KVALITETSRAPPORT EGESKOLEN
|
|
- Christian Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KVALIESRAPPOR EGESKOLEN
2 Egeskolen: Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret 2010/2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der kun er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært med baggrund i den seneste statusanalyse. Faglig vurdering Styrker Udviklingspotentialer Generel faglig vurdering Den udprægede brug af holddeling, varierede undervisningsformer og varierede pædagogiske tilgange med vægt på en personlig udvikling giver gode faglige resultater set i forhold til det faglige udgangspunkt eleven starter med. Den største udvikling ser vi hos de fagligt stærke, den bedre del af midtergruppen samt hos de fagligt meget svage elever. Ovenstående skal dog udvikles endnu mere. Skolen har især i forhold til den dårligere del af midtergruppen haft for ringe resultater. De elever der har gode evner, men som gennem deres skoleforløb har brugt for megen energi på undvige-adfærd (pudse næse, tisse, finde blyant ) skal vi blive bedre til at til at fastholde og bibringe dem gode arbejdsvaner. Fra 2011/2012 vil vi prøve igen at målrette indsatsen mod den svage del af midtergruppen. Specialpædagogisk bistand, herunder holddannelse En stor del af personalet har dog en stor viden og god erfaring inden for området. Skolen er meget rummelig/inkluderende og har gode resultater med børn, der kræver specialpædagogisk bistand. Der vil være to kontaktlærere til stede i samtlige dansktimer dvs. dagligt. Systematik og specialviden kræves i større omfang og vil være udfordringen fremover. Der vil fra næste skoleår være specielle valgtimer, der retter sig mod denne del af elevgruppen. Dansk som andetsprog Skolen har ca. 15 procent elever, som er tosprogede. De behandles og opfattes på lige fod med skolens øvrige elever. Vi møder elever fra mange forskellige kulturer. Der er stor forskel på, hvor i verden man har sine rødder, derfor opfatter vi dem ikke som en gruppe. Ligesom skolens øvrige elever har de glæde af en udpræget brug af holddeling, varierede undervisningsformer og varieret pædagogik. Systematik og specialviden kræves i større omfang.
3 Egeskolen: Skolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleåret 2010/2011 Nedenstående skemaer indeholder skolens planer for arbejdet med de skolepolitiske mål fra kvalitetsrapport 2008/2009. Udbygningen af skemaerne skal omfatte overvejelser om, hvordan arbejdet med de enkelte mål er gået, og hvordan der følges op på de enkelte mål. FAGLIGHED Fælleskommunale mål: At børn og unge sikres kontinuitet ved overgang fra daginstitution til skole, i selve skoleforløbet og ved overgang til ungdomsuddannelse. S Status Vi modtager elever fra ca. 20 forskellige skoler. Vi afgiver 265 elever til ungdomsuddannelserne primært de gymnasiale ( 66 %), men også til tekniske skoler og handelsskoler. I forbindelse med de nuværende elevers uddannelsesplan udarbejder hver elev en OSO (obligatorisk selvvalgt opgave), der har udgangspunkt i deres påtænkte uddannelsevalg. M Mål At børn og unge sikres kontinuitet ved overgang til ungdomsuddannelse. iltag egn Obligatorisk brobygning. Hver elev vælger i perioden uge to forskellige uddannelsessteder i samarbejde med UU-vejlederne og skolen. Forløbet, 2 uger i februar, hvor der arbejdes med OSO-opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave) i tilknytning til deres kommende studievalg, fastholdes. Året påbegyndes med et introforløb, hvor individuelle samtaler og målfastsættelse indgår. Her deltager eleven, forældre, lærere og vejleder. De involverede parter vil evaluere og følge op på disse samtaler i november og i februar. Eleverne får afleveret deres uddannelsesplan til tiden, og er afklarede, når de gør det. Få elever vælger om. Alle kommer enten i arbejde eller uddannelse efter skoleåret. Få elever opgiver at gennemføre deres ungdomsuddannelse (drøftes i samarbejde med ungdomsvejlederen). Elever og lærere oplever deres arbejde med OSO opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave) og uddannelsesplanen som nødvendigt, afklarende og meningsfuldt.
4 Elever og lærere oplever, at tvivl og frustration kan være del af en proces, som leder til afklaring og personlig ro. E Evaluering Hvordan er det gået? Hvordan følges der op på målet? Brug af referencegrupper på 10 elever, som er repræsentative for skolens elevgruppe. Der arrangeres samtaler med pågældende elever i august det år, de starter på skolen, og december i det år, hvor de har forladt skolen. Den obligatoriske brobygning var præget af mindre logistiske problemer for alle. Perioden var præget af småfrustrationer og forvirring for alle involverede parter. Forløbet, 2 uger i februar, hvor der arbejdes med OSO-opgaven (obligatorisk selvvalgt opgave) i tilknytning til deres kommende studievalg, er et af skoleårets bedste. I dette forløb blev de fleste elever afklarede og fortog et kvalificeret studievalg. I samarbejde UU-Sjælsø prøver vi at skabe større sammenhæng mellem elevernes ønsker og det faktiske tilbud. Vi håber, at brobygningen vil være planlagt i så god tid, at skolen har mulighed for at tilrettelægge et tilfredsstillende undervisningstilbud for alle elever. Næste år vil vi have samme koncept for overgang til ungdomsuddannelse. FAGLIGHED Fælleskommunale mål: At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning. S Status Vi prøver at skabe en pædagogisk praksis, hvor udviklingsmulighederne i en undervisning ses i lyset af det, eleven kan (og ikke det eleven ikke kan). At elevens potentiale findes i det han/hun præsterer, når der ydes hjælp i en samarbejds- og undervisningssituation. Vi forsøger at skabe et undervisningsmiljø, der tilgodeser alle elevers læreproces dvs. en undervisning, der tager udgangspunkt i elevernes forskellighed. Der anvendes varierede undervisningsformer (de metoder læreren bruger) og arbejdsformer (måder eleven lærer på). Der anvendes holddannelse i stor udstrækning. Disse hold dannes i vid udstrækning på baggrund af elevernes profil og faglige kunnen. Det tilstræbes, at afbalancere forholdet mellem kulturtekniske (læse, skrive, regne ) - og sociale færdigheder. Det anerkendes og respekteres, at alle elever har forskellig motivation, selvtillid, arbejdstempo og måder at lære på. Vi tilstræber, at dette udføres systematisk v.hj.a. koordinerede planer for den enkelte. Vi sætter elevernes trivsel og glæde i højsædet. Denne trivsel er betinget af, at man udvikler sig - møder udfordringer, som er alderssvarende og passende i forhold til ens kunnen, og frem for alt møder udfordringer, der retter sig mod de mål, man som elev har med 10. klasse.
5 Hver elevs mål og behov ligger os på sinde. Disse kan være meget forskellige, hvilket kræver en struktur og organisering, som er meget fleksibel med en stærk individuel faglig orientering, samtidig med at den også tilgodeser skolens kultur og fællesskab. Egeskolen er i sig selv en mindre enhed, hvor skoleåret tilrettelægges ud fra forskellige perioder, hvori klassen ikke nødvendigvis er den organisatoriske bærende enhed og uden en traditionel skemaopdelt dag. Der arbejdes med såvel meget små, som meget store hold, hvor udgangspunktet er den enkelte elevs forudsætninger og behov. Projektarbejdsformen og mulighed for fordybelse inden for bestemte områder danner rammen om de alternative perioder. Det tilsigtes, at lærerne arbejder tæt sammen om undervisningen både om planlægningsdelen og den konkrete udførelse. Lærernes arbejdstid afvikles i én årsnorm med diverse puljer og rammer, hvilket gør skolens tilbud mere fleksible.
6 FAGLIGHED Fælleskommunale mål: At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning. Forts. M Mål At børn og unge tilegner sig faglige kompetencer gennem en differentieret undervisning. iltag egn E Evaluering Hvordan er det gået? Nyt grundskema, hvori en lektion er lig en klokketime og et frikvarter er et kvarter (15 min). De boglige timer vil ligge før frokost, mens praktisk/kreative vil ligge efter. Lærerressourcen afpasses holdenes behov, og samtidig vil lærerne indgå i et tættere forpligtende samarbejde i den konkrete undervisning. Lærerne vil i samarbejde med ledelsen på skift observere hinandens undervisning og give feedback på denne. Eleverne vælger, i samarbejde med kontaktlærerne, sig i starten af året ind på diverse faglige hold, som har hver deres respektive profil. Udgangspunktet er, at alle elever har forskellig motivation, selvtillid, arbejdstempo og måder at lære på. Eleven er selv med til at definere sin egen profil. Den pædagogiske praksis skal afspejle holdenes forskellige profiler og behov såvel fagligt som socialt. Mulighed for holdskifte sikres og betragtes som noget positivt. ydeliggøre mål for undervisningen ved et undervisningsforløbs begyndelse. Lærerne benytter sig af varierede undervisningsformer,og der iværksættes flere forskellige aktiviteter i hovedparten af timerne. Eleverne møder engagerede og nysgerrige op til undervisningen, hvor de deltager aktivt. Flere elever med et realistisk og sundt selvværd. Eleverne udtaler sig positivt om deres placering på holdene. Der er få elever, der føler behov for holdskifte i andet semester. Lærerpraksis afprivatiseres, således at lærerne inviterer hinanden ind i undervisningen og diskuterer den med hinanden, samt indgår i refleksive dialoger om elevernes læring, læseplaner osv. (videndeling). Arbejds- og undervisningsmiljøundersøgelser hvert år. Medarbejdersamtalerne. Ved afslutning af fagenes delforløb kan der testes på faglige begreber og spørges til forløbets kvalitet, niveau og arbejdsmetoder. Alle har været tilfredse med grundskemaet med 60 min s lektioner. Især de boglige timers placering før frokost har været en succes. Vi er bedre blevet bedre til at tilgodese holdenes forskellige behov. Lærerne har indgået i et tæt forpligtigende samarbejde.
7 Hvordan følges der op på målet? Observationer og feedback af undervisning har grundet ressourceknaphed været meget sporadisk. Eleverne har i starten af året valgt sig ind på forskellige hold, og vi vurderer, at det har været en god proces. Vi videreudvikler til stadighed dette område. Dette er et kerneområde i skolens virke. Grundskemaet fastholdes. olærerordningen vil blive præget af tydeligere rollefordeling. Elevens personlighed og måde at arbejde på vægtes for fremtiden højere end fagligheden (i forhold til holddelingen). Vi vil gerne finde en passende form til observationer og feedback af undervisning. Ledelsen vil indgå i observationer af interaktion mellem lærere og elever.
8 FAGLIGHED Fælleskommunale mål: At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne. S Status M Mål Der udarbejdes i starten af året handleplaner i samarbejde med eleverne, der retter sig mod de mål, man som elev har med 10. klasse. Disse handleplaner underskrives af forældrene. Der udarbejdes årsplaner på skoleplan, for hvert hold og for alle elever. At børn og unge sammen med forældrene og det pædagogiske personale opstiller mål for undervisningen og følger op på resultaterne iltag egn E Evaluering og Dokumentation Året påbegyndes med et introforløb, hvor individuelle samtaler og målfastsættelse indgår. Her deltager eleven, forældre, lærere og vejleder. De involverede parter vil evaluere og følge op på disse samtaler i november og i februar. Års- og ugeplaner for undervisningen gøres tilgængelige på hjemmesiden og sendes ud via elev- og forældreintra/hjemmesiden. Der skal være synlige mål for hvert forløb, og hver time startes med en kort introduktion, hvor målet med timen præciseres, sidst i timen evalueres. I løbet af året medinddrages eleverne mere og mere i undervisningen og i valget af indhold, niveau, arbejdsformer, lektiemængde. Progressionen i elevernes medbestemmelse skal ved årets start fremgå af årsplanen. Undervisningen opleves som værende relevant og nyttig af eleven. Eleverne ser sig selv som værende aktiv part i læringsprocessen. 90 procent af eleverne møder velforberedte til tiden. Eleverne tager flere initiativer mht. skolens sociale liv og arrangementer. Lærerne oplever større ro og kontinuitet i deres dagligdag. Arbejds- og undervisningsmiljøundersøgelser hvert år. Medarbejdersamtalerne. Elev- og forældresamtaler. Fremlæggelser, opvisninger, fremførelser af elevarbejder (film, teater, musik ) på mærkedage såsom efterårets projektopgavefremlæggelse, julefest, forårsfest, dimissionsaften. Hvordan er Års- og ugeplaner for undervisningen har været tilgængelige på hjemmesiden.
9 det gået? Der har været synlige mål i de enkelte klasser. Medbestemmelse har fungeret i nogle situationer eksempelvis ved de mundtlige prøvers udformning/indhold. Hvordan følges der op på målet? Offentlige års- og ugeplaner for undervisningen er et krav i det kommende skoleår for alle. Næste år skal der være synlige mål for hvert forløb. I løbet af året medinddrages eleverne mere og mere i undervisningen og valget af indhold, niveau, arbejdsformer, lektiemængde. Progressionen i elevernes medbestemmelse skal ved årets start fremgå af årsplanen. Dette vil være et nyt mål, der er stort fokus på. Alt dette er en del af skolens udviklingsarbejde for 2011/2012.
10 Egeskolen:Skolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleåret 2010/2011 Nedenstående skemaer er skolens planer for arbejdet med de skolepolitiske mål i skoleåret 2010/2011. Fælleskommunalt mål: At børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem en aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. S Sammenhæng Egeskolen er en skole i stadig udvikling og vækst. Lærergruppen er vokset til det dobbelte på få år. Vi modtager elever fra ca. 20 forskellige skoler. Vi har stadig en profil præget af anerkendelse og imødekommenhed. Skolen er kendt for sin accept af forskellighed og glæde for mangfoldighed. Mobning, tyverier og hærværk er ikke eksisterende. Vi har ligeledes mange tiltag, der sigter mod fællesskabet. M Mål iltag At børn og unge udvikler evnen til at indgå i forskellige sociale relationer gennem en aktiv deltagelse i skolens mange fællesskaber. Skolen er præget af mange traditioner: Introturen Kontaktlærersystemet Fester It-arrangementer Fodbold Andre sportsarrangementer eater og musik Samlinger
11 Holddelling Elevråd/arbejdsgrupper Kantinen Ekskursioner Skolerejser egn E Evaluering Eleverne er aktive og kommer med ideer til indholdet i aktiviteterne. Konflikter løses uden tabere. (elev/elev, elev/lærer, skolen/forældre). Eleverne udviser en accepterende og anerkendende adfærd. Kontaktlærernes samtaler med eleverne. Der følges op på spørgeskemaer fra intro-turen. rivselsundersøgelse.
12 Fælleskommunalt mål: At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan S Sammenhæng M Mål iltag Optimal indlæring skal ske i godt trivselsmiljø. Grundet det korte forløb bliver det i opstarten medarbejderne, der er kulturbærere. Ikke desto mindre oplever vi, at et flertal af eleverne er bekendt med skolens grundlæggende værdier. De angiver, at det er en af hovedårsagerne til at de søger skolen. En stor del af skolens elever engagerer og involverer sig i egen og kammeraternes trivsel. God relation og gensidig respekt mellem elever og lærere. At børn og unge involveres i og gøres medansvarlige for skolens trivselsplan På introturen vil vi gerne: Arbejde med skolens værdier og afstemme forventninger til trivsel Vi ønsker at udbygge samarbejde og kommunikation mellem kontakt- og faglærere, således at faglærerne oppebærer en større viden om den enkelte elevs ve og vel, så elverne oplever sammenhæng mellem de samtaler, de har haft med kontaktlærerene, og den praksis de oplever på de enkelte hold. Dette skulle gerne udmønte sig i en større involvering og ansvarlighed for egen og andres trivsel. egn E Evaluering God relation til såvel kontaktlæreren som faglærerne. illidsfulde og trygge elever. Eleverne er positive og imødekommende over for hinanden og over for lærerne. Kontaktlærerne evaluerer løbende gennem samtale med eleverne. Fælleskommunalt mål: At sikre børn og unge medbestemmelse om valg af arbejdsformer, metoder og indhold i undervisningen S Sammenhæng Omfanget af medbestemmelse varierer, men er ikke en systematisk integreret og beskrevet del af undervisningen, men stort set alle lærere har bestræbt sig på at inddrage eleverne i mere eller mindre grad alt efter holdets profil.
13 M Mål iltag egn E Evaluering At sikre børn og unge medbestemmelse om valg af arbejdsformer, metoder og indhold i undervisningen I løbet af året medinddrages eleverne mere og mere i undervisningen og valget af indhold, niveau, arbejdsformer, lektiemængde. Progressionen i elevernes medbestemmelse skal ved årets start fremgå af årsplanen. Undervisningen opleves som værende relevant og nyttig af eleven. Eleverne ser sig selv som værende aktiv part i læringsprocessen. 90 procent af eleverne møder velforberedte til tiden. Lærer og elever oplever større ro og kontinuitet i deres dagligdag. Efter hvert undervisningsforløb skal der være en kort evaluering, der bliver aftalt mellem læreren og eleverne.
Kvalitetsrapport Egeskolen
Kvalitetsrapport 2008 2009 Egeskolen FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg
Læs mereForventningsbrev for Vanløse Privatskole
Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Skolen skal udvikle kompetencer hos børnene, som sætter dem i stand til at håndtere
Læs mereFAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereIndhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7
HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs merePrincipper for trivsel
Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mere10. KlasseCentret. Dronninglund KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!
10. KlasseCentret Dronninglund 2014-15 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! Indhold 10. KLASSE DIT VALG! Introforløb 3 Tværsuger og skolerejse 3 Dit præg på arbejdsmiljøet 3 Brobygning 4
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereKvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole
Kvalitetsrapport 2008-2009 Solvangskole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringelse af dokumentation
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereKerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling
Kerneområde 4: Elevens alsidige personlige udvikling For at øge den alsidige personlige udvikling søger skolen gennem undervisning og øvrige aktiviteter at give eleverne kundskaber og færdigheder, som
Læs mereVision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen
Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal
Læs mereLundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Læs mereVESTBJERG SKOLE Bakmøllevej 280, 9380 Vestbjerg
Princip om samarbejde mellem skole og hjem PRINCIPPET: I henhold til folkeskoleloven forventes et tæt og konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Et samarbejde, der er præget af dialog, medansvar,
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende 2018-2019 Ifølge 13 stk. 2 skal praktikskolen udarbejde en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende
Læs mereUdskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O
Udskolingen indhold og fakta R Ø E N N B Æ K S K L O Udskolingen V ærdigrundlag og værdier I det følgende giver vi et indblik i dagligdagen på Rønbækskolen. Men først fortæller vi lidt om den tænkning,
Læs mereUddannelsesplan Langelands Efteskole
Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereHvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.
Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov
Læs mereNordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereMål for Præstemoseskolen. Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse. Baggrund.
Mål for Præstemoseskolen Mål 1: Mål der knytter sig til God skoleledelse Vi vil som ledelse igangsætte en proces, der understøtter Folkeskolereformens mål omkring Åben skole. Derfor har vi sat flg mål:
Læs mereUDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen. Skoleåret 2016/17
UDDANNELSESPLAN Peder Lykke Skolen Skoleåret 2016/17 Uddannelsesplaner for praktiksamarbejde Praktiske oplysninger Praktikansvarlig: Ole Mørk Olmoer@buf.kk.dk Praktikkoordinator: Pia Linder Petersen ppbella07@yahoo.dk
Læs mereFAVRSKOV. Principper
FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereDåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3
Dåstrup Skoles uddannelsesplan for Praktikken på niveau 1, 2 og 3 Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan Dåstrup Skole arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af 08/03/2013:
Læs mereAntimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
Læs mere10. klasse Dragør Kommune. [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17
10. klasse 2018-19 Dragør Kommune [Skriv titlen på dokumentet] Introaften den 23. januar 2018 kl. 17 Til dig og dine forældre 9. klasse og hva så? Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at
Læs merePrincip for Undervisningens organisering
Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,
Læs mereØlsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:
Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar
Læs mereStavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan
Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer
Læs mereKvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereUddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017
Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereAllerslev Skole uddannelsesplan
Allerslev Skole uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. BEK nr. 1068 af 08/09/2015: 13 stk. 2 Praktikskolen
Læs mereEleverne har flere muligheder
10. klasse på Sct. Mariæ Skole 10. klasse på Sct. Mariæ Skole er et tilbud til de elever, der ønsker et større fagligt og personligt overskud, inden de påbegynder deres videre ungdomsuddannelse. 10. klasse
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereSkolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereKvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring
Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup
Læs mereStrategi for læring på Egtved skole
1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forutsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereGennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser
Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereTrivselsplan. Skolen på Islands Brygge Indhold. Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4
Trivselsplan Skolen på Islands Brygge 2018 Indhold Trivselsplanens formål... 2 Begreber... 2 Status... 3 Forebyggelse... 4 1 Trivselsplanens formål Med udgangspunkt i skolens værdigrundlag og de nationale
Læs mereSFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen
SFO afdelingen ved Centret på Østerbyskolen SFO er i dag en integreret del af skolens virksomhed, hvor samarbejdet om de fælles børn vægtes højt. SFO består af 2 afdelinger Østerby og centret. De 2 afdelinger
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereSkolebestyrelsens principper
Skolebestyrelsens principper 1. Princip for arbejde med elevernes læring 2. Princip for information mellem skole og hjem 3. Princip for kost og måltider 4. Princip for overgange 5. Princip for skole-hjem
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereIkast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011
Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme
Læs mereSådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:
Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde
Læs mereLevendegørelse af. Pædagogisk grundlag for Selandia. i form af Den Gode Erhvervsskole
Levendegørelse af Pædagogisk grundlag for Selandia i form af Den Gode Erhvervsskole FKHA 02122014 FORKLARING - Dette materiale er udarbejdet af uddannelseslederne d. 1.12.2014 og er tænkt som et bidrag
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord...3 Indledning...3 Kompetente børn og unge...4 Forpligtende fællesskaber...5 Stærke netværk og et rigt
Læs mereKvalitetsrapport Hareskov Skole
Kvalitetsrapport 2008-2009 Hareskov Skole FORORD Ifølge 40a i Folkeskoleloven er kommunen forpligtet til at udarbejde en kvalitetsrapport. Formålet med rapporten er gennem tilvejebringning af dokumentation
Læs mereMAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010
Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag
Læs mereSunde og glade børn lærer bedre
Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen
Læs mereUddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole
En skole for livet Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole Uddannelsesplanen giver en kort beskrivelse af, hvordan vi på KLS arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 593
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereNørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereStep Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:
Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereSYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.
SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens
Læs mereVærdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision
Alle grundskoler i Danmark skal ifølge Undervisningsmiljøloven, udarbejde et værdiregelsæt for at sikre god adfærd blandt ledelse, personale og elever samt høj trivsel på skolen. I værdiregelsættet skal
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereog pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )
Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det
Læs mereElevplaner i Meebook
Elevplaner i Meebook en vejledning til ledere, lærere og pædagoger september 2017 Denne vejledning søger at guide ledere og pædagogisk personale til, hvordan arbejdet med elevplaner i Meebook foregår.
Læs mereKvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :
kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereVision, værdier og menneskesyn
Vision, værdier og menneskesyn Vision Vi vil være det bedste helhedstilbud for vores børn. Vi vil lægge vægt på børnenes alsidige udvikling og tage højde for deres forskellige sociale, faglige og følelsesmæssige
Læs mere