Kvalitetsrapport. Greve Kommune skolevæsen

Transkript

1 Kvalitetsrapport Greve Kommune skolevæsen Oktober 2011

2 Indhold Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 De globale krav 4 Rejseholdets anbefalinger i korte træk 4 Hvordan matcher Greve Kommune anbefalingerne? 4 Mål/Fokusområder 5 Fokusområder 6 Elevfravær 7 Resultater for drenge og piger 8 Lærerkvalifikationer 10 Rammebetingelser 11 Anvendelse af lærerressourcer Udgift pr. elev 12 Konklusion på kommunalt plan inden for almenskoleområdet 13 Benchmarking 13 Resultater 14 De bundne prøvefag Faglig helhedsvurdering 15 De nationale test Særlige resultatområder 16 Specialelever 16 Elever der modtage dansk som andetsprog 16 Andre typer af evalueringer 17 Specialområdet 18 Elevens alsidige udvikling 23 Specialundervisning 24 Elevtrivsel 26 Inklusion 28 Læsning 30 Undervisning af tosprogede elever 32 Strategi for talentudvikling 33 Undervisningsassistenter 34 Konklusion på kommunalt plan 36 Kvalitetsrapport fremhæver udvalgte områder fra Datarapport og særlige indsats-/fokusområder i skolevæsenet som helhed. Skolernes pædagogiske virke beskrives først og fremmest i skolernes egne beskrivelsesrapporter, som er offentlig tilgængelige på skolernes hjemmesider. Alle høringssvar vedlægges Kvalitets- og Datarapporten ved den politiske behandling i Børne- og Ungeudvalget og i Byrådet. 2

3 Indledning Denne kvalitetsrapport omhandler skoleåret 2010/2011 og beskriver de initiativer, der er taget i forbindelse med opfølgning på anbefalingerne fra sidste års rapport. Ud over de lovpligtige oplysninger om rammer og faglige resultater sætter kvalitetsrapporten for Greve Kommune fokus på de vedtagne kommunale målsætninger/fokusområder indenfor skoleområdet. Kvalitetsrapportens udformning er ændret fra tidligere år blandt andet som følge af et udtalt ønske om at gøre kvalitetsrapporten mere brugervenlig og mere handy. Den samlede kvalitetsrapport består af tre elementer: En sammenfattende beskrivelse udarbejdet af administrationen. En datarapport udarbejdet på baggrund af skolernes indrapportering til UNI-C, Center for Skoler og en spørgeskemaundersøgelse til skolernes ledelser. Skolernes egne beskrivelsesrapporter af de områder, der er omfattet af lovbekendtgørelsen samt de særlige aftaleområder, som dels er fælles for skolevæsenet dels for den enkelte skole. Alle materialer forefindes i digital form og kan downloades af alle interesserede. Kvalitetsrapporten behandles efter følgende plan. Dato Handling Kvalitetsrapporten (inkl. datarapporten) sendes i høring. November 2011 Kvalitetsrapporten med de afgivne høringssvar behandles i Børneog Ungeudvalget. December 2011 Kvalitetsrapporten behandles i Byrådet December 2011 Aftalestyringsmøder afholdes med skolerne / januar 2012 Februarmøde 2012 Martsmøde 2012 Udkast til eventuelle særlige handlingsplaner behandles i Børne- og Ungeudvalget. Udkast til eventuelle særlige handlingsplaner behandles i Byrådet. I lighed med tidligere år behandles både special- og almenskolerne i denne sammenfattende beskrivelse og i datarapporten dog er specialområdet også beskrevet i et særligt afsnit (se side 18). 3

4 De globale krav De globale krav Folkeskolen har altid - og især siden været genstand for stor opmærksomhed fra centralt politisk hold, hvilket bl.a. kan ses gennem indførelsen af nationale test, elevplaner og lovpligtige kvalitetsrapporter. Dette skyldes først og fremmest de store globale sammenlignende undersøgelser (benchmarking) på faglige færdigheder, der har fundet sted siden årtusindeskiftet (PISA-undersøgelserne). Det står klart, at Danmarks resultater vedrørende faglighed ikke er fundet tilfredsstillende, selv om der ses forbedringer over PISA-årene. PISA-undersøgelserne viser imidlertid også, at danske elever hører til verdens allerbedste, når det gælder sociale kompetencer og evne til samarbejde. Danske elever ligger desuden helt i top, når det gælder glæde ved skolegang. Der er dog fortsat meget stor fokus på at styrke fagligheden. Regeringens rejsehold har i foråret 2010 gennemført et såkaldt 360-graders eftersyn af folkeskolen og efterfølgende præsenteret en række anbefalinger vedrørende styrkelse af skolen. Rejseholdets anbefalinger i korte træk Styrkelse af pædagogers, læreres og lederes kompetencer. Herunder uddannelse af særlige ressourcepersoner (vejledere mv.). De endelige mål skal være tydeligere og færre. Langt færre elever skal i specialtilbud, men elever med vanskeligheder skal have effektiv støtte. IT i undervisningen skal styrkes endnu mere, og der skal være flere valgmuligheder for elever i udskolingsafdelingerne (7. 9./10. klasse). Brobygningen til ungdomsuddannelserne skal styrkes. Skolerne og kommunerne skal have større frihed til at drive skolerne. Bl.a. fordi forudsætningerne for de enkelte kommuner og skoledistrikter er meget forskellige. Hvordan matcher Greve Kommune anbefalingerne? Greve Kommune har gennem de sidste mange år arbejdet med både et generelt og specifikt kompetenceløft gennem faglige kurser, diplomuddannelser og de særlige vejlederuddannelser. I tilknytning hertil er der i skoleåret igangsat et bredt kompetenceprogram inden for området inkluderende praksis med ugekursusforløb om inklusion for mere end 1000 medarbejdere og tilbud om medarbejderdiplom inden for samme område. Ligeledes indgår lederne i forskellige inkluderende uddannelsestilbud (herunder et diplommodul) med henblik på at gøre skoler og institutioner som organisationer i stand til at arbejde med en inkluderende tænkning - i en inkluderende praksis. 4

5 De globale krav Det overordnede mål er at nedbringe eksklusionsprocenten fra 5,6 % til 3 % over en tre til firårig periode og inden for skoleområdet er der derudover tre specifikke mål: 1. Styrke personalets inkluderingsværktøjer. 2. Styrke arbejdsmiljø og trivsel ved hjælp af styrket kompetence på inklusionsområdet. 3. Arbejde med forældrerollen og forældresamarbejdet i et skole-hjemsamarbejde præget af tillid og gensidig anerkendelse og respekt. For at udvikle og styrke IT som et værktøj i undervisningen er der politisk vedtaget en IT-fag stra tegi for skolerne for med det mål at sætte fokus på udviklingen af brugen af digitale læremidler og hardware som f.eks. notebooks, IPADS m.m. i et mere og mere netbaseret undervisningsmiljø. Selvom Greve Kommune ikke har nået kravet om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse, er det et forhold, som skolerne arbejder meget målbevidst med for at opfylde. Et arbejde, som blandt andet kan ses i opgørelsen af overgangsfrekvensen, hvor der over en treårig benchmarkingperiode er sket en forbedring. Tallene for elevernes valg opgøres både i generelle kategorier samt i mere specifikke underkategorier. De generelle kategorier er: 10. klasse Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Individuelle uddannelser Andet Langt den overvejende del af eleverne (95,6 %) vælger at påbegynde en ungdomsuddannelse indenfor en af de tre førstnævnte kategorier. De resterende 4,4 % dækker over de elever, som påbegynder uddannelse under STU, EGU og produktionsskole, eller som efter endt folkeskole vælger at tage et udlandsophold eller af anden årsag ikke påbegynder en ungdomsuddannelse. For yderligere oplysninger om de unges valg efter endt skole henvises til Ungdommens Uddannelsesvejlednings publikation "Tal på vejen". Blandt andet på disse baggrunde kan det siges, at Greve Kommune matcher Rejseholdets anbefalinger ganske godt, men der vil altid være plads til yderligere udvikling til gavn for den enkelte elev. Mål og fokusområder På kommunalt plan har det politiske niveau i 2010 besluttet, at der ikke hvert år i forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten skal opstilles en række nye fokusområder/mål for på den måde at gøre de kommunale mål mere tydelige og dermed også give skolerne en længere arbejdshorisont. Denne beslutning falder helt i tråd med blandt andet de afgivne høringssvar ved de sidste kvalitetsrapporter, hvor 5

6 Fokusområder bestyrelserne og skolerne som organisationer følte, at der ikke var tid nok til at arbejde i dybden med fokusområderne og indgåede aftaler (aftalestyringen). I forlængelse heraf vil der ikke blive foreslået egentlige nye fokusområder ved fremlæggelsen af denne kvalitetsrapport, da der i skoleåret er påbegyndt et arbejde med at udforme en ny skolepolitik gældende fra næste skoleår og dermed også nye målsætninger for skolernes arbejde. Men naturligvis vil skolerne arbejde videre med de fokusområder (se nedenfor), som ikke er færdiggjorte endnu og de særlige aftaler (om eksempelvis elevfravær, forskellen mellem dreng-pige resultater ved de afsluttende prøver), som er aftalt med skolerne ved de seneste aftaler med skolerne. Fokusområder December 2009 blev nedenstående mål/fokusområder vedtaget i Greve Byråd efter indstilling fra Børne- og Ungeudvalget. Fokusområderne blev omtalt i sidste års rapport Indledning til datarapport med en kort status for hvert enkelt område pr. 01. september FOKUSOMRÅDE 1 - ALMENOMRÅDET: Tema-SFO FOKUSOMRÅDE 2 - ALMENOMRÅDET: Uddannelsesplan FOKUSOMRÅDE 3 - ALMENOMRÅDET: E-learning FOKUSOMRÅDE 4 - ALMENOMRÅDET: Profilskoleprojektet & Dygtige elever FOKUSOMRÅDE 5 - SPECIALOMRÅDET: Evalueringskultur FOKUSOMRÅDE 6 - SPECIALOMRÅDET: Inklusion Status for fokusområde 1 & 4 er, at de er afsluttet og politisk behandlet. For fokusområde 2 gælder det, at der er fuldført tiltag (f.eks. meritlærerprojektet) og igangsat uddannelser (f.eks. vedr. inklusion), som også fortsætter i skoleåret /13. For fokusområde 3 er der iværksat hjemkøb af ca. 75 digitale læremidler, som bl.a. kan nås gennem den undervisnings-cloud (med tilhørende Officeprogram-mer), som alle elever og ansatte i det kommunale skolevæsen har adgang til. Arbejdet med E-learning sker efter de principper, som er politisk besluttet i ITfagstrategi for skolerne ". På denne baggrund kan det konkluderes, at alle fokusområder inden for almenområdet er gennemført og at der fortsat arbejdes videre med fokusområde 2 & 3 Status for fokusområde 5 og 6 på specialområdet er, at der er iværksat processer på samtlige 4 specialskoler, som skaber grundlag for videre udvikling. 6

7 Fokusområder For fokusområde 5 gælder, at skolerne har arbejdet med evalueringskultur på forskellig vis. To af skolerne har gennemført kvalitative evalueringer af deres arbejde, der skal bidrage til at løfte kvaliteten af tilbuddene yderligere. De to andre skoler har gennemført undersøgelser af forældrenes oplevede kvalitet. Resultatet af disse undersøgelser er evalueret, og det vil indgå i skolernes arbejde med kvalitetsrapporten fremadrettet. Undersøgelsen vil evt. danne grundlag for en mere standardiseret undersøgelse af forældrenes oplevede kvalitet. For fokusområde 6 gælder, at det gennem beskrivelsesrapporterne er afdækket, hvordan det vidt forskellige arbejde med inklusion på skolerne foregår. Denne del er afsluttet og fortsætter i det kommunale inklusionsprojekt. Der har skabt grundlag for nye måder at forstå inklusionstænkning på. Dette skal i næste skoleår indarbejdes i endnu højere grad i skolernes virke. Ud over de politisk besluttede fokusområder ønskede Børne- og Ungeudvalget, at skolerne skulle have et særligt fokus på elevfravær og forskellene på pigers og drenges resultater ved de afsluttende afgangsprøver. Alle almenskoler har disse to områder som indsatsområder i den aftalestyring, som administrationen har indgået med skolerne (skolernes indsatser er beskrevet i skolernes beskrivelsesrapporter). Elevfravær Fraværsprocent - ALLE, gennemsnit pr. elev, uanset årsag - Skoleåret : Almenskoler Skole Klassetrin Gns Gns Gns Damagerskolen 5,2% 4,4% 7,6% 7,2% 6,1% 5,0% 7,5% 7,3% 12,8% 9,6% 9,1% 7,4% 6,1% 6,4% Arenaskolen 5,6% 9,3% 8,1% 7,5% 11,1% 7,9% 6,3% 8,9% 7,7% 8,1% - 8,0% 8,4% 9,6% Hedelyskolen 5,2% 5,8% 4,7% 5,1% 5,8% 6,3% 6,3% 6,0% 7,1% 6,2% 11,7% 6,4% 3,9% 4,9% Holmeagerskolen 3,2% 7,3% 5,2% 5,7% 7,0% 7,4% 8,3% 6,9% 9,0% 7,9% - 6,8% 6,3% 5,6% Karlslunde Skole 6,7% 6,3% 7,1% 6,0% 5,9% 6,7% 5,8% 5,6% 8,4% 5,3% - 6,4% 6,5% 5,9% Krogårdskolen 5,8% 6,4% 7,2% 7,3% 7,5% 7,3% 6,5% 11,3% 9,2% 7,9% - 7,6% 7,8% 7,4% Lundegårdskolen 4,9% 5,9% 4,6% 4,6% 5,9% 6,2% ,4% 5,8% 5,3% Mosedeskolen 5,7% 6,0% 4,6% 7,5% 3,3% 1,8% 3,6% 6,1% 3,5% 6,2% - 4,8% 5,3% 5,2% Strandskolen 4,6% 5,1% 5,6% 5,7% 5,0% 4,6% 7,1% 6,2% 6,7% 6,5% - 5,7% 5,6% 6,2% Tjørnelyskolen 5,4% 4,8% 6,2% 4,2% 6,3% 7,1% 5,2% 6,1% 7,9% 7,4% - 6,1% 6,8% 5,9% Tune Skole 3,7% 5,3% 5,4% 5,9% 5,5% 6,5% 6,7% 7,5% 9,8% 7,3% - 6,4% 6,5% 6,4% Gennemsnit ,1% 6,0% 6,0% 6,1% 6,3% 6,1% 6,3% 7,2% 8,2% 7,2% 10,4% 6,5% - - Gennemsnit ,1% 6,6% 5,6% 5,6% 6,0% 6,2% 6,2% 5,9% 7,5% 7,1% 7,4% - 6,3% - Gennemsnit ,5% 5,2% 6,4% 5,7% 6,1% 6,0% 5,4% 7,0% 7,9% 7,4% 8,6% - - 6,3% 7

8 Fokusområder Specialskoler Skole Klassetrin Gns Gns Gns Bugtskolen De Unges Hus Notgangen ,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,7% - Familiehusenes Skole ,5% Kirkemosegård ,4% 10,2% 9,9% 16,0% 10,8% 9,9% - 16,7% Gennemsnit ,4% 5,1% 4,9% 8,0% 5,4% 4,9% - - Gennemsnit ,0% 2,7% 0,0% 0,0% - 0,7% - Gennemsnit ,9% 21,3% 11,1% 11,4% 11,0% ,6% Note: Tal for Bugtskolen, Familiehusenes Skole er ikke tilgængelige som følge af manglende indberetning og/eller skift af indberetningsmetode. *Arenaskolens historiske værdier er genberegnet på baggrund af sammenlægningen Kilde: UNI-C statistik & Analyse, juni Som det fremgår af ovenstående tabel er der tale om forskelle skolerne indbyrdes. At det kommunale gennemsnit i almenområdet udgør 6,5 % (svarer til et elevfravær på dage i gennemsnit) må karakteriseres som værende højt og skal derfor stadig være et opmærksomhedspunkt for skolerne og for skolevæsenet som helhed. Opgørelsen over brug af ikke uddannede vikarer på 3., 6. og 9. klassetrin - almenskolen. Gennemsnit ,3% 3,6% 2,2% 3,7% - - Gennemsnit ,6% 3,3% 5,0% - 6,0% - Gennemsnit ,2% 10,7% 3,1% - - 7,0% Ovenstående tabel (jf. Datarapport) viser, at der er sket et markant fald i brugen af ikke uddannede vikarer i almenskolen; på specialområdet er der sket en mindre stigning. men generelt set er det sådan, at specialskolerne bygger på et to-lærersystem, som muliggør mere fleksible løsninger, hvor personalet kan dække vikarbehovet internt og sikre større tryghed og kontinuitet i elevernes læring Resultater for drenge og piger Almenområdet 9.,DR:DAN Læs FSA 9.,DR:DAN Mdt FSA 9.,DR:DAN Ord FSA 9.,DR:DAN Ret FSA 9.,DR:DAN Skf FSA 9.,DR:MAT Fær FSA 9.,DR:MAT Pro FSA Hedelyskolen 5,4 6,2 6,6 5,8 6,0 7,0 6,3 Karlslunde Skole 6,0 7,3 4,2 5,1 5,1 6,7 6,5 Krogårdskolen 6,6 5,9 6,5 5,7 5,5 6,9 7,1 Mosedeskolen 6,0 6,2 6,1 6,7 6,2 8,4 7,6 Strandskolen 4,9 5,2 5,5 6,2 5,6 8,4 6,5 Tune Skole 5,4 5,6 5,3 5,9 5,8 5,9 5,3 Tjørnelyskolen 5,2 5,8 5,7 5,9 5,5 5,5 5,0 Damagerskolen 5,3 4,9 5,1 5,2 5,7 6,3 6,9 Holmeagerskolen 5,8 7,1 6,2 5,6 6,1 6,3 6,2 Arenaskolen 3,2 8,1 5,1 3,7 5,1 4,2 4,2 DR-gennemsnit ,4 6,2 5,6 5,6 5,6 6,6 6,2 DR-gennemsnit ,7 6,7 4,3 4,9 4,4 8,2 7,5 8

9 Fokusområder DR-gennemsnit ,8 5,3 6,0 4,5 5,8 7,3 5,4 Specialområdet Dagskolen Kirkemosegård 3,3 8,8 4,2 3,8 3,8 5,0 4,2 De unges Hus 5,3 4,0 4,3 3,3 6,0 3,5 4,0 DR-gennemsnit ,3 6,4 4,3 3,6 4,9 4,3 4,1 DR-gennemsnit ,84 5,00 4,50 1,50 1,84 3,82 2,57 Alle elever ,5 6,0 6,2 6,0 7,0 7,6 6,9 Almenområdet 9.,PI:DAN Læs FSA 9.,PI:DAN Mdt FSA 9.,PI:DAN Ord FSA 9.,PI:DAN Ret FSA 9.,PI:DAN Skf FSA 9.,PI:MAT Fær FSA 9.,PI:MAT Pro FSA Hedelyskolen 5,9 6,4 6,8 5,7 6,5 4,2 3,8 Karlslunde Skole 6,5 8,2 5,9 7,2 6,5 6,8 7,8 Krogårdskolen 6,2 7,3 6,5 7,2 6,8 6,1 6,6 Mosedeskolen 6,2 7,6 6,6 7,3 7,3 7,0 7,3 Strandskolen 6,1 7,7 6,2 7,2 7,3 7,3 6,0 Tune Skole 5,3 8,0 6,0 5,5 6,6 4,7 4,2 Tjørnelyskolen 5,4 7,5 7,2 7,0 7,7 5,3 5,4 Damagerskolen 4,0 6,8 5,6 4,4 4,6 5,0 5,5 Holmeagerskolen 7,3 9,3 8,2 7,8 8,8 8,2 7,9 Arenaskolen 3,1 9,3 4,6 4,1 5,0 3,1 2,4 PI-gennemsnit ,6 7,8 6,3 6,3 6,7 5,8 5,7 PI-gennemsnit ,1 7,6 5,0 5,9 5,8 7,3 6,6 PI-gennemsnit ,9 7,5 6,7 6,1 7,5 6,7 5,8 Specialområdet Dagskolen Kirkemosegård 4,8 11,2 5,8 5,4 5,2 3,8 3,3 De unges Hus 5,5 6,0 7,0 3,0 4,0 4,0 PI-gennemsnit ,2 8,6 6,4 4,2 4,6 3,9 3,3 PI-gennemsnit ,25 6,63 4,00 2,00 2,75 3,25 2,50 Alle elever ,5 6,0 6,2 6,0 7,0 7,6 6,9 Som det fremgår af tabellerne, er der stadig store forskelle mellem de opnåede resultater for drenge og piger. På alle områder på nær i matematik (problemregning) scorer pigerne langt højere ved de afsluttende prøver. Derfor er administrationen af den opfattelse, at dette område fortsat skal være et særligt opmærksomhedspunkt for almenskolerne. Det samme forhold gør sig gældende for specialskolerne, hvor drengene er højstscorende i dansk skriftlig fremstilling; men inden for specialskoleområdet er forskellen mellem de to køn dog blevet reduceret ganske meget. 9

10 Lærerkvalifikationer For at undersøge kvalifikationsniveauet blandt underviserne i skolevæsenet og for at kunne benchmarke over en årrække vurderer skolelederne, som pædagogiske ledere, hvordan de ser undervisernes kvalifikationsniveau inden for de forskellige fagområder, der tilsammen udgør skolens kerneydelse, undervisning (jf. side 54 ff. i Datarapporten). Set under ét (men naturligvis med forskelle inden for de specifikke fagområder) må det konkluderes, at undervisningen generelt set varetages af personer, der er fagligt uddannede eller fagligt kvalificeret med en procent på mere end 97 for alle klassetrinsområder inden for almenskoleområdet og med en procent på mere end 95 inden for specialskoleområdet. 10

11 Rammebetingelser Dette afsnit samler en række faktuelle oplysninger om skolerne, omhandlende elevstatistiske forhold samt økonomiske forhold (i øvrigt henvises til Datarapportens afsnit). Følgende antal klasser udbydes: normal/specialklasse eller -række i alt ialmenområdet Damagerskolen 28/7 Arenaskolen 17/7 Hedelyskolen 29/6 Holmeagerskolen 29/7 Karlslunde Skole 20/0 Krogårdskolen 27/0 Lundegårdskolen 12/0 Mosedeskolen 30/0 Strandskolen 31/2 Tjørnelyskolen 24/4 Tune Skole 25/2 Greve Kommune i alt, almenområdet 272/35 Elever i alt pr. 5. september 2010 (skoleår ) 5982 Klassekvotient pr. 5. september 2010 (skoleår ) 21,1 Elever i alt pr. 5. september 2009 (Skoleår ) 6032 Klassekvotient pr. 5. september 2009 (Skoleår ) 22,5 Elev-lærer ratio med bhklasse 12,1 Samlet antal elever, der benytter SFO på klassetrin, hvor der tilbydes SFO 2044 Tosprogsprocent i SFO 15% Procentvis antal elever som modtager specialpædagoggisk bistand 6,5% Antal elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog 517 Følgende antal klasser udbydes i specialområdet Bugtskolen 16 De Unges Hus Notgangen 4 Familiehusenes Skole 9 Kirkemosegård 6 Greve Kommune i alt, specialområdet 35 Elever i alt pr. 5. september 2010 (skoleår ) 85 Klassekvotient pr. 5. september 2010 (skoleår ) - Elever i alt pr. 5. september 2009 (Skoleår ) 92 Klassekvotient pr. 5. september 2009 (Skoleår ) - Elev-lærer ratio med bhklasse - Samlet antal elever, der benytter SFO på klassetrin, hvor der tilbydes SFO 20 Tosprogsprocent i SFO 13% Procentvis antal elever som modtager specialpædagoggisk bistand - Antal elever der modtager undervisning i dansk som andet sprog 2 IT- ressourcer Antal elever pr. unervisningscomputer Procentandel af computere under 5 år 3,1 85 % Antal Interaktive Whiteboards pr. skole (gennemsnitlig) 12 11

12 Rammebetingelser Anvendelse af lærerressoucer almenområdet Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning. (inkl. lejrskoler, bibl.mv.) 33,0% I hvilket omfang bliver planlagte timer gennemført 98% I hvilket omfang bliver specialundervisningen varetaget af lærere med linjefag i specialpædagogik eller med tilsvarende kompetence 100% Andel af skolens egne ressourcer der benyttes på efteruddannelse og kompetenceudvikling af lærere (anslået gennemsnit): 2,50% I et samfund under stadig og hastig forandring og med mange ukendte fordringer til uddannelse og undervisning er det bekymrende, at skolernes forbrug af egne ressourcer til efteruddannelse og kompetenceudvikling er faldet med næsten 40 % i forhold til sidste sammenligningsår. Dette skyldes ændrede rammebetingelser og skolernes heraf følgende prioritering af skolens samlede virksomhed. Udgift pr. elev Udgiften pr. elev i almenskolen ( klasse) kan gøres op på mange måder. I datamaterialet fra Greve kommunes kvalitetsrapport har tallene været opgjort, som det ses nedenfor.. Elementerne består af skolernes udmeldte budget til almenundervisning, alm. specialundervisning, specialklasser og tosprogsundervisning. Dertil lægges andel af ledelse/ konsulenter og skolernes rammebevilling. Almenskoler Skole Antal elever (Sept. 2010) Udmeldt budget 2010/2011 Andel af ledelse, konsulenter Rammebevilling 2010 Gns. udgift pr. elev 2010/2011 Gns. udgift pr. elev 2009/2010 Gns. udgift pr. elev Damagerskolen Arenaskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde Skole Krogårdskolen Lundegårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Skole Total Total Total Gennemsnit 2011 / Total Gennemsnit 2010 / Total Gennemsnit 2009 / Total Kilde: Kvalitetsrapportens datamaterialedel 2011 (løbende priser). 12

13 Rammebetingelser Konklusion på kommunalt plan indenfor almenskoleområdet Tabellen viser, ud over hver skoles gennemsnitlige udgift pr. elev, de sidste 3 skoleårs kommunale gennemsnit. Det fremgår, at elevtallet i alt er svagt faldende. Sammenligner man udgifterne, kan man se, at de til gengæld er svagt stigende. Det skyldes først og fremmest, at udgifterne ikke er pristalsreguleret til samme årstal. En del af stigningen skyldes dog, at der over de sidste tre år trinvist er afsat flere timer i dansk på de første tre klassetrin og historie på 4. og 5. klassetrin. Denne forøgelse af timer i disse to fag er fuldt implementeret i skoleåret 2010/11. Regulerer man for pristallet ville sammenligningen af hele væsenet se ud som nedenfor, hvor man ser, at udgifterne er svagt stigende. De skal ses i forhold til det svagt faldende elevtal og det øgede timetal i dansk og historie. Sammenligning af årene 2008/ /11 (2011-priser). skoleår antal elever fald i % gnsnit/elev fald i % 2010/ , ,2 2009/ , ,5 2008/ Benchmarking Greve Kommune benchmarker sig mod Helsingør, Gentofte, Gladsaxe, Hillerød og Høje Tåstrup. Nedenfor ses en sammenligning af udgifter pr. elev fra 2008/ /11. Udg. til folkeskolen (netto) pr. elev Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Høje-Taastrup Kommune Helsingør Kommune Hillerød Kommune Greve Kommune Gennemsnit Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet d. 30. september Udgifter til undervisning netto er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter og statsrefusion. Tallene er fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og antallet af elever udgør normalklasseelever i børnehaveklasse til 10. klasse og kan derfor ikke sammenlignes med tallene i tabellerne ovenfor. Det fremgår af tabellen, at udgiften pr. elev er svagt faldende. Specialområdet Datagrundlaget for i år er ikke dækkende nok for en analyse, da data ikke er tilgængelige via datakilden. Det må blot konstateres at udgifterne, som forventet, overstiger almenområdet. 13

14 Resultater I denne kvalitetsrapport behandles alene de bundne prøvefag ved afgangsprøveterminen, juni 2011, hvilket er resultatet for skoleåret (resultatopgøelser for henholdsvis tosprogede elever samt en sammenligning mellem de opnåede resultater for drenge henholdsvis piger er omtalt andre steder). Generelt henvises der til Datarapporen side 89 ff Folkeskolens afgangsprøver 9. klassetrin Bundne prøvefag: Almenskoler Skole Læsning - FSA Retskrivning - FSA Skr. frem. - FSA Orden - FSA Karakterer Mundtlig - FSA Mat. fær. - FSA Mat. probl. - FSA Eng. mdtl. - FSA Fysik/kemi - FSA Damagerskolen 4,8 4,9 5,3 5,2 5,5 5,9 6,4 6,0 5,4 Arenaskolen 3,2 3,9 5,0 4,9 8,4 3,8 3,6 6,2 5,5 Hedelyskolen 5,6 5,8 6,2 6,7 6,3 5,6 5,0 7,9 4,9 Holmeagerskolen 6,7 6,8 7,6 7,3 8,4 7,4 7,2 7,7 5,9 Karlslunde Skole 6,2 6,0 5,7 5,0 7,7 6,8 7,0 8,3 5,9 Krogårdskolen 6,4 6,4 6,1 6,5 6,5 6,5 6,9 7,8 6,9 Lundegårdskolen Mosedeskolen 6,1 7,0 6,6 6,3 6,7 7,9 7,5 7,1 6,5 Strandskolen 5,5 6,7 6,4 5,8 6,5 7,8 6,3 6,3 6,0 Tjørnelyskolen 5,3 6,5 6,7 6,5 6,8 5,4 5,2 7,2 5,2 Tune Skole 5,4 5,7 6,2 5,7 6,9 5,3 4,7 7,1 5,5 Gennemsnit ,5 6,0 6,2 6,0 7,0 6,2 6,0 7,2 5,8 Gennemsnit ,0 6,3 6,4 5,8 6,8 7,5 6,3 6,9 5,7 Gennemsnit ,8 5,3 5,0 4,6 7,1 7,6 6,9 7,1 5,4 Specialskoler Skole Læsning - FSA Retskrivning - FSA Skr. frem. - FSA Orden - FSA Karakterer Mundtlig - FSA Mat. fær. - FSA Mat. probl. - FSA Eng. mdtl. - FSA Fysik/kemi - FSA Bugtskolen De Unges Hus Notgangen 5,4 3,2 5,2 5,4 5,0 5,4 3,2 7,0 - Familiehusenes Skole Kirkemosegård 4,0 4,6 4,5 4,9 9,9 4,0 4,6 8,8 5,9 Gennemsnit ,7 3,9 4,8 5,2 7,5 4,7 3,9 7,9 5,9 Gennemsnit ,8 3,8 5,2 4,3 6,1 3,8 3,8 4,9 3,9 Gennemsnit ,1 1,8 2,3 4,0 6,2 1,1 1,8 5,0 5,2 Kilde: Tabulex juni

15 Resultater Faglig helhedsvurdering I kvalitetsrapportens datadel er samtlige bekendtgørelsesmæssige krav opfyldt mht. oplistning af opnåede karakterer inden for forskellige elevgrupper med mulighed for en benchmarking mellem en specifik elevgruppe og den totale gruppe af elever. Helhedsvurdering af det faglige niveau i fagene Med undtagelse af sprogfagene engelsk og tysk må man i det store og hele konstatere en lille tilbagegang i karaktergennemsnittet i fagene fra prøveterminen i maj 2010 til prøveterminen i dette år. Der er ikke tale om nogen alarmerende tilbagegang; formodentlig drejer det sig om den tilfældighedsfaktor, der kan være indbygget i enhver årgang. Fx vil man se, at læseresultatet i dette år er på 5,5, medens det i 2010 var på 6,0. Det er dog værd at minde om, at gennemsnittet i 2009 lå helt nede på 4,8. Et sådant udsving på ca. 0,5 procentpoint er formodentlig, hvad man kan forvente af forskydninger fra år til år. Når blot resultatet ikke bliver lavere end dette års. Specialskolerne får flere og flere elever til prøve, og her er en fin fremgang at spore, fx i læsning og mundtlig dansk. For matematikkens vedkommende er der stort set status quo, mens fx mundtlig engelsk forbedres med 3 procentpoint. Med hensyn til 10. klassen (FS10) noteres en mindre tilbagegang i dansk og engelsk, mens matematikken er status quo. Overordnet set synes der at tegne sig et resultatgennemsnit fra år til år, som er nogenlunde stabilt. De nationale test 2011 De nationale testresultater beregnes på en 100-skala. Skalaen viser, hvordan eleverne klarer sig i forhold til ele ver ne på landsplan. Til eksempel svarer et resultat på 50 ca. til en gennemsnit s elev. Et resultat på over 90 gives til de ca. 10 % af eleverne, hvis faglige niveau i testen ligger højest, og et resultat på 10 gives til de ca. 10 % af eleverne, hvis faglige niveau i testen ligger lavest. Hvis de afprøvede profilområder i skoleåret betragtes under ét ligger Greve Kommune tæt op ad en middelscore og kan derfor karakteriseres som en gennemsnitselev. Det skal dog bemærkes, at i områderne geografi og biologi scorer eleverne et stykke under den nationale præstationsprofil. De højeste scorer opnås af elever i 2. og 4. klasse i dansk/læsning samt i matematik på 6. klassetrin. Det er nødvendigt, at skolerne i Greve Kommune har en særlig opmærksomhed på at udvikle og forbedre elevernes præstationer generelt men især inden for de naturvidenskabelige fagområder. 15

16 Særlige resultatområder Specialelever I kvalitetsrapporten skal indgå en opgørelse over, hvordan elever, der modtager specialpædagogisk bistand, klarer sig i forhold til elever set under et. Folkeskolens afgangsprøver 9. klassetrin Dansk, opdelt på specialundervisning: Almenskoler Karakterer DANSK Læsning - FSA Retskrivning - FSA Skr. frem. - FSA Orden - FSA Mundtlig - FSA Specialundervisning Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Gennemsnit ,7 5,6 4,4 6,0 5,2 6,2 5,0 6,0 5,0 7,0 Gennemsnit ,3 6,0 5,7 6,3 4,6 6,4 5,9 5,8 7,8 6,8 Gennemsnit ,0 4,8 4,0 5,3 2,0 5,0 4,5 4,6 4,0 7,1 Specialskoler Karakterer DANSK Læsning - FSA Retskrivning - FSA Skr. frem. - FSA Orden - FSA Mundtlig - FSA Specialundervisning Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Gennemsnit ,7-3,9-4,8-5,2-7,5 - Gennemsnit ,8-3,8-5,2-4,3-6,1 - Gennemsnit ,3 0,8 2,3 1,2 2,4 2,2 2,8 5,2 5,7 6,7 Note: Udtrykket Ja viser elever inden for kategorien 9. klassetrin,special-elever, og udtrykket Nej viser alle øvrige elever. Note: I denne kvalitetsrapport er der nu tilføjet de tabeller, som hidtil kun har været tilgængelig i Beskrivelsesdelen i Kvalitetsrapporten. Det betyder, at ikke alle tal kan benchmarkes. Kilde: Tabulex juni Ovenstående tabel viser alene de elever, som i skolernes elevadministrationsprogram, er blevet indberettet som specialundervisningselever. Elever der modtager dansk som andetsprog Ligeledes skal indgå en opgørelse over, hvordan elever, der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til elever set under et. Folkeskolens afgangsprøver 9. klassetrin Dansk, opdelt på dansk som andetsprog: Almenskoler Skole Modtager undervisning i dansk som andetsprog Læsning - FSA Retskrivning - FSA Karakterer DANSK Skr. frem. - FSA Orden - FSA Mundtlig - FSA Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Gennemsnit ,3 5,5 5,3 6,0 6,3 6,2 4,8 6,0 6,3 7,0 Gennemsnit ,1 6,0 5,6 6,3 6,4 6,5 5,0 5,8 5,9 6,8 Gennemsnit ,0 4,8 3,1 5,4 2,4 5,0 3,7 4,6 8,6 6,9 Note: Udtrykket Ja viser elever inden for kategorien 9. klassetrin, Modtager undervisninger i dansk som andetsprog, og udtrykket Nej viser alle øvrige elever. Note: I denne kvalitetsrapport er der nu tilføjet de tabeller, som hidtil kun har været tilgængelig i Beskrivelsesdelen i Kvalitetsrapporten. Det betyder, at ikke alle tal kan benchmarkes. Kilde: Tabulex juni

17 Særlige resultatområder Sammenligning af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver mellem et- og tosprogede elever Gennemsnitligt er der sket forbedringer i fagene læsning, mundtlig og skriftlig dansk og problemregning, mens der er sket et fald i de gennemsnitlige karakterer i retskrivning, færdighedsregning og problemregning i forhold til De tosprogede elever klarer sig bedst i mundtlig dansk og dårligst i retskrivning og læsning, selv om der er sket forbedringer fra På tre ud af 10 skoler klarer de tosprogede elever sig bedre eller ligger næsten på samme niveau som tidligere. i de to sidste gennemsnitsberegninger indgår Hundigeskolen men ikke Gersagerskolen/Arenaskolen, da denne skole ikke førte elever op til de afsluttende afgangsprøver. Andre typer af evalueringer I Greve Kommune anvendes endvidere både på lokalt og centralt plan flere forskellige typer af evalueringer til belysning af blandt andet elevernes færdigheder og kundskaber. På kommunalt plan gennemføres der for eksempel hvert år en læseundersøgelse på alle klassetrin (se side 30) og på skolerne arbejdes der ligeledes med forskellige typer og former for både kvantitative og kvalitative evalueringer herunder brug af spørgeskemaundersøgelser på både elev-, forælde- og personaleniveau, som først og fremmest beskrives i skolernes egne beskrivelsesrapporter dog omtales den kommunale elevtrivselsundersøgelse på udvalgte klassetrin også i denne kvalitetsrapport (se side 26). 17

18 Specialområdet Center for Børn & Familier har 4 specialskoler tilknyttet, som er specialiseret i at hjælpe børn og unge med særlige behov. De henvender sig derfor til forskellige målog aldersgrupper. Skolerne fungerer både ud fra Folkeskoleloven og Serviceloven. Skolerne rummer i alt 85 elever. Dette tal varierer en smule fra år til år. 94 Total elever i de 4 skoler Total 2011 Total 2010 Total 2009 Tabel 1. kilde: Datarapport 2011 Sammenfatning af skolernes beskrivelser Inklusion har i år været et særligt fokusområde i Center for Børn & Familier, men alle skoler har allerede, som et vigtigt omdrejningspunkt, inklusion som deres virke, hvor der målrettet arbejdes på, at få eleverne integreret i fællesskaber med den elevgruppe, de møder på skolen. Skolerne beskriver på forskellig vis de udfordringer, der er forbundet med at inkludere elever, der af forskellige årsager er ekskluderet fra almenområdet og i nogle tilfælde har haft et stort fravær i skolen, se afsnit i beskrivelsesrapporterne om Inklusion og specialpædagogisk bistand på normalområdet. En stor del af det specialpædagogiske arbejde ligger derfor i, at skabe tryghed, sociale fællesskaber og bryde dårlige vaner hos eleverne. Et arbejde som lykkes rigtigt flot og som beskrives nærmere med praksiseksempler i skolernes rapporter. De fleste skoleledere beskriver også de udfordringer de ser forbundet med Greve Kommunes inklusionsprojekt. Nogle af dem beror på, hvordan elever skal henvises i fremtiden, mens andre beror på, hvordan den høje fagekspertise på skolerne bliver inddraget i inklusionsprojektet. 18 Evalueringskultur har også været et overordnet fokusområde, som skolerne har arbejdet med. Alle skoler har udbygget en evalueringskultur, der stort set dagligt inddrager barnet eller den unge og forældrene for at sikre, at delmål og mål opnås. Betydning af elevplaner og skole-hjem samarbejdet på alle skoler er udbygget og forbedret gennem mange år, og vægtes højt på alle skoler i bestræbelserne på at sikre de bedst mulige betingelser for elevernes videre uddannelsesmuligheder; se afsnit om elevplaner i beskrivelsesrapporterne. To af skolerne har i år afprøvet nyt evalueringsredskab til måling af forældrenes oplevede kvalitet. Besvarelserne understøtter, at forældrene føler sig mødt af høj faglighed og at de føler, at de bliver inddraget i processerne omkring deres barn; se resultat af undersøgelse i bilag 1 i Kirkemosegårds beskrivelsesrapport og i Bugtskolens afsnit om skole-hjem samarbejde. Skolerne benytter sig i udpræget grad af evalueringsmetoder, der er udviklet til at tilgodese den enkelte elevs udvikling. Af tabel 2 ses det, at skolerne

19 Specialområdet gennem de sidste tre år med udarbejdelse af kvalitetsrapporter i større grad benytter sig af evalueringsmetoder, der mere målrettet sigter på, at hæve det faglige niveau. Tabel 2, kilde: Datarapport 2011 To skoler fører elever til FSA og har gennem de sidste år opnået en markant fremgang i de fleste fag. Begge skoler har målbevidst arbejdet på at forbedre faciliteter, materialer og kompetencer, som sikrer, at elevernes faglige udbytte styrkes. I skolernes rapporter beskrives, hvordan de gode resultater styrker elevernes selvværd og motiverer andre elever. Tabel 3 og 4: Datarapport 2011 De to skoler, der fører elever til FSA, har som en vigtig del af deres mål for inklusion, at sikre en bedre overgang til en ungdomsuddannelse eller andet. I nedenstående tabel ses, at en meget stor del af de unge fortsætter i en form for ungdomsuddannelse på almenområdet. 19

20 Specialområdet De faglige resultater er sammen med skolernes specialpædagogiske arbejde et godt afsæt for elevernes videre færden, dog er der fortsat mange elever, der går videre i individuelle uddannelse. Tabel 5:Kilde: Datarapport 2011 Overordnet for alle specialskoler gælder, at de har nogle meget veluddannede lærere, der løbende kvalificerer deres kompetencer ift. skiftende behov i de elevgrupper, de møder. På de fire skoler vurderer lederne, at 85 % af underviserne er fagligt uddannede eller er fagligt kvalificerede til at varetage undervisningen i 7-9. klassetrin. Undervisers faglige kvalifikationer 7-9. klassetrin Fagligt mindre kvalificerede 13% Ej fagligt kvalificerede 2% I øvrigt fagligt kvalificerede 9% Fagligt uddannede 76% Tabel 6. Kilde: Datarapport

21 Specialområdet Da skolerne arbejder med vidt forskellige områder, og derfor har haft forskellige udfordringer i indeværende skoleår, omtales de kort og enkeltvis herunder. Bugtskolen: Skolen er i år flyttet til nye lokaler, hvorfor arbejdet har været koncentreret om, at komme godt på plads for alle. I de nye omgivelser får skolen mulighed for at optage flere elever og dermed sammensætte nogle børnegrupper, der matcher hinanden bedre end tidligere. Skolen har gennemført en forældreundersøgelse af den oplevede kvalitet. Resultaterne herfra er gode, men rejser også nogle spørgsmål til, hvordan skole-hjem samarbejdet kan blive endnu bedre. Forældrenes begejstring for skolens arbejde afspejles også i, at skolen ser en større interesse i form af henvendelser - blandt forældre og andre kommuner, der ønsker, at benytte sig af Bugtskolens tilbud. Bugtskolens arbejde med inklusion er rettet mod at få børnene inkluderet i sociale fællesskaber på skolen, men har i år også inkluderet nogle af børnene i fritidstilbuddet på Klub Havana. Skolens elever er fritaget FSA. Kirkemosegård: I de seneste år har skolen haft fokus på at forbedre elevernes faglige kompetencer samt afhjælpe eleverne med de social-adfærdsmæssige problemer, som de kommer med. En bedre balance mellem undervisning og socialpædagogiske aktiviteter har betydet, at det er muligt at sætte timetallet på skolen i vejret. Resultaterne af dette arbejde, kan ses i de markant højere resultater, eleverne opnår. Skolen arbejder ud fra en grundtanke om, at der er altid noget man er god til, man skal bare finde ud af, hvad det er. Med afsæt i dette lykkes det, at hjælpe de fleste elever videre efter folkeskolen. Noten, De Unges Hus: Skolen er i år ved at gennemføre en omfattende evaluering af arbejdet med de unge. I skolelederens rapport kan læses om det meget vedholdende arbejde, der bliver udført, for at løfte eleverne ud af de massive problemer, de har oplevet i almenskolen. Skolen arbejder koncentreret på, at forbedre de individuelle resultater både på det personlige og faglige plan. Skolen får ikke visiteret nok elever, og oplever derfor et faldende elevtal. Det har betydet, at skolen de sidste år kun har haft ca. 1/3 af de elever, som den er normeret til. Dette udgør en alvorlig trussel for skolens virke. Skolelederen ser det som en stor udfordring at få inddraget den specialiserede viden i det overordnede inklusionsprojekt. Skolen på Familiehusene: Skolens formål er at yde en indsats over for kriseramte og udviklingstruede børn og deres familier med henblik på, at eleven kommer tilbage i almenskolen enten i almenklasser eller specialklasser. Skolen består af en familieskole og en elevskole. Derudover er der i år påbegyndt initiativer med såkaldte K- og F-pakker, som henholdsvis arbejder på at inkludere elever i skolen og yde støtte til førskolebørn, se bilag tre i beskrivelsesrapporten. Skolen arbejder meget målrettet med individuelle programmer, der skal inkludere børnene i almenskolen. De gode resultater af dette arbejde kan læses i beskrivelsesrapporten. De ny tilbud indgår ligesom de eksisterende tilbud i skolens arbejde med virkningsevaluering, som løbende kvalitetssikrer skolens arbejde med elevernes og partnernes oplevelser. 21

22 Specialområdet Konklusion på kommunalt plan De fire specialskoler under Børn & Familier arbejder med en stor specialpædagogisk diversitet for at tilgodese de vidt forskelligartede behov, som børnene og de unge møder skolen med. De fire skoler rummer en stor del af de børn og unge i Greve Kommune, som har behov for et særligt tilbud uden for den almene skole. De arbejder i stor udstrækning efter Serviceloven, men er også underlagt krav fra Folkeskoleloven. Især arbejdet med Folkeskoleloven har på alle skoler været præget af et kvalitetsløft, som kan læses i beskrivelsesrapporterne og har blandt andet afstedkommet et mere systematisk læseløft, som kan ses af de faglige resultater. Skolernes virke har længe haft det som nogle af de vigtigste omdrejningspunkter at inkludere børn og unge i sociale fællesskaber og, hvor det er muligt, til almenområdet. Skolerne har fremvist gode resultater på de målsætninger, de hver især har om inklusion. Skolelederne er alle aktive i, hvordan erfaringer og ekspertise udnyttes bedst muligt i det kommunale inklusionsprojekt. Skolerne har alle arbejdet med en særdeles udbygget evalueringskultur. Primært overfor elever, forældre og samarbejdspartnere. I år har det været et politisk fokusområde i Center for Børn & Familier, og skolerne har på forskellig vis gennemført kvalitative evalueringer af skolens virke, der sigter på at beskrive grundlaget for det arbejde, der udføres og de omstillinger, en skiftende elevsammensætning stiller skolen overfor. Derudover har to af skolerne gennemført undersøgelse af forældrenes oplevede kvalitet. De positive resultater af evalueringerne uddybes som tidligere nævnt i beskrivelsesrapporterne. 22

23 Elevens alsidige udvikling Ifølge Folkeskolens formålsparagraf skal skolen bidrage til elevens alsidige udvikling. Det er folkeskolens opgave at styrke elevens læringskompetence, personlige kompetence og sociale kompetence. Formålsparagraffen for folkeskolen beskriver, at det er i et samarbejde mellem skole og hjem, at elevens alsidige udvikling skal styrkes. Det er et fælles ansvar, at samarbejdet mellem skole og hjem fungerer optimalt. Skolens seneste undervisningsmiljøvurdering skal indgå i skolernes beskrivelsesrapporter. Det kendetegner skolernes indsatser i skoleåret , at der udover en række tiltag der går igen på skolerne, også er en del mere lokale indsatser, der retter sig mod den enkelte skoles elever. Af særlige indsatsområder kan nævnes, at tiltaget med undervisningsassistenter har haft en god og gavnlig virkning på elevernes trivsel, hvilket elevtrivsels-undersøgelsen i projektet tydeligt viser. Ligeledes må inklusionstiltaget (herunder fx strategi for talentudvikling) med sin rummelige, inkluderende og anerkendende tilgang til det enkelte barn fremtidigt forventes at understøtte den enkelte elevs alsidige udvikling, både i forhold til de sociale og de læringsmæssige kompetencer. 23

24 Specialundervisning Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever med særlige behov. Det kan være elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse inden for rammerne af den almindelige undervisning. I Greve kommune er der i skoleåret 2010/ 2011 syv specialundervisningstilbud beliggende som klasserækker på almindelige skoler Specialtilbuddene på de almindelige skoler dækker flg. områder: Tilbud til elever med generelle indlæringsvanskeligheder, elever med autismespektrumforstyrrelser, elever med ADHD/ opmærksomhedsforstyrrelser, elever med tale-sprogvanskeligheder og elever med dysleksi (ordblindhed) Eleverne visiteres via Det Centrale visitationsudvalg, Cvi. Konklusion på kommunalt plan Specialtilbud beliggende på almindelige skoler er en del af Greve kommunes tilbudsvifte på det specialpædagogiske område. Samlet set har kommunen en bred tilbudsvifte, der er med til at sikre, at de fleste elever kan tilbydes plads i et tilbud i kommunen, der kan tilgodese deres behov. Skolernes beskrivelse af kvaliteten i specialtilbud beliggende på skoler er meget forskellig både i indhold og omfang. Data fra specialtilbud på skolerne indgår hovedsageligt i værtsskolernes datamateriale og kan ikke vurderes selvstændigt på kommunalt plan. Det er derfor vanskeligt at give en samlet konklusion af kvaliteten på kommunalt plan og et vigtigt udviklingspunkt bør være at udvikle en ensartet og enkel dokumentation af kvaliteten i specialtilbud på skoleområdet, der kan synliggøres. I de enkelte skolers beskrivelser nævnes det: At undervisningen i specialtilbud kendetegnes ved, at den er individuelt tilrettelagt, og at der er fokus på at afstemme krav og forventninger til den enkeltes fysiske, sociale og faglige formåen. At der er fokus på at sikre sejre for den enkelte i et trygt og rart miljø At der foregår en stadig evaluering af mål midler og metoder via de individuelle elevplaner. At der arbejdes med inklusion og samarbejde med den almindelige skole, og at dette arbejde ønskes udviklet for de elever, der har glæde af det. At der er behov for videreuddannelse bl.a. fordi nogle specialtilbud oplever at få elever med mere komplekse vanskeligheder. At specialtilbuddene får rådgivning/ sparrer med PPR om elever og læringsmiljøer. 24 At den almindelige skole har glæde af ekspertisen i specialtilbud At teammøder og vidensdeling er vigtige omdrejningspunkter og at samkøring af teams og fællesmøder bør udvikles.

25 Specialundervisning Den specialpædagogiske bistand og inklusion af børn i vanskeligheder organiseres i Greve Kommune primært som forebyggende indsatser i indskolingen på klasseniveau, ved kompenserende undervisning gennem støtte i eller uden for klassen, som kursusforløb på hold eller som individuelle forløb. Alle skoler har særlige tiltag i forhold til læsning, en del skoler har særligt fokus på elever med massive læse-/stavevanskeligheder, herunder dysleksi, medens andre tilbyder VAKS-kursus og/eller ITkompenserende undervisning. Flere skoler omtaler særlige tiltag i forhold til matematik, og mange skoler beskriver AKT-vejledernes fokus på det gode arbejdsmiljø, elevernes trivsel og læring, hvor der bl.a. arbejdes med sociale kompetencer både på klasseniveau, på hold og som individuelle forløb. Ud fra datamaterialet ses det, at det primært er lærere med særlig uddannelse, der arbejder som ressourcepersoner og vejledere i forbindelse med den specialpædagogiske bistand, men af skolernes beskrivelsesmaterialer fremgår det, at der fremover vil være behov for opkvalificering, da der på flere skoler foregår et generationsskifte inden for dette felt. Størstedelen af skolerne har udarbejdet principper for specialpædagogisk bistand, og mange af skolerne er godt på vej med at etablere kompetencecentre. Dette giver gode muligheder for udvikling af kvalitative specialpædagogiske tiltag samt bedre udnyttelse af ressourcerne. Flere skoler nævner, at lærere og pædagoger modtager rådgivning/ vejledning i forhold til enkeltelever, hold og klasser, og flere skoler omtaler et tæt samarbejde med forældrene som en vigtig faktor i forhold til det inkluderende og det specialpædagogiske arbejde. Enkelte skoler skriver, at de udarbejder handleplaner i forhold til elever, der modtager specialpædagogisk bistand, og at de evaluerer tiltagene ud fra de udarbejdede handleplaner. Nogle skoler nævner, at det stiller krav til den enkelte lærer at inkludere elever, der tidligere befandt sig i specialpædagogiske tilbud, og at efteruddannelse derfor er vigtig; det bliver følgelig interessant at se, hvilken betydning kommunens satsning på Inklusion får på de specialpædagogiske tiltag fremover. Pt. har 1/3 af skolerne nedskrevet principper for deres inklusionsindsats samt offentliggjort principper for elevernes inddragelse i undervisningen, Der er gjort få erfaringer med, at en elev har tilhørsforhold til enten en almindelig klasse eller en specialklasse, men modtager undervisning i begge klasseformer. At IT og andre tekniske hjælpemidler er vigtige for udvikling af såvel den konkrete specialundervisning som den kompenserende undervisning. At de fleste elever i specialtilbud på skoler går til Folkeskolens afgangsprøve, og at de enkelte elever, der fritages, får et afgangsbevis med en skriftlig bedømmelse af fagene og en tværfaglig opgave. At der arbejdes med, at ingen forlader Folkeskolen uden et tilrettelagt videre uddannelsesforløb og at dette lykkes. 25

26 Elevtrivsel Generel tilfredshed Klassen og kammeraterne Timerne og undervisningen 26

27 Elevtrivsel I forhold til tidligere års kvalitetsrapporter har Greve Kommunes folkeskoler skiftet værktøj med henblik på at undersøge elevernes trivsel. Således benyttes nu Termometeret, som udbydes af Dansk Center For Undervisningsmiljø (DCUM). På denne baggrund er det ikke muligt at lave en direkte sammenligning med foregående skoleår, da spørgsmål og opbygning er forskellige de to systemer imellem. Det er fortsat alle elever i kommunens 3., 5. og 7. klasser, der deltager i undersøgelsen, som benyttes i kvalitetsrapporten. Fremadrettet vil det igen være muligt at lave direkte sammenligner mellem årene. I undersøgelsen, som er foretaget i det tidlige forår 2011, har Center for Skoler udvalgt tre områder: 1. Elevernes generelle tilfredshed 2. Klassen og kammeraterne 3. Timerne og undervisningen (særligt ro i undervisningen) Konklusion på kommunalt plan 1. Generelt udtrykker eleverne glæde ved både deres skole og de lærere, som de har i undervisningen. Således udtrykker 26,3 % af eleverne, at de altid er glade for at gå i skole og 64,2 % at de for det meste er glade for at gå i skole. Ydermere afslører undersøgelsen, at over 90 % af eleverne enten altid eller for det meste er glade for og trygge i den klasse, som de går i ,6 % af eleverne svarer, at de enten har mellem 2-5 eller mere end 5 venner i klassen, hvilket må siges at være et flot resultat. Det er vigtigt for elevernes trivsel og oplevelse af at være inkluderet i fællesskabet, at de har venner i og omkring klassen. Dette kommer også til udtryk ved, at over 95 % af eleverne glæder sig til at se deres klassekammerater. 3. I elevernes besvarelse af spørgsmålene under kategorien timerne og undervisningen er det værd at rette opmærksomheden mod elevernes oplevelse af, at der er den nødvendige ro i klassen, når der skal undervises. Således svarer 63,9 %, at de (kun) sommetider, sjældent eller aldrig oplever, at der er den nødvendige ro i klassen, mens de resterende 36,1 % svarer, at der for det meste eller altid er den nødvendige ro. Ro i klassen kan være betydende for elevernes læring, og det er et punkt, som Center for Skoler og skolerne fremadrettet vil have fokus på. 27

28 Inklusion Værktøjer Skolerne blev fra inklusionsprojektets begyndelse præsenteret for seks forskellige værktøjer (Klasserumsledelse, Aktionslæring, LP-modellen, Inkluderende IKT, Mange måder at lære på og Forældreinddragelse). Det har vist sig, at flest skoler har villet udvikle kompetencer til klasserumsledelse. Det kan ses som et udtryk for, at dette værktøj især er kendt for at kunne skabe mere ro og struktur i læringsrummet, hvilket er noget af det lærerne efterspørger i seneste trivselsundersøgelse (Greve Lærerforening, 2010). Det kan også læses som et udtryk for, at det er et værktøj, som ikke begrænser sig til et bestemt koncept. Hvilke mål ønsker skolerne af værktøjerne? Det mest dominerende mål, Relationsog ledelseskompetence, stemmer overens med de kompetencer, der arbejdes med i Klasserumsledelse. De skoler, der har valgt disse mål og værktøjer, skulle således have god mulighed for at nå deres mål. Et andet dominerende mål er Etablering af fælles forståelse, kultur og sprog om inklusion her er det værd at bemærke, at flere skoler ikke har dette mål, da fælles sprog og kultur er afgørende for den holdningsændring, der implicit er en overordnet målsætning i inklusionsprojektet. 28

29 Inklusion Inklusion er en international vision om, at alle børn og unge skal have mulighed for at deltage i betydningsfulde fællesskaber. I Greve Kommune indgår inklusion som en del af kommunens Børne- og Ungepolitik. Politikken skal sikre, at børn og unge har mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fællesskab inden for almenområdet eller så tæt på som muligt. På Greve kommunes Børne- og ungeområde arbejdes med forskellige tiltag, som skal være med til at gøre inklusionspolitik til virkelighed for kommunens familier. Et vigtigt tiltag på skoleområdet er Skolernes Inklusionsprojekt, som begyndte i august 2010 med forankring i Skolernes Udviklingsudvalg. Konklusion på kommunalt plan - temaer i statusrapporten Der er pr. 1. oktober udarbejdet en statusrapport, der sammenfatter de tiltag, der i skoleåret har skullet medvirke til opfyldelse af Skolernes Inklusionspro jekts første mål - Styrkelse af personalets inkluderingsværktøjer. I det følgende fremhæves fem opmærksomhedspunkter fra rapporten med anbefalinger i forhold til det fortsatte arbejde på området. Opmærksomhedspunkterne er udvalgt i forhold til en målsætning om skolernes implementering af udvalgte værktøjer og efterfølgende forankring af ny praksis. Fortsat fokus på fælles sprog og kultur Det anbefales, at der forsat arbejdes med at fremme og understøtte tiltag, der retter sig mod organisatorisk og kulturel udvikling Øget anvendelse af hjælp til inklusion Det anbefales, at skolerne i højere grad anvender den hjælp, der er at hente fra konsultative aktører til at højne videns- og informationsniveauet på skolerne. Videndeling Det anbefales, at der arbejdes med at iværksætte videndelingsmøder internt på skolerne og på tværs af de forskellige skoler. Proces, kommunikation og samarbejde Det anbefales, at der fremadrettet er mere opmærksomhed på en langsigtet og koordineret planlægning, således at nye tiltag kommunikeres til skolerne i så god tid, at de kan indarbejdes med de konkrete retningslinjer, der i forvejen arbejdes med. Planlagt opfølgning Det anbefales, at der udarbejdes en opfølgningsplan centralt fra forvaltningsniveau, der sikrer at alle skoler får fulgt op på de kompetenceudviklingsaktiviteter, som er betalt af de særligt tildelte midler fra CFS. 29

30 Læsning 30 Læseresultaterne i Greve Kommune i forhold til seneste landsgennemsnit udtrykt i procentpoint 1. klasse +2,6 2. klasse +0,9 3. klasse +3,4 4. klasse +5,8 5. klasse 2,4 6. klasse +2,5 7. klasse +0,9 8. klasse +11,6 9. klasse +6,5 Difference i forskellen mellem læseresultater for alle elever og tosprogede elever i Greve Kommune i i forhold til udtrykt i procentpoint 1. klasse +7,5 2. klasse 1,7 3. klasse 3,5 4. klasse 4,7 5. klasse 1,6 6. klasse +1,4 7. klasse +6,4 8. klasse 2,3 9. klasse 2,6

31 Læsning Den kommunale læsepolitik er vedtaget af Børne- og Ungeudvalget og det overordnede formål er: At alle elever, der udgår af folkeskolen dels besidder læsekompetence til at klare sig i en ungdomsuddannelse og dels får styrket den alsidige personlige udvikling og sine handlemuligheder. I Greve Kommune er der siden 1998 foretaget læseundersøgelser, først af indskolingens klassetrin og siden er undersøgelsen successivt udvidet til flere klassetrin. Fra skoleåret har alle elever fra klassetrin deltaget i undersøgelsen. Børne- og Ungeudvalget vedtog på et møde i juni 2009 bl.a. følgende læsemål for skoleåret og skoleåret : Læsemål for klasse en forbedring af læseresultaterne på 2 procentpoint på hvert klassetrin i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt og skoleniveau At mindske forskellen mellem læseresultatet for alle elever og de tosprogede elever med 2 procentpoint på hvert klassetrin. Læsemål for klasse En forbedring af læseresultaterne på 5 procentpoint på hvert klassetrin i forhold til seneste landsafprøvning både på kommunalt og skoleniveau At mindske forskellen mellem læseresultaterne på alle elever og de tosprogede elever med to procentpoint på hvert klassetrin Konklusion på kommunalt plan - Læseundersøgelse Alle klassetrin ligger over seneste landsgennemsnit, undtagen 5. klassetrin, som trods en fremgang i andelen af læsere med en god eller nogenlunde læseforståelse på 4,4 procentpoint i forhold til skoleåret stadig ligger lidt under. Der er fremgang i forhold til skoleåret på alle klassetrin, undtagen på 1., 2.og 9. klassetrin. Fremgangen på mellemtrinnet tyder på, at indsatsen i forhold til læsning i fagene: Læs-Lær-Læs har haft en positiv effekt, og center for Skoler anbefaler, at det fortsatte arbejde med faglig læsning afspejles i de enkelte klassers årsplaner. Tilbagegangen i andelen af sikre læsere på 1. og især 2. klassetrin er bekymrende, og Center for Skoler anbefaler at videreudvikle og intensivere indsatsen: LUS og Læseløft, som med stor succes blev indført på samtlige skoler i kommunen i skoleåret På alle klassetrin ligger de tosprogede elever under det kommunale læseniveau, men i forhold til skoleåret er afstanden mellem et- og tosprogede elevers læseresultater reduceret undtagen på 1., 6. og 7. klassetrin. Dette kunne tyde på, at det især er de etsprogede elever, der har profiteret af indsatsen: Læs-Lær-Læs, og defor anbefaler Center for Skoler, at mulighederne for at iværksætte nye tiltag, der øger de tosprogedes læseforståelse undersøges. 31

32 Undervisning af tosprogede elever På Børne- og Ungeudvalgets møde den 4. maj 2011 vedtog udvalget bl.a., at der skal udarbejdes planer for undervisning af tosprogede elever på kommunens skoler med tosprogede elever for at styrke de tosprogede elevers skoleresultater. En nedskrevet plan skal medvirke til at skabe klarhed over, hvordan skolens arbejde kan styrkes i konkrete mål og handleplaner. Indsatsen sker i samarbejde med Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce, som har stillet en webbaseret spørgeskemaundersøgelse til rådighed. Otte skoler gennemførte spørgeskemaundersøgelsen før sommerferien 2011, og skolerne har modtaget en rapport, der identificerer skolens konkrete udfordringer. Der er nedsat en arbejdsgruppe på hver skole bestående af fem lærere. Arbejdsgruppen har som opgave at udarbejde en plan for, hvordan skolen skal arbejde med de udfordringer i samarbejde med kommunens konsulent for tosprogede elever samt Tosprogs Task Forcen. Skolens ledere deltager i 1-2 møder om planens fremdrift med arbejdsgrupperne og Tosprogs Task Forcen. De væsentligste udfordringer fra skolernes rapporter Temaer Dansk som andetsprog som en dimension i alle fag Afdækning af elevernes sprogstøttebehov Skoleledelse og organisering Forældreinddragelse som støtte for den tosprogede elevers læring Udfordringer Lærerne mangler bevidsthed om, at DSA skal være en dimension i alle fag, og at alle lærere har ansvar herfor Lærerne mangler kompetencer til at vurdere elevernes sproglige udvikling Skolen mangler overordnede principper for skolens samlede undervisning af tosprogede elever i DSA Skolen mangler fælles mål og retningslinjer for skolehjemsamarbejdet 32

33 Strategi for talentudvikling På Børne- og Ungeudvalgets møde 5. april 2011 blev det besluttet, at Greve skolevæsen skal udvikle en strategi for, hvordan undervisning af elever med særlige forudsætninger kan blive en væsentlig del af arbejdet med at udvikle den inkluderende skole. Alle skoler skal udarbejde en strategiplan for identifikation og undervisning af ca. 10 % af skolens dygtigste elever i samarbejde med den pædagogiske konsulent på området. Som udgangspunkt for strategiplanen gennemføres en evaluering af skolens nuværende praksis, hvor forskellige emner, som er væsentlige for, at skolen kan sikre en differentieret og udfordrende undervisning, indgår. Efterfølgende beskrives de nødvendige initiativer, som skal sættes i værk i en tids- og handlingsplan. Desuden kvalificeres kvalitetsvejlederne fra hver skole til at varetage udvikling af skolens arbejde med strategiplanen gennem bibringelse af viden og kompetence på området i et møde- og kursusforløb sammen med konsulenten på området. Konklusion på kommunalt plan Der forelægges en statusplan og et forslag til en kommunal strategiplan for talentudvikling for Børne- og Unge Udvalget i foråret Strategi for talentudvikling Emner Nuværende praksis Handlingsplan Skolen har en definition for elever med særlige forudsætninger Forskellige strategier anvendes til at identificere talenter og højt begavede børn I alle fag/emner beskrives i undervisningsplaner, hvordan elever med særlige forudsætninger tilgodeses Alle lærere tager højde for elevernes forskellige evner og læringsbehov i deres planlægning Skolen har høje forventninger til alle elever Herover ses eksempler på væsentlige emner, som skal indgå i evalueringen. 33

34 Undervisningsassistenter Efterår 2010 Forår 2011 Det er værd at bemærke det fald, der er sket i antallet af elever, der oplever mobning i deres klasse, at flere børn giver udtryk for at de trives. Det er muligt at påvise en positiv bevægelse i perioden, på langt de fleste spørgsmål som vedrører trivsel, samt at flere børn giver udtryk for bedre trivsel. På langt de fleste spørgsmål vedrørende trivsel, er det muligt at påvise en positiv bevægelse i perioden, Dette indebærer, at flere elever oplever at have det godt med deres klasse og skole, hvilket er relevant i forhold til målsætningen om mere inklusion. Som det ses af ovenstående skemaer, er der sket et tydeligt fald i antallet af elever, der aldrig oplever at blive mobbet fra 51,8 % i efteråret 2010 til 67,5 % i foråret 2011, og tilsvarende er der sket et fald i antallet af elever, der nogle gange eller tit oplever at blive mobbet. 34