Dokumentationsbilag til hovedrapport vedrørende projektet:

Transkript

1 Dokumentationsbilag til hovedrapport vedrørende projektet: Analyse af organisering og tilrettelæggelse af sagsarbejdet i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev med hovedvægt på kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet Odense, marts

2 Indholdsfortegnelse Bilag 1: Undersøgelsesformål og projektdesign 7 1 Indledning: Monitorering af effekt af reduceret sagstal i Jobcenter Aabenraa og sammenligning med Jobcenter Haderslev Projektperiode og målgruppe 1.2 Baggrund for og formål med projektet Baggrund Formål med Monitorerings- og sammenligningsprojektet Undersøgelsesmetoder for monitorering og sammenligning i de to jobcentre Måling af effekter af sagsbehandlingen Test af undersøgelsensgyldighed og pålidelighed Interne faktorer Eksterne faktorer 12 2 Projektdesign Projektdesign for monitorering af effekt af reduceret sagstal i Jobcenter Aabenraa Organisationsdiagram for Jobcenter Aabenraa Projektdesign for monitorering i Jobcenter Aabenraa Vurdering af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa Vurdering af sygedagpengeområdet i Jobcenter Aabenraa Vurdering af fleksjob- og ledighedsydelsesområderne i Jobcenter Aabenraa Vurdering af integrationsområdet i Jobcenter Aabenraa Vurdering af området for de forsikrede ledige i Jobcenter Aabenraa Projektdesign for sammenlignende analyse af sagstal og organisering mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Organisationsdiagram for Jobcenter Haderslev Projektdesign for sammenligninger mellem Jobcenter Haderslev og Jobcenter Aabenraa Vurdering af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Haderslev Vurdering af sygedagpengeområdet i Jobcenter Haderslev Vurdering af fleksjob- og ledighedsydelsesområderne i Jobcenter Haderslev Vurdering af integrationsområdet i Jobcenter Haderslev Vurdering af området for de forsikrede ledige i Jobcenter Haderslev Samlet vurdering af normeringer i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Side Bilag 2: Effektanalyse af sagsarbejdet på kontanthjælpsområdet, sygedagpengeområdet, fleksjob- og ledighedsydelsesområdet, integrationsområdet og området for de forsikrede ledige i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev 21 1 Analyse af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i Matchkategori 1, 2 og 3 kontanthjælp Fordeling af antal kontanthjælpsforløb på matchkategorier samt faktiske sagstal for borgernes sagsbehandlere Vurdering 2

3 1.1.2 Sagsomsætning på kontanthjælpsområdet Vurdering Kontanthjælpsgrad Vurdering af matchkategori 1, 2 og Vurdering af matchkategori 1, 2 og 3 samlet over og under 30 år Vurdering af matchkategori 1 over og under 30 år Vurdering af matchkategori 2 og 3 over og under 30 år Aktiveringsforløb fordelt på kapitel 10, 11 og 12 i LAB-loven Vurdering af aktiveringsforløb for matchkategori 1 over og under 30 år Vurdering af aktiveringsforløb for matchkategori 2 og 3 over og under 30 år 2 Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i Matchkategori 1, 2 og 3 sygedagpenge Fordeling af antal sygedagpengeforløb på matchkategorier samt faktiske sagstal for borgernes sagsbehandlere Vurdering Sagsomsætning på sygedagpengeområdet Vurdering Sygedagpengeforløb over 52 uger Vurdering af udvikling af forløb over 52 uger Vurdering af stikprøver 40 3 Analyse af fleksjobområdet i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i Antal fleksjobforløb og sagsbehandlernes faktiske sagstal Vurdering 3.2 Sagsomsætning på fleksjobområdet Vurdering 43 4 Analyse af ledighedsydelsesområdet i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i Fordeling af antal ledighedsydelsesforløb på matchkategorier samt faktiske sagstal for borgernes sagsbehandlere Vurdering Sagsomsætning på ledighedsydelsesområdet Vurdering 46 5 Analyse af integrationsområdet i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i Antal integrationsforløb og sagsbehandlernes faktiske sagstal Vurdering Sagsomsætning på integrationsområdet Vurdering 49 6 Analyse af området for forsikrede ledige i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i Antal forløb på området for forsikrede ledige og sagsbehandlernes faktiske sagstal Side 3

4 6.1.1 Vurdering Sagsomsætning på området for forsikrede ledige Vurdering 52 Side Bilag 3: Test af monitorerings- og sammenligningsundersøgelsens gyldighed og pålidelighed 53 1 Metodiske overvejelser vedrørende monitorerings- og sammenligningsundersøgelsen Mulige risici i forhold til undersøgelsesdesignet Undersøgelsesinterne risici i forhold til alt andet lige -princippet 2 Logbog til vurdering af fraværsmønstre blandt sagsbehandlerne på de undersøgte områder i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Resultatet af kortlægningen af fravær Samlet vurdering af fravær i Jobcenter Aabenraa contra Jobcenter Haderslev i Konsekvenser af fraværsmønstrene for sammenligning af effekter af sagsarbejdet i de projektrelaterede teams i de to jobcentre Samlet vurdering af fravær i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til Konsekvenser af fraværsmønstrene for sammenligning af effekter af sagsarbejdet i de projektrelaterede teams i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til Sagsgennemgang stikprøver til vurdering af tendenser til eventuelle forskelle og ligheder mellem sagsforløbene på de undersøgte områder i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Tilrettelæggelse af sagsgennemgangen 3.2 De vigtigste tendenser fra sagsgennemgangen De udvalgte borgeres personlige karakteristika i de to jobcentre Sammenligning af sagstyper og aktuelt sagsforløb for de udvalgte borgere fra de to jobcentre Sammenligning af forskelle hos de udvalgte borgere mellem de to jobcentre Sammenligning af fælles tendenser blandt de udvalgte borgere fra de to jobcentre 3.3 Samlet vurdering af tendenser til eventuelle forskelle og ligheder mellem sagsforløbene på de undersøgte områder i de to jobcentre 60 4 Sagsbehandlerprofiler til vurdering af eventuelle forskelle og ligheder mellem sagsbehandlernes profiler på de undersøgte områder i de to jobcentre Baggrund for spørgeskemaundersøgelsen vedrørende sagsbehandlerprofiler i de to jobcentre 4.2 Resultatet af kortlægning af sagsbehandlerprofiler Eventuelle forskelle i sagsbehandlernes baggrundsdata mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Sagsbehandlernes ansættelsessted Eventuelle forskelle i sagsbehandlernes fordeling på afdeling mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Eventuelle forskelle i sagsbehandlernes køn mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Eventuelle forskelle i sagsbehandlernes alder mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Vurdering vedrørende sagsbehandlernes baggrundsdata Sagsbehandlernes anciennitet på arbejdsmarkedsområdet og deres uddannelsesbag- 4

5 grund Eventuelle forskelle i sagsbehandlernes anciennitet på arbejdsmarkedsområdet mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Eventuelle forskelle i sagsbehandlernes uddannelsesbaggrund mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Vurdering vedrørende sagsbehandlernes anciennitet på arbejdsmarkedsområdet og deres uddannelsesbaggrund Eventuelle forskelle i sagsbehandlernes faglige vægtning og foretrukne måde at arbejde på Eventuelle forskelle mellem sagsbehandlerne i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev med hensyn til coaching Eventuelle forskelle mellem sagsbehandlerne i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev med hensyn til typisk måde at handle på ved oplevet arbejdsbelastning Eventuelle forskelle mellem sagsbehandlerne i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev med hensyn til foretrukne arbejdsmåde Eventuelle forskelle mellem sagsbehandlerne i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev med hensyn til inddragelse af egne vurderinger i sagsarbejdet Eventuelle forskelle mellem sagsbehandlerne i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev med hensyn til foretrukne målgruppe i sagsarbejdet Vurdering vedrørende sagsbehandlernes faglige vægtning og foretrukne måde at arbejde på Samlet vurdering vedrørende sagsbehandlerprofiler i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev 73 5 Fokusgruppeinterviews med udvalgte sagsbehandlere og ledere til vurdering af eventuelle forskelle og ligheder i organisering og arbejdsgange mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev af betydning for undersøgelsen Vurdering af forskelle og ligheder i sagsbehandlerne svar mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Vurdering af forskelle og ligheder i kommunernes mål og sagsbehandlernes arbejdsopgaver Sagsbehandlernes vurdering af de politiske målsætninger for deres respektive arbejdsområder Sagsbehandlernes vurdering af de administrative målsætninger for deres respektive arbejdsområder Vurdering af forskelle og ligheder i selve sagsbehandlingen Vurdering af den praktiske udførelse af sagsbehandlernes arbejdsopgaver Vurdering af sagsbehandlernes forudsætninger for løsning af opgaverne og deres samarbejde med andre Vurdering af samspillet mellem politikere, ledere og medarbejdere Samlet vurdering af forskelle og ligheder i sagsbehandlernes svar mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Vurdering af forskelle og ligheder i ledelsens svar mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Vurdering af forskelle og ligheder i kommunernes mål på ledernes respektive områder Ledelsens vurdering af de politiske og administrative målsætninger for deres respektive områder Vurdering af forskelle og ligheder vedrørende ansvar og samarbejde i organisations- Side 5

6 strukturen Ledelsens vurdering af organiseringen af jobcentret, såvel overordnet som på deres respektive områder og både vertikalt og horisontalt Vurdering af forskelle og ligheder i ledernes samspil med medarbejdere og politikere Vurdering af forskelle og ligheder i sagstallets og eventuelle andre faktorers betydning for effektiviteten i sagsarbejdet på ledernes respektive områder Samlet vurdering af forskelle og ligheder i ledernes svar mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Overordnet vurdering af forskelle og ligheder i de udvalgte sagsbehandleres og deres lederes svar mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev 88 Side 6

7 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN Bilag 1: Undersøgelsesformål og projektdesign Bilag 1 er inddelt i følgende to afsnit: 1 Indledning: Monitorering af effekt af reduceret sagstal i Jobcenter Aabenraa og sammenligning med Jobcenter Haderslev 2 Projektdesign 7

8 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN 1 Indledning: Monitorering af effekt af reduceret sagstal i Jobcenter Aabenraa og sammenligning med Jobcenter Haderslev Hermed præsenterer Morten Rambøl Analyse dokumentationsbilag til hovedrapport for analyse af organisering og tilrettelæggelse af sagsarbejdet i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev med hovedvægt på kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet Projektperiode og målgruppe Monitorerings- og sammenligningsprojektet i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev har løbet i perioden 1. oktober marts Analysen er blevet gennemført af Morten Rambøl Analyse. I projektperioden har projektets primære målgruppe været såvel politikere som ledelse og medarbejdere i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev. Projektets resultater er derudover målrettet Beskæftigelsesregion Syddanmark samt kommunale ledere og medarbejdere på arbejdsmarkedsområdet i Danmark. Projektet har været inddelt i følgende tre faser: Fase Aktivitet Periode Fase 1 Projektplanlægning og -tilrettelæggelse 1. oktober januar 2011 Fase 2 Dataindsamling og -analyse 1. februar december 2011 med intern midtvejsstatus medio august 2011 Fase 3 Rapportskrivning Formidling 1. januar marts 2012 April/maj 2012 Projektet blev gennemført med udgangspunkt i samtlige ledere og myndighedssagsbehandlere i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev, der var beskæftiget med kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob og ledighedsydelse, integration og forsikrede ledige. 1.2 Baggrund for og formål med projektet Baggrund I juli 2010 lavede Morten Rambøl Analyse en kvalitetssikring af besparelsesforslag for Jobcenter Aabenraa. Undersøgelsen var en sammenlignende analyse af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa i forhold til Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter hvor analysefirmaet har lavet tilsvarende analyser som dokumentation for eventuelle besparelsesmuligheder på kontanthjælpsområdet. 2 1 Projektet er i det følgende betegnet Monitorerings- og sammenligningsprojektet. 2 Undertegnede vurderede, at de tre kommuner lignede hinanden så meget vedrørende rammevilkår på arbejdsmarkedet og i befolkningssammensætningen, at de demografiske forhold ikke var til hinder for, at der kunne laves sammenlignende analyser mellem dem på andre faktorer med relevans for arbejdsmarkedsområdet. 8

9 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN Morten Rambøl Analyse konkluderede at en sagsreduktion gennem tilførsel af ekstra social- og virksomhedsfaglige ressourcer til sagsbehandlingen på eksempelvis kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa ville betyde alt andet lige besparelser på kontanthjælpsområdet, primært som følge af ændrede refusionssatser at sagstallet ikke burde overstige 75 sager i gennemsnit pr. sagsbehandler i sagsbehandlingen af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 på kontanthjælpsområdet. Oktober 2010 bevilgede Økonomiudvalget tilførsel af ekstra ressourcer til Jobcenter Aabenraa i 2011 fordelt på kontanthjælps-, sygedagpenge-, fleksjob- og ledighedsydelsesområderne. 3 Jobcenter Aabenraa var efterfølgende i dialog med Jobcenter Haderslev, og ovenstående aktualiserede behovet for en kritisk vurdering af, om sagsarbejdet var organiseret hensigtsmæssigt i de to jobcentre men hovedvægt på kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet herunder om forholdet mellem sagstal og resultater for den enkelte sagsbehandler var optimalt Formål med Monitorerings- og sammenligningsprojektet Den kommunale beskæftigelsesindsats i de to jobcentre omfatter to overordnede dimensioner; dels de overordnede politiske mål og strategier, dels den konkrete implementering, som medarbejderne står for. En række undersøgelser viser, at det faktiske indhold af den offentlige service langt hen ad vejen bestemmes af den enkelte medarbejder i mødet med målgruppen. Den handlingsplan, den visitation og den sagsbehandling, som sagsbehandleren udfører, kommer derfor til at spille en vigtig rolle for indholdet og effekten af den kommunale beskæftigelsesindsats. Analysens overordnede formål har således været at skabe overblik over ressourceanvendelsen ved sagsbehandling på de respektive områder for at styrke jobcentrenes muligheder for fremadrettet at have et fleksibelt og valid redskab til nedjustering og opjustering af sagsbehandlernormeringerne efter skiftende behov. 4 På det helt konkrete plan er der blevet foretaget overvågning og sammenligning af data fra de to jobcentre i 2010 og 2011 suppleret med kortlægning af procesforløbet fra sagsstart til overgang af sag til ordinært arbejde, uddannelse, førtidspension, fleksjob m.v.. Analysen har således ud over indikatorer for effektmål haft fokus på procesdelen og eventuelle barrierer eller uhensigtsmæssigheder i procesforløbet med henblik på at effektivisere og dermed nedbringe den samlede sagsbehandlingstid se afsnit 5 i dokumentationsbilag 3. I undersøgelsen inddrages plausible forklaringer på tendenser i undersøgelsesresultaterne i det omfang, det er muligt inden for projektets rammer. Det enkelte jobcenter og den enkelte afdeling vil derudover kunne tolke resultaterne yderligere på baggrund af deres viden om de konkrete forhold. Det er undertegnedes vurdering, at de to jobcentre har været umiddelbart sammenlignelige på de fleste af de parametre, der danner datagrundlaget for monitorerings- og sammenligningsprojektet jf. validitetsovervejelserne i afsnit De steder, hvor organiseringen af sagsarbejdet har været forskellig som f.eks. vedrørende fordeling af myndighedssagsbehandlere på matchkategorier på kontanthjælpsområdet er fordelingerne estimeret på baggrund af stikprøver. Datas tilgængelighed har også i nogle tilfælde været styrende for, hvilke kategorier på variablerne der er blevet valgt i enkelte tabeller som f.eks. i tabel 1, 3 Se afsnit vedrørende projektdesignet for monitorering i Jobcenter Aabenraa. 4 Der har ikke været særligt fokus på aktiveringsprojekter i analysen. 9

10 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN hvor matchkategori 2 og 3 er slået sammen, men differentieret på alder henholdsvis over og under 30 år, mens matchkategori 1 ikke er differentieret tilsvarende. Der har ikke indgået nogen økonomisk cost-benefit-analyse i undersøgelsen Undersøgelsesmetoder for monitorering og sammenligning i de to jobcentre Hvis en sagsbehandler har færre sager, forventes pågældende mere borgerrettet og socialfagligt at kunne gå i dialog med og coache den enkelte borger og derved lave mere indgående sagsbehandling og støtte. Det centrale spørgsmål, der ønskes belyst gennem monitorering af effekt af reduceret sagstal i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010, har derfor været; kan man øge gennemstrømningen af kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere m.v. ved at nedsætte sagstallet for den enkelte myndighedssagsbehandler? Måling af effekter af sagsbehandlingen I undersøgelsesperioden har de to jobcentre lavet fortløbende kvantitative registreringer på følgende parametre: 5 Antal sagsbehandlere og deres gennemsnitlige sagstal. Korrigerede normeringer. Sagsgennemstrømning. Ydelser fordelt på matchkategori. Kontanthjælpsgrad. 6 Aktivering fordelt på tilbud. Antal afsluttede forløb fordelt på varighed af ydelsen. Gennemsnitligt antal forløb herunder pr. sagsbehandler. Støtteperiodens varighed herunder sygedagpengeperioders varighed over 52 uger. Benchmarking med klynge- og nabokommuner samt undertegnedes data fra Jobcenter Odense og Rødovre Jobcenter Test af undersøgelsens gyldighed og pålidelighed Nedenstående analyseområder har til formål at indikere, i hvor høj grad den samlede analyse ser ud til at være gyldig (valid) og pålidelig (reliabel). For nærmere uddybning henvises til bilag 3, hvor undertegnede vurderer, at ingen af de beskrevne mulige risici i forhold til undersøgelsens holdbarhed og pålidelighed ser ud til at have haft væsentlig betydning for de resultater, der præsenteres i bilag Interne faktorer Eventuel manglende overholdelse af projektdesignet Ved projektstart kunne der beregnes forventede gennemsnitlige sagstal pr. sagsbehandler på de enkelte områder i de to jobcentre se afsnit Disse blev reguleret på nogle områder i løbet af projektperioden som følge af enkelte længerevarende sygefravær, mens andre faktorer som ændringer i sagsmængde betød, at de faktiske gennemsnitlige sagstal pr. sagsbehandler afveg fra de forventede på nogle områder se bilag 2. 5 De fleste data er blevet trukket fra der har levende data det vil sige, at tallene kan variere afhængigt af, hvornår de trækkes. 6 Kontanthjælpsgrad er defineret som det antal måneder, kontanthjælpsmodtagerne har modtaget hjælp set i forhold til det antal måneder, de potentielt kunne have modtaget kontanthjælp. 10

11 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN I de fleste analyser har det ikke været praktisk muligt at medtage december måned 2011, fordi der typisk går godt to måneder, inden tallene fra foreligger. Undertegnede vurderer dog, at dette ikke har svækket undersøgelsens validitet, fordi december måned er en lidt atypisk måned, hvor forskelle i afvikling af sagsbehandlingen i julen i de to jobcentre også kunne have været en potentiel fejlkilde. Der er ikke lavet statistiske tests som f.eks. variansanalyser af, hvorvidt undersøgelsesresultaterne er signifikant forskellige. Undertegnede vurderer det dog som plausibelt, at selv mindre udsving i tallene indikerer faktiske forskelle dels fordi datagrundlaget omfatter hele totalpopulationen, som f.eks. på kontanthjælpsområdet overstiger 1000 personer i hvert af de to jobcentre, dels fordi der er en klar tendens til, at resultaterne i de enkelte delanalyser understøtter hinanden som f.eks. vedrørende gennemsnitlig sagsomsætning (se f.eks. tabel 12) og kontanthjælpsgrad (se tabel 13). Eventuelle forskelle i fraværsmønstre blandt sagsbehandlerne på de undersøgte områder i de to jobcentre Analysen af sagsbehandlernes fraværsmønstre der er lavet ved hjælp af en logbog har haft til formål at vurdere, hvorvidt fraværsmønstrene har været væsentligt forskellige i de to jobcentre se afsnit 2 i bilag 3. Eventuelle forskelle mellem borgerne på de undersøgte områder i de to jobcentre Undertegnede har også lavet dybdegående stikprøver på et udsnit af sager for at vurdere, hvorvidt borgerne i de to jobcentre har været væsentligt forskellige med hensyn til sammensætning og sagstyngde se afsnit 3 i bilag 3. 7 Eventuelle forskelle mellem sagsbehandlernes profiler på de undersøgte områder i de to jobcentre Analyse af sagsbehandlernes profiler i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev er lavet for at vurdere, i hvor høj grad profilerne kan antages at have været afgørende for eventuelle forskelle i det sagsarbejde, som sagsbehandlerne har lavet se afsnit 4 i bilag 3. 8 Eventuelle forskelle i organisering og arbejdsgange i de to jobcentre af betydning for undersøgelsen Undertegnede har også gennemført fokusgruppeinterviews med udvalgte sagsbehandlere og administrative ledere i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev med fokus på, hvorvidt de organisatoriske og praktiske rammer for sagsbehandlingen i de to jobcentre i 2011 kan sammenlignes. Det vil bl.a. sige, hvorvidt der har været målbare forskelle i såvel de organisatoriske rammer og procedurer for koordinering og opfølgning som i de konkrete sagsbehandleropgaver, herunder indhold i og krav til sagsbehandlingen samt hvorvidt der har været it-barrierer, der har forsinket løsning af opgaverne se afsnit 5 i bilag 3. Eventuel risiko for manglende åbenhed i det daglige sagsarbejde Det har under hele projektforløbet været meget vigtigt at holde alle sagsbehandlere løbende orienteret om projektets udvikling og give dem mulighed for selv at bidrage med kommentarer og ideer. Derfor blev der afholdt et informationsmøder i de to jobcentre ved projektstart samt midtvejsstatus i begge jobcentre. Des- 7 Der blev fokuseret på eventuelle forskelle på flest mulige af følgende parametre: civilstand, herkomst, køn, alder, børn under 18 år, uddannelse, fysisk og psykisk helbred, matchkategori, visitationsdato, afslutningsdato og årsag til afslutning. 8 Sagsbehandlerprofilerne blev tegnet på baggrund af følgende parametre: Baggrundsdata herunder ansættelsessted, fordeling på afdeling, køn og alder. Anciennitet på arbejdsmarkedsområdet og uddannelsesbaggrund. Faglig vægtning og foretrukne måde at arbejde på herunder grad af coaching, handlemåde ved oplevet arbejdsbelastning, fortrukne arbejdsmåde, inddragelse af egne vurderinger i sagsarbejdet og foretrukne målgruppe. 11

12 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN uden blev der ved projektstart nedsat en fælles styre- og følgegruppe bestående af både ledelse, sagsbehandlere og tillidsrepræsentanter. Denne gruppe har afholdt seks møder Eksterne faktorer Det har inden for undersøgelsens rammer ikke været muligt at kontrollere for eventuelle eksterne faktorer, der har haft betydning for effekten af sagsbehandlernes indsatser i undersøgelsesperioden som ændrede konjunkturer eller ændringer i lovgrundlaget. Undertegnede vurderer dog vedrørende monitorering af Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010, at gyldigheden (validiteten) er styrket ved, at de eksterne forhold ifølge har været relativt stabile i perioden. I forhold til sammenligningen mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i 2011 vurderer undertegnede, at selv om de to kommuner ikke befinder sig i samme klynge, så er de som nabokommuner nogenlunde sammenlignelige på centrale parametre som indbyggertal, ledighedsydelse og uddannelse jf. og 12

13 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN 2 Projektdesign 2.1 Projektdesign for monitorering af effekt af reduceret sagstal i Jobcenter Aabenraa Første del af undersøgelsen har som beskrevet været monitorering af effekt af reduceret sagstal for myndighedssagsbehandlerne som fleksibelt styringsværktøj i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til De ekstra ressourcer, der blev tilført Jobcenter Aabenraa til en ekstraordinær indsats i 2011, blev fordelt på områderne ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere henholdsvis over og under 30 år, sygedagpengemodtagere i henholdsvis matchkategori 1 og matchkategorierne 2 og 3 samt fleksjob- og ledighedsydelsesmodtagere. Projektet er designet således, at eventuelle forskelle i resultaterne i 2010 og 2011 i Jobcenter Aabenraa og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i 2011 kan antages alt andet lige at være udtryk for, at effekterne af sagsbehandlernes indsatser har været forskellige Organisationsdiagram for Jobcenter Aabenraa Nedenunder er organisationsdiagrammet for Jobcenter Aabenraa i 2010 og 2011 vist for de områder, der indgår i monitorerings- og sammenligningsprojektet. 9 Figur 1: Organisationsdiagram for Jobcenter Aabenraa. Jobcenter Jobbutik: - Forsikrede ledige - Kontanthjælp match 1 Job & Afklaring: Match 2 og 3 Sygedagpenge: Match 1, 2 og 3 Fleksjob og ledighedsydelse Match over 30 Ungeteam Integration Tidlig indsats match 1 Specialteam match 2 og 3 Team 1 Team Projektdesign for monitorering i Jobcenter Aabenraa Projektdesignet for monitoreringen i Jobcenter Aabenraa er skitseret i nedenstående tabeller, hvor procentvis forskel i gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler i de forskellige afdelinger mellem undersøgelsesgruppen i 2011 og sammenligningsgruppen i 2010 som følge af tilførsel af ekstra ressourcer ville give mulig- 9 Det skal bemærkes, at revalidering og førtidspension lå implicit hos den enkelte sagsbehandler. 13

14 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN hed for overvågning og sammenligning. Antal sagsbehandlere blev beregnet som fuldtids ansatte, og overvågningen blev kun lavet for sagsbehandlere med selvstændig sagsstamme i de projektrelevante teams Vurdering af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa Nedenunder er vist antal sagsbehandlere i fuldtids ansatte fordelt på målgrupper på kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa i henholdsvis 2010 og 2011 samt procent af forventet gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler i 2011 i forhold til Kun sagsbehandlere med selvstændig sagsstamme i de projektrelevante teams er medtaget. 10 Tabel 1: Oversigt over korrigeret fuldtids normering af sagsbehandlere på kontanthjælpsområdet fordelt på målgrupper i Jobcenter Aabenraa i henholdsvis 2010 og 2011 med procent af forventet gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler i 2011 i forhold til (Kilde: Jobcenter Aabenraa) 2010 Sammenligningsgruppen Antal Sagstal sagsbehandlere Procent 2011 Undersøgelsesgruppen Antal sagsbehandlere Forventet sagstal Procent Match Match 2 og 3 Over 30 år , Ungeteam - under 30 år 4, ,59 80 I alt 13,49-12,84 - Anm.: I 2011 er matchkategori 2 og 3 over 30 år og under 30 år korrigeret med henholdsvis 1,1 og 0,4 årsværk som følge af fravær jf. afsnit 2 i bilag 3. Det fremgår af tabellen, at den korrigerede fuldtids normering af sagsbehandlere på kontanthjælpsområdet er blevet reduceret med én normering i 2011 for matchkategori 1 og 0,75 normering hvor der er taget højde for fravær for matchkategori 2 og 3 over 30 år. Til gengæld er der tilført 1,1 normeringer for matchkategori 2 og 3 i 2011 i forhold til 2010 for unge under 30 år. Derved skulle der kunne laves sammenligninger mellem 2011 og 2010 på områderne Match 1 og Match 2 og 3 over og under 30 år, fordi de forventede gennemsnitlige sagstal pr. sagsbehandler var væsentligt forskellige i 2010 og Vurdering af sygedagpengeområdet i Jobcenter Aabenraa Nedenunder er vist antal sagsbehandlere i fuldtids ansatte på sygedagpengeområdet i Jobcenter Aabenraa fordelt på målgrupper i henholdsvis 2010 og 2011 samt procent af forventet gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler i 2011 i forhold til Kun sagsbehandlere med selvstændig sagsstamme i de projektrelevante teams er medtaget. 10 Derved er de to jobcentre gjort sammenlignelige se afsnit

15 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN Tabel 2: Oversigt over korrigeret fuldtids normering af sagsbehandlere på sygedagpengeområdet fordelt på målgrupper i Jobcenter Aabenraa i henholdsvis 2010 og 2011 med procent af forventet gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler i 2011 i forhold til (Kilde: Jobcenter Aabenraa) 2010 Sammenligningsgruppen Antal sagsbehandlere Sagstal Procent 2011 Undersøgelsesgruppen Antal sagsbehandlere Forventet sagstal Procent Tidlig indsats match ,52 72 Specialteam match 2 og 3 Team 1 5, , Team 2 3, ,95 80 I alt 13,73-16,25 - Der blev således tilført ekstra ressourcer til matchkategori 1 og til Team 2 for matchkategori 2 og 3 i 2011 i forhold til Det fremgår af tabellen, at den korrigerede fuldtids normering af sagsbehandlerne på sygedagpengeområdet er blevet forøget med henholdsvis 1,52 og én normering i 2011 for matchkategori 1 og i Team 2 for matchkategori 2 og 3. Derved skulle der kunne laves sammenligninger mellem 2011 og 2010 på områderne Tidlig indsats match 1 og Team 2 under Specialteam match 2 og 3, fordi de forventede gennemsnitlige sagstal pr. medarbejder var væsentligt forskellige i 2010 og Samtidigt kan Team 1 under Specialteam match 2 og 3 anvendes som indikator i forhold til, hvorvidt der er sket ændringer mellem 2010 og 2011 jf. afsnit og i bilag Vurdering af fleksjob- og ledighedsydelsesområderne i Jobcenter Aabenraa Nedenunder er vist antal sagsbehandlere i fuldtids ansatte på fleksjob- og ledighedsydelsesområderne i Jobcenter Aabenraa samt procent af forventet gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler i 2011 i forhold til 2010 fordelt på målgrupper i henholdsvis 2010 og Tabel 3: Oversigt over korrigeret fuldtids normering af sagsbehandlere på fleksjob- og ledighedsydelsesområderne fordelt på målgrupper i Jobcenter Aabenraa i henholdsvis 2010 og 2011 med procent af forventet gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler i 2011 i forhold til (Kilde: Jobcenter Aabenraa) 2010 Sammenligningsgruppen Antal sagsbehandlere Sagstal Procent 2011 Undersøgelsesgruppen Antal sagsbehandlere Forventet sagstal Procent Fleksjob 1, ,0 50 Ledighedsydelse 3, ,08 75 I alt 4,08-6,08-15

16 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN Det fremgår af tabellen, at der er tilført én normering på både fleksjob- og ledighedsydelsesområderne i 2011 i forhold til Derved skulle der kunne laves sammenligninger mellem 2011 og 2010 på områderne Fleksjob og Ledighedsydelse, fordi de forventede gennemsnitlige sagstal pr. medarbejder var væsentligt forskellige i 2010 og Vurdering af integrationsområdet i Jobcenter Aabenraa Nedenunder er vist antal sagsbehandlere i fuldtids ansatte på integrationsområdet i Jobcenter Aabenraa samt procent af forventet gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler i 2011 i forhold til 2010 fordelt på målgrupper i henholdsvis 2010 og Integrationsområdet omfatter her starthjælp og introduktionsydelse, selv om starthjælp lovgivningsmæssigt hører ind under kontanthjælpsområdet. Sagsbehandlingen blev ydet af sagsbehandlere på integrationsområdet i begge jobcentre, og det har ikke været muligt at adskille sagsbehandlingen af starthjælp fra introduktionsydelse. Tabel 4: Oversigt over korrigeret fuldtids normering af sagsbehandlere på integrationsområdet fordelt på målgrupper i Jobcenter Aabenraa i henholdsvis 2010 og 2011 med procent af forventet gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler i 2011 i forhold til (Kilde: Jobcenter Aabenraa) 2010 Sammenligningsgruppen Antal Sagstal sagsbehandlere Procent 2011 Undersøgelsesgruppen Antal sagsbehandlere Forventet sagstal Procent Starthjælp og Introduktionsydelse 2, ,5 100 Det fremgår af tabellen, at der ikke blev tilført ekstra ressourcer på integrationsområdet i 2011 i forhold til Dog kan området anvendes som indikator i forhold til, hvorvidt der er sket ændringer mellem 2010 og Vurdering af området for de forsikrede ledige i Jobcenter Aabenraa Nedenunder er vist antal sagsbehandlere i fuldtids ansatte på området for de forsikrede ledige i Jobcenter Aabenraa samt procent af forventet gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler i 2011 i forhold til 2010 fordelt på målgrupper i henholdsvis 2010 og Kun sagsbehandlere med selvstændig sagsstamme i de projektrelevante teams er medtaget. Tabel 5: Oversigt over korrigeret fuldtids normering af sagsbehandlere på området for de forsikrede ledige i Jobcenter Aabenraa i henholdsvis 2010 og 2011 med procent af forventet gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler i 2011 i forhold til (Kilde: Jobcenter Aabenraa) 2010 Sammenligningsgruppen Antal Sagstal sagsbehandlere Procent 2011 Undersøgelsesgruppen Antal sagsbehandlere Forventet sagstal Procent Forsikrede ledige 4, ,

17 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN Det fremgår af tabellen, at der ikke blev tilført ekstra ressourcer på området for de forsikrede ledige i 2011 i forhold til Dog kan området anvendes som indikator i forhold til, hvorvidt der er sket ændringer mellem 2010 og Projektdesign for sammenlignende analyse af sagstal og organisering mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Den anden del af undersøgelsen er som beskrevet en sammenlignende analyse af sagstal for myndighedssagsbehandlerne i Jobcenter Haderslev og Jobcenter Aabenraa i Der er lavet en sammenlignende analyse af det samlede sagsarbejde herunder sammenligning af organisering og normering med særligt fokus på kontanthjælpsområdet og sygedagpengeområdet i Jobcenter Haderslev i 2011 i forhold til Jobcenter Aabenraa. Igen er alt andet lige -princippet forsøgt overholdt jf. bilag Organisationsdiagram for Jobcenter Haderslev Nedenunder er organisationsdiagrammet for Jobcenter Haderslev vist i 2011 for de grupper, der indgår i monitorerings- og sammenligningsprojektet. Figur 2: Organisationsdiagram for Jobcenter Haderslev. Jobcenter Forsikrede ledige Kontanthjælp: Match 1, 2 og 3 Fleksjob og ledighedsydelse Integration Sygedagpenge: Match 1, 2 og 3 Jobteam match 1 og 2 Socalt Jobteam match 2 og 3 Aktiv team match 1 Rådgivergruppe 1 match 2 og 3 Rådgivergruppe 2 match 2 og 3 Det skal tilføjes, at jobcenterets Virksomhedsindsats og Ungeindsats blev varetaget på tværs af søjlerne af tværgående sagsbehandlere, og at ansvaret lå der, hvor myndighedsrollen hørte hjemme Projektdesign for sammenligninger mellem Jobcenter Haderslev og Jobcenter Aabenraa Projektdesignet for sammenligningen mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev er skitseret i nedenstående tabeller, hvor korrigeret fuldtids normering af sagsbehandlere i de forskellige afdelinger i de to jobcentre kan sammenlignes. Antal sagsbehandlere blev beregnet som fuldtids ansatte, og sammenligningen blev kun lavet for sagsbehandlere med selvstændig sagsstamme i de projektrelevante teams. 11 Den beskrevne organisering af ungeindsatsen blev implementeret inden udgangen af første kvartal

18 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN Sammenligningen mellem de to jobcentre bygger på en antagelse om, at de begge har realistiske normeringer med forventet optimale sagstal i de forskellige afdelinger Vurdering af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Haderslev Nedenunder er vist antal sagsbehandlere i fuldtids ansatte fordelt på målgrupper på kontanthjælpsområdet i Jobcenter Haderslev i Kun sagsbehandlere med selvstændig sagsstamme i de projektrelevante teams er medtaget. Tilsvarende normering i Jobcenter Aabenraa i 2011 er vist i parentes. Tabel 6: Oversigt over korrigeret fuldtids normering af sagsbehandlere på kontanthjælpsområdet fordelt på målgrupper i Jobcenter Haderslev i Tilsvarende normering i Jobcenter Aabenraa i 2011 er vist i parentes. (Kilde: Jobcenter Haderslev) Antal sagsbehandlere i 2011 Jobteam match 1 4,24 (2) Socialt Jobteam match 2 og 3 13,73 (10,84) I alt 17,97 (12,84) Anm.: 0,47 årsværk er korrigeret som følge af fravær. Sagsbehandlerne for matchkategori 2 og 3 var som i Jobcenter Aabenraa inddelt i to grupper, men arbejdede ikke med borgere enten over eller under 30 år jf. afsnit 2 i bilag 3. Det fremgår af tabellen, at den korrigerede fuldtids normering af sagsbehandlere på kontanthjælpsområdet var 4,24 normeringer eller mere end det dobbelte for matchkategori 1 i Jobcenter Haderslev i 2011 i forhold til Jobcenter Aabenraa, mens normeringerne var lidt mindre forskellige i de to jobcentre for matchkategori 2 og 3 med 2,89 normering højere i Jobcenter Haderslev. Undertegnede vurderer, at disse normeringer alt andet lige er sammenlignelige i forhold til det sagsarbejde, der blev ydet i de to jobcentre i Vurdering af sygedagpengeområdet i Jobcenter Haderslev Nedenunder er vist antal sagsbehandlere i fuldtids ansatte på sygedagpengeområdet i Jobcenter Haderslev fordelt på målgrupper i Kun sagsbehandlere med selvstændig sagsstamme i de projektrelevante teams er medtaget. Tilsvarende normering i Jobcenter Aabenraa i 2011 er vist i parentes. Tabel 7: Oversigt over korrigeret fuldtids normering af sagsbehandlere på sygedagpengeområdet fordelt på målgrupper i Jobcenter Haderslev i Tilsvarende normering i Jobcenter Aabenraa i 2011 er vist i parentes. (Kilde: Jobcenter Haderslev) Antal sagsbehandlere i 2011 Aktiv team match 1 6,05 (5,52) Match 2 og 3 11,07 (10,73) I alt 17,12 (16,25) Anm.: 0,58 årsværk for matchkategori 1 og 2,32 årsværk for matchkategori 2 og 3 er korrigeret som følge af fravær. Sagsbehandlerne for matchkategori 2 og 3 var som i Jobcenter Aabenraa inddelt i to grupper, men arbejdede ikke med borgere enten over eller under 30 år jf. afsnit 2 i bilag 3. 18

19 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN Det fremgår af tabellen, at den korrigerede fuldtids normering af sagsbehandlere på sygedagpengeområdet er lidt højere henholdsvis 0,58 og 0,37 normeringer for matchkategori 1 og matchkategori 2 og 3 i Jobcenter Haderslev i 2011 i forhold til i Jobcenter Aabenraa. Undertegnede vurderer, at disse normeringer alt andet lige er sammenlignelige i forhold til det sagsarbejde, der blev ydet i de to jobcentre i Vurdering af fleksjob- og ledighedsydelsesområderne i Jobcenter Haderslev Nedenunder er vist antal sagsbehandlere i fuldtids ansatte på ledighedsydelsesområdet i Jobcenter Haderslev i Tilsvarende normering i Jobcenter Aabenraa i 2011 er vist i parentes. Modsat Jobcenter Aabenraa er fleksjobområdet ikke medtaget, fordi det ikke varetages af en sagsbehandler med selvstændig sagsstamme, men af en administrativ medarbejder. Tabel 8: Oversigt over korrigeret fuldtids normering af sagsbehandlere på ledighedsydelsesområdet i Jobcenter Haderslev i Tilsvarende normering i Jobcenter Aabenraa i 2011 er vist i parentes. (Kilde: Jobcenter Haderslev) Antal sagsbehandlere i 2011 Ledighedsydelse 4,32 (4,08) Undertegnede vurderer, at de to jobcentre som følge af de administrative forskelle i normeringer på fleksjobområdet ikke er umiddelbart sammenlignelige vedrørende forventet gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler, mens normeringerne på ledighedsydelsesområdet alt andet lige er sammenlignelige i forhold til det sagsarbejde, der blev ydet i de to jobcentre i Vurdering af integrationsområdet i Jobcenter Haderslev Som beskrevet i afsnit hører starthjælp lovgivningsmæssigt under kontanthjælpsområdet og ikke under integration, men det har ikke været muligt at adskille normeringen af starthjælp fra introduktionsydelse. Nedenunder er vist antal sagsbehandlere i fuldtids ansatte på integrationsområdet i Jobcenter Haderslev fordelt på målgrupper i Tilsvarende normering i Jobcenter Aabenraa i 2011 er vist i parentes. Tabel 9: Oversigt over korrigeret fuldtids normering af sagsbehandlere på integrationsområdet fordelt på målgrupper i Jobcenter Haderslev i Tilsvarende normering i Jobcenter Aabenraa i 2011 er vist i parentes. (Kilde: Jobcenter Haderslev) Starthjælp og introduktionsydelse Antal sagsbehandlere i ,87 (2,5) Det fremgår af tabellen, at den korrigerede fuldtids normering af sagsbehandlere på integrationsområdet, her defineret som starthjælp og introduktionsydelse, var lidt højere 0,37 normeringer i Jobcenter Haderslev i 2011 i forhold til i Jobcenter Aabenraa. Undertegnede vurderer, at disse normeringer alt andet lige er sammenlignelige i forhold til det sagsarbejde, der blev ydet i de to jobcentre i

20 BILAG 1: FORMÅL OG DESIGN Vurdering af området for de forsikrede ledige i Jobcenter Haderslev Nedenunder er vist antal sagsbehandlere i fuldtids ansatte på området for de forsikrede ledige i Jobcenter Haderslev fordelt på målgrupper i Kun sagsbehandlere med selvstændig sagsstamme i de projektrelevante teams er medtaget. Tilsvarende normering i Jobcenter Aabenraa i 2011 er vist i parentes. Tabel 10: Oversigt over korrigeret fuldtids normering af sagsbehandlere på området for de forsikrede ledige i Jobcenter Haderslev i Tilsvarende normering i Jobcenter Aabenraa i 2011 er vist i parentes. (Kilde: Jobcenter Haderslev) Antal sagsbehandlere i 2011 Forsikrede ledige 5,34 (4,81) Det fremgår af tabellen, at den korrigerede fuldtids normering af sagsbehandlere på området for de forsikrede ledige i Jobcenter Haderslev i 2011 var 0,53 normeringer lavere i Jobcenter Aabenraa. Undertegnede vurderer, at disse normeringer alt andet lige er sammenlignelige i forhold til det sagsarbejde, der blev ydet i de to jobcentre i Samlet vurdering af normeringer i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Når der korrigeres for fravær ved sygdom og vakance, var der samlet for alle sagsbehandlere med selvstændig sagsstamme i de projektrelaterede teams 38,61 fuldtids normeringer eller årsværk i Jobcenter Aabenraa i 2010 og 42,48 fuldtids normeringer i Undertegnede vurderer, at disse normeringer er sammenlignelige alt andet lige i forhold til det sagsarbejde, der blev ydet i 2010 og i 2011, og at der dermed var 3,87 flere projektrelaterede fuldtids normeringer i Jobcenter Aabenraa i 2011 end i Tilsvarende var der samlet for alle sagsbehandlere med selvstændig sagsstamme i de projektrelaterede teams 47,62 fuldtids normeringer i Jobcenter Haderslev i 2011 i forhold til 40,48 i Jobcenter Aabenraa i 2011 her udelades fleksjobområdet ved sammenligningen, fordi funktionen varetages af administrative medarbejdere uden selvstændig sagsstamme i Jobcenter Haderslev. Derved vurderer undertegnede, at disse normeringer er sammenlignelige i forhold til det sagsarbejde, der blev ydet i de to jobcentre i 2011, og at der dermed var 7,14 flere projektrelaterede fuldtids normeringer i Jobcenter Haderslev end i Jobcenter Aabenraa i På baggrund af de beskrevne forudsætninger vurderer undertegnede, at det er muligt at vurdere effekter af sagsarbejdet på de projektrelaterede områder i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem de to jobcentre i Dette gøres i bilag 2, mens vurdering af eventuelle risici i forhold til undersøgelsesdesignet som beskrevet i afsnit præsenteres i bilag Her skal forskelle i indbyggertal i de to kommuner medtænkes, selv om der ved udgangen af 2011 var indbyggere i Aabenraa Kommune og indbyggere i Haderslev Kommune altså en difference på kun indbyggere eller ca. 6 %. (Kilde: www. statistikbanken.dk) 20

21 BILAG 2: ANALYSE Bilag 2: Effektanalyse af sagsarbejdet på kontanthjælpsområdet, sygedagpengeområdet, fleksjob- og ledighedsydelsesområdet, integrationsområdet og området for de forsikrede ledige i Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev Bilag 2 er inddelt i følgende seks afsnit: 1 Analyse af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i Analyse af sygedagpengeområdet i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i Analyse af fleksjobområdet i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i Analyse af ledighedsydelsesområdet i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i Analyse af integrationsområdet i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i Analyse af området for forsikrede ledige i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i

22 BILAG 2: ANALYSE 1 Analyse af kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa i 2011 i forhold til 2010 og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i 2011 Som beskrevet i afsnit 2.1 i bilag 1 er projektet designet således, at eventuelle forskelle i resultaterne i 2010 og 2011 i Jobcenter Aabenraa og mellem Jobcenter Aabenraa og Jobcenter Haderslev i 2011 kan ses som udtryk for, at effekterne af sagsbehandlernes indsatser har været forskellige. Effekt måles kun som ophør af kontanthjælp uden fokus på, hvad borgeren er blevet udsluset til som arbejde, anden overførselsindkomst m.v.. Det fremgik af tabel 1 i bilag 1, at de forventede gennemsnitlige sagstal pr. sagsbehandler på kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa ville stige med 50 % ved reduktion med én normering for matchkategori 1 og 14 % ved reduktion med 0,75 normering for matchkategori 2 og 3 over 30 år og falde med 20 % ved tilførsel af 1,1 normeringer for matchkategori 2 og 3 under 30 år fra 2010 til Derved vurderede undertegnede, at eventuelle forskelle mellem 2011 og 2010 i Jobcenter Aabenraa skulle kunne ses som indikatorer for konsekvenser af ændrede gennemsnitlige sagstal pr. sagsbehandler med eventuelle justeringer, hvis de faktiske gennemsnitlige sagstal skulle blive anderledes, se tabel 11.. Ved analysen af kontanthjælpsområdet benyttes følgende parametre: Gennemsnitlig fordeling af antal kontanthjælpsforløb fordelt på matchkategorier samt de faktiske gennemsnitlige sagstal for borgernes sagsbehandlere. Dette mål bruges ikke som indikator for effekt af sagsbehandlernes indsatser, men kan bruges deskriptivt og i forhold til efterprøvning af projektdesignet. Gennemsnitlig sagsomsætning på kontanthjælpsområdet for alle matchkategorier. Kontanthjælpsgrad. Aktiveringsforløb fordelt på kapitel 10, 11 og 12 i Lov om en Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB-loven). Gennemsnitlig fordeling af antal kontanthjælpsforløb fordelt på matchkategorier samt de gennemsnitlige sagstal for borgernes sagsbehandlere Dette mål bruges ikke som indikator for effekt af sagsbehandlernes indsatser, men kan bruges deskriptivt og i forhold til efterprøvning af projektdesignet. Gennemsnitlig sagsomsætning på kontanthjælpsområdet for alle matchkategorier Sagsomsætning er her målt som antal afsluttede forløb i forhold til antal forløb i alt. Dette mål er brugt, fordi sandsynligheden for at afslutte et forløb alt andet lige er større, jo flere forløb der er. Dog kunne flere forløb f.eks. indikere en negativ ledighedsudvikling, som alt andet lige ville gøre det sværere at afslutte et forløb. Kontanthjælpsgrad Kontanthjælpsgrad er defineret som antal måneder, kontanthjælpsmodtagerne har modtaget kontanthjælp fra de henvendte sig første gang i måleperioden og måleperioden ud set i forhold til det antal måneder, de potentielt kunne have modtaget kontanthjælp. Derved kan kontanthjælpsgrad bruges som et mål for relativ effekt af sagsbehandlingen alt andet lige; jo lavere kontanthjælpsgrad, jo færre uger er der udbetalt kontanthjælp. Den siger dog intet om, hvor mange der er kommet i arbejde, uddannelse eller er afklaret til pension. Det vil sige, at en kontanthjælpsgrad på f.eks. 75 inden for en projektperiode på ét år betyder, at borgerne i gennemsnit har modtaget kontanthjælp i ni måneder og ikke modtaget i tre måneder. 22

23 BILAG 2: ANALYSE Aktiveringsforløb fordelt på kapitel 10, 11 og 12 i LAB-loven Kapitel 10 omhandler vejledning og opkvalificering, kapitel 11 virksomhedspraktik og kapitel 12 ansættelse med løntilskud. Ud fra en kommunaløkonomisk betragtning er det mest attraktivt for jobcentret med forløb fordelt med tyngden på kapitel 11 og 12 i forhold til kapitel Matchkategori 1, 2 og 3 kontanthjælp Fordeling af antal kontanthjælpsforløb på matchkategorier samt faktiske sagstal for borgernes sagsbehandlere Tabel 11 viser gennemsnitlig fordeling pr. måned af antal forløb på matchkategorier samt de faktiske gennemsnitlige sagstal for borgernes sagsbehandlere på hele kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa i perioderne januar-november 2010 og januar-november 2011 og i Jobcenter Haderslev januar-november Tabel 11: Gennemsnitlig fordeling pr. måned af antal forløb på matchkategorier samt de faktiske gennemsnitlige sagstal for borgernes sagsbehandlere på hele kontanthjælpsområdet i Jobcenter Aabenraa i perioderne januarnovember 2010 og 2011 og i Jobcenter Haderslev januar-november Bruttoledighed. (Kilder: Jobindsats.dk og Jobcenter Aabenraa / Jobcenter Haderslev) Matchkategori Jobcenter Aabenraa Jobcenter Haderslev Januar-november 2010 Januar-november 2011 Januar-november 2011 Antal forløb i gennemsnit Gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler Antal forløb i gennemsnit Gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler Antal forløb i gennemsnit Gennemsnitligt sagstal pr. sagsbehandler Matchkategorier i 1.180,6 87, ,5 88, ,5 61,3 alt Match 1 375,2 125,1 313,2 156,6 255,2 60,2 Match 2 642,1 596,9 575,8 76,3 75,4 Match 3 158,3 220,7 262,4 61,0 Anm.: Opgørelsen omfatter personer i alderen år. Kategorien Uoplyst er fordelt på matchkategori efter sandsynlighed. Beregningen er baseret på udtræk fra i perioden Vurdering Det fremgår af tabel 11 - med hensyn til antal forløb - at det samlede antal forløb i gennemsnit pr. måned var faldet en smule med 46,1 forløb (3,9 %) i perioden januar-november 2011 i Jobcenter Aabenraa i forhold til samme periode i 2010 med et fald for matchkategori 1 og 2 på henholdsvis 62,0 (16,5 %) og 45,2 (7,0 %) forløb og en stigning for matchkategori 3 på 62,4 forløb (39,4 %) 13 Kategorien Uoplyste er fordelt på matchkategori efter sandsynlighed i Jobcenter Aabenraa i perioden januar-november