Analyse af årige

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af årige med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008

2 COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby Telefon Telefax wwwcowidk Beskæftigelsesregion Syddanmark Analyse af ledige årige - med fokus på modtagerne af kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse Pixi-udgaven Juni 2008 Dokument nr 1 Version nr b Udgivelsesdato 26 juni 2008 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Hle Hle

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 11 Baggrund og formål 2 12 Indhold 3 2 Hvad kendetegner gruppen? 4 21 Hvor mange og hvem er de? 4 22 Hvem bliver selvforsørgende? 6 23 Hvordan har gruppen udviklet sig de sidste to år? 6 3 Hvilke barrierer står gruppen overfor? 7 31 De væsentligste barrierer hos de unge selv 7 32 Barriererne set med virksomhedernes øjne 8 33 Institutionelle barrierer 9 34 Hovedtyper af ledige 9 4 Hvad kan der gøres for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet? Hvad kendetegner indsatsen i dag? Hvad kan der gøres fremadrettet? 12 C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

4 2 Indhold 1 Indledning Denne rapport indeholder hovedresultaterne af analysen af ledige årige i Syddanmark Analysens øvrige resultater er dokumenteret i hovedrapporten af samme titel Fokus i rapporten er på de ledige årige, som modtager enten kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse, og som har været ledige i mere end 13 uger Baggrund 11 Baggrund og formål Den danske økonomi har i de senere år været præget af højkonjunktur og mangel på arbejdskraft Det er imidlertid ikke alle grupper på arbejdsmarkedet, som opsvinget er kommet til gode Det gælder bla en del af gruppen af unge mellem år, som er på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse De har af forskellige grunde ikke formået at opnå en fast tilknytning til arbejdsmarkedet En af grundene er øjensynlig, at den hidtidige beskæftigelsesindsats ikke har været tilstrækkelig Derfor har Beskæftigelsesministeren sat særskilt fokus på gruppen, og udpeget ungdomsledigheden som et af indsatsområderne i 2007, 2008 og 2009 Konkret har Ministeren udmeldt nedenstående beskæftigelsespolitiske mål: Ministermål 3: "Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år bliver nedbragt i forhold til året før" På opfølgningsmøder i efteråret 2007 har flere jobcentre i Beskæftigelsesregion Syddanmark efterlyst mere viden om unge ledige i relation til Ministermål 3 Som et led i Analyseplanen for 2008 har det Regionale Beskæftigelsesråd derfor besluttet, at der skal gennemføres en analyse af målgruppen Formål Analysen af ledige årige skal redegøre for årsagerne til, at målgruppen selv i den nuværende situation med mangel på arbejdskraft har svært ved at komme i job eller uddannelse Analysen skal mere konkret redegøre for målgruppens fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund og andre relevante forhold C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

5 3 beskrive et antal hovedtyper af unge karakteriseret ud fra de væsentligste barrierer for uddannelse og job for hver hovedtype skitsere forslag til aktiviteter, som kan bringe de unge nærmere ordinær beskæftigelse Afgrænsning Udgangspunktet er Ministermål 3 i Beskæftigelsesregionens kontrakt 2008, men målgruppen er yderligere afgrænset til årige modtagere af kontant- /starthjælp og introduktionsydelse, og som har været ledige i mere end 13 uger 12 Indhold Rapporten indeholder foruden dette indledende kapitel følgende kapitler Kapitel 2 indeholder en kort beskrivelse af målgruppen og af, hvad der adskiller den fra samtlige unge i aldersgruppen år generelt, og fra de ledige årige der kommer i beskæftigelse Kapitel 3 indeholder en beskrivelse af et antal hovedtyper af unge karakteriseret ud fra de væsentligste barrierer for uddannelse og job Endelig indeholder Kapitel 4 en redegørelse for den hidtidige beskæftigelsesindsats, samt konkrete forslag til aktiviteter, som kan bringe de forskellige hovedtyper af unge nærmere ordinær beskæftigelse eller uddannelse C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

6 4 2 Hvad kendetegner gruppen? 6500 unge i målgruppen 21 Hvor mange og hvem er de? I uge 48 i 2007 var der i alt 6500 unge mellem 18 og 29 år i Syddanmark, der modtog enten kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og som havde været ledige i mindst 13 ud af de sidste 52 uger 1 Det svarer til 68 procent af samtlige ledige mellem 18 og 29 år, og 4,3 procent af samtlige unge i aldersgruppen Gruppen benævnes i det følgende ungegruppen Hvad angår gruppens fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund, etnicitet, civilstand mv, ser gruppen således ud: 62 procent er kvinder 86 procent er mellem 20 og 29 år, - 44 procent er mellem 20 og 24 år og 42 procent mellem år 83 procent har kun en grundskole uddannelse 19 procent er indvandrere eller efterkommere 88 procent er ugifte 32 procent har et eller flere børn 49 procent befinder sig i matchgruppe 4, mens 12 procent befinder sig i matchgruppe 5 51 procent har været ledige mindst 75 procent af tiden de sidste 2 år Ungegruppen har typisk en langt svagere uddannelsesbaggrund end årige generelt Sammenlignet med samtlige unge mellem år i Beskæftigelsesregion Syddanmark, så adskiller ungegruppen sig ved at bestå af forholdsmæssig flere kvinder unge i aldersgruppen år unge med kun en grundskole uddannelse indvandrere og efterkommere unge med et eller flere børn Det forhold, at der er langt flere kvinder end mænd blandt ungegruppen kan skyldes, at gruppen omfatter en del kvinder på barsel Det har imidlertid ikke været muligt at identificere præcist, hvor mange der er tale om 1 Kilde: Register-data fra Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database og supplerende data fra Danmarks Statistik C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

7 5 Den enkeltstående faktor, som springer mest i øjnene, er ungegruppens svage uddannelsesbaggrund Konkret har hele 83 procent af ungegruppen - og dermed størstedelen - højest en 10 klasse, mod 40 procent af samtlige unge i aldersgruppen i Syddanmark, jf tabellen nedenfor I tilknytning hertil skal det nævnes, at cirka 21 procent af ungegruppen er stoppet på en uddannelse mindst en gang, mens 10 procent er stoppet på en uddannelse mere end en gang 2 Tabel 21 Ungegruppens fordeling på køn, alder, uddannelsesbaggrund, etnisk baggrund, civilstatus og børn Ungegruppen Samtlige unge mellem år Køn: - Kvinder 62 % 48 % 3 - Mænd 38 % 52 % Alder år 14 % 19 % år 44 % 40 % år 42 % 40 % Uddannelsesbaggrund - Grundskole 83 % 40 % - Almen gymnasial 4 % 14 % - Erhvervsgymnasial 1 % 7 % - Erhvervsfaglig uddannelse 4 % 24 % - Videregående uddannelse 0 % 11 % - Uoplyst 8 % 5 % Etnisk baggrund - Dansk oprindelse 81 % 88 % - Indvandrere/efterkommere 19 % 12 % Civilstatus: - Gift/samboende 12 % 10 % - Enlig/skilt 88 % 90 % Børn - Ingen børn 68 % 77 % - En eller flere børn 32 % 23 % Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-database og særkørsler fra Danmarks Statistik, samt Statistikbanken 2 Kilde: Gennemgang af 340 sager/personer i Jobcenter Assens, Jobcenter Åbenrå, Jobcenter Fredericia, Jobcenter Faaborg-Midtfyn og Jobcenter Esbjerg 3 Kilde: Statistikbanken, Folketal pr 1 januar 2008 C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

8 6 Jo yngre, jo kortere ledighedserfaring, samt jo højere uddannelsesniveau, desto større er sandsynligheden for at blive selvforsørgede 22 Hvem bliver selvforsørgende? Selvom ungegruppen således gennemsnitligt betragtet er langt mere ressourcesvag end unge generelt, så formår en del af de unge i gruppen at blive selvforsørgende Set over en toårig periode ( ) er de grupper, så de grupper, der klarer sig bedst i denne henseende: mænd unge der har afsluttet en uddannelse ud over grundskoleniveau unge i matchgruppe 1, 2 og 3 (i nævnte rækkefølge) unge med relativ kort ledighedserfaring i 2005 de årige indvandrere og efterkommere fra vestlige lande unge uden børn Ikke overraskende så har de unge i matchgruppe 1,2 og 3, unge uden børn, indvandrere og efterkommere fra vestlige lande samt unge, der har afsluttet en uddannelses ud over grundskoleniveau, tilsyneladende haft større succes med at blive selvforsørgende de sidste to år end de øvrige inden for gruppen Alt andet lige ser det således ud til, at det primært er de mest ressourcestærke blandt ungegruppen, som har formået at lægge deres ledighed bag sig Det kan i denne sammenhæng samtidigt konstateres, at unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande har klaret sig lige så godt som unge i ungegruppen med dansk baggrund Det er især indvandrere og efterkommere med en baggrund fra Vietnam, Burma, Afghanistan og Iran der har klaret sig godt, mens andelen, der er blevet selvforsørgende er lavest blandt unge i målgruppen med en baggrund fra Somalia og Jugoslavien Der er blevet færre ledige unge i målgruppen, men gruppen er blevet svagere 23 Hvordan har gruppen udviklet sig de sidste to år? Gennem de sidste to år er antallet af unge på kontanthjælp, starthjælp og introduktionsydelse faldet - men gruppen er blevet svagere Der er således sket et fald i andelen, som sagsbehandlerne vurderer matcher arbejdsmarkedets krav helt eller delvist (fra 50 % til 39 %) Der er ligeledes sket et fald i andelen af målgruppen, der har mere end en grundskoleuddannelse (fra 14 % til 9 %), og i andelen af personer, der ikke har børn (fra 77 % til 68 %) C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

9 7 3 Hvilke barrierer står gruppen overfor? 31 De væsentligste barrierer hos de unge selv En gennemgang af 340 sager/personer - blandt ledige årige på enten kontanthjælp, introduktionsydelse eller starthjælp, og med mere end 13 ugers ledighed viser, at de væsentligste barrierer for job og uddannelse er manglende erhvervserfaring psykiske problemer dårlig skolebaggrund fysiske helbredsproblemer Tabel 31 Oversigt over de væsentligste barrierer blandt de 340 ledige mellem år, som indgår i sagsgennemgangen Opgjort maj 2008 N= 340 I alt Antal Andel af de unge i sagsgennemgangen i alt Manglende erhvervserfaring ,1 % Psykisk sygdom 91 26,8 % Dårlig skolebaggrund 71 20,9 % Fysiske helbredsproblemer 56 16,5 % Social belastet opvækst 45 13,2 % Ingen barrierer 44 12,9 % Læse og staveproblemer 38 11,2 % Traumatiseret 25 7,4 % Mangel på danskkundskaber 25 7,4 % Blandingsmisbrug 16 4,7 % Børnepasningsproblem 16 4,7 % Manglende forældre-/voksenopbakning 14 4,1 % Plettet straffeattest 11 3,2 % Hashmisbruger 5 1,5 % Handicap 5 1,5 % Narkoman 3 0,9 % Alkoholiker 2 0,6 % Kilde: Gennemgangen af 340 sager blandt ledige årige med mere end 13 ugers ledighed C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

10 8 Væsentligste barrierer er psykiske problemer, dårlig skolebaggrund og fysiske helbredsproblemer Manglende erhvervserfaring er den barriere, der nævnes oftest Manglende erhvervserfaring er dog snarere et resultat af de øvrige barrierer end en barriere i sig selv De tre hyppigste barrierer for job eller uddannelse er herefter psykiske problemer, dårlig skolebaggrund og fysiske helbredsproblemer Omvendt er der kun et fåtal af de unge, der har misbrugsproblemer og/eller en plettet straffeattest I sammenhæng hermed skal det nævnes, at det antal, der her er opgjort, som enten har psykiske - og/eller misbrugs- og/eller fysiske helbredsproblemer, kun omfatter de tilfælde, som sagsbehandlerne kender til Der kan således sagtens være flere unge, som har andre problemer end manglende beskæftigelse end tallene her indikerer 13 procent af de unge som ingen barrierer har Mændene, de årige og de enlige er de grupper, der har de tungest vejende problemer Ifølge sagsbehandlerne er der 13 procent, som ingen barrierer har i forhold til job eller uddannelse Denne gruppe består typisk af kvinder på barsel eller unge, der er i gang med en konkret aktivitet, feks aktivering Men der er også nogle af dem uden barrierer, der ikke er i nogen form for aktivitet Undersøgelsen viser endvidere, at der er forskel på, hvilke barrierer ungegruppen står overfor alt efter køn, alder og civilstatus mv: Kvinderne har oftere end mændene ingen barrierer og de har oftere børnepasningsproblemer Mændene derimod har oftere læse- og staveproblemer, mangel på danskkundskaber og plettet straffeattest De årige har oftere læse- og stavevanskeligheder, mangel på danskkundskaber og blandingsmisbrug end aldersgrupperne år og år De årige har oftere plettet straffeattest, socialt belastet opvækst, traumer og manglende voksenopbakning end de to øvrige aldersgrupper De årige er derimod oftest dem, der ingen barrierer har De enlige har ofte psykiske problemer, læse- og staveproblemer, blandingsmisbrug og plettet straffeattest, mens de gifte/samboende oftere har fysiske helbredsproblemer Set med virksomhederne øjne er den væsentligst barriere, at de unge ikke er tilstrækkelige stabile 32 Barriererne set med virksomhedernes øjne Set med virksomhedernes øjne er den væsentligste barriere hos ungegruppen, at de ofte ikke er tilstrækkelige stabile og/eller har den fornødne kendskab til, hvordan man opfører sig på en arbejdsplads i dag Forudsat at den unge kan "møde om morgenen og passe et arbejde" er virksomhederne imidlertid villige til at strække sig langt Af andre væsentlige barrierer peger virksomhederne på, at de unge ofte mangler selvtillid De oplever de unge, som usikre i en sådan grad, at det gør det vanskeligt for dem at løse opgaverne i virksomhederne Virksomhederne er dog generelt ikke er så optaget af, hvad de unges problem er, men mere af, hvordan de giver sig udslag, feks at de ikke møder op og/eller ikke kan indgå i en normal arbejdssammenhæng C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

11 9 33 Institutionelle barrierer De interviewede sagsbehandlere, UU-Centrene og de unge selv fremhæver, at der eksisterer følgende institutionelle barrierer, som har betydning for ungegruppens muligheder for at opnå et job eller en uddannelse Folkeskolen formår ikke i tilstrækkelig grad at gøre noget ved og/eller medvirke til at afbøde de problemer ungegruppen har i forhold til at opnå et job eller starte på en uddannelse Jobcentret bliver som hovedregel ikke taget med på råd i forhold til at sikre beskæftigelsesperspektivet for de unge, der er i kontakt med kommunen før de bliver 18 år Jobcentret møder typisk først disse unge, når de fylder 18 år Kompetencen til at bevillige tilbud i henhold til Serviceloven ligger i Socialforvaltningen, og dermed også "retten" til at afgøre, hvem der har adgang til de midler, der er afsat til aktiviteter i henhold til denne lov, og hvilke aktiviteter, der kan igangsættes Unge der er i tilbud i henhold til Serviceloven tæller ikke med i jobcentres aktiveringsmåltal og udløser samtidigt mindre refusion på kontanthjælpen til jobcentret Sagsbehandlerne har ofte ikke de fornødne kompetencer til at screene i hvilket omfang de unge har andre problemer end manglende beskæftigelse Samarbejdet mellem jobcentrene og UU-Centrene er meget varieret i regionen, men der er behov for et tæt samarbejde Ikke alle jobcentre/kommuner har afsat midler til Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EGU), hvilket begrænser anvendelsen af EGU, som kan være et effektivt redskab i forhold til ungegruppen Der kan identificeres fem hovedtyper af ledige 34 Hovedtyper af ledige På baggrund af analysen af de væsentligste barrierer for job og uddannelse er der identificeret fem hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år, jf tabellen nedenfor Tabel 32 Karakteristika ved de fem hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

12 10 Gruppen af unge med psykiske problemer er den største af de fem hovedtyper af ledige årige (ca 1700 unge) Herefter følger først de ressourcesvage, (ca 1400 unge), og dernæst gruppen med fysiske helbredsproblemer (ca 1100 unge) og efterfølgende gruppen uden barrierer (ca 800 unge) og endelig den mindste gruppe med misbrugsproblemer (ca 450 unge) 4 4 Vær opmærksom på, at den enkelte unge kan have flere barrierer og kan derfor være medregnet i flere grupper af hovedtyper C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

13 11 4 Hvad kan der gøres for at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet? Opkvalificering og vejledning samt virksomhedspraktik er de mest anvendte aktiveringsredskaber 41 Hvad kendetegner indsatsen i dag? Ifølge Bekendtgørelse af Lov om aktiv Beskæftigelse kapitel 8 22 har jobcentrene i dag mulighed for at give tilbud om følgende: vejledning og opkvalificering virksomhedspraktik, og ansættelse med løntilskud Gennemgangen af 340 sager/personer viser, at jobcentrene i forhold til ungegruppen primært anvender redskaberne "Opkvalificering og vejledning" og "Virksomhedspraktik" Konkret har godt halvdelen af de unge i målgruppen været i et Opkvalificerings- eller vejledningsforløb de sidste to år, mens 40 procent har været i virksomhedspraktik Meget få har imidlertid været i job med løntilskud (6 procent), eller i ordinær uddannelse med tilskud (3 procent) Aktiveringsprojekter og friholdelse for rådighedsforpligtelse er to andre hyppigt anvendte redskaber I forhold til de unge, der har andre problemer end beskæftigelse anvendes ofte aktiveringsprojekter Formålet med aktiveringsprojekterne er bla at afklare de unges arbejdsevne og kompetencer og/eller sikre større fremmøde stabilitet og/eller øge de unges motivation og selvtillid Herudover er der endvidere konkrete eksempler på behandlingsprojekter målrettet unge med psykiske lidelser eller misbrugsproblemer I forhold til de unge med psykiske og/eller misbrugsproblemer er der samtidigt mange eksempler på, at de friholdes for deres rådighedsforpligtelse Friholdelsen sker typisk, fordi den pågældende unge er i en eller anden form for udredningsproces Friholdelsen anvendes primært i de tilfælde, hvor den unge befinder sig i gråzonen mellem Socialforvaltningen og Arbejdsmarkedsforvaltningen I relation hertil skal nævnes, at flere jobcentre enten har eller forbereder organisatoriske ændringer med henblik på dels at fokusere indsatsen overfor de unge, dels at øge samarbejdet med de relevante afdelinger i Socialforvaltningen Konkret har enkelte jobcentre ansat/udpeget en ungekoordinator, mens enkelte andre har etableret egentlige ungeteams Og endelig flere jobcentre etableret tilbud, der også C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

14 12 rummer sociale og behandlingsmæssige interventioner, for at sikre at de unge kommer i uddannelse eller på arbejdsmarkedet Flere jobcentre har desuden intensiveret samarbejdet med UU-centrene og/eller med de regionale uddannelsesinstitutioner I flere jobcentre er der således lavet aftaler med UU-centrene om, at en af deres medarbejdere sidder en eller flere dage i jobcentret 42 Hvad kan der gøres fremadrettet? Det centrale spørgsmål er, hvad der kan gøres fremadrettet for at øge de enkelte hovedtyper af ledige åriges tilknytning til arbejdsmarkedet? Vi har som nævnt identificeret fem hovedtyper af ledige: Unge uden barrierer Unge der er ressourcesvage Unge der har psykiske problemer Unge der har misbrugsproblemer Unge der har fysiske helbredsproblemer Det anbefales, at der for de unge uden barrierer tages fat hurtigt, feks med intensive kontaktforløb med fokus på job og uddannelse Det er en gruppe, som det alt andet lige, er relativt nemt at få videre enten i beskæftigelse eller uddannelse For de fire andre hovedtyper kan vejen til arbejdsmarkedet dog være en mere langvarig proces og kan for enkelte ende med en pension Men sigtet i indsatsen er hele tiden beskæftigelse eller uddannelse også i situationer, hvor de sociale tilbud fylder mere end de beskæftigelsesrettede Hvad enten de sociale eller det beskæftigelsesrettede tilbud fylder mest, er det imidlertid afgørende, at indsatsen foregår parallelt Indsatsen skal være håndholdt, helhedsorienteret og individuel Men uanset hvor langt eller hvor nær den enkelte står fra arbejdsmarkedet er det vigtigt, at den fremtidige indsats opfylder følgende tre krav: Indsatsen skal være håndholdt Indsatsen skal være helhedsorienteret Indsatsen skal være individuel Håndholdt - handler om, at de unge ofte har behov for hjælp til at kunne håndtere de udfordringer, som hverdagen byder på, hvad enten det er på arbejdspladsen, på uddannelsesinstitutionen eller i forhold til de sociale relationer Konkret kan jobcentrene overveje at knytte en fast kontaktperson til de dårligst stillede unge Kontaktpersonen skal være tilgængelig stort set døgnet rundt, og fungerer som den unges faste holdepunkt En stor del af ungegruppen vil endvidere have glæde af, at der i forbindelse med virksomhedspraktik, løntilskudsjob, ordinær uddannelse med tilskud mv tilknyttes en mentor på arbejdspladsen eller på uddannelsesinstitutionen C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

15 13 Helhedsorienteret - handler om, at de unge ofte har flere problemer, som de skal have hjælp til at løse Og ofte hænger problemerne sammen og skal løses samlet Feks kan psykiske problemer medføre misbrug og omvendt Misbrug kan igen føre til kriminalitet Det er vigtigt, at der tages hånd om samtlige problemer for at hjælpe den unge Den helhedsorienterede indsats betyder i en række tilfælde, at der skal være et tilbud til den unge, hvor der både er tilknyttet psykiater, psykolog, pædagog og socialrådgiver, som koordineret skal hjælpe den unge videre Udpegningen af en fast kontaktperson kan være en stor hjælp i forhold til at sikre, at der sættes fokus på samtlige problemer, som den unge står med Skal den helhedsorienterede indsats blive en succes er det endvidere nødvendigt, at der iværksættes organisatoriske tiltag i form af etablering af ungeteams eller en ungekoordinator, som har ansvaret for, at indsatsen koordineres såvel internt i kommunen som eksternt i forhold til virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne og UU-Centrene Der kan i denne henseende med fordel tænkes i at etablere samarbejder på tværs af forvaltningerne, som tager fat i de unge allerede, når de er 15 år eller eventuelt tidligere Det helt centrale er, at indsatsen foregår parallelt og at den koordineres Individuel - handler om, at de unges problemer er særlige for hver unge og skal håndteres individuelt, hvis de unge skal indgå konstruktivt i en dialog Der kan således blive brug for, at der iværksættes individuelle behandlingsforløb i regi af Serviceloven og/eller aktiveringsprojekter med forskellige tilbud og længde Unge med tunge psykiske problemer og/eller misbrugsproblemer vil eventuelt have størst glæde af et målrettet og intensivt behandlingsforløb Det samme gælder unge med fysiske helbredsproblemer, som kan have brug for individuel behandling og genoptræning Behandlingsforløbene kan følges op af afklaringsforløb i regi af enten konkret aktiveringsprojekter og/eller virksomhedspraktik For de unge, som ikke har helt så store psykiske eller somatiske problemer, men snarere har lavt selvværd og/eller adfærdsmæssige problemer og/eller manglende sociale kompetencer, kan der med fordel iværksættes målrettede aktiveringsprojekter med fokus på: at styrke de unges selvværd og sociale og personlige kompetencer at styrke de unges motivation og stabilitet at styrke de unges viden om arbejdspladskultur Det vil ofte kunne ske i regi af virksomheder C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC

16 14 De skitserede forslag til indsatser vil variere alt efter hvilke hovedtyper af ledige, der er tale om I figuren nedenfor er vist, hvilke indsatser der med fordel kan iværksættes overfor de enkelte hovedtyper af ledige Tabel 41 Indsatser for hovedtyper af ledige mellem 18 og 29 år Foruden de ovennævnte aktiviteter vil det være hensigtsmæssigt at anvende ordinær uddannelse med tilskud og løntilskud i større udstrækning Sagsgennemgangen har vist, at det anvendes i beskeden udstrækning, men interviewene har peget på, at det er gode redskaber Ordinær uddannelse med tilskud kan anvendes blandt alle hovedgrupperne, men løntilskud vil være mest relevant for dem med kort vej til arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne kan hjælpe med at få dem til at leve op til kravene på arbejdsmarkedet Endelig er det vores anbefaling, at beskæftigelsesregionen i samarbejde med jobcentrene indsamler og formidler viden og faciliterer etablering og udvikling af tilbud til ungegruppen Det kan eventuelt ske som fællesudbud for regionen Årsagen er, at det er svært for de enkelte jobcentre at udvikle tilbud til alle de målgrupper, de skal håndtere C:\Documents and Settings\ms\Local Settings\Temporary Internet Files\OLK36\Unge-ledige-pixi finalDOC