Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Akutmodtagelsen. Bispebjerg Hospital. Se link: Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Charlotte Rahbek Norup Stilling: Ledende oversygeplejerske adresse: Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Mette Zornig Stilling:Klinisk underviser Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : I Akutmodtagelsen er der daglige vejledere i begge afsnit. Begge disse daglige vejledere har ud over at være sygeplejersker på kyndigt niveau en 1/6 diplomuddannelse. Der er yderligere flere sygeplejersker i begge afsnit med 1/6 diplomuddannelse. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Ansvaret for de studerendes forløb i afdelingen ligger hos den kliniske underviser, som også varetager vejledning og eksamination. Den kliniske underviser og den daglige vejleder aftaler løbende opgave fordelingen omkring den enkelte studerende, således at den daglige vejleder støttes til at udnytte sine kompetencer optimalt. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: I Akutmodtagelsen er den kliniske underviser ansat på 30 timer. Disse timer er derfor hver uge til rådighed for planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Antallet af timer til rådighed for den enkelte studerende varierer afhængigt af, hvor mange studerende der er i Akutmodtagelsen. Der planlægges en del aktiviteter til de studerende samlet, men også en del aktiviteter enkeltvis. Ud over dette vil der oftest bruges flere timer sammen med en studerende med behov for dette. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: I Akutmodtagelsen varetages konkret undervisning altid af den kliniske underviser, sygeplejerske med specialistfunktion, eller daglig vejleder. Ud over dette, arbejder den studerende sammen med en stor del af afdelingens sygeplejersker, som for de flestes vedkommende er på minimum kompetent niveau. Alle Akutmodtagelsens sygeplejersker vil være i stand til at vejlede studerende omkring den daglige sygepleje, i det information og vejledning af patienter fylder meget i en Akutmodtagelse. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske underviser har det pædagogiske ansvar for afdelingens studerende, herunder at uddelegerede pædagogiske opgaver varetages af kvalificeret personale. Den kliniske underviser samarbejder tæt med de daglige vejledere i forhold til studiesamtaler og fastlagt studieaktivitet. Som udgangspunkt deltager den kliniske underviser i alle studiesamtaler, for at sikre progression i den studerendes læring, men i uproblematiske forløb, kan enkelte studiesamtaler varetages af den daglige vejleder alene. I problematiske forløb deltager både daglig vejleder, klinisk underviser og underviser fra skolen søges hurtigt inddraget. Ved studiesamtalerne søges den studerendes individuelle studieplan, portfolio og logbog inddraget, efter den studerendes ønsker og behov. Den fastlagte studieaktivitet aftales i fællesskab og afvikles i praksis af den kliniske underviser eller den daglige vejleder, afhængigt af emne, den studerendes niveau og afdelingens ressourcer. I forhold til intern prøve, varetages introduktion, vejledning, eksamination og bedømmelse af den kliniske underviser. Den daglige vejleder deltager i den praktiske del af intern prøve, oftest sammen med den kliniske underviser. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Akutmodtagelsen har en afdelingssygeplejerske og en sygeplejerske med klinisk specialistfunktion, en daglig klinisk vejleder, som ud over at være vagtbærende sygeplejerske har ekstra fokus på studerende og en klinisk underviser (fælles med MMA). Akutmodtagelsen har egne lægesekretærer, afdelingsportører og hospitalsmedhjælpere. Der er både skadelæger og medicinske læger. Akutmodtagelsen samarbejder dagligt med alle afdelinger på hospitalet, da patienterne ved indlæggelse straks køres til MMA eller anden stamafdeling. Der samarbejdes specielt med røntgenafdelingen med henblik på diagnostik og med anæstesafdelingen omkring de dårligste patienter. Yderligere samarbejdes der med primær sektor, specielt hjemmeplejen og praktiserende læger. MMA har en afdelingssygeplejerske, en assisterende afdelingssygeplejerske (ansat i denne funktion 1/3 af sin tid) og en sygeplejerske med klinisk specialistfunktion, en social og sundhedsassistent, en klinisk underviser (fælles med Akutmodtagelsen) og en daglig klinisk vejleder. Tværfagligt samarbejdes der dagligt med lægesekretærer, portører, læger, fysioterapeuter, socialrådgiver, bioanalytikere og TUE = tværsektoriel udredningsenhed. Ved udskrivninger er der et samarbejde med primær sektor, herunder diverse plejehjem og hjemmepleje, nogle gange med støtte fra ældrekonsulent på Bispebjerg Hospital. Der samarbejdes desuden med diverse ambulatorier, tilknyttet afdelingens medicinske specialer; lungemedicin, gastroenterologi, endokrinologi og kardiologi. Patienter med alkoholisme kan også henvises til det kommunale alkoholambulatorium og selvmordstruede patienter får tilsyn fra psykiatrisk afdeling. Ved de dårligste patienter samarbejdes der med akutteamet. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital er en åben Akutmodtagelse, hvilket betyder at ingen patienter må afvises. Patienterne i Akutmodtagelsen henvises fra 1813 med alt fra splinter i fingrene, sportsskader, faldulykker, brandsår, feber m.m. Ambulancer indbringer akut syge, tilskadekomne, bevidstløse og døde patienter. Der kommer mange børn med småskrammer og flænger efter fald, men også mere alvorlige problematikker som synptomer på misbrug og omsorgssvigt. En del patienter henvender sig med skader efter vold eller indbringes efter trafik ulykker. 3

4 Sygeplejen i Akutmodtagelsen er derfor meget alsidig og der er et meget stort behov for kommunikation og formidling af pleje, behandling og resultater på undersøgelser. Nogle forløb er meget komplekse og andre er helt korte og ukomplicerede. Dette stiller store krav til sygeplejerskernes evne til at omstille sig fra den ene patient til den næste. Sygeplejersken arbejder fra dag til dag i teams, der enten samarbejder med de medicinske læger eller skadelægerne, hvilket sikrer kontinuitet og mindst mulig ventetid for patienten. Generelle problematikker for patienterne i Akutmodtagelsen er smerter, angst/uro/bekymring/ uvished og behov for hjælp til at tackle en nyopstået situation. Medicinsk Modtageafdeling (MMA) modtager medicinske patienter til akut indlæggelse fra Akutmodtagelsen, vagtlæge / praktiserende læge, med undtagelse af neurologiske og kardiologiske patienter. Patienten er ved ankomsten i MMA ofte, stresset, bekymret, urolig og utryg, hvorfor et højt informationsniveau er nødvendigt samt rolig og lyttende adfærd fra personalets side. Patienten tilses straks af sygeplejersken og får målt alle vitale parametre og der påbegyndes den rette behandling ud fra de rette observationer og der dataindsamles og en ISV udfyldes. Ofte foregår dette i tæt samarbejde mellem læge og sygeplejerske. En typisk problemstilling er patienten med KOL, der indlægges akut af vagtlægen med exacerbation og har behov for ilt behandling, inhalationsmedicin, intravenøs adgang og medicin og hyppig måling/observation af respirationen. Desuden er der behov for en rolig, informativ, handlekraftig og empatisk sygepleje. Denne patient har nogle gange et kort forløb og kan udskrives allerede dagen efter. En anden typisk problemstilling kan være den ældre patient med mestringssvigt. Patienten er faldet derhjemme, evt på grund af en ubehandlet infektion og/eller dehydratio. Patienten indlægges via Akutmodtagelsen på MMA og har behov for smertebehandling, hjælp til mobilisering, rehydrering og behandling af bagvedliggende årsag. Det er et mindre akut forløb, hvor der i større grad er behov for godt samarbejde med de pårørende, især hvis patienten er konfus ved indlæggelse. Denne patient vil oftest have et længere forløb og evt blive overflyttet næstfølgende dag til geriatrisk afdeling. Patienterne undersøges, behandles akut, stabiliseres og visiteres til sengeafdelingerne. Patienterne kan ligge i MMA i op til tre døgn, til nærmere udredning og behandling, men oftest er indlæggelsen i MMA af ca. et døgns varighed. Er en længere indlæggelse nødvendig udvisiteres patienterne til de forskellige medicinske specialer. Sygeplejen i MMA er baseret på primær sygepleje, hvor opgaverne omkring patienten løses meget selvstændigt af den enkelte sygeplejerske og derfor kræver en god basis kompetence. Kommunikation, formidling og samarbejde omkring pleje og behandling er i fokus. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Den kliniske undervisning tilrettelægges så den studerende tilbydes et læringsforløb med mulighed for progression. Der er grundig introduktion, hvor efter den studerende er med i afdelingens aktiviteter gående fra at observere, til deltagende, for at slutte af som selvstændig udøver af sygepleje, under observation. Den studerende knyttes til en mindre gruppe af sygeplejersker i afdelingen. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske underviser og den studerende samarbejder i forbindelse med studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, planlagt undervisning og afholdelse af klinikker. Den studerende forventes at deltage aktivt og bringe oplevelser og praksiseksempler med til refleksion. Refleksion afholdes i mindre grupper, hvor de studerende lytter til hinandens bidrag. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den individuelle studieplan er udgangspunktet i studiesamtalerne. Den studerendes portfolio kan inddrages, når den studerende ønsker dette, men oftest bringes aktuelle praksisbeskrivelser eller dagbogsnotater ind i studiesamtalerne. Den studerende opfordres til at undre sig og til at tage udgangspunkt i denne undren, 4

5 f.eks. I forbindelse med valg af patientforløb eller emner til interne prøver. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Det er muligt at arrangere besøg hos medstuderende eller f.eks. i røntgenafdelingen, hvis dette imødekommer den studerendes læringsbehov. Den daglige vejleder hjælper den studerende med at identificere læringsmuligheder i afdelingen, med udgangspunkt i læringsudbytterne. På denne måde udnyttes afdelingens læringsmuligheder optimalt. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): I Akutmodtagelsen implementeres løbende nye regionale og lokale retningslinjer, som alt personale skal forholde sig til. Disse retningslinjer inddrages i undervisningen af de studerende. Desuden er arbejdsgangene i begge afsnit i Akutmodtagelsen, under omlægning og disse processer vil de studerende blive en del af. Akutmodtagelsen arbejder aktivt for at inddrage resultater af audits og utilsigtede hændelser i udviklingen af den pleje og behandling der tilbydes patienterne. I det omfang der foregår forskning, vil de studerende blive orienteret om dette. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: AKM: I forhold til modul 11 arbejdes der i Akutmodtagelsen både med børn, unge, voksne og ældre. Patientforløbene veksler mellem at handle om akutte, komplekse eller kroniske problemstillinger. I det omfang det er relevant inddrages patientens pårørende og netværk. Den studerende kommer til at arbejde med den indledende identificering af patientens sygeplejebehov. Den studerendes skal træne sine kliniske observationer og hvordan disse prioriteres og dokumenteres. Den studerende vil i samarbejde med sygeplejersken skulle argumentere for sine faglige dispositioner og være med til at planlægge pleje og behandling i samarbejde med afdelingens læger. Her skal den studerende finde støtte i afdelingens retningslinjer. Der vil være gode muligheder for at observere undersøgelsen af patienten samt at deltage ved div. diagnostiske undersøgelser. Den studerende vil komme til at stå for mundtlig formidling til patienter og pårørende, her skal afdelingens skriftlige pjecer og vejledninger også inddrages. Den skriftlige formidling vil primært være i form af dokumentation i sygeplejejournalen og vil være rettet til kollegaer. Dette giver god mulighed for at træne differentieret formidling, med vekslende brug af fagterminologi. Den studerende vil løbende blive indvolveret i mere og mere komplekse patientsituationer og vil få ansvar for forskellige instrumentelle opgaver, herunder gipsanlæggelse, sårvask, forskellige forbindinger samt mulighed for at assistere lægerne ved suturering, reponering af frakturer, anlæggelse af femoraliskateter m.m. Akutmodtagelsen har et begrænset sortiment af medicin, men den studerende vil blive inddraget i medicinhåndtering i det omfang det finder sted. I skadeafsnittet opstår der konstant situationer, hvor der skal tages etisk og moralsk stilling. Sygeplejerskerne er derfor vant til at diskutere og reflektere over disse situationer. En del af Akutmodtagelsens patienter er fra samfundets svageste grupper og kræver en gradbøjning af sundhedsvæsenets tilbud. Den studerende vil også have mulighed for at bringe oplevede situationer med til de fælles refleksions eftermiddage. Akutmodtagelsen er et kirurgisk klinisk undervisningssted. MMA: I forhold til modul 11 arbejdes der i Medicinsk modtageafsnit med unge, voksne og ældre patienter. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Patientforløbene er oftest meget akutte og komplekse, da patienterne ofte har en eller flere kroniske sygdomme. I det omfang det er relevant inddrages patientens pårørende og netværk. Den studerende får mulighed for at arbejde med observation af den komplekst syge patient. Hvilke observationer er vigtige? Identifikation af patientens forskellige sygeplejebehov. Prioritering. Hvilke symptomer og ændringer i patientens tilstand skal rapporteres til lægen. Hvad skal der reageres på. Planlægge og udføre sygepleje til akut syge medicinske patienter. I Medicinsk modtageafsnit arbejdes der med dokumentation efter VIPS-modellen og den studerende vil få selvstændigt ansvar for dokumentation af sygeplejen til egne patienter. Den studerende vil kunne træne sin kliniske bestutningstagen gennem refleksioner og faglig argumenteren, her vil den studerende kunne trække på kliniske retningslinier, både lokale og regionale. Da Medicinsk modtageafsnit kun har korte patientforløb, er formidling af sygepleje og information omkring behandlingsplaner utroligt vigtigt. Den studerende vil være ansvarlig for kommunikation med patient, pårørende og andre faglige samarbejdspartnere. Dette vil kræve, at den studerende kan differentiere sin formidling efter modtageren, så formidlingen varierer i sit indhold af fagsprog og latinske betegnelser. Den studerende vil blive inddraget i komplekse kliniske problemstillinger og vil få mulighed for at træne forskellige instrumentelle sygeplejeopgaver som f. eks: kateteranlæggelse, lægge venflon, tage blodprøver, assistere ved anlæggelse af dræn til acitesudtømning eller lign. Der vil også være mulighed for, som studerende at overvære forskellige diagnostiske undersøgelser der foregår i Medicinsk modtageafsnit eller at følge med patienten til undersøgelser andre steder på hospitalet. Patienterne får en del medicin og den studerende vil efter grundig introduktion få opgaver indenfor medicinhåndtering. I Medicinsk modtageafsnit opstår der løbende situationer, hvor der skal tages stilling til etiske og moralske dilemmaer. Det kan dreje sig om forhold vedrørende svagt stillede patienter eller om, hvor vidt en behandling skal fortsættes eller indstilles. Medicinsk modtageafsnits s sygeplejersker er vant til at diskutere disse situationer og den studerende vil blive inviteret til at deltage i diskutionen. Medicinsk modtageafsnit er et medicinsk klinisk undervisningssted. Angående den fastlagte studieaktivitet, så introducerer den kliniske underviser til denne. Den praktiske afvikling foregår i et samarbejde mellem klinisk underviser og daglig vejleder. Der tages udgangspunkt i en konkret patient og dennes behov for medicin. Den studerende skal demonstrere færdigheder i forhold til dispensering og administrering af forskellige præparater. Ligeledes skal den studerende kunne informere patienten om medicinen og kunne dokumentere på korrekt vis. Drejer det sig om medicin, som den studerende ikke før har administreret, skal den studerende vide, hvor oplysningerne kan findes og tilegne sig dem. Undervejs skal der tages højde for hygiejniske retningslinjer og patientsikkerhed.. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: I forhold til logbog i medicinhåndtering vil der være mulighed for at træne dispensering og administrering af tabletter, kapsler, øjendråber, cremer, suppositorier, im og sc injektioner og IV medicin. Der bliver dokumenteret i elektronisk EPM eller på akutjournal. Den studerende vil altid administrere medicin under vejledning af og efter aftale med en sygeplejerske. I det omfang den studerende ønsker dette, vil der være mulighed for, til studiesamtalerne, at dokumentere dette i Logbog for medicinhåndtering. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Akutmodtagelsen: der arbejdes med både medicinske og kirurgiske problematikker, fra patienten ankommer til patienten indlægges akut eller hjemsendes. Medicinske områder: almen medicin og medicinske specialer herunder patienter med diabetes, hjerte- og lungelidelser, forgiftninger, leversygdomme, allergiske reaktioner, sepsis, anæmi, afrusning, neurologiske sygdomme, geriatriske sygdomme og patienter der af forskellige årsager har mestringssvigt. Kirurgiske områder: almen kirurgi og kirurgiske specialer herunder patienter med mave / tarmsygdomme, urologiske sygdomme, ortopædkirurgiske problematikker og traumatologi. Patienter med div. Frakturer, sår og blødninger undersøges og observeres. Der ses også patienter med psykiatriske lidelser, samt børn med pædiatriske sygdomme og akut tilskadekomst. MMA: der arbejdes der med akutte medicinske problematikker. Patienterne indlægges akut hele døgnet fra 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 6

7 skadeafsnittet, vagtlæge eller praktiserende læge/speciallæge: Medicinske områder: almen medicin og medicinske specialer herunder patienter med: diabetes, nyopdaget eller dysreguleret. Akut og kronisk hjerteinsufficiens. Dyb venetrombose. Lungelidelser: KOL, pneumoni, astmaanfald m. m. Akutte forgiftninger, herunder patienter til afrusning. Leversygdomme, cihrrose og patienter med leverkoma. Allergiske reaktioner. Sepsis. Anæmi. Patienter der af forskellige årsager har mestringssvigt. Desuden er der en markant stigning af isolationspatienter, herunder gastroenterit og patienter til udredning for MRSA. Der ses også patienter med psykiatriske lidelser: psykisk syge kan være indlagt i AMA til behandling for et somatisk problem, ved behov har patienten fast vagt fra psykiatrisk afdeling. Dette er for eksempel tilfældet, hvis patienten er bæltefixeret eller suicidaltruet. Der ses også patienter med geriatriske sygdomsbilleder. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Arbejdet med de studerende er under konstant udvikling. Der er et fagligt fællesskab blandt de kliniske undervisere, hvor nye tiltag og læringsmetoder diskuteres. Her diskuteres muligheder og udfordringer i forhold til evt. ændringer i uddannelsen. UDEVA resultater diskuteres også i dette forum og inddrages ved behov for ændringer. De studerendes evalueringer indgår som en naturlig del af overvejelserne før ændringer og nye tiltag indføres. Derfor opfordres de studerende til at give seriøse og begrundede evalueringer til gavn for kommende studerende i Akutmodtagelsen. Ud over den elektroniske evaluering, former 4. studiesamtale sig som en generel evaluering af den studerendes forløb og modulet som helhed. Disse evalueringer har stor betydning for de justeringer, der løbende foretages af den kliniske under visning. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Mette Zornig Titel (er): Klinisk underviser adresse (r): mette.drost.zornig@regionh.dk Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7