Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

Transkript

1 Udviklingsstatistik for Silkeborg Kommune

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Folketal Indbyggertal Aldersfordeling for Silkeborg Kommune Aldersfordeling i sammenligningskommunerne Uddannelsesniveau Uddannelsesniveauet i Silkeborg Kommune Uddannelsesniveauet i sammenligningskommunerne Indkomstfordeling Indkomstfordeling i Silkeborg Kommune Indkomst i sammenligningskommunerne Bevægelser i befolkningen Befolkningsfremskrivning for Silkeborg Kommune Befolkningsfremskrivning i sammenligningskommunerne Flyttemønster for Silkeborg Kommune Nettotilflytternes bruttoindkomst i Silkeborg Kommune Flyttemønster for sammenligningskommunerne Nettotilflytternes bruttoindkomst for sammenligningskommunerne Tilflytternes uddannelse Boliger Arbejdsmarked Arbejdsstyrken i Silkeborg Kommune Arbejdsstyrken i sammenligningskommunerne Beskæftigelsen i Silkeborg Kommune og sammenligningskommunerne Arbejdspladser i Silkeborg kommune og sammenligningskommunerne Pendlermønster for Silkeborg Kommune og sammenligningskommunerne Generel erhvervsstatistik Branchefordelt beskæftigelse i Silkeborg Kommune og hele landet Branchefordelt beskæftigelse i Silkeborg Kommune og sammenligningskommunerne Arbejdssteder i Silkeborg og sammenligningskommunerne Arbejdsmæssig status i Silkeborg og sammenligningskommunerne Gazeller og vækstvirksomheder i Silkeborg og sammenligningskommunerne Internettets udbredelse...41 Appendix A: Kort over gamle og nye kommunegrænser...43 Appendix B: Liste over gazeller og vækstvirksomheder...44 Appendix C: Gazellevirksomheder i Silkeborg Kommune

3 Sammenfatning Folketal: Pr. 1. januar 2007 er Silkeborg by indbyggermæssigt den 12. største by i Danmark og Silkeborg Kommune er indbyggermæssigt den 11. største kommune i landet. Efter Silkeborg Kommunes egen befolkningsprognose vil Silkeborg Kommune blive den 10. største kommune i I forhold til hele landet har Silkeborg Kommune relativt flere børn og lidt flere indbyggere mellem 30 og 59 år. Til gengæld har Silkeborg Kommune en mindre andel af årige og personer over 60 år. Sammenligningskommunerne har næsten alle relativt flere børn og færre ældre end andelene på landsplan. Silkeborg Kommune er den eneste kommune, som har en nævneværdig større andel af aldersgruppen år. Uddannelsesniveau: I 2005 var den mest markante forskel mellem Silkeborg kommune og hele landet, at Silkeborg Kommunes andel af personer med en erhvervsuddannelse var hele 3,2 procentpoint større. Denne tendens gælder ligeledes sammenligningskommunerne, men til forskel fra Silkeborg Kommune har de, bortset fra Århus Kommune, langt flere som udelukkende har grundskoleuddannelse. Århus skiller sig meget ud fra de øvrige kommuner, ved at have relativt langt færre med grundskole- og erhvervsuddannelser. Til gengæld har Århus Kommune flere med gymnasial uddannelse og mellemlange og lange videregående uddannelser. Indkomst: Silkeborg kommune havde i forhold til hele landet i 2005 relativt flere med bruttoindkomster mellem kr. Gennemsnitsbruttoindkomsten i 2005 var i Silkeborg Kommune ca kr., eller kr. højere end gennemsnitsbruttoindkomsten for hele landet. Forskellen mellem gennemsnitsbruttoindkomsten i Silkeborg Kommune og hele landet har været stigende siden Silkeborg har den største gennemsnitsbruttoindkomst af alle sammenligningskommunerne, hvor de øvrige kommuner alle ligger under gennemsnitsbruttoindkomsten for hele landet. Bevægelser i befolkningen: Efter Silkeborg Kommunes egen befolkningsprognose vil Silkeborg Kommunes indbyggertal stige med 11,5 % indtil Til sammenligning forudsiges indbyggertallet for hele landet at stige med 2,3 % i samme periode. Den største stigning vil for Silkeborg Kommunes vedkommende være i aldersgrupperne over 60 år og personer mellem år. 2

4 Silkeborg Kommune har den største stigning i indbyggertallet indtil 2019, dog tæt fulgt af Horsens Kommune med en stigning på 10,1 %. Alle sammenligningskommuner spås en større stigning end i hele landet, undtagen Herning Kommune, som forudsiges en stigning, som svarer til stigningen på landsplan. Silkeborg kommune har haft stigende nettotilflytning siden år Nettotilflytningen bestod i 2006 overvejende af børn og personer i 30 erne. De fleste til- og fraflyttere flyttede mellem Silkeborg Kommune og Århus og Viborg Kommune. Silkeborg Kommune har i 2006 den største nettotilflytning af sammenligningskommuner, tæt efterfulgt af Horsens Kommune, både nominelt og procentvis. Herning og Århus Kommune har til gengæld negativ nettotilflytning, altså flere fraflyttere end tilflyttere. Antallet af til- og fraflyttere i 2005 til Silkeborg Kommune faldt med stigende bruttoindkomst. Til gengæld havde man flere til- end fraflyttere for alle bruttoindkomstintervaller, og antallet af nettotilflyttere var større med stigende indkomst. Denne fordeling betyder, at Silkeborg Kommune det følgende år øgede befolkningens samlede bruttoindkomst med kr. Silkeborg Kommunes øgning af den samlede bruttoindkomst, som følge af flyttemønster, er den største af alle sammenligningskommunerne, dog tæt fulgt af Horsens Kommune. Herning mindsker sin samlede bruttoindkomst en smule, mens Århus Kommune mindsker bruttoindkomsten med op mod hele 800 mio. kr.. I forhold til tilflytternes uddannelsesniveau har Silkeborg Kommune af sammenligningskommunerne flest højtuddannede i arbejdsstyrken i forhold til antallet af tilflyttere i arbejdsstyrken i alt. I denne sammenligning indgår Århus Kommune dog desværre ikke. Boliger: Silkeborg Kommune har den største procentvise stigning i antallet af samtlige boliger fra med en stigning på hele 1,73 %. Dog tæt efterfulgt af Horsens Kommune med en stigning på 1,63 %. Herning og Randers Kommunes procentvise stigninger ligger under stigningen for hele landet. Arbejdsmarked: Når det kommer til arbejdsstyrkens andel af den samlede befolkning har Silkeborg Kommune en andel på 51,8 %. En andel, som er 1 procentpoint højere end andelen på landsplan og den næsthøjeste af sammenligningskommunerne efter Århus Kommune. Silkeborg Kommunes arbejdsstyrke består af relativt færre 20-årige og flere 50-årige end tilfældet på landsplan. Ser man på en fremskrivning indtil 2019 vil andelen i aldersgruppen år stige mest, mens der i aldersgruppen år vil ske et lille fald i Silkeborg Kommune. Ledigheden i Silkeborg Kommune er 0,9 procentpoint under ledigheden for hele landet, og er det 3. laveste ledighedstal i sammenligningskommuner efter Herning og Viborg Kommune. Ser man på faldet i ledigheden fra er Silkeborg Kommune lavest placeret i forhold til sammenligningskommunerne med et fald på ca. 26 %, men har dog stadig et større fald end faldet på landsplan på 24,8 %. Horsens Kommune har langt det største fald med ca. 40 %. 3

5 Stigningen i beskæftigelsen fra 1997 til 2006 er størst for Horsens Kommune med en stigning på 8,3 %, dog tæt efterfulgt af Silkeborg Kommune med en stigning på 7,9 %. Til sammenligning er beskæftigelsen på landsplan i samme periode steget med 3,2 %. Ser man på stigningen fra ligger Horsens Kommune igen i top, tæt efterfulgt af Silkeborg Kommune. Ses på stigningen i antallet af arbejdspladser fra 1997 til 2006 har Århus Kommune den største stigning på 9,1 %. Herefter følger Horsens Kommune med 8,4 % og derefter Silkeborg Kommune med 6,1 %. Dette er stadig en meget høj stigning i antallet af arbejdspladser, når man sammenligner med stigningen på landsplan på 3,2 %. Ses i stedet på stigningen fra har Silkeborg Kommune den næsthøjeste stigning efter Horsens Kommune. Silkeborg Kommune har personer flere som pendler ud af kommunen på arbejde, end der pendler ind. Flest pendler til og fra Århus, Viborg og Skanderborg Kommune. Silkeborg Kommune har med dette tal den største nettoudpendling, mens nettoudpendlingen for Herning, Viborg og Århus Kommune er negativ. Generel erhvervsstatistik: I perioden har Silkeborg Kommune haft den største nominelle stigning i antallet af beskæftigede indenfor branchen finansiering og forsikring. Med en stigning på 28 % repræsenterer denne branche den næsthøjeste procentvise stigning efter branchen energi- og vandforsyning med en stigning på 32,7 %. Det største fald nominelt er indenfor branchen jern og metal, mens branchen fiskeri har det største procentvise fald både i Silkeborg Kommune og på landsplan. I 2006 havde Silkeborg Kommune den største andel ansatte indenfor i alt 6 ud af 27 brancher af sammenligningskommunerne. Den branche med den største andel ansatte var møbelindustri og anden industri, som har en andel, der er 6 gange større end andelen på landsplan. Indenfor brancherne finansiering og forsikring, samt autohandel, service og tankstationer har Silkeborg Kommune en noget større andel. Og endelig har Silkeborg Kommune en lidt større andel indenfor brancherne energi- og vandforsyning og hoteller og restauranter. Stigningen i antallet af arbejdssteder fra har været størst i Horsens Kommune med 5,9 %. Silkeborg Kommune har haft en stigning på 3,5 % og ligger dermed under gennemsnittet for sammenligningskommunerne og stigningen på landsplan. Med en andel på 41,9 % af virksomheder med kun 1 ansat har Silkeborg Kommune den største andel af sammenligningskommunerne. Til sammenligning har Århus Kommune den mindste andel med 34,9 % af virksomheder med 1 ansat. Silkeborgs andel af virksomheder med 10 eller flere ansatte er den næstmindste af sammenligningskommunerne, og ligger dermed både under gennemsnittet for sammenligningskommunerne og under andelen på landsplan. I 2006 har Silkeborg Kommune den største andel topledere af personer med bopæl i kommunen af sammenligningskommunerne. Viborg Kommune har det største andel selvstændige. Århus Kommune har den største andel lønmodtagere på højeste og mellemste niveau, mens Randers Kommune har den største andel lønmodtagere på grundniveau. Ser man på gengæld på fordelingen af personer med arbejdsplads i kommunerne, har Silkeborg Kommune den største andel selvstændige, mens Herning Kommune har den største andel topledere. Århus Kommune har stadig de største andele af lønmodtagere på højeste og mellemniveau, mens Horsens har flest lønmodtagere på grundniveau. 4

6 Silkeborg Kommune har efter Børsens opgørelse for 2006 det største antal gazellevirksomheder af sammenligningskommunerne, bortset fra Århus Kommune. I forhold til antallet af alle virksomheder indtager Silkeborg Kommune en andenplads efter Randers Kommune. Internettets udbredelse: I 2005 havde Århus Kommune den største bredbåndsudbredelse, efterfulgt af den gamle Horsens Kommune, og derefter den gamle Silkeborg Kommune. I 2006 er opgørelsen foretaget efter postnumre, men rækkefølgen for de 3 postnumre med den største udbredelse er igen Århus efterfulgt af Horsens og så Silkeborg. Hermed ligger Silkeborg i midterfeltet angående udbredelsen af bredbånd af de sammenlignede kommuner. En opgørelse af antallet af hotspots efter postnummer, viser at Silkeborg har næstfærrrest hotspots af de opgjorte områder, kun Viborg har færre. Århus har til gengæld langt det største antal hotspots. 5

7 1. Folketal 1.1 Indbyggertal Indbyggertallet i Silkeborg Kommune er pr. 1. januar 2007 opgjort til personer. Det gør Silkeborg Kommune til den 11. største kommune i Danmark opgjort efter indbyggertal. Med sine indbyggere (opgjort 1. jan. 2006) er Silkeborg by indbyggermæssigt den 12. største by i Danmark. Tabel 1: Danmarks 20 største byer og kommuner efter indbyggertal 1 By (2006) Indbyggere Kommune (2007) Indbyggere København (hovedstadsregionen) København Århus Århus Odense Aalborg Aalborg Odense Esbjerg Esbjerg Randers Vejle Kolding Randers Horsens Frederiksberg Vejle Viborg Roskilde Kolding Herning Silkeborg Silkeborg Herning Næstved Roskilde Greve Strand Næstved Fredericia Horsens Helsingør Slagelse Køge Sønderborg Viborg Gentofte Holstebro Holbæk Slagelse Hjørring I det efterfølgende er det undersøgt, hvornår Silkeborg Kommune bliver den 10. største kommune i Danmark. Tabel 2 viser en fremskrivning af indbyggertallet for hhv. Silkeborg kommune og Kolding kommune, den nuværende 10. største kommune, indtil I tabellen fremgår tal fra to kilder, Danmarks Statistik samt Silkeborg Kommunes egen befolkningsprognose. 6

8 Tabel 2: Befolkningsfremskrivning indtil Kolding Silkeborg (Danmarks Statistik) Silkeborg (egen befolkningsprognose) og Silkeborg Kommunes befolkningsprognose fra 2007 Ifølge tallene fra Danmarks Statistik vil Silkeborg Kommune have flere indbyggere end Kolding Kommune i år Tallene fra Silkeborg Kommunes egen befolkningsprognose spår imidlertid, at dette vil ske allerede næste år. Befolkningsprognoser fra Danmarks Statistik er undersøgt for de øvrige kommuner frem til år I denne periode vil Silkeborg kommune ikke blive større end de øvrige kommuner på top 10 listen, men Silkeborg kommune bliver til gengæld heller ikke overhalet indbyggermæssigt af andre kommuner, som i dag har færre indbyggere. Det betyder til sammen, at Silkeborg efter Silkeborg Kommunes egen befolkningsprognose vil være Danmarks 10. største kommune i år 2008 og ifølge Danmarks Statistik i år Aldersfordeling for Silkeborg Kommune Aldersfordelingen pr. 1. jan i Silkeborg Kommune er vist i nedenstående figur. Figur 1: Aldersfordelingen i Silkeborg Kommune 2007 antal personer Aldersfordeling i Silkeborg Kommune år år år år år år aldersgruppe I Silkeborg Kommune er der flest indbyggere i aldersgruppen år. Det mest overraskende i aldersfordelingen er antallet af indbyggere i aldersgruppen år, som er meget lavt i 7

9 forhold til både antallet af hhv. lidt yngre og lidt ældre borgere. Forklaringen er sandsynligvis, at mange unge mennesker flytter fra kommunen for at få en videregående uddannelse. I nedenstående tabel 3 er aldersfordelingen i Silkeborg Kommune sammenlignet med aldersfordelingen på landsplan. I tabellen er det markeret med hhv. grønt og blåt, når Silkeborg Kommune har en hhv. større eller mindre andel af en aldersgruppe end andelen på landsplan. Tabel 3: Aldersfordeling i Silkeborg Kommune og hele landet år år år år år år år år år år 100 år + Hele landet 12,1 % 12,4 % 11,4 % 14,1 % 14,7 % 13,4 % 11,3 % 6,5 % 3,5 % 0,6 % 0,0 % Silkeborg Kommune 13,5 % 13,3 % 9,8 % 14,3 % 14,7 % 13,8 % 10,7 % 6,0 % 3,2 % 0,6 % 0,0 % Forskel * + 1,4 + 0,9-1,6 + 0,2 0,0 + 0,5-0,7-0,5-0,3 0,0 0,0 *) Forskellen mellem tallene kan variere fra forskellen på tallene i figuren, da figurens tal er afrundede Kilde: Danmarks statistik, Statistikbanken Silkeborg Kommune har således flere indbyggere i aldersgruppen 0-19 år i forhold til andelen på landsplan (2,3 procentpoint). Derimod er der 1,6 procentpoint færre årige, hvilket er det største udsving i forhold til tallene for hele landet. Igen kan dette højest sandsynligt forklares ved, at mange i denne aldersgruppe flytter for at få en uddannelse. Andelen af personer mellem år er en anelse større (0,7 procentpoint) end andelen for hele landet, mens der er 1,5 procentpoint færre personer på 60 år eller derover. Kort sagt er der i Silkeborg Kommune flere børn, lidt flere årige, færre årige og personer på 60 år eller derover end tilfældet er på landsplan. 1.3 Aldersfordeling i sammenligningskommunerne Herefter sammenlignes aldersfordelingen i Silkeborg Kommune med aldersfordelingen i 5 udvalgte kommuner. De 4 ud af 5 kommuner er udvalgt fordi de har lignende indbyggertal, ligesom flere af dem geografisk ligger i omtrent samme afstand fra Århus som Silkeborg Kommune. Disse 4 er; Herning, Horsens, Randers og Viborg Kommune. Den 5. kommune er Århus, som er udvalgt, fordi det er områdets hovedby. Disse 5 kommuner vil fungere som sammenligningskommuner igennem hele rapporten. Nedenstående tabel viser de udvalgte kommuners afvigelse fra den procentvise aldersfordeling på landsplan. For overskuelighedens skyld er der denne gang inddelt i færre aldersgrupper, ligesom det kun er markeret med hhv. grønt og blåt ved en afvigelse på over +/- 0,5 procentpoint eller derover. 8

10 Tabel 4: Afvigelser fra aldersfordelingen på landsplan for sammenligningskommunerne 0-19 år år år år + Silkeborg + 2,3-1,6 + 0,7-1,5 Herning + 2,1-0,3-0,3-1,7 Horsens + 0,5 + 0,7 + 0,1-1,3 Randers - 0,1-0,8 + 0,1 0,8 Viborg + 1,8-1,3 + 0,1-0,8 Århus - 1,5 + 8,6-2,5-4,6 Kilde: Danmark statistik, Statistikbanken Det ses, at næsten alle de udvalgte kommuner har betydelig flere børn end andelen på landsplan. Dette gælder dog ikke Århus og Randers. Andelen i gruppen årige ligger under andelen på landsplan for alle kommuner undtagen Horsens og Århus. Sidstnævnte har, som forventet, en betydelig større andel i denne aldersgruppe, idet man i Århus har rigtig mange studerende. For gruppen år gælder, at Silkeborg Kommune som den eneste, har en nævneværdig større andel i denne gruppe. Det er en fordel for kommunen, da det oftest er denne aldersgruppe, som bidrager med flest indtægter til kommunen. Næsten alle kommunerne har færre ældre end tilfældet på landsplan. Den eneste kommune dette ikke gælder for er Randers, som har en andel, der er større end landsandelen. 2. Uddannelsesniveau 2.1 Uddannelsesniveauet i Silkeborg Kommune Nedenstående figur viser uddannelsesniveauet for befolkningen i hhv. Silkeborg Kommune og landet som helhed i

11 Figur 2: Befolkningen højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) i 2005 i Silkeborg og hele landet andel i procent Uddannelsesniveau 40,0 35,0 30,0 25,0 Silkeborg Kommune Hele landet 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 grundskole almengymnasial udd. erhversgymnasial udd. erhversudd. korte videregående udd. mellemlange videregående udd. lange videregående udd. uoplyst Uddannelse Forklaring: Bachelor er lagt sammen med kategorien mellemlange videregående udd. Den største afvigelse fra fordelingen på landsplan er i kategorien erhvervsuddannelse. I Silkeborg Kommune har 3,2 procentpoint flere en erhvervsuddannelse. Herudover har man lidt større andele med korte og mellemlange uddannelser. Til gengæld har man en mindre andel med almengymnasiale og med lange videregående uddannelser. Samlet set står Silkeborg stærkest i midtersektionen af uddannelsesfeltet. 2.2 Uddannelsesniveauet i sammenligningskommunerne 2005 Herefter sammenlignes med de 5 sammenligningskommuners fordeling i uddannelsesgrupperne. 10

12 Figur 3: Befolkningen højeste fuldførte uddannelse (15-69 år) i 2005 i udvalgte kommuner Strategi og Udvikling andel i procent Uddannelsesniveau 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 Silkeborg Herning Horsens Randers Viborg Århus Hele landet 5,0 0,0 grundskole almengymnasial udd. erhversgymnasial udd. erhversudd. korte videregående udd. mellemlange videregående udd. uddannelse lange videregående udd. Uoplyste svar er udeladt af figuren, bachelor er lagt sammen med kategorien mellemlange videregående udd. I opsamlingen af figurens tal vil der indledningsvist først sammenlignes mellem Silkeborg Kommune og de fire kommuner, som indbyggermæssigt ligger tæt op ad Silkeborg Kommune. Disse kommuner er Herning, Horsens, Randers og Viborg Kommune. Først til sidst kommenteres på Århus Kommune, fordi denne mht. uddannelsesniveau adskiller sig meget fra de øvrige. De 4 sammenligningskommuner har alle en tydelig højere andel af personer udelukkende med grundskoleuddannelse i sammenligning med Silkeborg Kommune, hvis andel svarer til andelen på landsplan. Mht. til erhvervsuddannelse adskiller de 4 sammenligningskommuner sig ikke væsentlig fra Silkeborg Kommune. De har ligesom Silkeborg Kommune en større andel af personer med en erhvervsuddannelse end andelen for hele landet. Til gengæld har Silkeborg Kommune en lidt højere andel af personer med mellemlange og lange videregående uddannelser i forhold til de 4 sammenligningskommuner. Århus skiller sig ikke alene meget ud fra de andre kommuner, som er inddraget her, men skiller sig også meget ud fra landet som helhed med uddannelsesfordelingen for befolkningen. Århus har relativt langt færre, der udelukkende har grundskole eller en erhvervsuddannelse, men til gengæld relativt flere med almengymnasial, mellemlang og lange videregående uddannelser. Dette er ikke overraskende siden mange af de mellemlange og lange videregående uddannelser er placeret i Århus. Den store andel personer med almengymnasial uddannelse kan formentligt til dels forklares ved det antal studerende, som er i gang med en videregående uddannelse, men endnu ikke har afsluttet den. 11

13 3. Indkomstfordeling 3.1 Indkomstfordeling i Silkeborg Kommune 2005 Det er i denne rapport valgt at opgøre indkomst efter bruttoindkomsten. Bruttoindkomsten omfatter al indkomst (før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pension), der inddrages under den almindelige indkomstbeskatning, herunder indkomst som medarbejdende ægtefælle. Figur 4 viser fordelingen af skattepligtige personer på 15 år eller derover på bruttoindkomstintervaller for Figur 4: Bruttoindkomstfordeling i Silkeborg Kommune og hele landet 2005 andel i procent under kr kr kr. Indbyggernes bruttoindkomst kr kr kr kr kr. Silkeborg Hele landet kr. og over indkomst Figuren viser, at der er flest personer med en indkomst mellem kr. både på landsplan og i Silkeborg Kommune. I forhold til fordelingen af indkomster på landsplan er der i Silkeborg Kommune større andele med indkomster mellem kr. (2,8 procentpoint). Der er så til gengæld forholdsvis færre, der har indkomster under kr. (2,1 procentpoint) og over kr. (0,7 procentpoint). Gennemsnitsindkomsten for skattepligtige personer på 15 år eller derover var for Silkeborg Kommune i kr., mens den for hele landet var kr. En forskel på ca kr. Hernæst undersøges gennemsnitsindkomsten over tid for Silkeborg Kommune og hele landet. Tallene er reguleret efter forbrugerprisindekset, således at alle tal er i 2005-priser og derfor direkte sammenlignelige. 12

14 Tabel 5: Gennemsnitlig prisreguleret bruttoindkomst Silkeborg kr kr kr kr kr. Hele landet kr kr kr kr kr. Forskel kr kr kr kr kr. Af tabellen fremgår det, at den gennemsnitlige indkomst har været højere for Silkeborg Kommune end i landet som helhed igennem de seneste 5 år med tilgængelige tal. Herudover er forskellen også steget over årene, dog med et lille fald fra 2004 til Forskellen er på trods af dette alligevel stadig markant. 3.2 Indkomst i sammenligningskommunerne Nedenstående tabel viser gennemsnitsbruttoindkomsten for skattepligtige personer på 15 år eller derover for de 5 sammenligningskommuner. Der skal dog gøres opmærksom på, at nogle af disse tal vil være behæftet med en vis usikkerhed, idet de bygger på tal fra de gamle kommuneinddelinger. Dette gælder særligt for Randers Kommune. En mere udførlig beskrivelse kan findes under tabellen. Tabel 6: Gennemsnitlig bruttoindkomst i sammenligningskommunerne 2005 Silkeborg Viborg * Herning Horsens** Århus Randers *** Hele landet kr kr kr kr kr kr kr. *) Tallene for Viborg Kommune er opgjort som summen af tallene for de gamle Karup, Fjends, Viborg, Bjerringbro, Tjele og Møldrup Kommuner. Den nye Viborg Kommune består herudover også af en lille del af den gamle Aalestrup Kommune, men idet det er en meget lille del, vurderes at denne tilnærmelse ikke fører til væsentlige afvigelser i tallene. **) Tallene for Horsens Kommune er opgjort som summen af tallene for den gamle Gedved, Horsens og Brædstrup Kommune. Idet det kun er en meget lille del af Brædstrup Kommune, som ikke blev en del af den nye Horsens Kommune, vurderes at denne tilnærmelse ikke fører til væsentlige afvigelser i tallene. ***) Tallene for Randers Kommune er her opgjort som de gamle Randers, Purhus, Nørhald og Langå Kommuner. Da det kun er lidt over halvdelen af Langå Kommune, som er lagt under den nye Randers Kommune, og da kommunen udover de førnævnte kommuner også består af en væsentlig del af de tidligere Mariager og Sønderhald Kommuner, må tallene siges at være karakteriseret af betydelige usikkerheder. Sidst i rapporten findes i appendix 1 et kort over den gamle og nye kommuneinddeling. Af tabellen ses det, at Silkeborg Kommune er den af kommunerne, som har den største gennemsnitsbruttoindkomst. Faktisk ligger alle de andre kommuner under den gennemsnitlige bruttoindkomst for hele landet. Randers Kommune har den laveste gennemsnitsindkomst, ca kr. under Silkeborg Kommune. Dog er tallene fra netop Randers behæftet med en vis usikkerhed. 13

15 Næstefter undersøges fordelingen af bruttoindkomster på indkomstintervaller for sammenligningskommunerne. Igen gælder der for Horsens, Randers og Viborg Kommune, at tallene bygger på en tilnærmelse. Se nærmere beskrivelse i boksen ovenfor. Figur 5: Bruttoindkomstfordeling i sammenligningskommunerne 2005 Bruttoindkomstfordeling Silkeborg Viborg * Herning Horsens ** Århus Randers *** under kr kr kr kr kr. og over Hele landet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Det fremgår, at Randers Kommunes lave gennemsnitsindkomst skal forklares ved en stor andel personer i indkomstgruppen kr. og færre personer i de to højeste indkomstgrupper. Igen mindes dog om, at tallene for Randers Kommune er usikre. Århus Kommune skiller sig ud fra de andre ved at have en forholdsvis stor andel af personer i den laveste indkomstgruppe, men har dog samtidig også en pæn andel af personer i de to højeste indkomstgrupper. Silkeborg Kommunes høje gennemsnitsindkomst i forhold til sammenligningskommunerne skal først og fremmest forklares ved den lave andel af personer med en indkomst under kr., koblet med flere personer i de to højeste indkomstgrupper. 4. Bevægelser i befolkningen 4.1 Befolkningsfremskrivning for Silkeborg Kommune Befolkningsfremskrivninger medregner alle forandringer i antallet af personer i kommunen, således både til- og fraflyttere, ud- og indvandrere og antallet af fødte og døde. Nedenstående tabel viser to befolkningsfremskrivninger for Silkeborg Kommune indtil Den ene er lavet af Danmark Statistik, mens den anden er tal fra Silkeborg Kommunes egen befolkningsfremskrivning. 14

16 Figur 6: Befolkningsfremskrivning for Silkeborg Kommune antal personer Befolkningsprognose Silkeborg Kommune Danmarks statistik Silkeborgs egen prognose år Kilde: Danmark Statistik, Statistikbanken, Silkeborg Kommunes befolkningsprognose 2007 Efter Silkeborg Kommunes egen befolkningsprognose vil der i 2019 være omkring indbyggere i kommunen, svarende til en stigning på 11,5 %, mens der ifølge Danmarks Statistik vil være ca færre, en stigning på 8,6 %. Nedenfor er befolkningsfremskrivningen for Silkeborg Kommune efter de to modeller sammenlignet med væksten for hele landet, som ifølge prognosen vil stige med 2,3 %. Figur 7: Befolkningsprognose for Silkeborg og hele landet frem til 2019 indeks 2007= Befolkningsprognose Silkeborg og hele landet Silkeborg EB Silkeborg DS Hele landet DS år Forklaring: DS = Danmarks Statistik, EB = egen befolkningsprognose og Silkeborg Kommunes befolkningsprognose

17 Som det fremgår af figuren, vil Silkeborgs Kommunes indbyggertal vokse betydeligt mere end indbyggertallet for hele landet, uanset hvilken af de to befolkningsprognoser man vælger. I tabel 7 er den procentvise stigning i befolkningen udregnet for forskellige aldersgrupper. Det er valgt at anvende Silkeborg Kommunes egen befolkningsfremskrivning, idet den antages at være mest præcis. For overskuelighedens skyld er alene gengivet tal for 2007, 2013 og Tabel 7: Befolkningsprognose for Silkeborg Kommune inddelt i aldersgrupper Stigning i Stigning Stigning hele i procent landet 0-6 år ,09 % -9,03 % 7-16 år ,03 % - 8,38 % 17-24år ,7 % 16,7 % 25-49år ,14 % -10,1 % 50-64år ,34 % 2,97 % 65-79år ,4 % 41,0 % 80-99år ,2 % 23,1 % I alt ,5 % 2,3 % Kilde: Silkeborg Kommunes befolkningsprognose For Silkeborg Kommune gælder, at den største nominelle og procentvise stigning vil ske i aldersgruppen år (51 %), efterfulgt af de årige, som stiger med 32 %. De ældste, gruppen af årige repræsenterer også en stor stigning procentvis, mens de årige og årige stiger en lille smule. Antallet af 0-6-årige samt årige vil ikke ændre sig væsentligt. Samlet set er det altså aldersgrupperne år og personer over 64 år, som stiger mest. Dette gælder ligeledes på landsplan. Den væsentligste forskel mellem hele landet og Silkeborg Kommune, er at antallet i aldersgrupperne optil 16 år og år på landsplan vil falde betydeligt. Figur 8 viser forandringen i den relative aldersfordeling for Silkeborg Kommune frem til På denne måde kan man se, hvorledes aldersgrupperne udvikler sig i forhold til hinanden. 16

18 Figur 8: Den relative aldersfordeling indtil 2019 antal personer Relativ aldersfordeling 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 80-99år 65-79år 50-64år 25-49år 17-24år 7-16 år 0-6 år 20% 10% 0% år Kilde: Silkeborg Kommunes befolkningsprognose 2007 Det ses, at der bliver væsentlig færre i den arbejdsaktive alder (25-64 år) i forhold til de andre aldersgrupper, selvom de nominelt bliver flere. Faldet er på 3,8 procentpoint, fra en andel på 53,4 % til 49,6 %. Andelen af personer under 25 år vil forblive ca. det samme, hvilket betyder, at det er gruppen af personer over 64 år, som stiger tilsvarende. 4.2 Befolkningsfremskrivning i sammenligningskommunerne Herefter er befolkningsprognoser fra Danmarks Statistik undersøgt for de 5 sammenligningskommuner Tabel 8: Procentvis befolkningsfremskrivning for hele landet og sammenligningskommunerne Silkeborg Herning Horsens Randers Viborg Århus Gns. Hele landet Silkeborg egne tal ,4 1,0 3,7 1,4 1,6 2,2 2,2 0,9 6, ,1 1,7 7,0 2,6 2,7 4,6 4,1 1,6 9, ,6 2,3 10,1 3,8 3,8 6,9 5,9 2,3 11,5 Forklaring: De grønne felter markerer de kommuner, som ligger over gennemsnittet for de 6 kommuner, Silkeborg Kommunes egen befolkningsprognose Det er for overskuelighedens skyld valgt først alene at kommentere på tallene fra Danmarks Statistik. Som det ses af tabellen, ligger alle de udvalgte kommuner, undtagen Herning, pænt over befolkningsstigningen på landsplan. Tallene for Herning svarer stort set til befolkningsprognosen for hele landet. Ifølge tallene fra Danmarks Statistik har Silkeborg Kommune den næsthøjeste vækst i indbyggertallet, kun overgået af Horsens. Silkeborg og Horsens ligger betydeligt over gennemsnittet for de 6 kommuner, mens Århus Kommune ligger en anelse over. 17

19 Når man ser på den procentvise vækst efter Silkeborg Kommunes egen befolkningsprognose ligger Silkeborg Kommune klart i spidsen, med tal som er betydeligt højere end alle de andre kommuners. Man skal dog være en anelse forsigtig med at sammenligne disse tal, da det er muligt at andre kommuner, ligesom Silkeborg Kommune, også afviger fra tallene fra Danmarks Statistik. 4.3 Flyttemønster for Silkeborg Kommune En del af befolkningstilvæksten til kommunen sker og vil ske i form af tilflytning. Hermed menes alene de personer, som flytter til kommunen fra et andet sted i landet. Tilflytning er særlig interessant, når det kommer til befolkningstilvækst, da det især er denne parameter som Kommunerne selv kan påvirke. Nedenstående afsnit vil derfor undersøge til- og fraflytning for Silkeborg Kommune nærmere. Tabel 9 viser den samlede til- og fraflytning for de kommuner, som i dag udgør Silkeborg Kommune, igennem de seneste 10 år. Det fremgår, at der siden år 2000 har været flere tilflyttere end fraflyttere til Silkeborg Kommune. Tabel 9: Til- og fraflytning for Silkeborg Kommune Årstal Tilflytning Fraflytning Nettotilflytning Gennemsnit seneste 10 år Gennemsnit seneste 5 år Kilde: Danmark Statistik, Statistikbanken I figur 9 kan man se, hvordan tendensen, efter et tidligere lidt mudret billede, er en klar stigning i nettotilflytningen til Silkeborg Kommune. Stigningen er dels et resultat af flere tilflyttere, dels færre fraflyttere. 18

20 Figur 9: Nettotilflytning til Silkeborg Kommune de sidste 20 år antal personer 1000 Nettotilflytning årstal Kilde: Danmark Statistik, Statistikbanken I det efterfølgende vil der blive set nærmere på til- og fraflytningen for Tabel 10 viser, hvilke kommuner tilflytterne til Silkeborg Kommune er flyttet fra, og hvor fraflytterne er flyttet til i Tabel 10: Til- og fraflyttere for Silkeborg Kommune i 2006 efter kommune Tilflyttere Fraflyttere Fraflytningskommune Antal Tilflytningskommune Antal Århus 829 Århus 632 Viborg 414 Viborg 438 Skanderborg 365 Ikast-Brande 255 Ikast-Brande 245 Skanderborg 216 Favrskov 206 København 176 København 179 Favrskov 157 Herning 154 Horsens 138 Horsens 134 Aalborg 129 Aalborg 122 Herning 114 Randers 104 Randers 109 Andre kommuner 1435 Andre kommuner 1134 I alt 4187 I alt 3507 Det viser sig, at de 10 kommuner, som flest flytter til fra Silkeborg Kommune, og flest kommer fra til Silkeborg Kommune, er de samme, og de optræder tilmed i næsten identisk rækkefølge. Flest flytter mellem Århus og Silkeborg Kommune og Viborg og Silkeborg Kommune, og udover København er billedet præget af de omkringliggende kommuner. 19

21 Det er selvfølgelig ikke så underligt, at der kommer mange tilflyttere fra de meget store kommuner som København, Aalborg og Århus. Derfor er tallene, for de samme 10 kommuner, nedenfor udregnet i forhold til deres indbyggertal. Tabel 11 viser de 5 kommuner, som der efter denne udregning, hhv. kommer flest tilflyttere fra og flytter flest fraflyttere til. Tabel 11: Til- og fraflyttere for Silkeborg Kommune i 2006 efter kommune ift. indbyggertal Tilflyttere Fraflyttere Fraflytningskommune Andel i procent Tilflytningskommune Andel i procent Århus 1,06 Ikast-Brande 0,65 Skanderborg 0,67 Viborg 0,48 Ikast-Brande 0,62 Skanderborg 0,40 Favrskov 0,47 Favrskov 0,35 Viborg 0,46 Århus 0,21 Det er stadig stort set de samme kommuner, som ligger højt på begge lister, om end rækkefølgen for især fraflytternes tilflytningskommune er ændret betydeligt, hvor Århus kommune er gået fra en 1. plads til en 5. plads. Figur 10 viser aldersfordelingen for nettotilflytterne. Dvs. antallet af tilflyttere fratrukket antallet af fraflyttere for hver aldersgruppe. Dermed kan man se, hvordan kommunen øgede sin befolkning vha. tilflytning i de forskellige aldersgrupper i Figur 10: Nettotilflytternes aldersfordeling i 2006 i Silkeborg Kommune antal personer 300 Nettotilflytning Silkeborg Kommune år 18-29år 30-39år 40-64år 65-95år aldersgruppe Som det fremgår, var nettotilflytterne overvejende personer i aldersgruppen år og børn. Der er en naturlig sammenhæng i mellem disse to grupper, idet det oftest er personer i alderen år, som har mindre børn. Hele 72 % af nettotilflytterne var således i 2006 under 40 år. I aldersgruppen år er nettotilvæksten lige akkurat negativ (4 personer). Dette 20

22 skyldes formentligt, som tidligere sagt, at mange i denne aldersgruppe flytter for at få en uddannelse. I nedenstående tabel er til- og fraflytningen for Silkeborg Kommune opgjort efter husstande. De nyeste tal er fra 2005, hvor nettotilflytningen til kommunen var 810 personer. Tabel 12: Til- og fraflyttede husstande for Silkeborg Kommune 2005 Tilflyttede husstande Fraflyttede husstande Nettotilflyttede husstande Silkeborg Kommune Nettotilflytningen af husstande var således i husstande. Herefter er bruttoindkomsten for til- og fraflyttere til Silkeborg Kommune undersøgt. De seneste tal er fra 2005, hvor der som tidligere sagt var 810 nettotilflyttere. Nedenstående tabel viser fordelingen af skattepligtige til-, fra- og nettotilflyttere på 15 år eller derover efter bruttoindkomstintervaller. Idet børn og ikke-skattepligtige personer er udeladt er det samlede antal nettotilflytterne 569 personer i alt. 4.4 Nettotilflytternes bruttoindkomst i Silkeborg Kommune Tabel 13: Bruttoindkomst for skattepligtige til-, fra- og nettotilflyttere (15 år +) i 2005 Under kr kr kr kr kr kr. Over kr. Tilflyttere Fraflyttere Nettotilflyttere Tabellen er nedenfor omdannet til en figur for at give et bedre overblik. 21

23 Figur 11: Skattepligtige til-, fra og nettotilflytters bruttoindkomst i alderen 15 år + for 2005 antal personer Til- og fraflytteres bruttoindkomst Tilflyttere Fraflyttere Nettotilflyttere Under kr kr kr kr kr kr. Over kr. indkomstinterval Det fremgår af figuren, at antallet af til- og fraflyttere falder i takt med stigende bruttoindkomst. I alle indkomstintervaller er der flere tilflyttere end fraflyttere, men ser man på nettotilflytningen er det tydeligt, at der i de høje indkomstgrupper er langt flere tilflyttere end fraflyttere. Fraflyttere fra Silkeborg Kommune havde således i 2005 en gennemsnitsindkomst på kr., mens tilflyttere til Silkeborg Kommune havde en gennemsnitsindkomst på kr.. I alt førte flyttemønsteret for 2005 for Silkeborg Kommune til, at bruttoindkomsten for det kommende år blev øget med kr Flyttemønster for sammenligningskommunerne I det følgende afsnit er flyttemønsteret for de 5 sammenligningskommuner undersøgt. Tabel 14 viser nettotilflytningen for Silkeborg kommune og sammenligningskommunerne. Tabel 14: Nettotilflytning 2006 til udvalgte kommuner Silkeborg Herning Horsens Randers Viborg Århus Antal personer Pct. af alle indbyggere 0,79 % - 0,26 % 0,72 % 0,27 % 0,29 % - 0,59 % 22

24 Silkeborg Kommune var den af de seks kommuner, som havde den største nominelle nettotilflytning i Herefter fulgte Horsens Kommune og derefter Randers og Viborg Kommune med lige mange nettotilflyttere. Herning og Århus Kommune havde en negativ nettotilflytning, altså flere fraflyttere end tilflyttere. Vurderes nettotilflytningen i forhold til det samlede antal indbyggere ligger Silkeborg Kommune også i top tæt efterfulgt af Horsens Kommune. Horsens Kommune ser således ud til at være den største konkurrent til Silkeborg Kommune i forhold til at tiltrække indbyggere. Sær man nærmere på aldersfordelingen for nettotilflytterne for Horsens Kommune er hele 96,5 % under 40 år. Dette tal ligger markant over Silkeborg Kommunes, som tidligere nævnt var 72 %. Herefter er aldersfordelingen for nettotilflytterne undersøgt nærmere for sammenligningskommunerne. Tabel 15: Nettotilflytningen i sammenligningskommunerne i 2006 efter alder Silkeborg Herning Horsens Randers Viborg Århus 0-17år år år år I alt Det er her særligt interessant at se på nettotilflytningen for aldersgruppen, som typisk vil være under uddannelse (18 29 år) og aldersgruppen, som typisk er færdiguddannede (30 år +). Som tidligere nævnt har Silkeborg Kommune en lille negativ nettotilflytning i aldersgruppen år. Dette gælder også for Herning og Viborg Kommune, deres tal er tilmed noget højere. Til gengæld er Silkeborg Kommune bedst til at tiltrække borgere, efter de er fyldt 30 år. Den store positive tilflytning i aldersgruppen år betyder samtidig også, at man har stor tilflytning af børn til kommunen. Denne tendens går igen for Horsens Kommune. Billedet er helt modsat, når man kigger på Århus Kommune, som naturligvis tiltrækker mange studerende, men til gengæld har stor fraflytning af personer over 30 år og børn. 4.6 Nettotilflytternes bruttoindkomst for sammenligningskommunerne I dette afsnit er bruttoindkomsten for til- og fraflyttere på 15 år eller derover for sammenligningskommunerne undersøgt for Igen bygger tallene for Horsens, Randers og Viborg Kommune på tidligere anvendte tilnærmelser, bygget på de gamle kommuneinddelinger. Det betyder, at særligt tallene for Randers Kommune er usikre. Først er vist gennemsnitsindkomsten for til- og fraflyttere i sammenligningskommunerne 23

25 Tabel 16: Til- og fraflytternes gennemsnitsbruttoindkomst i sammenligningskommunerne 2005 Silkeborg Herning Horsens* Randers** Viborg*** Århus Nettotilflyttere Tilflyttere kr kr kr kr kr kr. Fraflyttere kr kr kr kr kr kr. Forskel kr kr kr kr kr kr. Overskud følgende år i kr *),**),***) Gælder tallene for indkomster *) Tallene for Horsens Kommune er opgjort som summen af tallene for den gamle Gedved, Horsens og Brædstrup Kommune. Idet det kun er en meget lille del af Brædstrup Kommune, som ikke blev en del af den nye Horsens Kommune, vurderes at denne tilnærmelse ikke fører til væsentlige afvigelser i tallene. **) Tallene for Randers Kommune er her opgjort som de gamle Randers, Purhus, Nørhald og Langå Kommuner. Da det kun er omtrent halvdelen af Langå Kommune, som er lagt under Randers Kommune, og da kommunen udover de førnævnte kommuner også består af en væsentlig del af de tidligere Mariager og Sønderhald Kommuner, må tallene siges at være karakteriseret af betydelige usikkerheder. ***) Tallene for Viborg Kommune er opgjort som summen af tallene for de gamle Karup, Fjends, Viborg, Bjerringbro, Tjele og Møldrup Kommuner. Den nye Viborg Kommune består herudover også af en lille del af den gamle Aalestrup Kommune, men idet det er en meget lille del, vurderes at denne tilnærmelse ikke fører til væsentlige afvigelser i tallene. Sidst i rapporten findes i appendix 1 et kort over den gamle og nye kommuneinddeling. Det ses, at Horsens Kommune har den største gennemsnitsbruttoindkomst for tilflyttere, mens Århus har den laveste. For Herning og Århus Kommune gælder, at fraflytterne har større gennemsnitsbruttoindkomst end tilflytterne. Da man tilmed har negativ nettotilflytning, betyder det, at man mindsker den samlede bruttoindkomst for kommunen, især for Århus Kommunes vedkommende med op mod 800 mio.kr. Silkeborg Kommune er den kommune, som øger sin samlede bruttoindkomst med det største beløb, ligesom man også er den kommune med det største spænd mellem til- og fraflytternes bruttoindkomst. Dette spænd, sammen med en lille forskel i antallet af nettotilflyttere, forklarer, hvorfor Horsens Kommune ikke har det største overskud, trods den største gennemsnitsbruttoindkomst for tilflytterne. 4.7 Tilflytternes uddannelse Det har ikke været muligt at finde tal for nettotilflytternes uddannelse, men nedenstående figur fra en rapport udarbejdet for Region Midtjylland giver et indtryk af antallet af højtuddannede tilflyttere i arbejdsstyrken i forhold til antallet af tilflyttere i arbejdsstyrken i alt. I figuren er kommunerne inddelt i tre kategorier: Storbyer, egnscentre og oplandskommuner. Silkeborg kommune og sammenligningskommunerne, bortset fra Århus, er placeret i kategorien egnscentre. Figuren er bygget op på den måde, at den højest scorende kommune i Danmark, Rudersdahl Kommune, er sat til indeks = 100 i alle 3 kategorier. Herudover viser figuren den kommune med den højeste og laveste score i hele landet. 24

26 Figur 12: Tilflytternes uddannelse Kilde: Udgangspunkt for vækst i Region Midtjylland De første skridt til et faktabaseret grundlag. Copenhagen Economics ApS og Inside Consulting, oktober Af figuren kan man konkludere, at Silkeborg kommune har flest højtuddannede tilflyttere til arbejdsstyrken ift. til antallet af tilflyttere til arbejdsstyrken i alt af sammenligningskommunerne i kategorien egnscentre, dog tæt efterfulgt af Viborg Kommune. Herning og Randers Kommune er meget lavt placeret, mens Horsens Kommune ligger i midten. Hillerød Kommune scorer højest i hele landet, mens Hjørring Kommune har den laveste score for hele landet. Det er desværre ikke muligt at sammenligne med Århus Kommune. 5. Boliger Nedenstående tabel viser stigningen i antallet af samtlige boliger i Silkeborg Kommune og sammenligningskommunerne fra 2005 til Igen skal der gøres opmærksom på, at tallene mht. Horsens, Randers og Viborg Kommune bygger på en tilnærmelse, se den uddybende forklaring under tabellen. Tabel 17: Stigningen i antallet af boliger i Silkeborg Kommune og sammenligningskommunerne Silkeborg Horsens * Herning Randers ** Viborg *** Århus Hele landet Stigning Stigning i procent 1,73 % 1,63 % 0,48 % 0,87 % 1,14 % 1,13 % 0,91 % 25

27 *) Tallene for Horsens Kommune er opgjort som summen af tallene for den gamle Gedved, Horsens og Brædstrup Kommune. Idet det kun er en meget lille del af Brædstrup Kommune, som ikke blev en del af den nye Horsens Kommune, vurderes at denne tilnærmelse ikke fører til væsentlige afvigelser i tallene. **) Tallene for Randers Kommune er her opgjort som de gamle Randers, Purhus, Nørhald og Langå Kommuner. Da det kun er omtrent halvdelen af Langå Kommune, som er lagt under Randers Kommune, og da kommunen udover de førnævnte kommuner også består af en væsentlig del af de tidligere Mariager og Sønderhald Kommuner, må tallene siges at være karakteriseret af betydelige usikkerheder. ***) Tallene for Viborg Kommune er opgjort som summen af tallene for de gamle Karup, Fjends, Viborg, Bjerringbro, Tjele og Møldrup Kommuner. Den nye Viborg Kommune består herudover også af en lille del af den gamle Aalestrup Kommune, men idet det er en meget lille del, vurderes at denne tilnærmelse ikke fører til væsentlige afvigelser i tallene. Sidst i rapporten findes i appendix 1 et kort over den gamle og nye kommuneinddeling. Silkeborg Kommune har med en stigning på 1,73 % den største stigning i antallet boliger, tæt efterfulgt af Horsens Kommune. Herning Kommune har den laveste stigning og både Herning og Randers har en lavere stigning end stigningen på landsplan. Disse tal kan have en sammenhæng med antallet af nettotilflyttere, hvor Silkeborg Kommune ligeledes havde det størst antal, efterfulgt af Horsens Kommune. Ifølge Silkeborg Kommunes egen befolkningsprognose forventer man, at der frem til år 2019 vil blive bygget nye boliger, hvilket svarer til ca. nye 640 boliger om året. 6. Arbejdsmarked 6.1 Arbejdsstyrken i Silkeborg Kommune Arbejdsstyrken er opgjort som de beskæftigede og ledige i aldersgruppen år. Medregnet er således ikke personer, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Tabel 18: Arbejdsstyrken i Silkeborg Kommune og hele landet 2006 Arbejdsstyrken Arbejdsstyrkens Ledige Lediges andel af andel af arbejdsstyrken befolkningstallet Silkeborg Kommune ,8 % ,8 % Hele landet ,8 % ,7 % Som det ses af tabellen er arbejdsstyrken i Silkeborg Kommune en større andel af befolkningen end tilfældet på landsplan. Samtidig er andelen af ledige hele 0,9 procentpoint under andelen for hele landet. Dette er samlet set en fordel, idet der således er en større arbejdsstyrke, som betyder øgede indtægter for kommunen, såfremt de altså er i beskæftigelse, hvilket det lave ledighedstal fortæller, at en meget stor andel er. Nedenfor er arbejdsstyrken vist for forskellige aldersgrupper 26

28 Figur 13: Arbejdsstyrkens aldersfordeling i Silkeborg 2006 Procent Arbejdsstyrken i aldersgrupper 14,0 12,0 10,0 Hele landet Silkeborg 8,0 6,0 4,0 2,0 0, år år år år år år år år år år år Alder I figurens ses det, at arbejdsstyrken er størst for personer i alderen 30 til 44 år. Dette gælder både for Silkeborg Kommune og for hele landet. I forhold til arbejdsstyrken på landsplan består arbejdsstyrken i Silkeborg Kommune af færre yngre i tyverne og flere ældre i halvtredserne. I gruppen år er der 1,8 procentpoint færre end på landsplan, mens der er 1,1 procentpoint flere årige. Disse tal er ikke overraskende, da det tidligere er vist, at der i Silkeborg Kommune bor et forholdsvis lavt antal personer i aldersgruppen år, hele 1,6 procentpoint færre end tilfældet på landsplan. Ulempen ved denne fordeling er, at Silkeborg Kommune, ligesom på landsplan, må indstille sig på, at langt flere forlader arbejdsmarkedet, end der kommer nye til, pga. af forskelle i størrelsen af årgangene. Som tidligere nævnt vil andelen af personer mellem år falde med ca. 3,8 procentpoint (figur 8) frem til I det følgende er undersøgt, hvorledes befolkningsprognoserne for personer alene i den arbejdsdygtige alder ser ud for Silkeborg Kommune. Det er dog vigtigt, i forhold til tallene ovenfor, at være opmærksom på, at aldersinddelingen nedenfor er anderledes. Med denne aldersdeling vil andelen af personer mellem år falde fra 64,6 % til 62,8 %, dvs. et fald på 1,8 procentpoint. Tallene for Silkeborg Kommune er fra Silkeborg Kommunes befolkningsfremskrivning, mens tallene for hele landet er fra Danmarks Statistik. 27