Børnegården i Ollerup - Læreplaner

Transkript

1 Disposition over arbejdet med de pædagogiske læreplaner 1. Procesbeskrivelse for udarbejdelsen af læreplanerne. 2. Værdigrundlag. 3. Barnesyn. 4. Lærings- og udviklingsforståelse. 5. Beskrivelse af arbejdet med børn med særlige behov. 6. Beskrivelse af arbejdet med børn af anden etnisk baggrund end dansk. 7. Beskrivelse af institutionens læringsmiljøer, hvordan understøtter indretningen pædagogikken? 8. Beskrivelse af hvordan pædagogikken rammesættes af pædagogerne med udgangspunkt i barnesyn og læringssyn. 9. Beskrivelse af grundlæggende forståelse af de 6 temaer + udmøntning. 10. Udviklingsplan. Side 1 af 32

2 Procesbeskrivelse for udarbejdelse af læreplan Læreplanen for Børnegården i Ollerup er udarbejdet i flere processer, fra vi åbnede i september Vi har valgt at arbejde med læreplanerne udfra et praktisk grundlag. Bestående af mange små vigtige byggesten. De er blevet til sideløbende med hele vores opstartsproces. Hvilket betyder, at det samlede produkt er skabt, ud af det vi laver og oplever sammen med børnene. Grundstenen for de forskellige dele, udarbejdet i processen frem mod de endelige læreplaner, er vores værdigrundlag, som var skrevet af betyrelsen og godkendt af Børn og Unge i Svendborg Kommune før vores åbning. Vi har lavet dagsfortællinger og hængt dem op til forældrene og andre nysgerrige. En del af disse er lagt ud på vores hjemmeside Nogle er brugt som praksisfortællinger til SMTTE arbejde med dokumentation, evaluering, opfølgning. Vi har synliggjort vores hverdag i ord og billeder, samt ophængt værdigrundlaget synligt i indgangspartiet ved indgangen til springcentret. Vi har haft en fast dags - og uge struktur, arbejdet med årets gang og traditioner, etableret madordning med Gymnastikhøjskolen i Ollerups køkken, holdt forældresamtaler og familiearrangementer m.m. Disse områder er beskrevet og lagt ud på vores hjemmeside. Leder og bestyrelse har løbende informeret forældre og interesserede på vores nyhedsmail. Leder har udarbejdet oplægget til basisbeskrivelsen af læreplanerne. Personalet har arbejdet med dokumentation, evaluering og opfølgning af de enkelte delområder på personalemøder. Et udvalg bestående af bestyrelses - og personalerepræsentant samt leder har udarbejdet det endelige oplæg. Bestyrelse og personale har godkendt den endelige læreplan. Fokusområder er lige nu alle. Vi har især arbejdet med natur, krop og bevægelse og sproglig opmærksomhed. En rigtig udviklingsplan og ideer vil være en realitet i forbindelse med udarbejdelse af årsplan inden nov Side 2 af 32

3 Værdigrundlag Børnene Samvær : I Idræts- og naturbørnehaven kan hvert enkelt barn udvikle sig i samspil med børn og voksne Enhver skal have følelsen af at være en værdifuld del af fællesskabet. Der arbejdes udfra en anerkendende pædagogik, hvor enhver føler sig lyttet til og respekteret som enkeltindivid. Børnene støttes i at kommunikere og udtrykke sig og der lægges vægt på udvikling af barnets evne til empati og opbyggelse af selvværd. Natur : Børnene opøver kendskab til naturen og oplever i samme forbindelse traditioner, der afspejler naturens rytme. Udelivet prioriteres højt. Derved opnår børnene kendskab til at færdes respektfuldt i naturen, til bæredygtighed samt stimuleres til gode og sunde vaner herunder kostvaner. Børnenes selvværd og selvtillid styrkes gennem oplevelser i naturen og de færdigheder der udvikles herved. Idræt : Børnenes selvværd og selvtillid stimuleres gennem oplevelser med idræt. Børnene udvikler bevægelsesglæde og får derved idrætskulturen ind som en naturlig og sund del af deres liv. Der vil være aktiviteter som rummer mulighed for fordybelse samt udvikling af børnenes motoriske færdigheder, sociale kompetencer og evne til kreativitet. Struktur : Der vil være en fast dagsrytme, således at børnene oplever genkendelighed i hverdagen. Derigennem opnås ro, nærvær og tryghed. Højskolen : Børnene lærer at færdes i miljøet på højskolen gennem brug af dennes faciliteter. Desuden vil der være aktiviteter i samvær med voksne herfra. Side 3 af 32

4 De voksne Samvær : De voksne er nærværende, aktivt lyttende og tydelige rammesættere. Der arbejdes i et anerkendende miljø, hvor tillid til den enkelte sættes højt. Enhver voksen tilstræber at være efterligningsværdig i enhver handling. Natur : Naturglæde er et nøgleord for enhver voksen i Børnegården i Ollerup. Børnene oplever voksne, der har erfaring med at færdes i naturen og kan bidrage med viden herom. Desuden tilgodeses tanken om bæredygtighed i samværet med børnene. Idræt : Børnene oplever voksne, som arbejder bevidst med idrætslig og pædagogisk faglig anvendelse i samklang, således at barnets mulighed og behov for udvikling tilgodeses bedst muligt. Struktur : Der vil være en fast dagsrytme. Således at personalet oplever forudsigelighed i hverdagen. Derigennem opnås et trygt, roligt og stabilt arbejdsmiljø. Højskolen : Personalet arbejder parallelt med højskolens værdigrundlag og indgår i samarbejde med skolens forskellige afdelinger. Forældrene Der tilstræbes tid og rum således at forældre føler sig velkomne. Der focuseres på et positivt forældresamarbejde. Hvor vi forventer at forældrene er aktivt engagerede i vores hverdag. Side 4 af 32

5 Lærings- og udviklingsforståelse Børnene er til hverdag sammen med engagerede, visionære og skabende voksne. Med lyst og ideer til via natur og idræt at skabe et børnemiljø, der fremmer børns trivsel, sundhed, udvikling og læring. Enhver skal have følelsen af at være en værdifuld del af fællesskabet. Børnene støttes i at kommunikere og udtrykke sig og der lægges vægt på udvikling af barnets evne til empati og opbyggelse af selvværd. Vi tager afsæt i en genkendelig dags- og uge struktur, hvor børnenes læring sker gennem såvel planlagte aktiviteter som egne spontane oplevelser og lege. Der vil være aktiviteter som rummer mulighed for fordybelse samt udvikling af børnenes motoriske færdigheder, sociale kompetencer og evne til kreativitet. Derved skabes et godt udgangspunkt for et aktivt samspil mellem børne- og voksen perspektiv. Børnene lærer at færdes i miljøet på højskolen gennem brug af dennes faciliteter. I springsalen, svømmehallen, spisesalen, på sportspladsen m. v. Udelivet prioriteres højt. Derved opnår børnene kendskab til at færdes respektfuldt i naturen, til bæredygtighed samt stimuleres til gode og sunde vaner herunder kostvaner. Børnenes selvværd og selvtillid styrkes gennem oplevelser med idræt. Børnene udvikler bevægelsesglæde og får derved idrætskulturen ind som en naturlig og sund del af deres liv. Side 5 af 32

6 Ugentlige struktur skema. TID MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Spring-centret, med lille aktivitet. (wc/påklædning) Til hytten og tænde bål Spring-centret, med lille aktivitet. Spring-centret, med lille aktivitet. Spring-centret, med lille aktivitet / Rundkreds med go`morgensang, fakte sang, lille historie, frugt og dagens program. (wc/påklædning) Rundkreds med go`morgensang, fakte sang, lille historie, frugt, dagens program, ved hytten, bålet tændes og maden hentes i køkkenet. Rundkreds med go` morgensang, fakte sang, lille historie, frugt og dagens program. (wc/påklædning) Lone motorik med en gruppe + rundkreds i gl. gymnastiksal. De 2 andre grupper har rundkreds med go` morgensang, fakte sang, lille historie, frugt og dagens program. (wc/påklædning) Rundkreds med go` morgensang, fakte sang, lille historie, frugt og dagens program. (wc/påklædning) ca / Aktiviteter: Svømmehal. Aktiviteter: Bål mad. Alle hjælper med at tilberede maden i små grupper. Aktiviteter: Alle på tur sammen, evt. 2 grupper. (storbørn og lille børns gruppe) Aktiviteter: I de 3 grupper. Aktiviteter: 2 grupper. (storbørn og lille børns gruppe) Smør selv mad fra køkkenet. Alle spiser sammen i børnehaven. Bål mad. Madpakker hjemmefra. Madpakker fra køkkenet. Alle spiser i deres grupperne. (grupperne samles efter frokost.) Alle spiser i spisesalen kl Stilletime. Stilletime, evt. i pomfritterne. Kristine arbejder med sprog børn Stilletime. Stilletime. Lone motorik med en lille gruppe børn der har special behov. Stilletime, evt. i springcentret Fri leg, med plads til diverse små aktiviteter. Leg, med plads til diverse små aktiviteter. Fri leg, med plads til diverse små aktiviteter. Fri leg, med plads til diverse små aktiviteter. Fri leg, med plads til diverse små aktiviteter. Side 6 af 32

7 Arbejdet med børn med særlige behov Forældre og evt. sundhedsplejerske har videregivet nødvendig viden før start. Vi laver iagttagelser af barnet til at dokumentere en evt. bekymring. Vi sørger for at der iværksættes det nødvendige forældresamarbejde. Vi tager kontakt vedr. samtale og vejledning via PPR (aftalt med forældre) Vi skriver indstilling til PPR (informeret til og godkendt af forældre) PPR afgør næste skridt Flg. skridt kan være : forældresamtale, videre aftale, evt. arbejde med tiltag udfra PPR's vejledning. Vi/PPR følger op på aftaler m.v. fra perioden. Udover denne overordnede betragtning mener vi, at vi har særligt gode muligheder for arbejdet med børn med særlige behov. For f.eks børn med AHDH og motorisk svage børn kan vi bruge springsalen til at lave sansebaner, svømmehallen kan benyttes til forskellige øvelser, i uderummet kan de føle, smage, se, mærke, lytte og derved få stimuleret deres sanser. Vi arbejder desuden med nogle af de særlige behov, gennem de ting vi laver som en del af alle børns hverdag. F. eks. sprogforståelse i hverdagen hvor vi fortæller historier, arbejder med mundmotorik, synger fagtesange, hopper i trampoliner og synger sange til hopperytmen mit-hop-navn-hop-er-hop-luna osv. Arbejdet med børn af anden etnisk herkomst end dansk Der afholdes forældresamtaler med brug af tolk. Dette gøres oftere end danske børn afhængig af hvor god kommunikationen er. Der vil blive iværksat sprogarbejde, hvis det findes nødvendigt for barnets brug af det danske sprog, sociale relationer og almene trivsel i institutionen. Børnene er her på lige fod med danske børn. Side 7 af 32

8 Beskrivelse af institutionens læringsmiljøer. Hvordan understøtter indretningen pædagogikken? Vi benytter højskolens faciliteter : spisesal, springcenter, svømmehal m.m. og hele udendørsarealet : søen, boldbaner, bålplads, beachvolleybane som sandkasse m.v. Vi får leveret mad fra højskolens køkken. Selve lokalerne er indrettet enkelt med bøger puslespil, tegnesager, biler, dukker m.v. til lidt stille indeleg når vi er der. Der er borde til at sidde ved. Alt er meget enkelt og funktionelt. Udfra en opstart uden penge og tanken om kun at købe det vi har brug for. Her tænker vi på gode ting, der vil understøtte vores værdier hen ad vejen. Side 8 af 32

9 Beskrivelse af hvordan pædagogikken rammesættes af pædagogerne med udgangspunkt i barnesyn og læringssyn. Anerkendelse bruges: - forældresamtaler, vækstmodel - personalemøder, vækstmodellen og anerkendende opbygning af møderne - børnene, vi arbejder med styrker og positioner Vi arbejder desuden efter en fast dags- og ugeplan, som børn og forældre kender, når de starter. Desuden er den gjort visuel gennem et ophængt piktogram. Side 9 af 32

10 Alsidig personlig udvikling Vores mål : Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed for at sætte og følge egne spor, støttet og udfordret af nærværende voksne. Børnene skal mødes af et pædagogisk funderet personale, der skaber læring ud fra hverdagens faste sammenhænge, planlagte forløb og deres egen leg. Børnene skal mødes mødes i en tryg og social ramme, der støtter udviklingen af deres eget selvbillede. Børnene skal huske børnehavetiden, når de engang ser tilbage på livet i børnehaven, som en tid, hvor de som personer blev forstået og set, samt gjorde en forskel. Sådan gør vi : Vi arbejder udfra en anerkendende pædagogik, hvor hver enkelt føler sig lyttet til og respekteret. Vi møder barnet med støtte og engagement. Vi samler barnets 'spor' og viser interesse for dets virkelighed. Vi skaber tryghed for barnet, samt opsætter de grundlæggende rammer for samvær og liv i institutionen. Vi giver barnet plads til at udvikle sig i det kulturelle fællesskab. Det gør vi gennem en tilrettelæggelse af dagen, med ligelig fordeling af leg/relationsdannelse, samtale og planlagte aktiviteter. Vi tilrettelægger pædagogiske aktiviteter, skaber 'spontane lege' og læring. Dette gøres med afsæt i børnegruppens sporsætning, interesser og alderstrin. Vi tilbyder børnene aktiviteter i små grupper, således at der skabes rum til fordybelse og læring. Side 10 af 32

11 Aldersgruppe: x x Praksisfortælling: Vi var oppe i børnehaven og lagde puslespil. Johannes havde en reklame med seje fastelavnsdragter. Den måtte han lige vise os. Den gav anledning til endnu en spændende snak om fastelavn. Læreplanstema: alsidig personlig udvikling, kulturelle udtryksformer og værdier, sociale kompetencer, sproglig udvikling. Mål/Vision: Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed for at sætte og følge egne spor, støttet og udfordret af nærværende voksne. Børnene skal mødes af et pædagogisk funderet personale, der skaber læring ud fra hverdagens faste sammenhænge, planlagte forløb og deres egen leg. Børnene skal mødes mødes i en tryg og social ramme, der støtter udviklingen af deres eget selvbillede. Børnene skal huske børnehavetiden, når de engang ser tilbage på livet i børnehaven, som en tid, hvor de som personer blev forstået og set, samt gjorde en forskel. Hvorfor dette mål/vision: Børnene lærer at dele følelser som f.eks. glæde og begejstring med andre. Barnet får mulighed for at fortælle om hvad det kan lide og synes om. Børnene lærer at alles holdninger er ok. Tegn som viser bevægelse mod målet: Vi er aktive medspillere i en dialog, hvor vi lytter til hinanden og viser interesse for det der fortælles. De indre billeder og fantasien slippes løs og udvikles. Evaluering: Vi skal sørge for plads i dagligdagen til eftertænksomhed og børnenes egne initiativer. Side 11 af 32

12 Aldersgruppe: x x Praksisfortælling: Vi har lige været i svømmehallen. Der skulle vi prøve mange nye ting : Tage tøjet af, trykke på bruseren og få vand, sæbe os ind, skylle sæben af, tage badetøj- luffer-bælte på, gå ud i den smukke svømmehal, dyppe os ned i det klare kølige vand, en turde hoppe, en plaskede og svømmede glad rundt, nogle plaskede med fødderne. Bagefter gik turen næsten baglæns af med badetøjet, skylle sig i bruseren, tørre sig, tøj på igen, tilbage til børnehaven. Læreplanstema: Personlig udvikling, krop og bevægelse, kulturelle udtryksformer og værdier. Mål/Vision: Børnene skal have mulighed for at sætte og følge egne spor, støttet og udfordret af nærværende voksne. Børnene skal mødes af et pædagogisk funderet personale, der skaber læring ud fra hverdagens faste sammenhænge, planlagte forløb og deres egen leg. Børnene skal mødes mødes i en tryg og social ramme, der støtter udviklingen af deres eget selvbillede. Børnene skal huske børnehavetiden, når de engang ser tilbage på livet i børnehaven, som en tid, hvor de som personer blev forstået og set, samt gjorde en forskel. Hvorfor dette mål/denne vision: Vi lærer børnene at være selvhjulpne omkring af- og påklædning. Børnene bliver trygge omkring dette at gå i bad. Børnene udvikler deres bevidsthed omkring egen og andres krop. Børnene mærker deres grænser og udvikler en fortrolighed omkring aktivitet i vand. Tegn som viser bevægelse mod målet: Vi er der, støtter og vejleder og bruger af- og påklædning, brusebad osv. til at udvikle børnenes selvfølelse. Børnene er i svømmehallen i forskellige tempi fra : Sidde på kanten til hoppe i vandet og dykke, svømme m.m. Efter svømmeturen er der en livlig snak om dagens og næste gangs svømmetur. Hvilke tiltag/aktiviteter kan fremme opnåelse af målet: Vi prioriterer denne aktivitet i perioder i vores årsplan. Vi deler børnene i mindre grupper af hensyn til tryghed og sikkerhed. Samarbejde og dialog med forældrene. Evaluering : Børnene bliver fortrolige med indholdet i en aktivitet, der gentager sig i sådan et forløb. Vi kan f.eks. se, at der sker sker en udvikling i det enkelte barns selvstændighed mht. af-påklædning m.m. Vi får en meget positiv, åben og engageret dialog med forældrene om hvad deres barn får ud af det. Side 12 af 32

13 Sociale kompetencer Vores mål: Børnene skal mødes af voksne, der støtter dem i etableringen af sociale fællesskaber med børnehavens øvrige børn. Børnene skal føle et tilhørsforhold til det sociale fællesskab i børnehaven. Børnene skal mødes af voksne, der styrker deres empatiske evne og samspils kompetencer. Således lærer de at indgå i sociale sammenhænge på en respektfuld og medfølende måde. Børnene skal deltage aktivt i fællesskaber. Derved får de udviklet deres forventninger til sig selv og deres omverden. Sådan gør vi : Vi lærer børnene gode sociale værdier og handler i overensstemmelse med disse, som vigtige rollemodeller for børnene. Vi bruger vores kommunikation og kropssprog i et anerkendende miljø til at opmuntre børnene til at være aktive i sociale fællesskaber, bl.a. i leg og aktiviteter. Tilliden til den enkelte sættes højt og vi lærer børnene at lytte og forhandle med hinanden. Mens vi voksne er nærværende, aktivt lyttende og tydelige rammesættere. Vi giver børnene en følelse af, at de har et tilhørsforhold til de andre børn. F.eks. ved at vi hjælper hinanden med forskellige praktiske ting som oprydning, lynlåse, støvler m.m. Ind i mellem sætter vi også børnene sammen med en eller nogle andre end dem de selv ville vælge i aktiviteter, på gåture o.s.v. Vi indsamler spor og skaber plads til alle børns kompetencer i de pædagogiske aktiviteter. Således er vi med til at få børnene til at se og respektere hinandens styrker og forskelligheder og dermed finde nye muligheder for relationsdannelser. Side 13 af 32

16 Krop og bevægelse Vores mål : Børnene bliver præsenteret for varierede og mangfoldige bevægelses- og sansemiljøer. Det skaber mulighed for at udforske, afprøve, udvikle og forstå kroppens fysik, motorik og sanser. Med kroppen og sanserne i brug, udvikles hjernen og dermed også grundlaget for sundhed og indlæring. Børnene udvikler bevægelsesglæde og får ligeledes idrætskulturen ind som en naturlig og sund del af deres liv. Det vil være med til at styrke deres selvværd og selvtillid. Sådan gør vi : Vi benytter Ollerup Gymnastikhøjskoles forskellige indendørs og udendørs faciliteter til at styrke børnenes motorik. Det gøres i både planlagte og spontane forløb enkeltvis, 2 og 2, i små grupper og i fællesskab. Vi er bevidst i forhold til og reflekterer over egen kropslighed. Vi tilbyder mange varierede bevægelsesaktiviteter. Det kan f.eks. være på ture, i spring salen, bevægelseslege som hinke o.lign. Vi udvikler og understøtter børnenes sanseapparat ved hjælp af årstidernes skiften, færden i forskellige miljøer og sanselege. Vi bruger idrætslig og pædagogisk faglig anvendelse i samklang, således at barnets motoriske udvikling tilgodeses bedst muligt. Side 16 af 32

17 Aldersgruppe: x x Praksisfortælling: Stine og pigerne gik ned til fiskene og spiste frugt. De mødte en stor vandpyt. - man ku : løbe i, hoppe i, sprøjte i, gå i, kaste sten i - Det var et rart sted. Læreplanstema: Krop og bevægelse, natur og naturfænomener, personlig udvikling, social udvikling Mål/Vision: Børnene bliver præsenteret for varierede og mangfoldige bevægelses- og sansemiljøer. Det skaber mulighed for at udforske, afprøve, udvikle og forstå kroppens fysik, motorik og sanser. Med kroppen og sanserne i brug, udvikles hjernen og dermed også grundlaget for sundhed og indlæring. Hvorfor dette mål/vision: Børnene bliver bevidste om og begynder at reflektere over egen kropslighed. Vi udvikler og understøtter børnenes sanseapparat ved hjælp af årstidernes skiften, færden i forskellige miljøer og sanselege. Når børnene gør noget fysisk sammen opstår der et fællesskab, de ser hvad hinanden kan, afprøver grænser, mærker sig selv, får lyst til at prøve noget nyt, osv. Tegn som viser bevægelse mod målet: Børnene hopper, sprøjter, går, kaster sten, løber Hvilke tiltag/aktiviteter kan fremme opnåelse af målet: Blive ved med at hoppe i vandpytter. Vi vælger at gå ud og finde vandpytterne. Vi husker at dvæle ved de spontane aktiviteter, der opstår, der hvor vi er. Evaluering: Børnene må gerne blive beskidte, våde m.m. Der findes gode legeredskaber i naturen. Vi vil gerne lære det værdifulde i at bruge de muligheder, der opstår på grund af årstidernes skiften og når vi færdes i forskelligt terræn. Side 17 af 32

18 Aldersgruppe: x x Praksisfortælling: I dag skulle vi i svømmehallen. Vi vaskede os grundigt i brusebadet, tog luffer og bælter på og gik ind i svømmehallen. Alle var i vandet. Nogle var inde ved kanten og holdt fast, andre plaskede rundt ude i vandet med bolde og flydebrætter. Læreplanstema: Krop og bevægelse, personlige kompetencer, kultur og kulturfænomener. Mål/Vision: Børnene bliver præsenteret for varierede og mangfoldige bevægelses- og sansemiljøer. Det skaber mulighed for at udforske, afprøve, udvikle og forstå kroppens fysik, motorik og sanser. Med kroppen og sanserne i brug, udvikles hjernen og dermed også grundlaget for sundhed og indlæring. Børnene udvikler bevægelsesglæde og får ligeledes idrætskulturen ind som en naturlig og sund del af deres liv. Det vil være med til at styrke deres selvværd og selvtillid. Vi bruger idrætslig og pædagogisk faglig anvendelse i samklang, således at barnets motoriske udvikling tilgodeses bedst muligt. Hvorfor dette mål/vision: Det skaber mulighed for at udforske, afprøve, udvikle og forstå kroppens fysik, motorik og sanser. Med kroppen og sanserne i brug, udvikles hjernen og dermed også grundlaget for sundhed og indlæring. Det gør børnene bevidste i forhold til og får dem til at reflektere over egen kropslighed. Tegn som viser bevægelse mod målet: Vi benytter Gymnastikhøjskolen i Ollerups forskellige indendørs og udendørs faciliteter til at styrke børnenes motorik. Det gøres i både planlagte og spontane forløb enkeltvis, 2 og 2, i små grupper og i fællesskab Vi vaskede os grundigt i brusebadet, tog luffer og bælter på og gik ind i svømmehallen. Alle var i vandet. Nogle var inde ved kanten og holdt fast, andre plaskede rundt ude i vandet. Hvilke tiltag/aktiviteter kan fremme opnåelse af målet: At vi tilbyder forskellige motoriske aktiviteter f.eks. svømning. Vi finder på nye aktiviteter ved at følge børnene, der hvor de er. Vi støtter hvert enkelt barn i sin udvikling i tæt dialog med forældrene. Evaluering: Børnene får styrket motorikken og den personlige udvikling. Side 18 af 32

19 Sproglig udvikling Vores mål : Børnene skal præsenteres for en hverdag med oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere den sproglige udvikling. Børnene skal opleve et sprogligt miljø, der støtter samt skaber rum og ro til at eksperimentere og fordybe sig i samtalen. Børnene skal finde nytte i at bruge sproget enten i forbindelse med igangsatte eller egne aktiviteter. Børnenes sprog og kommunikation skal støtte deres nysgerrighed, leg og fantasi Børnene skal opmuntres i interessen for det skrevne sprog. Sådan gør vi : Vi har kendskab til udviklingsstadierne i børns sprog og er opmærksomme på børnenes sproglige udvikling. Vi arbejder med sproget som en naturlig del af dagligdagen : -Vi indleder samtaler med børnene og skaber små grupper og små rum med tid til sproglig opmærksomhed -Vi benævner og beskriver dagligdagens handlinger, begreber og fænomener. -Vi griner, græder, diskuterer osv. og sætter ord på vores følelser. -Vi læser bøger, leger, spiller spil, tegner m.m. der automatisk indeholder brug af sproget og en masse anden kommunikation.vi eksperimenterer med sproget, laver vrøvlesprog, rim og remser. -Vi synger, danser og laver teater. Således at mangfoldige sproglige udtryksmidler bliver formidlet og brugt. Vi laver samlinger, hvor børn og voksne fortæller om aktuelle oplevelser, med afsæt i børnenes perspektiv. Her lærer børnene spillereglerne i en god dialog (at man både skal kunne lytte og være på). Vi tilbyder sprogvurderinger til alle børn når de fylder 3 år. Vi arbejder med mundmotorik. Side 19 af 32

20 Aldersgruppe: X x Praksisfortælling: Vi lavede en lille planlagt mundmotorisk øvelse i ca. 5 min. Hver morgen ved starten af vores frugtsamling i en periode på 3 ugers. Læreplanstema: Sprog Mål/Vision: Børnene præsenteres for en hverdag med oplevelser og aktiviteter, der bidrager til at stimulere den sproglige udvikling. Børnene oplever et sprogligt miljø, der støtter samt skaber rum og ro til at eksperimentere og fordybe sig i samtalen. Børnene finder nytte i at bruge sproget enten i forbindelse med igangsatte eller egne aktiviteter. Børnene opmuntres til interessen for det skrevne sprog. Vi sætter focus på at udvikle og arbejde med barnets mundmotoriske færdigheder. Vi indarbejder metoder og udvikler ideer til at arbejde med mundmotorik som en del af hverdagen. Hvorfor dette mål/vision: Vi skal være opmærksomme på børnenes sproglige kompetencer og om vi evt. skal arbejde mere med disse ting. Denne opmærksomhed skal virke både i pædagogisk henseende og i samarbejde med forældrene. Vi har kendskab til udviklingsstadierne i børns sprog og er opmærksomme på børnenes sproglige udvikling. Arbejdet med sproget er en naturlig del af dagligdagen : -Vi indleder samtaler med børnene og skaber små grupper og små rum med tid til sproglig opmærksomhed -Vi benævner og beskriver dagligdagens handlinger, begreber og fænomener. -Vi griner, græder, diskuterer osv. og sætter ord på vores følelser. -Vi læser bøger, leger, spiller spil, tegner m.m. der automatisk indeholder brug af sproget og en masse anden kommunikation.vi eksperimenterer med sproget, laver vrøvlesprog, rim og remser. -Vi synger, danser og laver teater. Således at mangfoldige sproglige udtryksmidler bliver formidlet og brugt. Vi laver samlinger, hvor børn og voksne fortæller om aktuelle oplevelser, med afsæt i børnenes perspektiv. Her lærer børnene spillereglerne i en god dialog (at man både skal kunne lytte og være på). Vi tilbyder sprogvurderinger til alle børn når de fylder 3 år. Vi arbejder med mundmotorik. Tegn som viser bevægelse mod målet: Vi planlagde forløbene på skift. Vi lavede forskellige øvelser og arbejde således med forskellige muskler og dele af munden. Børnene vendte senere tilbage og viste hvad de kunne. Vi pustede i sugerør på forskellige måder, flyttede en rosin med tungen, lavede spytbobler, lavede rim og remser, sang m.v. Vi informerede forældrene om forløbet i et nyhedsbrev og på et opslag. Side 20 af 32

21 Hvilke tiltag/aktiviteter kan fremme opnåelse af målet: Lave et lignenede forløb igen, bruge ideen i forbindelse med en temauge, bruge aktiviteterne i hverdagen, gentage sange, indkøbe materialer, bøger m.v. der kan bruges og inspirere til pædagogiske forløb. Støtte børnene når de selv leger med mundmotorikken. Evaluering: Husk at bruge alle de gode ideer, lave idemappe med plads til at skrive nye ideer ned, lave mere strukturerede forløb i løbet af året. Vigtigt med information /opslag til forældrene. Side 21 af 32

22 Aldersgruppe: X x Praksisfortælling: En fortæller historier / løgnehistorier mens vi alle er samlet f.eks. til formiddagsfrugten, frokost el. lign. Alle andre er stille og lytter imens. Læreplanstema: Sprog, sociale kompetencer, kultur og kulturfænomener, personlige kompetencer Mål/Vision: Udvikle børnenes koncentrationsevne. Lære børnene normer og kultur omkring når andre taler og når vi sidder ved bordet. Lære børnene at være en del af fællesskabet. Børnene præsenteres for oplevelser og aktiviteter der bidrager til at stimulere deres sproglige udvikling Børnene oplever at der er ro og rum til at eksperimentere og fordybe sig i samtalen. Hvorfor dette mål/vision: Børnene lærer spilleregler for den gode kommunikation. Dvs. både at lytte, være på og give plads til hinanden. De lærer at bevare focus og koncentration. De lærer hvordan man omgås hinanden i en stor gruppe. Roen i denne sammenhæng giver plads til fordybelse, eftertænksomhed og at mærke sig selv. Tegn som viser bevægelse mod målet: Vi sidder stille og taler roligt ved bordet. Vi holder samlinger. Børnene er opmærksomme. Børnene lytter. Hvilke tiltag/aktiviteter kan fremme opnåelse af målet: Læse bøger. Fortælle historier. Lytte til hinanden. Skabe plads/rum til at fortælle. Vi voksne er rollemodeller, der viser børnene vejen. Lave historier med børnene. Skrive dagsfortælling til eftermiddagsmaden. Viderebringe denne kultur til alt nyt personale. Låne bøger på biblioteket. Evaluering: Vi ønsker at bevare og udvikle denne kultur omkring historie fortælling. Vi skal huske at viderebringe det til alle nye medarbejdere. Det er vigtigt med den faste rytme omkring det. Side 22 af 32

23 Natur og naturfænomener Vores mål : Børnene skal opleve glæden ved at færdes i naturen sammen med voksne, der har lyst og erfaring med at være derude. Børnene lærer at orientere sig og færdes fornuftigt i forskelligt terræn. Deres selværd og selvtillid opbygges og styrkes gennem de udfordringer de møder undervejs. Børnene får kendskab til naturen og de traditioner, der afspejler årets rytme. Med årstidernes skiften og førstehåndserfaringer med dyr,planter og naturens materialer. Børnene lærer at færdes respektfuldt i og med begyndende kendskab til naturens systemer, bæredygtighed og sunde vaner. Børnene lærer at bruge deres fantasi gennem leg i buske, træer m.v. Sådan gør vi : Vi er ude hver dag og i al slags vejr. Derigennem opleves årstidernes kommen og gåen. Vi tager til park, sø, mose, skov, på gårdbesøg, på Naturama m.m. Her kan vi fordybe os yderligere i naturens skatkammer. Vi er opmærksomme på de små nære naturoplevelser, som f.eks. isperler på træer og buske bænkebidere og mariehøns i en bunke visne blade haletudser i andedammen - solen der blinker i søens vand - osv. Vi benytter de muligheder naturen rummer for at lære og tale om sammenhæng rækkefølger tal og mængder. Vi bruger børnenes interesse for naturen, anerkender deres iagttagelser og understøtter deres læring gennem vores egen viden, naturbøger, brug af internet m.m. Vi støtter børnene i den fri leg til at tro på egne oplevelser og erfaringer. Her hjælper vi undervejs med ideer og muligheder til at skabe en god udvikling. Side 23 af 32

24 Aldersgruppe: x x Praksisfortælling: Vi har været ved den store sø og give ænderne mad. Bagefter gik vi til den lille skov. Her sang vi sange med og uden fagter. Vi læste bøger og legede med alle de sjove ting, som var i skovbunden. Inden vi skulle spise frokost legede vi i Almas sandkasse. Der var en stor gryde med vand. Så vi lavede en masse mudderkager. Læreplanstema: Natur og naturfænomener, krop og bevægelse, sproglig udvikling, sociale kompetencer Mål/Vision: Børnene oplever glæden ved at færdes i naturen sammen med voksne. At styrke børnenes selvværd og selvtillid gennem udfordringer. Børnene får kendskab til naturens materialer. Sjove oplevelser i naturen. Hvorfor dette mål/vision: Børnene lærer at passe på, at respektere og at naturen rummer mange muligheder. De lærer at være i nuet. De får bedre kendskab til sig selv og andre. Tegn som viser bevægelse mod målet: Vi er ude hver dag. Vi leger med mudder og ting fra skovbunden. Vi giver ænderne mad. Vi går til sø og skov. Hvilke tiltag/aktiviteter kan fremme opnåelse af målet: Leg med sand, jord og vand. Fodring af ænder. Ture ned til søen og plaske i vandet. Vi går ud hver dag. Børnene gør sig deres egne erfaringer. Evaluering: Børnene får udfordret deres sanser. De får styrket deres motorik. De udvikler en fællesskabsfølelse. De får selvoplevet erfaring og derved udviklet deres viden. Derfor er det vigtigt at vi giver os tid og rum til at lave aktiviteter med børnene, der hvor vi er derude. Side 24 af 32

25 Aldersgruppe: x x Praksisfortælling: Efter frokost fik alle solcreme på og vi gik ned til adventurebanen. Der er skønt og lysegrønt lige nu. Vi gik balancebom, armgang, hang i et tov og en masse andre sjove ting. Tilsidst klatrede vi op langs den stejle skrænt langs tovet. Mange af børnene har rigtig mange kræfter. Læreplanstema: natur og naturfænomener, krop og bevægelse, personlig udvikling, sociale kompetencer Mål/Vision: Børnene oplever glæden ved at færdes i naturen sammen med voksne. Børnene lærer at orientere sig og færdes i forskelligt terræn. Deres selvværd og selvtilid opbygges og styrkes gennem de udfordringer de møder undervejs. Hvorfor dette mål/vision: Børnene får prøvet kræfter og grænser både med sig selv og andre i naturen. Derved øges deres kendskab både til egne og andres kræfter og styrke. Tegn som viser bevægelse mod målet: Klatre op ad en stejl skrænt. Gå balancebom. Være i den lysegrønne skov. Voksne der hjælper. Hvilke tiltag/aktiviteter kan fremme opnåelse af målet: Flere ture til adventurebanen. Udforske naturen og udfordre os selv de steder vi går hen. Være opmærksomme på at støtte børnene i deres handlinger. Evaluering: Børnene får udfordret sig selv både fysisk og psykisk. Vi skal huske at variere vores ture. Side 25 af 32

26 Kulturelle udtryksformer og værdier Vores mål : Børnene opdrages i en fast genkendelig dagsrytme. Hvor der bliver lagt vægt på ro nærvær og tryghed. Børnene lærer at færdes i miljøet på højskolen gennem brug af højskolens faciliteter. Børnene skal deltage i og formidles viden om kulturelle traditioner og værdier. Børnene skal have mulighed for at opleve et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene skal have adgang til mange former for materialer og understøttes i at eksperimentere med forskellige kunstneriske udtryksformer. Sådan gør vi : Vi lærer børnene om danske traditioner og værdier. Her bruger vi os selv som rollemodeller til at beskrive demokratiske spilleregler, årstidernes og kulturens traditioner. Vi fejrer vores fødselsdage Vi holder samling hver dag. Hvor vi snakker om dagens program, synger, læser og ind i mellem fortæller løgnehistorier. Vi har fast struktur og bordskik omkring vores måltider. Inden vi spiser rydder vi op og vasker hænder. Alle sidder roligt ved bordet, inden vi starter. Undervejs ved måltidet er der en rar tone, vi er koncentreret om at spise og bliver siddende til alle har spist. Vi siger tak for mad og børnene hjælper med at rydde op. En gang om ugen spiser vi i højskolens spisesal sammen med elever og personale. Vi introducerer børnene for forskellige kulturelle udtryksformer via børnelitteratur, museumsbesøg, teateroplevelser, kirkebesøg o. lign. Vi introducerer børnene for forskellige musikgenrer som jazz klassisk rytmisk osv. Vi tegner, klipper, maler o.lign. kreative og kulturelle former for kunstneriske udtryk. Side 26 af 32

27 Aldersgruppe: x x Praksisfortælling: Vi havde været i Brugsen og i blomsterbutikken og på vej tilbage til børnehaven fortalte Luna en løgnehistorie. Den handlede om en trold som boede i en pære. Så faldt han ud ad pæren med sit pæreskrog. Han landede på Langeland. Der bor min farmor sagde Emma og min morfar sagde Luna. Så faldt han ud ad et vindue, et vindue til og et til. På vej ud landede han på en ørn, som fløj ham af sted til Langeland. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier, alsidig personlig udvikling, sproglig udvikling, sociale kompetencer Mål/Vision: Børnene opdrages i en fast genkendelig dagsrytme. Hvor der bliver lagt vægt på ro nærvær og tryghed. Børnene skal deltage i og formidles viden om kulturelle traditioner og værdier. Børnene skal have mulighed for at opleve et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Hvorfor dette mål/vision: Børnene lærer at skelne mellem en sand historie og en løgnehistorie. Børnene lærer spilleregler for at færdes i en fælles kultur. Børnene får mulighed for at fordybe sig, opøve deres koncentrationsevne og udvikle deres fantasi. Tegn som viser bevægelse mod målet: Vi lærer børnene om danske traditioner og værdier. Vi bruger os selv som rollemodeller til at beskrive demokratiske spilleregler, årstidernes og kulturens traditioner. Vi holder samling hver dag. Vi snakker om dagens program, synger, læser og ind i mellem fortæller løgnehistorier. Hvilke tiltag/aktiviteter kan fremme opnåelse af målet: Vi fortæller historier. Både børn og voksne. Evaluering: Vi udvider vores repetoire gennem biblioteksbøger, eventyr m.m. Historiefortælling skaber opmærksomhed og fordybelse hos barnet. Børnene bliver bevidste om, hvad der er virkeligt og uvirkeligt. Side 27 af 32

28 Aldersgruppe: x x Praksisfortælling: Vi gik over til sandkassen og den lille skov. Der lavede vi trolde af blade, grene, bær og sten. Det var troldefar, troldemor og lille ollebolle.. Læreplanstema: Kulturelle udtryksformer og værdier, natur og naturfænomener, sproglig udvikling, sociale kompetencer. Mål/Vision: Børnene opdrages i en fast genkendelig dagsrytme. Hvor der bliver lagt vægt på ro nærvær og tryghed. Børnene lærer at færdes i miljøet på højskolen gennem brug af højskolens faciliteter inde som ude. Børnene skal have mulighed for at opleve et bredt spekter af kulturelle udtryksformer. Børnene skal have adgang til mange former for materialer og understøttes i at eksperimentere med forskellige kunstneriske udtryksformer. Hvorfor dette mål/vision: Børnene skal have mulighed for at være kreative og medskabende. Der skal være rum til, at deres egne ideer og tanker kan udfolde sig. Tegn som viser bevægelse mod målet: Vi laver troldefigurer af naturens materialer. Vi kender en sang, Oppe i Norge der boede tre trolde, den synger vi. Hvilke tiltag/aktiviteter kan fremme opnåelse af målet: Vi laver ting, af det vi finder i naturen. Vi tegner og maler ude i naturen. Vi laver en kreativ udeuge. Evaluering: Børnene bliver opmærksomme på at skabe noget her og nu, hvor vi er. Vi kan gribe en ide og skabe noget spontant. Vi indkøber staffelier, forklæder, papir, maling og andre materialer til at være krative. Side 28 af 32

29 Udviklingsplan for de pædagogiske læreplaner 2010 Indledning Personale og bestyrelse har deltaget i evalueringen af de pædagogiske læreplaner for 2009 som tidligere beskrevet under procesbeskrivelsen på side XXXX Konklusionen er at vi ønsker at videreudvikle på at få synliggjort vores pædagogiske vinkler og overvejelser i arbejdet med læreplanerne og praksisdelen. Hvilket vi vil gøre ved at udvide vores bearbejdning gennem SMTTE modellen (vedlagt som bilag) med 2 punkter : 1. Tankebrainstorm - læreprocesser 2. Analyse af historien Vores fokusområder for det kommende år er : Videreudvikling af strukturen i dagligdagen. Hvor vi synliggør arbejdet med idræt og motorik, det enkelte barns trivsel og at styrke det sociale samvær i såvel små som den samlede gruppe. Grunden til vores valg er at børnegruppen er vokset fra 4 børn til 25 børn. Vi mærker et behov for at dele børnene mere op og arbejde pædagogisk og målrettet ind i metoder og samspil, der bygger på anerkendelse. På denne måde ønsker vi at skabe større forudsigelighed, glæde og flow i hverdagen. Forældrebestyrelsen er enige i denne prioritering med opmærksomhed på, at vi gør det enkelt. således skal opgaven med den skriftlige del kan nås i arbejdstiden, samtidig med at der er overskud til at være nærværende sammen med børnene. Side 29 af 32

30 Udviklingsplan for de pædagogiske læreplaner 2010 Evaluering af fokusområder Vores fokusområder har været alle læreplansområder med fokus på vores hverdag. Dokumentation og evaluering er udarbejdet på personalemøder samt et fælles møde til færdiggørelse af materialet i august. Vores pædagogiske metode er sammenstykket af forudsigelighed, struktur, leg gennem egen læring og anerkendelse. Vi har valgt at bruge SMTTE modellen som evalueringsmodel fordi den er nem at arbejde sig ind i, man kan tage udgangspunkt forskellige steder i den og vi synes modellen er god. Det vi har lært er at det er godt at strukturere tiden så vi har møder nok til vores evaluering, at vi skal længere ned i vores pædagogiske overvejelser, at arbejdet er nemmere, når vi har nogle mål, der kan måles på. Vi mener læreplanerne er med til at gøre vores arbejde mere fagligt bevidst, visionært og synligt. Derfor er det vigtigt at vi prioriteter tiden til dem. Side 30 af 32

31 Udviklingsplan for de pædagogiske læreplaner 2010 Nye mål Det kommende års læringsmål er : Videreudvikling af strukturen i dagligdagen. Hvor vi synliggør arbejdet med idræt og motorik, det enkelte barns trivsel og at styrke det sociale samvær i såvel små som den samlede gruppe. Grunden til vores valg er at børnegruppen er vokset fra 4 børn til 25 børn. Vi mærker et behov for at dele børnene mere op og arbejde pædagogisk og målrettet ind i metoder og samspil, der bygger på anerkendelse. På denne måde ønsker vi at skabe større forudsigelighed, glæde og flow i hverdagen. Vi vil fortsætte med at bruge SMTTE modellen. Desuden vil vi bl.a. bruge temaer i løbet af året, digital fotoramme, hjemmesiden, barnets kuffert og anerkendelse (vækstmodellen og arbejde med positioner). Side 31 af 32

32 BILAG: Første fokus i praksisfortællinger: Alle personaler beskriver et positivt læringsforløb gruppearbejde : 1.En starter med sin historie Alle laver tankebrainstorm vedrørende læreprocesser for både barn/børn og personale. Skrives ned. 2.Historien analyseres ud fra? : Hvad vil vi med aktiviteten? Hvad er det gode i aktiviteten? Hvad kunne være bedre? Hvad skal vi hver især være opmærksomme på i aktiviteten? Hvordan kan aktiviteten fortsættes? Hvordan kan pædagogen følge op på Hvordan kunne vi tænke os det skulle være? Aldersgruppe: Praksisfortælling: Læreplanstema: Mål/Vision: Hvorfor dette mål/vision: Tegn som viser bevægelse mod målet: Hvilke tiltag/aktiviteter kan fremme opnåelse af målet: Evaluering: Side 32 af 32