Dus Indholdsplan. Indholdsplan for Mou Dus, er udarbejdet efter indholdsplanen for DUS -ordninger, Aalborg kommune

Transkript

1 Indholdsplan for Mou Dus, er udarbejdet efter indholdsplanen for DUS -ordninger, Aalborg kommune Personlig udvikling: Dus skal understøtte det enkelte barns selvtillid og selvværd. - grundlaget for at kunne mestre sit liv er, at det enkelte barn udvikler selvtillid og selvværd. Alle børn skal opleve at have succes, og at de er betydningsfulde individer i fællesskabet. - Vi roser og anerkender børnene for den han/hun er, dernæst er vi opmærksomme, opsøgende, spørgende, lyttende og interesserede i at høre, hvad børnene fortæller både via aktiviteter og samtaler i dagligdagen, hvorved de kan føle sig som en del af fællesskabet. Ved at anerkende barnet som det er, er vi med til at opøve barnets selvbillede, det vil sige dets selvværd. - Dernæst giver vi børnene opgaver i forhold til deres udviklingstrin for at øge succesoplevelserne. - Det er vigtigt, at børnene udvikler både selvtillid og selvværd, da selvtillid giver det enkelte barn en optimisme i forhold til at gå ind i nye opgaver. Selvværdet er barnets selvoplevelse, som vi udvikler, ved at acceptere og anerkende det enkelte barn, som det er. - Børn der får styrket sit selvværd og selvtillid udviser større overskud, tolerance og glæde i samværet med de andre børn. Dus skal skabe mulighed for, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i og medspillere af et socialt og kulturelt fællesskab. - børnene skal opleve sig som en del af et fællesskab samt lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. - Vi tager børnene seriøst og tager os tid til at snakke med dem om både personlige og samfundsmæssige spørgsmål. Dette gør vi bl.a. til samling eller i en samtale i hverdagen. - Vi øver og lærer konfliktløsning, hvor børnene gennem ord, handling og rollespil lærer, at vise accept og respekt for at der kan være forskellige opfattelser af en konflikt. - Dernæst tilstræber vi, at konflikterne bliver ligeværdige, hvor børnene lærer at se hinandens forskellighed som en ressource, der giver forskellige nuancer og muligheder. Endvidere opøves den enkeltes selvværd, da han/hun bliver accepteret og anerkendt, for den han/hun er. 1

2 Dus skal give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige personer, der kan tage initiativer. - børnene skal lære, at det er ens egen aktive handling, der skaber forandring. - Vi giver, børnene redskaber til, hvorledes de kan komme ud af ensomhed/konflikter. - Vi spørger ind til, hvorledes de kunne have tacklet en given situation anderledes eller, hvilken indflydelse denne handling havde på den givne situation. Dernæst spørger vi, om de har ideer til at komme videre, og om hvad de hver især selv kan gøre i situationen. - Vi følger børnenes initiativer, eksempelvis når vi laver forskellige aktiviteter. - Barnet tager initiativ bl.a. i legen, hvor det sammen med sine kammerater igennem forhandling skaber og forandrer legen. Dus skal give mulighed for, at barnet udvikler evnen til selvindsigt. Det vil sige indsigt i egne følelser, egne muligheder og egen rolle. - barnet derigennem bliver i stand til at agere i mangfoldige relationer og komplekse sammenhænge. - Vi lytter og spørger ind i dagligdagen, hvor børnene har mulighed for at fortælle hinanden om, hvad glæde og uenigheder med de andre børn/voksne gør ved dem. Vi hjælper dem til, at få sat ord på deres følelser. Dette for at de i fællesskab kan skabe en bredere forståelse af, at hvad jeg gør eller siger til andre, har stor indflydelse på hvordan andre personer eller grupper opfatter og agerer over for én. - For at lette den enkeltes hverdag får den enkelte eller små teams, i samråd med børnene, en personlig opgave. Dette for, at udvikle barnets/børnenes kompetencer. Dus skal skabe muligheder for, at barnet oplever sig som en del af et demokratisk samfund. - hele vores samfundsopfattelse bygger på den demokratiske tankegang en tankegang, som barnet skal forstå og opleve. - Derudover har børnene også indflydelse på regler fx hvor længe Lego kan få lov at stå på hylden. - Børnene har også indflydelse på, hvad legetøj der skal indkøbes til Dussen. Vi forklarer mindretallet, som måske er utilfreds med beslutningen, at dette bygger på demokrati. Børnene oplever større indlevelse, når de har haft medindflydelse og sat fingeraftryk på tingene. - Børnene lærer endvidere, at man må afstå fra egne ideer og interesser og derved indgå kompromis, for at en leg kan fortsætte. 2

3 Social udvikling: Dus skal medvirke til, at børnene udvikler og vedligeholder relationer og venskaber. - børnene skal opleve, at det at have kammerater, venner eller veninder er en særlig rigdom. Dussen har en vigtig opgave i at være opmærksom på børnenes venskaber og aktivt arbejde på at udvikle venskaber og modvirke mobning. - Vi skaber rammerne for det enkelte barn, der medvirker til at barnet får øjnene op for andre end sin bedsteven, guider børnene til at se hinandens forcer. - Derudover tager vi alle henvendelser fra børnene om andre børn alvorligt, giver os god tid til at konfliktet løses på en hensigtsmæssig måde gennem samtale og dialog. Det er ikke altid de kan blive venner igen umiddelbart efter en konflikt. De lærer at acceptere dette og stadigvæk være i samme hus eller klasse. - Vi lærer børnene værktøjer til at løse konflikter, bl.a. via mægling, og at der ikke er en taber eller en vinder i konflikten. - Vi ser konflikter som en del af livet og de kan være udviklende for det enkelte individ, der igennem konflikten får øje på egne og andres grænser. - Vi tager individuelle hensyn i forhold til konflikter, med udgangspunkt i at børnene har forskellig personlighed og er på forskellige udviklingstrin. - Vi opfordre børnene til at mødes i fritiden. Dus skal medvirke til, at børnene lærer at respektere forskelle i opfattelser og indgå i forpligtende fællesskaber. - børn skal lære at vise hensyn, og at det har stor betydning, hvordan de taler til hinanden. De skal lære, at det er legalt at være uenig, men at konflikter kan løses gennem samtale og konkrete aftaler evt. med hjælp fra andre børn/voksne. - Vi arrangerer ture ud af huset og aktiviteter på tværs af aldersgrupper, således børnene får øje på hinandens ressourcer, der kan berige eksisterende relationer og nye naturlige grupperinger kan opstå. - Vi vægter, konfliktløsning højt - alle involverede i konflikten bliver hørt, der unægtelig vil opstå når mange børn er sammen. - Vi guider/opfordrer børnene til at komme med forslag til hvorledes en uoverensstemmelse kan løses, så den tilgodeser alle de involverede. 3

4 Dus skal medvirke til at lære børnene medbestemmelse og ansvar. - børn skal lære, hvad det vil sige at have medbestemmelse. De skal forstå, at de er med til at bestemme og at de kan udtrykke deres mening og drøfte den med andre, men at det ikke er sikkert, at udfaldet bliver, som de ønsker. Derudover skal Dussen give børn en forståelse af, hvilke normer og principper der gælder. - Vi giver børnene medbestemmelse ift., hvad der skal købes ind af legetøj til Dussen, aktiviteter og hvilket større arrangement, vi skal lave i løbet af året. Og at dette valg har indflydelse på dem selv og deres kammerater. - Derudover lærer vi også børnene at tage ansvar for egne handlinger, samt at rydde op efter sig selv og sørge for at alle brikkerne er i spillet efter brug. - Dernæst gør vi meget ud af sprog; takt og tone, ved at være brugbare rollemodeller, minde børnene om, hvordan de taler til hinanden og øve i at tale/lytte efter tur. - Vi lærer børnene medbestemmelse således de får en forståelse af at leve i et demokratisk samfund, at de valg som de tager også forpligter. Dus arbejder på at skabe rum for alle børn uanset baggrund. - alle børn kan - snarere i kraft af end på trods af forskelligheder - berige hinanden. - Vi fokuserer via kommunikation på de forskellige ressourcer børnene indeholder ved at sætte ord på disse. Derved får børnene øje på hinandens forskellige kompetencer. Dette gør vi via forskellige aktiviteter, børnemøder mv. Her inddrager vi alle børn, således de gensidigt får kendskab og forståelse for hinandens indre værdier. - Vi inddrager de knapt så synlige børn i aktiviteter, for at de andre børn via disse aktiviteter får kendskab til de styrkesider som de besidder. Dus sætter fokus på børnenes muligheder for at udvikle tolerance og empati. - tolerance og empati er nødvendige kompetencer for at kunne indgå i demokratiske processer. - Vi vægter højt i Dussen, at vi er rummelige og der er plads til forskellighed. Dette lærer vi børnene ved, at vi er rollemodeller, som de kan spejle sig i. - Når børnene har haft en uoverensstemmelse, opøver vi børnene i at se situationen fra den andens perspektiv. - Ved samling og børnemøder kan et barn fortælle om en episode, hvor de har været glad eller ked af det, her spørger vi ind til, om de andre børn har oplevet samme følelse. Herved lærer de at føle med et andet menneske og sætte sig i en andens sted og derved udvikle tolerance over for andre mennesker. - Behandle børnene forskelligt for at give lige vilkår, da de er forskellige individer der har forskellige behov. 4

5 Sprog og kommunikation: I Dus sættes der fokus på børns sproglige og begrebsmæssige udvikling. - børns sprog og begrebsforståelse er en forudsætning for, at børn kan udtrykke sig og forstå andre. - Vi samarbejder med talepædagogen. Dernæst arbejder personalet videre med de børn der har et særligt behov for sproglig træning. Bl.a. ved hjælp af spil, rim og remser mv. - I det daglige synger, snakker, læser historier og spiller vi med børnene. - Sproget bruges i dagligdagen i forbindelse med de aktiviteter som der igangsættes. Vi understøtter børnenes sprog ved, at vi sammen med børnene sprogliggør deres handlinger i legen. - Børnene har for at kunne begå sig i samfundet brug for at kunne udtrykke sig nuanceret og have forståelse for de begreber og den indforståethed der anvendes i det danske sprog. - Der kan opstå uoverensstemmelser pga. manglende sproglige færdigheder. - Sproget er medvirkende til, at barnet kan udtrykke sine følelser og udtrykke de frustrationer de end måtte have. I Dus lægges der vægt på samtale og dialog med barnet. - barnet gennem samtalen og dialogen lærer at udtrykke egne oplevelse, ønsker, behov og følelser samt lærer at lytte til andre. - Vi er lyttende og spørgende overfor børnene - giver dem tid til at forklare sig. - Vi lærer børnene at sige til og fra samt sætte ord på deres følelser og forventninger, også over for deres kammerater - med en voksen i baggrunden til de selv lærer det. - At de følelser og meninger de har og som de kan give udtryk for er legitime. - Børnene er på forskellige udviklingstrin dette kan give misforståelser i det daglige- her støtter vi op så børnene får talt ud om dette. I Dus lægges der vægt på, at barnet får kendskab til sprogets forskellige anvendelsesformer. - barnet skal lære at anvende sproget med forskellige formål: kontakt, konfliktløsning og aktiv lytning. - Vi gør brug af rim, remser og synger, leger med sproget i det daglige. - Derudover hjælper vi børnene med at sprogliggøre deres konflikter, mens modparten lytter uden at afbryde. - Vi kommer med forslag til, hvad børnene kan sige for at komme med i en leg. - Dernæst gør vi brug at højtlæsning og fortælle historier uden brug af bøger. Forklare svære ord, børnene kommer med bud på, hvad det betyder. - Børnene fortæller historier om, hvad de har lavet i weekenden, ferier mv. 5

6 I Dussen lærer børnene, at der er forskellige måder at kommunikere på. - barnet skal have forståelse for, at det talte sprog hænger sammen med kropsudtryk, mimik, tonefald og stemning. - Vi er bevidste om den måde vi kommunikerer med børnene på, at det passer til deres udviklingstrin. - Vi er opmærksom på at bruge kropssprog, når vi taler med børnene for at understrege det talte sprog - Personalet laver sjov og driller hinanden indbyrdes, men vi gør det meget tydeligt for børnene, når vi laver sjov og når vi virkelig mener, det vi siger. - Vi bruger humor, alt efter barnets udviklingstrin- for at møde barnet på deres niveau. 6

7 Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling: Dus skal give børnene alsidige bevægelsesmæssige oplevelser og give mulighed for at opleve glæden ved og lysten til at bevæge sig. - det enkelte barns motoriske udvikling spiller en væsentlig rolle for dets selvværd og dets evne til at indgå i fysiske aktiviteter. Børn, der bruger kroppen, udvikler deres motorik, knogler, hjerte og kredsløb hensigtsmæssigt. - Vi begynder næsten, hver dag med en time på legepladsen, som indbyder til, at børnene får lyst til at bevæge sig. Endvidere benytter vi hallen som et redskab til motorisk udfoldelse. - Vi samarbejder med ergoterapeuten, ift. de førskolebørn, der har behov for motorisk træning. Dernæst arbejder personalet videre med disse børn. - Børn i leg og bevægelse udvikler de skabende og kreative sider. At udfolde sig fysisk giver en stor glæde og energi hos det enkelte barn, hvor der endvidere udvikles sociale kompetencer og fællesskab. Dus skal skabe mulighed for, at børn udvikler et aktivt fritidsliv. - børn skal opleve, at aktiviteter på legepladsen og i nærmiljøet er en hyppig del af Dussens lege og aktiviteter. Udflugter og ture giver et indblik i nærmiljøets historie. Derudover er det en vigtig opgave for Dusserne at introducere til det øvrige fritidsliv i nærmiljøet. - Dussen skal være en god inspirator til aktiv leg og spil. Vi har eks. gammeldags lege, cykelture, osv. - Vi går ture i den omkringliggende natur: fjord, hav, skov, sø og gør brug af kælkebakken. - De forskellige foreninger ophænger plakater og vi uddeler foldere til børnene. Dus skal give børnene mulighed for at udtrykke sig til forskellige former for musik og rytme. - børn udvikler sig rytmisk og motorisk gennem aktiv og skabende beskæftigelse med musik, teater og drama. Derudover udvikler børnene koncentration og motorik. - En del af den danske kultur er sanglege, som vi laver med børnene samt rytmiske øvelser. - Derudover laver vi gøgl, hvor børnene øver et cirkusnummer eks. dans, sang, akrobatik, mv. til musik. Børnene får her indblik i, hvad musikken kan bruges til. - Børnene har mulighed for at høre musik i Dussen og lege Scenen er din og MGP. Her påtager børnene sig en rolle, hvorigennem de lærer at udtrykke følelser, som kan være lettere, da den ikke får personlig karakter. Børnene har her en høj grad af kommunikation og samarbejde, som styrker barnets sociale kompetence. - Børnene har mulighed for at bruge musik der skaber glæde og inspirerer andre til at overskride egne grænser. 7

8 Dus skal opdrage børn til sund levevis og gode kostvaner. - fordi inaktivitet og dårlige kostvaner har både personlige og samfundsmæssige omkostninger. - Vi tilbyder sund morgenmad. - Børnene er deltagende, når vi har maddag. - Der bliver lagt vægt på, at børnene får indsigt i, hvad vores kost/frugt indeholder, samt vigtigheden af en varieret kost. - Opfordre børnene til at deltage i kropslige aktiviteter. 8

9 Kulturelle udtryksformer og værdier: Dus skal tilbyde børnene forskellige kulturelle oplevelser og udtryksformer. - børn gennem kulturoplevelser udvikler kreativitet og fantasi samt evnen til oplevelse og indlevelse. - Vi tager på museums-, teater- og biograf besøg. - Derudover tager vi ud til remisen og smeder og ser, hvordan man arbejdede i en smedje i gamle dage. - Dernæst tager vi, også på ture til Aalborg og ser på bykultur. Dus skal give børnene mulighed for at afprøve, eksperimentere og dygtiggøre sig med forskellige udtryksformer - det er en forudsætning for, at børn lærer, at de kan undre sig og bearbejde denne undren gennem mange forskellige aktiviteter. - Dette gør vi i praksis ved at give rum for fri leg og tilbyde forskellige kreative aktiviteter, såsom syning, male, mosaikbilleder, sløjd, danse, slås mv. - Derudover har vi 14 dage, hvor vi øver cirkusnumre herunder dans, akrobatik, trylleri, balance, jongler mv. som munder ud i en markedsdag. Dus skal give mulighed for at opleve glæden ved musik og bevægelse. - musikken er en del af vores kultur og inddrager en betydelig plads i børns og unges hverdag - Vi har cd-afspillere som børnene frit kan benytte, hvor de laver dansenumre. - Vi spiller på forskellige musikinstrumenter og synger sammen med børnene. Dus skal give børnene oplevelser og indtryk fra kulturer, der er forskellig fra den danske. - tilstedeværelsen af flere sprog og kulturer i Dussen gør det muligt at arbejde bevidst med forskellige kulturelle udtryksformer for alle børn. - Vi har forskellige traditioner, juleture til Aalborg, Luciaoptog, finde julemanden i skoven, julefrokost på kroen, slå katten af tønden på hjemmet, mv. - Dernæst har vi haft besøg af to kulturelle forældre, som har lavet mad fra det land de kommer fra og fortalt om deres kultur. Naturen: 9

10 Dus skal give børnene mulighed for at gå på opdagelse i naturen. - børn gennem oplevelser i naturen gør sig erfaringer med og opnår forståelse for naturens og miljøets betydning for menneskets livsvilkår og udvikling - Mange børn bruger kun naturen i begrænset omfang, så det er vigtigt at give dem primære oplevelser, hvor de skal bruge deres sanser og får stillet deres nysgerrighed. - Børnene skal tilbydes naturens gratis ressourcer, til at øge deres kreativitet og fantasi i form af leg i eks. skoven eller bearbejdning af indsamlede naturmaterialer. - Vi benytter os af nærmiljøet, der består af skov, strand, bakker og mose. Dus skal lære børnene at tage hensyn til og vise respekt for naturen. - forurening er et tiltagende problem. Børn skal opleve, hvad det vil sige at være miljøbevidst og passe på naturen. - Vi har forskellige fokuspunkter bl.a. indsamling af affald, virksomhedsbesøg, genbrug, nedbrydningsproces, hvordan vi behandler naturen og hvordan vi studerer dyrene hensigtsmæssigt. Dus skal medvirke til, at børnene udvikler forståelse for dyre- og planteriget. - børn gennem aktive oplevelser i naturen skal gøres bekendt med dyrene, planterne og naturfænomenerne. - Vi tager på ture til fjord, skov og bakker, hvor vi fanger fisk med net, går ture og finder forskellige planter og dyr og dernæst artsbestemmer dem fra fagbøger. Dette gør vi også i det daglige, når børnene har fundet biller, larver, sommerfugle mv. på legepladsen. - Børnene skal have indsigt i, hvordan naturens økosystem fungerer. 10