret på det eksproprierede areal og fremtidige byudviklingsområde. Kommunen har derfor en byplanmæssig interesse i, som led i den kommende detailplanlægning, selv at kunne afgøre, hvornår denne i forhold til et boligområde miljøtunge bedrift skal indstilles, samt en interesse i at sikre, at der ikke foretages yderligere udbygning eller investeringer. Kommunen har ikke noget ønske om at modsætte sig, at klagerne får godkendelse til at etablere husdyrbrug på en anden ejendom, men de fornødne

12 12 godkendelser og tilladelser er særskilt reguleret i anden lovgivning uafhængigt af salg/ekspropriation af bedriften. Ud fra en byplanmæssig betragtning ville det være meget uheldigt, hvis udbygningstakten for byudviklingsområdet skulle sammenkædes med klagernes muligheder for at etablere en erstatningsfarm et helt andet sted. Henset til det tidsmæssige aspekt har kommunen en selvstændig saglig og planlægningsmæssig interesse i på nuværende tidspunkt at kunne råde over arealerne for herefter at kunne disponere over disse i takt med behovet for byudviklingen i det pågældende område. En sådan styring vanskeliggøres, hvis ikke kommunen er ejer af arealet, hvilket gælder særligt i den aktuelle situation, hvor forløbet har vist, at det har været vanskeligt at opnå enighed med klagerne om forskellige forhold. Det gøres gældende, at den gennemførte ekspropriation i Brædstrup netop er et typeeksempel på den ekspropriationshjemmel, som man ønskede at give kommunerne ved vedtagelsen af lov om ekspropriation til byudvikling i Det understreges, at hvis klagerne på det foreliggende grundlag får medhold i, at ekspropriationen ikke var nødvendig som følge af ejerens ønske om selvrealisering af ekspropriationsformålet, vil området for ekspropriation til byudvikling efter planlovens 47, stk. 1, 1. led, blive indskrænket betydeligt, og kommunen vil i realiteten blive frataget muligheden for at ekspropriere arealer for at sikre mere langsigtede byudviklinger. Klager har afslutningsvis bemærket, at der har været forhandlinger om udnyttelse af arealet til byudvikling siden Det blev bl.a. tilkendegivet over for kommunen, at planlægningsfirmaet Land & Plan, Horsens, kunne forestå udarbejdelse af lokalplan i samarbejde med ejerne og Brædstrup Kommune, således at grundsalget kunne starte ultimo Kommunen ønskede at købe 2 ha til børnehave og ændring af vejanlæg. Kommunen udarbejdede tilbud på de 2 ha, som ejeren skrev under på. Der har været drøftelser af, om ejerne selv skulle udstykke. Der blev efter anmodning fra borgmesteren fremsendt et tilbud til kommunen om, at de kunne købe arealet inkl. bygninger til markedspris. Det kunne der ikke opnås enighed om, hvorfor ejerne efter aftale med kommunen igangsatte diverse undersøgelser m.v. for selv at kunne byggemodne, udstykke m.v. Vedrørende sammenligningen med sagen fra Struer bemærkes, at det, der er afgørende, er status på ekspropriationstidspunktet. Her er faktum, at der i sagen fra Struer og den foreliggende sag ikke har været udarbejdet forslag til lokalplan på ekspropriationstidspunktet. I den konkrete sag fra Brædstrup vil det kunne ske når som helst, idet der ikke er tvivl om, hvad arealet skal anvendes til, og hvordan planlægningen er for området. Det er da også anført fra kommunens side, at det vil ske i løbet af 2007, hvilket bekræfter, at denne sag kan sammenlignes med sagen fra Stru-

13 13 er. Der kan først eksproprieres, når der er udarbejdet lokalplan i de tilfælde, hvor planlægningen for området er så langt fremme som i den konkrete sag. Til redegørelsen vedrørende den forventede byudvikling omkring Brædstrup bemærkes, at det med al tydelighed viser, at der ikke p.t. er behov for så stort et areal. Det er omkring anvendelsen af arealerne anført, at området vil blive omfattet af to, muligvis tre, lokalplaner, hvor udarbejdelse af første lokalplan skal ske i løbet af Dette falder godt i tråd med ejernes ønske om selv at stå for byggemodning, udstykning m.v., selv om de gerne havde set, at det var sket tidligere. Ejerne har aldrig været modstandere af, hvordan den fremtidige disponering af området til byudvikling ved Ring Sø skulle finde sted. Tværtimod. Hvilken igen viser, at der ikke er det fornødne grundlag for ekspropriation. Hvis der skal eksproprieres, må det ske i takt med, at der udarbejdes lokalplaner for området. Der gøres også opmærksom på, at kommunen oprindelig havde forventet at kunne sælge grunde medio 2006, det vil sige, at der allerede på det tidspunkt og tidligere var taget stilling til, hvordan arealet skulle disponeres. Sagen er alene blevet forsinket af, at kommunen af en grund, som ikke kendes, ønsker at ekspropriere arealerne. Ejerne kunne have været i gang med byggemodning, udstykning og salg af byggegrunde, hvis kommunen havde været samarbejdsvillig. I den forbindelse er også henset til, at produktionen i de eksisterende bygninger, som ligger midt i udstykningsområdet, må afvikles. Det er så op til ejerne at finde et andet sted til de 499 DE. Det understreges atter, at ekspropriation efter klagers opfattelse ikke kan gennemføres på det foreliggende grundlag. Betingelserne er ikke opfyldt, og ejerne skal have mulighed for selv at realisere planerne, hvilket de har evner og midler til. At kommunens indflydelse vanskeliggøres i den aktuelle sag, hvis kommunen ikke ejer arealerne, fordi der ikke kan opnås enighed om forskellige forhold, tages der afstand fra. Det, der ikke har kunnet opnås enighed om, er prisen, da kommunen ikke har ønsket at betale markedsprisen. Det er ikke det samme, som at der ikke kan opnås enighed om udarbejdelse af lokalplan m.v. Tværtimod har ejerne vist alt mulig velvilje med hensyn til planlægning, salg af arealer til børnehave, vej m.v. Der har den 16. august 2007 været foretaget besigtigelse og afholdt møde på stedet, hvor ejerne og deres repræsentant samt kommunens repræsentanter, heriblandt borgmesteren, havde lejlighed til at fremføre deres synspunkter over for Naturklagenævnet.

14 14 Naturklagenævnets afgørelse Ved behandlingen af denne sag har Naturklagenævnet bestået af: Lars Busck (formand), Marie- Louise Andreasen, Martin Glerup, Leif Hermann, Mogens Mikkelsen, Inger Støjberg, Poul Søgaard og Jens Vibjerg. Naturklagenævnet har ikke fundet grundlag for at imødekomme klagernes ønske om at afvente udfaldet på den verserende retssag vedrørende gyldigheden af Kommuneplantillæg Efter planlovens 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Reglerne om ekspropriation til byudvikling blev gennemført ved lov nr. 123 af 1. april Reglerne blev i planloven sammenskrevet med kommuneplanlovens ekspropriationsbestemmelser, men opretholdtes i øvrigt i uændret form. Om formålet med ekspropriation til byudvikling anføres i forarbejderne til den tidligere lov: Nærværende lovforslag vil give en kommune mulighed for ved ekspropriation at erhverve jord til byudvikling på et så tidligt tidspunkt, at arealernes faktiske overgang til byformål i overensstemmelse med kommuneplanens tidsfølgeplanlægning kan være sikret, og således at kommunen ved gennemførelsen af sin planlægning kan være ubundet af såvel ejerforholdet, som tilvejebringelsen af konkrete og aktuelle planer knyttet til bestemte byggeforetagender. Det anføres videre i bemærkninger til lovforslaget: Den bredere beskrivelse af ekspropriationsformålet gennemførelse af en byudvikling skyldes, at det som regel ikke vil være muligt for kommunalbestyrelsen på det tidlige tidspunkt, hvor en ekspropriation efter lovforslaget skal kunne foretages, at udtale sig sikkert om, til hvilket byformål det pågældende areal kan anvendes. Det er da også uden betydning for en vurdering af den konkrete ekspropriations lovlighed eller hensigtsmæssighed, om arealet til sin tid skal anvendes til boligbebyggelse, til forsyningscentre for boligbebyggelsen, til industribebyggelse eller anden erhvervsbebyggelse eller til andet byformål, herunder et offentligt formål i forbindelse med områdets overgang til bymæssig anvendelse. I lovforslaget er desuden anført, at: Hvis det er byplanmæssigt forsvarligt på det tidspunkt, hvor en ekspropriation agtes foretaget, at tilvejebringe en lokalplan for området med detaljerede udstyknings-, vej- og byggeforskrifter, må ekspropriationen afvente lokalplanens fremkomst og da ske med hjemmel i kommuneplanlovens 34, stk. 1.

15 15 Bestemmelsen i kommuneplanlovens 34, stk. 1, om ekspropriation til virkeliggørelse af en lokalplan findes nu i planlovens 47, stk. 1. Planlovens hjemmel til ekspropriation skal administreres under hensyntagen til grundlovens 73. På grundlag af praksis efter bestemmelsen i grundlovens 73 gælder en række almindelige betingelser, der skal være opfyldt ved enhver ekspropriation. Heraf følger navnlig, at ekspropriationen skal være lovlig, nødvendig og tidsmæssigt aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet i den konkrete situation. Ved ekspropriation til byudvikling gælder kravet om, at ekspropriationen skal være tidsmæssigt aktuel dog ikke, idet ekspropriationens formål netop er at sikre kommunen råderet over jorden på et tidligt tidspunkt i planlægningen. Ad ekspropriationens lovlighed Ekspropriationsbeslutningen er truffet på grundlag af Kommuneplantillæg , der efterfølgende er blevet afløst af Kommuneplantillæg , som i forhold til Tillæg alene er ændret derved, at de 6,5 ha, som var omfattet af Tillæg , men som ligger uden for regionplanens afgrænsning af byudviklingsområde, er udtaget af tillægget for derved at skabe fuld overensstemmelse med regionplanen. Naturklagenævnet finder, at der foreligger et gyldigt planlægningsmæssigt grundlag for ekspropriationen. Ad ekspropriationens nødvendighed Det følger af planlovens 47, stk. 1, 1. led, at ekspropriationen skal være af væsentlig betydning det vil sige nødvendig for at sikre gennemførelsen af byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen. Det fremgår ikke af loven eller bemærkningerne til 1980-loven, hvilke krav der herved stilles. På den ene side kan der næppe stilles krav om, at alle andre muligheder for at råde over nye arealer til byudvikling er udtømt. På den anden side må der kunne påvises et behov for at kunne råde over de omhandlede arealer eller størstedelen heraf i den indeværende planperiode. Om behovet for arealer til boligbebyggelse i Brædstrup fremgår det, at den tidligere Brædstrup Kommune har oplevet stor tilflytning. Der forventes en befolkningsudvikling i (Ny) Horsens Kommune frem mod 2020 på ca. 5%, hvoraf en stor del påregnes at finde sted i Brædstrup. Ifølge Befolkningsprognosen var der i 2006 i den tidligere Brædstrup Kommune en befolkning på 8.007, og der forventedes i perioden en tilvækst på 16,6%. Ved udgangen af 2006 var befolkningstallet i Brædstrup Kommune steget til Ifølge befolkningsprognosen er

16 16 forventningerne til den fremtidige boligudbygning i den tidligere Brædstrup Kommune ca nyopførte boliger pr. år frem til Salget af kommunale byggegrunde har i perioden omfattet 169 grunde, heraf 51 grunde i Brædstrup by. De private byggemodninger i samme periode har været af meget begrænset omfang, og ingen af disse ligger i eller op til Brædstrup by. En lokalplan fra 2006 for et nyt boligområde ved Galgehøj giver mulighed dels for en kommunal udstykning af 46 byggegrunde, dels for en privat udstykning af 20 byggegrunde. Den kommunale udstykning er gennemført. Kommunen har ingen viden om, hvornår byggemodning af det privatejede areal vil blive igangsat. Herudover er der ikke for tiden grunde til salg fra private udstykninger eller private udstykninger på vej. I kommuneplanen er der i den østlige del af byen udlagt ca. 9,6 ha til boligformål svarende til en rummelighed på ca. 50 boliger. Lokalplanlægning er ikke igangsat. På baggrund af oplysningerne om udviklingen i salget af byggegrunde i Brædstrup i de seneste år og den forventede befolkningstilvækst må det anses for sandsynligt, at der er behov for at råde over de omhandlede arealer i planperioden. I nødvendighedskravet ligger også, at ekspropriation ikke kan gennemføres, hvis det, der tilsigtes med ekspropriationen, kan gennemføres på en for grundejeren mindre indgribende måde. Hvis ejeren selv kan og vil realisere ekspropriationsformålet, er det heller ikke nødvendigt at ekspropriere. Ifølge forarbejderne til loven har hensigten med bestemmelsen om ekspropriation til byudvikling netop været, at kommunen skulle kunne sikre sig på forhånd mod de problemer, der kan opstå i forbindelse med ekspropriation på grundlag af senere tilvejebragte lokalplaner. En erklæring fra en ejer om selv at ville realisere et fremtidigt projekt kan i almindelighed ikke afværge en ekspropriation til byudvikling, eftersom den typisk foretages så tidligt, at detaljerede lokalplaner ikke er udarbejdet, og ejeren derfor vil savne et grundlag for realisationen. Det fremgår ikke direkte af bestemmelsen i planlovens 47, stk. 1, eller af forarbejderne til lovbestemmelsen, i hvilke tilfælde der kan eksproprieres på grundlag af en kommuneplan. De ovenfor refererede lovbemærkninger peger imidlertid på, at ekspropriation på grundlag af en kommuneplan skal have sit praktiske anvendelsesområde på et tidligt tidspunkt i planlægningen, hvor det nok er klarlagt, at området skal anvendes til byudvikling, men hvor den endelige anvendelse til f.eks. boligformål, erhvervsformål eller offentlige formål endnu ikke er klarlagt.

17 17 I dette tilfælde kendes områdets fremtidige anvendelse til boligformål med tilhørende kollektive anlæg og fælles friarealer. Hvis det er byplanmæssigt forsvarligt på ekspropriationstidspunktet at lokalplanlægge for området, må ekspropriationen afvente lokalplanen. Naturklagenævnet traf den 23. juni 2006 afgørelse i en sag fra Struer, som klager har henvist til som værende meget lig nærværende sag. I Struer-sagen, som omhandlede ekspropriation af ca. 21,3 ha landbrugsjord, vedtog kommunen et forslag til lokalplan for området, mens klagesagen blev behandlet i Naturklagenævnet. Nævnet fandt i den sag, at en eventuel ekspropriation måtte afvente, at der forelå en endeligt vedtaget lokalplan. Naturklagenævnet har endvidere den 19. april 2007 truffet afgørelse i en sag om ekspropriation af et areal på 15,7 ha til byudvikling i Tved ved Ribe i Esbjerg Kommune. I denne sag var den fremtidige anvendelse af området fastlagt, og kommunen ønskede at påbegynde byggemodning af området hurtigst muligt. Nævnets flertal fandt ikke, at kommunen havde påvist konkrete vanskeligheder ved at tilvejebringe en eller flere lokalplaner for området i takt med, at området ønskedes taget i brug til boligformål, og flertallet fandt derfor, at en eventuel ekspropriation burde ske på grundlag af en lokalplan. Sagen fra Brædstrup adskiller sig imidlertid fra ovennævnte sag fra Tved allerede derved, at der er tale om et dobbelt så stort areal. Der er i 2007 påbegyndt udarbejdet dispositionsplan for området, som forventes at skulle omfattes af to-tre lokalplaner. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling til, hvor og hvornår lokalplanlægningen for enkeltområderne kan igangsættes, eller hvordan det samlede område skal disponeres. Kortlægningen af drikkevandsinteresserne vest for Brædstrup er heller ikke tilendebragt. Den eventuelle tilstedeværelse af særlige drikkevandsinteresser inden for det planlagte byudviklingsområde vil betyde, at de pågældende områder skal friholdes for bebyggelse. I stedet vil områderne kunne udlægges til rekreative formål. Området er undergivet landbrugspligt. Ekspropriationen omfatter ejendommens bygningsdel. Jordbrugskommissionen for Vejle Amt har givet tilladelse til, at klager kan eje den bygningsløse restejendom i en 5-årig periode. Klagernes husdyrproduktion med en besætning på 499 DE ligger centralt placeret i det fremtidige byudviklingsområde. Produktionen giver anledning til betydelige gener for det øst for ejendommen beliggende boligområde. Anvendelsen af arealet til boligformål forudsætter derfor, at kvæg- og svineproduktionen nedlægges på arealet og eventuelt flyttes til en anden ejendom. Det må således lægges til grund, at en lokalplanlægning med detaljerede udstyknings-, vej- og byggeforskrifter ikke var umiddelbart forestående på det tidspunkt, hvor ekspropriationen agtedes foretaget, det vil sige i sommeren Kommunen har tilkendegivet, at arbejdet med at tilvejebringe den første lokalplan ville blive igangsat i løbet af 2007, muligvis i 2008.

18 18 Det beror i vidt omfang på kommunens egen vurdering, hvornår det er byplanmæssigt forsvarligt at tilvejebringe en lokalplan. I foråret 2006 var der ifølge Horsens Kommune ikke en sikker forventning om, hvornår lokalplanlægning og byggemodning for Ring Søpark kunne forventes igangsat. Udbygningen i andre af kommunens boligområder har desuden afgørende betydning for, hvornår det vil være aktuelt at påbegynde lokalplanlægningen af det omhandlede areal. Forventningerne til udviklingen af eksisterende og nye boligområder har i øvrigt for flere områders vedkommende været for optimistiske. På denne baggrund finder et flertal på 7 af nævnets medlemmer efter en konkret vurdering, at det må lægges til grund, at det på ekspropriationstidspunktet ville være byplanmæssigt uforsvarligt at tilvejebringe en lokalplan for området som helhed eller for dele heraf. Flertallet finder således, at betingelserne for at ekspropriere i medfør af planlovens 47, stk. 1, med henblik på gennemførelsen af en byudvikling mellem Ring Sø og Grædstrupvej i Brædstrup er opfyldt. Mindretallet (Inger Støjberg) finder, at ejerne ud fra en rimelighedsbetragtning selv bør have mulighed for på baggrund af en lokalplanlægning at gennemføre byudviklingen i området. I overensstemmelse med flertallets stemmeafgivning stadfæster Naturklagenævnet det tidligere Brædstrup Byråds beslutning af 7. august 2006 om ekspropriation af matr.nr. 3a Brædstrup By, Ring, på m 2. Samtidig ophæves ekspropriationen for så vidt angår arealet på m 2 af matr.nr. 2p Davding By, Grædstrup. På Naturklagenævnets vegne Anette Rovsing Skov Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. planlovens 58, stk. 4. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. planlovens 62, stk. 1.