Bestyrelsesmøde nr. 59, 15. december 2011 Pkt. 3. Bilag Y.

Transkript

1 FARMA-VET-SUND KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 59, 15. december 2011 Pkt. 3. Bilag Y. INPUT TIL BESLUTNINGSGRUNDLAG OM FUSION 6. DECEMBER 2011 FAKULTETSSEKRETARIATET BLEGDAMSVEJ 3B Indledning og indstilling Københavns Universitets bestyrelse besluttede den 15. september 2011 at bede rektor om at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en ny fakultetssammensætning (se bilag 1) på de fire fakulteter FARMA, LIFE, NAT og SUND. Dekanerne fra de fire fakulteter har sammen med rektoratet formuleret en grovskitse for den fremtidige struktur, hvor de nuværende fire fakulteter fusioneres til to. Det er med udgangspunkt i denne grovskitse og efter en proces sammen med medarbejderne og de studerende, at dekanatet fra FARMA og SUND samt institutlederne fra FARMA, de veterinære institutter fra LI- FE (VET) og SUND har udarbejdet dette input til beslutningsgrundlag om en eventuelt kommende fusion. Ledelsen fra FARMA, VET og SUND støtter oplægget om at de fire fakulteter fusioneres til to og ikke ét, som foreslået i nogle input. Ud fra en samlet vurdering vil der være en god faglig sammenhæng ved etablering af to fakulteter. Det vurderes endvidere, at der vil være basis for og megen fokus på et konstruktivt samarbejde mellem de to nye fakulteter. På et nyt fakultet (kaldet MEDFAK i dette dokument) vil institutter og centre fra FARMA, VET og SUND tilsammen skabe en stærk og sammenhængende kæde mellem forståelse og forebyggelse over diagnosticering og helt til behandling af sygdomme hos mennesker og dyr. Ved at bringe miljøerne fra de tre fakulteter sammen skabes helt nye faglige sammenhænge i grundforskningen i hele kæden, der styrker både uddannelserne og den anvendelsesorienterede forskning. Samtidig styrkes samfundsrelevansen og forankringen af uddan KØBENHAVN N TLF sund.ku.dk REF: BJL436

2 nelser og forskning i samfundet gennem de historisk set stærke samarbejder med medicinalindustrien, offentlige institutioner, sundhedsvæsenet og dele af landbruget og fødevareerhvervet, idet disse stærke relationer i et fusioneret fakultet får helt nye perspektiver. Ledelserne fra FARMA, VET og SUND satte efter d 15.september 2011 hurtigt en proces i gang på de tre fakulteter for at få så mange og så gode input som muligt fra alle medarbejdere og studerende (se mere om processen nedenfor). Alle input er samlet og har været brugt i udarbejdelsen af dette notat. Det er dog langt fra alle tilkendegivelser, der kan rummes i notatet, derfor er der udarbejdet en opsamling med de vigtigste hovedpointer, som ikke eksplicit nævnes i notatet, og med en oversigt over input fra 2. runde, som blev diskuteret særskilt (se bilag 7). Alle input vil indgå i et idékatalog, som vil blive brugt i 2012, hvis bestyrelsen beslutter at samle de fire våde fakulteter i to, og bestyrelsens rammer på den baggrund skal fyldes ud. Desuden vil idékataloget blive brugt i arbejdet hen imod en strategi I grovskitsen for den fremtidige struktur har det fremtidige fakultet, der består af FARMA, VET og SUND, fået navnet Det Medicinske Fakultet. Navnet har været til debat på institutterne, i alle råd, fora og på workshops. Langt de fleste ønsker, at det nye fakultet får navnet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND), og der er stillet forslag om forskellige engelske navne. Ledelsen har valgt ét af de forslag, nemlig Faculty of Health and Medical Sciences. Som det fremgår, er det engelske navn ikke en direkte oversættelse af det danske. Men det vurderes, at navnene på hver deres sprog har den mest dækkende betegnelse for aktiviteterne på fakultetet. Ledelserne fra FARMA, VET og SUND indstiller, SIDE 2 AF 62 At bestyrelsen vedtager, at der etableres et fakultet bestående af FARMA, VET og SUND som beskrevet i dette oplæg At et nyt fakultet får navnet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND)/Faculty of Health and Medical Sciences.

3 SIDE 3 AF 62 Indhold Indledning og indstilling Procesbeskrivelse Forslag til ny struktur på MEDFAK Ledelse på MEDFAK... 7 Fakultetsledelsesteamet... 7 Model for FLT... 7 Den langsigtede model... 7 To-årig overgangsmodel med fusionsdekanat... 8 Overordnede målsætninger for ledelsesarbejdet i FLT... 8 Opgaver i FLT... 9 Institutledernes opgaver er blandt andet... 9 Dekanatets opgaver er blandt andet... 9 Etablering af Uddannelsesråd, Schools og organisering af uddannelsesområdet Idégrundlag for det nye fakultet Vision og Målsætninger Forskning Uddannelse Finansiering af forskning Administration på MEDFAK Personalepolitiske aspekter Hovedelementer i en gennemførelsesplan Fælles strategiproces Hovedaktiviteter med hensyn til forskning Hovedaktiviteter med hensyn til uddannelse Hovedaktiviteter med hensyn til erhvervssamarbejde Hovedaktiviteter med hensyn til administration Hovedaktiviteter med hensyn til ledelse og organisation Studiemiljø og kultur Samarbejde med erhvervsliv, myndigheder og det omliggende samfund Erhvervs- og myndighedssamarbejde Formidling og relation til det omgivende samfund... 23

4 8. Råd, nævn og udvalg Økonomi Bygninger Fællesskabshensyn Bilag 1 Bestyrelsens beslutning Bilag 2 Procesbeskrivelse for FARMA, VET og SUND Procesplan FARMA Procesplan SUND Uddybende procesbeskrivelse Bilag 3 Oversigt over nuværende institutter Bilag 4 Uddannelser og studenterbestand på MEDFAK Bilag 5 Uddybende bilag til uddannelsesområdet Bilag 6 Procesovervejelser omkring organiseringen af MEDFAKs administration Overvejelser om MEDFAKs administration og den administrative fusionsproces Procesovervejelser Medarbejderinddragelse, dialog og kommunikation Bilag 7. Behandlingen af input fra råd, nævn, udvalg og enkeltpersoner i inputfasen på MEDFAK Bilag 7. a) Input fra første fase af inputprocessen (19. september 12. oktober 2011), som ikke umiddelbart blev indarbejdet Bilag 7. b) Gennemgang af strukturelle og principielle forslag fra 2. runde af inputprocessen på MED-FAK Bilag 8 Fusionsorganisation på det nye fakultet (UDKAST) SIDE 4 AF 62

5 1. Procesbeskrivelse Ledelserne på FARMA, VET og SUND besluttede at sætte en bred inddragende proces i gang for at få mange og så gode input som muligt fra alle medarbejdere og studerende med i oplægget til rektoratet. Der blev derfor indhentet input fra fakulteternes råd, nævn, udvalg og institutter. Derudover har der været holdt møder med medarbejdere, der repræsenterer både VIP og TAP, og afholdt fem workshops. Se bilag 2 for en oversigt over procesplanerne på de involverede fakulteter og en mere uddybende beskrivelse af hele inputprocessen. SIDE 5 AF Forslag til ny struktur på MEDFAK Nedenfor beskrives forslaget til selve ledelsesstrukturen på det nye fakultet, herunder institutter, fakultetsadministration og dekanat. I forlængelse heraf er principperne for den nye organisations ledelsesstruktur beskrevet. MEDFAK har i øjeblikket en institutstruktur med i alt 19 institutter (se figur).

6 SIDE 6 AF 62 Det er hensigten, at FARMAs nuværende tre institutter samles i to, mens VETs fire institutter samles i tre. De fem kliniske institutter på SUND forventes samlet i ét klinisk institut. Navne på de nye institutter er endnu ikke kendt. Efter denne reorganisering vil det nye MEDFAK således bestå af 13 institutter og en forventet samlet omsætning på ca. 2,5 mia. kr. (2010). Fakultetet vil få ca årsværk, ca studerende og ca Ph.d.- studerende. Udover de i diagrammet skitserede institutter vil MEDFAK omfatte en række centre, tværfakultære forskningsinitiativer og core-faciliteter. Samarbejdsrelationen mellem fakultetets ledelsesteam og centre samt forskningsinitiativer vil ligesom centrenes rolle og bidrag til fakultetets hovedaktiviteter blive drøftet i forskellige mødefora. Se tabellen i bilag 3 for en kort beskrivelse af de nuværende institutter, herunder antal medarbejdere og omsætning.

7 2.1 Ledelse på MEDFAK Fakultetsledelsesteamet Omdrejningspunktet for fakultetets ledelsesarbejde er fakultetsledelsesteamet (FLT), som består af dekanatet inkl. fakultetsdirektøren og institutlederne. Dekanatet består af dekanen samt et antal prodekaner og fakultetsdirektøren. Dekanen leder arbejdet i fakultetsledelsesteamet og dekanatet. Alle i FLT refererer til dekanen. Institutlederne har det ledelsesmæssige ansvar for aktiviteterne på institutterne og har budgetansvar for institutterne jf. KU s institutlederinstruks. Prodekanerne arbejder på mandat fra dekanen. Prodekanerne har tværgående opgaver, og deres mandat beskrives i stillingsbeskrivelser og delegationsskrivelser. Institutterne ledes af et institutledelsesteam (ILT) bestående af institutleder, viceinstitutleder, institutadministrator samt evt. et antal afdelingsledere/ faggruppeledere. På nogle institutter vil der i ILT desuden indgå en klinikleder. Alle i ILT refererer til Institutlederen. Model for FLT Den langsigtede model er den ideelle, som bør være etableret, når fusionsprocessen er tilendebragt. Den kortsigtede model etableres med henblik på i en overgangsfase at sikre ledelsesressourcer til varetagelse af den ekstra opgavemængde, som fusionsarbejdet vil medføre i de nærmeste år. Den langsigtede model Det er vigtigt, at dekanatet samlet set besidder et bredt kendskab til fakultetets faglige hovedområder. Hver af de tre prodekaner vil få et særligt ansvar for at koordinere tværgående initiativer og strategier og for at kommunikere og støtte gennemførelsen af disse indenfor fakultetets hovedområder (hhv. det humanmedicinske, det farmaceutiske og det veterinærmedicinske). Implementering af beslutninger taget i dekanat og FLT varetages af institutledere og studie- og skoleledere. SIDE 7 AF 62 Fakultetsledelsesteamets struktur fra 1. januar 2014 er: a. Dekan b. 3 prodekaner med tværgående ansvar indenfor forskning, uddannelse og samarbejde med private og offentlige virksomheder c. Fakultetsdirektør d. Institutledere

8 To-årig overgangsmodel med fusionsdekanat Dekanatet og fakultetsledelsesteamets medlemmer i en overgangsperiode: a. Dekan b. 5 prodekaner Én med tværgående ansvar indenfor forskning, Én med tværgående ansvar indenfor uddannelse, To, der har fokus på samarbejde mellem private og offentlige og formidling. Disse prodekaner kommer fra henholdsvis det farmaceutiske og det veterinære område Én prodekan for særlige kliniske opgaver (20%- stilling) SIDE 8 AF 62 Særlige opgaver for prodekaner, der kommer/rekrutteres fra FARMA og VET Integrere fagområder i MEDFAK i samarbejde med prodekaner for hhv. forskning, uddannelse og erhverv Understøtte/drive ledelsesarbejde med integration på FARMA/VET mht. faglige og administrative opgaver Intern og ekstern kommunikation c. Fakultetsdirektør d. Institutledere Overordnede målsætninger for ledelsesarbejdet i FLT Organiseringen af ledelsesfunktionerne og struktureringen af ledelsesarbejdet tilrettelægges, så det bedst muligt understøtter fakultetets strategiske udvikling og daglige drift. Derfor skal FLT Varetage ledelsesarbejdet med effektivitet og integration af aktiviteter Sikre fokus på varetagelse af fakultetets fælles og tværgående behov, strategiske initiativer, drift og ressourcer Være et rum for processer, hvor fakultetets ambitiøse strategiske mål formuleres Som supplement til institutledernes faglige detailkendskab til institutterne er det afgørende, at der i dekanatet er solidt kendskab til fakultetets samlede virkefelt, herunder f.eks.

9 Særlig indsigt i de farmaceutiske, veterinærmedicinske og humanmedicinske fagområder (herunder odontologi og folkesundhedsvidenskab). Det gælder både på det prækliniske og kliniske område. Kendskab til fagområdernes særegne eksterne relationer og kontekst, herunder landbrugs- og fødevareerhvervene, det farmaceutiske arbejdsmarked, sundhedsvæsenet og det omgivende samfund Kendskab til traditioner, kultur, organisering, medarbejderforhold mm. i hvert af de fusionerede fakulteter. SIDE 9 AF 62 Opgaver i FLT Som fakultetsledelse har FLT ansvar for den overordnede ledelse og for den samlede varetagelse af en række opgaver på fakultetet og på tværs af institutterne med hensyn til: Forskning Uddannelse Samarbejde med erhvervslivet og det omgivende samfund og myndighedsbetjening Administration Institutledernes opgaver er blandt andet Institutterne er omdrejningspunktet for fakultetets aktiviteter. Institutlederne har ansvar for og budget til formulering og udmøntning af initiativer på institutniveau i samarbejde med FLT, ILT, studienævn og studielederne. Institutledere er bindeled mellem institut og fakultet. Institutledere løfter tværgående opgave i grupper sammen med prodekaner. Hvis der er flere opgaver i dekanatet, end dekanatet selv kan løse, bidrager institutlederne til dette arbejde. Samarbejde med dekanatet om at varetage implementering af personalepolitik Dekanatets opgaver er blandt andet Dekanens overordnede opgave er at lede arbejdet i FLT. Dekanatets medlemmer har alle en række faste tværgående opgaver, der eventuelt placeres hos det enkelte dekanatmedlem, og en række ad hocopgaver, der placeres fra sag til sag. De faste opgaver er f.eks.:

10 At have ansvaret for en eller flere af FLT s hovedopgaver inden for forskning, uddannelse, samarbejde med erhvervsliv, hospitalerne og det omgivende samfund i øvrigt, myndighedsbetjening samt den overordnede personalepolitik og administration At lede arbejdet med formuleringen af en fælles strategi pr. hovedopgave At koordinere tværgående initiativer og strategier og kommunikere og støtte gennemførelsen indenfor fakultetets hovedområder (humanmedicinske, farmaceutiske og veterinærmedicinske) At koordinere og understøtte tværgående aktiviteter med andre fakulteter og universiteter SIDE 10 AF 62 Etablering af Uddannelsesråd, Schools og organisering af uddannelsesområdet For at styrke uddannelsernes ledelsesforankring, og for at koordinere, profilere og markedsføre buketterne af uddannelser på det nye fakultet overfor aftagere og studerende oprettes som noget nyt en række permanente uddannelsesråd.. Der planlægges oprettet op til 5 uddannelsesråd: ét for det nuværende FARMA-område, et for det nuværende veterinær- og husdyrområde, samt op til 3 uddannelsesråd på det nuværende SUND-område, eksempelvis for Odontologi, Humanmedicin og Folkesundhedsvidenskab.. Uddannelsesrådene kan, hvis de ønsker det, bruge betegnelsen School of (fx School of Pharmaceutical Sciences; School of Veterinary Medicine). Formanden kan betegne sig skoleleder (school director). De enkelte uddannelsesråd består af de relevante studieledere og studienævnsformænd og -næstformænd samt de involverede institutledere og en repræsentant fra dekanatet (prodekan for uddannelse). Uddannelsesrådet bør desuden have andre studenterrepræsentanter fra de berørte uddannelser. Hvert uddannelsesråd ledes af en formand, der kan være en fast VIP eller en institutleder samt i overgangsperioden evt. en prodekan, og som udpeges af dekanen efter indstilling fra uddannelsesrådet. Formanden refererer til dekanen, evt. til prodekan for uddannelse efter delegation fra dekanen. En relevant studienævnssekretær fra administrationen fungerer som rådets faste sekretær. Hovedopgaverne i uddannelsesrådene er: At koordinere kursus- og uddannelsestilbud fra relevante institutter indenfor buketterne af uddannelser. Dette udføres i samarbejde med studieledere for de pågældende uddannelser skoleleder og studie-

11 ledere skal samarbejde om opgaven som et team i tæt samarbejde med prodekanen for uddannelse At profilere uddannelserne overfor nationale og internationale eksterne partnere: kommende studerende, aftagere og samarbejdspartnere At være ansvarlig for relevante udvekslings- og uddannelsesaftaler med nationale og internationale partnere At skabe en identitet samt fastholde og videreudvikle studiemiljøerne for de specifikke uddannelser internt på fakultetet. Dette gøres i tæt dialog med skolens studerende og deres faglige organer At støtte studienævnenes opgaver med at tilrettelægge, gennemføre og udvikle uddannelse og undervisning At udvikle de pædagogiske og didaktiske tiltag indenfor undervisningen. Dette gennemføres i tæt samarbejde med de øvrige dele af fakultetet At medvirke ved nationale og eventuelle internationale akkrediteringer. SIDE 11 AF 62 For at sikre den ledelsesmæssige forankring deltager formændene for de enkelte uddannelsesråd på regelmæssig basis i FLT-møder, herunder møder hvor fakultetets budget behandles. Dette udvidede FLT danner forum for de overordnede drøftelser af alle forhold på uddannelsesområdet på det nye fakultet. Derudover kan formændene aftale regelmæssige møderækker med prodekanen for uddannelse. Oprettelse af uddannelsesråd betyder, at institutlederne for de institutter, der bidrager med kurser til en eller flere uddannelser inden for et fagområde, jævnligt mødes med studieledere og studienævnsformænd sammen med fakultetets øverste ledelse, således at der skabes det bedste ledelsesmæssige grundlag for og størst mulig ledelsesmæssig opbakning til de forskellige uddannelsesstrategiske prioriteringer. Etablering af disse fora vil give en styrket opbakning til implementering af uddannelsesprioriteringer på institutterne. De vil desuden bidrage til samspillet mellem undervisning og forskning på de enkelte uddannelser og på tværs af uddannelserne, da der kan være gengangere mellem deltagerne i de enkelte uddannelsesråd, eksempelvis i form af institutledere. Udmøntning af uddannelsesøkonomi til institutterne sker i FLT sammen med fakultetets øvrige økonomi, og institutlederne har det formelle ansvar for institutternes samlede økonomi. Uddannelsesrådene sikres den nødvendige driftsøkonomi til aftalte aktiviteter. I uddannelsesrådene foretages en samlet fælles prioritering og koordinering af midler til rådets aktiviteter.

12 3. Idégrundlag for det nye fakultet SIDE 12 AF Vision og Målsætninger I 2012 skal det nye fakultet i en fælles proces udarbejde en ny strategi med fælles vision og målsætninger. Udgangspunktet med at skabe et nyt fælles fakultet er bl.a. At videreudvikle og synliggøre attraktive og internationalt højt estimerede forsknings- og uddannelsesmiljøer for derved at skabe ny viden, bidrage med løsninger på verdens store udfordringer samt koble forskning, uddannelse og innovation bedre sammen. At samle uddannelserne, herunder professionsuddannelserne, indenfor sundhedsområdet, som dermed samtidig understøttes af de bedre muligheder for tværfaglig forskning. Denne organisering sikrer øget fokus på uddannelsernes profil, som alle fortsat kan udvikles i den nye struktur. At sammenkæde fokuserede grundvidenskabelige og strategiske forskningsområder inden for det sundhedsvidenskabelige og medicinske felt med øget tværdisciplinært samarbejde, myndighedsberedskab og innovation. Grundforskningen danner fortsat det helt nødvendige grundlag for at opnå disse mål. At udvikle og nytænke forebyggelse, behandling og patienthensynet (mennesker og dyr) ved bl.a. at trække på de samlede kliniske og farmakologiske kompetencer. 3.2 Forskning Med det overordnede mål at øge sundheden for mennesker og dyr og skabe bedre grundlag for forebyggelse og behandling af sygdom vil fakultetet styrke såvel grundforskningen som den mere anvendte forskning på højeste internationale niveau. Samtidig vil MEDFAK skabe bedre afsæt for udviklingen af samarbejdsrelationerne med de eksterne private og offentlige partnere i samfundet nationalt og internationalt. Det vil igen medvirke til yderligere styrkelse af kvalitet og også relevans i såvel forskning som uddannelse.

13 Der skal værnes om forskningsfriheden samtidig med, at udbyttet af forskningen skal gavne samfundet. Der skal fokuseres på at styrke de faglige profiler i forskningen (fx, human medicin, veterinærmedicin, husdyrvidenskab, farmaceutisk videnskab, folkesundhedsvidenskab, odontologi mm) samtidig med, at kvaliteten løftes for alle ved øget synergi mellem områderne. Samtidig er det også vigtigt at der skabes forskningsmæssige brobygningsaktiviteter til KU s andre fakulteter indenfor områder som eksempelvis kemi, biologi, økonomi, fødevareproduktion, livsstilssygdomme, aldring og ernæring. Ved at løse op for de organisatoriske og strukturelle skel mellem de relaterede forskningsområder, der hidtil har været placeret på tre fakulteter, øges mulighederne for styrket faglig integration i forskning og uddannelse samt for benyttelse af fælles corefaciliteter og service. MEDFAK styrker således sin position i konkurrencen om de konkurrenceudsatte forskningsmidler og rekrutteringen af de bedste forskere og studerende, der skal bygge videre på arven og formulere morgendagens forsknings- og uddannelsesdagsorden. I forbindelse med de gennemførte workshops er der opsamlet en række ideer, der viser potentialerne for tværgående aktiviteter inden for både forskning og uddannelserne på MEDFAK: Det samlede MEDFAK råder over betydelige ressourcer, der kan bruges som corefaciliteter, og særlig fremhæves de frugtbare miljøer, der opstår omkring dem som rugekasse for ny forskning. På de gennemførte workshops opstod også hurtigt forslag om spydspidsprojekter mellem institutter og grupper, der binder fagområder sammen i nye projekter, der omfatter både eliten og bredden i forskningsmiljøerne. Mange studerende nævnte studenterforskning, som får helt nye perspektiver, fordi der på kort sigt opstår nye muligheder for f.eks. tværgående specialeprojekter, og på langt sigt skabes mere tværfaglig forskning ved at lade specialestuderende have mulighed for at lave fælles projekter på tværs af fag. Dermed skabes grundlaget for integration af disciplinerne med afsæt i stærke kernefaglige miljøer. Erhvervsrelateret forskning får også helt nye rammer og muligheder ved f.eks. at forskere fra FARMA får lettere adgang til hospitalerne. SIDE 13 AF Uddannelse På MEDFAK samles et kontinuum af beslægtede uddannelser inden for sundhedsområdet i et nyt fællesskab. Denne række af markante uddannelser vil kunne styrkes yderligere på basis af det brede sammenhængende forskningsgrundlag på det nye fakultet. Se listen over uddannelser på MEDFAK i bilag 4.

14 Med etableringen af det nye fakultet fjernes en række tekniske uddannelsesmæssige barrierer. Specielt kan fremhæves, at fælles udmøntning af uddannelsesøkonomi vil skabe grundlag for ensartet honorering af undervisningsindsats, uanset hvor på fakultetet den lægges. Det bliver i langt højere grad end tidligere muligt at opnå synergi imellem de forskellige faglige miljøer inden for menneskers og dyrs sundhed og sygdom. Det bliver muligt at skabe en ny og international unik platform for profilering af fakultetets uddannelser, at styrke de forskningsmæssige aspekter i fakultetets uddannelser, samt at udvikle nye tværfaglige kurser og uddannelser målrettet samfundets behov. På det konkrete plan vil det være muligt at samarbejde på tværs i forbindelse med øvelseskurser og i denne proces trække på FU-TAP s erfaring og ekspertise. Det skal senere planlægges, hvordan dette kan gøres. SIDE 14 AF 62 Visionen er attraktive uddannelser på et højt internationalt niveau. Med stærk fokus på uddannelsernes indholdsmæssige relevans skal der fortsat arbejdes på en styrkelse af uddannelsernes faglighed og kvalitet. I denne sammenhæng er nedenfor listet en række temaer, som yderligere er uddybet i bilag 5. Faglighed. Lettere adgang i det nye fakultet til at udnytte synergier og samarbejdsmuligheder imellem de faglige miljøer. Erhvervsrettethed. Fakultetets uddannelser skal bidrage til samfundet og være målrettede og relevante, hvilket bl.a. kan opnås gennem øget erhvervsinddragelse i uddannelserne. Internationalisering. Fakultetet vil opnå kritisk masse til yderligere at professionalisere internationaliseringsaktiviteterne på uddannelsesområdet. Nye læringsplatforme. Fakultetets størrelse vil muliggøre en bredere og stærkere satsning ved etablering af en samlet didaktisk enhed og samling af betydelige kompetencer inden for IKT-støttet læring. Øget forskningstilknytning. Adgang til et bredt udvalg af forskningsområder inden for nærtbeslægtede fagfelter åbner nye muligheder for erhvervelse af stærkere forskningskompetencer på fakultetets kandidatuddannelser. Fokus på tværgående uddannelser. Det nye fakultet vil være involveret i en række tværdisciplinære og tværfakultære uddannelser. I denne sammenhæng skabes tillige mulighed for større forståelse og samarbejde imellem de studerende på tværs af fakultetets uddannelser.

15 3.4 Finansiering af forskning MEDFAK vil være godt rustet i forhold til finansieringskilderne. Målet er at opnå en bred finansiering fra såvel grundforskningsfonde som teknologifonde og fra statslige strategiske forskningsråd, private fonde og erhverv nationalt og internationalt. Der vil både blive satset på grundforskning og på løsning af samfundets store udfordringer, ligesom MEDFAK vil bidrage til en bedre kobling mellem forskning og innovation. Dette er i overensstemmelse med EU's næste rammeprogram, som forventes bygget op om tre søjler. Den første søjle skal sikre verdensklasseniveau i grundforskningen. Den anden søjle skal sikre, at forskningen bidrager til at skabe løsninger på samfundets store udfordringer ( Grand Challenges ). Den tredje søjle skal sikre, at forskning og innovation kobles bedre sammen. Det nye fakultet vil derfor have gode muligheder for at hjemtage en øget andel af EUforskningsmidler. SIDE 15 AF 62 Samtidig med stærk fokus på væsentlige finansieringskilder vil et nyt fusioneret fakultet have opmærksomhed på de finansielle udfordringer, som visse centrale fagområder står overfor, således at der fortsat kan opretholdes en bred forskningsporteføjle. 3.5 Administration på MEDFAK Det nye fakultet skal integrere de administrative funktioner fra SUND, FARMA og VET. Administrationens hovedopgave på MEDFAK, det være sig både fakultetssekretariat/fakultetsservice og institut- og centeradministrationerne, er at være en serviceorganisation, som i dialog med brugerne bidrager til fakultetets udvikling ved at skabe vilkår for forskning, uddannelse og formidling på højeste niveau. Det overordnede mål for administrationen på MEDFAK er at skabe en sammenhængende og ensartet administration med fokus på brugerservice, effektivitet og specialisering og med hensyn til brugernær service, hvor det er relevant. De tre fakulteter, der indgår i MEDFAK, har i dag på mange områder forskellige administrative praksisser. I det kommende år skal der derfor udvikles en fælles kultur i fakultetets administration, som vil kunne indebære en ny/modificeret organisering til at løse de administrative opgaver. Det vil gælde for alle administrative områder, at der vil blive taget udgangspunkt i best practice, når den nye administration og dennes arbejdsgange designes. Ligeledes skal der ske en integration af eksempelvis it-systemer. Se bilag 6.

16 Flere input har udtrykt holdninger til opbygningen af den fremtidige Ph.d.- organisation, herunder antal og forankring af ph.d.-skole(r) samt en stillingtagen til udmøntningen af ph.d.-midler. Disse input tages til efterretning og drøftes yderligere, når det skal besluttes, hvordan ph.d.-området organiseres. Dog skal der ske en overordnet allokering af ph.d.-stipendier til sikring af den fortsatte strategiske udvikling af særlige fagområder. SIDE 16 AF Personalepolitiske aspekter Etableringen af MEDFAK, som det er beskrevet i nærværende notat, ændrer ikke ved principperne for organisering og tilrettelæggelse af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, som det kendes fra de 3 oprindelige fakulteter eller KU i øvrigt. Men den nye fakultets- og institutstruktur indebærer dog både et behov for en justering af samarbejdsfora som FSU, LSU, AR mfl. som beskrevet nedenfor, og et behov for udviklingen af en fælles kultur for samarbejde og ledelse. Medarbejderinddragelse og samarbejde er et grundlæggende element i KU s kultur og ledelsesform, og det er et væsentligt element i fusionen at videreudvikle samarbejdsformerne i et kommende MEDFAK. Både selve etableringen og den fremtidige udvikling sker med udgangspunkt i de allerede eksisterende grundprincipper for personalepolitik [1]. I forbindelse med fusionsprocessen er der aftalt en tryghedsaftale, der fastslår, at der i 2012 ikke gennemføres fusionsrelaterede personaletilpasninger. En så omfattende fusion skaber helt naturligt utryghed eller usikkerhed blandt mange medarbejdere. Ledelsen vil i forbindelse med etableringen af et fusioneret fakultet have øje for, at en sådan samlingsproces tager tid. Desuden vil der blive afsat midler til udviklingsaktiviteter. Rent praktisk skal der i etableringen tages hensyn til, at fakultetet er fordelt på forskellige lokaliteter, hvilket ikke i sig selv må være en barriere for en god fusionsproces. [1] personalepo litik.ku.dk_pdf_grundprincipperforpersonalepolitikfolder.pdf

17 5. Hovedelementer i en gennemførelsesplan Etableringen af MEDFAK gennemføres fra 1. januar 2012, men hele 2012 vil være et fusionsår, hvor det nye fakultet vil blive formet. I bilag 8 beskrives i udkast den organisation, der skal varetage koordinering samt udførelse af arbejdet med at fusionere FARMA, VET og SUND. 5.1 Fælles strategiproces En af de første opgaver på MEDFAK bliver at tydeliggøre og konkretisere en overordnet vision i dialog mellem fakultetets ledelse, institutter, centre og forskningsinitiativer, studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere, så den bliver operationel og dermed kan tjene som fælles målsætning. Af særlige overordnede indsatspunkter kan nævnes: (a) Det er vigtigt, at de enkelte fagligheder/fagområder bibeholdes med en klar og styrket uddannelses- og forskningsprofil, samtidig med at der sker en integration for at åbne op for de mange tværdisciplinære potentialer i forskning, uddannelse og innovation på fakultetet og i de store nationale og internationale sammenhænge. Mål: Overliggeren løftes indenfor både forskning og uddannelse. SIDE 17 AF 62 (b) Det er vigtigt, at de uddannelser, der i særlig grad henvender sig til erhvervslivet og det offentlige system, brandes/formidles i forbindelse med fx rekruttering, karriereudvikling og jobmuligheder. Desuden skal vi formulere konkrete handlingsplaner og mål hvad angår uddannelsernes indhold, således at de også indrammer fremtidens behov i samfundet. Mål: Øget samarbejde med eksterne partnere. (c) Det er vigtigt, at der etableres en institutstruktur og et dekanat, der tilgodeser et funktionsdygtigt FLT, dvs. det må ikke være for stort, de repræsenterede enheder skal så vidt muligt være homogene i størrelse, organisering og opgavevaretagelse, og de skal have en stor grad af skæbnefællesskab for så vidt angår målsætninger, aktiviteter, organisering og finansiering. Og aktivt understøtte tværgående interesser i forbindelse med fakultetets kerneopgaver forskning og uddannelse. Mål: Et handlekraftigt og offensivt fakultet. (d) Det er vigtigt, at MEDFAK aktivt arbejder for at fjerne barrierer for uddannelses- og forskningssamarbejder med KU s øvrige fakulteter. Mål: Større udnyttelse af hele KU s faglige bredde.

18 SIDE 18 AF Hovedaktiviteter med hensyn til forskning MEDFAK ønsker, at den samlede forskning løftes på alle fagområder med nye strategiske satsninger og samarbejder samt international rekruttering, f.eks. i form af nye centres of excellence, forskningsfyrtårne, nærhed mellem institutterne og de strategiske forskningscentre, hvor tidligere succesfulde initiativer vil være et afsæt og inspirationskilde for denne proces. Evnen til at tiltrække strategiske forskningsmidler vil blive styrket ved en tættere integration mellem grundforskningen og den anvendelsesorienterede forskning på tværs af disciplinerne og rettet mod medicinalindustrien, sundhedsvæsenet og dele af landbruget og fødevareerhvervet. De gennemførte workshops og andre input har bidraget med en lang række idéer og forslag til forskningsaktiviteter, som forskerne fremadrettet vil arbejde videre med. Som overordnet koncept har One Health 1 været et gennemgående tema, og idéer omkring dette skitseres i det følgende. Det foreslås, der identificeres en række tværgående gerne samfundsvigtige forskningsemner indenfor One Health konceptet, der er en global strategi for udvidelse af tværfaglige samarbejder, hvor der skabes synergi og muligheder for at fremskynde forskning ved en samlet indsats. Flere discipliner arbejder sammen lokalt, nationalt og globalt for at styrke forskningstilgange, og innovationscyklus i sundhedsvidenskabelig forskning, og derigennem opnå optimal sundhed for mennesker og dyr ved at fremme samarbejdet mellem de forskellige forskere: læger, tandlæger, dyrlæger, farmaceuter og andre forskere indenfor de sundhedsrelaterede områder. Hertil kommer samarbejde med andre afgørende discipliner indenfor de tekniske videnskaber og indenfor SSH (Social Sciences and Humanities). Mange nye sundhedsspørgsmål hænger sammen med fødevareproduktionen, hvor den intensive tilgang til produktionen medfører, at der bl.a. er behov for en tiltagende opmærksomhed på nye produktionsformer og nye infektioner. For eksempel er flere nye luftvejsvira identificeret i dyr og interspecies transmission er blevet et stigende problem, herunder kunne medvirken til udviklingen af sikre og effektive human- og veterinærvacciner være et forskningsfelt. Resistente bakterier, der overføres fra dyr til mennesker og antibiotikaresistens generelt, udgør i dag et stigende problem i sundhedsvæsenet, og en forskningsindsats indenfor dette område vil kunne inkludere veterinærmedicin, drug design, animal science, human medicin, økologi, folkesundhed og epidemiologi. 1 The One Health concept is a worldwide strategy for expanding interdisciplinary collaborations and communications in all aspects of health care for humans, animals and the environment

19 Kroniske sygdomme som f.eks. hjertekarsygdomme, kræft, diabetes, neurologiske/neuro- degenerative sygdomme, infertilitet og gigt og de medfølgende omkostninger for individ og samfund, er en central udfordring i de kommende årtier hvor vi bevæger os i retning af et aldrende samfund, med høj forekomst af fedme og andre komplekse livsstilsrelaterede tilstande. Med afsæt i fagligt og metodologisk internationale stærke miljøer indenfor celle- og dyremodeller, genetik, fysiologi, psykiatri, farmakologi, informations og kommunikations teknologier, samt global folkesundhed og social epidemiologi, vil tværvidenskabelige tilgang bidrage til udvikling og implementering af sundhedsfremme livet igennem. Forskningssamarbejde på tværs af institutter i det nye MEDFAK vil styrke også de kliniske forskningsmiljøer og forskningsmetoder i krydsfeltet mellem basal sygdomsbiologi, epidemiologi og klinisk forskning. Hermed vil man identificere strategier for udviklingen af nye behandlingstyper og nye metoder til tidlig diagnostik. En strategisk forskningsindsats med henblik på udviklingen af nye lægemidler og modificering af eksisterende behandlingsformer, for eksempel individualisering af behandlings regimer, vil kræve et tværfagligt samarbejde mellem en række faglige discipliner, hvor MEDFAK vil være en attraktiv samarbejdspartner for nationale såvel som internationale forskningsinstitutioner. Forslag til virkemidler kunne være: En større forskningspulje af økonomiske midler foreslås afsat på det nye fakultet i forbindelse med fusionen som konkurrenceudsatte midler til nye strategiske satsninger. Desuden foreslås det at allokere en række ph.d.- stipendier til nye forskningssamarbejder på tværs af institutterne/uddannelserne. SIDE 19 AF Hovedaktiviteter med hensyn til uddannelse De gennemførte workshops samt en række andre input har bidraget med en lang række af ideer og forslag til aktiviteter, der kan sikre implementering af det nye fakultets visioner og strategi på uddannelsesområdet. Disse forslag er listet punktvis herunder og yderligere beskrevet i bilag 5. Etablering af uddannelsesråd (se afsnit 2.1) Fælles uddannelsesøkonomisk budgetmodel Udviklingsplan, handleplan og årsrapport fra studienævn/uddannelsesråd Fælles kvalitetssikringsmodel Nye tværgående kurser og uddannelser Samarbejdsforum mellem de to nye fakulteter Tværgående International Office

20 Samarbejde om profilering og markedsføring Etablering af et samlet didaktisk center, eventuelt sammen med NAT-LIFE Fart på Det indre marked og Den Gode Uddannelse på MEDFAK SIDE 20 AF Hovedaktiviteter med hensyn til erhvervssamarbejde MEDFAK har allerede ved etableringen stærke samarbejdsrelationer med mange aktører i det omgivende samfund, herunder sundhedsvæsenet på hospitaler og i kommunerne, medicinalindustrien og landbruget mm og myndighedssamarbejde med staten. MEDFAK ønsker fortsat at samarbejde bredt med såvel private virksomheder som myndigheder. Eksempelvis vil det husdyrorienterede område på VET få en central opgave i at understøtte og udbygge det frugtbare samarbejde mellem landbrugserhvervet og det nye MEDFAK. Undervejs i processen er der fra workshops mm dukket en række nye og meget konkrete forslag op, herunder f.eks. Erhvervsboard af eksterne samarbejdspartnere giver input til forsknings- og uddannelsesstrategier med særlig erhvervsrelevans Erhvervsdage for private og offentlige virksomheder om forskning og uddannelse inden for sundhedsområdet Etablering af forskningssatsninger af særlig betydning for offentlige og private virksomheder Specialaftaler med udvalgte private og offentlige virksomheder omkring adgang til forskningsresultater mv. Aftaler om ph.d.-forløb og praktikpladser 5.5 Hovedaktiviteter med hensyn til administration Reorganiseringen af det administrative område følger af reorganiseringen af fakulteter og institutter, og der planlægges en proces med høj grad af involvering af det administrative personale. Derfor er der pt. ikke udarbejdet et konkret forslag til, hvordan den nye administrative organisation præcist ser ud, og hvor alle medarbejdere placeres, men det er et ønske, at der også er fysisk nærhed til brugerne. Hovedovervejelserne om proces og involvering og skitsen til plan for processen, hvis bestyrelsen vedtager etableringen af MEDFAK, kan ses i bilag 6.

21 5.6 Hovedaktiviteter med hensyn til ledelse og organisation Med etableringen af MEDFAK dannes en ny ledelsesstruktur med et nyt dekanat og et nyt fakultetsledelsesteam. En af hovedopgaverne for den nye ledelse er at udarbejde en konkret handlingsplan for en række hovedaktiviteter i ledelsesarbejdet i 2012, der sammen med et stærkt fokus på den almindelige drift af fakultet og institutter sikrer gennemførelsen af fusionen. Fra workshops og øvrige input er der indsamlet forslag til en række opgaver, som bør overvejes i forbindelse med en sådan handlingsplan: SIDE 21 AF Fælles strategiproces 2016 på tværs af FARMA, SUND og VET gennemføres i Ledelsesstruktur på institutterne a. Eftersyn af struktur og funktionalitet skal der være en fælles platform med ens titler osv. så der bliver fælles sprogbrug og ledelsesfunktioner, f.eks. faggruppeledere, institutråd osv. b. Ensartet håndtering af økonomi og personaleansvar på institutterne. c. Ens model for ansættelseskompetence mm. d. Ny institutstruktur på VET i forlængelse af proces igangsat forud for fusionsdrøftelser gennemføres før fusion. Institutstrukturen på FARMA vurderes tilsvarende. 3. Nedsættelse af arbejdsgrupper under FLT om større integrationsopgaver 4. Etablering af solide snitflader og brobygningsprojekter med hensyn til forskning og uddannelse til NAT-LIFE og øvrige fakulteter. 6. Studiemiljø og kultur MEDFAK bygger videre på en række gode studiemiljøer, der gør det attraktivt at studere og evt. senere forske på MEDFAK. Denne platform skal yderligere styrkes og udbygges, blandt andet for at sikre fortsat god rekruttering, men også for at styrke kvaliteten af de uddannede kandidater samt de studerendes gennemførelsestid og reducere frafald. På MEDFAK skal vi udvikle en ny fælles fakultetsidentitet med stærke miljøer på alle lokaliteter, der bygger videre på de gode miljøer og uden at ødelægge de allerede eksisterende stærke fagidentiteter. Oprettelse af et fælles dialogforum/tværgående studenterforening mellem de studerende og fakultetets ledelse vil være en af måderne til at igangsætte og drive kulturforandringsprocessen med fokus på både faglige og sociale akti-

22 viteter, f.eks. fester og sportsaktiviteter, konkurrencer med præmiering af de bedste undervisere osv. SIDE 22 AF Samarbejde med erhvervsliv, myndigheder og det omliggende samfund 7.1 Erhvervs- og myndighedssamarbejde MEDFAK ønsker at udbygge stærke relationer til det omgivende samfund, hvor samspillet med erhvervslivet, hospitaler, offentlige myndigheder og GTS-institutter spiller en central rolle inden for såvel forskning som uddannelse. Erhvervs- og myndighedssamarbejdet på MEDFAK spænder allerede i dag bredt fra hospitaler og kommuner over den retsmedicinske, farmaceutiske, bioteknologiske og medicoindustrien til apotekervæsenet, landbrug og fødevareerhverv. Med samlingen af FARMA, SUND og VET skabes der nye muligheder for et gensidigt frugtbart samarbejde. Således vil f.eks. mulighederne for en tættere integration af de farmaceutiske discipliner/klinisk farmaci og farmakoterapi i hospitalsvæsnet kunne understøttes, ligesom samarbejdsrelationerne mellem fakultetet og den farmaceutiske industri inden for de biomedicinske og prækliniske forskningsområder vil kunne styrkes. De nye muligheder formuleres konkret i forbindelse med nye satsninger på forskning, uddannelse og erhvervssamarbejde og i dialogen med samarbejdspartnerne i fakulteternes samarbejdsfora herfor, f.eks. advisory boards, aftagerpaneler, bestyrelser (Københavns Universitetshospital). Da det er ambitionen at lave en samlet, strategisk og koordineret indsats om udviklingen af erhvervs- og myndighedssamarbejdet, som det også er ambitionen i KU s nye fælles erhvervsstrategi, vil en af de første opgaver naturligt være at udarbejde en fælles strategi og handlingsplan for området, der er tæt integreret med forsknings- og uddannelsesområdet, hvor det konkrete samarbejde finder sted. Denne strategi og handlingsplan vil understøtte KU s overordnede erhvervsstrategi ved en række konkrete tiltag som f.eks. matchmaking med henblik på at skabe gode rammer for samarbejde og facilitere nye tværfaglige projekter, innovative kandidater ved at intensivere indsatsen for at udstyre KU s kandidater med entrepreneur-egenskaber mv. Fakultetets deltidsuddannelser tænkes strategisk ind i erhvervssamarbejdet, og der sikres koordinering af området mellem prodekanerne for uddannelse og for erhvervssamarbejde. Disse initiativer implementeret i dialog og samarbejde med de øvrige fakulteter på KU og hvor det er hensigtsmæssigt også med andre danske eller

23 udenlandske universiteter. I den sammenhæng ser MEDFAK mulighederne for et tæt samarbejde med DTU som en fortsat oplagt strategisk mulighed. SIDE 23 AF 62 På alle områder, hvor KU har samarbejde med myndigheder om betjening med fagspecifik ekspertise, eller hvor KU varetager konkrete opgaver, fastholdes dette engagement samtidig med, at nye muligheder vil indgå naturligt i dialogen med samarbejdspartnerne og i fakultetets strategi- og udviklingsarbejde. Det styrkede erhvervsfokus understøttes af en ledelsesmæssig forankring i dekanatet i form af en prodekan for erhvervs- og myndighedssamarbejde. 7.2 Formidling og relation til det omgivende samfund Den fremtidige rekruttering af kreative forskere indenfor det brede sundhedsvidenskabelige område og et fortsat højt teknologisk innovationsniveau forudsætter et bred forståelse i samfundet for det videnskabelige verdensbillede og for forskningens specielle arbejdsformer og kultur. Det nye MEDFAK vil videreudvikle den nuværende forpligtelse til forskningsformidling ved at etablere en række nye platforme for at understøtte en involverende videnskommunikation, fremme brugerdreven innovation og etablere kanaler for borgernes aktive engagement i forskningspraksis. Derudover vil fakultetet varetage målrettet formidling til folkeskoler, gymnasier og ungdomsuddannelser med det mål at fremme børns og unges interesse for sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige fag. Denne formidling udgør, sammen med kontakten i forbindelse med sygdoms- og tandbehandling, grundstenene i den fremtidige rekruttering af nye motiverede studerende. Ved hjælp af fakultetets klinikker, museer og et aktivt brug af sociale medier vil fakultetet stimulere medarbejderne, studerende og borgere til at kommunikere og indgå i nye former for samarbejde. Formålet er at fremme en kreativ sundhedsvidenskabelig innovationskultur og bygge bro til andre former for kulturel dannelse samt at virke for, at udviklingen inden for den sundhedsvidenskabelige forskning og teknologi står i overensstemmelse med demokratiske værdier. 8. Råd, nævn og udvalg Den nye fakultets- og institutstruktur på MEDFAK afføder et behov for fusionering af samarbejdsorganer mm. fra de 3 fakulteter. For at sikre et velfungerende og handlekraftigt samarbejdssystem fra fusionens begyndelse bør overgangen dels ske hurtigst muligt efter d. 1. januar 2012 og dels sikre,

24 at de nye råd, nævn og udvalg så vidt muligt ikke bliver større end de nuværende råd, nævn og udvalg på de 3 fakulteter. For så vidt angår processen for skabelsen af den fremtidige struktur i samarbejdsorganisationen samt i Akademisk råd, lægger MEDFAK sig op af fælles retningslinjer, som KU udstikker for begge fusioner blandt de våde fakulteter. SIDE 24 AF 62 Som hovedprincip erstattes de eksisterende fora af nye - efter de gældende regler på området (Valgcirkulære, SU-aftalen mv). I en overgangsperiode kan fora fra FARMA og SUND fusioneres i deres helhed, mens de tilsvarende fora fra VET udpeger et antal repræsentanter til at repræsentere VETområdet, indtil de nye fora er på plads. Overgangsfasen bør ophøre i midten af Fusionen medfører desuden konsekvenser for en række øvrige centrale råd, nævn og udvalg: Arbejdsmiljøudvalgene på fakultetsniveau (FAMU) og det lokale arbejdsmiljøudvalg i fakultetsadministrationen (LAMU) sammenlægges i en overgangsperiode, til der kan gennemføres nyvalg. Det samme gør sig gældende i forbindelse med evt. sammenlægninger på institutniveau for institutterne fra FARMA og VET. Til FAMU sammenlægges FAMU fra FARMA og SUND, mens der udpeges repræsentanter fra VET til at deltage i overgangsperioden. Studienævnene for uddannelser fra de tre fakulteter fortsætter så vidt muligt uændrede indtil videre. Studenterfora fortsætter uændrede for så vidt angår de fagspecifikke fora på hvert af de 3 fakulteter, men der oprettes et nyt fælles studenterforum, der binder de forskellige studenterfora sammen og bliver et fælles dialogforum mellem de studerende og ledelsen. Studenterorganisationerne opfordres til i eget regi at drøfte, hvorledes nye handlekraftige repræsentative studenterfora kan etableres og hvordan samspillet mellem de forskellige studenterpolitiske organisationer bedst sikres og trives Alle uddannelser har gennem obligatoriske aftagerpaneler en formaliseret kontakt til aftagere og interessenter, og der pågår en struktureret proces omkring den løbende dialog om indhold og mål for fakultetets uddannelser. Advisory boards og aftagerpaneler justeres enkeltvist.

25 På MEDFAK sikres de enkelte uddannelsers faglige udvikling, herunder de store professionsuddannelser, i fagspecifikke studienævn. Formålet er at sikre de enkelte uddannelsers faglige opbakning samt nærhed til de studerende. Uddannelser med en bachelor og kandidatdel er forankret i et fælles studienævn. På masterområdet er uddannelserne i udgangspunktet samlet inden for 3 fagområder. Dette er allerede tilfældet på de nuværende fakulteter, og der forventes derfor ingen ændring i studienævnsstrukturen i kraft af oprettelsen af det nye fakultet. For uddannelser, der fremover vil gå på tværs af de nye fakulteter, foreslås der etableret fælles studienævn, for eksempel efter den model, der er udviklet for molekylær biomedicin. En redegørelse for studienævnsstrukturen, som i udgangspunktet er relativt homogen, og rækken af uddannelser på det nye MEDFAK er listet i bilag 5. SIDE 25 AF Økonomi 2012 er et overgangsår, hvor der p.t. lægges budget i de nuværende selvstændige enheder efter gældende principper. I 2012 gives dispositionsbeføjelser til ledelsesniveauet i de tre enheder inden for de vedtagne budgetter. De tre enheder udmønter hver især allerede udmeldte øremærkede sparekrav, herunder de administrative besparelser. Fakultetet afsætter så vidt muligt midler til tværfaglige strategiske satsninger for at understøtte fusionsprocessen på det nye fakultet. Der er tre forskellige budgetmodeller i løbet af 2012 skal der vedtages fælles økonomistyringsprincipper og én fælles budgetmodel for det nye fakultet. Budgettet for 2012 vil udgøre baseline for de fremtidige interne budgetter, hvor andre budgetmodeller er taget i anvendelse. Der skal udarbejdes principper for bodeling med NAT/LIFE for VET institutter samt tilhørende fælles områder (administration, puljer, ressourcer til bygninger). Ud over VET institutternes egenkapital skal det nye fakultet have sin del af LIFE s egenkapital med i bodeling. I 2012 skal der i Navision-projektet tages højde for en hensigtsmæssig samkøring af de tre enheder. Der kan i 2012 muligvis spares lidt i ressourceindsats i Navision-projektet, idet FARMA og SUND ikke behøver at dække aktiviteter dobbelt. De tre fusionsparter har forskellig tradition og erfaring med håndtering af uddannelsernes økonomi, og for at sikre, at der kan tages økonomisk kvalificerede og gennemskuelige beslutninger på uddannelsesområdet etableres en fælles uddannelsesøkonomisk budgetmodel.

26 Udmøntningen af den nye uddannelsesøkonomiske budgetmodel vil ske efter en nærmere analyse af fusionsparternes hidtidige praksis og fastlæggelse af præmisser for en fælles styring. SIDE 26 AF Bygninger Nybyggerierne på Panum og i Universitetsparken fortsætter uændret. FARMA-uddannelser og -institutter vil fortsat være lokaliseret i Universitetsparken og VET på Frederiksberg og Taastrup Campus. Den påbegyndte udvidelse af de veterinære aktiviteter i Taastrup, herunder nybyggeri og renovering, jf udviklingsplan for Taastrup Campus, berøres ikke af fusionen. Eventuelle faglige ændringer i institutporteføljer kan afstedkomme ændrede fysiske placeringer for enkelte medarbejdere. For det administrative personale kan der også komme flytninger på tale. Der er først klarhed over behov for omflytninger i løbet af 2012, når institutstruktur og den administrative struktur er kendt. 11. Fællesskabshensyn Med etableringen af NAT-LIFE og MEDFAK samles de 4 våde fakulteter i 2 nye og større organisatoriske enheder, der hver især vil være bedre rustet til fremtidens udfordringer indenfor deres respektiver faglige discipliner. Samtidig dannes også to enheder, som vil være godt rustede til at bidrage til KU s fælles mission, vision og strategier. Det skal være synligt i MEDFAK fra første dag. Undervejs i inputfasen er der indsamlet en række input, der hver især illustrerer, hvordan dette kan gøres, og der ligger en umiddelbar opgave for den nye fakultetsledelse sammen med medarbejderne på MEDFAK i at sikre gennemførelsen af konkrete indsatser, der støtter dette. Blandt det indsamlede input vil følgende indgå i arbejdet: Fortsat stærkt fokus på bidrag til KU s nye fælles strategi 2016, bl.a. ved formuleringen af en ny MEDFAK- strategi der understøtter KU s fælles strategi (Under forudsætning af vedtagelsen heraf i bestyrelsen) Brobygning til NAT-LIFE / HUM / SAMF om f.eks. tværfakultære uddannelser, harmonisering af rammer for uddannelse og tværfakultære forskningssatsninger Fælles og sammenhængende organisering af det administrative område, optimering af administrative processer, fælles økonomiorganisering, overgang til fælles IT, campussamarbejde om drift og nybyg-