Del l: Indledning og opsamling 6

Transkript

1 Hovedrapport Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt at afklare dem til pension Projektet er et supplerende praksisforskningsprojekt til Arbejdsmarkedsstyrelsesprojektet En analyse i Jobcenter Odense af sammenhængen mellem myndighedssagsbehandlernes sagstal og deres samlede afklarings- og beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere Odense, december 2009

2 Indholdsfortegnelse Hovedrapport Del l: Indledning og opsamling 6 1 Undersøgelsesgrundlag, tendenser og socialfaglige overvejelser vedrørende fremtidige handlemuligheder 1.1 Baggrund og formål Projektdesign og -metode Udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen Generelle tendenser fra analysen Betydning af forskelle i kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde Betydning af forskelle i kontanthjælpsmodtagernes eventuelle misbrugsafhængighed Betydning af forskelle i sagsbehandleradfærd Specifikke tendenser fra analysen Uddybende karakteristik af kontanthjælpsmodtagerne Kontanthjælpsmodtagernes status godt et år efter Odenseprojektets afslutning Udfordringer i sagsbehandlingen Sagsbehandlerprofiler og typisk handlemåde Mikroprocesser i sagsbehandlingen; problemstillinger og sagsbehandleradfærd De to undersøgelsesgrupper med fuldt og reduceret sagstal som sammenligningsgrundlag Sagstallets betydning for den valgte sagsbehandleradfærd Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odenseprojektet og godt et år efter 20 2 Uddybende karakteristik af de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Indledning 2.2 Kontanthjælpsmodtagernes herkomst Forholdet mellem herkomst og arbejdsmarkedserfaring Forholdet mellem herkomst og årsag til afslutning af kontanthjælpssag Forholdet mellem herkomst og fysisk helbred Opsamling vedrørende kontanthjælpsmodtagernes herkomst Kontanthjælpsmodtagernes matchkategori Forholdet mellem arbejdsmarkedserfaring og matchkategori Forholdet mellem psykisk helbred og matchkategori Forholdet mellem fysisk helbred og matchkategori Forholdet mellem matchkategori og kontanthjælpsmodtagernes status ved Odenseprojektets afslutning Forholdet mellem matchkategori og undertegnedes subjektive prognosevurdering Opsamling vedrørende kontanthjælpsmodtagernes matchkategori Side 2

3 3 Status for kontanthjælpsmodtagerne godt et år efter Odenseprojektets afslutning Indledning 3.2 Forholdet mellem motivation for arbejde og status september Forholdet mellem kontanthjælpsmodtagernes status ultimo juni 2008 og september Forholdet mellem årsag til afslutning af kontanthjælpssag og status september Opsamling vedrørende kontanthjælpsmodtagernes status september Udfordringer i sagsbehandlingen Indledning 4.2 Kontanthjælpsmodtagernes særlige arbejdsmarkedserfaring Forholdet mellem særlig arbejdsmarkedserfaring og eventuel misbrugsafhængighed Forholdet mellem særlig arbejdsmarkedserfaring og motivation for arbejde Forholdet mellem særlig arbejdsmarkedserfaring og psykisk helbred Opsamling vedrørende kontanthjælpsmodtagernes særlige arbejdsmarkedserfaring Eventuelle barrierer for kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde Forholdet mellem psykisk helbred og motivation for arbejde Forholdet mellem evner/selvindsigt til at klare sig og motivation for arbejde Forholdet mellem socialt netværk og motivation for arbejde Forholdet mellem social belastningsgrad og motivation for arbejde Opsamling vedrørende eventuelle barrierer for kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde Del lll: Samspillet i mødet mellem kontanthjælpsmodtager og sagsbehandler 33 5 Sagsbehandlerprofiler og typisk sagsbehandleradfærd 5.1 Indledning 5.2 Tendenser i sagsbehandlernes profiler Sagsbehandlernes baggrundsdata Sagsbehandlernes erfaringsgrundlag Sagsbehandlernes faglige vægtning Sagsbehandlernes brug af kommunikative kompetencer Sagsbehandlernes metodiske gennemførelse af samtalerne i et arbejdsmarkedsperspektiv Opsamling vedrørende tendenser i sagsbehandlernes profiler 5.3 Betydning af forskelle i sagsbehandlernes erfaringsgrundlag på arbejdsmarkedsområdet for sagsforløbet Forholdet mellem sagsbehandlernes erfaringsgrundlag på arbejdsmarkedsområdet og deres typiske stil Betydning af forskelle i sagsbehandlernes erfaringsgrundlag på arbejdsmarkedsområdet for deres typiske vægtning af opfølgning på sagerne Betydning af forskelle i sagsbehandlernes erfaringsgrundlag på arbejdsmarkedsområdet for årsag til afslutning af kontanthjælpssag Opsamling vedrørende betydning af forskelle i sagsbehandlernes erfaringsgrundlag på arbejdsmarkedsområdet for årsag til afslutning af kontanthjælpssag 5.4 Udvalgte aspekter ved sagsbehandlernes typiske handlemåder Sagsbehandlernes vurdering af egen typiske rolle Sagsbehandlernes vurdering af egen typiske handlemåde ved forøget arbejdsbyrde 39 Side 3

4 Side Opsamling vedrørende udvalgte aspekter ved sagsbehandlernes typiske handlemåde 6 Mikroprocesser i sagsbehandlingen; problemstillinger og sagsbehandleradfærd Indledning 6.2 Betydning af karakteristika ved kontanthjælpsmodtagerne for den valgte sagsbehandlerstil Betydning af kontanthjælpsmodtagernes særlige arbejdsmarkedserfaring for den valgte sagsbehandlerstil Betydning af kontanthjælpsmodtagernes psykiske helbred for den valgte sagsbehandlerstil Betydning af kontanthjælpsmodtagernes sociale belastningsgrad for den valgte sagsbehandlerstil Betydning af kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde for den valgte sagsbehandlerstil Forholdet mellem den valgte sagsbehandlerstil og kontanthjælpsmodtagernes status Ved Odenseprojektets afslutning Opsamling vedrørende betydning af kontanthjælpsmodtagerkarakteristika for den valgte sagsbehandlerstil 6.3 Betydning af karakteristika ved kontanthjælpsmodtagerne for den valgte socialfaglige støttemetode i et arbejdsmarkedsperspektiv Betydning af kontanthjælpsmodtagernes evner/selvindsigt til at klare sig for den valgte socialfaglige støttemetode Betydning af kontanthjælpsmodtagernes særlige arbejdsmarkedserfaring for den valgte socialfaglige støttemetode Betydning af kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde for den valgte socialfaglige støttemetode Betydning af kontanthjælpsmodtagernes psykiske helbred for den valgte socialfaglige støttemetode Betydning af kontanthjælpsmodtagernes sociale belastningsgrad for den valgte socialfaglige støttemetode Betydning af kontanthjælpsmodtagernes eventuelle misbrugsafhængighed for den valgte socialfaglige støttemetode Opsamling vedrørende betydningen af karakteristika ved kontanthjælpsmodtagerne for den valgte socialfaglige støttemetode i et arbejdsmarkedsperspektiv 6.4 Betydning af forskelle i sagsbehandlernes handlemåde for sagsforløbet Forholdet mellem sagsbehandlerens typiske og valgte sagsbehandlerstil Betydning af forskelle i den valgte sagsbehandlerstil for kontanthjælpsmodtagernes status september Betydning af forskelle i sagsbehandlernes vægtning af motivationsarbejde for kontanthjælpsmodtagernes status september Betydning af forskelle i sagsbehandlernes vægtning af hyppige opfølgningssamtaler for sagsforløbet Mulige konsekvenser af sagsbehandleradfærd set fra kontanthjælpsmodtagernes side Opsamling vedrørende betydning af forskelle i sagsbehandlernes handlemåde for sagsforløbet 50 4

5 7 De to undersøgelsesafsnit med fuldt og reduceret sagstal som sammenligningsgrundlag 7.1 Indledning 7.2 Forholdet mellem sagstal og kontanthjælpsmodtagernes psykiske helbred Forholdet mellem sagstal og kontanthjælpsmodtagernes eventuelle misbrugsafhængighed 7.4 Forholdet mellem sagstal og kontanthjælpsmodtagernes fysiske helbred i relation til arbejde 7.5 Forholdet mellem sagstal og kontanthjælpsmodtagernes køn Forholdet mellem sagstal og matchkategi 7.7 Forholdet mellem sagstal og kontanthjælpsmodtagernes særlige arbejdsmarkedserfaring 7.8 Forholdet mellem sagstal og kontanthjælpsmodtagernes status september Forholdet mellem sagstal og kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde 7.10 Opsamling vedrørende de to undersøgelsesgrupper med fuldt og reduceret sagstal som sammenligningsgrundlag 8 Sagstallets betydning for den valgte sagsbehandleradfærd Indledning 8.2 Forholdet mellem sagstal og sagsbehandlernes anvendelse af tid 8.3 Forholdet mellem sagstal og karakter af opfølgningssamtaler Forholdet mellem sagstal og den valgte socialfaglige støttemetode 8.5 Forholdet mellem sagstal og den valgte sagsbehandlerstil Opsamling vedrørende sagstallets betydning for den valgte sagsbehandleradfærd Side Referencer 58 5

6 Hovedrapport Del l: Indledning og opsamling 1 Undersøgelsesgrundlag, tendenser og socialfaglige overvejelser vedrørende fremtidige handlemuligheder I nærværende rapport præsenteres praksisforskningsprojektet Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt at afklare dem til pension. Projektet startede den 1. februar Projektet er et supplerende praksisforskningsprojekt til det afsluttede projekt En analyse i Jobcenter Odense af sammenhængen mellem myndighedssagsbehandlernes sagstal og deres samlede afklarings- og beskæftigelsesindsats for kontanthjælpsmodtagere. Dette projekt blev støttet af Arbejdsmarkedsstyrelsen og benævnes Odenseprojektet i nærværende rapport. 2 Det supplerende praksisforskningsprojekt har overordnet fokus på samspillet mellem ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere og deres sagsbehandlere herunder hvilke handlemåder hos sagsbehandlerne der har haft størst betydning for dynamisk opkvalificering af kontanthjælpsmodtagerne. De udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen uddybes i afsnit 1.2. Praksisforskningsprojektet er forankret i University College Lillebælt / Den sociale Højskole i Odense, og konsulent, lektor Morten Rambøl fra Morten Rambøl Analyse der er halvtids lektor ved Den sociale Højskole og var ekstern konsulent på Odenseprojektet har gennemført undersøgelsen og udarbejdet nærværende rapport. Undersøgelsen er finansieret af Beskæftigelsesregion Syddanmark, Køge Kommune og University College Lillebælt / Den sociale Højskole i Odense, mens Jobcenter Odense har bidraget til dataindsamlingen gennem data fra Odenseprojektet og stillet supplerende data samt medarbejdere til rådighed til interviews og databehandling. Vi takker alle for deres bidrag herunder de sagsbehandlere i Jobcenter Odense, der gennem interviews stillede deres viden om sagsforløb med de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere til rådighed. Rapporten er opbygget således: Del l: Indledning og opsamling I afsnit 1 præsenteres grundlaget for undersøgelsen, generelle og specifikke tendenser fra analysen og socialfaglige overvejelser vedrørende fremtidige handlemuligheder. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under forløbet af Odenseprojektet og godt et år efter Afsnit 2 giver et billede af de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere set i relation til herkomst og matchkategori, og i afsnit 3 analyseres kontanthjælpsmodtagernes status godt et år efter Odenseprojektets afslutning. I afsnit 4 beskrives og analyseres de udfordringer i sagsbehandlingen, der 1 Rapportens tre delemelenter kan findes her. 2 Nærmere beskrivelse af Odenseprojektet kan findes her. 6

7 er fremkommet gennem undertegnedes sagsgennemgang og sagsbehandlerinterviews set i relation til kontanthjælpsmodtagernes særlige arbejdsmarkedserfaring og motivation for arbejde. 3 Del lll: Samspillet i mødet mellem kontanthjælpsmodtager og sagsbehandler I afsnit 5 præsenteres sagsbehandlernes generelle profiler og typiske handlemåder. Med afsæt i kontanthjælpsmodtagernes baggrunde og sagsbehandlernes profiler sættes der i afsnit 6 fokus på samspillet mellem de problemstillinger og den sagsbehandleradfærd, der kan betegnes som mikroprocesserne i sagsbehandlingen af de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Jobcenter Odense herunder hvilke handlemåder hos sagsbehandlerne der har haft størst betydning for udslusning af kontanthjælpsmodtagerne. Efter at have vurderet de to undersøgelsesafsnit med henholdsvis fuldt og reduceret sagstal som hinandens sammenligningsgrundlag i afsnit 7 analyseres sagstallets betydning for den valgte sagsbehandleradfærd i afsnit 8. En nærmere præcisering af datagrundlag og analysemetoder findes i dokumentationsbilagets afsnit Baggrund og formål Odenseprojektet i Jobcenter Odense løb over to år i perioden 1. juli juni 2008 og involverede ca. 42 myndighedssagsbehandlere og godt arbejdsmarkedsparate og ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Det centrale spørgsmål i projektet var, hvor den mest effektive balance lå mellem sagstal og mulighed for en dyberegående, resultatsøgende sagsbehandling målt ved udslusning fra kontanthjælp. Derfor blev sagsbehandlerne delt i to undersøgelsesgrupper med henholdsvis 15 og 30 % sagsreduktion i gennemsnit og en kontrolgruppe med oprindeligt antal sager. Hovedformålet var således at undersøge, hvorvidt der kunne peges på et gennemsnitligt sagstal for sagsbehandlerne, hvor de arbejdede mest effektivt; det vil sige nedbragte kontanthjælpsperioden mest effektivt for den enkelte kontanthjælpsmodtager. Ved projektstart lå det gennemsnitlige sagstal pr. sagsbehandler på 100 sager ved de arbejdsmarkedsparate og 95 ved de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. De arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kom så hurtigt i arbejde under højkonjunkturen i 2007, at projektdesignet ikke kunne overholdes for dem. De blev derfor taget ud af projektet midtvejs i forløbet. Ved sagsbehandlingen af de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kunne vi til gengæld dokumentere, at reduceret sagstal nedbragte kontanthjælpsperiodens længde. En sænkning af sagsbehandlernes sagstal med i gennemsnit 30 % til 67 kontanthjælpsmodtagere gav en nettogevinst på 2,8 % i forhold til kontrolgruppen med fuldt sagstal. Derved genererede hver enkelt sagsbehandler et overskud på knap 0,5 mio. kroner årligt grundet forskelle i refusionssatser som følge af forøgede aktiveringsgrader set i forhold til fuldt sagstal. Der var også en klar sammenhæng mellem bl.a. sagstal og hyppighed af opfølgningssamtaler, sagsbehandlingslængde og sagsbehandlertilfredshed. Det meget omfattende og unikke datamateriale fra Odenseprojektet gav en oplagt mulighed for en undersøgelse af mikroprocesserne i sagsbehandlingen med særlig vægt på betydningen af sagsbehandlernes handlemåder i forhold til ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, såvel praksisorienteret som 3 Sagsgennemgangen er baseret på hver enkelt kontanthjælpsmodtagers fysiske i nogle tilfælde elektroniske journal. 7

8 i uddannelsessammenhæng for Den sociale Højskole i Odense. Dette er områder, der ikke indgik i kommissoriet for Odenseprojektet, men hvor der mangler forskningsbaseret viden. Vi har derfor ønsket at lave en undersøgelse af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt at afklare dem til pension. Vi vurderer, at der er behov for analyser på mikroniveau af mødet mellem sagsbehandlere og kontanthjælpsmodtagere i landets jobcentre. Sagsbehandlernes rolle er dobbelt; de skal både overholde gældende lovgivning og yde service, og til denne dobbeltopgave anvender de en kombination af faglige og personlige kompetencer se beskrivelse af sagsbehandlernes profiler i afsnit 5.2. Med dette som udgangspunkt har vi valgt en overvejende processuel tilgang til analyse af samspillet mellem sagsbehandlere og kontanthjælpsmodtagere i nærværende undersøgelse. Ved Beskæftigelsesministeriets implementering af arbejdsevnemetoden på det kommunale arbejdsmarkedsområde i 2003 blev fokus i sagsbehandlingen ændret fra kontanthjælpsmodtagernes erhvervsevne til deres arbejdsevne med beskæftigelse som offensivt mål. Derved er sagsbehandlernes indsats blevet mere standardiseret bl.a. ved hjælp af en ressourceprofil bestående af 12 elementer. Søren Peter Olesen (Olesen 2006) påpeger dog, at der samtidigt lægges vægt på en individualiseret og behovsrettet indsats med fokus på kontanthjælpsmodtagernes individuelle ansvar og motivation. Dette stiller ofte modsatrettede krav til sagsbehandlernes rolle herunder anvendelse af deres faglige og personlige kompetencer og i nærværende undersøgelse er dette et centralt fokuspunkt. Vi har således bl.a. fokus på, i hvor høj grad sagsbehandlerne vælger standardiserede løsninger eller tilpasser sagsforløbet i forhold til karakteristika ved den enkelte kontanthjælpsmodtager. Søren Peter Olesen lavede i 2006 (op. cit.) en forskningsgennemgang af centrale danske studier i mødet mellem sagsbehandlere og kontanthjælpsmodtagere. Denne gennemgang understreger for det første, at der det seneste tiår havde været en stigende tendens til fokus på bl.a. sagsbehandlernes vilkår og processer, men at forskning på området fortsat var begrænset. For det andet understreges, at det var svært at udlede entydige resultater fra gennemgangen, og at forskningen på væsentlige felter pegede i hver sin retning. Sidstnævnte antyder ifølge Olesen et forskningsmæssigt dilemma; på den ene side vil forskningen kunne uddybe kompleksiteten og dermed forvirre handlingsperspektivet og underminere grundlaget for kendskab til, hvad der vil være det rigtige at gøre på den anden side vil et dybere kendskab til kompleksiteten i sagsbehandlernes arbejdsvilkår styrke handlingsperspektivet. Vi vurderer, at behovet for et dybere kendskab til kompleksiteten vejer tungest, og nærværende undersøgelse er derfor ment som et bidrag til et dybere kendskab. Vi har defineret undersøgelsen som et praksisforskningsprojekt, fordi vi har ønsket at forene og udvikle praksis og forskning i socialt arbejde. Det har betydet udfordringer på det metodiske plan, der beskrives i afsnit Vi ser undersøgelsen som et pionerprojekt, der har samlet viden om kompleksiteten i mikroprocesserne i mødet mellem kontanthjælpsmodtagere og deres sagsbehandlere i Jobcenter Odense. Denne viden kan ikke stå alene, men er i høj grad ment som inspiration til uddybende praksisforskning på området. Vores datamateriale giver mulighed for uddybende analyser, og undertegnede vil samle og videreudvikle erfaringer fra nærværende og beslægtede undersøgelser på arbejdsmarkedsområdet i I den forbindelse vil 4 Epstein og Blumenfield har defineret praksisforskning som anvendelsen af forskningsbaserede principper, designs og databearbejdningsteknikker i praksis for at svare på spørgsmål som udspringer af praksis på en måde, der informerer praksis (Epstein & Blumenfield 2001). I litteraturen er der forskellige opfattelser af, hvordan praksisforskning skal defineres, og ikke mindst hvem der udfører den. 8

9 relevante erfaringer fra såvel praktikere og forskere som den store mellemgruppe blive modtaget med glæde på Vi håber således at undersøgelsen kan bidrage med større viden om, hvilke handlemåder hos sagsbehandlerne der har haft størst betydning for udvikling af de ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Odenseprojektet at denne viden vil kunne inspirere til bedre udnyttelse af sagsbehandlernes arbejdskraft gennem optimering af deres præstationer og derved til hurtigere og mere præcis sagsbehandling af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere at ovenstående kan formidles til undervisere ved de sociale højskoler og forvaltningshøjskoler i Danmark, der uddanner socialrådgivere til arbejde på beskæftigelsesområdet samt deres studerende og de relevante fagforeninger såvel jobcentrene i Beskæftigelsesregion Syddanmark som landets øvrige jobcentre. 1.2 Projektdesign og -metode De parametre og data, som undertegnede har valgt som grundlag for analysen, er fremkommet ved en pragmatisk kombination af relevans og tilgængelighed. Der er derfor primært fokus på de processuelle aspekter i samspillet mellem kontanthjælpsmodtagere og sagsbehandlere der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet og i mindre grad på selve udslusningen fra kontanthjælp, der er udførligt beskrevet i Odenseprojektrapporten. Undersøgelsen bygger på en kombination af kvantitative og kvalitative data, og det understreges, at undertegnede har ikke interviewet kontanthjælpsmodtagerne om, hvordan de har oplevet samtalerne, eller selv observeret samtaleforløb. Vi har valgt fem sagsbehandlere fra hver af de to sagsbehandlergrupper med henholdsvis fuldt sagstal og med 30 % sagsreduktion i Odenseprojektet som undersøgelsesobjekter i det supplerende praksisforskningsprojekt: 5 Gruppen med fuldt sagstal fordi den gav udtryk for, at den ikke kunne lave optimal sagsbehandling i projektperioden og derfor var nødt til at prioritere tiden og vælge væsentlige arbejdsopgaver fra. Gruppen med 30 % sagsreduktion fordi den gav udtryk for, at den havde gode rammer for sagsbehandling i projektperioden. Derved har vi antaget at være tæt på muligheden for best practice, når vi har undersøgt de udvalgte aspekter ved gruppens sagsbehandling. Det valgte projektdesign har derved gjort det muligt for os at stille skarpt på de forskelligheder i selve sagsbehandlingen, der opstod som følge af forskelligt sagstal i de to grupper. Fordi virkningen af den enkelte indsats er betinget af, under hvilke omstændigheder den er blevet udført i samspillet mellem sagsbehandler og kontanthjælpsmodtager, har vi også inddraget følgende to aspekter i analysen: For det første har undertegnede lavet sagsgennemgang på 80 parvis ens sager herunder tidspunkt for visitation til kontanthjælp hos den samme sagsbehandler, hvor eneste væsentlige forskel var, at den ene borger var afsluttet/selvforsørgende, og den anden modtog kontanthjælp. 6 Derved har hver enkelt 5 Det drejede sig om fem sagsbehandlere fra hver gruppe, hos hvem undertegnede havde lavet flest sagsgennemgange i Odenseprojektet. 6 Her defineres selvforsørgelse som andet forsørgelsesgrundlag end kontanthjælp i Jobcenter Odense. Det vil sige, at borgeren principielt kan modtage anden overførselsindkomst herunder kontanthjælp i anden kommune. 9

10 sagsbehandler under det senere interview kunnet reflektere over, hvad der gjorde, at den ene kontanthjælpsmodtager blev udsluset fra kontanthjælp, mens den anden fortsat modtog kontanthjælp. 7 På den måde har variationer i effekt været med til at belyse vore problemstillinger. 8 De 80 parvis ens kontanthjælpsmodtagere heraf 40 afsluttede/selvforsørgende og 40 fortsat på kontanthjælp pr blev udtrukket på baggrund af flest mulige af følgende variable: 9 Baggrundsdata: Civilstand, herkomst, køn, alder, arbejdsmarkedserfaring og eventuelle børn under 18 år. Aktuel situation: Visitationsdato, matchkategori, årsag til kontanthjælpssag, fysisk og psykisk helbred, eventuel misbrugsafhængighed, motivation for arbejde, arbejdsmarkedsperspektiv, sagsforløb samt undertegnedes subjektive, socialfaglige prognosevurdering. For det andet har vi udarbejdet faglige og personlige sagsbehandlerprofiler baseret på sagsbehandlernes egne vurderinger og på denne baggrund klassificeret sagsbehandlerne langs en offensiv/ defensiv akse. Derved har sagsbehandlerne under det senere interview bl.a. kunnet reflektere over, i hvor høj grad de brød med egen typiske sagsbehandlerstil i de enkelte sagsforløb og hvad der eventuelt var årsag til det. Sagsbehandlerprofilen er tredelt og omfatter følgende aspekter: Sagsbehandlernes baggrundsdata som køn, alder og uddannelse. Sagsbehandlernes erfaringsgrundlag som antal år på arbejdsmarkedsområdet og erfaringsgrundlag ud over socialfaglig uddannelse. Sagsbehandlernes faglige vægtning som grad af coaching under samtalerne, foretrukne måde at arbejde på, grad af inddragelse af egne vurderinger i sagsarbejdet, foretrukne målgruppe og typiske handlemåde ved forøget arbejdsbyrde (copingstrategi eller afværgemekanisme) Udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen Vi har undersøgt betydningen af følgende aspekter ved sagsbehandlingen: Betydningen af sagsbehandlernes brug af kommunikative kompetencer i de to undersøgelsesgrupper herunder i hvor høj grad sagsbehandlerne har inddraget kontanthjælpsmodtagerne i valg af indsatser, deres typiske måde at arbejde med kontanthjælpsmodtagernes motivation og deres typiske sagsbehandlerstil. 10 Betydningen af sagsbehandlernes metodiske gennemførelse af sagsbehandlingen i et arbejdsmarkedsperspektiv i de to undersøgelsesgrupper herunder deres typiske socialfaglige støttemetode, i hvor høj 7 I disse refleksioner indgår også, hvorvidt de udslusede kontanthjælpsmodtagere igen er blevet modtagere af kontanthjælp. 8 De 80 parvis ens kontanthjælpssager var tilfældigt valgt fra de to undersøgelsesgrupper: Fire afsluttede sager der allerede var blevet tilfældigt udtrukket i Odenseprojektet fra hver af de fem sagsbehandlere i henholdsvis gruppen med fuldt sagstal og med 30 % reduktion. Fire sager fra de samme sagsbehandlere, der lignede de afsluttede sager på flest mulige parametre bortset fra, at borgerne modtog kontanthjælp. 9 De kontanthjælpsmodtagere, der var afsluttede/selvforsørgende, blev afsluttet i perioden Udtrækningen var primært baseret på data fra registreringssystemet KOMMA i Jobcenter Odense, sekundært på undertegnedes data fra sagsgennemgangen i Odenseprojektet. 10 Undertegnede har hentet inspiration hos (Olesen m.fl. 2008) og (Dansk Socialrådgiverforening m.fl. 2002). 10

11 grad de har prioriteret et arbejdsmarkedsperspektiv og deres vægtning af hyppige opfølgningssamtaler. 11 Vi definerer socialfaglig støttemetode som mere målorienteret end sagsbehandlerstil, og i nærværende sammenhæng er den orienteret mod et arbejdsmarkedsperspektiv. Undersøgelsen bygger således dels på data fra Odenseprojektet, dels på supplerende data vedrørende baggrundsdata og aktuel situation for de borgere i undersøgelsen, der fortsat modtog kontanthjælp en mere omfattende karakteristik af hver enkelt sagsbehandler en dybdegående, kvalitativ analyse af de udvalgte sager, der har omfattet ud over sagsgennemgangen af både afsluttede/selvforsørgende og fortsat kontanthjælpsmodtagere såvel individuelle interviews som et fokusgruppeinterview med de 10 sagsbehandlere. 12 Under de individuelle interviews med sagsbehandlerne spurgte undertegnede ind til følgende supplerende parametre, der indgår i den samlede analyse; kontanthjælpsmodtagernes særlige arbejdsmarkedserfaring, deres evner/selvindsigt til at klare sig, deres sociale netværk og deres sociale belastningsgrad. 13 Praksisforskningsprojektet har eksplorerende karakter uden sikker viden på det område, der er i fokus. 14 Vores formål er at komme frem til mere præcise problemstillinger, som der senere kan gås i dybden med i en kontinuerlig læringsproces. Derved får læseren mulighed for at se nuancerne i analyseresultaterne, der ikke altid er entydige. Dette kan gå ud over læserens overblik, og derfor har vi opsummeret de generelle tendenser i afsnit 1.3 og de mere specifikke tendenser i afsnit 1.4 samt præsenteret projektets hovedresultater i en pixiudgave. De fleste af de resultater, der er fremkommet under vores analyser, er ikke overraskende. Til gengæld er de baseret på et datagrundlag af en vis størrelse hentet fra et kontrolleret forsøg. Vi har således ikke formuleret nogen hypoteser om årsagssammenhænge i nærværende undersøgelse, fordi vi endnu ikke har tilstrækkelig viden på området. I stedet har vi søgt efter tendenser i undersøgelsesmaterialet; har der f.eks. været tegn på systematiske sammenhænge mellem kontanthjælpsmodtagernes fysiske helbred og de socialfaglige støttemetoder, som sagsbehandlerne har benyttet? Undertegnede har overført de indsamlede data til Excel regneark og søgt efter mulige sammenhænge jf. dokumentationsbilaget. Det understreges, at eventuelle sammenhænge kun kan betragtes som statistiske. Dels har vi kun 80 undersøgelsesenheder, og der kan ikke på den baggrund generaliseres til hverken hele Jobcenter Odense eller alle ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i Danmark. Dels kan statistisk sammenhæng eller samvariation være tilfældig eller spuriøs og f.eks. skyldes andre, mellemkommende variable; hvis der var fundet en statistisk sammenhæng mellem kontanthjælpsmodtagernes fysiske helbred og sagsbehandlernes socialfaglige støttemetoder, kunne den mellemkommende variabel f.eks. være køn eller herkomst Undertegnede har hentet inspiration hos (Boll Hansen m.fl. 2006). 12 Skema til individuelle interviews med sagsbehandlerne kan findes på 13 Kontanthjælpsmodtagernes evner/selvindsigt til at klare sig er en væsentlig, men ikke umiddelbart definerbar parameter. Den er udtryk for sagsbehandlerens vurdering af kontanthjælpsmodtagerens evne til coping til at klare sig i forskellige situationer. 14 Derfor har vi valgt at præsentere det samlede resultat af analysen i nærværende hovedrapport, selv om der af og til kun er få enheder på nogle værdier. 15 Et klassisk eksempel er påstanden om, at der i kvarterer med mange gamle damer er få mus. Dette kan godt være sandt, men der er ingen årsags-virkningssammenhæng mellem gamle damer og mus. Den forklarende eller mellem- 11

12 Et metodisk stringent sprog kan let virke tørt og indforstået, og undertegnede forsøger derfor at gøre sproget mere levende ved at variere begrebet samvariation med betegnelser som er betinget af, har spillet en rolle for, har påvirket, har haft betydning for eller har været en udslagsgivende faktor. Her skal læseren igen huske, at det drejer sig om statistiske sammenhænge og ikke kausalitet. Undertegnede forsøger således at forenkle uden at forføre, og derfor henvises der i alle afsnit til beregningsgrundlaget for undersøgelsen i dokumentationsbilaget. Fordi praksisforskningsprojektet har eksplorerende karakter, kan der ikke formuleres konkrete anbefalinger endnu. I stedet har nogle af resultaterne givet anledning til socialfaglige overvejelser vedrørende fremtidige handlemuligheder som f.eks. vedrørende kontanthjælpsmodtagernes eventuelle misbrugsafhængighed og motivation for arbejde. I de fleste tilfælde nøjes undertegnede med at redegøre for de fundne resultater og indikere, hvad de kan betyde og af og til supplere med plausible forklaringer. På den måde forventer vi gradvis at kunne supplere vores viden på området. 1.3 Generelle tendenser fra analysen Vores undersøgelse har synliggjort en overordnet tendens til, at kontanthjælpsmodtagere med et vist overskud vedrørende motivation for arbejde, fysisk og psykisk helbred, evner/indsigt til at klare sig eller socialt netværk profiterer af sagsbehandlernes tilbud, mens kontanthjælpsmodtagere uden dette overskud bliver tabere ved, at en ond cirkel forstærkes. Undertegnede vurderer derfor, at såvel Den sociale Højskole som Jobcenter Odense står over for en generel socialfaglig udfordring i at nuancere og udvikle fagligheden i forhold til ressourcesvage kontanthjælpsmodtagere. Mere konkret er det forskelle i kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde og eventuelle misbrugsafhængighed, der har været mest udslagsgivende for sagsforløbene. I nærværende afsnit er det primære fokus derfor kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde og eventuelle misbrugsafhængighed samt sagsbehandlernes handlemåde Betydning af forskelle i kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde Resultat af sagsforløbet Ikke overraskende er tendensen, at kontanthjælpsmodtagere med OK eller høj motivation er kommet i arbejde eller under uddannelse, mens de, der er overgået til førtidspension, har vist lav motivation for arbejde under sagsforløbet. Samspillet mellem karakteristika ved kontanthjælpsmodtagerne Der er en tendens til, at kontanthjælpsmodtagere med gode evner/selvindsigt til at klare sig og socialt netværk med forbehold som følge af få enheder har vist motivation for arbejde, mens de med psykiske problemer, mangelfulde evner eller særlig social belastning har haft en tendens til at være motiverede, men ustabile. Det er bemærkelsesværdigt, at særlig arbejdsmarkedserfaring hos nogle kontanthjælpsmodtagere ikke har været udslagsgivende for, om de var motiverede for arbejde eller ej. kommende variabel er katte; gamle damer har ofte katte, og katte fanger mus. Derfor ville den statistiske sammenhæng forsvinde, så snart de gamle damer ikke længere havde katte. 12

13 Tendenser i sagsbehandleradfærden Over for kontanthjælpsmodtagere med OK eller høj motivation for arbejde har der været en tendens til, at sagsbehandleren har valgt en helhedsorienteret/opmuntrende modsat motiverende/overtalende støttemetode, mens kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde ikke har spillet nogen rolle for sagsbehandlernes valg af stil. Over for de kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i ordinært arbejde, har sagsbehandlerne delt sig ved enten at lave motivationsarbejde i høj grad eller slet ikke. Over for dem, der er flyttet til anden kommune, har de kun lavet motivationsarbejde i mindre grad. Her vurderer undertegnede, at der er behov for en nærmere undersøgelse af, hvad der havde fået dem til at flytte fra Odense; har de flyttet væk fra en uholdbar situation, eller har de haft bedre forudsætninger for at klare sig i den nye kommune? Undertegnedes socialfaglige overvejelser vedrørende fremtidige handlemuligheder Der er en tendens til, at kontanthjælpsmodtagere med psykiske problemer, mangelfulde evner/selvindsigt til at klare sig eller særlig social belastning har været motiverede for arbejde, men har vist sig ustabile i sagsforløbet. Det vil derfor være en god investering, hvis sagsbehandlerne fik redskaber til fastholdelse af kontanthjælpsmodtagernes motivation i de kritiske faser herunder gennem instruktion og overtalelse se afsnit Dette gælder navnlig over for unge under 30 år med skrøbeligt psykisk helbred gerne i samarbejde med relevante behandlingsformer så eventuelle tendenser til førtidspensionering af unge kontanthjælpsmodtagere kan forebygges. Undertegnede vurderer, at det ville være interessant med en grundigere undersøgelse af, hvilke faktorer der er afgørende for, om sagsbehandlerne laver motivationsarbejde i høj grad eller slet ikke over for kontanthjælpsmodtagere med høj motivation arbejde. Er det udtryk for, at sagsbehandlerne er gode til at differentiere deres handlemåde se afsnit og f.eks. har vurderet, at de selv var så aktive, at motivationsarbejde ikke var nødvendigt? Betydning af forskelle i kontanthjælpsmodtagernes eventuelle misbrugsafhængighed Resultat af sagsforløbet Der er en klar tendens til, at misbrugsafhængighed er en alvorlig barriere for gennemførelsen af et godt sagsforløb samt afgørende for kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde. Samspillet mellem karakteristika ved kontanthjælpsmodtagerne Der er en tendens til, at kontanthjælpsmodtagere, der var motiverede for arbejde, alligevel fortsatte på kontanthjælp, hvis de var misbrugere. Andre misbrugere, der ikke var motiverede for arbejde, havde en tendens til at udeblive fra samtalerne eller at flytte til en anden kommune. Vi påpegede i afsnit 1.3.1, at kommende førtidspensionister ikke uventet havde en tendens til ikke at være motiverede for arbejde. I dette perspektiv er det bemærkelsesværdigt, at umotiverede misbrugere har en tendens i vores undersøgelse til ikke at blive tilkendt førtidspension. En plausibel forklaring kan være, at sagsbehandlerne har skønnet, at der fortsat var behandlingsmuligheder i forhold til misbruget, men der er ikke dokumentation for denne antagelse i nærværende undersøgelse se afsnit 3.2. Det understreges, at der er en tendens til særlig arbejdsmarkedserfaring blandt kontanthjælpsmodtagere med misbrugsafhængighed i vores data. Dette overraskende resultat kan der ikke gives en plausibel forklaring på. 13

14 Tendenser i sagsbehandleradfærden I vores undersøgelse har eventuel misbrugsafhængighed hverken spillet nogen væsentlig rolle for sagsbehandlernes valg af stil eller socialfaglig støttemetode og der er ingen tendens til, at sagsbehandlerne har lavet særligt motivationsarbejde over for kontanthjælpsmodtagere med misbrugsafhængighed. Undertegnede vurderer, at dette er et overraskende resultat, der inspirerer til nytænkning i sagsbehandlingen. Undertegnedes socialfaglige overvejelser vedrørende fremtidige handlemuligheder På baggrund af de beskrevne tendenser er misbrug et socialfagligt udfordrende område; hvad er det, der går galt, når misbrugende kontanthjælpsmodtagere, der er motiverede for arbejde, ikke kan udsluses fra kontanthjælp og kunne sagsbehandleren have gjort noget anderledes? Et nærliggende spørgsmål er, hvorvidt sagsbehandleren har lavet udredningsarbejde i tilstrækkelig grad? Det ville derfor være en gevinst, hvis den socialfaglige indsats til motiverede kontanthjælpsmodtagere med et misbrug blev styrket se afsnit 3.2. Hvis vi antager, at misbrug kan være en form for selvmedicinering, kan der ligge en psykisk overbygning bag, som det ville være hensigtsmæssigt at tage fat i. Undertegnede vurderer i øvrigt, at udredningsarbejdet bør følges op med relevante arbejdstilbud. Det er muligt, at tilbud om arbejde under gode støtteforhold vil stimulere kontanthjælpsmodtageren der i forvejen er motiveret for arbejde til at overvinde tendensen til misbrug Betydning af forskelle i sagsbehandleradfærd Resultat af sagsforløbet Sagsbehandlerne har tilpasset deres stil i hvert tredje sagsforløb. Dette gælder navnlig over for de kontanthjælpsmodtagere, der dels tildeles førtidspension både i retning af blød stil og mere pres dels vælger at flytte til anden kommune i retning af mere pres. Resultatet understøtter en tendens til, at sagsbehandlerne viser fleksibilitet i deres sagsbehandling. Samspillet mellem karakteristika ved sagsbehandleradfærd På trods af den overordnede tendens til polarisering mellem kontanthjælpsmodtagere, der profiterer på eller taber i forhold til sagsbehandlingen, udfordres sagsbehandlerne af et kreativt modspil fra mange af kontanthjælpsmodtagerne. Tendenser i sagsbehandleradfærden Sagsbehandlerne har haft en tendens til at differentiere motivationsarbejdet med kontanthjælpsmodtagerne alt efter, i hvilken retning sagsforløbene har udviklet sig. Dette gælder navnlig over for kontanthjælpsmodtagere, der senere er overgået til førtidspension eller er flyttet til anden kommune. På den måde tilpasser sagsbehandlerne sagsforløbene i forhold til karakteristika ved den enkelte kontanthjælpsmodtager og fremmer derved en individualiseret og behovsrettet indsats som supplement til arbejdsevnemetodens standardisering af sagsbehandlingen jf. afsnit 1.2. Overordnet ser det derved ud til, at sagsbehandlernes evne til fleksibilitet og differentieret motivationsarbejde har haft størst betydning for dynamisk udvikling af sagsforløbene. 14

15 Undertegnedes socialfaglige overvejelser vedrørende fremtidige handlemuligheder Undertegnede vurderer, at der er behov for udvikling og differentiering af socialfagligheden over for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere herunder dem, der vælger at flytte til anden kommune, hvor det ville være relevant med en undersøgelse af årsagerne til, at de har valgt at flytte. Der ligger samtidigt en socialfaglig udfordring for sagsbehandlerne i dels at kunne vurdere kontanthjælpsmodtagernes modenhed, dels at styrke fleksibiliteten ved at beherske forskellige sagsbehandlerroller og kunne skifte mellem dem efter behov. 1.4 Specifikke tendenser fra analysen Det understreges som tidligere beskrevet, at vi ikke kan påvise årsags-virkningsforhold, men kun indikere tendenser til statistiske sammenhænge i undersøgelsesmaterialet. Ligeledes understreges det, at der i de beskrevne sammenhænge er tale om relative fordelinger og ikke absolutte tal. Det vil f.eks. sige, at hvis seks ud af 28 kontanthjælpsmodtagere med misbrugsafhængighed har særlig arbejdsmarkedserfaring, så er dette relativt set flere end otte ud af 52 uden misbrugsafhængighed. Endelig understreges, at der ofte er modstridende tendenser i analysematerialet, der ikke uden videre kan forklares på baggrund af vores datagrundlag, men som inviterer til uddybende undersøgelser Uddybende karakteristik af kontanthjælpsmodtagerne Første tendens, hvor fokus er på betydning af herkomst: Kontanthjælpsmodtagernes herkomst har kun spillet en rolle vedrørende deres arbejdsmarkedserfaring og til en vis grad i forhold til hvad kontanthjælpen eventuelt blev afløst af Med hensyn til arbejdsmarkedserfaring er det navnlig kontanthjælpsmodtagere med indvandrerbaggrund, der har været ufaglærte med under et års dansk erhvervserfaring. 16 Herkomst ser ud til kun at have spillet en mindre rolle ved afslutning af kontanthjælp med en svag tendens til, at lidt flere etnisk danskere relativt set både blev afsluttet til ordinært arbejde eller uddannelse og blev afklaret til førtidspension, udeblev eller flyttede. Derimod har kontanthjælpsmodtagernes fysiske helbred i relation til at kunne varetage et arbejde ikke været væsentligt anderledes for indvandrere end for etnisk danskere. Det samme billede tegner sig, hvis der kontrolleres for køn dog med en tendens til flere mænd end kvinder uden helbredsbegrænsninger blandt såvel etnisk danskere som indvandrere. 16 Variablen arbejdsmarkedserfaring se nærmere i afsnit 2 er baseret på Jobcenter Odenses kategorisering i KOMMA og udtrykker en kombination af uddannelsesniveau og antal år på arbejdsmarkedet f.eks. ufaglært med over et års dansk erhvervserfaring. Variablen særlig arbejdsmarkedserfaring se nærmere i afsnit 4 er baseret på undertegnedes individuelle interviews med de 10 sagsbehandlere og kun udtryk for, hvorvidt kontanthjælpsmodtagerne ifølge sagsbehandlerne har særlig arbejdsmarkedserfaring af betydning for sagsforløbet eller ej. 15

16 Anden tendens, hvor fokus er på sagsbehandlernes matchkategorisering: Det ser ud til, at kontanthjælpsmodtagernes arbejdsmarkedserfaring og psykiske helbred har spillet størst rolle ved sagsbehandlernes matchkategorisering Arbejdsmarkedserfaring og psykisk helbred har spillet en rolle ved sagsbehandlernes matchkategorisering, hvor hovedtendensen vedrørende arbejdsmarkedserfaring er, at der relativt set er flest med faglig uddannelse med dansk arbejdsmarkedserfaring i matchkategori 4, mens der modsat er meget få med samme arbejdsmarkedserfaring i matchkategori 5. For psykisk helbred gælder, at der også relativt set er flere med psykiske problemer i matchkategori 4 end i matchkategori 5. Fysisk helbredstilstand har kun spillet en mindre rolle ved sagsbehandlernes matchkategorisering. Til gengæld har matchkategori kun haft mindre betydning for, hvorvidt kontanthjælpsmodtagerne var afsluttede eller uafsluttede ultimo juni Dette står tilsyneladende i modsætning til undertegnedes subjektive prognosevurdering af kontanthjælpsmodtagerne, hvor der er en klar tendens til adskillelse af matchkategori 4 og 5; alle i matchkategori 4 vurderes til at have gode eller realistiske muligheder uden fortsat støtte, mens de fleste i matchkategori 5 vurderes til ikke at have noget alternativ til førtidspension. En plausibel forklaring kan dog være, at det gennemsnitlige sagsforløb er længst for kommende førtidspensionister. På baggrund af en prognosevurdering fandt undertegnede de usikre eller meget usikre uden støtte fra deres sagsbehandlere i lige så høj grad i matchkategori 4 som i matchkategori Kontanthjælpsmodtagernes status godt et år efter Odenseprojektets afslutning Tredje tendens, hvor fokus er på betydning af motivation for arbejde: Motivation for arbejde har spillet en rolle for kontanthjælpsmodtagernes status godt et år efter Odenseprojektets afslutning men de har alligevel haft svært ved at blive udsluset fra kontanthjælp Som beskrevet under de generelle tendenser er det navnlig de kontanthjælpsmodtagere, der har vist OK eller høj motivation for arbejde, der er kommet i arbejde eller under uddannelse og kontanthjælpsmodtagere med lav motivation for arbejde, der er blevet førtidspensionister. Hvis også eventuel misbrugsafhængighed inddrages, bemærkes følgende: Misbrug har været en væsentlig barriere for at komme væk fra kontanthjælp for flere kontanthjælpsmodtagere, der i øvrigt har været motiverede for arbejde. Misbrug har været meget udslagsgivende for tendensen til at flytte til anden kommune blandt de motiverede, men ustabile. Misbrug har også været meget udslagsgivende for tendensen til at udeblive fra samtale med sagsbehandleren blandt dem med lav motivation; der er langt større tendens til udeblivelse blandt misbrugere end ikke misbrugere. Misbrug har også været udslagsgivende for tildeling af førtidspension blandt dem med lav motivation men ikke uventet med modsat fortegn; der er større tendens til tildeling af førtidspension til ikke misbrugere end misbrugere med lav motivation. Ca. en fjerdedel af de kontanthjælpsmodtagere, der var afsluttede/selvforsørgende ved afslutning af Odenseprojektet, var tilbage på kontanthjælp godt et år efter, mens ca. tre fjerdedele af dem på kontanthjælp ved afslutning af Odenseprojektet også var på kontanthjælp godt et år efter. På den baggrund vurderer 16

17 undertegnede, at tendensen til udslusning fra kontanthjælp ikke har været tilfredsstillende i vores undersøgelse Udfordringer i sagsbehandlingen Fjerde tendens, hvor fokus er på betydning af særlig arbejdsmarkedserfaring eller ej: Særlig arbejdsmarkedserfaring har kun spillet en mindre rolle i sagsbehandlingen af kontanthjælpsmodtagerne Særlig arbejdsmarkedserfaring har dog samvarieret med misbrugsafhængighed, hvor den tydeligste tendens har været, at særlig mangelfuld arbejdsmarkedserfaring ofte har betydet en tendens til misbrug. Derimod har særlig arbejdsmarkedserfaring blandt nogle af kontanthjælpsmodtagerne ikke spillet nogen væsentlig rolle for, hvorvidt de har haft psykiske helbredsproblemer eller ej, eller for deres motivation for arbejde. Femte tendens, hvor fokus er på eventuelle barrierer for motivation for arbejde: Kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde har været begrænset i forskellig grad af såvel deres psykiske helbred som af deres evner/selvindsigt til at klare sig Som beskrevet under generelle tendenser har psykisk helbred spillet en rolle for motivation for arbejde med relativt set størst hyppighed af psykiske problemer blandt de motiverede, men ustabile kontanthjælpsmodtagere. Undertegnede vurderer, at det vil være en god socialfaglig investering at målrette en indsats over for denne gruppe af psykisk skrøbelige kontanthjælpsmodtagere og navnlig de unge under 30 år mens motivationen er til stede, og inden der eventuelt kun er førtidspension tilbage jf. afsnit Kontanthjælpsmodtagernes evner/selvindsigt til at klare sig har til en vis grad spillet en rolle for deres motivation for arbejde. Her har tendensen været, at motiverede ser ud til at have haft gode evner/selvindsigt til at klare sig, mens de motiverede, men ustabile i høj grad har manglet evner/selvindsigt. Det bemærkes, at tendensen kun er baseret på få enheder. På den ene side ser socialt netværk ud til med forbehold som følge af få enheder at have spillet en positiv rolle for kontanthjælpsmodtagernes motivation for arbejde. På den anden side ser de motiverede, men ustabile kontanthjælpsmodtagere ud til igen med forbehold som følge af få enheder at have været blandt de mest socialt belastede i vores undersøgelse Sagsbehandlerprofiler og typisk handlemåde Sjette tendens, hvor fokus er på sagsbehandlernes erfaringsgrundlag: Sagsbehandlernes forskelle i erfaringsgrundlag på arbejdsmarkedsområdet har kun spillet en rolle ved deres opfølgning på sagerne Der er en tendens til tættest opfølgning blandt sagsbehandlere med over fem års erfaring på arbejdsmarkedsområdet og mangelfuld opfølgning blandt dem med under ét års erfaring. Sagsbehandlere med kortest tid på arbejdsmarkedsområdet vurderer egen typiske stil som direkte og hård, mens sagsbehandlere med 1-5 år eller mere ser sig selv i retning af en indirekte og blød stil. Syvende tendens, hvor fokus er på sagsbehandlernes profiler: Sagsbehandlerprofilerne har overordnet set været nogenlunde ens blandt de 10 sagsbehandlere med henholdsvis fuldt og reduceret sagstal Alle sagsbehandlere ser i øvrigt sig selv i rollen som udviklere, der understøtter kontanthjælpsmodtagerne i at se nye muligheder dog med ulige vægt på supplerende roller, hvor systemets repræsentant har mar- 17

18 kant fokus på lovgivningen, hjælperen har høj grad af empati for kontanthjælpsmodtageren, mens den afmægtige er overbelastet. 17 Hvis sagsbehandlerne oplever, at arbejdsbyrden overstiger den tid, de har til rådighed i det daglige sagsarbejde, vil de typisk vælge en copingstrategi eller afværgemekanisme for at kunne tackle situationen. I nærværende undersøgelse har undertegnede klassificeret sagsbehandlerne langs følgende offensiv/defensiv skala: Den offensive, den prioriterende, den kollektive, den ledelsesinvolverende, den overansvarlige, den nøgterne og den defensive copingstrategi. Der har været en tydeligere tendens til at vælge prioritering af sager som copingstrategi ved overbelastning blandt sagsbehandlere med fuldt sagstal end med reduceret sagstal Mikroprocesserne i sagsbehandlingen; problemstillinger og sagsbehandleradfærd Ottende tendens, hvor fokus er på sagsbehandlerstil: Det er kun kontanthjælpsmodtagernes særlige arbejdsmarkedserfaring, der har spillet en rolle for forskelle i sagsbehandlerstil Kontanthjælpsmodtagernes særlige arbejdsmarkedserfaring har spillet en vis rolle for sagsbehandlernes valg af stil i de sagsforløb, hvor de har valgt en anden stil end i deres typiske profil fra blød stil til mere pres, eventuelt med sanktioner. Hos personer med særlig arbejdsmarkedserfaring ses der endog en dobbelthed hos deres sagsbehandlere, idet der både er en tendens til blød stil og til mere konfrontation. Derimod har kontanthjælpsmodtagernes psykiske helbred, sociale belastningsgrad eller motivation for arbejde ikke spillet nogen væsentlig rolle for sagsbehandlernes valg af stil i de beskrevne sagsforløb. 18 Der er således meget få tendenser til f.eks. mere blød stil over for personer med særligt belastende problemstillinger. Desuden har sagsbehandlernes stil ikke spillet nogen væsentlig rolle for, hvorvidt kontanthjælpsmodtagerne var blevet selvforsørgende eller ej ved afslutningen af Odenseprojektet. Under fokusgruppeinterviewet med sagsbehandlerne fremkom det, at andre faktorer kan spille ind på sagsbehandlerstil mest typisk var overholdelse af aftaler fra kontanthjælpsmodtagerens side. Dette kunne medføre længere snor fra sagsbehandlernes side. Niende tendens, hvor fokus er på sagsbehandlernes socialfaglige støttemetode: Den socialfaglige støttemetode, som sagsbehandlerne har benyttet, har kun vægtet den helhedsorienterede støttemetode over for kontanthjælpsmodtagere med relativt mange ressourcer Der har været en tendens til, at kontanthjælpsmodtagere med gode evner/selvindsigt til at klare sig, med særlig arbejdsmarkedserfaring og til dels med høj motivation for arbejde er blevet tilbudt den helhedsorienterede støttemetode i de sagsforløb, hvor sagsbehandlerne har valgt en anden socialfaglig støttemetode end i deres typiske profil. Derimod har kontanthjælpsmodtagernes psykiske helbred, sociale belastningsgrad eller eventuelle misbrugsafhængighed ikke spillet nogen væsentlig rolle for sagsbehandlernes valg af støttemetode i de beskrevne sagsforløb social belastningsgrad dog med forbehold for usikkerhed som følge af meget få enheder. Med afsæt i den centrale rolle, som misbrugsafhængighed har haft for sagsforløbene jf. tredje 17 For nærmere uddybning se (Rambøll Management 2009). 18 Der tages forbehold vedrørende social belastningsgrad som følge af meget få enheder på værdien Er socialt belastet. 18