PROJEKT GOD PRAKSIS FOR SAGSBEHANDLING AF HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN

Transkript

1 PROJEKT GOD PRAKSIS FOR SAGSBEHANDLING AF HJÆLPEMIDLER TIL UDLÅN UDFØRT AF KATHARINA FREUD-MAGNUS MICHAELA JACOBSEN & HELLE FAURHOLT APRIL 2016 MYNDIGHED/HJÆLPEMIDLER GULDBORGSUND KOMMUNE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 3 INDLEDNING... 4 FORMÅL:... 4 BAGGRUND:... 5 METODE/UNDERSØGELSE/IMPLEMENTERING... 5 Projektets fase 1: Udvælgelse af praksismodel... 5 Projektets fase 2: Udvælgelse af fælles procedurer... 6 Projektets fase 3: Implementering af praksismodel og procedurer PROJEKTETS RESULTATER... 7 ÆNDREDE VILKÅR, SOM PÅVIRKEDE PRAKSISPROJEKTET KONKLUSION: LITTERATUR: Bilag Bilag Bilag

3 RESUME Nedenstående projekt havde til formål at systematisere, ensrette og indføre evidensbaseret viden i Guldborgsund Kommunes hjælpemiddelformidling. Den vigtigste erfaring i dette projekt, er at det langt fra er nok at få undervisning i nye teorier. Hvis man skal lykkes med at få ændret en praksis, er praksisprojekt med en blanding af undervisning og implementering af nye måder at gennemføre sin praksis på, afgørende for at der faktisk kan ske en forandring i praksis i sagsbehandlingen. Praksisprojektet gennemførtes i perioden fra 2013 til Projektet blev gennemført af en projektgruppe, en ekstern konsulent i samarbejde med hjælpemiddelafdelingens terapeuter. Indledningsvis lod vi os inspirere af lignende projekter i Hjørring og Frederiksberg Kommuner samt af undervisning i Det Canadiske Materiale herunder klientcentrering og forskellige undersøgelsesredskaber. De vigtigste resultater og erfaringer, som projektet har givet, er følgende: Ensartet sagsbehandling blev sikret i form af tre kategori-skemaer, som beskriver sagsbehandlingen i hjælpemiddelformidlingen. Det, at fagligheden blev højnet, viste sig at være det mest betydningsfulde i praksisprojektet. Praksisprojektet bygger på evidensbaseret viden, og sagsbehandlingen og dokumentationen er opbygget systematisk. Vi erfarede, at det afgørende for at fastholde terapeuterne, var, at de var en aktiv del af praksisprojektet, og at projektgruppen hele tiden inddrog og involverede terapeuterne. Oveni den forandring som selve praksisprojektet udgjorde, kom der andre forandringer til, som kom til at præge processen. Afdelingen og den nedsatte projektgruppe havde ikke tidligere gennemført så stort et projekt, hvorfor det blev nødvendigt af at få ekstern hjælp udefra i form af konkret faglig viden samt projekterfaring. Projektets systematik og dokumentation kan danne baggrund for at andre senere kan iværksætte bachelor- eller forskningsprojekter. 3

4 GOD PRAKSIS FOR SAGSBEHANDLING AF HJÆLPMIDLER TIL UDLÅN INDLEDNING: Projektet vedr. hjælpemiddelformidling deler sig i 2 projekter: 1. År Undervisningsprojekt på UCSJ (Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen i Næstved i fagspecifikke værktøjer, Det Canadiske Materiale. 2. År : Praksisprojekt, hvor teorierne blev omsat til praktiske arbejdsmodeller I erkendelse af at undervisningsprojektet ikke umiddelbart lod sig overføre til praksis, blev Ergoterapeutforeningens Praksispulje ansøgt om midler til et egentlig praksisprojekt. Praksisprojektet er udført af sagsbehandlende terapeuter Katharina Freud- Magnus, Michaela Jacobsen og Helle Faurholt. Projektleder har været teamleder Susanne Eegholm. Ekstern konsulent har været Johanne Drachmann. Projektet er gennemført i Myndighedsafdelingen for hjælpemidler, Guldborgsund Kommune, som består af 11 sagsbehandlende terapeuter. Teamleder for den samlede myndighedsafdeling har været projektleder. Praksisprojektets nøgleord: Effektiv og ensartet sagsbehandling Systematik og kvalitet i sagsbehandlingen Borgerinddragelse/borgerrettigheder FORMÅL: Det overordnede formål med projektet er at udvælge og tilpasse samt implementere en ergoterapeutisk praksismodel, herunder at udarbejde konkrete retningslinjer for sagsbehandling af hjælpemidler til udlån. Delmål: Med ensartet praksis forventer terapeuterne: - Ensartethed og en systematik i sagsbehandlingen - At opleve højnet faglighed - At opleve øget arbejdsglæde - At yde et ensartet serviceniveau - Øget fokus på inddragelse af borgeren i sagsbehandlingen - Sikring af borgerens rettigheder - At beslutninger bliver truffet i henhold til evidensbaseret viden 4

5 BAGGRUND: Afdelingens terapeuter havde efter kommunesammenlægningen et ønske om et fælles udgangspunkt med ensartet tilgang til ergoterapeutiske teorier og undersøgelsesredskaber. Det førte til et rekvireret kursus i Fagspecifikke værktøjer i forhold til sagsbehandling. Kurset blev gennemført i samarbejde med UCSJ. Kurset blev afholdt i første halvdel af Kursets indhold og tema omhandlede det Canadiske materiale og præsentation af to forskellige undersøgelsesredskaber. Efterfølgende oplevede terapeuterne, at det var vanskeligt at overføre og anvende de nye teorier i praksis. Hovedsagligt drejede det sig om, at der manglede fælles procedurer samt ensartet tilgang til sagsbehandlingen. Sideløbende har projektgruppen været opmærksom på, at borgerinddragelse er blevet et generelt tema i kommunernes servicemål. Praksisprojektet tager herefter udgangspunkt i følgende problemstillinger: Ergoterapeuterne har forskellige tilgang til: - Hvordan sagsbehandlingen gennemføres og dokumenteres - Hvornår undersøgelsesredskaber bruges og i så fald hvilke - Hvordan borgerens rettigheder sikres, og i hvilket omfang borgeren inddrages i sagsbehandlingen. METODE/ UNDERSØGELSE/ IMPLEMENTERING Projektet blev planlagt og gennemført af projektgruppen, som bestod af lederen for Myndighedsafdelingen samt 3 sagsbehandlende terapeuter. Udgangspunktet for faglig sparring var dels en ekstern tovholder og dels en faglig koordinator. Disse to funktioner blev lagt sammen og blev varetaget af én ekstern konsulent. Inspirationen blev blandt andet hentet fra to andre kommuner, som havde lavet lignende projekter, samt fra evidensbaseret litteratur. Projektets forløb valgte vi at opdele i 4 faser (bilag 3). Fase involverede projektleder, projektgruppen samt ekstern konsulent. Fase 3 involverede desuden samtlige sagsbehandlende terapeuter. I løbet af projektets Fase 2 dannede vi sparringsgrupper med ét medlem af projektgruppen samt 3 terapeuter i hver. Tanken med disse var inddragelse af terapeuterne og udveksling af erfaring samt støtte i processen. Projektets fase 1: Udvælgelse af praksismodel Fase 1: Start december 2013: For at indhente inspiration til opstart af projektet, var projektgruppen på studietur til Frederiksberg kommune, som tidligere havde lavet et lignende projekt. Dernæst afholdtes en videokonference med Hjørring kommune, som ligeledes havde gennemført et praksisprojekt. 5

6 For at projektgruppen kunne have et så godt teoretisk grundlag som muligt, gennemførtes i samarbejde med ekstern konsulent et genopfriskningskursus i forhold til emnerne på det tidligere gennemførte kursus om det canadiske materiale og undersøgelsesredskaber. Dette for at projektgruppen også at kunne vælge, hvilken praksismodel der skulle anvendes i projektet. Undervejs i fase 1 sørgede projektgruppen for at holde resten af afdelingens terapeuter underrettet om, hvor langt vi var og hvad der lå forude. I april 2014 besluttede projektgruppen at begrebsrammen CMOP-E og praksismodellen CPPF skulle anvendes. Dette valg blev truffet, fordi brugen af det evidensbaserede canadiske materiale sikrer borgerinddragelse og ligeledes sikres, at de betydningsfulde faktorer inddrages i hjælpemiddelformidlingen. Fase 1 afsluttedes maj måned 2014, hvor projektgruppen forinden havde afprøvet den valgte praksismodel i udvalgte sager. Projektets fase 2: Udvælgelse af fælles procedurer Fase 2: Start juni 2014: For at afdelingens terapeuter kunne have fælles udgangspunkt i forhold til sagerne, startede projektgruppen på udarbejdelse af skriftligt materiale for sagsbehandling herunder en journalskabelon. Desuden arbejdedes der med kategori-inddeling af sager i august Sideløbende arbejdede projektgruppen med retningslinjer og procedurer for sagsbehandlingen. Kollegaer blev inddraget og orienteret løbende. For at ensrette og kvalitetssikre anvendelsen af undersøgelsesredskaber i sagsbehandlingen besluttede vi efter en tid med afprøvning i praksis at anvende undersøgelsesredskabet ADL taksonomien. COPM var vi tidligere blevet undervist i, men vi vurderede, at ADL taksonomien var mest brugbar i hjælpemiddelsager. Den har en bredere anvendelighed, fordi den giver en systematik i indsamling af data i forbindelse med sagsbehandlingen, og dens styrke er også, at den er illustrativ for borgeren og pårørende. Undervejs i fase 2 udarbejdedes en elektronisk Sagsbehandlemappe, hvori alt skriftligt materiale løbende blev samlet (se link til sagsbehandlermappe). 6

7 Projektets fase 3: Implementering af praksismodel og procedurer Fase 3: Start januar 2015 For at sikre at alle terapeuterne fik ejerskab til projektet, fik genopfrisket viden om ergoterapeutiske teorier samt blev præsenteret for det skriftlige materiale for sagsbehandling, arrangerede projektgruppen en fælles temadag i januar Dagen blev gennemført i samarbejde med ekstern konsulent. Sparringsgrupperne blev nedsat ved samme temadag med det formål at give mulighed for arbejde i mindre grupper og desuden faglig sparring i forhold til implementeringen. Efterfølgende lavede projektgruppen en skitse til implementeringsfasen ud fra ideer fra temadagen. Tiden indtil april 2015 var at betragte som afprøvnings- og justeringsfase, hvor det var muligt at ændre på det skriftlige materiale. Det viste sig at være nødvendigt at forlænge implementeringsfasen, da terapeutgruppen havde brug for længere tid end forventet til at tilgå det nye materiale. Sparringgrupperne arbejdede løbende i implementeringsfasen med retningslinjer for sagsbehandlingen. PROJEKTETS RESULTATER Efter implementeringsfasen startede projektgruppen på at gøre praksisprojektets resultater op. I forbindelse med dette udarbejdede projektgruppen et spørgeskema (bilag 1) til afdelingens terapeuter. Spørgsmålene blev valgt ud fra projektgruppens vægtning af formålene (bilag 2). Formål 1: Ensartet serviceniveau Objektive resultater: kategoriskemaer, journalskabelon, undervisning i CPPF/CMOP-E, retningslinjer Uddybning: Der er udarbejdet kategoriskemaer, som opdeler sagerne efter tyngde. Skemaerne skal give terapeuten en ensretning i forhold til afdelingens sagsbehandling, således at borgeren sikres et så ensartet serviceniveau, som det er muligt. Journalskabelon er et arbejdsredskab, som anvendes til at sikre en ensartet indsamling af oplysninger om borgeren. Samtlige terapeuter er undervist i CPPF/CMOP-E for at have det samme udgangspunkt i forhold til nyeste ergoterapeutiske teorier. Sparringsgrupperne har arbejdet med retningslinjer for sagsbehandling. Terapeuternes subjektive resultater: I hvor høj grad støtter den nye praksismodel dig til at udøve ensartet serviceniveau over for borgerne? Resultater: 7

8 Slet ikke I mindre grad I høj grad Meget høj grad Flertallet af terapeuterne vurderer, at den nye praksismodel i høj grad støtter dem i at udøve et ensartet serviceniveau over for borgerne. Journalskabelonen har medvirket til en bredere tilgang til indsamlingen af oplysninger om borgeren. De tre terapeuter, der har svaret i mindre grad, udtaler, at de i forvejen udøver et ensartet serviceniveau over for borgeren. Ovenstående formål kan herved konkluderes af være opnået. Formål 2: Høj faglighed Objektive resultater: undervisning, vejledning, sparringsgrupper, undersøgelsesredskab, arbejde med praksismodellen, aflevering af sager til gennemlæsning hos projektlederen. Uddybning: Genopfriskningskursus for hele terapeutgruppen. Dette har omfattet det canadiske materiale, undersøgelsesredskaber samt klientcentrering. Ved samme kursus præsenteredes oversigt over sagskategorierne samt de tilhørende skemaer. Sparringsgrupperne bidrog til vejledning og sparring undervejs. Undersøgelsesredskabet er blevet brugt, hvor det var relevant at bruge i de mere omfattende sager. Terapeuterne har arbejdet med sager i praksis, hvor aktuelle sager blev inddelt efter den nye oversigt over sagskategorierne og ligeledes behandlet efter den nye praksismodel. For løbende at følge terapeuternes brug af det nye materiale afleveredes sager til kvalitetssikring hos projektlederen. Projektlederen talte med hver enkelt om deres skriftlige sagsfremstilling, og projektlederen gav tilbagemelding på, hvad der skulle løftes i forhold til den fremtidige sagsbehandling. Terapeuternes subjektive resultater: I hvor høj grad har høj faglighed været betydningsfuldt i dette projekt? Resultater: Ikke betydningsfuldt Mindre betydningsfuldt Betydningsfuldt Meget betydningsfuldt 7 4 Ud fra resultatet kan det aflæses at terapeuterne vurderer, at høj faglighed er og har været af stor betydning i praksisprojektet. Det er vores generelle opfattelse, at netop terapeuter lægger den største vægt på fagligheden. Ovenstående formål kan herved konkluderes af være opnået. 8

9 Formål 3: Øget trivsel og arbejdsglæde i afdelingen Efter kursus i Fagspecifikke værktøjer i 2012 viste terapeuternes evaluering et stort ønske om at opnå fælles grundlag, at få konkrete arbejdsmodeller, at få relation til nye teorier, at blive mere aktivitetsorienteret samt at få en opskrift. I projektet har vi haft fokus på disse ønsker og forventet, at ved opfyldelse af disse ville det medføre øget arbejdsglæde og trivsel. Undervejs har praksisprojektet været et fast punkt på sagsbehandlermøder i afdelingen. Referater fra projektgruppen har været tilgængelige elektronisk, og skematisk oversigt over processen har været synlig for alle. Terapeuterne har været medinddraget i videst muligt omfang, bl.a. i arbejdet med opdateringen af afdelingens retningslinjer, som indgår i Sagsbehandlermappen. Projektgruppen har oplevet, at der gennem processen i nærværende projekt er givet udtryk for glæde ved at have fået et fælles fagligt udgangspunkt i forhold til sagsbehandlingen. Terapeuternes subjektive resultater: I hvor høj grad har projektet bidraget til øget trivsel og arbejdsglæde i afdelingen? Resultater: Slet ikke I mindre grad I høj grad Meget høj grad 8 3 Vurderingen af dette resultat skal ses i lyset af, at der i løbet af projektperioden har været en betydelig ændring af vilkårene i form af nyt omsorgssystem og en bebudet ny organisatorisk struktur med sammenlægning med andre myndighedsenheder. Dette har medført stor uro i afdelingen og desuden ført til behov for nye arbejdsgange og justering af projektets skriftlige materiale. Disse forandringer vurderer vi, i nogen grad har overdøvet glæden ved de opnåede faglige resultater, hvilket afspejles i ovenstående subjektive resultater. Inden besvarelserne af spørgeskemaet pointerede projektgruppen, at terapeuterne kun skulle svare på spørgsmålene i forhold til praksisprojektet og det der hørte hertil. Alligevel må vi nok konstatere, at dette næppe var muligt. Formål 4: Inddragelse af borger og fokus på rettigheder Objektive resultater: Undervisning i klientcentrering, fokus på klientcentrering i den nye praksismodel, CPPF, CMOP-E, journalskabelon 9

10 Uddybning: Terapeutgruppen er blevet undervist i klientcentrering ved ekstern konsulent. I praksismodellen er der fokus på inddragelse af borgeren i forhold til indhentning af data, notatpligt, aktindsigt, partshøring, klagemulighed. Ved arbejdet med CPPF og CMOP-E er det teoretiske grundlag skabt for at arbejde klientcentreret. Journalskabelonen bidrager til at notatpligten opfyldes og er medvirkende til at alle relevante data indsamles. Terapeuternes subjektive resultater: I hvor høj grad vurderer du, at den nye praksismodel har fået dig til at inddrage borgerne samt have fokus på deres rettigheder? Resultater: Slet ikke I mindre grad I høj grad Meget høj grad Efterfølgende må vi nok konstatere, at det var forkert at spørge ind til både borgerinddragelse og borgerrettigheder samtidig, da det er to meget forskellige emner. Det vil sige, at vi faktisk ikke ved, hvad den enkelte har svaret ud fra. Men vi mener godt, at resultatet kan tolkes således, at terapeuterne i høj grad arbejder og har arbejdet klientcentreret allerede. Projektet har dermed ikke bidraget til yderligere fokus på dette. Fokus på borgernes rettigheder mener vi efterfølgende ikke skulle have været nævnt i spørgeskemaet, idet det ligger implicit i overholdelse af forvaltningsloven. Praksismodellen lægger op til klientcenteret sagsbehandling, i og med den beskriver borgerinddragelse i de forskellige faser i processen. Formål 5: At den nye dokumentation sikrer kvalitet og ensretning i sagsbehandlingen Objektive resultater: Journalskabelonen, huskekort. Uddybning: Journalskabelonen følger handlingerne i CPPF samt indeholder elementerne fra CMOP-E. Sagsbehandlerskemaerne i det nye omsorgssystem Avaleo indeholder to forskellige skabeloner, som anvendes alt efter sagens tyngde. På denne måde sikres ensretningen i dokumentationen. Huskekortet er uddrag af førnævnte journalskabelon til brug ved hjemmebesøg og dokumentation. Ved anvendelse af huskekortet sikres, at terapeuten indhenter oplysninger, som tager afsæt i CMOP-E modellen. Terapeuternes subjektive resultater: I hvor høj grad vurderer du, at den nye form for dokumentation bidrager til kvalitetssikring og ensretning i sagsbehandlingen? 10

11 Resultater: Slet ikke I mindre grad I høj grad Meget høj grad Vi konstaterer, at journalskabelonen har været den mest synlige faktor i opnåelse af ensretning i sagsbehandlingen, da dokumentationen i omsorgssystemet bruges dagligt og bruges på tværs af afdelingen. Ovenstående formål kan herved konkluderes af være opnået. ÆNDREDE VILKÅR, SOM PÅVIRKEDE PRAKSISPROJEKTET I november 2015 overgik vi fra omsorgssystemet Uniq Omsorg til Avaleo. Projektgruppens vurdering inden indførelse af Avaleo var, at afdelingens terapeuter i høj grad havde implementeret den nye praksismodel. Ændringen medførte store forandringer for terapeuterne, da arbejdsgange og dokumentation var markant anderledes. Projektgruppen måtte tilpasse alt skriftligt materiale til det nye system. Der pågår stadig et stort arbejde med implementering af Avaleo og forsøg på ensretning af nye arbejdsgange. Organisatorisk står Myndighed-hjælpemidler over for en mulig organisationsændring med sammenlægning med andre myndighedsenheder. Processen er i gang, og der er usikkerhed i afdelingen. Vi er opmærksomme på vigtigheden af at sikre de opnåede resultater ved en eventuel sammenlægning I løbet af projektperioden er afdelingen blevet beskåret med en terapeutstilling. Dette har medvirket til øget sagsmængde pr. terapeut, og har været medvirkende til den uro og usikkerhed, som i nogen grad kom til at påvirke praksisprojektet. Samtidig har en ny Sundhedsaftale med Region Sjælland været medvirkende til endnu hurtigere udskrivelsesforløb, hvor afdelingens terapeuter presses til hurtig sagsbehandling. I projektbeskrivelsen har vi nævnt, at vi ville anvende en case-baseret opgave som evalueringsmetode til slut i projektperioden. Den opgave fravalgte vi, idet vi undervejs i projektet vurderede, at der var behov for, at den enkelte terapeut arbejdede en aktuel sag igennem i forhold til et af kategoriskemaerne for at alle kunne få konkret tilbagemelding og dermed justere sagsbehandlingen. Det var projektlederen, der gennemførte denne proces. 11

12 KONKLUSION: De vigtigste faglige resultater som projektet har givet er følgende: En ensartethed i form af 3 kategori-skemaer, som bruges systematisk i sagsbehandlingen. I disse skemaer er der indlagt ensartet handling, klientcentrering og dokumentation. De 3 kategori-skemaer er udviklet ud fra tilsvarende erfaringer fra Hjørring og Frederiksberg kommuner samt fra Det Canadiske Materiale. Derved er en ensartet kvalitet i hjælpemiddelformidlingen sikret så godt som muligt. Alle terapeuter har vurderet, at høj faglighed har været betydningsfuldt /meget betydningsfuldt igennem praksisprojektet. I og med at praksisprojektet bygger på evidensbaseret viden, og at sagsbehandlingen og dokumentationen er opbygget systematisk, giver dette et udgangspunkt for senere at kunne foretage undersøgelser af hjælpemiddelformidlingens kvalitet og resultater. Resultater og erfaringer fra praksisprojektets processer er følgende: Det viste sig, at den teoretiske undervisning forud for praksisprojektet ikke kunne omsættes til den konkrete praksis, hvorfor praksisprojektet blev igangsat. Det viste sig ret hurtigt i processen, at der, som i alle andre forandringsprocesser, til tider var modstand mod forandringer. Vi erfarede, at det afgørende for at fastholde terapeuterne, var, at de var en aktiv del af praksisprojektet, og at projektgruppen hele tiden inddrog og involverede terapeuterne. Oveni den forandring som selve praksisprojektet udgjorde, kom der andre forandringer til, som i nogen grad hæmmede glæden ved de opnåede faglige resultater. Afdelingen og den nedsatte projektgruppe havde ikke tidligere gennemført så stort et projekt, hvorfor vi så nødvendigheden af at få ekstern hjælp udefra i form af konkret faglig viden samt projekterfaring. 12

13 LITTERATUR: Metodebog i hjælpemiddelformidling Nina Bindslev, Didde Neuchs Christensen, Anne Karin Petersen Munksgaard, 2. udgave. Menneskelig aktivitet Elizabeth A. Townsend, Helene J. Polatajko Munksgaard, 1. udgave. Diverse undervisningsmaterialer i forbindelse med kursus Berit Hvalsø og Jesper Mæersk, undervisere ved UCSJ. Diverse undervisningsmaterialer i forbindelse med temadag Johanne Drachmann, ekstern konsulent. 13

14 Bilag 1. SPØRGESKEMA I forbindelse med afrapportering af vores projekt God praksis for sagsbehandling vil vi gerne bede Jer om at udfylde nedenstående spørgeskema. Det er vigtigt at I kun svarer på det, der vedrører projektet. Alle afvigelser f.eks. opstart af Avaleo og hvad det har medført, har vi beskrevet andet sted i rapporten. Spørgsmålene er formuleret ud fra formålene i projektbeskrivelsen. Sæt en ring rundt om dit svar! 1. I hvor høj grad støtter den nye praksismodel dig til at udøve ensartet serviceniveau overfor borgerne? Slet ikke I mindre grad I høj grad Meget høj grad 2. I hvor høj grad har høj faglighed været betydningsfuldt i dette projekt? Ikke betydningsfuldt Mindre betydningsfuldt Betydningsfuldt Meget betydningsfuldt 3. i hvor høj grad har projektet bidraget til øget trivsel og arbejdsglæde i afdelingen? Slet ikke I mindre grad I høj grad Meget høj grad 4. I hvor høj grad vurderer du, at den nye praksismodel har fået dig til at inddrage borgerne samt have fokus på deres rettigheder? Slet ikke I mindre grad I høj grad Meget høj grad 5. I hvor høj grad vurderer du, at den nye form for dokumentation bidrager til kvalitetssikring og ensretning i sagsbehandlingen? Slet ikke I mindre grad I høj grad Meget høj grad 14

15 Bilag 2 Formål Metode Metode Metode Metode Metode Metode Metod e Metod e Metod e Hårde resultat Implementeri ng Spørgegui de Frederiksbe rg Afprøvnin g Ekstern konsule Case UV UV Projekt er Hjørring nt Høj faglighed x Menneskelige relationer ift. Borgerne Ensartet serviceniveau Trivsel og øget arbejdsglæde blandt medarbejderne Fælles ergoterapeutisk praksismodel x - Udvælge/afprøve praksismodel - Beskrive sagskategorier - Implementere sagskategorier Fælles procedurer for sagsbehandling Inddragelse af borgere samt rettigheder Involvering af eksterne og interne samarbejdspartnere Undersøgelsesredskaber mhp kvalitetssikring og ensretning Dokumentation mhp kvalitetssikring og ensretning Effektiv sagsbehandling Systematik i sagsbehandlingen Evidensbaseret viden Undervisning i teori og forandringsprocesser (ejerskab til projektet) Inddragelse af kollegaer Retningslinjer i forhold til sagsbehandling Evaluering Det videre forløb/fremtidssikring - Vurdering af analyseskema for forandring 15

16 Bilag 3. Faseplan ; God praksis for sagsbehandling af hjælpemidler til udlån FASE 1 FASE 2 FASE 3 FASE 4 Udvikling/ udvælgelse af praksismodel Udvælge fælles procedurer Implementering af praksis model og procedurer Evaluering Tidsforbrug: fase 1: 4-6 mdr. Tidsforbrug: fase 1: 2,5 mdr. Tidsforbrug: fase 3-10 mdr. Tidsforbrug: fase 4: 2 uger -Planlægning af studiebesøg og videokonference med to andre kommuner -Genopfrisknings-kursus for projekt gruppen -Møde m. faglig konsulent -Afprøve/udvælge, evaluering af praksis model -Gruppearbejde i projektgruppen - Udvælgelse af undersøgelses redskab/i hvilke sager anvendes redskaber - Udarbejdelse af metodemappe - Implementerings plan -Møde med underviser - Kursus om forandringsprocesser (terapeutgruppen) - Introduktion til procedurer ½ dag - sparringsgrupper (terapeutgruppen) -Evaluering og udvælgelse af praksismodel med tovholder (projektgruppen) - Evaluering for hele terapeutgruppen - oplæg til case opgave (projektgruppen) - Besvarelse af opgave (terapeutgruppen) - Afrapportering og formidling 16