Funktionelle lidelser behandler vi patienterne ordentligt?
|
|
|
- Freja Carlsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Funktionelle lidelser behandler vi patienterne ordentligt? Prof. Per Fink MD, PhD, Dr.Med.Sc.
2 Nej!
3 Reason for encounter and unmet need for care according to GPs Adequate More time in own practice Need referral to specialist n % n % n % Well-defined physical Medically unexplained Chi-2; p<0.001 Creed F, Henningsen P, Fink P. In Medically Unexplined Symptoms, Somatisation and Bodily Distress, Cambridge University press 2011
4
5 European prevalence rates for the last year across 21 studies (with a total of N = 65,000 subjects from national studies and N = 91,000 subjects from cross-national studies) Diagnosis (DSM- IV) Number of studies Combined N Number of combined cases 12-month prevalence range (%) Md Interquar tile range Alcohol dependence 12 60, Illicit substance dependence 6 28, Psychotic disorders 6 27, Depression a , Bipolar disorder 6 21, Panic disorder 12 53, Agoraphobia 11 43, Social phobia 11 43, GAD 12 53, Specific phobias 11 38, OCD 9 38, Somatoform disorders 7 18, Eating disorders 5 19, a Includes major depressive disorder, major depressive episode with and without diagnostic exclusions. H.Wittchen et al. Size and burden of mental disorders in Europe - a critical review and appraisal of 27 studies. European Neuropsychopharmacology 2005
6 Hvad er funktionelle lidelser? Fordomme og fakta.
7 Somatoform and related disorders ICD-10 (F45.X) Somatisation Disorder Undifferentiated SD Hypochondriacal Disorder Persistent Somato. Pain Disorder Somatoform Autonomic Dysfunction SD unspecified Dissociative Disorder Neurasthenia (F48.0) Factitious Disorder (F68.1)
8 Definition af somatoforme lidelser (ICD-10) gentagen forekomst af fysiske symptomer samt vedholdende anmodninger om lægelig undersøgelse på trods af, at der gentagne gange ikke er fundet noget galt og på trods af beroligelse fra læger om, at symptomerne ikke skyldes nogen fysisk sygdom. Patienterne er krævende er vedholdende kan ikke overbevises om, at de ikke fejler noget (fysisk)
9 We need to supply doctors with a valid diagnosis to give them an acceptable alternative to artificial syndrome diagnosis constructs. Fink and Rosendal; Current Opin in Psychiatry 2008
10 Editorial, JPR. Creed F, Guthrie E, Fink P, Henningsen P, Rief W, Sharpe M, White P. Møde i europæisk ekspertgruppe, maj 2009 gennemgang af termer Functional disorders and functional somatic syndromes Bodily distress disorder or bodily stress disorder Somatic symptom disorder Somatoform disorder
11 Definition af funktionelle lidelser (som sygdom) En funktionel lidelse er en sygdom, hvor man har fysiske symptomer, som gør det svært at fungere i dagligdagen. Den præcise årsag kendes ikke, men man kan forstå det som en sygdom, hvor hjernen og kroppen af forskellige årsager er overbelastet og ikke fungerer normalt. funktionellelidelser.dk 2011
12 Incidence of 10 common symptoms in 1000 internal medicine outpatients Chest pain Fatigue Dizziness Headache Edema Back pain Dyspnea Insomnia Abdominal pain Numbness Organic cause Total % Kroenke & Mangelsdorff 1989
13 26-årig kvinde der klager over Infektionsmedicin Kronisk træthedssyndrom Almene symptomer Svimmelhed Voldsom træthed Generel utilpashed Hovedpine Koncentrations- & hukommelsesbesvær Gastroenterologisk afd. Irriteret tyktarm Mave- og tarmsymptomer Hvad fejler hun? Kvalme Opkastninger af og til Voldsomme mavekramper Halsbrand Oppustet, luft i maven, rumlen Vekslen mellem diarré & forstoppelse Reumatologisk afd. Fibromyalgi Muskel- og skeletsymptomer Smertende led Muskelsmerter Smerterne flytter sig rundt i kroppen Smerter i lænden og ned i benet Følelse af lammelse Dødhedsfornemmelse i huden Svaghedsfornemmelse Kardiologisk afd. i kroppen Ikke-hjerterelaterede brystsmerter Hjerte- og lungesymptomer Kan pludselig ikke få luft Hivende vejrtrækning Hjertebanken Trykken i brystet Sveder voldsomt PER FINK
14 Sygehistorie BDS, 26-årig kvinde Hun har fået diagnosen fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom, ligesom mange andre sygdomme har været overvejet. Hun har været igennem alle tænkelige undersøgelser, selv de mest avancerede, der kun bruges i forskningsøjemed på universitetshospitalerne, men uden at et organisk grundlag er fundet. Kvinden har alarm i hjemmet samt diverse handicaphjælpemidler, og hun er tilknyttet hjemmesygeplejen. Hun står foran indstilling til pension. Ved undersøgelser stilles diagnosen somatiseringstilstand, som er den mest kroniske af de funktionelle lidelser. I dag Bodily distress syndrome, multi-organ type.
15 Functional somatic syndromes by speciality Gastroenterology Gynaecology Rheumatology Cardiology Respiratory medicine Infectious diseases Neurology Dentistry Ear, nose and throat Allergy Irritable bowel syndrome (IBS), non-ulcer dyspepsia Pelvic arthropathy, premenstrual syndrome, chronic pelvic pain Fibromyalgia, lower back pain Atypical or non-cardiac chest pain, syndrome-x Hyperventilation syndrome Chronic fatigue syndrome (CFS, ME) Tension headache, pseudo-epileptic seizure Temporomandibular joint dysfunction, atypical facial pain Globus syndrome Multiple chemical sensitivity (MCS)? Electricity hypersensitivity? Infrasound hypersensitivity Orthopaedics Anaesthesiology Psychiatry WAD whiplash ass. disorder Chronic benign pain syndrome Somatoform disorders, Neuroastenia, Dissociative (conversion)
16 The existence of specific somatic syndromes is largely an artefact of medical spezialization Wessely S et al., Lancet 1999
17 BODILY DISTRESS DISORDER / SYNDROME
18 Bodily distress syndrome = BDS Suggested diagnostic criteria No Yes Organ systems 3 Cardiopulmonary /autonomic arousal Palpitations, heart pounding, precordial discomfort, breathlessness without exertion, hyperventilation, hot or cold sweats, trembling or shaking, dry mouth, churning in stomach, butterflies, flushing or blushing 3 Gastrointestinal arousal Frequent loose bowel movements, abdominal pains, feeling bloated, full of gas, distended, heavy in the stomach, regurgitations, constipation, nausea, vomiting, burning sensation in chest or epigastrium 3 Musculoskeletal tension Pains in arms or legs, muscular aches or pains, feelings of paresis or localized weakness, back ache, pain moving from one place to another, unpleasant numbness or tingling sensations 3 General symptoms Concentration difficulties, impairment of memory, fatigue, headache, dizziness 1. Types 1. Multi-organ type >=3 symptoms from 3-4 organ systems 2. Single-organ type >=3 symptoms from 1-2 organ systems 2. Moderate to severe impairment (ICD-11 PC) 3. Relevant differential diagnoses ruled out (ICD-11 PC) 4. Duration > 6 mdr. (ICD-11 PC) Latent Class analyse: Test of model fit; Pearson s χ 2 (14)=16.35, p= Fink P et al. Psychosomatic Medicine 2007 ICD-11 PC draft
19 Symptom clusters or factors in patients presenting with medically unexplained symptoms (exploratory and interview-based studies only) Cluster Robbins et al 1997 (prim.care, CIDI) N=686 Gara et al 1998 (prim.care, CIDI,DIS) N=1456 Liu et al 1997 (gen popul.dis) N=3000 Simon et al 1996 (prim.care, CIDI) N=? Fink et al 2007 (prim.care, SCAN) N= 986 Rosmalen et al 2011 (gen popul.) N= GI Musc.skel./pain CP +* GU - + (+) - (+) Neurological Others High hierarchy cluster (i.e. multisympt.) na + + na + + * somatic anxiety Schröder & Fink J Psychosom Res 2009
20 Any somatoform disorder n=178 n= % n=8 2.9 % Any functional somatic syndrome n=220 Overall diagnostic agreement kappa 0.86 n= % n=4 1.5 % Explored functional somatic syndromes: fibromyalgia chronic fatigue syndrome n= % irritable bowel syndrome non-cardiac chest pain n= % n= % hyperventilation syndrome pain syndrome (e.g. low back pain or chronic pelvic pain) Bodily distress syndrome, n=250 Fink P. & Schröder A. J Psychosom Res 2010
21 Implications for new classification Bodily distress syndrome Severe (multi-organ system type) Moderate (single-organ system type) CP type GI type (incl. IBS) MS type (incl. Fibromyalgia) Others Health anxiety Others Factitious disorder (incl. Münchhausen s syndrome) Secondary to other mental disorder? Fink P et al. Psychosomatic Medicine 2007 Fink P. & Schröder A. J.Psychosom Res 2010
22 Fibromyalgia Wars Wolfe: J Rheumatol 2009 FM diagnosis offers short-term legitimacy and social benefit to patients Pharmaceutical companies, the pharmaceutical-academic complex, attorneys, and patient support groups have strong interests in continuing FM But their influence has distorted scientific and public information and institutions.
23
24
25 Annonce i Århus Onsdag
26 ETIOLOGY There are many causes for functional disorders.
27 Årsager Sårbarhed: Biologiske, psykologiske og sociale Arv, social indlæring, tidligere sygdom, seksuelle overgreb Sygdom Kronisk sygdom PER FINK PROF., DR.MED., PH.D.
28 Stress Cardio-pulmonary arousal Bodily distress Autonomic arousal & HPA axis hyperactivity Gastro-intestinal arousal Unspecific sensitivity to bodily symptoms General stress response Muskulosceletal tension
29 Biological factors Increased symptom production Pathological central processing and modulation of body signals
30 Årsager Sårbarhed: Biologiske, psykologiske og sociale Arv, social indlæring, tidligere sygdom, seksuelle overgreb Udløsende faktorer: Infektion eller anden fysisk sygdom Fysisk eller psykisk traume, stress eller belastning Lægen Tilfældigt fund ved undersøgelse Sygdom Vedligeholdende faktorer: Uhensigtsmæssige antagelser om symptomer og sygdommen Uhensigtsmæssig sygdomsadfærd Øget følsomhed af hjernen Sundhedssystemet Social og økonomisk afhængighed Kronisk sygdom PER FINK PROF., DR.MED., PH.D.
31 Consequenses Low health-related quality of life High use of health care Loss of working years due to sick leave, disability pension etc.
32 Part one; Somatoform disorder and multiple symptoms Sick leave and work disability in primary care patients 1. with somatoform disorders (SD) 2. with multiple symptoms 3. compared with patients with a well-defined Rask M et al., submitted
33 Somatoform disorders & multiple symptoms No multiple symptoms or somatoform disorder according to SCAN. Other main problem Well-defined according to physical FP disease (n=492) (n=833) Based on SCAN interview and FP rating of main problem (n=1785) Multiple symptoms (n=84) Somatoform disorders (n=183) Rask M et al., 33 submitted
34 Characteristics at index consultation Somatofo rm Multiple Referen p symptom ce Age (mean) disorder 41.4 n= n= p<0.01 Female (%) n= ns Labour market drop-out (%) Available p<0.00 Disability pension Age Chronic retirement illness Comorbidity (%) (%) p< Depression p<0.00 Anxiety p< SF-36 (median) 1 Physical p<0.00 health Mental health p< Rask M et al., submitted
35 Labour market drop-out during ten years of follow-up Rask M et al., submitted 35
36 Paper III Risk of new awards of full or partial disability pension during ten years of follow-up Hazard ratios Reference (95%CI) group (n=775) Multiple symptoms Somatoform (n=76) disorder (n=145) Crude Adjusted* (1.08;4.27) (1.14;4.55) 3.26 (2.55;6.40) (1.93;5.51) *Adjusted: Age, gender, chronic illness, major depressive episode, anxiety disorder and intervention Rask, M. et al. submitted 36
37 Treatment of functional disorders
38 Udfordringer Sikre patienter med funktionelle lidelser den samme behandlingskvalitet som alle andre patienter.
39 Bodily Distress Syndrome Assumption The patients misinterprete normal physical sensations as indication of severe disease Preoccupation with their physical health and bodily sensations High health care use frequent attenders Reality The case in health anxiety but not in BDS. The patients have their symptoms Suffering from symptoms The patients cannot get any help or explanations A problem of the health care system It is a chronic illness The same spectrum as in other disorders/diseases Unresponsive to therapy The symptoms represent a (disguised) mental disorder Quite good treatment results even in the chronic group The problem is physical symptoms. It is a distinct disorder of its own
40 Misforhold mellem patientens forventninger og det lægen tilbyder Hvad patienten vil Kende årsagen Have forklaringer og information Have råd og behandling Have beroligelse Tages seriøst af en forstående og kompetent læge Ønsker emotionel støtte Hvad patienten får Ingen diagnose Dårlige forklaringer, der ikke omhandler deres behov eller bekymringer Utilstrækkelige råd Manglende beroligelse En følelse af, at lægen er uinteresseret eller mener symptomerne ikke er vigtige Ingen emotionel støtte
41 Funktionelle tilstande et spektrum 6 mdr. Normale fysiologiske reaktioner Forbigående symptomer Lette funktionelle symptomer Bodily distress syndrome = BDS Let grad af funktionelle symptomer Svær grad af funktionelle symptomer
42 Den somatiske afdelings/læges rolle i behandlingen af patienter med funktionelle lidelser Ekskludér (inden for rimelighedens grænser) somatisk lidelse eller skader, der kan behandles. Giv på empatisk måde patienten klar besked om, at der er/ikke er fundet tegn på organisk sygdom inden for ens eget speciale. Forklar patienten, at der ikke er lægelig indikation for flere somatiske undersøgelser. Sober og professionel behandling. Stil diagnosen funktionel tilstand (eller lignende betegnelse). Undgå at påføre patienten skader eller gøre denne mere syg. Forsøg at respondere på patientens udtalte og uudtalte spørgsmål og forventninger. Koordiner behandlingen med egen læge og evt. andre behandlere, patienten er i kontakt med. Overvej henvisning til psykiatrisk vurdering eller specialenhed. Se i øvrigt råd ved kroniske tilstande. Modificeret efter Fink P. Somatoforme lidelser og funktionelle syndromer. Med Kompendium 17 (in press)
43
44
45
46 PER FINK PROF., DR.MED., PH.D.
Bivirkning eller Nocebo effekt
Bivirkning eller Nocebo effekt Prof. Per Fink MD, PhD, Dr.Med.Sc. Aarhus Universitetshospital Modeller Bivirkning Inducerer BDS Trigger Attribuering Blame X syndrome Noceboeffekt suggestibilitet Definition
Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Lægedage
Hvornår skal man overveje om patienten har en funktionel lidelse? Program Velkommen Hvad er en funktionel lidelse? Fakta om bodily distress syndrom I almen praksis den nyeste forskning Diagnostisk udredning
Medicinsk Uforklarede Symptomer
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Medicinsk Uforklarede Symptomer Hvad ved vi? Hvad kan vi gøre? Morten Jakobsen Ekstern konsulent & speciallæge i almen medicin Hyppigheden af fysiske symptomer
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Liaisonpsykiatri. Per Fink, MD, PhD, Dr.Med Sc. www.sundhed.
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Liaisonpsykiatri Per Fink, MD, PhD, Dr.Med Sc. www.sundhed.dk/info/ffl Liaisonpsykiatriske problemer på somatiske afdelinger A. Samtidig somatisk
Funktionelle lidelser
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle lidelser Professor, ledende overlæge, Per Fink, ph.d.,
Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser
Medicinsk uforklarede symptomer og funktionelle lidelser Program 10.30-12.30 12.30 Definitioner Udredning og behandling af MUS Refleksion Pause Om stepped care og socialmedicin Håndtering af svære funktionelle
Funktionelle symptomer og lidelse
Funktionelle symptomer og lidelse Definition og oversigt Funktionelle lidelser Funktionelle lidelser er sygelige tilstande, hvor personen er plaget af kropslige symptomer eller overdreven sygdomsbekymring,
SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin
SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin HYPPIGHED AF FYSISKE SYMPTOMER I DANMARK (2-ugers periode) % 90 80 70 60 50 40 Milde symptomer Alvorlige symptomer
SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER. Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin
SYG UDEN DIAGNOSE - OM FUNKTIONELLE LIDELSER Morten Jakobsen, speciallæge i almen medicin HYPPIGHED AF FYSISKE SYMPTOMER I DANMARK (2-ugers periode) % 90 80 70 60 50 40 Milde symptomer Alvorlige symptomer
Funktionelle Lidelser
Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback [email protected] Psykiater Emma Rehfeld [email protected] Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle
En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken
Bodily Distress Syndrome (BDS)
Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i
TEORETISK FORELÆSNING B. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser & Forskningsenheden for Almen Praksis
TEORETISK FORELÆSNING B Ætiologi og behandling Ætiologi af funktionelle tilstande Årsagsforklaringer ændrer sig eksempel fibromyalgi: FRA GIGTSYGDOM TIL HJERNESYGDOM Denne artikel viser at patienter med
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom
Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens
Funktionelle Lidelser
Tirsdag 20/10 2015 Ringe. kl. 19.00-21.00 Funktionelle Lidelser 11 Hjernekemi, arvelighed, behandling Tomas Toft Speciallæge i psykiatri, ph.d. Svendborg 19-10-2015 Ingrid Holst Psykiatrisk sygeplejerske
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU
Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag
Diagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
At være pårørende...
At være pårørende... Prædiktorer for depression, angst, kompliceret sorg og dårligt fysisk helbred Vejledere: Mette Kjærgaard Nielsen, Læge & ph.d. studerende Mai-Britt Guldin Mette Asbjørn Neergaard Flemming
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Funktionelle lidelser Udredning og behandling
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Funktionelle lidelser Udredning og behandling TERM-modellen The Extended Reattribution & Management Model Attribute: to regard as resulting from a specified
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose
Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,
Funktionelle lidelser diagnostik og behandling. Kenneth Vester Hansen, Overlæge Inger Nielsen, Sygeplejerske
Funktionelle lidelser diagnostik og behandling Kenneth Vester Hansen, Overlæge Inger Nielsen, Sygeplejerske Program Introduktion og formål. Definition af funktionelle lidelse Introduktion til behandlingstilbuddet
BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1
DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN
Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut.
Resultater fra en deskriptiv undersøgelse af patientpopulationen ved det specialiserede ADHD-team for voksne, Regionspsykiatrien Vest 2010-2011 Helle Møller Søndergaard, cand.psych. aut. Opmærksomhed Planlægning,
Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management Teoretisk oplæg og demonstration Kommunikationsmodul specialleuddannelsen
Funktionelle Lidelser
Tirsdag 5/5 2015 Afdeling P, Odense. kl. 19.00-21.00 Funktionelle Lidelser Hjernekemi, arvelighed, behandling 11 Tomas Toft Speciallæge i psykiatri, ph.d. Svendborg 23-05-2015 Ingrid Holst Psykiatrisk
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
Funktionelle lidelser
Reumatologiske sygeplejersker, Billund D. 14. september 2016 Funktionelle lidelser Lene Toscano, overlæge Funktionelle lidelser og Smerte- og hovedpineklinikken Aarhus Universitetshospital Forekomst af
Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel
Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel Dagens undervisning Forstå og anvende den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Forstå sociale forholds indflydelse
Patientens symptomperception og sygdomsforståelse
Patientens symptomperception og sygdomsforståelse TEORETISK FORELÆSNING C Ætiologi ved funktionelle lidelser Kognitiv-adfærdsmæssig Biologisk Sundhedssystemet (Psykodynamisk) Kognitiv terapi i et filosofisk
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer?
Hvordan sikrer vi bedst, at forældrene kan få hjælp til at kunne takle deres barns kognitive udfordringer? Viden om CP er vigtig for at afhjælpe og begrænse udtrætning og overbelastning; men viden om kognitive
Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Introduktion til Kognitiv adfærdsterapi ved funktionelle tilstande Kommunikationsmodul specialleuddannelsen Almen medicin - opfølgningsdag
Bodily Distress Syndrome (BDS) og helbredsangst Udvikling af diagnoserne, assessment og forskning på området
The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics Bodily Distress Syndrome (BDS) og helbredsangst Udvikling af diagnoserne, assessment og forskning på området Oplæg ved Sundhedspsykologisk
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: [email protected] At analysere
Forensic Psychiatry in Denmark
Forensic Psychiatry in Denmark Current statement 8th-nsfp Forensic Psychiatry in Denmark Danish Legislation (short version) Numbers Research Trends and Challenges Forensic psychiatry in Denmark 1 Forensic
Funktionelle lidelser
Sund By Netværk d. 19. maj 2015 Funktionelle lidelser Anne-Dorte Lange, socialfaglig konsulent, fysioterapeut, Aarhus Universitetshospital Syg men ingen diagnose? TRYGfonden og COWI: Funktionel sygdom
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer
Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling
Bodily Distress Syndrome
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Bodily Distress Syndrome Nils Balle Christensen Overlæge, Speciallæge i psykiatri Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser www.funktionellelidelser.dk
Forbrug af antidepressiv medicin som indikator for mentalt helbred? Karsten Thielen Afdeling for Socialmedicin
Forbrug af antidepressiv medicin som indikator for mentalt helbred? Erfaringer fra epidemiologisk arbejde Karsten Thielen Afdeling for Socialmedicin Hvorfor bruge antidepressiv medicin? Selvrapporterede
Hvordan har unge det i de nordiske lande?
Hvordan har unge det i de nordiske lande? Nordisk topmøde om psykisk helse Oslo 27. februar 2017 Pernille Due Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Formål med oplægget Hvordan har nordiske
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Helbredsangst
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Helbredsangst Per Fink, Professor, dr.med, phd Film 1. Symptomer & diagnostiske kriterier Suggested new classification Bodily distress syndrome
applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
depression Viden og gode råd
depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en
Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK
Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring [email protected] 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Irritabel tyktarm og. Peter Bytzer. Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt Irritabel tyktarm og funktionelle lidelser Peter Bytzer Høring om funktionelle lidelser, 19. marts 2014 30. dec. 2013 www.dr.dk
Medicinsk uforklarede symptomer og somatoforme tilstande
PSYKIATRI I ALMEN PRAKSIS 947 Medicinsk uforklarede symptomer og somatoforme tilstande Marianne Rosendal, Henriette Schou Hansen, Andreas Schröder & Per Fink Denne artikel definerer og underinddeler begrebet
Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Håndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Livskvalitet & vægtøgning
Livskvalitet & vægtøgning Livskvalitet & lykke Livskvalitet og lykke styrker modstandskraften i mødet med vanskelige tider. Høj livskvalitet = færre psykiske klager & bedre fysisk helbred Øget forskningsfelt
Helbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Modediagnoser og indikationsskred smart markedsføring eller oversete behandlingsbehov?
Modediagnoser og indikationsskred smart markedsføring eller oversete behandlingsbehov? Er 25.000 børn, unge og voksne i medicinsk behandling for ADHD for få, tilpas eller for mange? Lisbeth Kortegaard,
Logistisk regression
Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Aarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily
KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS
AARHUS UNIVERSITY KRONIKER OG MULTISYGDOM I ALMEN PRAKSIS MOGENS VESTERGAARD PROFESSOR OG SPECIALLÆGE I ALMEN MEDICIN 1 SPECIALEUDDANNELSEN I ALMEN MEDICIN KRONISK SYGDOM En eller flere af følgende karakteristika:
Fortegnelse over Forskningsprojekter 2003-2012. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser
Fortegnelse over Forskningsprojekter 2003-2012 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Effekten af en edukativ video efter akut whiplash traume. Et randomiseret kontrolleret forsøg. Hovedansvarlig:
Hvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Aarhus Universitetshospital
Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning
Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning Mikkel S. Andersen Præhospitalet Region Midtjylland, Forskningsafdelingen & Aarhus Universitetshospital, Klinisk Epidemiologisk
Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Definisjoner og dilemmaer
Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland [email protected]
Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom
Herlev og Gentofte Hospital Sygeplejesymposiet 17. maj 2017 Selv-rapporteret helbred ved udskrivelsen blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom Resultater fra det nationale DenHeart studie Trine Bernholdt
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
FAQ. Om HPV-sagen. Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte
FAQ Om HPV-sagen Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte Hvad drejer HPV-problematikken sig om? Tusindvis af tidligere velfungerende piger har indberettet deres symptomer og bivirkninger til Sundhedsstyrelsen
Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk
N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet
Ensomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Hjerneskadecentret Stress og hjernen
Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Indhold 1. INDLEDNING...4
Abstract This thesis has explored the hypothesis that emotional dysregulation may be involved in problems with non response and high dropout rates, which are characteristicofthecurrenttreatmentofposttraumatic,stressdisorder(ptsd).
Traumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
