Udgiftsanalyser Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Udgiftsanalyser Jammerbugt Kommune Juni 2016

2 INDLEDNING OG BAGGRUND Jammerbugt Kommune har, som en del af budgetprocessen for 2017 og frem, sat fokus på en række udgiftsområder. Jammerbugt Kommune har derfor igangsat et analysearbejde på udvalgte områder. Konkret drejer det sig om: Folkeskoleområdet mv. Børne- og ungeområdet Ældreområdet samt voksne med særlige behov Beskæftigelsesområdet (overførsler)

3 UDGIFTSANALYSERNES FORMÅL Udgiftsanalyserne skal samlet set svare på tre overordnede formål: At identificere funktioner eller omkostningsgrupper, hvor kommunen er relativt dyre og at påvise handle- og omstillingsmuligheder At estimere størrelsen på de potentialer, der kan opnås ved at følge de identificerede handle- og omstillingsmuligheder, samt at beskrive de faglige og økonomiske konsekvenser At formidle analysens resultater i en form, der egner sig til både politisk og administrativ behandling og fremstiller ændringsforslag i konkrete beslutningsblokke med tilknyttede potentialeberegninger og konsekvensbeskrivelser

4 METODISK TILGANG Der er gennemført en indledende benchmark-analyse med fire sammenligningskommuner: Mariagerfjord, Brønderslev, Viborg og Ikast-Brande Sammenligningskommunerne er udvalgt, fordi de målt på socioøkonomi ligner Jammerbugt Kommune Det vil sige, at Jammerbugt Kommune og sammenligningskommunerne som udgangspunkt bør kunne realisere samme udgift pr. borger På baggrund af benchmark-analysens resultater er der udvalgt en række områder til nærmere analyse. Social- og Indenrigsministeriets opgørelse af kommunernes socioøkonomiske indeks er baseret på en række parametre, der siger noget om kommunernes befolkningssammensætning og udgiftsbehov. Parametrene er bl.a. beskæftigelsesgrad, uddannelsesgrad, boligforhold, indkomstniveau, etnicitet, enlige og børn af enlige forsørgere, andel psykiatriske patienter og udviklingshæmmede mv. De uddybende analyser har eksempelvis været belyst via sagsgennemgang, interviews, analyse af tildelingsmodeller mv. Resultaterne af de nærmere analyser er udmøntet i beslutningsblokke

5 STRUKTURELLE FORHOLD OG VILKÅR Jammerbugt Kommune er grundlæggende en køberkommune. Kommunen har relativt få egne tilbud, både på voksen- samt børne- og ungeområdet. Samtidig er kommunens geografiske område præget af en lav grad af konkurrence på pris på de private tilbud, hvilket er omkostningsdrivende for Jammerbugt Kommune Jammerbugt Kommune har på skole- og dagtilbudsområdet valgt en overvejende decentral struktur med flere små enheder på mange matrikler. Dette kan bidrage til at holde liv i de små lokalsamfund, men gør det også vanskeligt at optimere på udgifter til eksempelvis ledelse, bygningsdrift, klassestørrelse mv. Jammerbugt Kommune har sandsynligvis en overgennemsnitligt udfordring ift til socioøkonomien bla. illustreret ved de flytte og bosætningsmønstre som kan identificeres og ved at se på tværgående ydelser til udsatte familier mv. Jammerbugt Kommune er (ligesom de fleste kommuner i DK) udfordret af at effektiviseringer ikke kan hentes i store blokke men i højere grad af mange bække små. Undtaget herfra er struktur debatter på de store velfærdsområder som f.eks skoler, daginstitutioner og plejecentre.

6 LÆSEVEJLEDNING TIL BESLUTNINGSBLOKKE Forslag En kort beskrivelse af forslagets indhold Vurdering Et estimat på besparelsespotentialet. Kan være angivet i spænd fra konservativ vurdering til best case. Beskrivelse Realiserbarhed Uddybende beskrivelse af forslagets indhold og konsekvenser I nærværende boks angives de investeringer, den tidsmæssige horisont, usikkerheden i det fremsatte forslag, samt graden af politisk involvering for at forslaget kan gennemføres. Usikkerhed omkring provenuestimat Minimal Lille Betydelig Stor Tidshorisont (år) Investerings- og innovationsbehov (mio.) 0, Politisk beslutning Ingen Orientering Udvalgsbeslutning Byrådsbelutning Koordinationsbehov og aftaler Minimal Lille Betydelig Stor

7 Beslutningsblokke på ældre- og handicapområdet

8 INDLEDNING OG BAGGRUND Jammerbugt Kommune har på baggrund af udgiftsanalysens fase 1 konstateret, at kommunen har relativt høje udgifter til ældre- og handicapområdet. Formålet med analysens fase 2 har derfor været at komme tættere på, dels på hvilke dele af området, Jammerbugt Kommune har overgennemsnitlige udgifter i regnskab 2015, og dels hvad årsagen hertil er. Der er gennemført en benchmark-analyse med fire sammenligningskommuner udvalgt på baggrund af socioøkonomisk lighed med Jammerbugt Kommune. Sammenligningskommunerne er: Mariagerfjord, Brønderslev, Viborg og Ikast-Brande Kommune. Benchmark-analysen har fungeret som et bagtæppe til den videre analyse. På baggrund af benchmarkanalysens resultater er der udvalgt en række områder til nærmere analyse. Det er resultaterne af denne nærmere analyse, der er udmøntet i nærværende beslutningsblokke. Den nærmere analyse er baseret på interviews med nøglepersoner i forvaltningen, gennemgang af skriftligt materiale så som modtageroversigter, kvalitetsstandarder, visitationsprocedurer og oversigter, tilbudsbeskrivelser mv. På baggrund heraf har BDO givet konkrete anbefalinger til, hvordan Jammerbugt Kommune kan nedbringe sine udgifter til ældre- og handicapområdet. Anbefalingerne er udmøntet i de følgende beslutningsblokke. Beslutningsblokkene er korrigeret for allerede indregnet besparelser med virkning for budget

9 RESULTATER AF INDLEDENDE BENCHMARK Jammerbugt Gennemsnit i sammenligningskommuner Bostøtte og botilbud, 85, 107, 108 pr årig BPA, 95 pr årig Dagtilbud, pr årig BPA, 96 pr årig

10 BUDGETTERINGSPRINCIPPER PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE I JAMMERBUGT KOMMUNE Det gennemgående budgetteringsprincip for det specialiserede voksenområde i Jammerbugt Kommune er marginalbudgettering, hvor budgettet udarbejdes ud fra de borgere, der faktuelt modtager en ydelse fra det specialiserede voksenområde, og som Jammerbugt kommune har kendskab til på budgetlægningstidspunktet. Herudover budgetteres der med de borgere, som: Jammerbugt kommune har kendskab til, som vil tilgå området (fx borgere, som bliver 18 år og overgår fra det specialiserede børneområde til det specialiserede voksenområde) afgang i form af borgere, som overgår til andre ydelser budgetændringer som konsekvens af revisitation (borgere, som bliver mere selvhjulpne eller har brug for mere hjælp) Dette vil med andre ord sige, at kun de borgere, som modtager eller er bevilget en ydelse, er medtaget i budgettet. Det betyder, at al ikke kendt tilgang vil medføre et merforbrug, og omvendt vil en afgang give et mindreforbrug.

11 FLYTTEMØNSTRE HANDICAPOMRÅDET Jammerbugt kommune har fremsat en hypotese om, at der som følge af de relativt mange private botilbud og opholdssteder, der ligger i kommunen, afledes en række ekstraordinære udgifter på handicapområdet samt muligvis følgeudgifter på andre områder. Konkret er hypotesen, at borgere fra andre kommuner, der har boet på et privat botilbud eller opholdssted forbliver boende i Jammerbugt Kommune ved tilbuddets ophør. Dette er undersøgt ved en analyse af flyttemønstre for borgere, der tidligere har haft adresse på et privat opholdssted eller botilbud i Jammerbugt Kommune. I analysen er det lykkedes at følge 61 borgere, der har været bosat på private botilbud og opholdssteder inden for en årrække på 20 år tilbage i tid. Analysen af flyttemønstre har vis, at ud af de 61 borgere, er der 23 borgere, der kommer fra Jammerbugt Kommune og forbliver bosat i kommunen. 16 borgere kommer fra andre kommuner og bosætter sig efterfølgende i Jammerbugt Kommune. 2 borgere kommer fra Jammerbugt Kommune og flytter fra kommunen efter deres tilbud ophører. Endelig kommer 19 borgere fra andre kommuner og flytter fra Jammerbugt Kommune igen, efter deres tilbud ophører.

12 GENERELLE FUND OG ENDELIGT FOKUS FOR ANALYSEN Ældreområdet BDO har i sin analyse af udgifterne i Jammerbugt Kommune kunnet konstatere, at udgifterne på ældreområdet (plejecentre, hjemmepleje, sygepleje, forebyggelse og hjælpemidler) samlet ligger under gennemsnittet for både sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet. Differencen til gennemsnittet for sammenligningskommunerne kan opgøres til 1,7 mio. kr. i mindreudgifter. Jammerbugt Kommune har endvidere indarbejdet en række tekniske korrektioner og omstillingsforslag i budget 2016 og overslagsårene, svarende til 8,6 mio. kr. Fokus i analysen har derfor i overvejende grad været på handicapområdet.

13 GENERELLE FUND OG ENDELIGT FOKUS FOR ANALYSEN Det specialiserede voksenområde BDO har i sin analyse af udgifterne i Jammerbugt Kommune kunne konstatere, at udgifterne på det specialiserede voksenområde er høje og ligger signifikant over gennemsnittet for både sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet i regnskab Differencen til gennemsnittet for sammenligningskommunerne kan opgøres til 72,7 mio.kr. Det vil imidlertid ikke være muligt på kort sigt at frigøre så stort et potentiale, hvilket bl.a. skyldes, at udgifterne er bundet til borgere i botilbud med lejekontrakter, samt at Jammerbugt Kommune ikke har egne tilbud, der kan benyttes som alternativ til de meget dyre private og eksterne tilbud. BDO har samlet set identificeret handlemuligheder, der kan udløse et potentiale på op til 36,5 mio. kr. ved fuld indfasning i overslagsårene. Suppleret af de supplerende analyser for området har BDO valgt, at fokusere på de effektiviseringsmuligheder der ligger indenfor rammen af det specialiserede voksenområde, og det er vurderingen, at der kan identificeres reelle besparelser på det specialiserede voksenområde i Jammerbugt Kommune.

14 Konkretisering af formål med alternativt beslutningsoplæg (Jammerbugt Kommunes måltal) De politisk vedtagne måltal for besparelsespotentialet på det specialiserede voksenområde i Jammerbugt Kommune forudsætter, at der kan realiseres et besparelsespotentiale på ældre og handicapområdet på 11 mio. kr. Som det fremgår af BDO s fremlagte beslutningsblokke er besparelsespotentialet for 2017 på det specialiserede voksenområde på op mod 5,2 mio. kr. Der er således ikke grundlag for at indfri det fastsatte måltal på et besparelsespotentiale på 11 mio. i 2017, og det er derfor nødvendigt at udarbejde et omstillingskatalog for 2017 og overslagsårene svarende til det forventede måltal. Analysen viser endvidere, at der ikke er et besparelsespotentiale på ældreområdet med undtagelse af ændring af serviceniveau på praktisk bistand. Analysen omfatter hele det specialiserede voksenområde, og derfor vil et omstillingskatalog være sammenfaldende med resultatet af potentialeområderne/beslutningsblokkene, som er anvendt i analysen. Såfremt et besparelsespotentiale skal realiseres med et større måltal end det af BDO anviste potentiale i 2017, vil det være nødvendigt, at der træffes beslutninger medio 2016 vedrørende tiltag, som skal fremrykke starttidspunktet for godkendelse af beslutningsblokkene. Derfor har forvaltningen indarbejdet et måltal/udvidelsesforslag til besparelsespotentialet for 2017, således at forventningerne til måltallet på 11 mio. kr. indarbejdes. Realiserbarheden af dette måltal/udvidelsesforslag er overordentlig usikkert, idet indsatserne til realisering af måltallene er afhængige af borgernes samtykke til flytning og skift af botilbud, samt bo- og aktivitetstilbuddenes velvilje til prisreduktioner. Derfor må det forventes, at måltallet på 11 mio. kr. ikke fuldt ud kan realiseres i 2017, men at effekten ses i 2018, 2019 og 2020.

15 REVISITATION AF 85-SAGER (BOSTØTTE) BDO er blevet oplyst, at der i Jammerbugt Kommune i 2015 var 265 modtagere af bostøtte i egen bolig efter af disse borgere modtager under 5 timer ugentligt, dvs. en relativt lille tildeling på gennemsnitligt 1,8 timer ugentligt. Dette kan ses som en indikation på, at mange borgere får adgang til services i voksen-handicap i Jammerbugt Kommune. Billedet understøttes af modtageranalysen, der viser, at Jammerbugt Kommune har relativt flere modtagere af 85-støtte end de øvrige kommuner i analysen. Jammerbugt Kommunes Social- og Sundhedsudvalg har netop godkendt en ny kvalitetsstandard for tildeling af bostøtte gældende pr. 1/6 2016, som ændrer på den måde, bostøtte tilbydes samt på modtagerkredsen. Med udgangspunkt i denne ændring af kvalitetsstandarden har Jammerbugt Kommune gennemgået de aktuelle sager. Denne gennemgang har betydet, at der fra 2015 til 2016, efter ændrede bevillinger, kan konstateres et fald i borgere, der modtager bostøtte, fra 265 borgere i 2015 til 196 borgere pr. 1. juni Kommunen har yderligere, for at ensarte sagsbehandling og bevillingsniveau, besluttet, at det fremadrettet er to faste medarbejdere, der har fokus på opgaven. BDO bemærker, at ovenstående tiltag adresserer en del af det overgennemsnitlige udgiftsniveau, som kendetegner området for bostøtte i egen bolig efter SEL 85. BDO vurderer dog, at der stadig er potentiale for effektiviseringer, givet Jammerbugt Kommunes høje udgiftsniveau og modtagerandel.

16 85 BOSTØTTE Ikast-Brande Viborg Brønderslev Mariagerfjord Jammerbugt 85

17 Beslutningsblok nr. 1 Revisitation af 85-sager (bostøtte) Forslag Vurdering Revisitation af 85-sager (bostøtte) med henblik på fastlæggelse af serviceniveau Provenu i alt JK måltal (mio. kr.) 2017 (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 JK måltal 2017 Beskrivelse Aktuelt modtager 196 borgere bostøtte i egen bolig efter 85. En relativt stor andel af disse borgere modtager under 5 timer ugentligt, dvs. en relativt lille tildeling. Dette er en indikation på, at mange borgere får adgang til services i voksen-handicap i Jammerbugt Kommune. Billedet understøttes af modtageranalysen, der viser, at Jammerbugt Kommune har relativt flere modtagere af 85-støtte end de øvrige kommuner i analysen, samt at disse får relativt små tildelinger. Social- og Sundhedsudvalget har netop godkendt en ny kvalitetsstandard for tildeling af bostøtte gældende pr. 1/6 2016, som på væsentlige felter ændrer på den måde bostøtte tilbydes på og på modtagerkredsen. BDO vurdere imidlertid, at der fortsat vil være knyttet et potentiale på ca. 1 mio. kr. til at revurdere serviceniveau og serviceadgang yderligere for modtagere af 85, så Jammerbugt Kommune i højere grad kommer på niveau med andre kommuner. Som et alternativ kunne en ændret praksis ift. kørsel, aktiviteter, uddannelse, ledsagelse i børnesager samt konvertering af aflastningsplads til fast plads på Krabben bibringe et effektiviseringspotentiale på ca. 1 mio. kr. Reduktionspotentialet er betinget af ændringer i det fastlagte serviceniveau og der forudsættes derfor, for flere af reduktionspotentialerne af der træffes politisk beslutning herom. Realiserbarhed Forslaget kræver en gennemgang og revisitation af sager, hvilket vil kræve tid og personaleressourcer i myndighed. Da forslaget vedrører kommunens serviceniveau, kraves politisk og ledelsesmæssig enighed og opbakning herom, forud for igangsættelse af revisitation Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

18 95 - BPA 300 Udgifter til 95 pr årig, Ikast-Brande Viborg Brønderslev Mariagerfjord Jammerbugt 95 Gennemsnit i sammenligningskommuner Gennemsnit i Region Nordjylland

19 Beslutningsblok nr. 2 Afgrænsning af målgruppe efter 95 stk. 3 Forslag En ændring af Jammerbugt Kommunes anvendelse af Servicelovens 95 stk. 3. (BPA), så mængden af borgere der fremadrettet kan modtage ydelsen begrænses Vurdering Provenu i alt JK måltal (mio. kr.) 2017 (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 0,1 0 0,1 0,1 0,1 0,1 Beskrivelse BDO er blevet oplyst, at en ændring af Jammerbugt Kommunes nuværende anvendelse af Servicelovens 95 stk. 3. (Borgerstyret Personlig Assistance - BPA), kan rumme et potentiale for effektivisering. Efter denne bestemmelse kan SSU vælge at yde det kontante tilskud til en nærtstående, som kan og vil påtage sig at varetage arbejdsgiverollen, hvis ikke borgeren selv vurderes i stand til det. Hvis kommunen indskrænker anvendelsen af 95.3 til kun at dække en begrænset personkreds, vil man forventeligt fremadrettet kunne reducere mængden af borgere, der modtager ydelsen betragteligt. I fald SSU vælger at tilpasse serviceniveauet, begrænse personkredsen, vil de berørte borgere stadig få den nødvendige hjælp og støtte via Servicelovens 83 (hjemmehjælp), 85 (bostøtte) og 97 (ledsageordning). Ved en tilpasning som nævnt ovenfor, vil Jammerbugt Kommunes bevillingsniveau være på højde med serviceniveauet i omkringliggende kommuner. Data til at belyse økonomien i forslaget har ikke været tilgængeligt for BDO, men Jammerbugt Kommune har vurderet, der er tale om et potentiale i omegnen af 0,1 mio. kr. Idet den ændrede praksis især vil vedrøre fremtidige ansøgere af 95, og det reelle reduktionspotentiale højst kan være 0,1 mio. kr. i 2017, og da borgerne i stedet skal kompenseres i andre paragraffer i SEL, ses der ikke et synligt effektiviseringspotentiale i denne beslutningsblok. Realiserbarhed Forslaget kræver en politisk beslutning om at ændre anvendelsen af bestemmelsen i loven. BDO vurderer ikke, at et sådant tiltag vil kræve hverken investering eller tid for at kunne realiseres som en effektivisering. Det anføres desuden, at tiltaget kun vil gælde fremtidige sager, med mindre kommunen vælger at revisitere den eksisterende borgergruppe. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov JK måltal 2017

20 DAGTILBUD Udgifter til 103 beskyttet beskæftigelse og 104 aktivitets- og samværstilbud pr årig, Ikast-Brande Viborg Brønderslev Mariagerfjord Jammerbugt 103, 104 Gennemsnit i sammenligningskommuner Gennemsnit i Region Nordjylland

21 Beslutningsblok nr. 3 Stærkere forhandlingspraksis på 103 beskyttet beskæftigelse Forslag Der indføres en stærkere forhandlingspraksis på dagtilbud med henblik på reducere et overgennemsnitligt udgiftsniveau samt at undgå betaling for borgeres hjemmedage mv. Beskrivelse Jammerbugt Kommune havde i benchmark-analysen de højeste udgifter til 103 og 104 pr. indbygger i kommunerne. Endvidere havde kommunen flere modtagere af 103 end gennemsnittet i sammenligningskommunerne. En høj modtagerandel kan indikere, at det er relativt lettere at få adgang til ydelser i Jammerbugt Kommune end i sammenligningskommunerne. Jammerbugt Kommune har ingen egne 103-tilbud. Takstanalysen viste endvidere, at kommunen betaler en overgennemsnitlig pris for at benytte eksterne tilbud. Jammerbugt Kommune har selv for nylig foretaget en opgørelse af, om kommunens 103-borgere på tilbuddet Købmandsgården fuldt ud deltager i deres tilbud hele ugen, og fandt herved ud af, at flere borgere har 1-2 hjemmedage om ugen, til trods for at Jammerbugt Kommune betaler fuld takst for tilbuddet. Reelt er 30 % af dagene, Jammerbugt Kommune betaler takst for, hjemmedage. Såfremt Jammerbugt Kommune udelukkende betalte for de rent faktisk anvendte dage i tilbuddet, ville udgiftsreduktionen svare til 0,6 mio. kr. for tilbuddet Købmandsgården. Hvis Jammerbugt Kommune kan spare det halve, dvs. 15 %, på kommunens øvrige 103-borgere, vil det svare til yderligere 1,8 mio. kr. En alternativ tilgang til at realisere besparelser, vil være at forhandle med leverandørerne om, hvad de kan levere for den pris, andre kommuner betaler for deres dagtilbud Vurdering Provenu i alt JK måltal (mio. kr.) 2017 (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 0,6-2,4 3,5 0,6 0,6-2,4 0,6-2,4 0,6-2,4 JK måltal 2017 Med igangsættelse af forhandling på konkrete og individuelle borgersager med alle private 103 tilbud (se bilagsoversigt) allerede i 2016, vil der muligvis kunne fremkomme et samlet potentiale på 2,4 mio. kr. allerede i Dette er dog yderst usikkert taget i betragtning af, at det beror på en gunstig forhandling med de private leverandører. Dertil kommer et estimeret potentiale på 0,7 mio. kr. ved forhandling af betaling for hjemmedage på Jammerbugt Kommunes eget 104 tilbud, Samværs- og Aktivitetscenter Hjortdal. Hjemmedage er dage, hvor borgeren har fri fra deres 104 aktivitetstilbud, så de kan foretage nødvendige opgaver udenfor aktivitetstilbuddet (læge o.l.), hjemmedagene kan fremadrettet bliver en integreret del af botilbuddet Krabben. Der kan muligvis herudover være et potentiale på 0,4 mio. kr. vedr. ophør af bevilling af 103 til borgere over 65/67 år, således at de fremadrettet sidestilles med andre alderspensionerede borgere, og derfor ikke længere vil kunne modtage et beskyttet beskæftigelsestilbud. Realiserbarhed Forslaget kræver en gennemgang af 103-borgere i alle eksterne /private tilbud. Aktuelt har kommunen 98 borgere i 103-tilbud. Der vil formentlig på samme vis være yderligere potentialer at finde ved at gennemgå de 98 borgere i 104-tilbud data har dog ikke understøttet en undersøgelse heraf. Da forslaget vedrører kommunes samarbejde med anvendte eksterne leverandører, kræves politisk og ledelsesmæssig enighed og opbakning herom, forud for igangsættelse af en stærkere forhandlingspraksis Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

22 Beslutningsblok nr. 4 Investeringscase på opnormering af rådgivere Forslag Rådgiverteamet opnormeres med 1-2 rådgivere, der får særligt fokus på at sikre det tværgående blik og ensretning af serviceniveau Vurdering Provenu i alt JK måltal (mio. kr.) 2017 (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 5-9,5 3, ,5 JK måltal 2017 Beskrivelse En forudsætning for at realisere de gennemgåede potentialer er en stærk faglig styring i myndighed. En tæt opfølgning på sager samt et løbende tværgående fokus på at ensrette serviceniveauet, kræver at der er ressourcer specifikt afsat til dette. Jammerbugt Kommune har en gennemsnitsløn på kr. årligt for rådgivere. En opnormering med 1-2 rådgivere vil således ligge i spændet mellem kr. og kr. Det foreslås, at en del af opnormeringen specifikt øremærkes til at gennemgå sager på de store paragrafområder med henblik på at ensrette serviceniveauet på tværs. Der kan i dag kan være forskelle på tildelingen til borgere med relativt ens funktionsniveau. Forskellen i omkostningerne pr. borger på helholdsvis 107, og 108, samt 103 og 104 er samlet ca. 22 mio. kroner. Det er yderst vanskeligt at estimere effekten af en sådan indsats. Andre kommuner har arbejdet i samme spor, og har erfaringsmæssigt kunne høste effektiviseringer i størrelsesordenen 4-6 mio. kroner. Der foreligger dog ikke endnu empirisk evidens for at en sådan strategi har effekt. BDO antager, givet Jammerbugt Kommunes udgiftsniveau, at man vil kunne effektivisere 6-10 mio. kroner, givet at kommunen iværksætter de rigtige aktiviteter og implementerer disse korrekt. To sådanne forslag beskrives i de følgende beslutningsblokke. Fremrykning af opnormering af rådgiverteamet allerede i 2016, kan medføre en mulighed for at udvide potentialet i 2017.Hvis de øvrige beslutningsblokke skal realiseres, er en opnormering af rådgiverteamet med 2 medarbejdere en forudsætning. Såfremt realiserbarheden i JK måltal skal øges, kræves en intensiveret revisitation og en reduktion i antal sager pr. sagsbehandler. nye politisk godkendte visitationskriterier for nye borgere, som modtager ydelser styrket forhandlingsstrategi i forhold til alle 161 offentlige og private leverandører (se bilag 1) Realiserbarhed Der kræves politisk og ledelsesmæssig opbakning til en gennemgang af nuværende sager med henblik på ensretning af serviceniveau serviceniveau og eventuel tilpasning af tidligere visitationer Alle nyvisitationer vil følge de nye visitationskriterier Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

23 BOTILBUD OG DAGTILBUD Udgifter til 85, 107 og 108 pr årig, 2015 Ikast-Brande Viborg Brønderslev Mariagerfjord Jammerbugt Udgifter til 103 og 104 pr årig, 2015 Ikast-Brande Viborg Brønderslev Mariagerfjord Jammerbugt 85, 107, , 104 Gennemsnit i sammenligningskommuner Gennemsnit i sammenligningskommuner Gennemsnit i Region Nordjylland Gennemsnit i Region Nordjylland

24 Beslutningsblok nr. 5 Hjemtagningsstrategi eller konkurrenceudsættelse Forslag Hjemtagelse af borgere med ydelser visiteret via SEL 85 (Botilbud), 107, 108, 103 og 104, alternativt konkurrenceudsættelse Vurdering Provenu i alt JK måltal (mio. kr.) 2017 (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Beskrivelse Forskellen på enhedspriserne for sammenligningskommunernes egne pladser, og Jammerbugt Kommunes priser for eksterne tilbud er markant, og svarer til ca. 22 mio. kr. på disse paragrafområder. Kommunen betaler ofte højere priser for tilbuddene, og der er desuden ofte yderligere udgifter forbundet med botilbud fordi borgeren skal transporteres til et dagtilbud eller et beskæftigelsestilbud. Man kan med oprettelsen af egne tilbud mindske udgiften til 103 og 104 tilbud, ved at oprette såkaldte helhedstilbud. Det forelagte har ikke beskrevet et effektiviseringspotentiale, ligesom der ikke er beskrevet forslagets realiserbarhed. Disse punkter skal ses i sammenhæng med beslutningsblokken Stærkere forhandlingspraksis på 103. En hjemtagelse af borgere til egne tilbud eller en konkurrenceudsættelse kræver en langsigtet strategi, idet borgere i eksisterende dag- eller døgntilbud ikke kan flyttes uden samtykke. Strategien kan derfor alternativt (også) have fokus på at oprette egnede tilbud til nye/kommende brugere med behov. Det er ikke muligt at knytte et sikkert provenuestimat på forslaget, dels grundet de tilgængelige data og projektets omfang, dels som ikke risikerer at falde sammen med allerede fremsatte forslag. Et forsigtigt bud vil ligge i et spænd mellem mio. kr., ekskl. anlægsinvestering. JK måltal 2017 Forudsat at der træffes politisk beslutning om oprettelse af yderligere konkrete særforanstaltningspladser i juni 2016, kan der være et muligt potentiale på 2 mio. kr. i Derudover vil den foreslåede langsigtede hjemtagelsesstrategi være behæftet med stor risiko for periodevis lav belægningsprocent på de kommunale tilbud, og deraf afledte driftsmæssige merforbrug, idet hjemtagning og flytning af borgere begrænses af lovgivningen, og beror på borgerenes frivillighed. Realiserbarhed Forslaget kræver en ikke ubetydelig investering i anlæg, og en præcis strategi for indfasningen af nye tilbud, for at undgå lav belægningsprocent. Man skal som kommune fremlægge en fælles strategi, en afgrænsning af hvilke typer af tilbud man vælger at bygge, samt en klaridentifikation af den borgergruppe som skal rummes i de nye tilbud Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

25 HJEMMEPLEJE Udgifter til hjemmepleje pr. 65+ årig, Ikast-Brande Viborg Brønderslev Mariagerfjord Jammerbugt Gennemsnit i sammenligningskommuner Gennemsnit i Region Nordjylland

26 Beslutningsblok nr. 6 (Ældreområdet) Ændring af serviceniveau og modtagerandele på praktisk hjælp Forslag Kvalitetsstandarden ændres, så rengøring fremadrettet gives hver 3. uge. I særlige tilfælde kan rengøring tilbydes hver 2. uge. Vurdering Provenu i alt JK måltal (mio. kr.) 2017 (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 2,2 1,5 0,5-1,5 2,2 2,2 2,2 Beskrivelse Aktuelt tildeles rengøring hver 2. uge i Jammerbugt Kommune. En række andre kommuner har tilpasset deres serviceniveau, så rengøring tilbydes hver 3. uge i stedet. 504 borgere modtager aktuelt Rengøringspakke 1, der omfatter rengøringshjælp i 45 minutter + normalt 15 minutter (tilvalgstid) hver 2. uge. 371 borgere modtager Rengøringspakke 2, der omfatter rengøringshjælp i 50 minutter + normalt 15 minutter (tilvalgstid) hver 2. uge. 101 borgere modtager Rengøringspakke 3, der omfatter rengøringshjælp i 60 minutter + normalt 15 minutter (tilvalgstid) hver 2. uge. I alt 976 borgere modtager én af rengøringspakkerne Kvalitetsstandardens tekst tilpasses og tydeliggøres i forhold til muligheden for at få praktisk hjælp med fokus på øget brug af træningsindsatser Der gennemføres i forbindelse med almindelig årlig opfølgning en revisitation af samtlige modtagere af rengøringspakker i forhold til ovenstående Det forventes, at antallet af modtagere af rengøringspakker samlet kan nedsættes med 10 %, og at 90 % af modtagerne af rengøringshjælp kan nøjes med rengøring hver 3. uge Potentialet på samlet set 1,5 mio. kr. i 2017 kan dog blive reduceret, såfremt den allerede planlagte besparelse på 1 mio. kr. på hjemmeplejen udmøntes, så den overlapper med dette forslag. JK måltal 2017 Forslaget kræver vedtagelse af nye kvalitetsstandarder i 2016, således at revisitationen kan påbegyndes i 2016 med ikrafttrædelsestidspunkt for alle relevante borgere pr. 1. januar Revisitationer og øget fokus på træning foregår normalt i forbindelse med den årlige opfølgning / revisitation.. Realiserbarhed Der kræves politisk og ledelsesmæssig opbakning til nedsættelse af nuværende serviceniveau og tilpasning af visitationskriterier i forhold til hjælp til rengøring Revisitationen og øget fokus på træning vil foregå i forbindelse med normal årlig opfølgning og kan være gennemført efter et år Alle nyvisitationer vil følge de nye kvalitetsstandarder og ydelsesbeskrivelser Potentialet på samlet set 1,5 mio. kr. i 2017 kan dog blive reduceret, såfremt den allerede planlagte besparelse på 1 mio. kr. på hjemmeplejen udmøntes, så den overlapper med dette forslag Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

27 Beslutningsblokke på folkeskoleområdet

28 INDLEDNING OG BAGGRUND Jammerbugt Kommune har på baggrund af udgiftsanalysens fase 1 konstateret, at kommunen har relativt høje udgifter til folkeskoleområdet. Formålet med analysens fase 2 har derfor været at komme tættere på, dels på hvilke dele af området, Jammerbugt Kommune har overgennemsnitlige udgifter, og dels hvad årsagen hertil er. Der er gennemført en benchmark-analyse med fire sammenligningskommuner udvalgt på baggrund af socioøkonomisk lighed med Jammerbugt Kommune. Sammenligningskommunerne er: Mariagerfjord, Brønderslev, Viborg og Ikast-Brande Kommune. Benchmark-analysen har fungeret som et bagtæppe til den videre analyse. På baggrund af benchmarkanalysens resultater er der udvalgt en række områder til nærmere analyse. Det er resultaterne af denne nærmere analyse, der er udmøntet i nærværende beslutningsblokke. Den nærmere analyse er baseret på interviews med nøglepersoner i forvaltningen, gennemgang af skriftligt materiale så som tildelingsmodeller, visitationsprocedurer og oversigter, tilbudsbeskrivelser mv. På baggrund heraf har BDO givet konkrete anbefalinger til, hvordan Jammerbugt Kommune kan nedbringe sine udgifter til skoleområdet. Anbefalingerne er udmøntet i de følgende beslutningsblokke.

29 RESULTATER AF INDLEDENDE BENCHMARK Jammerbugt Gennemsnit i sammenligningskommuner Almenundervisning pr årig Befordring pr årig Specialundervisning pr årig PPR pr årog SFO pr årig

30 UDVÆLGELSE AF OMRÅDER På baggrund af den indledende benchmark, BDO s erfaringer fra området samt dialog i styregruppen er følgende områder udvalgt for den videre udgiftsanalyse: Almenundervisning Specialundervisning SFO PPR De indledende analyser henledte desuden BDO s opmærksomhed på befordringsområdet. BDO er dog blevet oplyst, at et netop gennemført udbud forventeligt vil medføre en besparelse på ca. 3 mio. kr., hvorfor BDO har valgt ikke at forfølge yderligere besparelsespotentialer på dette område.

31 SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Det bemærkes, at det specialiserede undervisningsområde i 2015 var præget af et merforbrug i skolernes fælleskasse/den centrale pulje, som således vil skulle imødekommes, før en egentlig budgetreduktion for det samlede folkeskoleområde kan ske. Beløbsfastsættelsen i de respektive budgetblokke skal ses i relation til budget BDO bemærker desuden, at der har været ekskluderet ca. 40 børn fra almenundervisningen uden, at den ekskluderende skole har betalt eksklusionstakst. I det omfang disse børn fortsat vil være ekskluderet, skal der fremadrettet betales takst for disse børn. Dette vil flytte yderligere midler fra almenområdet til specialundervisningsområdet. På sigt er det dog BDO s vurdering, at Jammerbugt Kommune vil kunne inkludere flere børn end man gør i dag også når der tages højde for de ikketakstbelagte børn.

32 ALMENUNDERVISNING BDO har i sin analyse af udgifterne i Jammerbugt Kommune kunnet konstatere, at udgifterne på folkeskoleområdet ligger over gennemsnittet for både sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet. Differencen til gennemsnittet for sammenligningskommunerne kan opgøres til 28,9 mio.kr. Det relativt høje omkostningsniveau til almenundervisnings skyldes overordnet set kommunens tildelingsmodel og et højt politisk besluttet serviceniveau herunder en relativt stor pulje til udlægning (pulje til arbejde med inklusion). BDO vurderer, at der ved fuld indfasning vil være et potentiale på 15 mio. kr. med den nuværende skolestruktur. Ved implementering af en ny skolestruktur og heraf muligheder for klasseoptimering mv., vil det samlede potentiale efter BDO s vurdering være yderligere op til 18 22,3 mio. kr. ved fuld indfasning, idet potentialet delvist overlapper med potentialeberegningen på almenundervisning. Det konkrete potentiale ved en ny skoletruktur vil afhænge af en række valg ift. den konkret valgte struktur samt udmøntningen af beslutningsblok nr. 1.

33 ALMENUNDERVISNING Udgifter til almenfolkeskolen pr årig, Ikast-Brande Viborg Brønderslev Mariagerfjord Jammerbugt Almenfolkeskoler Gennemsnit i sammenligningskommuner Gennemsnit i Region Nordjylland

34 8 JAMMERBUGT KOMMNUNES TILDELING OVER FOR MINIMUMSMODEL EFTER FOLKESKOLELOVEN Klasse- og elevtildeling Elevtildeling minus 70 elever Udlægning efter takstbetaling Minimumsmodel for tildeling til undervisning

35 Beslutningsblok nr. 1 Reduktion i tildeling til almenområdet, inkl. udlægning (ved nuværende skolestruktur) Forslag En reduktion i rammen, der via budget- og ressourcetildelingsmodellen tildeles almenområdet, herunder udlægningspuljen Vurdering Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Beskrivelse Realiserbarhed Den nuværende budgettildelingsmodel og ressourcetildelingsmodel tildeler skolerne relativt mange midler ift. folkeskolelovens minimumskrav til undervisningsaktiviteter. Der tildeles således midler til undervisning via 1) tildeling til almenundervisning samt 2) tildeling til elevtal over 70 elever, hvilket samlet set giver en høj tildeling til almenundervisning. Det bemærkes dog, at alle skoler tildeles 1 lederstilling i budgettildelingsmodellen, hvorefter større skoler vil skulle finansiere yderligere årsværk til ledelse med midler fra elevtildelingen minus 70 elever. Alle skoler vil ved en budgetreduktion på 15 mio. ved fuld indfasning fortsat kunne efterleve minimumskravene i folkeskoleloven. Alle skoler i Jammerbugt Kommune har i dag overskydende midler fra udlægningspuljen efter betalte eksklusionstakster også skoler der ekskluderer relativt mange elever. Det er primært udlægningspuljen og den samlede tildeling til almen undervisning, der er årsagen til kommunens høje omkostningsniveau. Budgetreduktionen vil kunne indfries som en rammebesparelse på den samlede tildeling til almenundervisning og udlægningspuljen, mens den konkrete udmøntning vil være op til den enkelte skoleleder. Da forslaget vedrører kommunens serviceniveau, er en politisk beslutning påkrævet. Det bemærkes, at det specialiserede undervisningsområde i 2015 var præget af et merforbrug i skolernes fælleskasse/den centrale pulje, som således vil skulle imødekommes, før en egentlig budgetreduktion for det samlede folkeskoleområde kan ske. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

36 BESPARELSE PÅ 15 MIO. KR. OVER FOR MINIMUMSMODEL EFTER FOLKESKOLELOVEN Ved en reduktion i udlægningen på 5 mio. kr. og en reduktion i elevtildelingen på 10 mio. kr., er differencen til minimumsmodellen 42,3 mio. kr Tildeling til almenunderv. Minimumsmodel Undervisning Elevtildeling minus 70 elever Udlægning

37 Beslutningsblok nr. 2 Reduktion i tildeling til almenområdet, inkl. udlægning (ved optimering af skolestruktur) Forslag En reduktion i rammen, der via budget- og ressourcetildelingsmodellen tildeles almenområdet, herunder udlægningspuljen ved implementering af ny skolestruktur Vurdering Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 18 22, , ,3 Beskrivelse I Jammerbugt Kommune har man relativt mange skoler/matrikler til almenundervisning, hvilket betyder, at der vil være et rationale ved implementeringen af en ny skolestruktur, der muliggør en optimering af klassedannelser, færre omkostninger til decentral ledelse og administration, bygningsdrift mv. Det vil sige, at der er et yderligere potentiale på almenundervisningsområdet (udover potentialet i Beslutningsblok nr. 1) ved en reduktion i antallet af almenskoler. En ny skolestruktur vil dog kunne medføre øgede omkostninger til befordring, da antallet af befordringsberettigede elever må forventes at stige, samt tomgangsomkostninger til skoler, der ikke længere er i brug. Herudover vil Beslutningsblok nr. 2 kræve væsentlige anlægsinvesteringer. Provenuet er beregnet ud fra en præmis om 4 store skoler, hvor den gennemsnitlige klassekvotient stiger fra 21,1 (nuværende) til 24,1. Det medfører en reduktion i klassetildelingen på 31 klasser. Med en gennemsnitstimepris pr. klasse på kr., svarer det til 22,3 mio. kr. Realiserbarhed Forslaget vil kræve en politisk proces og beslutning med forventeligt stor bevågenhed fra politisk hold og fra berørte interessenter. Provenuet vil afhænge af, hvilke skoler, der besluttes lukket herunder andelen af elever der fortsat vælger en kommunal folkeskole (samt hvilken). Der vil forventeligt været et væsentligt investeringsbehov på de skoler, der skal overtage elever fra de lukkede skoler, ligesom flere elever vil blive befordringsberettigede. Dette er IKKE modregnet i Beslutningsblok nr. 2. Beslutningsblok nr. 2 har et rationale på 22,3 mio. kr.,(ex anlæg og øget befordring) men da dele af provenuet skal ses i relation til Beslutningsblok nr. 1 vil provenuet ligge i et spænd på mellem 18-22,3 mio. kr. afhængig af den valgte budgetreduktionskombination. Det vil erfaringsmæssigt kræve en langstrakt administrativ og politisk proces at implementere en ny skolestruktur Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

38 DET SPECIALISEREDE UNDERVISNINGSOMRÅDE BDO har i sin analyse af udgifterne i Jammerbugt Kommune kunne konstatere, at udgifterne på det specialiserede undervisningsområde er høje, og ligger over gennemsnittet for både sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet. Differencen til gennemsnittet for sammenligningskommunerne kan opgøres til 5,4 mio.kr. i Det relativt høje omkostningsniveau til det specialiserede almenundervisningsområde skyldes en relativt lav inklusionsgrad samt høje omkostninger pr. segregerede barn. BDO vurderer, at der ved fuld indfasning vil være et potentiale på 0,8 mio. kr. ved at minimere det samlede udbud af specialklasser, dvs. primært ved at fokusere på at nedbringe omkostningerne pr. segregeret barn. Potentialet vil her afhænge af den valgte struktur. Herudover vil der være et potentiale ved at inkludere flere børn i almenundervisningen. En stor del af de midler, der udgør besparelsen på specialundervisning, vil dog i udgangspunktet skulle bruges til inkluderende foranstaltninger/aktiviteter i almenskolerne, hvorfor der ikke er lavet en budgetblok på denne omfordeling.

39 DET SPECIALISEREDE UNDERVISNINGSOMRÅDE Udgifter til specialundervisning pr årig, Ikast-Brande Viborg Brønderslev Mariagerfjord Jammerbugt Specialundervisning Gennemsnit i sammenligningskommuner Gennemsnit i Region Nordjylland

40 Beslutningsblok nr. 3 Reducere udbud af specialklassetilbud Forslag En reduktion i antallet af specialklassetilbud, både i antallet af forskellige tilbud og i antallet af fysiske lokaliteter Vurdering Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 0,8 0,3 0,8 0,8 0,8 Beskrivelse Realiserbarhed På 6 af skolerne i Jammerbugt Kommune findes specialklassetilbud. Der sondres mellem seks typer af tilbud, nemlig generelle specialklasser, massiv generel specialklasse, AKT-specialklasse, sprog-/læseklasse, ADHD-specialklasse og ASF-specialklasse. Det er BDO s vurdering, at 6 forskellige lokationer med specialklassetilbud er relativt mange, og at en reduktion i antallet af lokationer kan styrke den faglige robusthed samt medvirke til lavere tildeling til ledelse, administration optimering af hold/klassestørrelser mv. ved de tilbageværende specialklasser. Dette vil medføre en samlet reduktion i den faktiske takst til afregning ved brug af en specialklasseplads i Jammerbugt Kommune. Da forslaget vedrører kommunens serviceniveau, er en politisk beslutning påkrævet. Det endelige potentiale vil afhænge af den valgte struktur på området Det bemærkes, at det specialiserede undervisningsområde i 2015 var præget af et merforbrug i skolernes fælleskasse/den centrale pulje, som således vil skulle imødekommes, før en egentlig budgetreduktion for det samlede folkeskoleområde kan ske. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

41 SFO BDO har i sin analyse af udgifterne i Jammerbugt Kommune kunnet konstatere, at udgifterne på SFO ligger over gennemsnittet for både sammenligningskommunerne og regionsgennemsnittet. Differencen til gennemsnittet for sammenligningskommunerne kan opgøres til 10,1 mio.kr. Det relativt høje omkostningsniveau til SFO skyldes primært a) høj personalenormering, b) højt serviceniveau ift. åbningstider og 3) høj ledelsestildeling BDO vurderer, at der ved fuld indfasning vil være et potentiale på personalenormeringen på mellem 1,3 mio. kr. ved en normering på 25 børn pr. voksen. BDO vurderer, at der vil være et potentiale på 1,6 mio. kr. ved at forkorte åbningstiderne i SFO erne. BDO vurderer, at der vil være et potentiale på 1,5 mio. kr. ved en nednormering af ledelsen i SFO (differentieret ledelsesnormering).

42 SFO Udgifter til SFO pr årig, Ikast-Brande Viborg Brønderslev Mariagerfjord Jammerbugt Gennemsnit i sammenligningskommuner Gennemsnit i Region Nordjylland

43 Beslutningsblok nr. 4 Ændring af åbningstider og normering i SFO Forslag At ændre normering og åbningstid i SFO til et niveau lig andre kommuners Vurdering Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 2,8 2 2,8 2,8 2,8 Beskrivelse Realiserbarhed Det er BDO s vurdering at SFO erne i Jammerbugt Kommune har en relativt høj personalenormering (cirka 22 børn pr. voksen). Øges denne til 25 børn pr. voksen i skoleuger, vil der være et potentiale på 1,3 kr. inden for de nuværende åbningstider. SFO erne i Jammerbugt Kommune holder længere åbent end SFO er i sammenligningskommunerne. Jammerbugt Kommune har en gennemsnitlig ugentlig åbningstid på 25,25 timer i de 40 skoleuger. Der ud over er der 54 dage med en åbningstid på 52,75 timer. For førskolebørnene er der tilsvarende en ugentlig åbningstid på 52,75 timer i 90 dage. En reduktion i den ugentlige åbningstid fra 25,25 timer til 22,25 timer i de 40 skoleuger samt en reduktion af den ugentlige åbningstid fra 52,75 timer til 51,5 timer (15 min pr. dag) i de 54 øvrige dage vurderes at kunne frigøre et potentiale på ca. 1,6 mio. kr. Ift. førskolebørnene bemærkes, at det vil betyde en ændret åbningstid ift. børnehaverne. Foretages en ændring i både normering og åbningstider, vil det samlet set give et potentiale på 2,8 mio. kr. Potentialet ved en kombination af justeringer i normering samt åbningstider vil kræve en beregning med de valgte forudsætninger. Forældrebetaling fastholdes på nuværende beløb, der i øvrigt svarer til forældrebetalingen i sammenligningskommunerne En reduktion i personaleressourcerne vil kræve tid ift. opsigelsesvarsler mv. Da forslaget vedrører kommunens serviceniveau, er en politisk beslutning påkrævet. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

44 Beslutningsblok nr. 5 Reduceret ledelsestildeling i SFO Forslag At reducere tildelingen til ledelse i SFO Vurdering Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 1,5 0,63 1,5 1,5 1,5 Beskrivelse Realiserbarhed Jammerbugt Kommunes budgettildelingsmodel til SFO tildeler 7 af kommunens 8 SFO er en fuldtidslederstilling. Den sidste SFO tildeles 28 timers ledelse pr. uge kombineret med 9 timers ledelse af special-sfo. BDO er oplyst, at det forventes, at lederne også indgår i normeringen og har tid sammen med børnene. BDO vurderer dog fortsat, at dette er en relativt høj ledelsestildeling især for de mindste SFO er med hhv. 35, 55 og 64 børn. BDO vurderer, at en mere differentieret tildeling af ledelsestid eksempelvis efter ledelsesspænd vil kunne frigøre op til halvdelen af den nuværende ledelsesressource. I den nuværende tildelingsmodel tildeles et årsværk til ledelse pr. SFO uagtet SFO ens størrelse. Dette er efter BDO s vurdering en relativt høj ledelsesnormering, hvorfor BDO anbefaler en differentieret tildeling til ledelse med udgangspunkt i antallet af ansatte. Tildeler man 0,3 årsværk ledelse til SFO er med under 5 ansatte, 0,6 årsværk til SFO er med 5-10 ansatte og 1 årsværk til SFO er med flere ansatte end 10, vil potentialet ved at reducere i tildelingen til ledelse være på 1,5 mio. kr. Beregningsforudsætningen er, at ledelsen indgår i den øvrige normering med den resterende arbejdstid, hvorfor potentialet er beregnet med udgangspunkt i gennemsnitlønninger for pædagogisk personale og med den nuværende vægtning i personalegruppen. BDO gør opmærksom på, at ledelsen på flere SFO er allerede indgår med en del af deres arbejdstid i den daglige normering. Ledelsen indgår IKKE i normeringsberegningen i Beslutningsblok nr. 5, hvorfor potentialeberegningen i Beslutningsblok nr. 6 er uafhængigt af potentialet i Beslutningsblok nr. 5. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

45 PPR BDO har i sin analyse af udgifterne i Jammerbugt Kommune kunne konstatere gennemsnitlige udgifter til PPR. Såfremt Jammerbugt Kommune lå på niveau med gennemsnittet i sammenligningskommunerne, ville der være et potentiale på kr. i BDO har dog konstateret, at budgetterne i PPR ikke har været demografireguleret, hvorfor BDO har opstillet en budgetreduktionsblok med udgangspunkt i en demografiregulering. BDO vurderer, at der vil være et potentiale på 0,3-0,6 mio. kr. ved at demografiregulere budgettet i PPR afhængig af det valgte indeksår.

46 PPR Udgifter til PPR pr årig, Ikast-Brande Viborg Brønderslev Mariagerfjord Jammerbugt Gennemsnit i sammenligningskommuner Gennemsnit i Region Nordjylland

47 Beslutningsblok nr. 6 Demografiregulering af budget til PPR Forslag At gøre budgettet til PPR børnetalsafhængigt. Demografiregulering kan ske med afsæt i et fastsat indeksår Vurdering Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 0,3 0,6 0,3 0,6 0,3 0,6 0,3 0,6 0,3 0,6 Beskrivelse Realiserbarhed Budgettet til PPR består hovedsageligt af løn til ledelse og medarbejdere og er i dag på 9,9 mio. kr. PPR s budget er siden 2010 faldet med kr. (løbende priser) eller 6 %. Budgettet er dog ikke børnetalsreguleret, hvilket vil sige, at det ikke er blevet automatisk reguleret i takt med det faldende børnetal. I PPR består langt størstedelen af omkostningerne af løn til medarbejdere og ledelse. Der er tale om et område, hvor kommunerne i vid udstrækning har mulighed for selv at beslutte serviceniveauet og dermed omkostningerne til PPR. Når PPR medtages i den videre analyse, er det således fordi, de budgetmæssige bindinger er relativt små. BDO er blevet oplyst, at budgettet til PPR ikke demografireguleres, hvorfor omkostningerne pr. barn vil være stigende i takt med et faldende børnetal. Forskellen på regnskabsudgiften til PPR i 2010 og 2015 svarer således til en stigning på i alt ca kr., når udgiften til PPR holdes op imod det faldende børnetal. Bruges 2013 som indeksår, svarer det til en stigning på ca kr. Det foreslås derfor, at PPR s budget gøres børnetalsafhængigt, potentielt med tilbagevirkende kraft. Forslaget kræver en politisk beslutning om en demografiregulering af budgettet til PPR. Størrelsen på budgetreduktionen vil afhænge af det valgte indeksår. Det kan evt. besluttes at demografiregulere med tilbagevirkende kraft. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

48 Beslutningsblokke Børn og unge med særlige behov

49 INDLEDNING OG BAGGRUND Jammerbugt Kommune har på baggrund af udgiftsanalysens fase 1 konstateret, at kommunen har relativt høje udgifter til området for børn og unge med særlige behov. Formålet med analysens fase 2 har derfor været at komme tættere på, dels på hvilke dele af området, Jammerbugt Kommune har overgennemsnitlige udgifter, og dels hvad årsagen hertil er. Der er gennemført en benchmark-analyse med fire sammenligningskommuner udvalgt på baggrund af socioøkonomisk lighed med Jammerbugt Kommune. Sammenligningskommunerne er: Mariagerfjord, Brønderslev, Viborg og Ikast-Brande Kommune. Benchmark-analysen har fungeret som et bagtæppe til den videre analyse. På baggrund af benchmark-analysens resultater er der udvalgt en række områder til nærmere analyse. Det er resultaterne af disse nærmere analyser, der er udmøntet i nærværende beslutningsblokke. Den nærmere analyse er baseret på interviews med nøglepersoner i forvaltningen, gennemgang af skriftligt materiale så som plejevederlagsstruktur, visitationsprocedurer og oversigter, tilbudsbeskrivelser mv. På baggrund heraf har BDO givet konkrete anbefalinger til, hvordan Jammerbugt Kommune kan nedbringe sine udgifter til området for børn og unge med særlige behov. Anbefalingerne er beskrevet i de følgende beslutningsblokke.

50 RESULTATER AF INDLEDENDE BENCHMARK Jammerbugt Gennemsnit i sammenligningskommuner Plejefamilier og opholdssteder pr årig Kontante ydelser pr årig Forebyggende foranstaltninger pr årig Sikrede døgninstitutioner pr årig Døgninstitutioner for børn og unge pr årig

51 KONKRET INDIVIDUEL VURDERING Ved udarbejdelse af effektiviseringspotentialer eller besparelsesmuligheder på området for udsatte børn og unge, er det afgørende at iagttage servicelovens bestemmelser vedrørende koblingen af faglige og økonomiske hensyn, når der træffes afgørelser, der berører den enkelte borger. Servicelovens 1, stk. 3: Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Afgørelse efter loven træffes på baggrund af faglige og økonomiske hensyn. I et svar fra social- og integrationsministeren til Folketingets Socialudvalg (S 231 af ) fremgår det blandt andet, at: Det er et grundlæggende princip i serviceloven, at kommunale tilbud skal gives på baggrund af en konkret, individuel vurdering af den enkelte borgers behov. Men det er ingen hindring for, at der udarbejdes serviceniveauer, hverken på handicapområdet eller på resten af servicelovens område. Serviceniveauerne kan og skal dog aldrig erstatte den individuelle vurdering og skal altid være indenfor rammerne af lovgivningen. Såfremt der fastsattes et ufravigeligt loft og dermed ikke foretages en konkret og individuel vurdering, vil det ikke være i overensstemmelse med kravene i lovgivningen. I praksis betyder det, at de provenuberegninger som BDO foretager kun kan betragtes som vejledende ud fra de valgte forudsætninger, og ikke må have forrang for servicelovens bestemmelser om konkret og individuel vurdering.

52 SERVICENIVEAUER Beskrivelse af serviceniveauer er en forudsætning for, at forvaltningen kan træffe afgørelser, som afspejler de lokalpolitiske vedtagelser. Hensigten er at serviceniveauer skal anvendes som et redskab i det daglige arbejde på det specialiserede børn- og ungeområde. Serviceniveauer skal medvirke til at sikre borgernes kendskab til Jammerbugt Kommunes prioriteringer og målsætninger på det specialiserede børn- og ungeområde. Der skal altid foretages individuel vurdering af om en indsats i tilstrækkelig grad dækker barnets / den unges behov. Der kan således ikke alene henvises til serviceniveauet i Jammerbugt Kommune ved afgørelser. Desuden kan procesbeskrivelser medvirke til sikring af kvaliteten og økonomien i sagsbehandlingen, og derved holde udgifterne på området under kontrol.

53 BESLUTNINGSBLOKKE, ØKONOMISKE EFFEKTER Beslutningsblokke Provenu, i alt (mio. kr.) Økonomiske effekter af arbejde med Sverigesmodel 4,24 1,91 2,55 3,39 4,24 Investering (udv. strategi + SVM) -1,90-1,51-1,90-1,90-1,90 2. Ændret praksis vedr. udmåling af plejevederlag 1,85 0,46 0,93 1,39 1,85 3. Ændret praksis vedr. udbetaling af følgeudgifter 4. Tættere opfølgning på følgeudgifter 5. Forhandling af kontrakter og takster 6. Håndtering af efterværn Udgifter til dækning af nødvendige merudgifter og 5,07 2,03 3,04 4,05 5,07 7. hjælp til dækning tabt arbejdsfortjeneste (SL 41/42) 8. Bedre intern ressourceanvendelse I alt 9,25 2,89 4,61 6,93 9,25 Andel af B16 ( ) 8,8% 2,7% 4,4% 6,6% 8,8%

54 Beslutningsblok nr. 1 Økonomiske effekter af arbejde med Sverigesmodel Forslag Arbejdet med implementering af Sverigesmodellen fortsætter med henblik på at opnå øget kvalitet og økonomiske besparelser ved et større fokus på tidlige og forebyggende indsatser, samt på altid at anvende den mindst indgribende foranstaltning. Vurdering Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) Effekt 4,24 1,91 2,55 3,39 4,24 Investering -1, ,90-1,90-1,90 Beskrivelse Realiserbarhed Den forventede effekt (bevægelser ned ad indsatstrappen) er baseret på erfaringerne fra Herning Kommune. Herning Kommune har gjort et stort arbejde med at måle og dokumentere effekt af arbejdet med Sverigesmodellen i både midtvejs- og slutevalueringer gennemført af KORA. Forventningerne er justeret ift. Jammerbugt Kommunes konkrete kontekst. Samlet set forventes et bruttopotentiale af arbejdet med Sverigesmodellen på 4,2 mio. kr. samt en øget faglig kvalitet i sagsarbejdet i børne- og ungeteamet. Modellen implementeres i første omgang på normalområdet, dvs. ikke i forhold til handicapsager. Sagstallet for de socialrådgivere, der skal indgå i Sverigesmodellen, er sat til 25 sager pr. rådgiver. Dette kræver en opnormering på 4,6 rådgiverårsværk med en gennemsnitsløn på kr. De 3 rådgiverstillinger kan finansieres via udviklingsstrategien, mens de resterende 1,6 årsværk skal finansieres herudover. Det anførte provenu er således beregnet i sammenhæng med tilbagebetaling af kassetræk i forbindelse med den igangsatte udviklingsstrategi (25 % af midlerne vedrører distriktsrådgivningen og er udeladt af beregningen). Provenuberegningen er beskrevet i selvstændigt notat. Det er nødvendigt at være opmærksom på afledte effekter ift. eksempelvis sundhedsplejen og almenområdet. Jammerbugt Kommune har allerede opnormeret sundhedsplejen og vurderer således at være rustet til arbejdet på dette område. Forslaget kræver en opnormering af det nuværende antal rådgivere. Udover de tre rådgivere, der er finansieret via midler fra udviklingsstrategien, skal der finansieres yderligere 1,6 årsværk svarende til en lønudgift på 0,7 mio. kr. årligt. I provenuberegningen er der fratrukket tilbagebetaling af midlerne fra udviklingsstrategien til kto. 6. Der forventes fuld tilbagebetaling allerede fra 2016 (i 2016 finansieres tilbagebetaling ved et forventet mindreforbrug, mens den fra 2017 dækkes af de økonomiske effekter af Sverigesmodellen). Forslaget kræver en nærmere gennemgang af de konkrete anbringelsessager med henblik på vurdering af, hvilke børn der kan flyttes til lavere trin på indsatstrappen Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

55 7.000 Udgifter til plejefamilier pr årig, Ikast-Brande Viborg Brønderslev Mariagerfjord Jammerbugt Plejefamilier i alt Gennemsnit af sammenligningskommuner

56 Beslutningsblok nr. 2 Ændret praksis vedr. udmåling af plejevederlag Forslag Revision af den nuværende plejevederlagsstruktur samt lønudmålingsskema med henblik på at tilpasse udmålingen til KL s anbefalinger Vurdering Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 1,85 0,46 0,93 1,39 1,85 Beskrivelse Realiserbarhed Jammerbugt Kommune har oplyst, at der i gennemsnit gives 6 vederlag ved en anbringelse i plejefamilie. Der findes ikke lovfastsatte regler for antallet af vederlag. I KL s Familieplejehåndbog anbefales det, at der gives mellem 1 og 7 vederlag. Beslutningen om hvor mange plejevederlag en plejefamilie skal have afhænger dog af en række forhold, bl.a. barnets vanskeligheder og støttebehov, krav til samarbejdet med barnets forældre, plejefamiliens opgaver i forbindelsen med anbringelsen af barnet, plejefamiliens ressourcer og kvalifikationer ift. at løse opgaverne med barnet samt plejeforholdets betydning for eventuelle erhvervsbegrænsninger. En gennemgang af Jammerbugt Kommunes lønvurderingsskema indikerer, at der skal relativt mindre til at udløse et vederlag i skemaet, end i KL s model. Såfremt det gennemsnitlige antal vederlag kan nedbringes fra 6 til 5, vil det udløse et årligt provenu på 3,7 mio. kr. (2015-priser). Kan det gennemsnitlige antal vederlag nedbringes til 5,5, vil potentialet være 1,85 mio. kr. Det skal dog understreges, at der kræves en konkret individuel vurdering i de enkelte sager. Forslaget kræver en nærmere gennemgang af de konkrete anbringelsessager vedr. plejefamilier. Det skal besluttes, om en ændret praksis skal gælde for alle anbringelser, eller blot for fremadrettede anbringelser Endvidere kan det overvejes at nedjustere udmålingen over en tidsperiode for at fastholde samarbejde med plejefamilierne Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

57 Beslutningsblokke 3-8 Samlet provenu Vurdering Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 5,07 2,03 3,04 4,05 5,07 Realiserbarhed De fremlagte forslag i beslutningsblokkene 3-8 har alle karakter af håndtag, der hver især vil kunne bidrage til at reducere udgifterne på området for børn og unge med særlige behov i Jammerbugt Kommune. Det er jf. kravet om konkret individuel vurdering vanskeligt at beregne et præcist provenu som knytter sig til de enkelte beslutningsforslag. Derfor er der foretaget en samlet vurdering, som fremgår af tabellen ovenfor. Vurderingen er blandt andet baseret på Jammerbugt kommunes konkrete erfaringer fra den aktuelle sagsstamme. I gennemgangen af de enkelte forslag, vil der således ikke blive angivet et økonomisk potentiale pr. forslag.

58 Beslutningsblok nr. 3 Ændret praksis vedr. udbetaling af følgeudgifter Forslag Den nuværende praksis med automatiske udbetalinger til ferie/aktivitet samt fødselsdags- og julegaver ophører. Plejefamilier vil fremadrettet skulle ansøge om dækning af de faktisk afholdte udgifter Beskrivelse Realiserbarhed Jammerbugt Kommune har pr. 1. januar 2016 indført en praksis, hvor der for hvert fuldtidsanbragt barn sker en automatisk udbetaling på kr./årligt til ferie og aktiviteter (fx lejrskoler, entrebilletter mv.) samt en automatisk udbetaling på den af KL fastsatte sats for jule- og fødselsdagsgaver. Arbejdsgangen er indført med henblik på at lette det administrative arbejde med at behandle ansøgninger fra plejefamilierne. Denne praksis er imidlertid problematisk, da den tilsidesætter den konkrete individuelle vurdering. Endvidere er det problematisk, at plejefamilierne ikke efterfølgende skal dokumentere, hvordan pengene er anvendt over for kommunen. BDO anbefaler desuden, at Jammerbugt Kommune udarbejder specifikke serviceniveaubeskrivelser for følgeudgifter, som kan indgå i den konkrete individuelle vurdering. Hvis det forudsættes, at der er 90 børn/unge i familiepleje eller netværksanbringelse, som automatisk modtager kr./år, svarer det en samlet udgift på kr./år. En reduktion med 10 % som følge af den nye udbetalingspraksis vil reducere udgifterne med kr./år. Forslaget kræver, at det fremadrettet sikres, at der er ressourcer til betaling af ansøgninger om dækning af følgeudgifter. Besparelsespotentialet for dette forslag skal derfor ses som en foreløbig uspecificeret andel af det samlede provenu som forudsættes realiseret indenfor beslutningsblokkene 3-8 på 2,03 mio. kr./år i 2017, stigende til 5,07 mio. kr./år i Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

59 Beslutningsblok nr. 4 Tættere opfølgning på følgeudgifter Forslag Reduktion af øvrige følgeudgifter (psykolog, supervision, transport) gennem tættere faglig styring og opfølgning Beskrivelse Realiserbarhed På baggrund af den gennemførte sagsgennemgang vurderer BDO, at Jammerbugt har et relativt højt udgiftsniveau til øvrige følgeudgifter i forbindelse med anbringelser - f.eks. psykolog, supervision og transport (dækning af udgifter efter servicelovens , samt 52a.1.2) Udgiftsniveauet kan skyldes, at Jammerbugt Kommune ikke i fuldt omfang udnytter de kompetencer og den kapacitet, som allerede findes i kommunens familiecenter, samt at der historisk set ikke har været tradition for at forholde sig stringent til at undersøge og vælge billigste transportform BDO vurderer, at udgiftsniveauet kan reduceres ved tættere faglig styring og opfølgning Da en provenuberegning kræver en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag eventuelt med afsæt i politisk vedtagne serviceniveaubeskrivelser - er fastlæggelse af et provenuestimat særdeles vanskeligt på nuværende tidspunkt. Besparelsespotentialet for dette forslag skal derfor ses som en foreløbig uspecificeret andel af det samlede provenu som forudsættes realiseret indenfor beslutningsblokkene 3-8 på 2,03 mio. kr./år i 2017, stigende til 5,07 mio. kr./år i Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

60 Beslutningsblok nr. 5 Forhandling af kontrakter og takster Forslag Udgiftsniveauet kan reduceres gennem stærkere fokus på bedre købmandskab og forhandling af kontrakter og vederlag med private leverandører Beskrivelse Realiserbarhed På baggrund af sagsgennemgangen ses der ikke at være generel praksis for en særskilt genforhandling af plejekontrakter, hverken i forhold til plejefamilier eller opholdssteder. Der er konkrete eksempler på, at udgiftsniveauet i en enkelt sag er op mod 3 gange højere end forventet. Jammerbugt Kommune har i flere tilfældet oplevet, at leverandørerne har udbudt pakker, der ikke har stemt overens med barnets egentlige behov. Taksterne er påvirkelige af udbud og efterspørgsel, men i akutte situationer kan kommunen dog være nødt til at købe pladser til en højere pris, end ellers I forbindelse med at der følges op på indsatser, bør der også rettes fokus mod genforhandling af kontrakter ligesom handleplanerne bør stille krav til leverandører om opfølgning på progression hos barnet. Et øget fokus på købmandskab og genforhandling af plejekontrakter kræver særlige handels-kompetencer hos den enkelte sagsbehandler. Det bør overvejes om forhandlingsopgaven skal samles hos den faglige leder eller om opgaven kan løftes ved en generel opkvalificering af de enkelte sagsbehandlere. Da en provenuberegning kræver en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag eventuelt med afsæt i politisk vedtagne serviceniveaubeskrivelser - er fastlæggelse af et provenuestimat særdeles vanskeligt på nuværende tidspunkt. Besparelsespotentialet for dette forslag skal derfor ses som en foreløbig uspecificeret andel af det samlede provenu som forudsættes realiseret indenfor beslutningsblokkene 3-8 på 2,03 mio. kr./år i 2017, stigende til 5,07 mio. kr./år i Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

61 Beslutningsblok nr. 6 Håndtering af efterværn Forslag Udgifter til efterværn kan reduceres ved konsekvent opfølgning på anbringelsessager omkr. det 18. år, så 30- dagsfristen overholdes Beskrivelse Realiserbarhed Jammerbugt Kommune har etableret en efterværnsgruppe med særlig fokus på efterværn fra 1/ Jammerbugt Kommune vurderer, at der kun er relativt få efterværnssager, men med potentielt store økonomiske konsekvenser I dag sker der en intern overlevering til voksenområdet omkring det 17. år. Som en skærpelse af den nuværende praksis anbefaler BDO, at der foretages en systematisk opfølgning og inddragelse af efterværns-gruppen allerede ved 16 års alderen. Den myndighedssagsbehandler, der har sagen, skal vurdere om faglederen eller efterværnsgruppen skal involveres i det videre forløb. Den iværksatte opkvalificering af det koordinerende ungemøde, med faste mødedatoer og en fast systematik omkring gennemgang af sager og inddragelse af interessenter, bør fastholdes og videreudvikles med henblik på at sikre så tæt et samarbejde mellem både børne- og voksenområdet og med de eksterne leverandører som muligt Da en provenuberegning kræver en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag eventuelt med afsæt i politisk vedtagne serviceniveaubeskrivelser - er fastlæggelse af et provenuestimat særdeles vanskeligt på nuværende tidspunkt. Besparelsespotentialet for dette forslag skal derfor ses som en foreløbig uspecificeret andel af det samlede provenu som forudsættes realiseret indenfor beslutningsblokkene 3-8 på 2,03 mio. kr./år i 2017, stigende til 5,07 mio. kr./år i Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

62 Beslutningsblok nr. 7 Udgifter til dækning af nødvendige merudgifter og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste (SL 41/42) Forslag Udgifter til ydelser efter Servicelovens 41 og 42 kan reduceres gennem tættere faglig styring og opfølgning Beskrivelse Realiserbarhed Jf. SL 41 skal kommunalbestyrelsen yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Udmålingen af ydelsen sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn, når de udgør mindst kr. pr. år (2015-niveau). Jf. SL 42 skal kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt, dog højst med et beløb på kr. om måneden. Der er en generel risiko for dobbeltkompensation indenfor SL 41 og 42 f.eks. gennem tilkendelse af fuld tabt arbejdsfortjeneste tillige med der ydes aflastning eller kompensation for udgifter til barnepige. Forvaltningen har iværksat et større fokus på området, der anbefales fastholdt i det fremadrettede arbejde. Da en provenuberegning kræver en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag eventuelt med afsæt i politisk vedtagne serviceniveaubeskrivelser - er fastlæggelse af et provenuestimat særdeles vanskeligt på nuværende tidspunkt. Besparelsespotentialet for dette forslag skal derfor ses som en foreløbig uspecificeret andel af det samlede provenu som forudsættes realiseret indenfor beslutningsblokkene 3-8 på 2,03 mio. kr./år i 2017, stigende til 5,07 mio. kr./år i Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

63 Beslutningsblok nr. 8 Bedre intern ressourceanvendelse Forslag Udgifterne kan reduceres og den faglige kvalitet kan øges gennem hensigtsmæssig anvendelse af de interne faglige ressourcer Beskrivelse Realiserbarhed Sagsgennemgangen konstaterede, at der i nogle sager laves en række børnefaglige undersøgelser med relativ høj frekvens, mens der i andre sager går 10 år mellem hver børnefaglig undersøgelse. Dette indikerer, at der er behov for et mere tværgående fokus, så opfølgning på sager i højere grad er tilpasset det konkrete behov På den ene side skal der kun laves børnefaglige undersøgelser ved væsentlige ændringer i barnets liv på den anden side må det antages, at der sker væsentlige ændringer i et barns liv med hyppige intervaller end hvert 10. år. Jammerbugt kommune har egne ressourcer, der kan lave børnefaglige undersøgelser, hvis der sker en hensigtsmæssig prioritering af sagerne. Forslaget kan ses som en form for variant af Sverigesmodellen, hvor Jammerbugt Kommune allerede har sat fokus på den enkelte rådgivers sagsstamme og den tværgående opfølgning på sager. Besparelsespotentialet for dette forslag skal ses som en foreløbig uspecificeret andel af det samlede provenu som forudsættes realiseret indenfor beslutningsblokkene 3-8 på 2,03 mio. kr./år i 2017, stigende til 5,07 mio. kr./år i Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

64 Beslutningsblokke Beskæftigelsesområdet

65 INDLEDNING OG BAGGRUND Grundlaget for den ønskede udgiftsanalyse på beskæftigelsesområdet i Jammerbugt Kommune er KORA s nøgletalsscreening, der konkluderer, at Jammerbugt Kommunes overførselsudgifter gennemsnitligt kunne være lavere. Nøgletalsscreening spænder over et økonomisk gab mellem 6 mio. kr. højere og 32 mio. kr. lavere udgifter afhængigt af sammenligningsgrundlaget. Jammerbugt Kommune har derfor i fase 2 ønsket en analyse, der omfatter specifikt sygedagpenge, uddannelseshjælp og integration på beskæftigelsesområdet. Analysen er baseret på register data. Register data for 2015 danner udgangspunkt for analysen og data fra 2016, anvendes til at angive en tendens. Jammerbugt Kommune har til analyserne valgt en sammenligningsgruppe bestående af nabokommunerne i arbejdskraftoplandet Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Morsø og Thisted. I mange af nøgletallene er Hjørring Kommune den bedste kommune af de udvalgte benchmarking kommuner og potentialet i beslutningsblokken er derfor beregnet ved benchmarking med Hjørring Kommune ift. gennemsnitlige varighed af forsørgelsesydelser. Undervejs i analysen er det tilkendegivet fra ledelsen, at det er en ambition, at blive nr. 1 på beskæftigelsesområdet i BR Nordjylland. Hjørring Kommune har i den forbindelse været interviewet på alle 3 områder med det formål, at kortlægge gode indsatser. Herudover har Brønderslev været kontaktet i forhold til indsatsen for de unge på uddannelseshjælp, Frederikshavns Kommune ift. sygedagpengeindsatsen og Thisted Kommune ift. integrationsindsatsen.

66 UDVÆLGELSE AF OMRÅDER På baggrund af den indledende benchmark, samt dialog i styregruppen Har analysen fokuseret på følgende fire analyseelementer på alle tre forsørgelsesgrupper: Analyse af målgruppen Analyse af den aktive indsats Analyse af den faglige kvalitet Analyse af Arbejdsprocesser i indsatsen Fundamentet for afdækningen af potentialer har været sammenligningen af målgrupperne ift. niveau og udvikling i antallet af fuldtidspersoner og varigheden af forsørgelsesforløbene for at kortlægge det relevante benchmarking potentiale. Herefter har den aktive indsats, den faglige kvalitet og arbejdsprocesserne i indsatsen været kortlagt og analyseret og der er givet anbefalinger, hvor det er fundet relevant. Der er til de enkelte forsørgelsestyper givet en buket af anbefalinger, som skal understøtte indsatsen på området. Anbefalingerne er fremkommet på baggrund af medarbejdernes egne forslag, dels på baggrund af vidensdeling med de interviewede kommuner og dels fra BDO. Nogle af forslagene er allerede været påbegyndt eller ændret en smule, andre er påbegyndt undervejs i processen på initiativ fra ledelse og medarbejdere. BDO anbefaler samtlige forslag som relevante og konstruktive forslag, der kan understøtte beskæftigelsesindsatsen. Det vigtige i denne komprimerede proces har været at få forslagene opregnet, kommenteret af ledelse og medarbejdere og endelig at få klarlagt hvor langt Jobcentret var i processen med det enkelte forslag.

67 SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Når Hjørring Kommune vælges som benchmarking kommune ift. potentialeberegningen, kræver det en særlig præsentation af kommunen. Hjørring Kommune er ikke valgt til potentiale beregning på baggrund af disse vilkår men er ganske enkelt valgt fordi de er gode på nogle af de nøgletal, der er udvalgt. Som før nævnt har BDO ligeledes anvendt Brønderslev, Frederikshavn og Thisted Kommune til videndeling på forskellige områder. Hjørring Kommune er landskendt for en omfattende investering på beskæftigelsesområdet i 2015 på i alt 125 mio. fra med en stor besparelse på forsørgelsesudgifter som mål. Der er således investeret massivt i medarbejderressourcer på sagsbehandling, administration, mentor og virksomhedsindsats og øvrige indsatser. Hjørring kommune er interviewet på alle tre områder.

68 SYGEDAGPENGEOMRÅDET BDO har i sin analyse af sygedagpengeområdet i Jammerbugt Kommune kunnet konstatere, at niveauet for sygedagpengemodtager, målt som antal fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken i 2015, ligger højest ift. benchmarking kommunerne, BR Nordjylland og Klyngen. Der er således et betydelig potentiale at hente ved at reducere antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge til samme niveau som Hjørring Kommune, der i 2015 har det laveste niveau blandt benchmarking kommunerne. Udviklingen i sygedagpenge, antal fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken 4,0 3,5 3,0 2,8 2,9 3,0 2,9 2,9 2,9 3,0 3,0 3,4 3,2 3,2 3,1 3,3 3,6 3,4 3,2 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Klyngen Hjørring BR Nordjylland Brønderslev Morsø Frederikshavn Thisted Jammerbugt kv.

69 SYGEDAGPENGEOMRÅDET Det skal nævnes, at tilgangen af sygedagpengemodtager har været faldende i perioden i alle kommuner. Kommunerne med den højeste tilgang i 2015 var Hjørring og Jammerbugt kommuner. Der således ikke tale om særlige ugunstige rammevilkår i perioden, der umiddelbart forklare det stigende niveau af sygedagpengemodtagere. 16,0 Tilgang af sygedagpengemodtagere i pct. af arbejdsstyrken ,5 15,0 14,5 14,0 13,5 13,0 13,6 13,4 13,2 13,7 14,1 13,3 13,4 13,0 13,1 14,4 14,4 14,0 14,9 14,6 13,9 13,9 13,9 13,5 15,4 15,1 14,6 14,6 14,2 14,0 12,5 12,0 11,5 Klyngen BR Nordjylland Brønderslev Frederikshavn Morsø Thisted Hjørring Jammerbugt

70 SYGEDAGPENGEOMRÅDET - FORTSAT BDO har i enighed med ledelsen valgt at se på potentialet for sygedagpengemodtagere ift. i sammenhæng med udviklingen i jobafklaringsforløb, som er direkte afledt af udviklingen på sygedagpengeområdet. Udviklingen i sygemeldte 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 4,0 3,2 3,4 3,3 3,5 3,6 3,7 3,8 3,3 3,4 3,4 3,4 3,5 3,5 3,6 3,6 0,0 BR Nordjylland Klyngen Morsø Hjørring Frederikshavn Thisted Brønderslev Jammerbugt kv. I analysen er de to målgrupper tilsammen defineret som sygemeldte, idet der stilles samme lovgivningsmæssige krav til uarbejdsdygtighed til begge målgrupper. Det overordnede potentiale i forhold til Hjørring Kommune i 2015 er brutto 13,2 mio. ved en reduktion af den gennemsnitlige varighed på sygemeldte, fuldtidspersoner. Tendens er at Jammerbugt Kommune udvikler sig bedre end Hjørring Kommune i første kvartal 2016 for gruppen sygemeldte, hvilket skyldes et flot fald i sygedagpengemodtagere og et lille fald i jobafklaringsforløb. Jammerbugt Kommune er således allerede i 2016 i fuld gang med at indhøste potentialet fra 2015.

71 SYGEDAGPENGEOMRÅDET - FORTSAT Udviklingen sygedagpengegruppen og jobafklaringsforløb = sygemeldte udviser primo i 2016 en faldende tendens i Jammerbugt Kommune, målt i fuldtidspersoner. Ved beregningen af potentialet er der således tages højde for, at der indhøstes potentialer allerede i Udviklingen i sygedagpengeforløb og jobafklaringsforløb i Jammerbugt Kommune Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul 2015 Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Sygedagpengemodtagere Jobafklaringsforløb

72 Beslutningsblok nr. 1: Sygedagpenge Forslag Indhøstning af benchmarking potentiale ift. Hjørring Kommune reduceret med allerede/forventet indhøstet potentiale i 2016.Det forventes, at der indhøstes 9 mio. brutto på sygedagpenge i Potentialet er angivet netto, fratrukket den gennemsnitlige refusionssats. Vurdering Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 2,5 mio. 2.5 mio. 2.5 mio. 2.5 mio. 2.5 mio. Beskrivelse For at kunne indhøste potentialet på sygedagpengeområdet, er der på baggrund af analysen af målgruppen opstillet en lang række praksisnære anbefalingerne, der kan understøtte potentialet. Det handler at undgå fastholdelse af sygedagpengemodtagerne i indsatser men gerne på arbejdspladsen. Nogle af anbefalingerne er opdelt ift. specifikke delmålgrupper og andre er generelle anbefalinger målrettet alle sygedagpengemodtagere. En del af anbefalingerne understøtter den løbende indsats i sygedagpengeafdelingen, herunder at anvende samtalerne som redskab til at styrke den faglige kvalitet. Der er ligeledes forslag om at styrke styringen og overblik i samtaler og indsats, ved at fokusere på data disciplin og IT-styring. Der er udarbejdet et lille katalog med de forskellige forslag, hvor afdelingslederne har vurderet, hvor langt de er i processen med de forslagene. Herudover er der sat fokus på nogle forslag, som indeholder flere elementer. Det er den samlede buket af forslag, der skal medvirke til at udløse potentialet. Realiserbarhed Alle de praksisnære forslag er realiserbare indenfor en meget kort tidshorisont. Nogle er allerede iværksat og skal enten forstærkes eller implementeres. Specielt kan fremhæves, at der er iværksat proces, der skal øge det kvalitative indhold i samtalerne. Der kan forekomme et investeringsbehov ift. større anvendelse af mentor Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

73 Beslutningsblok nr. 1: Sygedagpenge Forslag Med inspiration fra Hjørring kommune, sættes der særskilt fokus på fastholdelse med tidlig indsats på Jammerbugt Kommunes arbejdspladser. Beskrivelse Realiserbarhed Fokus på tidlig indsats senest indenfor de første 5 uger af et sygedagpengeforløb. Initiativet målrettes specifikt Jammerbugt kommune, som arbejdsgiver, hvor der beskrives et særskilt projekt med mål for effekt. (inspiration fra Hjørring Kommune) Fokus på Fasttrack for alle arbejdsgivere understøttes forsat og formidlingsopgaven forankres hos fastholdelsesteam og virksomhedsservice. Der er allerede nu planlagt en fælles uddannelse af offentlige ledere sammen med HR og personale og der er orienteret om fastholdelsesteamet ved diverse MED arrangementer og ledermøder. Fokus på øget anvendelse af delvis raskmelding for at understøtte en fastholdelse. Det vurder allerede påbegyndt kommunikativt og vurderes meget realiserbart. At udvikle et særskilt projekt med Jammerbugt Kommune som den centrale hovedaktør er allerede kommunikativt påbegyndt med information om arbejdsgivers muligheder om bistand fra Jobcenter og fastholdelsesteam. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

74 Beslutningsblok nr. 1: Sygedagpenge Forslag Etablering af en tværfaglige indsats i træningsprojektet med et specifikt beskæftigelsesrette fokus Beskrivelse Realiserbarhed Der er allerede på nuværende tidspunkt et velfungerende træningsprojekt, som dog anvendes i et meget stort omfang, uden egentlig målrettet screening ift. indsats. Der anbefales således en indledende screening af sygedagpengemodtagerne forud for deltagelse i træningsprojektet. Målet er at iværksætte den tværfaglige indsats så hurtigt og målrettet som muligt. I Screeningen tages en individuelle vurdering af antal timer og varighed i træningsprojektet for at undgå fastholdelse i aktivitet. Der skal opbygge en kombination af sundhedsfaglig og beskæftigelsesrettet tilgang i træningsforløbet for at understøtte progression ift. arbejdsmarkedet. Det vurderes hurtigt iværksat og meget realiserbart. Der er allerede et eksisterende og velfungerende træningsprojekt i Sundhedsforvaltningen. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

75 UDDANNELSESHJÆLP BDO har i sin analyse af Uddannelseshjælp i Jammerbugt Kommune kunnet konstatere, at andelen af fuldtidspersoner, i pct. af arbejdsstyrken i 2015, ligger højt ift. benchmarking kommunerne, BR Nordjylland og Klyngen. Der er således et betydelig potentiale, at hente ved at reducere antallet af fuldtidspersoner på uddannelseshjælp til samme niveau som Hjørring Kommune. 2,5 Fuldtidspersoner i pct. af arbejdsstyrken kv ,0 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 1,3 1,1 1,5 1,9 1,8 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7 1,6 1,6 1,6 2,0 1,9 1,6 1,0 0,5 0,0 Hjørring Klyngen Jammerbugt BR Nordjylland Frederikshavn Morsø Thisted Brønderslev kv Tendens i første kvartal 2016 er, at stigningen forsætter i Jammerbugt kommune, hvorimod tendens for næsten alle de øvrige kommuner er enten fald eller status Qua. Specielt Brønderslev Kommune synes, at have vendt udviklingen med et stort fald i første kvartal. Tendensen i Hjørring Kommune er fortsat fald i målgruppen i 2016.

76 UDDANNELSESHJÆLP (FORSAT) Med til billedet hører, at Jammerbugt Kommune i 2015 havde den største tilgang af unge til uddannelseshjælp ift. benchmarking kommunerne og tendensen synes, at forsætte i Antal personer påbegyndt I sygedagpengeforløb i perioden i pct. af arbejdsstyrken 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 2,4 2,7 1,4 1,5 2,8 2,0 3,0 3,1 3,1 3,1 1,7 1,8 1,9 1,9 3,3 1,7 1,0 0,5 0,4 0,4 0,6 0,4 0,5 0,5 0,4 0,5 0, kv2016 Klyngen Thisted Jammerbugt Morsø BR Nordjylland Frederikshavn Hjørring Brønderslev Det er forsøgt kortlagt, hvorvidt tilgangen af unge på uddannelseshjælp kommer fra kommunens mange opholdssteder. Det er kortlagt, at 50 unge, bosat på kommunens opholdssteder har søgt om uddannelseshjælp i perioden 2014 og Der er således et vist flow fra de unge på opholdsstederne. Herudover viser en intern undersøgelse af unge tilflyttere over en periode på 4 måneder, at der er 29 tilflyttere fra 18 forskellige kommuner, hvor begrundelsen for tilflytning er vidt forskellig. Kun 1 flytter til Jammerbugt Kommune for at komme i STU på Nordbo. Det har ikke været muligt på de foreliggende data, at foretage en yderligere systematisk undersøgelse.

77 UDDANNELSESHJÆLP (FORTSAT) Fordelingen af aktivitetsparate og uddannelsesparate i kommunerne viser, at Jammerbugt Kommune ligger i midterfeltet af benchmarking kommunerne ift. andel af unge aktivitetsparate og har en betydelig større andel af aktivitetsparate end Hjørring Kommune. 120,0 100,0 Forholdsmæssig fordeling af uddannelsesparate og aktivitetsparate unge i fuldtidspersoner, ,0 60,0 70,7 66,9 61,1 57,2 49,4 48,5 46,9 40,0 20,0 0,0 29,3 33,1 38,9 42,8 50,6 51,5 53,1 Thisted Morsø Brønderslev Jammerbugt Hjørring BR Nordjylland Frederikshavn Uddannelsesparate Aktivitetsparate

78 GENNEMSNITLIG VARIGHED KVALITATIV VURDERING AF ARBEJDSPROCESSER I INDSATSEN Den gennemsnitlige varighed for den samlede målgruppe i Jammerbugt Kommune i midterfeltet og under den gennemsnitlige varighed i BR Nordjylland. Den laveste gennemsnitlige varighed er i Hjørring. Differentieres den gennemsnitlig varighed til uddannelsesparate/aktivitetsparate ses de samme tendenser. Hjørring kommune har forsat den laveste gennemsnitlige varighed i begge grupper. 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Gnsn varighed i uger for uddannelsesparate, ,0 21,9 22,5 19,5 18,1 21,2 20,0 20,2 35,0 30,0 25,0 20,0. Gnsn. varighed i uger for uddannelseshjælpsmodtagere, ,6 28,2 27,8 22,8 27,9 27,7 30,3 15,0.Gnsn. varighed i uger for aktivitetsparate, ,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 38,3 34,6 38,9 31,6 37,0 33,9 39,2 5,0 0,0 Kilde: BDO beregninger og Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer.

79 Beslutningsblok nr. 2: Uddannelseshjælp Forslag Vurdering Indhøstning af benchmarking potentiale ift. Hjørring Potentialet er netto fratrukket forventet gennemsnitlig refusionssats. Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 3,9 mio. 3.9 mio. 3,9 mio. 3,9 mio. 3,9 mio. Beskrivelse For at kunne indhøste potentialet på uddannelseshjælp, er der på baggrund af analysen opstillet en lang række praksisnære anbefalingerne. Overordnet har anbefalingerne fokus på, at understøtte en effektiv visitation. En målrettet og tidlig indsats for de unge, ligesom det anbefales at målrette og kvalificere uddannelsespålægget, som et styringsredskab der sikrer match med rette indsats. Der er i anbefalingerne ligeledes fokus på anvendelsen af samtalerne som et aktivt redskab i indsatsen for den unge. Der er udarbejdet et lille katalog med de praksisnære forslag, hvor afdelingslederne har vurderet og kommenteret, hvor langt de er i processen med de forskellige anbefalinger. Herudover er der sat fokus på nogle samlede forslag, som indeholder flere elementer, der kan understøtte indsatsen på området. Ovenstående er ikke en udtømmende opremsning og der er sat fokus på enkelte samlede forslag. Det er den samlede indsats, som udløser potentialet. Realiserbarhed Alle anbefalingerne ift. de unge på uddannelseshjælp er realiserbare indenfor en kort tidshorisont. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

80 Beslutningsblok nr. 2: Uddannelseshjælp Forslag Der etableres et visitationsforløb, der kan understøtte en kvalitativ visitation, således at indsatsen kan målrettes tidligt. Beskrivelse Realiserbarhed I lovgivningen for de unge er der en visitationsformodning for, at de unge er uddannelsesparate. De første 3 måneder af forsørgelsesforløbet er i lovgivningen reserveret til udrede visitationen yderligere. Det eksisterende visitations forløb udvikles og kvalificeres yderligere og der tilknyttes evt. en psykolog. Formålet med forløbet er at understøtte en præcis og målrettet visitation med fokus på kategoriseringen og tidlig indsats. Indholdet er tidlig iværksættelse til læse, skrive og regnetest, motivation, samtaler og udarbejdelse af et målrettet uddannelsespålæg. Jammerbugt Kommune har tidligere haft et visitationsforløb, som optimeres og udvikles til et nyt visitationsforløb. Alle anbefalingerne ift. de unge på uddannelseshjælp er realiserbare indenfor en kort tidshorisont. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

81 Beslutningsblok nr. 2: Uddannelseshjælp Benchmarking potentialer Vurdering Mentorindsatsen specielt målrettet de aktivitetsparate unge. Beskrivelse Jammerbugt Kommune har forholdsvist lavt forbrug af mentorindsats og et meget stort forbrug af vejledning og opkvalificering. Tendensen i 2016 data signalerer et forsat lavt niveau af denne indsats. Det anbefales, at der sættes yderligere fokus på mentorindsatsen for de unge. Specielt for de aktivitetsparate unge, hvor det foreslås at Vejledning og opkvalificering i nogle tilfælde kan omveksles til en mentorordninger. Der har hidtil været anvendt mentor eller Vejledning og opkvalificering fra andre aktører, som er en forholdsvis dyr løsning. Det skal således vurderes om nogle af de hidtidige Vejledning og opkvalificeringsforløb kan erstattes af en mentorindsats, når kommunens undersøgelse og sagsgennemgang er tilendebragt. Realiserbarhed Realiserbarheden er stor, da mentorstøtte er et fleksibelt redskab, der kan etableres fra dag til dag. Den økonomiske vurdering af forøgede udgifter er vanskelig og er afhængig kommunens undersøgelse af udgiftsniveauet i de eksisterende sager. Der er allerede sket besparelser på konto 5.90 og nettoudgiften ( er under driftsloftet) skal vurderes sammen med øvrige driftsudgifter på området. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

82 Beslutningsblokke Integrationsområdet

83 SÆRLIGE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Ved udarbejdelse af effektiviseringspotentialer eller besparelsesmuligheder på integrations-området og evt. i relation til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse generelt, er det vigtigt at iagttage de lovændringer, der netop er vedtaget, og som får som konsekvens, at kommunerne for nye integrationspersoner skal iværksætte praktik inden for to uger eller samtidigt med iværksættelsen af integrationsprogrammet. Det vil således være naturligt at lade det metode- og redskabsvalg, som kommer til at gælde for personer i integrationsprogram, påvirke kommunens tilrettelæggelse af arbejdet med ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i øvrigt. Det gælder naturligvis i det omfang, der er kapacitet og rummelighed dertil i virksomhederne. Jammerbugt Kommunes beskæftigelsesrettede indsatser over for integrationspersoner ser ud til at virke lige så godt som sammenligningskommunernes indsatser. For en egentlig sammenlignende analyse af effekten af virksomhedsrettet indsats på integrationspersoner er talgrundlaget dog for spinkelt, og anbefalinger om indsatsvalg hviler derfor i hovedsagen på de kvalitative studier samt mere generel viden om effekten af redskabsvalg på beskæftigelsesområdet.

84 OVERORDNET POTENTIALEBEREGNING Her er beregnet det overordnede potentiale i forhold til Thisted. Yderligere er den gennemsnitlige udgift for en person i målgruppen beregnet samt potentialet pr. person. På det efterfølgende slide er det udregnet, hvor længe det tager at realisere potentialet hvis der netto kommer 75 personer i målgruppen til Jammerbugt om året. Ud fra denne antagelse vil hele potentialet vil være realiseret i Det er forudsat, at integrations-personerne fremover ligner de personer, der er kommet hidtil. Kilde: Jobindsats, Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, AMFORA Anm.: Udgifter til fleksjob er ikke indregnet. Potentialet er derfor lidt højere end anvist. Overordnet benchmark i forhold til Thisted Nøgletal Samlede udgifter til offentlig forsøgelse i Jammerbugt, indvandrere og efterkommere kr Målgruppe på offentlig forsørgelse, Jammerbugt 47,00% Målgruppe på offentlig forsørgelse, Thisted 41,00% Potentiale i formindskning af offentlige udgifter 12,8% Bruttopotentiale for at nedbringe offentlige udgifter for målgruppen kr Besparelse pr. person i målgruppen Nøgletal Antal indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande i Jammerbugt, 2015, arbejdsdygtig alder 883 Offentlig forsørgelse pr. person i målgruppen kr Bruttopotentiale pr. person i målgruppen hvis potentiale realiseres kr

85 POTENTIALEREALISERING, BRUTTO Bruttopotentiale, Aggregeret potentiale Potentiale pr. år kr ,0 kr ,0 kr ,0 Potentiale realiseret i 2017: kr kr kr kr kr ,0 kr ,0 kr ,0 kr ,0 kr ,0 kr. 0,0 kr kr kr kr kr kr kr kr kr KV 2018 KV KV KV KV KV KV KV KV KV KV KV KV3

86 BESLUTNINGSBLOKKE, ØKONOMISKE EFFEKTER, NETTO Beslutningsblokke Provenu i alt (1.000 kr.) Økonomiske effekter af redskabsvalg bl.a. vedr. virksomheder (provenu i alt angivet på lang sigt (2029)), netto I alt Andel af R15 (forsørgelse af ikke-vestlige indvandrere, jf. Jobindsats) 12,8% 0,5% 1,6% 2,7% 3,8%

87 Beslutningsblok nr. 1: Økonomiske effekter af redskabsvalg og strategi for brug af virksomheder Forslag Jammerbugt Kommune justerer sin beskæftigelsesrettede indsats over for personer i integrationsprogram, så udgifterne til forsørgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere over år falder til et niveau som i Thisted Kommune, dvs. med 6,8 mio.kr. (netto 4,8 mio.kr.) Vurdering Provenu i alt (mio. kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) (mio.kr.) 4,8 0,2 0,6 1,0 1,4 Beskrivelse Realiserbarhed Øget brug af virksomhedsrettet indsats (Fortsat) empowerment og prioritering af rådgiverindsats Øget brug af mentor, fx ifm. virksomhedsplaceringer Målrettet udnyttelse af virksomhedsnetværk Øget brug af små virksomheder (Fortsat) forbedret strukturering af kommunens branchetilgang Det samlede, langsigtede økonomiske potentiale på 6,8 mio.kr. årligt er beregnet på grundlag af forsørgelses- og udgiftsniveauet i Thisted Kommune. Den årlige økonomiske effekt er beregnet som gevinsten ved, at graden af offentlig forsørgelse for den fremtidige nettotilgang af integrationspersoner (anslået til 75 årligt) falder til et niveau som Thisted, dvs. med seks pct.point. Thisted Kommune har iflg. STAR ringere rammevilkår (klyngetilhør) end Jammerbugt Kommune, dvs. ringere muligheder for at løse den beskæftigelsesrettede integrationsopgave Forlaget kræver forøget opsøgende arbejde ift. virksomhederne og en vis koordination på tværs i forvaltningen og inden for brancheområder samt, at der indgås aftaler med virksomheder Forslaget kræver formentlig nogen kompetenceudvikling af de nuværende rådgivere og virksomhedskonsulenter og opprioritering af arbejdet med data om virksomheders behov for arbejdskraft. Usikkerheden på provenuet knytter sig til tidshorisonten ikke til vurderingen af, om der er et provenu. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

88 Beslutningsblok nr. 1a: Forøget brug af mentor Forslag Forøget brug af mentor (aktiv indsats) Beskrivelse Realiserbarhed Jammerbugt benytter kun i begrænset omfang mentor under integrationsprogrammet. Med forbehold for registreringsmæssige unøjagtigheder ligger niveauet ca. 90 pct. under landsniveau. Bl.a. Thisted Kommune bruger i højere grad end Jammerbugt mentor. Mentoren ligger dog i Thisted Kommune typisk forud for beskæftigelsesdelen og har en mere indirekte effekt på beskæftigelse, men er typisk ikke direkte involveret i beskæftigelsesdelen. Som led i en øget brug af virksomhedsrettet aktivering bør mentor som redskab vurderes for, om det kan gøre en forskel i tilknytning til en fremtidig placering af flere integrationspersoner i virksomhedsrettet indsats. Altså om brug af mentor kan afhjælpe eksisterende barrierer for brugen af virksomhedsplaceringer til integrationspersoner. Forslaget kan afhængigt af organisering kræve tilførsel af øgede ressourcer. Besparelsespotentialet for dette forslag skal ses som en foreløbig, uspecificeret andel af det samlede provenu som forudsættes realiseret indenfor beslutningsblok 1. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

89 Beslutningsblok nr. 1b: Strategi for brug af virksomheder Forslag En mere struktureret tilgang til virksomheder (processer) Beskrivelse Realiserbarhed Bedre brug af helt små virksomheder Målrettet og styrket brancheorientering Der er allerede igangsat et projekt inden for turisme (2015), Der er fokus på landbruget Fremtidigt sættes fokus på rengøringsbranchen (og man søger en aftale med specifik leverandør) Den brancheorienterede tilgang kan efter BDO s vurdering give et forbedret grundlag for at lave aftaler med virksomheder og giver mulighed for, at virksomhederne selv bidrager til etablering af systematiseret viden om virksomhedernes behov Datadrevet tilgang til virksomheder mht. virksomhedernes behov og barrierer for at tage integrationspersoner Forslaget kræver formentlig en vis tilførsel af kompetence til jobcentret, og der skal prioriteres ressource til området datadrevet tilgang Besparelsespotentialet for dette forslag skal ses som en foreløbig uspecificeret andel af det samlede provenu som forudsættes realiseret indenfor beslutningsblok 1. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

90 Beslutningsblok nr. 1c: Organisation, interne processer, prioritering af rådgivertid Forslag Fokus på de interne processer (allerede i gang), herunder Empowerment prioritering af rådgiverindsats (allerede i gang) Beskrivelse Realiserbarhed Den nye organisation, som er under implementering, og den nye opdeling sætter særskilt fokus på den virksomhedsrettede indsats og på borgernes ressourcer osv. BDO hæfter sig især ved, at der er sat mål om samtalefrekvens og overordnede målsætninger om, at borgerne kontinuerligt skal være i gang med en aktiv indsats, så der ikke opstår passive perioder, og om at indsatsen i størst muligt omfang er virksomhedsrettet. BDO foreslår, at de konkrete mål for den enkelte rådgiver gøres tydeligere - afledt af de overordnede mål om, at borgeren skal være i gang BDO konstaterer, at der på området arbejdes med prioritering af rådgiverindsats, således at denne så vidt muligt fokuseres på de borgere, der ikke kan selv. Forslaget kræver ikke yderligere ressourcer Besparelsespotentialet for dette forslag skal ses som en foreløbig uspecificeret andel af det samlede provenu som forudsættes realiseret indenfor beslutningsblok 1. Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov Dette er en del af aktiveringsstrategien (HHHII) vedtaget i august 2013, og BDO anbefaler, at jobcentret bevarer fokus på denne udvikling.

91 Beslutningsblok nr. 2: Business case vedr. virksomhedsrettet indsats mv. for ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere Forslag Jammerbugt Kommune vurderer en business case om øget brug af virksomhedsrettet aktivering og mentor for ikkevestlige indvandrere og efterkommere på kontanthjælp Beskrivelse Realiserbarhed Af registerdata fremgår, at Jammerbugt Kommunes brug af mentor er meget begrænset for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på kontanthjælp, sådan som det også er tilfældet for integrationspersoner. Det er ikke muligt på grundlag af registerdata tilsvarende at vurdere, hvorvidt kommunens brug af virksomhedsrettet aktivering for ikke vestlige indvandrere og efterkommere ligger på et relativt lavt niveau, og dermed om der er et potentiale i at forøge omfanget. Det er bl.a. derfor ikke muligt på det foreliggende grundlag at vurdere et evt. potentiale. Overvejelsen kan ses i forlængelse af det metode- og redskabsvalg, som kommer til at gælde for personer i integrationsprogram, og som bør inspirere kommunens tilrettelæggelse af arbejdet med ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse i øvrigt. Det gælder naturligvis i det omfang, der er kapacitet og rummelighed dertil i virksomhederne At beregne business casen kan kræve adgang til cpr.nr.baserede forløbsdata Usikkerhed omkring provenuestimat Tidshorisont Investeringsbehov Politisk beslutning Koordinationsbehov og aftaler Innovationsbehov

92 Beslutningsblokke Samlet oversigt